Skov & Folk 3 2019 by Verdens Skove

& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 3 / 2019

HVOR DØD SKABER LIV

Se vildhestenes nye hjem i Tirsbæk Bakker

Biomasse fra skoven: En “grøn” løsning med bagslag

Anmeldelse: Er natur-scifi bestseller gal eller genial? 3 / 2019 SKOV & FOLK

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Efteråret er kommet og det bliver nogle melankolske af. Personligt synes jeg, det er smukt; og for naturen er det en del af livets cyklus. Derfor dykker dette Skov & Folk helt ned i skovbunden, hvor naturen skaber nyt liv af det, der dør - hvis ellers den får lov. Vi tager dig med til vores vildheste og til Ugandas regnskov, hvor Verdens Skove har startet et nyt projekt. Vil du stadig helst bare gemme dig fra efteråret med en god bog? Så tjek vores anmeldelse af den tankevækkende - og pænt underlige - natur-scifi trilogi “Southern Reach”. Tak for din støtte og god læselyst!

12 Indhold Leder

Nyt fra Verdens Skove

Hvor det døde skaber liv

Seks arter, du kan møde i døde træer

Interview om Uganda

Naturperle: Tirsbæk bakker

Naturen Nu – Efterårstips

Anmeldelse: “Den mærkelige vilde natur”

"Stemmer fra Skoven”

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

VIL DU HELST LÆSE SKOV & FOLK DIGITALT? Så skriv en mail til info@verdensskove.org og find bladet online på www.verdensskove.org

Redaktion Ansvarlig redaktør: Anne Liv Eberlein le@verdensskove.org Kommunikationschef: Nikolai Lang nl@verdensskove.org Layout Danny Lund Tryk KLS Pureprint A/S

SKOV & FOLK 3 / 2019

Forsidefoto Mogens Trolle Flytter du? Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org

www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00 Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,-

Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 4.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

DET ER IKKE NOK AT PLANTE TRÆER - VI SKAL OGSÅ LADE DEM DØ Man skulle tro, at det var simpelt. Vi står midt i både en klima- og en naturkrise. Naturlige skove optager og lagrer CO2 og giver tiltrængte levesteder til mange truede arter. Derfor må vi beskytte de naturlige skove vi har – og hjælpe dem med at vende tilbage der, hvor de er forsvundet. Og det virker da også, som om mange har forstået, at skovene er afgørende for at løse de galopperende miljøproblemer. Også her i Danmark, hvor begejstringen for at plante træer er stor og næsten alle partier nu vil udlægge mere urørt skov. Men alt imens vi taler om at give flere skovområder tilbage til naturen, ribber vi vores selvsamme skove for træ – træ, der ofte ender som brændstof til ”bæredygtig” energi. I stedet for kul satser vores energiselskaber nemlig i høj grad på at brænde biomasse som træpiller og flis fra vores egne og andre landes skove. Det gør de, fordi CO2 fra biomasse ifølge FN’s regler ikke behøves at tælle med i klimaregnskaberne.

Ikke desto mindre udleder træbaseret biomasse ofte mindst lige så meget CO2 som kul. Det koster altså på klimakontoen, og frem for alt koster det på naturkontoen. For selvom vi planter nye træer, så går regnestykket ikke op. Det er nemlig ikke nyt træ, den danske natur savner; det er gammelt træ. Træ, der får lov til at ældes, dø, rådne op og give nyt liv til andre arter i skovbunden. Selvom skiftende regeringer har meldt ud at ville passe bedre på naturen i skovene, viser tal fra NOVANA, at der faktisk bliver mindre og mindre dødt ved liggende i de danske skove. Netop det døde ved, som vores rødlistede arter hungrer så meget efter. Skovene har potentialet til at hjælpe os igennem klimakrisen og stoppe tabet af arter. Men det kræver, at vi lærer at se skoven, og hele dens naturlige kredsløb, for bare træer.

Anders Morten Christoffersen Formand i Verdens Skove

3 / 2019 SKOV & FOLK

TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og nogle af de regnskovslande, som vi arbejder i for tiden.

DANMARK

Lad den stå! - Verdens Skove på Naturmødet 2019

Hils på Verdens Skoves nye talsfugl: Araen Arthur(a)

“Lad den stå!” var det både humoristiske og alvorlige budskab, Verdens Skove tog med til Naturmødet i Hirtshals i maj. Naturmødet havde temaet ’Fra snak til handling’, og derfor satte Verdens Skove i år særligt fokus på urørt skov. For at lade skoven stå urørt kræver handling i dagens Danmark, hvor det meste skov er ensformig produktionsskov. I Verdens Skoves telt på Naturmødet kunne man blive klogere på urørt skov, blandt andet gennem en VR skovtur til både urørt skov og produktionsskov, som vakte stor begejstring.

Verdens Skove har fået en ny maskot. Med hjælp fra CISUs oplysningspulje og kostumedesigner Helene Jensen har vi fået specialfremstillet Araen Arthur - til tider Arthura - som allerede har været ude med os i flere sammenhænge og fortælle danskerne om sit hjem i regnskoven, hvad der truer den og hvordan Verdens Skove arbejder med dette. I foråret charmerede Arthur(a) blandt andet børnene, pressen og mange andre deltagere på Folkemødet. Vi ser frem til at følges med Arthur(a) til mange flere events.

SKOV & FOLK 3 / 2019

UGANDA

BOLIVIA

Lokale skovvenner klædes på til at tale skovens sag

Fotofælder hjælper movimaerne med at sælge kakao

I Uganda skal Verdens Skove klæde lokale partnere på til at argumentere bedre for skovbevarelse overfor autoriteterne. Mens landbrugsindustrien og projektinvestorer, der rydder skoven, taler deres sag med beregninger af antal nye arbejdspladser, skatteindtægter til staten og lignende, har lokalsamfund og NGOer ofte ikke denne slags viden på rede hånd. Derfor skal initiativet opbygge denne type konkret viden om skovens værdi for samfundet. Forløbet bliver både teoretisk og praktisk og skal munde ud i en omfattende øvelse. Her bliver et udvalgt skovområde genstand for en ’totalevaluering’, som siden kan udgøre en skabelon.

Som en del af samarbejdet med det oprindelige movima folk i Bolivia har Verdens Skove sat fotofælder op i en del af movimaernes territorium. Det er planen at opbygge en bæredygtig indtægtskilde for movimaerne ved at høste og sælge vild kakao fra det pågældende område. Håbet er, at kamerafælderne vil dokumentere det rige dyreliv i området, hvilket movimaerne kan bruge til at vise den særlige værdi ved denne type kakao og dokumentere overfor kunder og andre interesserede, at det reelt er vild kakao. Projektet er et samarbejde med movimaerne, organisationen CEJIS og den hollandske chokolade-virksomhed Original Beans.

KLIMA

Bedre overblik over alle skovens værdier

Skovens stemme til klimaforhandlingerne i Bonn

Verdens Skove har hyret Ph.D. Lisbet Christoffersen til samle og systematisere den eksisterende viden om såkaldte non-carbon benefits. Non-carbon benefits kan både beskrives som alle de værdier, skoven producerer ud over at den binder kulstof - og de værdier, som er nødvendige at sikre for at bevare skoven, og dermed også dens kulstoflager. Systematiseringen skal bruges til dels at hjælpe lokale skovsamfund med at kende og tale for værdierne i deres skove, og dels til at støtte myndighederne i Panama og Bolivia i at leve op til Parisaftalen. Arbejdet sker i samarbejde med partnerorganisationer i Panama og Bolivia samt flere oprindelige folks territorier.

Verdens Skove deltog i juni i de internationale klimaforhandlinger i Bonn. Det var de såkaldte mellemforhandlinger, som leder op til den næste store COP i december. Forhandlingerne drejer sig lige nu om at få de sidste detaljer på plads inden Parisaftalen træder i kraft i 2020. Verdens Skove deltager for at sikre, at skovene bliver en del af løsningen og tænkes ind i fremtidige klimaprojekter. Herunder følger Verdens Skove særligt udviklingen af markedsmekanismen for handel med CO2-kvoter. Målet er dels at undgå, at billige klimakvoter fra skove oversvømmer markedet, og dels at sikre hensynet til skovens folk og biodiversitet. 3 / 2019 SKOV & FOLK

SKOV & FOLK 3 / 2019

HVOR DØD SKABER LIV Kriblende insekter, sære svampe og sky gnavere. Det døde træ, der forgår i skoven, er grundlag for et væld af liv. Men vi har ryddet for ”godt” op i vores skove. Mængden af dødt ved falder, og det truer skovens biologiske mangfoldighed. Af Linea Breinholt Schou

3 / 2019 SKOV & FOLK

den naturlige, urørte skovbund er det naturens kræfter der hersker. Blandt gamle knoldede træer, våde mosser og vilde dyr står det døde og det levende side om side som del af naturens livscyklus. Skovens træer spirer, vokser og dør over århundreder, og danner grundlag for nyt liv. Det døde træ ser måske ikke ud af meget, men kommer man det lidt nærmere, gemmer der sig et væld af liv. Sultne svampe vokser op fra træets bark. Kriblende insekter pibler frem fra skjulesteder. Og i træets hulrum møder man måske en sky skovmår, lodne flagermus eller en natugles rede.

Et sandt ædegilde Når et træ dør, tiltrækker det organismer med helt særlig smag. Det gælder særligt svampe, som for eksempel poresvampen, der ligner små hylder, der stikker ud af træet. Svampenes lange trådnet breder sig gennem træet, og kan leve der allerede inden træet dør. Disse svampe er helt særligt i stand til at nedbryde de hårde dele, der beskytter træet, og giver det struktur. De koloniserende svampe laver revner, og omdanner træet indeni, og på den måde åbner de træet op, så også andre arter kan tage del i ”ædegildet”. Det er planter og dyr, og især biller, der nu tager for sig af lækre svampe. Og dårligt som de er kommet til, følger de rovdyr, der spiser af dem. Spætter er blandt de bedst kendte med deres dybe trommen, der følger med enhver gåtur gennem en naturlig skov. Mange af dem er, især om vinteren, dybt afhængige af det døde træ, der også kaldes dødt ved. Hjemsted for mange arter Dødt ved er noget, der optager Vivian Kvist Johannsen, som er seniorforsker fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. ”Dødt træ er sådan set starten på en fødekæde. Det er også et levested for mange arter, fordi det giver beskyttelse kva at det tager noget tid at nedbryde. Her lever rigtig mange arter i hele eller dele af deres livscyklus. Det er altså både fødegrundlag og levested for en lang række arter,” fortæller hun.

SKOV & FOLK 3 / 2019

Større dyr gør nemlig også brug af det døde træ som ly eller gemmested. For eksempel ved man, at mindst ti europæiske uglearter benytter sig af hulheder i træer. Det samme gør en del andre småfugle, og også flagermus er særligt glade for de hule træer. Og netop når man ser på det danske fugleliv, bliver det hurtigt tydeligt, at alt ikke er som det skal være i de danske skove når det kommer til det døde ved, lyder det fra Stine Tuxen, biolog i Verdens Skove. “Mange store fugle, der lever af insekter, har det svært i Danmark, fordi der mangler føde til dem. De store insekter lever i døde træer, og i takt med at de forsvinder, forsvinder de fugle, der lever af dem, også. Det gælder for eksempel lille flagspætte, kirkeugle og rødrygget tornskade,” siger hun og fortæller, at Dan-

“De store insekter lever i døde træer, og i takt med at de forsvinder, forsvinder de fugle, der lever af dem, også.” mark allerede har mistet flere fuglearter på grund af manglen på dødt ved. Det gælder arter som sort stork, slagugle, mellemflagspætte og ellekrage. Mindre dødt ved i skovene Helt op til en tredjedel af Europas skovlevende arter er afhængige af veterantræer og dødt ved. Der findes dyr, planter og svampe, der har specialiseret sig til bare én bestemt niche i dødt træ, og mange af de arter er nu sårbare. For mængden af dødt ved i vores skove er lige nu meget lavt, som det fremgår af opgørelser fra Danmarks Skovstatistik. En ny rapport fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, NOVANA, viser et fald i mængden af dødt ved (døde træer, stammer og grene) for fem ud af ti naturtyper, og ingen af naturtyperne viser fremgang. ”Det døde ved er udfordret. Det landskab, vi har i dag, er stadigvæk påvirket af den historie, vi har været igennem som land, hvor vi har haft landbrug i mange hundrede år, og vi har haft en stigende

befolkning især de sidste 100-200 år,” siger Vivian Kvist Johannsen. Hun forklarer, at der er flere grunde til at vi i dag mangler dødt ved, og nævner blandt andet Danmarks historie med intensiv skovdrift, landbrugsdrift, udbygningen af byer og fragmenteringen af vores natur. Men hvis Danmark vil redde sin biologiske mangfoldighed og stoppe tabet af arter, er det helt afgørende, at der ikke bare er fokus på at plante nye træer, men på at udlægge flere urørte skove med dødt ved og gamle træer og uden skovdrift. Det understreger Stine Tuxen: “Dødt ved og urørt skov er en klar topprioritet i forhold til at hjælpe den pressede natur i Danmark. Over halvdelen af vores truede arter er knyttet til skov, og mange af dem mangler netop dødt ved.” Hun fortæller, at en af grundene til, at der kommer mindre og mindre dødt ved i skovene er den voksende efterspørgsel på biobrændstof i form af flis fra skovene, der bruges som erstatning for kul i flere og flere danske kraftværker. “Før lod man i højere grad trækronerne ligge i driftskove. Nu bliver det hele taget med for at blive til flis, så skovene er endnu mere støvsugede for dødt ved,” fortæller hun. En voksende bevidsthed Heldigvis er der generelt kommet meget mere opbakning og forståelse for vigtigheden af vilde naturskove og gamle og døde træer, siger Stine Tuxen: “Vi oplever helt klart en stor forandring på det punkt. Der er kommet en enorm bevidsthed om naturskoves og gamle træers betydning sammenlignet med for bare fem år siden. Også på det politiske plan. Den nye regering har for eksempel gjort mere urørt skov til en af deres prioriteter.” Det er dog ikke i sig selv nok, mener Stine Tuxen: “Vi er ikke i mål endnu. Dels er der planer om lange indfasningsperioder til de urørte skove, der er udpegede. Og dels er arealerne ikke store nok til at kunne sikre de truede arter. Så vi skal et stykke vej endnu, men kursen er den rigtige,” konstaterer hun. Når danskerne ikke har været mere bevidste om manglen på naturlige skove og dødt ved før, har det formodentligt noget at gøre med, at vi ikke har kunnet

Den ikoniske eghjort er en af de arter, der har været forsvundet fra Danmark på grund af manglen på dødt ved. Foto: Rune Engelbreth Larsen

opleve, hvad vi går glip af, mener hun: “Vi har drevet så mange af vores skove, at danskerne er vant til at se dén type skov, hvor der ikke er særligt meget dødt ved. Man har simpelthen ikke noget sammenligningsgrundlag. Vi ved for eksempel, at der typisk er tre gange så mange fugle i en urørt skov, som der er i en driftskov, men når folk går tur i en almindelig driftskov, hører de jo fugle. Hvis de aldrig har hørt, hvor mange flere der kan være i en naturlig skov, tænker de ikke videre over det.” Til gengæld mener Stine Tuxen bestemt, at danskerne vil tage godt imod en vildere skovnatur med både mere liv og død: “Når folk er ude og opleve de få områder vi har med urørte skove og rigtig vild natur, er de enormt begejstrede for det. Så det er bare et spørgsmål om, at de skal have flere muligheder for at opleve det,” siger hun.

“Før lod man i højere grad trækronerne ligge i driftskove. Nu bliver det hele taget med for at blive til flis.” Billernes konge drevet ud af skovene Her kunne det være fristende at skyde genvej med naturforvaltningen, direkte frem til de spændende naturoplevelser, for at skabe forståelse og begejstring for det dyreliv, vi mangler i dag. Det var muligvis en af tankerne bag den meget omdiskuterede genudsættelse af en af de danske arter, der har mærket mest til manglen på dødt ved: Den ikoniske eghjort. En mægtig bille, der er Europas største, med karakteristiske store, kraftige kindbakker, der kan minde om et hjortegevir. Den store bille kan blive næsten 10 centimeter lang, og kræver masser af dødt ved og sollys for at trives.

Det 20. århundredes intensive landbrug og skovdrift satte en stopper for den spektakulære bille i den danske natur. Men i 2013 blev eghjorte genudsat i blandt andet Jægersborg Dyrehave. Man annoncerede, at udsættelsen skulle skabe opmærksomhed omkring dødt ved i naturen, men det mødte hurtigt kritik blandt naturforkæmpere, med biolog Morten D. D. Hansen som bannerfører. ”Det er naturspin af værste skuffe – et billigt PR-trick,” udtalte han dengang til Politiken, og tilføjede at ”Det er en elendig prioritering, for man forbedrer ikke levestederne og forholdene i den danske natur generelt, så de nye isolerede bestande kan ikke sprede sig og vil næsten helt sikkert uddø igen.” Og den vurdering er Stine Tuxen enig i: “Der kan være rigtig gode pointer i at genudsætte hjemmehørende arter, der er forsvundet. Men det er ret afgørende at man først gør det, når forudsætningerne

3 / 2019 SKOV & FOLK

Tre unge kirkeugler på udkig. Kirkeugler yngler helst i gamle, hule træer men kan tage til takke med kirketårne - deraf navnet.

for at de kan trives igen er skabt. Hvis ikke man har gjort noget ved årsagerne til, at arterne uddøde til at starte med, nytter det intet. Vil vi have en vildere natur, er vi

nødt til at give plads til at hele økosystemet kan vende tilbage - dét er der ingen quick fix for,” understreger hun.

Åben invitation til truede arter I manglen på dødt ved, og med skove, der stadig er alt for unge, er der dog noget, der kan gøres nu og her for de allermest truede arter. Der arbejdes nemlig på at sætte fart på træernes forfald på særligt udvalgte steder. Processen kaldes veteranisering. ”Det er en kunstig forvaltningsmetode, hvor man går ind og sårer træer – man ringer dem, brænder dem, borer huller i dem – og det fremmer dannelsen af dødt ved, ud fra det vi har lige nu og her,” fortæller Vivian Kvist Johannsen. Veteranisering testes der, hvor skovens naturlige genopretning lader vente på sig. ”Det er noget nyt at gøre det på den her måde. Der er mange af vores skove, der er for unge, fordi vi har ryddet det hele. Så vi prøver sådan set at speede processen op,” siger Vivian Kvist Johannsen. Stine Tuxen er enig i, at det er en tilgang med stort potentiale: “Det er en ret genial idé. Vores truede arter kan ikke vente 100-200 år på at vi får træer, der

Dødt ved og vand skaber nyt liv i form af mos, svampe og bregner. Foto: Rune Engelbreth Larsen

SKOV & FOLK 3 / 2019

Faldne træer og grene får lov til at forfalde naturligt i den urørte “Troldeskov” i Rold Skov. Foto: Rune Engelbreth Larsen

er gamle nok til at danne de rigtige levesteder. Det er selvfølgelig ikke nok, det er vigtigt at skovene også lægges urørt. Men det er en god måde at hjælpe naturen på vej i de urørte skove, vi udlægger,” siger hun. Der bliver forsket i metoden i både Danmark og udlandet, og selvom der stadig er meget, der skal undersøges, tyder mange af undersøgelserne på, at veteranisering kan være til stor gavn, fortæller Stine Tuxen. En af de ting, der fortsat undersøges er, hvordan metoden fungerer sammenlignet med naturens egne aldringsprocesser. For eksempel har et amerikansk studie vist, at træer skadet af barkbiller giver mere artsrigt dødt ved end træer, der er skadet af mennesker gennem ringning. Veteranisering kan især være nyttig, hvor situationen er mere akut, mens mere langsigtede bevaringstiltag får lov at virke - som at udlægge mere urørt skov. ”Vi må så bare håbe, at de (truede arter, red.) tager imod invitationen,” kommenterer Vivian Kvist Johannsen.

•

“Der er kommet en enorm bevidsthed om naturskoves og gamle træers betydning sammenlignet med for bare fem år siden.”

Det betyder dødt ved for en naturlig skov: • HJEM: Levested for arter, der lever og bygger rede i dødt og døende ved, og for vandlevende arter i de våde områder, der dannes af faldne stammer og grene. • SPISEKAMMER: Fødegrundlag for specialiserede organismer, såsom biller, svampe og bakterier. • VOKSEVÆRK: Vedligeholder skovens vækst ved at tilføre organisk materiale, fugt og næring. • BESKYTTELSE: Stabiliserer skoven ved for eksempel at forhindre jord erosion i tilfælde af storm, tunge regnskyl og andre vejrekstremer. • KULSTOFLAGER: Lagrer kulstof på længere sigt og er derved med til at modvirke klimaforandringerne.

3 / 2019 SKOV & FOLK

FEM ARTER, DU KAN MØDE I DØDE TRÆER Mange af skovens svampe, dyr og planter er afhængige af, at træer bliver gamle og får lov til at forgå naturligt. Manglen på dødt ved truer mange arters fødegrundlag og levesteder. Her kan du læse mere om seks udvalgte arter, der kan findes i dødt ved. Af Linea Breinholt Schou

Stor flagspætte

Tømmermand

(Acanthocinus aedilis) En af vores mest imponerende biller er tømmermanden, der er en gråbrun træbuk. Hannens følehorn kan være op til fem gange længere end dens krop. De lange følehorn bruges blandt andet til at imponere hunnerne, så de kan få lov at parre sig, og til at opspore dødt fyrretræ. Billens larver lever og gnasker rundt inden i det døde træ, inden de forpupper sig og bliver fuldvoksne.

SKOV & FOLK 3 / 2019

(Dendrocopos major) Den karakteristiske trommen fra en stor flagspætte kan oftest høres om foråret. Den lever hovedsageligt af insektlarver i træernes bark. Spætten hakker i døde grene med sit næb, og det kan ske op til ti gange i sekundet. Ved at hakke i forskellige rytmer, kan den tromme meddelelser til andre spætter, for eksempel for at finde en mage, eller for at fortælle rivaler, at ”Dette er mit territorium”.

Skovmår

(Martes martes) Den sky skovmår er en dygtig klatrer og en lynhurtig jæger. Den bruger især natten på at jage smågnavere, egern og fugle gennem trækronerne. Den hviler sig om dagen, gerne i hule træer, hvor den også foretrækker at lave sin rede. Den lever det meste af sit liv alene, da hanner og hunner oftest kun færdes sammen i parringstiden.

Brunflagermus

(Nyctalus noctala) Danmarks største flagermus opholder sig ofte i hule træer. Den kan ses flyve ud før solnedgang, hvor den flyver med mange hurtige, korte vendinger. Her bruger den ekkolokalisering til at orientere sig, og til at fange flyvende insekter. Den går i vinterhi fra omkring oktober, og vågner typisk først op igen i starten af april.

Ege-labyrintsvamp

(Daedalea quercina) Denne interessante poresvamp foretrækker at leve i dødt ved, ofte i egetræ, som navnet peger på. Dens frugtlegemer kan variere i farven og stikker ud som tykke skiver fra det døde træ. Her kan de ses med deres karakteristiske labyrint-agtige porer på undersiden, hvor der kan huses forskellige insekter. Svampen er uspiselig for mennesker, men et spændende syn i den danske natur.

3 / 2019 SKOV & FOLK

Hvordan spiser man en elefantkorridor?

Nye veje: Lokale familier og Verdens Skove medarbejdere ser på et af de små landbrug, der grænser op til Itwara Central Forest Reserve. Foto: Mette Vinqvist

Man planter skovlandbrug - een bid ad gangen. Det er i hvert fald tanken bag et nyt projekt i Uganda, der skal støtte lokalsamfund ved Kiibale nationalpark i at udvikle nye og bedre måder at dyrke deres jord. Af Anne Liv Eberlein angs Ugandas vestlige grænse ligger den gigantiske Albertine Rift. Det er et område fyldt med enorme højdeforskelle, kontraster og variation – fra savannen i lavlandet til skovene oppe i det grønne højland. Vidt forskellige økosystemer ligger side om side og tusindvis af forskellige arter af dyr og planter lever i disse naturområder, der skiller sig ud med deres store biologiske mangfoldighed. I Ugandas skove langs Albertine Rift finder man blandt andet den højeste koncentration af primater i verden. Det er her, Verdens Skove med rådgiver Mette Vinqvists ord nu skal have

SKOV & FOLK 3 / 2019

”Folk er meget lydhøre og ivrige efter gode råd, for de lever simpelthen med måsen i vandskorpen.”

udgør en vigtig elefantkorridor. Projektet gennemføres i samarbejde sammen med den lokale organisation JESE, der kender området indgående og har et godt forhold til den lokale befolkning.

fingrene ned i mulden og gummistøvlerne på – ”Så Jens ikke bliver bidt af slanger,” forklarer hun med henvisning til sin kollega Jens Holm Kanstrup, der sammen med Vinqvist skal implementere Verdens Skoves nye projekter i Uganda. Helt præcist skal Verdens Skove arbejde i et område ud for den nordlige ende af nationalparken Kiibale, der blandt andet

Potentiale for forbedring Området er ikke bare valgt på grund af sin store biodiversitet, men også for sit forbedringspotentiale. ”På nogle af de mest ’sexede’ steder i Uganda, hvor de mest ikoniske dyr lever, falder NGO’erne nærmest over hinanden. Her er der ikke specielt mange organisationer endnu, og samtidigt er der et stort potentiale,” siger

Mette Vinqvist. ”Folk er meget lydhøre og ivrige efter gode råd, for de lever simpelthen med måsen i vandskorpen.” Selvom Uganda er et frugtbart land med gode landbrugsforhold, er befolkningen ofte meget fattig og presset på naturressourcerne højt, forklarer Vinqvist. Der er generelt en meget højere befolkningstæthed i Afrika end der er i Latinamerika, og dertil kommer der mange flygtninge til Uganda fra uroplagede nabolande. En del af problemet er dog også, at lokalsamfund ikke altid dyrker deres jord på den mest hensigtsmæssige måde: ”De lokale landsbyer har relativt uproduktive familielandbrug med lidt forskellige afgrøder, som de lever af, og måske lidt kaffeplanter, så de har muligheden for en kontant indtægt. Men de bor så langt ude på landet, at de ikke har transportmulighederne for at få kaffen ud til købere. De har heller ikke altid den nødvendige viden eller mulighed for at levere en kvalitet, der giver en god pris,” forklarer Vinqvist. Lån til plante-pakker Verdens Skove planlægger derfor at starte en fond, som lokalsamfundenes organisationer kan være med til at forvalte, og som skal give lokale familier lån til nye typer af afgrøder. Familierne skal først betale af på lånene, når de reelt begynder at få en indtægt fra deres høst. Og frem for alt vil den type landbrug, fonden støtter, være en helt anderledes måde at dyrke jorden på. Planen er nemlig, at fonden især skal støtte skovlandbrug. ”En stor del af fidusen med dét er, at man kan få mere afkast ud af samme stykke jord. I et land med et voksende befolkningspres vil folk rykke længere ind i skoven, når de ikke kan få nok indtægt ud af deres jord. Så det er en måde at beskytte skoven på og samtidigt give folk et bedre livsgrundlag,” siger Mette Vinqvist. Hun forklarer, at skovlandbrug går ud på at plante et miks af træer og planter i lag: ”Man vil typisk plante et par træer, der giver værdifuldt tømmer, som man ’glemmer’ i 25 år, indtil den dag, ens børn for eksempel skal have en uddannelse. Så har man en opsparing stående, som man kan fælde og sælge. Derudover vil man

Ugandas vestlige grænse følger den dybe Albertine Rift, der byder på både varieret natur og spektakulære udsigter over nabolandet DR Congo. Foto: Mette Vinqvist

typisk sætte nogle træer, som kan stynes efter 10 år og som man kan blive ved med at beskære til brænde. Hertil vil man dyrke frugt- og nøddetræer, som giver en hurtig indtægt, et mellemlag af planter som kaffe, og endelig måske en underafgrøde som vanilje eller chilli.” Fordelene ved denne form for landbrug er mange: Man fordeler risikoen ud på forskellige afgrøder, den giver trædække og en bedre biodiversitet, modvirker erosion og holder på jordens fugt og næring. Men at komme i gang kræver rede penge, fortæller Mette Vinqvist: ”Især træerne skal man typisk købe og det kan blive dyrt ad pommern til. Så her er mange afhængige af hjælp til at investere.” Tanken er, at familierne ikke bare får lån til én slags træer, men til en hel skovlandbrugs-pakke, fortæller Mette Vinqvist. Pakken vil indeholde et miks af hjemmehørende træer og afgrøder, og den vil blive skræddersyet til den konkrete families jord og behov. ”På denne måde sikrer vi at der kommer den optimale fordeling og sammensætning af planter,” siger Vinqvist. Rådgivning med respekt Penge er dog ikke det eneste, de lokale bønder mangler for at kunne omlægge til

skovlandbrug. ”En af grundene til, at folk endnu ikke får så meget ud af deres kaffeproduktion er, at mange ikke er klare over, at kaffe oprindeligt er en skovplante, der vokser bedst i skygge,” konstaterer Mette Vinqvist. Verdens Skove og JESE tilbyder derfor også vejledning i skovlandbrug og forskellige teknikker, der kan sikre en bedre høst, som for eksempel beskæring af kaffeplanterne. Endelig er et vigtigt element af projektet at tale med de lokale landsbyer om muligheden for at koordinere og samarbejde mere, så man for eksempel kan gå sammen om transport af råvarerne. Når det kommer til at skabe forandringer i folks livsgrundlag, er noget af det vigtigste dog at møde folk der, hvor de er, siger Mette Vinqvist: ”Hvis høsten svigter her, så sulter folk. Så der er rigtig meget på spil. At eksperimentere med noget, man ved får én hutlet igennem, med risiko for at man måske slet ikke klarer den – dét er en frygt, man bliver nødt til at forstå og respektere som rådgiver. Så selvom vi kommer med mange års erfaring fra lignende problemer og løsninger i Latinamerika, lytter vi meget til vores lokale partnere og holder godt øje med undervejs, at tingene går i den rigtige retning.”

•

3 / 2019 SKOV & FOLK

Naturperle:

Tirsbæk Bakker – hvor de vilde heste bor

Tekst af Anne LIv Eberlein

Verdens Skoves vilde heste har fundet et nyt hjem i Tirsbæk Bakker ved Vejle. Området er endnu småt og tilgroet; men hestene har allerede haft en bemærkelsesværdig effekt på landskabet og potentialet for både mere og bedre natur er stort.

å kortet synes Tirsbæk Bakker ikke af meget. Et lille stykke Danmark i udkanten af Vejle, med et kerneområde, der ikke er større end 11 hektar – et areal, der svarer til omtrent tyve fodboldbaner. Men denne lille plet byder på en overraskende varieret natur, fortæller Jens Holm Kanstrup, biolog i Verdens Skove. ”Der er kildevæld, rigkær og sumpede områder, hvor vi fandt en masse gøgeurt. Der er blandet løvskov med ege, der er ellesump, pil- og birkekrat. Der er næringsrige engarealer og sandet skrænt. Der er endda to store grævlingegrave. Alt sammen på det her ret lille areal,” fortæller han. ”Jeg må indrømme, at jeg lige til at starte med tænkte, at det måske ikke var så spændende et område, men da vi 16

SKOV & FOLK 3 / 2019

kom ud og så stedet, syntes vi at det var rigtig fint og havde en masse potentiale. Og så fik vi en helt fantastisk modtagelse af lodsejeren og Vejle Kommune.”

“Jeg er faktisk virkelig imponeret over, hvor stor en effekt hestene allerede har haft i området.” Fra Sønderjylland til Tirsbæk ”Vi” var en kernegruppe af frivillige og ansatte i Verdens Skove, der i foråret søgte efter et nyt hjem til først otte og nu ti vilde heste af racen Konik. Verdens Skove

satte hestene ud på overdrevet Bjergskov i Sønderjylland i 2017, hvor de i et samarbejde med Forsvaret og Naturstyrelsen skulle pleje naturen på en ny og vildere måde. Tanken var at lade vildhestene gå ude hele året så de blandt andet kunne gnave brombærkrat ned om vinteren og gavne den biologiske mangfoldighed i området på forskellig vis. Projektet kørte dog af sporet, da Naturstyrelsen og Forsvaret sidste vinter kørte tunge maskiner ind på det fredede overdrev, ryddede store mængder af de selvsamme brombærkrat og efterlod bare områder, hjulspor og maste engmyretuer; alt sammen uden at inddrage Verdens Skove. Verdens Skove valgte derfor at opsige samarbejdet og begyndte at lede efter et egnet nyt hjem til hestene. Der skulle

Vildhestene er sat ud i Tirsbæk Bakker for at skabe en mere varieret natur, og det er de allerede i fuld gang med. Foto: Jens Holm Kanstrup

dog ikke ledes længe: ”Vi fik en hel stribe henvendelser fra folk, der havde læst om sagen på Facebook og i medierne og gerne ville stille deres naturarealer til rådighed for vores heste,” fortæller Jens Holm Kanstrup. ”Lodsejeren i Tirsbæk Bakker var enormt begejstret for hele ideen om vild naturpleje, så han kom i kontakt med os via Vejle Kommune, som gerne ville hjælpe ved at sætte et hegn op omkring området.” I april flyttede hestene således fra Sønderjylland og op i Tirsbæk Bakker. Og det lader både hestene og Tirsbæk Bakker til at trives med. Hurtig heste-effekt ”Jeg er faktisk virkelig imponeret over, hvor stor en effekt hestene allerede har haft i

området. Vi kan se, at de har skabt mere variation rigtig hurtigt,” siger Jens Holm Kanstrup. Han fortæller, at dele af området var meget tilgroet med brændenælder og anden tæt vegetation. ”Nu kan man se små stier ind i den her tætte vegetation, og følger man dem, kommer man pludseligt ud på helt nye enge, som hestene har gnavet fri. Det er netop en af de måder, hestene skaber plads til plantearter, der er mindre gode til at konkurrere. Det giver grobund for en meget mere varieret natur,” forklarer Kanstrup, og fortsætter: ”De har også trampet huller i græstørven, og på den måde skabt flere levesteder til insekter som bier, der lægger æg i huller i jorden.” Og så kommer der i øvrigt en velkendt opgave til hestene til vinter, fortæller han:

”Der er dele af området, der er ved at springe i brombærkrat. Så det håber vi, hestene også vil begynde at gnave i. Men det sker altid først om vinteren, når udvalget af grønne planter ikke er så stort. Så længe der er nemmere mad tilgængelig, går hestene selvfølgeligt efter den.” Kanstrup fortæller, at der er godt med læ og beskyttede steder i området, så det ikke bliver noget problem for hestene at gå ude vinteren igennem. Nye græsgange Dét bliver dog kun en opgave for nogle af de vilde heste, der bor i området nu. Tirsbæk Bakker er nemlig for lille til hele flokken i længden, forklarer Jens Holm Kanstrup:

3 / 2019 SKOV & FOLK

Tirsbæk løber gennem hele området og byder på sumpede områder til plantelivet og drikkevand til vildhestene og andre dyr. Foto: Jan Kunstmann

”Det er enormt positivt at opleve entusiasmen og den store interesse i vild natur.”

”Vi har fundet en midlertidig løsning ved at udvide arealet med et tilstødende område, som lodsejeren fandt. Så hestene lider ikke nød, men fra et naturmæssigt perspektiv er dette område mindre interessant. Så vi er i fuld gang med at undersøge forskellige spændende områder, som nogle af hestene kunne flytte videre til. Det er også nødvendigt for at undgå indavl.”

SKOV & FOLK 3 / 2019

Verdens Skove regner med at flytte to unge hopper og to unghingste, så snart man har fundet det rigtige sted, siger Kanstrup og fortæller at især den ene hingst vil nyde godt af nye græsgange: ”Den unge hingst er faktisk blevet udstødt af den ældre hingst og resten af flokken. Den står tit alene og gemmer sig i krattet, så den er helt umulig at få øje på, når jeg er nede for at se til hestene et par gange

om ugen. Så den skal videre og få sin egen lille flok,” konstaterer han. Men også de vildheste, der bliver, skal få et større og mere spændende hjem: ”Vi er i dialog med lokale lodsejere om at lægge et andet stykke jord til, som er lige så interessant som det nuværende,” siger Kanstrup. Han fortæller, at foreningen desuden i samarbejde med kommunen og den lokale grundejerforening vil starte et hestelaug, der kan hjælpe med at holde øje med hestene. I det hele taget er der en stor velvilje hos både lodsejeren, kommunen og naboerne: ”Det er enormt positivt at opleve entusiasmen og den store interesse i vild natur og en mere innovativ tilgang til naturpleje. Der bliver bare rykket her,” slutter han.

•

Maj-gøgeurt er en af de orkideer, man kan beundre i Tirsbæk Bakker. Foto: Jens Holm Kanstrup

3 / 2019 SKOV & FOLK

Løgbruskhatten breder sin duft

Rikke Vedel Nielsen Biolog

Efteråret er en fantastisk årstid for naturoplevelser i Danmark - og det gælder ikke kun skovens gule og røde farvepragt. Biolog Rikke Vedel Nielsen giver dig her tips til nogle af de særlige oplevelser, du kan gå på jagt efter i den danske natur fra september til november.

Når de lyse timer bliver færre og vi så småt nærmer os efteråret, begynder alverdens svampe at vokse op fra skovbunden. Deriblandt er den store løgbruskhat, som står med sin lange sortbrune stok og klokkeformet hat. Der findes omkring 600 danske svampearter, hvoraf nogle er giftige. Derfor er det utrolig vigtigt, at du har styr på, hvilke svampe du har med at gøre, inden du tager dem med hjem. Løgbruskhatten har dog nogle ret karakteristiske kendetegn – blandt andet den kraftige duft og smag af løg. Svampen spirer ofte i områder med døde bøgegrene, så gå endelig en tur i bøgeskovene og se om du kan finde den – og allier dig gerne med en svampekyndig.

NATUREN NU Pindsvinet går i dvale Når det danske efterårsvejr bringer temperaturen ned under 10°C, bliver pindsvinet mindre og mindre aktiv, for til sidst at gå i dvale omkring oktober - november. Den finder sig et roligt sted med læ og laver en rede af kviste og blade. Men hvorfor egentlig? Pindsvinets fødekilde er primært insekter, og dem er der ikke mange af om vinteren i Danmark. Så pindsvinet går simpelthen i dvale på grund af fødemangel. Under dvalen sætter pindsvinet sin krop på ”stand by”. Det betyder, at kropstemperaturen sænkes til 2 – 6°C og hjerterytmen og åndedrættet skrues ned. På den måde nedsættes energiforbruget og pindsvinet kan klare sig vinteren igennem.

SKOV & FOLK 3 / 2019

Fuglene siger på gensyn Fuglenes primære fødekilde er insekter og de er nærmest umulige at fange her i Danmark om vinteren. Så til forskel fra pindsvinet, som går i dvale, trækker mange fugle tusindvis af kilometer sydpå om efteråret – til varmere steder, hvor de kan spise sig mætte i insekter. Hvilke parametre fuglene egentligt bruger for at finde vej bliver stadig diskuteret, men ét ved man: Trækfuglene kan mærke jordens magnetfelt og bruger det til at finde vej på deres lange rejse. Trækfuglene består blandt andet af store flokke af drosler, falke og ænder, som kan ses flyve hen over den danske himmel her i løbet af efteråret.

Flere gode idéer? Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til le@verdensskove.org.

Naturens guld skyller op på de danske kyster Efteråret er ravets årstid - for efterårets blæst og storm betyder større chancer for at finde rav ved kysterne, specielt ved den jyske vestkyst. Rav, som vi finder vi dag, er fossilt harpiks dannet for 35 til 55 millioner år siden. Harpiks dannes blandt andet af fyrretræer og bruges som beskyttelse mod sår, skadedyr og svampe. Noget af harpiksen er dryppet ned i skovbunden og er med tiden blevet hærdet til rav. Ravet er derfra blevet transporteret vidt omkring af isen fra istiderne, havet og floderne. Så når efterårsstormen rigtigt tager fat, vent da en tre-fire dage og tag til kysten, led efter rav og tænk på den utroligt lange historie, ravet har bag sig. 3 / 2019 SKOV & FOLK

Den mærkelige vilde natur ANMELDELSE: Jeff VanderMeers bestseller-trilogi Southern Reach beskriver det mystiske og dødbringende naturområde Area X. Bøgerne er en slags eksperimenterende øko-scifi, der tager os med ud i en natur, der er vild, mangfoldig og dybt mærkelig. Det er ikke ligefrem behagelig læsning; men måske er det netop den rette måde at skrive fiktion om vild natur. Af Anne Liv Eberlein

ngen ved, hvorfor “Area X” opstod. Officielt var det en miljøkatastrofe, der skabte området år tilbage. Bag kulisserne kalder myndighederne det “Begivenheden”, uden at vide, hvad der egentlig skete. Area X er et aflukket, mystisk naturområde, der er omsluttet af en usynlig og lige så mystisk grænse - en grænse, der udvider sig lige så stille hvert år. Area X er blevet vildt og stort. Rigtig stort. Myndigheden Southern Reach, der blev oprettet for at undersøge og vogte Area X, har sendt 11 ekspeditioner ind i området for at forstå, hvad der foregår derinde. Men hvad ekspeditionerne har oplevet, er uklart, for ingen af deltagerne er kommet ud derfra igen i en tilstand, hvor de kunne forklare det. Enten er de forsvundet inde i Area X, eller de er dukket op på uforklarlig vis i deres hjem måneder senere, tilsyneladende uskadte, men som fundamentalt ændrede personer.

Den mærkelige Thoreau Southern Reach trilogiens første bind, Annihilation - “Udslettelse” - fortælles af bogens hovedperson, “biologen”. Hun er en af deltagerne i den 12. ekspedition ind i Area X, sammen med “antropologen”, “landmåleren” og “psykologen”. Deres navne får vi aldrig at vide, for navne hører, får de at vide af Southern Reach, hjemme i verdenen udenfor Area X. Gruppen begiver sig ind i Area X, uden efterfølgende at kunne huske, hvordan de kom derind. Det

SKOV & FOLK 3 / 2019

første, de støder på, er et sært underjordisk “tårn”, der ikke fremgår på nogle af de kort, de har over området, og som virker stærkt foruroligende på de fire kvinder. Og så bliver det ellers bare mere og mere mystisk derfra.

“Southern Reach trilogien konfronterer os menings- og mønstersøgende mennesker med det, der ligger uden for vores forståelse, værdier og komfortzone.” Amerikanske Jeff VanderMeers Southern Reach trilogi foregår i en ikke alt for fjern fremtid og er blevet beskrevet som “øko-scifi” eller “cli-fi”, med henvisning til klimaforandringerne. Den er strøget op på bestsellerlisterne og Annihilation er blevet filmatiseret til Netflix af instruktøren Alex Garland med Natalie Portman i hovedrollen. Bøgerne er blevet udråbt som klassikere i den nye og voksende genre “New Weird” - “Det Nye Mærkelige”. Ideen til Area X kom da ifølge eget udsagn også til VanderMeer i et tandpine-induceret mareridt. Men den vigtigste drivkraft bag hans forfatterskab er kærligheden til naturen, fortæller han til Dagbladet Information: “Jeg begyndte oprindeligt at skrive, fordi jeg var interesseret i den fantastiske natur omkring mig. Min familie flyttede meget rundt, så naturen blev mit anker i tilværelsen. Som

barn førte jeg en liste over alle de fugle, jeg observerede. Da det kedede mig, begyndte jeg at skrive små fortællinger om fuglene. Det var sådan, det startede,” siger han. Naturbeskrivelserne i Southern Reach bærer tydeligt præg af at være skrevet af en person, der både elsker og har en stor viden om naturen. Men VanderMeer vil ikke bare skildre naturen, som vi kender den: “Jeg prøver at skrive det absurde og surrealistiske frem. Ellers bliver fortællingen for monoton og nedtrykkende. Og så står folk af,” lyder det fra forfatteren. Magasinet The New Yorker har døbt VanderMeer ”Den mærkelige Thoreau” i en reference til den amerikanske forfatter Henry David Thoreau, der blev berømt for sine smukke og eksperimenterende naturbeskrivelser i bogen Walden. Og når man læser Southern Reach trilogien, forstår man hvorfor: Den er, rent ud sagt, temmelig mærkelig. Natur uden for komfortzonen Her er det vist på sin plads, at undertegnede anmelder kommer med en tilståelse: Jeg er ikke særligt god til mærkelig. Jeg er god til fortællinger med et plot. Jeg er god til kunst med et budskab. Jeg er god til mening, mønstre og ting, der hænger sammen. Som litteraturstuderende havde jeg en hemmelig mistanke om, at anmeldernes begejstring for den mest gennemført underlige og uforståelige litteratur og

En grøn hejre i et vildt sumplandskab i Florida. Vandreture i delstatens specielle natur har efter sigende været en del af inspirationen til Southern Reach. Foto: Shutterstock

kunst var et stjerneeksempel på kejserens nye klæder: Ingen vil indrømme, at de fatter hat, fordi værkerne egentlig bare er, well, underlige. Så for ikke at virke udannet, hylder man dem med en svada af intellektuel tågesnak og krydser fingre for at læserne køber røgsløret ud fra samme princip. Den mistanke er jeg ikke nødvendigvis sluppet 100 procent af med. På mange måder er jeg derfor måske den helt forkerte til at anmelde litteratur fra en genre, hvis hele pointe er at være mærkelig. Eller også er jeg netop den helt rigtige. Hvis der er noget, Southern Reach trilogien gør, så er det nemlig at konfrontere os menings- og mønstersøgende mennesker med det, der ligger uden for vores forståelse, værdier og komfortzone. For det er jo netop her, den sande vilde natur lever – uden for de systemer af mening og

“Midt i den ‘antropocæne tidsalder’, vender Southern Reach situationen på hovedet. Her er det naturen, der laver om på menneskene.” nytte, vi hele tiden prøver at presse den ned i. Naturen i Area X er mangfoldig, frodig og vild. Men den er det i en grad, så den virker overgearet og forkert – ja, decideret unaturlig - på ekspeditionernes forskere. Der er for mange fugle på himlen. For mange græshopper i græsset. For mange lyde i natten. Naturen trænger sig på som en knugende og mystisk tilstedeværelse og den opfører sig ikke som den burde. Forskernes målinger og iagttagelser giver ingen mening, og hvert forsøg på

at få styr på Area X ved at finde ind til kilden, meningen eller systemet bag det hele, fører blot ekspeditionsdeltagerne (og læseren) længere ud i det ukendte og fremmedartede. Alt synes at være i en konstant, foruroligende forandring, inklusive forskerne selv. Inden længe stoler ekspeditionernes deltagere hverken på omgivelserne, hinanden eller sig selv. Uhyggelige transformationer Forandring af noget, vi tror er trygt og familiært, til noget uforståeligt og fremmedartet, er kernemotivet i hele horror-genren. Barnet, der bliver besat. Hjemmet, hvor uforklarlige ting sker. Vennen, der bliver til en zombie med fremmede, isblå øjne. Intet er mere foruroligende for os mennesker end det forandrede og det fremmedgjorte. Og netop denne frygt for

3 / 2019 SKOV & FOLK

De tre bind i Southern Reach trilogien, Udslettelse, Autoritet og Accept er udgivet på dansk af forlaget Rosinante og kan købes i de fleste boghandler.

det ukendte og fremmedartede er en af grundene til, at vi mennesker har så svært ved at give plads til ægte vild natur, mener Jeff VanderMeer: ”Ideen om mødet med noget helt ukendt appellerer til mig. Der er ofte noget smukt gemt bag det fremmede. Mange af os opfatter vilde dyr som mærkelige, måske endda skræmmende, hvis vi støder på dem. Jeg har selv vaskebjørne i baghaven og er så bange for at naboerne får dem fjernet eller fanget. Af ingen årsag. Ud over behovet for at domesticere naturen,” forklarer Jeff VanderMeer, der i øvrigt lader sin have gro vildt. I naturen bliver alt konstant til noget andet. Sollys bliver til grønne blade. Grønne blade bliver til rådne blade, der bliver til næringsstoffer. Næringsstoffer bliver til svampe, der bliver til de biller, der spiser dem, der bliver til de fugle, der spiser dem, der bliver til afføring fra de rovdyr, der spiser dem og så videre ud i uendelighed. For mange mennesker er det en smuk tanke i teorien – men fremmedgørende og frastødende i praksis. Især når det kommer til vores egne biologiske forandringsprocesser.

SKOV & FOLK 3 / 2019

Jeff VanderMeer har vundet adskillige priser for sit forfatterskab og er blandt andet blevet kaldt “Kongen af mærkelig fiktion”. Foto: Rosinante

De mest foruroligende passager i Southern Reach spiller netop på denne indgroede menneskelige rædsel for at se

os selv og vores civilisation som et råstof i naturens uendelige transformationer. Biologen i Annihilation er som udgangspunkt fascineret af denne proces. Hun beskriver, hvordan hendes yndlingssted som barn var en tilgroet pool i familiens have, der var blevet overladt til sig selv og generobret af naturen. Her kunne hun bruge timer på at iagttage haletudser, fisk og fugle. Men i Area X har den vilde natur ikke kun erobret et lille hjørne af civilisationen. Her er den altoverskyggende, overmægtig og ”koloniserer” alle, der sætter fod i den, i både krop og sind. Selv biologen bliver urolig af at se delfiner med alt for ”velkendte” menneskelige øjne, af menneskeformet vegetation i en forladt landsby, af svampeorganismer, der danner kryptiske sætninger og laver selve sproget – menneskets ultimative menings-værktøj – om til organisk byggemateriale. Øko-thriller uden karma Midt i en tid, hvor mennesket har forandret, brugt og udslettet naturen i en sådan grad, at man begynder at tale om den ”antropocæne tidsalder”, vender Southern

Annihilation: Natalie Portman som biologen i Netflix’ filmatisering af “Annihilation”

Reach trilogien situationen på hovedet. Her er det naturen, der laver om på menneskene. Det kunne godt lyde som opskriften på endnu en forudsigelig, post-apokalyptisk øko-thriller efter mottoet Nature strikes back, men den kliché undgår VanderMeer langt hen af vejen. Og det er helt bevidst: ”I trilogien om Area X fokuserede jeg meget på, at læserne skulle være hooked på fortællingen, inden de oplevede det politiske budskab. Og at det ikke blev didaktisk. Det ironiske er, at trilogien blev så populær, at jeg i dag bliver inviteret til at holde oplæg i hele verden. Det er blevet en mulighed for mere direkte at udbrede mine holdninger,” siger Jeff VanderMeer til Information.

“Naturen i Area X er ikke nogen retfærdig Karma- eller Gudserstatning, der straffer synderne og frelser de rettroende. Den er bare.”

Denne platform bruger VanderMeer især til at slå et slag for biodiversiteten, som han mener tit bliver overset i klimakampen: “Hvis vi ikke opretholder en vild og divers natur, kan jeg ikke se, hvordan vi skal overleve. Måske kan det lade sig gøre i en meget begrænset, fattig version

af den verden, vi kender. Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil ikke overleve en klimaapokalypse,” siger forfatteren. Southern Reach er dog ikke et politisk manifest. Den moraliserer ikke, og som læser får man ikke lov til at føle den der små-misantropiske ”Så kan vi lære det”-forløsning, som fortællinger om miljøkatastrofer ofte lægger op til. Naturen i Area X er ikke nogen retfærdig Karmaeller Gudserstatning, der straffer synderne og frelser de rettroende. Den er bare – smuk, væmmelig, mærkelig, grusom, velkendt, fremmed, ubegribelig, meningsløs. Levende. Det er underligt at læse. Det er ubehageligt. Og dét er nok egentlig meget godt.

•

3 / 2019 SKOV & FOLK

Stemmer FRA SKOVEN

På disse sider giver Skov & Folk ordet til mangfoldigheden af medlemmer, frivillige og andre stemmer i Verdens Skove. Der er frit slag for kommentarer, synspunkter og kreative indslag om skovene.

AT FYRE MED SKOV I STEDET FOR KUL ER IKKE GRØN OMSTILLING Af Andreas Petersen, frivillig og bestyrelsesmedlem

ossile brændsler er hastigt på vej ud af dansk energiforsyning. Ingen grund til at begræde, at grundstammen i vores varmeforsyning ikke længere er kulsort fossil energi. Men det kan i højeste grad begrædes, at energiselskaberne i stort omfang har erstattet kul med træbaseret biomasse i form af flis og træpiller fra danske og udenlandske skove. Fast biomasse udgjorde i 2016 cirka 50 procent af den “vedvarende” energi i Danmark. Løftet er, at mere biomasse betyder markant mindre eller slet intet CO2-udslip, uden at skoven tager skade. Det passer bare ikke. Påstanden om biomassens lave CO2-udslip er allerede blevet bestridt af flere EU-undersøgelser. De viser, at der ved afbrænding af biomasse udledes CO2

SKOV & FOLK 3 / 2019

og nogle gange endda mere end fra kul. Myten om at biomasse er CO2-neutral stammer to steder fra. For det første er det regneteknisk blevet bestemt i FN, at CO2-udledningen fra biomasse skal tælles der, hvor skoven fældes. Desværre er der stadig hul i lovgivningen, så det er langt fra alle lande, der medregner CO2-udledningen fra fældning af deres skove. Resultatet er, at CO2-udledningen fra biomasse ikke tælles med overhovedet. Den anden årsag til myten om, at biomasse er CO2-neutral, stammer fra ideen om, at de træer, der fældes, vokser op igen og optager samme mængde CO2. Dette er dog langt fra altid tilfældet. Dertil kommer, at det vil tage lige så lang tid for et nyt træ at optage samme mængde CO2, som alderen på det træ, der er fældet. Det kan derfor komme til at tage rigtig mange år, før den mængde CO2, som er blevet frigjort ved afbrændingen, igen er optaget. Og tidsperspektivet er afgørende i kampen mod klimakrisen. Et andet problem med den stigende brug af biomasse handler om den biologiske mangfoldighed i skovene. Dødt ved har en særlig værdi for skovnaturen, da mange arter er afhængige af det døde træ. Efterladt træ i skovene er derfor ikke blot et ubrugeligt restprodukt, men essentielt for skovenes økosystemer. Og dette kommer der mindre og mindre af, når skovene støvsuges for træ til biobrændsel. Energibranchen har gentagne gange henvist til, at den Danske Brancheaftale sikrer, at biomassen kommer fra bære-

dygtigt skovbrug. Ved at påberåbe sig et så positivt ladet begreb som bæredygtighed, stiller energisektoren høje krav til sig selv. Lever brancheaftalen så op til dette løfte? Det korte svar er desværre nej. Verdens Skove mener, at den mest ansvarlige certificeringsordning for træ er FSC. Brancheaftalen åbner op for, at en lang række mærkningsordninger som SBP eller PEFC betegnes som “bæredygtige”, der ikke er det. PEFC har problemer med at sikre uvildighed og SBP vurderer reelt ikke, om biomassen er klimamæssigt bæredygtig. Af hensyn til klimaet må målet være at udfase de fleste typer træbaseret biomasse. Indtil da skal energibranchen for skovenes skyld sikre, at der udelukkende anvendes reelt bæredygtig biomasse. Danmark ses af mange som et grønt foregangsland. Det ville klæde nationen, hvis vores energiproduktion virkelig blev grøn, og ikke grønvasket.

Har du også noget at sige om skovene eller foreningen? Så send dit indslag til Skov & Folk på info@ verdensskove.org. Det må maks fylde 5000 tegn inkl. mellemrum og gerne mindre. Vi kan desværre ikke love, at vi trykker alle indsendte indlæg, men alle bidrag er velkomne, så længe de holder en god tone. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere.

Kom til generalforsamling i Verdens Skove den 2. november

å er det tid til at sætte kryds i kalenderen, for til november samles foreningen igen til generalforsamling i naturskønne omgivelser. Denne gang bliver det på det internationale spejdercenter Næsbycentret ved Glumsø på Sydsjælland. Alle, der har lyst, er velkomne og foruden selve generalforsamlingen er der som altid lagt op til en weekend med interessante faglige oplæg og debatter, ture ud i det grønne og hyggeligt samvær på tværs af foreningen. Tilmelding sker på mail til koordinator@verdensskove.org senest den 19. oktober. Husk

at oplyse hvor mange, hvornår og hvor længe du / I planlægger at komme. Skriv også gerne om du er vegetar, veganer eller har madallergier. Deltagelse er gratis for medlemmer, med mulighed for at støtte med et frivilligt bidrag. For ikke-medlemmer er prisen DKK 500. Husk at medbringe lagen og sovepose/dyne. Adresse: Det internationale Spejdercenter Næsbycentret, Skelbyvej 126, 4171 Glumsø

Foreløbig dagsorden for generalforsamling 1. Valg af dirigent og referent 2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejds program for det kommende år 3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år 4. Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 12. oktober.

Program for weekenden: Fredag den 2. november Fra 16.00 Ankomst 18.30 Aftensmad 21.00 En fællesaktivitet med fagligt indhold Lørdag den 3. november 8.30 - 9.30 Morgenmad 10.00 Social aktivitet 12.00 Frokost 13.00 - 16.00 Generalforsamling 16.30 Gåtur eller fagligt oplæg 19:30 Festmåltid og hygge Søndag den 4. november 8.30 - 9.30 Morgenmad 9.30 - 10.30 Oprydning 10.30 - 14.00 Udflugt til et nærliggende naturområde Du kan følge med i opdateringer til programmet på vores hjemmeside www.verdensskove.org

3 / 2019 SKOV & FOLK

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

Køb bæredygtigt design fra skoven I Verdens Skoves webshop kan du blandt andet købe lækre skærebrætter i bæredygtigt træ. Træet kommer fra skove i Honduras, der er forvaltet af lokale skovgrupper, som Verdens Skove samarbejder med. På denne måde bliver regnskoven brugt på en bæredygtig måde, så de folk, der lever i skoven, får en god grund til at bevare den. Skærebrætterne fås i forskellige størrelser og designs. Find dit yndlingsdesign på shop.verdensskove.org/design