Skov & Folk 2 2018

& F OLK V O K S medlemsblad for verdens skove / 2 / 2018

Skovtur på recept – virker det?

AT LEVE MED FARLIG NATUR

Bæredygtig skovbrug skaber håb i Bolivia

Sommertips: Grønne festivaler, events og bøger 2 / 2018 SKOV & FOLK

1

En hilsen fra redaktøren Kære læser, I dette Skov & Folk kigger vi nærmere på, hvordan mennesker kloden rundt håndterer at leve tæt på dyr, der kan blive farlige for deres livsgrundlag – eller endda for deres liv. Konflikter mellem mennesker og dyr kan være en katastrofe for de mennesker, der er ramt af dem. Samtidigt er de en hyppig årsag til, at truede arter bliver jagtet og fordrevet fra deres leveområder. Det er en problematik, der rummer grundlæggende etiske spørgsmål.

Men det er også et område fyldt med innovative, overraskende og til tider hylende morsomme løsninger på, hvordan naboskabet med vild natur kan fungere. Den inspiration tænkte vi, at vi godt kunne bruge noget mere af her i Danmark.

Tusind tak for din støtte og god læselyst!

06 Indhold Leder

3

Nyt fra Verdens Skove

4

At leve med farlige dyr

6

Hvad er meningen med vilde rovdyr?

12

Et bedre liv ude i skoven

14

Naturperle: Hallands Väderö

16

Naturen Nu

20

Vi har brug for naturens tonic

22

Grønne oplevelser

26

Redaktion Ansvarlig redaktør: Anne Liv Eberlein le@verdensskove.org Kommunikationschef: Nikolai Lang nl@verdensskove.org Layout & Illustrationer Siri Bang Tryk KLS Pureprint A/S

2

Forsidefoto Shutterstock Flytter du?

Så husk at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org

SKOV & FOLK 2 / 2018

www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00 Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,-

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

Tegning af Carl Christian Tofte

Ulve i Danmark: Lad os tale om løsninger

U

lvedebatten kører endnu engang derudaf i Danmark efter at en ulv blev fundet skudt og dræbt i Vestjylland. Og endnu engang er fronterne trukket hårdt op med landmænd og bekymrede borgere på den ene side, der mener, at ulven er farlig og skal skydes, og fagfolk og grønne organisationer på den anden side, der gentager, at den ikke er farlig og skal beskyttes.

Det, der ofte fylder alt for lidt i debatten, er løsninger. Hvordan kan vi egentlig leve sammen med et vildt rovdyr i dagens Danmark på en måde, der fungerer?

I Verdens Skove mener vi ikke det vil være en god løsning at hegne ulvene inde. Det vil afskære ulvene i Danmark fra resten af ulvebestanden, skabe indavl og kan på sigt udrydde bestanden.

I stedet foreslår vi, at man bruger ressourcer på at forhindre ulven i at komme ind, hvor den kan gøre skade. Vi kan for eksempel støtte landmænd i at anskaffe hyrdehunde og at få opsat

Lykke Valentin næstformand i Verdens Skove lvk@verdensskove.org

ulvesikre hegn omkring husdyr. Det virker: I Tyskland, hvor de har været gode til at få hegnene installeret korrekt, udgør husdyr kun 0,6 procent af ulvens føde. I de tilfælde, hvor det ikke er sket, er det helt op til 11 procent.

Vi kan også overveje, om det virkelig giver mening at bruge lige netop får til at gå og græsse på statens naturarealer for at pleje dem, når hjorte og andre større græssende dyr faktisk kunne gøre jobbet meget bedre – og er mindre nemme byttedyr for ulven.

Sidst men ikke mindst kan der ikke være nogen løsninger uden oplysning. Her har politikere og medier et særligt ansvar.

Frygt sælger muligvis aviser og giver politisk medvind på den korte bane; men vi må stille højere krav til vores folkevalgte og den ”fjerde statsmagt” end det. Det er også op til dem at forhindre, at debatten kører af sporet og selvtægt bliver den eneste løsning på et problem, som man godt kunne have løst på mange andre måder.

2 / 2018 SKOV & FOLK

3

TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene?

Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og nogle af de regnskovslande, som vi arbejder i for tiden.

Af Toke Laursen

ETIOPIEN

Bolivia

Afrikansk skovkaffe skal beskytte nationalpark

Kakao kan redde skoven og dens vogtere

I 2017 udvidede Verdens Skove vores indsatsområde til Etiopien, hvor vi skal rådgive og medfinansiere udviklingsorganisationen Farm Africas projekter. Verdens Skove vil støtte op om aktiviteter, der bevarer skovene omkring Bale Mountains Nationalpark, såsom produktion af vildtvoksende skovkaffe til gavn for landsbysamfund i og omkring skovene. Derudover vil vi undersøge mulighederne for bæredygtig skovbrug. Verdens Skove bidrager til projekterne med erfaringer fra Latinamerika og vil samtidigt tage erfaringer med tilbage fra Etiopien.

Verdens Skove arbejder på at bruge vildtvoksende kakao til at redde skoven i movimaterritoriet i Bolivia. Movimafolket lever i dyb fattigdom i et skovfyldt område, der er præget af voldsomme oversvømmelser, som ødelægger deres afgrøder. Det hårde liv betyder, at mange flytter fra territoriet, men flytter de alle, bliver skoven ikke længere beskyttet. Den vilde kakao er dog modstandsdygtig over for oversvømmelser, og Verdens Skove ser den som en mulig løsning, der kan give movimaerne en sikker indkomst og derved redde skoven.

4

SKOV & FOLK 2 / 2018

danmark

Bolivia

Klar udmelding: Nej til hegnet, velkommen til vildsvinet

Felttests viser: Små skovsamfund kan snart få FSC-certificering

I april samlede Verdens Skove 3.099 underskrifter ind som del af en kampagne for vildsvinets tilbagekomst og mod regeringens forslag om et vildsvinehegn på den dansk-tyske grænse. Underskrifterne blev sendt til miljø- og fødevareministeren med en forklaring om, hvorfor hegnet er en dårlig ide – fordi vildsvinet er godt for dansk natur, og fordi hegnet vil få store konsekvenser for planter og dyr. Hegnet vil forhindre vilde hjorte, ræve, harer og oddere i at krydse grænsen og dermed forringe mangfoldigheden i den danske natur.

I april afsluttede Verdens Skove sammen med lokale partnerorganisationer i Bolivia felttests af et certificeringssystem for bæredygtig skovbrug. Verdens Skove har de seneste tre år arbejdet på projektet, der skal give oprindelige folk og små landsbysamfund bedre muligheder for at få deres skovbrug certificeret under FSC mærkningsordningen. Felttestene viste, at Verdens Skoves certificeringssystem kan fungere i praksis, og det betyder, at landsbysamfund forhåbentlig snart kan få deres skove certificeret.

ARGENTINA

danmark

Verdens Skove rapport: Dansk kødindustri fælder de tropiske skove

Forårsfest for alle med ny dansk naturvejledning

Over sommeren lancerer Verdens Skove i samarbejde med Mighty Earth og Regnskogsfondet en rapport om sojadyrknings negative konsekvenser for tropiske skove og lokale folk i Latinamerika, særligt Argentina. Rapporten belyser blandt andet sammenhængen med dansk kødindustris forbrug af soja og problemet med den uigennemsigtige forsyningskæde, der gør det umuligt for forbrugere at stille krav om, at deres kød ikke har forårsaget afskovning. Dermed vil Verdens Skove presse kødindustrien og detailhandlen til ændringer.

Foråret har budt på en række arrangementer som en del af Verdens Skoves naturvejledningsprojekt “Tag på Tur” i Aarhus. I april hjalp Verdens Skove og 40 interesserede de vilde bier ved at bygge insekthoteller. I maj afholdt vi Skovens Dag i Skjoldhøjkilen under temaet ”Skovens historie”. Der var både skovquiz og fotokonkurrence. Derudover bød foråret på vandreture for lokale kvinder fra Gellerup og naturkurser i samarbejde med lokale institutioner. Læs mere om ”Tag på Tur” på side 18.

2 / 2018 SKOV & FOLK

5

At leve med farlige dyr Af Anne Liv Eberlein

Mens ulven skaber debat med sin genkomst i Danmark, lever mennesker i hele verden side om side med dyr, der udgør en langt større trussel mod deres livsgrundlag eller endda liv. Men hvordan gør de? Og kan det lade sig gøre at have et godt naboskab med farlige dyr?

6

SKOV & FOLK 2 / 2018

2 / 2018 SKOV & FOLK

7

Det kommer bag på mange, at flodheste er blandt de farligste beboere på savannen. De kan være meget aggressive og angriber jævnligt andre dyr og til tider mennesker.

Foto: Shutterstock

nder en snorkeltur i 2004 havde den 22-årige australier Luke Tresoglavic et ubehageligt møde med en Wobbegong haj. Dyret skulle formodentligt tjekke, om han var spiselig og bed sig i processen godt fast i hans læg. Eftersom hajen bare ikke ville give slip, svømmede Tresoglavic ind til stranden, hoppede i bilen og kørte til nærmeste livredderstation – med hajen hængende på benet. Her fik livredderne omsider den halve meter lange haj til at åbne gabet ved at hælde ferskvand på den. Tresoglavic slap med nogle sting, mens forløbet efter sigende havde en mindre heldig udgang for hajen.

Mødet mellem den stædige haj og ditto australier er et af de sjovere eksempler på en problematik, der mange steder i verden er blodig alvor for både mennesker og dyr. Human-Wildlife Conflict, kalder man det i international naturbeskyttelses-lingo; de problemer, der kan opstå for begge parter, når mennesker og vilde dyr gør krav på de samme områder.

Resultaterne af disse sammenstød spænder fra frustrerede haveejere til ruinerede livsgrundlag og ødelagte liv på den ene side – og jagtede, pressede eller helt udryddede dyrebestande på den anden.

u

En ond cirkel Det er et problem, der ifølge FN vokser i takt med at vi bliver flere og flere mennesker, der rykker længere og længere ind 8

SKOV & FOLK 2 / 2018

i de vilde naturområder, der er tilbage. ”Konflikter er allerede en af de største udfordringer i naturbevarelse,” siger Belinda Wright, grundlægger af Wildlife Protection Society i Indien, til The Guardian. ”I Indien er det særligt akut på grund af det høje befolkningstal.”

Det er en ond cirkel: Efterhånden som de naturlige levesteder skrumper, typisk fordi de omdannes til landbrug, er der færre vilde steder at finde mad i for dyr som tigre, elefanter, jaguarer eller bjørne.

Derfor opsøger de oftere beboede områder, hvor de finder nemme måltider i husdyrfolde, rismarker og skraldespande. I nogle lande fører de sammenstød, der opstår i denne forbindelse til, at dyrene angriber mennesker. Lokalbefolkningerne prøver at beskytte sig selv og deres livsgrundlag – eller simpelthen bare at hævne sig - ved at fordrive og dræbe dyrene. ”Gengældelsesdrab har halveret bestande af geparder, eurasiske los og tigre i flere regioner,” oplyser for eksempel den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Adskillige af de dyrearter, der står som ”sårbar”, ”truet” eller ”udryddet” på organisationens kendte rødliste, er i centrum for nogle af de største konflikter mellem mennesker og dyr.

Men også på den menneskelige side kræver konflikterne en høj pris, lyder det blandt andet fra biolog Krithi Karanth. ”Det er ikke en ensidig historie. Hvis du

”Hvis du bor i byen, lyder det romantisk at have en tiger på din grund. For folk, der lever med disse dyr, er det en kæmpe byrde”

bor i byen, lyder det romantisk at have en tiger på din grund. For folk, der lever side om side med disse dyr, er det en kæmpe byrde,” siger hun til The Guardian. Karanth står sammen med en række andre forskere bag en nyere undersøgelse foretaget blandt over 5000 indiske familier fra næsten 3000 landsbyer, der grænser op til landets naturreservater. Undersøgelsen viste, at 71 procent af familierne havde mistet afgrøder til vilde dyr, mens 17 procent havde mistet husdyr og tre procent havde oplevet, at mennesker var blevet såret eller dræbt i sammenstød med dyr.

Ifølge det indiske miljøministerium blev 1144 mennesker dræbt af tigre i Indien mellem 2014 og 2017, mens 400 om året mister livet i sammenstød med elefanter.

Bi-stand mod sultne elefanter Baggrundene for og omfanget af problemerne varierer; men fra bjørne i Alaska til flodheste i Tanzania og hajer i Australien – eller ulve i Nordeuropa - er konflikterne mellem vilde dyr og mennesker en verdensomspændende udfordring.

Men det betyder også, at utroligt mange lokalsamfund, organisationer, myndigheder og tech-virksomheder verden rundt arbejder på at finde løsninger på den.

Nogle af disse løsninger vidner om en imponerende kreativitet.

Det gælder for eksempel den såkaldte ”Mhiripiri Bomber”: En slags gevær, som kan skyde bordtennisbolde efter elefanter for at forhindre dem i at trampe afgrøder eller mennesker ned. Tricket er ikke, at elefanter hader bordtennis, men at boldene fyldes med koncentreret chili.

Det viser sig nemlig, at elefanter virkelig ikke kan lide chili. Farmere i Indien og Afrika har haft succes med at plante rækker at chiliplanter rundt om deres øvrige afgrøder for at afskrække både elefanter og større primater som bavianer og chimpanser, der tilsyneladende heller ikke er glade for stærke sager. Chilihegnene har desuden den fordel, at man kan sælge chilierne og dermed få en ekstra indtægt.

Forskere har desuden fundet ud af, at der er noget, verdens største landlevende dyr frygter endnu mere end chilier: Bier. De ellers ret tykhudede elefanter har åbenbart så dårlige erfaringer med aggressive afrikanske bisværme, der kan finde på at angribe følsomme steder som øjne og snabel, at de holder sig langt væk fra insekterne. Derfor har forskerne opfordret farmere til at placere bistader langs hegnene rundt om deres marker.

Er der nogen bier her…? Forsøg har vist, at elefanter er bange for bier. Det gør bistader til en god elefantsikring.

Foto: Shutterstock

2 / 2018 SKOV & FOLK

9

Økoturisme kan gøre vilde dyr til en indtægt i stedet for et tab for lokalsamfund.

Foto: Shutterstock

”De troede jeg var fuldstændig sindssyg.

Så tænkte de, hey, hun giver os gratis bistader, så whatever,” fortæller Lucy King, en af forskerne bag forsøgene, til New York Times. Programmet blev dog hurtigt populært, for forsøgene viste sig at holde op til 80 procent af de lokale elefanter ude af landbrugene. Metoden testes nu i 11 afrikanske lande.

Sms’er fra isbjørne Chili-bolde og bi-hegn er blandt de mere spøjse eksempler på en af de vigtigste strategier for sameksistens med farlige dyr: Barrierer og afskrækkelse. Målet er at forhindre dyrene i at færdes steder, hvor de kan lave ulykker, uden at skade dem i processen. Det er en form for løsninger, der er lavpraktiske og konkrete, og de er derfor tit i fokus når medier og støttefonde beskæftiger sig med emnet. De er dog samtidigt ret afhængige af den specifikke situation, de skal bruges i, så de kan være svære at kopiere direkte andre steder, lyder det blandt andet fra WWF International.

Denne slags strategier kan i nogle tilfælde desuden have en uheldig ­svaghed: 10

SKOV & FOLK 2 / 2018

Dyrene er intelligente og kan lære at tilpasse sig. For eksempel har man i Sri Lanka oplevet elefanter, der lærte at vælte elektriske hegn med træstammer.

Nogle naturorganisationer som IUCN eller WWF anbefaler derfor, at man så vidt muligt prøver at planlægge sig ud af de værste sammenstød. Det kan for eksempel være ved ikke at plante netop de afgrøder eller holde netop de husdyr, som de vilde naboer er allermest glade for, eller har særligt nemt ved at komme til. Eller ved at bruge den eksisterende landbrugsjord mere effektivt og dermed undgå at anlægge en ny bananplantage i lige netop det område, den lokale tigerbestand bruger som migrationskorridor.

Den metode kræver præcis viden om dyrenes ruter og adfærd. Derfor er sporing af vilde dyr med GPS eller andre moderne teknologier - og ikke mindst oplysning af lokalbefolkningen – en populær strategi.

En af de nyeste opfindelser på området er en teknologi, der advarer folk per sms når farlige rovdyr som isbjørne eller tigre er tæt på. "Værktøjet bruger infrarødsensorer til at genkende isbjørnenes og tigrenes unikke kropstemperatur og form, og

sender så advarsler til lokale i nærheden,” forklarer Stephanie O’Donnell fra organisationen WILDLABS. Dermed skulle man kunne undgå at opfindelsen bliver den teknologiske version af ”Ulven kommer” og sender advarsler, hver gang en hund eller et menneske kommer forbi.

Eksperthjælp på motorcykel Men hvad nu hvis man ikke har mulighed for at flytte sin farm eller lade være med at holde husdyr, selvom man bor midt i løveland? Den situation står mange mennesker i, og selvom tiltag som hegn, vagtpatruljer og hunde hjælper med at mindske problemerne, er der stadig en del, der fortsat mister afgrøder og husdyr, lyder det fra Krithi Karanth. ”På grund af deres geografiske placering vil de altid være sårbare for denne form for konflikt,” siger hun til National Geographic om de indiske familier tæt på nationalparkerne.

Hun mener derfor, at det i nogle situationer giver bedst mening at satse mere på at hjælpe lokalbefolkningen med at få erstatning for deres tab. ”Folk er muligvis bedre tjent ved at man bruger tidlige advarsler, kompensation og forsikrings-

ordninger frem for at fokusere så kraftigt på at forebygge.”

I 2015 var Karanth derfor selv med til at starte initiativet ”WildSeve” op for Wildlife Conservation Society i Indien.

Det centrale element er et gratis telefonnummer, som folk kan ringe til for at rapportere skader fra vilde dyr. WildSeve sender herpå hurtigt en ekspertrådgiver på motorcykel ud, der hjælper familierne med at vurdere skaden, udfylde de rigtige formularer og søge kompensation. Samtidigt fungerer rådgiverne som formidlere mellem myndighederne og de lokale, sørger for at der er gennemsigtighed og for at snyd holdes på et minimum. ”Det giver en sjælden mulighed for at hjælpe folk, der påvirkes direkte af konflikterne, i håbet om at de vil tolerere deres tab og ikke hævne sig på dyrene,” lyder det fra biologen.

Et etisk spørgsmål I det hele taget mener mange eksperter, at det allervigtigste er, at få de mennesker, der bliver påvirket af sammenstødene, med på vognen. ”Fokuserer man kun på dyrene, kommer man ikke særligt langt,” forklarer Nilanga Jayasinghe fra WWF International. ”Hvis konflikterne sker i et fattigt lokalsamfund, er folk ofte for optaget af at dække deres basale behov til virkelig at kunne tænke over naturbevarelse.

Men hvis du forstår deres behov og kan vise dem, hvordan det kunne gavne dem at beskytte dyr, er der en meget bedre

chance for at de vil samarbejde med dig.” Økoturisme, hvor lokalsamfund kan tjene på at vise dyrelivet frem, er derfor en af de tilgange, som naturorganisationer ofte lobbyerer for. ”Folk kan stadig leve i områderne, og dyrelivet vil ikke blive set som en dårlig ting, men som en god,” mener også Krithi Karanth.

De folk, der lever side om side med farlige dyr, er tvunget til at tage praktisk stilling til, hvad der i sidste ende også er et etisk spørgsmål: Til hvor stort besvær og hvor stor fare må naturen blive for os, før vi har ret til at eliminere den? Hvordan de berørte mennesker besvarer dét spørgsmål, er der stor forskel på verden rundt. For selv i de områder, hvor vilde dyr forårsager mest skade, kan man møde en overraskende stor tolerance.

I Sri Lanka eksempelvis føler mange lokale ifølge The Guardian en dyb respekt for og spirituel forbindelse med elefanterne, og det selvom 50 mennesker hvert år mister livet i sammenstød med dyrene.

Og da Krithi Karanth interviewede de lokale nær naturreservater i Indien viste det sig, at de fleste familier var tolerante overfor dyrene, så længe der ikke var noget menneske, der blev såret eller dræbt.

Hun husker for eksempel et besøg hos en kvinde, der boede nær Bandipur Nationalpark. Hvert år ødelagde vilde svin en del af kvindens afgrøder. ”Gør det dig ikke vred?” spurgte Karanth, hvorpå kvinden blot svarede: ”Det her er lige så meget deres hjem, som det er vores.”

•

”Det her er lige så meget deres hjem, som det er vores”

FEM VIGTIGE STRATEGIER SÅDAN SKABER FOLK KLODEN RUNDT EN BEDRE SAMEKSISTENS MED VILDE DYR: • OPLYSNING •

BARRIERER OG AFSKRÆKKELSE

•

BEDRE PLANLÆGNING

•

OVERVÅGNING OG SPORING

•

ERSTATNING OG FORSIKRING

Bestanden af de truede tigre i Indien er vokset lidt. Deres leveområder er dog ikke vokset med, og det fører til flere sammenstød med mennesker. Foto: Shutterstuck

2 / 2018 SKOV & FOLK

11

HVAD ER MENINGEN MED VILDE ROVDYR? Af Nikolai Lang

Ulvemodstandere i Danmark har forstået noget, som nogle ulvefortalerne kan have det sværere med at indlade sig på: At diskussionen om ulven og andre farlige dyr handler mindst lige så meget om vores værdier og verdenssyn, som det handler om fakta og forvaltningsplaner. Det mener cand.mag Nikolai Lang i denne kommentar.

U

lven er tidens måske vigtigste naturdebat. Det er den ikke, fordi den lille flok ulve, der er begyndt at yngle i det jyske, grundlæggende vil forandre dansk natur.

Debatten om ulven er vigtig, fordi den handler om, hvad er det for en natur, vi ønsker at leve i: I en verden fri for rovdyr – eller i en verden med vilde rovdyr, hvis frihed kan betyde døden for vores lam?

Debatten om ulvens genkomst er udtryk for et nyt forhold mellem menneske og natur, fordi det nu er op til mennesket er at afgøre, om vi skal give ulven sin frihed til også at være en del af det landskab, som vores industrielle landbrugssamfund har skabt.

Tøsedrenge og storbysnobber Her bliver ulvens eventuelle farlighed et stridspunkt. For dem, der oplever, at vi lever i en verden, hvor vi har - næsten den totale kontrol med naturen, så virker det absurd at give plads til noget, der kan opleves som en plage.

Modsat oplever ulvens fortalere, at menneskets dominans af naturen har gjort planeten fattig på andre former for liv, og derfor virker det "egoistisk" som 12

SKOV & FOLK 2 / 2018

biolog Rasmus Ejrnæs skrev i et indlæg på Altinget, eller som et udtryk for, at ulvemodstanderne er "tøsedrenge", som Rune Engelbrecht Larsen skrev samme sted.

Som reaktion på modstanden søger mange ulvefortalere at afpolitisere ulven og gøre den udelukkende til et forvaltningsspørgsmål. Man møder følelser med fakta om reel farlighed, vedtagne EU politikker og andre velafprøvede teknokratiske argumenter, der bygger på lov og forskning.

Men brugen af moralske begreber som "tøsedreng" og "egoisme" på den ene side og anklagerne om "storbyarrogance” på den anden side viser, at debatten om ulvens farlighed ikke kan reduceres til fakta. Det handler også om, hvordan og hvorfor vi værdsætter naturen og hvilke risici vi er villige til at acceptere og til hvilken pris. Ligesom i alle andre politiske debatter.

Den (u)nyttige natur Om ulven skal være her eller ej, er derfor ikke kun et spørgsmål om naturvidenskab men også en konflikt om værdier og idealer. Den indsigt har ulvemodstandere

være utroligt gode til at udnytte ved at fremsætte stærke genkendelige ideer om menneskets forhold til naturen.

Jyllands Posten lagde ud med at pege på, at landskabet jo må tilhøre dem, der lever af jorden og ikke ulven. Hvis ulvevennerne ikke forstod dette, så må det jo være, fordi de tilhører et storbyaristokrati, der drømmer sig tilbage til fortiden.

Pensioneret statsskovrider Morten Elbæk Jørgensen fulgte op med at mene, at udryddelsen af ulven simpelthen var en del af civilisationens fremvækst - på samme måde som elektriske tandbørster og Pina Coladas, formoder man.

Derved skrev modstanderne ulven ind i en klassisk fortælling om naturen som et u-udnyttet land, som ikke må gå til spilde, og som mennesket med sin flid gør til sin ejendom.

Disse argumenter går tilbage til moderne tids begyndelse, hvor bonden fik sin egen jord og dermed fik friheden til at kunne sørge for sig selv og give sig selv og sin familie tryghed. I den naturforestilling er ulven en modstander i kampen for menneskets frihed. Det er en stærk fortælling, der har formet vores historie, og at dømme ud fra kommentarsporene

på de sociale medier abonnerer mange danskere stadig på denne klassiske nytte-prægede naturforestilling.

Uden for kategori Men i modsætning til for 200 år siden, da ulven blev udryddet, er der i dag ifølge nyeste meningsmålinger mindst ligeså mange danskere, som er tilhængere af ulven. Det er udtryk for en ny naturbevidsthed.

Her er ulven bærer af nogle naturværdier, som er vigtigere end bondens økonomiske tab og lokalbefolkningens utryghed. Men netop fordi dette er nye ideer om natur, så har fortalere også sværere ved at finde et fælles sprog for at værdsætte ulven politisk.

”Om ulven skal være her eller ej, er ikke kun et spørgsmål om naturvidenskab men også en konflikt om værdier og idealer”

I tidligere tider kunne dyr nemt passes ind i den moderne danskers vurdering af naturen. Der var nyttige dyr i stalde, kæledyr i snor, en hotline til skadedyr og vilde dyr i parker og i varme lande. Men nu har vi pludselig vilde dyr i vores nære omgivelser, fordi vi aktivt har givet dem lov. Derfor kan ulven ikke passes ind i de eksisterende kategorier, og der er behov for en ny forestillingsverden om vores natur, der har plads til ulven.

Brug for nye fortællinger Et nyt sprog, der beskriver ulven som meningsfuld, bør skabes gennem demokratisk debat om vores nye forhold til naturen. Men her vil jeg pege på tre temaer, der kan styrke tilhængerne i debatten: For det første er det vigtigt at anerkende, at forholdet mellem natur og mennesker også altid handler om ulighed mellem mennesker: Hvem har ret til jorden og til hvilket formål? Her er det vigtigt at blive ved med at gøre klart, at det politiske fællesskab vil kompensere for tab og gener forbundet med ulven, ligesom vi som et demokrati søger at udjævne alle mulige andre former for ulighed.

For det andet er det vigtigt at huske

på, at menneskets forhold til naturen ofte er tæt forbundet med fantasi og med at skabe den verden, vi drømmer om at leve i. Romantikkens første fortalere for naturparker havde en ide om den "sublime natur", som her kan være virkningsfuld.

Det sublime er den mægtige natur, der gør mennesket småt og verden stor. Det er en natur, som giver os en erfaring af at være til som andet end nyttedyr. Derfor er de, der jager ulven med et kamera, en stor ressource i debatten, fordi de sætter billeder og ord på at ulven også er et prægtigt dyr, der pryder vores smukke land.

For det tredje er det vigtigt at anerkende, at hvis ulven skal være her, så bliver den nødt til at være en del af en national fortælling om vores forbindelse til jorden og landskabet. Selve ideen om en fri ulv kan her være med til at udvikle nye forestillinger om hvad et landskab også kan være. Det kan for eksempel være spændende og få os til at føle os levende og modige fremfor nyttige men kedelige. O g det er jo også en form for frihed.

•

2 / 2018 SKOV & FOLK

13

Et bedre liv helt ude i skoven Af Anne Liv Eberlein

Blandt de fattige landsbysamfund i det oprindelige chiquitano folks territorium Monte Verde i Bolivia skiller ét sig særligt ud. Ved at satse på bæredygtig skovforvaltning og et godt lokaldemokrati er Santa Monica ble­ vet et lokalt mønster­ eksempel på bære­ dygtig udvikling.

F

or 40 år siden bestod Santa Monica af en lille samling nødtørftigt sammentømrede hytter og nogle få ægtepar, der var flyttet hertil med ikke meget andet i bagagen end håbet om bedre tider. ”Før arbejdede vi som daglejere. Det var nærmest slaverilignende forhold. Vi håbede, at vi med tiden ville kunne opbygge en bedre tilværelse her,” husker Nancy, der selv var en ung kvinde dengang. I dag bor hun stadig i Santa Monica og har tre børnebørn. ”Det lykkedes,” smiler den nu midaldrende chiquitana og kigger ud af bilvinduet på skoven, der suser fordi ude i formiddagssolen. ”Men det var hårdt i starten. Der var ingenting her. Vi måtte opbygge alt fra bunden,” fortæller hun videre, mens vi nærmer os landsbyen.

Monte Verde territoriet er en del af verdens største sammenhængende tropiske tørskov, og Santa Monica ligger et godt stykke inde i den tætte, grønne jungle.

Jeg er på vej derhen fra den nærmeste større by Concepcion sammen Ysaias og Katarina fra Verdens Skoves lokale partnerorganisation ABCOP. Nancy skal samme vej, så vi giver hende et lift med.

”Det var hårdt i starten. Der var ingenting her. Vi måtte opbygge alt fra bunden” 14

SKOV & FOLK 2 / 2018

Kun de færreste ude i de afsides landsbyer i skoven har egen bil eller motorcykel, og der er næsten ingen offentlig transport i området; så herude tager man altid folk med, når man kan.

Et eksempel til efterligning Jeg kan med det samme se, hvorfor Nancy synes det er lykkedes at skabe en bedre tilværelse, da vi hopper ud af bilen i Santa Monica. Velholdte, små murstenshuse er opført rundt omkring en stor, grøn græsplæne. Midt på plænen vokser et stort, stateligt træ omgivet af træbænke – et yndet lokalt forsamlingssted. Her er haver og brønde med vandpumper i stedet for de plastiktønder til opsamling af regnvand, jeg har set i andre lokale landsbyer. Og der bor tydeligvis en del unge familier, for grupper af nysgerrige børn kommer løbende for at se, hvem de nyankomne gæster er. Folk virker stolte over at vise deres hjem frem, og stedet emmer af optimisme. Intet under: Santa Monica er en lokal succeshistorie. Dagen efter vores besøg skal der endda komme et hold fra de regionale myndigheder for at lave en lille dokumentarfilm om landsbyen – til inspiration for andre lokalsamfund.

Jeg er kommet for at se grundlaget for hele den positive udvikling: Santa Monicas bæredygtige skovforvaltning. Som en del af Bolivias oprindelige befolkning har chiquitanoerne ret til at bruge skoven i deres territorium. Med rådgivning og støtte fra blandt andet ABCOP

Morgen i landsbyen.

I baggrunden ses et af de nyere stenhuse, der er bygget med penge fra det bæredygtige skovbrug.

Foto: Bo Johansson

og Verdens Skove har Santa Monicas ­indbyggere formået at opbygge et bæredygtigt og fællesejet skovbrug.

Styr på sporbarheden Og det er et foretagende med tjek på tingene – en nødvendighed i et land som Bolivia, der kæmper med ulovlig skovhugst.

Carlos, en ung skovarbejder fra landsbyen, guider mig igennem deres omhyggelige system, der sikrer, at alt tømmer, der hentes ud af skoven, kan spores tilbage til det træ, det stammer fra – og at der aldrig fældes mere, end skoven kan klare, uden at dyre- og planteliv lider overlast. Han viser mig kort over det område, de arbejder i lige nu. ”Vi holder os til et specifikt område hvert år. Så laver vi en plan for alle træer i området. Det her er for eksempel et af de træer, der skal blive stående som frøspredere, så der vokser nye træer op.”

Carlos og de andre tager mig med ud for at se deres aktuelle skovbrugsområde. Skoven er gigantisk, frodig og tæt.

Det tager næsten en times kørsel at nå ud til stedet, og flere gange undervejs må skovarbejderne have motorsavene frem for at fjerne et væltet træ fra den mudrede vej, så vi kan komme videre. Ude i fældningsområdet viser Carlos mig en stub fra

et af de træer, de har fældet for nyligt. Der er sømmet en lille metalplade med et nummer fast til stubben. ”Det nummer skal så skrives på den tilsvarende stamme, og så noterer vi det hele i skemaer,” forklarer han.

Bortset fra den lysning, hvor skovgruppen har samlet årets høst af stammer i bunker, så det lokale savværk kan komme og hente dem, virker skoven i området ikke påvirket af hugsten; også her føles den vild og tæt. Et intenst lydtæppe af fuglesang og summende insekter fylder den varme luft.

Når skovgruppen har afsluttet arbejdet i dette område af skoven, vender de først tilbage igen når der er gået flere årtier – formodentligt når de børn, der løb os i møde, selv har fået børn.

Et fælles gode Al indtægt fra skovbruget bliver investeret i at udvikle og forbedre forholdene i landsbyen, forklarer Ysaias mig. ”Skovbruget er fællesejet, så det er hele landsbyen, der sammen bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Med jævne mellemrum holder de en generalforsamling, hvor alle kan komme og være med til at tage beslutningen.” Om der så bliver stemt om det, spørger jeg? ”Næh,” lyder det fra Ysaias. ”De snakker sig bare frem til konsensus.”

”Skovbruget er fællesejet, så det er hele landsbyen, der sammen bestemmer, hvad pengene skal bruges til.”

Vildt nok, tænker jeg, med sådan cirka hvert foreningsmøde, jeg har nogensinde har deltaget i, for mit indre øje.

Skovbruget har tydeligvis hjulpet lokalbefolkningen i Santa Monica – men hjælper det også skoven? ”Det virker måske paradoksalt, når man nu går og fælder træer, men jo, det gør det,” lyder det fra André Mildam, der er teknisk rådgiver i Verdens Skove. ”Det handler om at skabe bæredygtige indtægtskilder, som gør det attraktivt at bevare skoven intakt. Alternativet er jo, at folk før eller siden rydder flere områder i skoven for at udvide deres landbrugsområder. Eller at området overlades til kvægfarmere og industrielle landbrug, der gør det samme i endnu større skala.

På den her måde kan man leve både af og med skoven.”

•

2 / 2018 SKOV & FOLK

15

Naturperle: Hallands Väderö Tekst og billeder af Nikolai Lang

I anledning af sommeren har vi i dette Skov & Folk valgt en naturperle uden for rigets grænser i form af klippeøen Hallands Väderö, hvor man kan opleve Skandinaviens måske ældste bøgeskov.

allands Väderö ligger i Skåne en halvtreds kilometer nord for Helsingborg og 25 minutter ude i Kattegat med båd fra standbyen Torekorv. Øen er ikke helt ukendt og især mange danske fuglekiggere har gennem tiden været på besøg for at se efter tejster, lomvier, alke, skærpiber, gråsisken og sildemåge, som holder til langs den bulede klippekyst, hvor Sveriges største bestand af sæler også yngler.

H

Eventyrlig urskovsstemning Men for skovelskere er det nu især bøgeskoven på den sydlige del af øen, som er en stor oplevelse. Det er svært at få bekræftet, men turistinformationen praler med, at det er Skandinaviens ældste bøgeskov. Om det er sandt, kan diskuteres, men det er i hvert fald sikkert, at det er en meget ypperlig og mange hundrede år gammel bøgeskov med ægte urskovsatmosfære. Mellem mosede og sumpede områder hensmuldrer masser af dødt ved, 16

SKOV & FOLK 2 / 2018

træer og lianer snor sig, veterantræer står og rådner og landskabet skifter mellem lysninger og tæt krondække.

Inde i bøgeskoven kan der spottes huldue, karmindompap og en mængde sangere. Og er man til flora, er der over 600 arter af vilde blomster, bregner og urter på øen.

”Mellem mosede og sump­ ede områder hensmuldrer masser af dødt ved, træer og lianer snor sig, veterantræer står og rådner” Andre steder på øen er landskabet noget overgræsset, fordi der har været for mange får i tidens løb, men for tiden søger man at opretholde en vild naturpleje, som især går ud på at fjerne de meget ekspansive enebærbuske. Det gør man ved at have køer og heste fremfor får gående til

Hallands Väderö er spidsen af Hallandsåsen, der stikker op at Kattegat som en lille ø uden veje eller indbyggere.

­ fgræsning på den nordlige ende, hvilket a har skabt nogle fine overdrev på øen.

Næsten aldrig beboet Øen kan traves rundt på en kort dag og der kan bades fra klipperne, hvor svenskerne ynder at lægge til i lystbåde.

Den forholdsvis intakte natur skyldes, at øen har været stort set ubeboet indtil 1844, hvor nogle enkelte familier blev bosat til at passe fyrtårnet og drive lidt skovdrift.

Men i 1958 blev øen naturbeskyttet og de sidste familier forlod øen i 1965. Siden har Hallands Väderö været udlagt til natur, og det mærkes.

Det er den svenske i Kirke i Torekorv, som forvalter øen i dag, og de giver også mulighed for at man som gæst kan overnatte på øen. Der er både en gammelt fyrmesterbolig til længere ophold og et smukt beliggende vandrehjem på øens sydende i en gammel skovfogedgård.

En særpræget ø med tempereret urnatur, som er perfekt til en sommertur.

•

Der ligger masser af dødt ved i Skandinaviens måske ældste bøgeskov på den sydlige ende af øen.

2 / 2018 SKOV & FOLK

17

Naturlig integration Tekst Sally Pedersen Fotos: Rikke Vedel Petersen

I Gellerup i Aarhus hjælper biolog og naturvejleder Anne Marie Prahl fra Verdens Skove beboerne til at blive dus med den danske natur.

Sally Pedersen, frivillig på projektet, har indfanget indtryk og sjove øjeblikke fra forårets arrangementer.

V

erdens Skove har startet projektet ”Tag på tur” op i Gellerup i Aarhus. En stor del af områdets beboere er af anden etnisk herkomst, og hovedformålet med projektet er integration gennem naturoplevelser, fortæller biolog og naturvejleder Anne Marie Prahl, der står i spidsen for projektet: ”Jeg tror på, at en relation til den danske natur vil give en større følelse af dansk identitet og samhørighed med landet i det hele taget. Jeg vil rigtig gerne inspirere beboerne til at se naturen som en ressource i deres hverdag, og til at vække forundring og fascination over naturen.”

At opsøge det grønne Mange har fra deres fædreland en naturopfattelse af naturen som allestedsnærværende, og ikke noget, man aktivt skal vælge til. Det kræver derfor en vaneændring selv at skulle opsøge grønne oplevelser, når man bor i en by som Aarhus, hvilket projektet forhåbentligt kan være en hjælp til.

Der er rig mulighed for naturoplevelser i områder med skov, bakker om søer.

Sammen med frivillige fra Verdens Skove sætter Anne Marie Prahl gang i faste så18

SKOV & FOLK 2 / 2018

vel som skiftende aktiviteter. Hun samarbejder også med Verdenshaverne, som har lavet blomsterkasser og urtehaver med beboerne. De har erfaret, at arbejdet med haverne er særligt effektivt mod PTSD, som en del krigsflygtninge i området lider af.

43 procent af Gellerups beboere er børn. De er en vigtig målgruppe, fortæller Anne Marie Prahl: ”Helt generelt opholder børn og unge sig langt mindre i naturen i dag end tidligere. Nyere forskning tyder på, at det kan højne risikoen for depression, overvægt, ADHD og diabetes.

Nogle kalder det ligefrem ’naturmangel syndrom’, selvom det ikke er en medicinsk diagnose.”

”Jeg tror på, at en relation til den danske natur vil give en større følelse af dansk identitet og samhørighed med landet i det hele taget” Med forårets komme er der derfor igangsat en række arrangementer rettet mod børnefamilier. Her kommer både familier fra nærområdet, men også familier

fra andre byer i nærheden, som nyder at få udbredt deres kendskab til Gellerup.

Her får du et indblik i to dage med grønne oplevelser.

Bi-hoteller Den 27. april var en dag i de vilde biers tegn. Her blev bygget hoteller til truede bi-arter. Dagen bød på sol, regn, grin og en række nye, stolte hotelejere.

Nina er frivillig hos Verdens Skove, og hun havde taget sin mor, Karin, med til arrangementet. De byggede et bi-hotel, som skal hænge i Karins have ved Silkeborg. Karin havde en bestemt placering i tankerne – bagerst i hendes have på en skråning med brændenælder. ”Vi kunne måske male hotellet mørkegrønt?” foreslog Nina. Karin tvivlede lidt på idéen. Så bliver det jo væk i alt det andet grønne i haven, og hvad så, hvis bierne ikke kan finde hjem? Til gengæld havde hun en anden idé: ”Vi kunne putte et skilt på, hvor der står ’Hus for bi’?”

Adna bor i Toveshøj ved Gellerup. Hun elsker at være ude i naturen – især i skoven, hvor hun klatrer i træer og bygger huler. Bi-hotellet byggede hun til en pædagog i sin fritidsklub på Læssøesgade skole. Det var lidt udfordrende at bygge,

og det larmede, når hun skulle hamre sømmene i trækassen. En gang imellem kom hendes venner forbi og hjalp til. De havde lavet bier af grankogler og piberensere. Adna ville have forskellige rum med forskelligartet fyld i sit hotel, fortalte hun: ”Så kan der bo forskellige slags bier lige ved siden af hinanden!”

Thomas, Christian og Benjamin studerer til hverdag i Roskilde, men var i Gellerup for at skrive deres bachelorprojekt i socialvidenskab. Benjamin har en altan til sin lejlighed i København, og han gad egentlig godt at have insekthotellet med hjem dertil. Det ville dog blive noget besværligt at fragte med toget, så de tre besluttede at lade det blive i Gellerup. De jokede med deres manglende sløjd-færdigheder, som gav dem lidt vanskeligheder undervejs. ”Jeg har da ellers øvet mig i at sømme på Heidis Bier Bar!”, sagde Thomas grinende.

Klatring i kjole og tørklæde Den 6. maj var det Skovens dag, og Verdens Skove inviterede til en eftermiddag

med bålhygge og masser af aktiviteter.

Der blev fisket efter vanddyr i søer, lavet brændenældesuppe og meget andet.

Et par eventyrlystne piger viste, at man sagtens kan klatre i træer med tørklæde og lange kjoler. Nogle drenge lavede snobrød og fortalte om deres ikke mindre end fem hemmelige huler i området. Naima og Sofie fik med deres far, Jimmy, gættet lorte fra dyr, knyttet armbånd og lavet pandekager over bål. ”Det er en rigtig god mulighed for at komme ud i det gode vejr og lave noget.

Og så er det her grønne område jo en lille perle – en oase!” sagde Jimmy med et smil, mens Naima og Sofie var travlt optagede af at nærstudere en snegl. ”Det fede ved arrangementerne er, at folk bliver inspirerede”, fortæller Anne Marie Prahl. ”At børn pludselig kan blive interesserede i bier i stedet for at være bange for dem.

Når man lærer at holde af naturen og se den som en ressource til oplevelser og afslapning, så får man både lyst til at være i den og at passe på den.”

•

Naima, Sofie og Jimmy forsøger med hjælp fra Anna fra Verdens Skove at ”gætte en lort” til Skovens Dag.

DET SKER DER ELLERS I ”TAG PÅ TUR” Kvindevandring hver tirsdag Ugentligt naturkursus for Sødalssolens SFO Junior Ranger uddannelse for Klub3 ungdomsklub ”Spis din skov” event den 6. August 2 / 2018 SKOV & FOLK

19

Af Rikke Vedel Nielsen "Danmark, nu blunder den lyse nat; og i denne udgave af Naturen Nu giver biolog Rikke Vedel Nielsen dig derfor tips til smukke, sjove og magiske naturoplevelser, du kan få ude i den danske sommer – døgnet rundt."

Hylden springer ud Omkring 1. juli kan man opleve hylden springe ud over hele Danmark - især i skov med næringsrig bund, skovbryn, krat og hegn. Hylden er oprindeligt vildtvoksende i Danmark og er en plante med mange overtroiske fortællinger knyttet til sig. For eksempel hed det sig i gamle dage, at hyldebusken var hjem for ”hyldemor”, en venligsindet fe. Hyldens smukke hvide blomster og hyldebærrene kan sagtens spises eller laves til en frisk sommerdrik. Men pas på: Alle de grønne dele er giftige.

naturen nu Hvem spytter i græsset?

I sommermånedernes blomstrende natur kan man ofte se store hvide ”spytklatter”, der hænger på blade og stængler. Det er skumcikadens larve (nymfe), der ”spytter” på bladene.

Når skumcikadehunnen har lagt sine æg, dør hun. Små skumcikadenymfer kommer frem fra æggene og lever inde i de hvide skumklatter. Skumklatterne kaldes også ’gøgespyt’ og har den funktion at beskytte nymferne mod udtørring og rovdyr.

20

SKOV & FOLK 2 / 2018

Jægere i sommernatten Hen under aftenen i sommerhalvåret er der god mulighed for at opleve flagermusen på jagt efter insekter. Flagermus har udviklet evnen til at ekkolokalisere. De navigerer ved at udsende lyde og derefter lytte til ekkoerne.

Det gør det muligt for dem at jage om natten, hvor de har byttet helt for sig selv – uden konkurrence fra fuglene. Flagermusens lyde ligger i en frekvens, der er over den menneskelige høregrænse på 20 kHz. Kunne vi høre dem, ville vi opdage, at sommernatten er fuld af skrigende flagermus.

Flere gode idéer?

Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til le@verdensskove.org.

Sommerfuglebrandert i haven Juni måned er den perfekte tid til at opleve den smukke admiral komme flyvende tilbage til Danmark efter at have overvintret i Sydeuropa – en rejse på op til 1500 kilometer.

Admiralen har en svaghed for søde sager, og elsker derfor nedfaldne frugter. De halvrådne frugter er dog ofte gærede, så der dannes alkohol. Når admiralen har mæsket sig, flyver den derfor tit noget ukontrolleret og dansende rundt.

2 / 2018 SKOV & FOLK

21

22

SKOV & FOLK 2 / 2018

Vi har brug for vildnissets tonic Af Toke Laursen Billeder af David Buchmann

Skovbadning er en ny tendens i det terapeutiske landskab, der har fundet vej til Danmark via lande som Japan og Finland. Ideen om den helende natur stammer fra litteraturen og idéhistorien, men i de senere år har forskere sat sig for at undersøge, om der er noget om snakken.

D

et larmer. Det dytter. Og midt i trafikkens kaos er der udsigt til den propfyldte bus, til masende menneskemængder og det tikkende ur, der dækker os alle i sit tæppe af tid. Fremme på kontoret møder støj og skærme de eneste sanser, byen stimulerer.

Vores kroppe er ikke udviklet til det moderne liv, som mange af os lever, og det resulterer i, at vi bliver sanseligt understimulerede og stressede. En ny terapiform har dog meldt sig på banen, og den trækker os væk fra de fire vægge og ud i naturens mangfoldighed: Skovterapi.

Men er skovterapi reel terapi, eller er det i virkeligheden bare en romantisk idé? Naturens helende virkning har en lang tradition i litteraturen og idéhistorien. For godt 2.500 år siden anlagde grundlæggeren af Perserriget Kyros den Store afslapningshaver. Som modsvar på industrialiseringen besang 1800-tallets poeter naturens virkning på krop og sjæl. Amerikanske transcendentalister som Ralph Waldo Emerson og Henry David Thoreau samt

den skotsk-amerikanske naturforsker og forfatter John Muir så naturen som en helende kraft, der ikke må ødelægges.

Et bad i natur Skovterapien fastholder da også romantikken i den nyere tendens kaldet ”skovbadning”, et begreb, der stammer fra Japan. Navnet kan give mindelser om en svømmepøl fyldt med blade og grene, som man kan lave hovedspring i og svømme rundt i. ”Det er ikke ligefrem et bad,” forklarer amerikanske Florence Williams, forfatter til The Nature Fix: Why Nature Makes Us Happier, Healthier, and More Creative, til National Geographic. Skovbadning refererer til at være i et skovmiljø, hvor alle dine sanser bliver aktiveret.

Williams fortæller, at forskere i Japan har opdaget det om bylivet, at når vi er indenfor, bruger vi mest vores øjne og ører, mens vores andre sanser bliver brugt for lidt. Forskerne mener, at dette delvist hænger sammen med, hvorfor udendørs miljøer får vores stressniveauer til at falde.

”Vi kan høre lyden af en bæk klukke, føle vinden blæse på vores kinder eller lugte skovens aroma.”

Når vi skovbader, går vi i roligt tempo og har et særligt åndedræt. Så lytter vi til kroppen og mærker omgivelserne, forklarer fysioterapeut, Ph.d. og lektor Dorthe Varning Poulsen fra Københavns Universitets forskningsgruppe Natur, Sundhed og Design. Når vi arbejder og skal fokusere og koncentrere os, sker der derimod ofte det, at vi overhører signaler fra kroppen.

På et tidspunkt bliver det svært at sortere de mange impulser vi får, og det kan føre til udbrændthed og stresstilstande.

Vildt er sundt Men er det ligegyldigt, hvor man skovbader? Kan vi i virkeligheden gå ud i den nærmeste park og opleve naturens terapeutiske virkning? Varning Poulsen mener ikke, at alle skove er lige egnede til at give os velvære: ”Det er væsentligt, at naturen er artsrig.

Det er vigtigt, at den er vild. En plantage med lige stammer på række er ikke lige så 2 / 2018 SKOV & FOLK

23

god for os, som en vild skov med mange forskellige træer og planter, væltede stammer og et mangfoldigt dyreliv.”

En mangfoldig og vild natur aktiverer vores sanser i højere grad og er derfor bedre for os end en skovplantage. Den udfordrer vores opmærksomhed. Varning Poulsen beskriver nærmere, hvordan naturen påvirker os. Hun siger, at et godt eksempel på, hvad det er ved skoven, der beroliger os, er at træernes grene bevæger sig roligt og forudsigeligt. Det er helt modsat byens larm og sporadiske kaos.

Miljøpsykologer beskriver, hvordan naturens ro og artsrigdom fascinerer os på en ikke-krævende måde, siger hun. Det påvirker vores hjerne, og dermed også nervesystemet. Når kroppens stresstilstand sænkes, sker det i sammenhæng med hormonsystemet, og vores immunforsvar responderer positivt ved at blive styrket.

24

SKOV & FOLK 2 / 2018

I Japan er skovbadning en anerkendt del af den medicinske praksis, og læger ordinerer decideret skovbesøg som medicin. Konceptet blev udviklet i 1980’erne og hedder Shinrin-yoku.

Dansk naturterapi Også i Danmark finder naturterapien fodfæste, og der er i dag forskellige tilbud for folk med lidelser som stress, spiseforstyrrelser og kræft.

Varning Poulsen hendes kolleger arbejder med forskning, der undersøger naturens betydning for en række grupper såsom veteraner med PTSD (posttraumatisk stress), traumatiserede flygtninge, stressramte langtidsledige og folk, der overspiser.

Rundt omkring i landet foregår en del rehabilitering i naturen, for eksempel for kræftpatienter, forklarer Varning Poulsen.

Det er ikke som en kur mod kræft, men

som et behandlingstilbud, der giver dem et større overskud til at komme gennem behandlingen og livet.

Naturen har en særlig betydning for vores mentale helbred, og især når vi er pressede af for eksempel stressede tilstande og traumer, kan naturen tilbyde os lettelse. ”I naturen mærker man sig selv tydeligere.

Man føler, at man er i større kontrol, og man bliver mere anerkendende over for

”I Japan er skovbadning en anerkendt del af den medicinske praksis, og læger ordinerer decideret skovbesøg som medicin”

”I naturen mærker man sig selv tydeligere. Man føler, at man er i større kontrol, og man bliver mere anerkendende over for sig selv” sig selv,” siger Varning Poulsen.

Som led i forskningen på området har Københavns Universitet investeret i terapihaven Nacadia for mennesker med stresslidelser. Derudover er Københavns Universitet det eneste danske universitet, der udbyder en master inden for naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Målet er at blive et af de førende universiteter i feltet.

I Finland anbefaler de offentlige sundhedsmyndigheder allerede, at borgere får minimum fem timer om måneden i skoven for at afværge depression. Dette er baseret på evidens, forklarer Florence Williams til National Geographic. De finske sundhedsmyndigheder fandt frem til, at folk har brug for denne tid for at kunne bevare deres mentale helbred.

Det er tydeligt, at naturen efterhånden spiller en større rolle i flere lande, både i form af konkrete terapeutiske projekter, men også i folks bevidsthed om, hvad na-

turen betyder for os. ”I mange asiatiske lande mener man, at naturen bør være en fundamental del af demokratiet; at det er en menneskeret og nødvendighed,” fortæller Williams til National Geographic.

Hjernebølger, urmennesker og skovkemi i luften Men hvad er det så egentlig helt præcist, der sker med os, når vi opholder os i naturen?

Forskningen beskriver forskellige måder, naturen påvirker os, både kropsligt og mentalt. For eksempel kan en gåtur i skoven reducere mængden af stresshormonet kortisol i blodet, og den kan også bringe pulsen ned. Vores kropslige og mentale funktioner hænger sammen, så forandringer i det ene område har ofte også en effekt på det andet.

Frontallappen, den del af vores hjerne, der er hyperengageret i det moderne liv, deaktiverer en smule, når vi er udenfor, fortæller Williams til National Geographic.

Såkaldte alfabølger, der indikerer en rolig men opmærksom tilstand, bliver stærkere.

Det er noget lignende, der sker, når man er i det, psykologer kalder for flow, eller når man mediterer.

Dorthe Varning Poulsen sætter naturens effekt på mennesker i et evolutionært perspektiv og forklarer, at skovterapien hænger sammen med en viden om, hvordan menneskets overlevelse i urtiden har været, og hvad omgivelserne har betydet for os. For eksempel er lyden af rislende

vand et tegn på friskt vand.

Varning Poulsen mener, at naturens effekt på os mennesker hænger sammen med den instinktive del af vores hjerne, der er fokuseret på at overleve. Derfor søger vi mod højere beliggende steder, med udsigt, hvor vi kan overskue landskabet og steder, der give en rumfornemmelse og giver beskyttelse. ”Vi ved også, at lyden af rindende vand påvirker vores hjerne positivt, og mange har nok oplevet, hvordan det at sidde ved et bål og betragte gløderne virker beroligende.”

Derudover er der bogstaveligt talt noget i luften i skoven. Planter og træer udskiller bestemte kemiske stoffer (phytoncider), der har særlige formål for planternes og træernes overlevelse, og som også er gode for menneskers helbred.

Phytoncider hjælper planterne og træerne med at bekæmpe sygdomme, beskytter dem mod skadelige organismer og forhindrer dem i at rådne. Os mennesker hjælper de ved at forbedre immunforsvaret og øge mængden af særlige hvide blodlegemer kaldet naturlige dræberceller.

Måske er der noget om snakken. Måske er natur medicin. Og måske skal vi lytte til Henry David Thoreau, når han i Walden (1854) skriver at ”vi har brug for vildnissets tonic”. ”Vi kan aldrig have nok natur,” skriver Thoreau. ”Vi har brug for at opleve vores egne grænser overskredet, og liv, der græsser frit, hvor vi aldrig vandrer.”

•

2 / 2018 SKOV & FOLK

25

BLOG

Tag i naturen med bloggen Naturen kan bruges til mange ting, og det er også mange ting du kan læse om på bloggen mind4nature. dk. Bloggeren Doreen Møller Holmquist skriver både om naturvejledning, naturbaseret mindfulness og mere spirituelle vinkler på natur – hvis man er til den slags. Blev du inspireret af vores artikel om skovterapi, kan du på denne blog også læse om skovbadning. Her kan du få viden og inspiration til at komme ud i naturen og bruge den på diverse måder.

grønne oplevelser BOG

En vild historie om håb Læs om et fascinerende rewilding-projekt i England, nærmere bestemt West Sussex.

Den anerkendte forfatter og rejseskribent Isabella Tree har begået en biografisk skildring af hendes og hendes mands transformation af deres godt 1.400 hektarer store grund fra intensivt landbrug til vild natur.

Bogen ”Wilding” af Isabella Tree (2018) kan blandt andet købes på Amazon.

26

SKOV & FOLK 2 / 2018

Af Toke Laursen Interesserer du dig for både natur, kultur og livsstil?

Så læs med her.

På disse sider guider vi dig i hvert Skov & Folk til grønne tips og inspirerende kulturoplevelser, der har fokus på skov, natur og bæredygtighed.

Grøn jazz

MUSIK

Har du været på jazzfestival i det fri? Copenhagen Jazz Festival byder på masser af lækre toner, men vidste du, at du kan komme ud i det grønne, mens du hører musikken? Du kan nyde musikken i naturomgivelser til Sølyst Open Air den 7. og 8. juli – og så kan du endda kombinere koncerten med en tur i Dyrehaven. Det er en god mulighed for både at opleve dejlig musik og dejlig natur.

Copenhagen Jazz Festival løber fra den 6. til 15. juli.

EVENT

Tag på bæredygtig og filosofisk festival i UK Tag til England og oplev en ny festival, der handler om skove på alle mulige måder. På Timber Festival er både musik, kunst, filosofi og bæredygtighed i højsædet, hvor eksperter inden for de respektive felter kommer fra hele verden for at diskutere og udforske, hvad skove kan betyde for os og vores forhold til naturen.

Timber Festival 2018 bliver afholdt den 6. til 8. juli i Feanedock skovområdet på grænsen mellem Leicestershire og Derbyshire i England.

Læs mere på hjemmesiden timberfestival.org.uk.W 2 / 2018 SKOV & FOLK

27

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

EUROPÆISK BISON Bison bonasus

SKOVCERTIFIKAT STØT MERE URØRT SKOV I DANMARK Den danske natur er i tilbagegang og skov udgør de sidste redningsplanker for sjældne og specialiserede arter. Vi mangler derfor skove som er overladt til sig selv og bliver påvirket af blandt andet store pattedyr som kvæg, heste og europæisk bison. Dyr som kan medvirke til at skabe lysåbne skove, der også har plads til for eksempel vedsvampe, orkideer, træbukke ådselsbiller, ugler og rovdyr.Hvis du også vil have mere natur kan du nu direkte støtte mere urørt skov i Danmark ved at donere til opkøb af konkrete arealer på shop.verdensskove.org