skov___folk__4_2019_issuu by Verdens Skove

& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 4 / 2019

skovbrande i bolivia

Debatartikel om jagt: Kontroversielt friluftsliv og regulering af bestande Natur -og Arkitekturperle: Camp Adventure

Mercosur: Danmark bĂ¸r ikke ratificere ny handelsaftale 4 / 2019 SKOV & FOLK

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Vinteren er over os, og du har måske mærket kulden bide. I andre dele af verden, ikke mindst i Sydamerika, har påsatte skovbrande dog gjort livet hedt for de folk og dyr, der bor i de tropiske skove. Du kan i dette nummer læse om brandene, ikke mindst i Bolivia, hvor Verdens Skove arbejder. Du kan også læse om, at vi er imod ratificeringen af Mercosur-aftalen med de lande, der brænder deres skove, om jagt i Danmark og om Camp Adventure. Tusind tak for din støtte og god læselyst.

Jonas Schmidt Hansen Redaktør for Skov & Folk

Indhold Leder 3 Nyt fra Verdens Skove

Skovbrande i Bolivia: Vækst eller træer

Unge kæmper for skoven og fremtiden

Her brænder det verden rundt

Danmark bør ikke ratificere Mercosur-aftalen

Naturperle: Camp Adventure

Naturen Nu - vintertips

Jagt: Kontroversielt friluftsliv, regulering af bestande

Julegaveidéer til og fra skoven

Redaktion Ansvarlig redaktør: Jonas Schmidt Hansen jsh@verdensskove.org Kommunikationschef: Nikolai Lang nl@verdensskove.org Layout Danny Lund Tryk KLS Pureprint A/S

SKOV & FOLK 4 / 2019

Forsidefoto David Mercado Flytter du? Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org

www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00 Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,-

VIL DU HELST LÆSE SKOV & FOLK DIGITALT? Så skriv en mail til info@verdensskove.org og find bladet online på www.verdensskove.org

Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 4.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

SIG NEJ TIL MERCOSUR-AFTALEN Et rekordhøjt antal skovbrande har henover sommeren raseret Amazonskoven, Cerradoen og Gran Chaco. Unikke naturarealer, der er hjemsteder for planter, dyr og oprindelige befolkningsgrupper forsvinder i højt tempo. Brandene er især påsat af mennesker, der omlægger skov til marker for at dyrke landbrugsprodukter til Europa. Stigningen i antallet af skovbrande skyldes både en uansvarlig europæisk efterspørgsel på soja, oksekød, palmeolie og træ, men også den brasilianske præsident Jair Bolsonaros førte politik og diskurs om regnskoven og landets oprindelige folk. Alt imens skovene brænder, og Bolsonaro bliver kritiseret for natur-ødelæggelserne og grove overtrædelser af oprindelige folks rettigheder, er EU i fuld gang med at indgå en

handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Handelsaftalen skal øge den brasilianske eksport af landbrugsprodukter til Europa og kunne let misforstås som en ros til Bolsonaro og hans politik. Vi står lige nu i en kritisk tid, hvor Europas ledere bør sikre, at Europas import ikke bidrager til mere skovrydning. Det er derfor fuldstændig forrykt, at Europas politiske ledere indgår en handelsaftale med Mercosur-landene netop nu, hvor vi ser denne kraftige stigning i skovrydning i flere af Mercosur-landene. Verdens Skove opfordrer derfor de danske politikere til at stille krav til Bolsonaro om at stoppe ødelæggelserne, før de underskriver aftalen. Vi bør sige nej til produkter og politik, der forårsager afskovning.

Anders Morten Christoffersen Formand i Verdens Skove

4 / 2019 SKOV & FOLK

TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og nogle af de regnskovslande, som vi arbejder i for tiden.

DANMARK

Verdens Skove udvikler nyt undervisningsmateriale

Hils på Verdens Skoves to nye medarbejdere

Verdens Skove har i samarbejde med Jeanette Emme, og støttet af Novo Nordisk Fonden og Udenrigsministeriets Oplysningspulje, udviklet digitalt klimaundervisningsmateriale til danske skoleelever. Her lærer man om sammenhængen mellem regnskov og klima, og hvorfor regnskoven er vigtig for klimaet. Derudover oplyser materialet om, hvordan oprindelige folk er med til at bevare regnskoven, og hvad eleverne selv kan gøre. Undervisningsmaterialet er til fælles fagligt forløb i udskolingen.

I sensommeren 2019 kunne Verdens Skove byde velkommen til to nye medarbejdere i vores Internationale Afdeling. På kontoret i Aarhus tiltrådte Kristian Lybæk som hub-koordinator for Østafrika, og på kontoret i København er Gry Errboe tiltrådt stillingen som hub-koordinator for Bolivia og Panama i hhv. oktober og september. Begge skal sørge for tættere samarbejde og dialog med vores regionale kontorer og lokale partnerorganisationer.

SKOV & FOLK 4 / 2019

DANMARK

Ethiopien og Uganda

Verdens Skove til møde på Marienborg

Verdens Skove er i Etiopien og Uganda

Den 4. november var Verdens Skove inviteret til møde på Marienborg om natur- og biodiversitetspakken. Formanden for Verdens Skove, Anders Morten Christoffersen, deltog i mødet, sammen med lidt over 50 organisationer. Til mødet fremlagde Verdens Skove, at vi ønsker at få forskerne med på banen fra start, så processen bliver kortere. Derudover er det vigtigt at arbejde målrettet med nationale og internationale mål, så arbejdet med skov og biodiversitet sker parallelt, og at mindst 20 procent af landarealet bliver naturzoner.

Verdens Skove har sendt Mette Vinqvist mod Afrika, hvor hun skal være landekoordinator for Uganda og Etiopien, som Verdens Skove er begyndt at arbejde i. Her arbejder hun sammen med fire nye partnere på forskellige fælles projekter. I Uganda samarbejder Verdens Skove med den lokale NGO JESE (Joint Effort to Save the Environment), som blandt andet hjælper en bondeorganisation med at etablere en planteskole. I Etiopien samarbejder Verdens Skove med Farm Africa. Her arbejdes der med teknisk assistance, særligt i forhold til skovforvaltning.

Costa Rica

PRE COP med fokus på de tropiske skove

En uge i skovens og klimaets tegn

Verdens Skoves partnerorganisationer, Geoversity, fra Panama tog til den 8. til 10. oktober til PRE COP 25 i San José, Costa Rica. PRE COP er et indledende møde før FN’s klimatopmøde COP 25 i Madrid i december. Til mødet slog Verdens Skoves partnerorganisation et slag for de såkaldte non-carbon benefits. Fokus blev særligt lagt på oprindelige folks rettigheder, sund forvaltning af skovterritorier og på vigtigheden af at beskytte kulstofrige økosystemer, såsom de tropiske skove.

Verdens Skove tog i september til Costa Rica med vores projekt i Latinamerika, EUROPCLIMA+. Her delte vi gode erfaringer og arbejdede på løsninger for at fremme bæredygtig udvikling med tilpasning til klimaforandringerne. Partnere fra Bolivia og Panama deltog også, samt organisationer fra blandt andet Brasilien, Mexico, Peru og Guatemala. Projektet EUROPCLIMA+ forsøger at skabe global synlighed og samarbejde, specielt mellem de latinamerikanske lande.

4 / 2019 SKOV & FOLK

I Bolivia har voldsomme skovbrande hĂŚrget i 2019 som et symptom pĂĽ den stigende skovrydning, der finder sted i landet.

SKOV & FOLK 4 / 2019

SKOVBRANDE I BOLIVIA: VÆKST ELLER TRÆER Ville du ofre din families økonomi til fordel for at passe på naturen? Brande i Bolivia har ifølge Boliviansk NGO hærget 5,3 millioner hektarer i år. En kæmpe økologisk katastrofe i tørskovs området Chiquitania. Og måske første skridt til en kæmpe udvidelse af landbrugsarealer? Tekst: Lise Josefsen Hermann, Foto: Juan Gabriel Estellano Lise Josefsen Hermann var i september 2019 i Bolivia og overværede situationen med skovbrandene. 4 / 2019 SKOV & FOLK

vis du skulle vælge mellem bedre økonomi for din familie, flere penge til at købe mad, tøj og til at sende dine børn i skole – eller at passe på skoven omkring dig. Hvor stor en skov ville du så være omgivet af? Hvor langt ville du gå for at få flere penge mod at gå på kompromis med dine idealer om at passe på naturen? Det dilemma står mange bolivianske bønder ofte overfor. At rydde skoven for at få penge. I Sydamerika har der på det seneste særligt i Brasilien og Bolivia været voldsomme skovbrande. At skovene brændes af er ikke nyt. Det nye er omfanget. Ifølge den bolivianske NGO Fundación Amigos de la Naturaleza (FAN), er der per oktober, 2019 brændt 5,3 millioner hektarer i Bolivia. Det er mere end Danmarks størrelse, og over 40 procent de brændte områder er skov. 3,1 millioner hektarer er brændt alene siden august. Langt størstedelen af brandene i Bolivia foregår i Chiquitania, der er et enormt område med såkaldt tropisk tørskov, som grænser op til Amazonas. I en stor del af områderne er der tale om beskyttede områder og oprindelige folks territorier. For eksempel i det store beskyttede område, Ñembu Guasu, hvor der menes at leve eller i det mindste have levet ukontaktede oprindelige folk, er der brændt over 300.000 hektarer. Verdens Skove har gennem en årrække givet hjælp og støtte til et oprindelige folks territorium, Monte Verde. Her er støtten gået til bæredygtig skovdrift, økonomiske alternativer til fældning og organisationsudvikling, men også her brænder det. 190.000 hektarer er brændt i Monte Verde og det omkringliggende område

Skovbrandene har alvorlige effekter for lokale bønder Nogle steder må vi køre hurtigt i firehjulstrækkeren på den støvede jordvej. Der er flammer på begge sider af vejen. Masser af flammer og kun en håndfuld brandmænd, som med river, skovle og kun lidt vand, forsøger den umulige opgave at kontrollere ilden. Monte Verde betyder de grønne

SKOV & FOLK 4 / 2019

Brandene har ødelagt levegrundlaget for rigtig mange mennesker og dyr i Bolivia.

“Skoven, det er den vi lever af. Vores rigdom. Vi er virkelig triste. Hvad skal der ske nu med vores natur? Vi ved det ikke. Floden er fyldt med aske. Vi har ikke rent vand. Alt er fuldstændigt udtørret.” bjerge. Men her er alt andet end grønt. Her er nuancer af hvidt, gråt og sort. Vi besøger spøgelsesbyen, Rio Blanco, den hvide flod. Men floden i Rio Blanco er næsten væk, og de lokale kan knap nok fylde de 20 liters plastikspande, som er det stærkeste våben mod flammerne. Her er støv, røg, flammer, aske og forkullede træstammer, men ingen landsbyboere. Alle er evakueret på grund af røgen. Vi besøger stedet sammen med Pedro Castro Mendoza, som tilhører Chiquitano-folket. “Skoven, det er den vi lever af. Vores rigdom. Vi er virkelig triste. Hvad skal der ske nu med vores natur? Vi ved det ikke. Floden er fyldt med aske. Vi har ikke rent vand. Alt er fuldstændigt udtørret. Vores kvæg står midt i asken. Græsset til dem er brændt. Vi har brug for mad til vores dyr,” siger Pedro Castro Mendoza. Og mangel på rent vand og sygdomme i kølvandet af brandene er et udbredt fænomen. I provinshovedstaden Concepción møder jeg Margot Céspedes, som er ko-

ordinator hos den bolivianske NGO, APCOB, der arbejder med oprindelige folk i delstaten Santa Cruz, og som er partnerorganisation til Verdens Skove. ”Ilden ødelægger stadig skoven og påvirker landsbyerne. Effekterne er virkelig alvorlige, for landsbyerne lever af skoven, det er deres levebrød,” fortæller hun. Årsagerne har især været afbrænding af land for mere landbrug. Samtidig med sorgen og bekymringerne over de enorme nedbrændte skovarealer er der den evige mumlen i hjørnerne. Det som alle tænker, men ingen siger højt. Hvad er problemet, hvis vi alligevel var igang med at rydde jorden til landbrugsproduktion og græs til kødkvæg? Nå ja, brandene kom ud af kontrol og mange vilde dyr døde og alt det. Men jo hurtigere jorden ryddes, desto hurtigere gang i hjulene, ikke? Både i Brasilien med Jair Bolsonaro og i Bolivia under præsident Evo Morales har de offentlige politikker støttet op omkring udvidelsen af landbrugsarealer og tilladt at brænde stadig større områder af. Det kan godt være, at det ikke er Morales eller Bolsonaro, der personligt har tændt ilden, men med udmeldinger og slappere regler og kontrol har de tydeligt vist, at der var frit lejde til at brænde og fælde løs. Evo Morales slog sig ellers for år tilbage op til at være beskytter af Moder Jord

og Bolivia fik allerede tilbage i 2010 en lov, der anerkendte Moder Jords rettigheder. Der skulle vise sig at være et stykke fra de flotte miljø intentioner til virkeligheden med større pres for økonomisk udvikling med mere landbrug. Skovene er livet I landsbyen Consuelo lugter her stadig af røg. Kulsorte og brændte træstammer flyder på jorden, der er begravet i aske. Her udenfor landsbyen i Chiquitania området bor Maria del Carmen Roca (33). Hun sad og hvilede sig efter af have spist frokost en torsdag i begyndelsen af august, da hun opdagede røgen. “Der var gået ild i én af græsmarkerne. Vi kunne ikke gøre noget. Det blæste voldsomt, og der var en stærk varme. Ilden tog fat i skoven.” Maria del Carmen Roca tilhører også det indianske Chiquitano-folk, og de oprindelige folk har et særligt forhold til skoven. De har små-skala landbrug til eget forbrug. Ris, majs og bananer. Den indianske kvinde går rundt mellem de brændte stammer fra branden. Hun er vokset op i området. “Det er virkelig trist at se. Vi bør plante træer igen. Skoven er en del af livet her,” siger hun. På den anden side beskriver hun dilemmaet mellem naturbevarelse og økonomisk udvikling: “Det letteste for os vil være at rydde området, hvor træerne er brændt og så for eksempel soya. Vi ved godt, at det ikke er det bedste for naturen, for miljøet. Men vi skal jo leve af noget,” siger Maria del Carmen Roca. Samtidig virker hun oprigtigt interesseret i og indstillet på at genplante og passe på skoven. Men hun har brug for hjælp, siger hun og foreslår en model lig-

5,3 millioner hektarer er siden januar blevet brændt i Bolivia.

nende den, som Ecuadors tidligere præsident Rafael Correa foreslog i forhold til olieudvinding i nationalparken Yasuni i den ecuadorianske del af Amazonas. Her foreslog præsidenten, at andre lande, for eksempel de europæiske, skulle betale for at lade olien blive i jorden for at beskytte skovene. Selvom forslaget blev bifaldet af mange, kom pengene aldrig. Dog lever idéen stadig. I tilfældet med Chiquitania: At institutioner eller andre lande betaler lokalbefolkningen for at passe på skoven i stedet for at rydde den for at omlægge til landbrug. “Vi vil med glæde passe på skoven, hvis nogen vil hjælpe med at betale os for at gøre det,” siger Maria del Carmen Roca. Hvis ansvar er det at passe på verdens store skovområder som Bosque Seco, Chiquitania eller Amazonas? Alene landene, hvis territorium skovene vokser på? Eller har det internationale samfund et ansvar? Bolivia har i en årrække stået for den stærkeste økonomiske udvikling i regionen. For nylig offentliggjorde Verdensbanken og den internationale valutafond prognoser for økonomierne i regionen og Bolivia står til fire procents vækst og ligger i front i Latinamerika. En økonomisk vækst, som går hånd i hånd med mindskning af skovarealer. Ifølge den lokale Et barns perspektiv på kampen mod skovbrandene.

NGO, Fundación Amigos de la Naturaleza (FAN), har 70 procent af de aktuelle brande været i områder, hvor landbrug grænser op til skove, som det er tilfældet her med Maria del Carmen Rocas landsby Consuelo. I år nåede Sydamerikas skovbrande medierne og verdens opmærksomhed. Men brandene er ikke noget nyt fænomen, heller ikke her i Chiquitania. Det er derimod en normal del af de såkaldte slash-and-burn landbrug, der brænder vegetationen af, inden der sås på markerne. Tilbage i 2010 var der faktisk et endnu større areal, der var offer for skovbrande i Bolivia. Ifølge satellit-data fra FAN blev der dengang brændt 10 millioner hektarer. Men i år, da skovbrandene skete samtidig med opmærksomheden omkring de voldsomme brande i Amazonas i Brasilien, fik skovbrandene i det fattige Bolivia pludselig også verdens opmærksomhed. Ifølge FNs fødevareorganisation FAO består 46,4 procent af Latinamerika af skov og 22 procent af verdens skovarealer befinder sig i denne verdensdel. Samtidig er regionen ét af de områder i verden, hvor afskovningen foregår hurtigst. Skovbrandene i en politisk kontekst Skovbrandene er blevet voldsomt politiseret, både internationalt og internt i Brasilien og i Bolivia. Gennem en årrække har Bolivias regering brugt såkaldte Perdo-

4 / 2019 SKOV & FOLK

Skovområder brændes og ryddes oftest for at omlægge områderne til landbrug.

nazos, som i praksis betyder, at der næsten ikke er kontrol med, om folk brænder skov af, og hvis de bliver pågrebet i at gøre det, er bødekravene minimale. Samtidig er størrelsen for områder, som det er tilladt at brænde af, blevet udvidet fra fem til 20 hektarer per familie. I juli udsendte Bolivias præsident Evo Morales et dekret, der tillod kontrollerede afbrændinger i flere og større områder. En beslutning, der beskyldes for at have intensiveret brandene og været med til, at de kom ud af kontrol. På samme måde som Brasiliens præsident Jair Bolsonaro også har udtalt, at han går ind for udvikling i Amazonas: Landbrug frem for bevarelse af skoven. Det er på trods af at Brasilien tidligere har haft held med at vækste uden at fælde skovene. Evo Morales har udtalt, “hvis ikke bønderne skulle brænde skoven af, hvad skulle de ellers leve af?”. En udtalelse der meget præcist rammer det bolivianske dilemma:. Hvad er alternativet? Kobles denne snævert baserede nationaløkonomi med en efterhånden “institutionaliseret” forventning om vækst, så skal der jo grundlæggende hives mere ud af ressourcerne år til år. Det kan komme fra effektiviseringer og teknologiske fremskridt, og det er dyre investeringer på kort sigt. Derimod er skovrydning til sammenligning billigere og har regeringens støtte, selvom de langsigtede konsekvenser er store. Præsidentdekretet og skovbrandene 10

SKOV & FOLK 4 / 2019

“Hvis ikke bønderne skulle brænde skoven af, hvad skulle de ellers leve af?” - Evo Moralas, Bolivias afgåede præsident.

i Bolivia er desuden sket midt i valgkampen, som har ført til voldsomme protester og uro i landet og efterfølgende præsidentens og regeringens afgang. Der har været kritik af Evo Morales håndtering af brandene og hans incitamenter til at rydde mere skov for at få mere landbrug. Selv hævdede han at brandene skyldes

Mangel på rent vand og sygdomme i kølvandet af brandene er et udbredt fænomen.

klimaforandringer. Dog gik samtlige præsidentkandidater, der stillede op, ind for en udvidelse af landbrugsarealerne i landet og kun en enkelt har nævnt bæredygtighed og klimaforandringer i sin politik. Fra den afgående regerings side har en øget eksport af soja, biodiesel og oksekød været planlagt til at være omdrejningspunkt for økonomisk udvikling i Bolivia, som er blandt de fattigste lande i Sydamerika. Således er presset på skovene steget markant de senere år. Omfattende demonstrationer fik dog tidligere regeringen til at sætte ind mod brandene, men utilfredsheden, specielt blandt unge, var nu vakt. Tilbage i april kom nyheden om, at Evo Morales og storbøndernes organisation i Santa Cruz var blevet enige om at udvide landbrugsarealerne med 250.000 hektarer til produktion af soja for at eksportere til Kina, som er en vigtig spiller i Bolivias økonomi. Der er både tale om arealer til brug af produktion af soja og kvæg. Kvægproduktion alene står for omkring 60 procent af den totale afskovning i Bolivia. I august sendte Bolivia sin første sending oksekød afsted til Kina, og den eksport kan blive en vigtig for at booste den bolivianske økonomi. Modesta Santiesteban er vicepræsident i det indianske Guarani-folks organisation, APG. Hun appellerer til FN’s menneskerettighedsråd om hjælp til den voldsomme situation med brandene i Chiquitania. ”Præsidenten har haft for travlt med valgkampen, han har ikke taget de her brande alvorligt. Men de brænder videre, det er alvorligt. Vi har brug for international hjælp,” udtaler Modesta Santiesteban. ”Det er vores casa grande, vores store hus, der står i flammer. Vi håber, at I vil huske os og hjælpe os,” appellerer Guaraní-lederen. Siden interviewet har regn stoppet flere af brandene, men store områder er blevet ødelagt. Amazonas og lavlandet generelt, som Chiquitania er en del af, er under konstant forandring. De seneste årtier har der været stor migration til området og langt størstedelen af indbyggerne er tilflyttere

Brandmænd har arbejdet non-stop på at kontrollere ilden.

uden speciel tilknytning til naturen. Derimod har tilflytterne visioner om at udnytte området til landbrug. Et clash mellem verdenssyn mellem forskellige former for udnyttelse af eller tilknytning til naturressourcerne. Brandene og afskovningen er en konsekvens af denne tilflytning. Og de oprindelige folk har en hård kamp for sig, når de forsøger at forsvare skoven, deres territorium og levebrød mod tilflyttere og stærke økonomiske kræfter som landbrugsindustrien, der har politisk opbakning. For tilflytterne er ofte folk fra højlandet, der flytter til lavlandet for at dyrke jorden, og tilflyttende bønder og landbrugsindustrien har en anden mentalitet. For dem er skoven u-udnyttet, og den bør fjernes for at gøre plads til økonomisk vækst gennem landbrug. Det lyder jo egentligt logisk nok, eller? Danmark og Europa har jo været igennem den samme proces? Selvom det ofte er småbønder, der rydder skovene, og det bliver anset som en omfordeling af jorden, er der meget der tyder på, at det ender med, at storbønderne ender med at sidde på jorden og scorer den største gevinst. Sådan er det i hvert fald gået indtil videre. Evo Morales er ved redaktionens deadline trådt tilbage efter at have vundet første runde af præsidentvalget. Det

skete efter at militæret opfordrede ham til at træde tilbage efter at landet har oplevet kaotiske tilstande med voldsomme demonstrationer, hvor flere er døde. Organisationen for Amerikanske Stater (OAS) konkluderede valgsnyd, hvilket efterfølgende førte til faldende opbakning til Morales. I forvejen var det problematisk, at han havde stillet op for fjerde gang

på trods af, at konstitutionen kun tillader to valgperioder for en præsident. Hans politiske modstandere har også tilkendegivet, at de ønsker mere vækst ved at øge landbrugsarealerne. Det er uklart, hvad der kommer til at ske i Bolivia, men skovene og dem, der bor her, står stadig overfor store udfordringer.

•

Brandene er næsten under kontrol, men skovrydningen fortsætter.

4 / 2019 SKOV & FOLK

Unge kæmper for skoven og fremtiden Både María Fátima Chacón Pezoa (venstre) og Eva Chacón Pezoa (højre) er frivillige imod skovbrandene.

• De frivillige unge i JUMA støttes af blandt andre af

APCOB og Verdens Skove

• De får blandt andet hjælp med

at skabe opmærksomhed på

problemerne og deres omfang.

Unge i Chiquitania, Bolivia, hjælper til i kampen mod skovbrande. De bærer vand, henter medicin og hjælper med slukningen. Det er ikke kun deres forældres skove og jord, der er er i flammer. Det er også deres egen fremtid, der er på spil. . Foto og tekst af Josefine Aude Raas

I dag er det en god dag, fordi det regner, og det er fantastisk. Sådan er stemningen i Concepción, Chiquitanía, i Bolivia her i midt oktober, hvor vi besøger nogle af de unge, som kæmper for deres skove. Lange tørkeperioder har gjort brandene værre, og de lokale har svært ved at slukke brandene inde i de tætteste dele af skovene. Sådan forklarer Zulema Barahona, der er teknisk koordinator for organisationen APCOB (Støtte til de oprindelige landarbejdere i øst Bolivia) som Verdens Skove arbejder sammen med Santa Cruz de la Sierra. Regn kan dog slukke de sidste flammer inde i det tætteste krat. Derfor er stemningen netop god, da regnen endelig falder i tykke stråler udenfor. ”Jeg håber på regn. Så alt det, der

SKOV & FOLK 4 / 2019

er brændt ned, vokser op igen. Men det kommer til at tage år. Vi spørger os selv: Kan Jorden producere det samme igen,

“Der er så mange dyr, der er døde, og folk som bliver syge på grund af røgen og forurening af deres vand. Det påvirker os.” nu hvor den er brændt?” Sådan håber og frygter 21-årige Eva Chacón Pezoa, som bor i Limoncito uden for Concepción. Hun er frivillig i organisationen JUMA (Unge fra Chiquitania samlet for miljøet) og bruger meget af sin tid på at hjælpe med slukningen af brandene.

Det er de unges kamp Mange af de frivillige i Chiquitanía består af unge. 26-årige José Antonio Orellana fra Concepción, som også er frivillige i JUMA, forklarer, at mange unge med familie i de udsatte landsbyer er rejst hjem for at hjælpe deres familier. Til dagligt arbejder José Antonio med kommunikation, og han bruger kampagner og sociale medier i kampen for at råbe op om, hvad der sker her i Bolivia. ”Jeg er en ung miljøaktivist, og det gør ondt, når jeg ser, hvad der sker med alle brandene. Det er forfærdeligt. Folk er desperate. Vi bruger netop sociale medier for at hjælpe og sprede viden. De første, der blev meget påvirket, var Rio Blanco, så vi startede en kampagne og sørgede for, at der kom vand og mad ud til dem. Vi prøver altid at være hurtige til at hjælpe,”

Mange steder er de oprindelige folks livsgrundlag bogstavelig talt brændt op .

fortæller José Antonio Orellana. De unge er godt klare over, at de ikke er professionelle, som udenlandske hjælpere. Det er dog deres hjem, og de vil kæmpe for at passe på det. ”Det gør ondt i hjertet og sjælen at se familier uden tag over hovedet og uden mad. Så man vil bare hjælpe. Der er så mange dyr, der er døde, og folk som bliver syge på grund af røgen og forurening af deres vand. Det påvirker os. Der er også flere frivillige, som har mistet livet her. Der mangler mere bevidsthed om faren ved at bruge ild,” fortæller Eva Chacón Pezoa. Udover dem, der er blevet skadet og syge har mindst tre frivillige brandmænd mistet livet i Bolivia og omkring 5,3 millioner hektarer brændt i landet. I Chiquitanía-området er der brændt cirka 1,4 millioner hektarer af skov. Det har alvorlige

følger i form af luftforurening og tab af biodiversitet, og omkring 200 millioner ton kulstof er blevet frigivet ud i atmosfæren på grund af brandene. Det er derfor deres egen fremtid, de unge kæmper for. ”Vi samler vanddunke ind og deler mad og medicin ud til syge, børn, ældre og dyr. Jeg har mulighed for at hjælpe, og derfor gør jeg det. Jeg har lyst til at hjælpe,” forklarer 14-årige María Fátima Chacón Pezoa fra Limoncito. Derudover har flere unge fra Concepción samlet frø ind fra Copaibo-træer, så de kan så dem igen, når jorden er klar. Hver en dråbe tæller Vanddunke, flasker og alt, hvad der ellers kan holde vand, skal ud til landsbyerne. Både José Antonio, Eva og María har hjulpet med at transportere vand, men de har

José Antonio Orellana kæmper ikke bare for sine forældres jord, men også for sin egen og andre unges fremtid .

stadig brug for flere hænder, selvom de samarbejder med frivillige i andre områder. ”Den hjælp, vi får, er ikke nok. Den her uge har det regnet, men nu er det utrolig varmt igen. De frivillige bliver trætte, da de arbejder mange dage i træk, og det er intenst, så vi mangler flere hænder,” forklarer José Antonio Orellana. En forbrændt fremtid Det er stadig ubesvaret, hvad der skal ske, når brandene er slukkede, og hvordan skovene skal bringes tilbage. Flere NGO’er har udtalt til New York Times, at det kan tage op til 200 år, før skovene i Bolivia er tilbage som før brandene. De unge frivillige er alle klar over, at de går en svær fremtid i møde, og der er mange forskellige bud på, hvad der kan gøres for at undgå brande fremover: ”Vi skal uddanne folk, informere folk om vigtigheden af vores natur. Vi skal ud på alle kanaler, Facebook, Twitter, radio, fjernsyn, for at skabe opmærksomhed. Vi skal sætte fokus på afbrænding af skov for at skabe plads til afgrøder. Det ikke altid er nødvendigt, og det har store konsekvenser,” fortæller Eva Chacón Pezoa, mens vi sidder i skyggen af deres halvtag. María Fatima Chacón Pezoa er enig og kommer med et endnu simplere budskab. Folk skal forstå konsekvenserne ved at fælde et træ. Så simpelt kan det siges.

Dunke, flasker med vand og medicin bliver omdelt af de oprindelige folks organisation, APCOB.

4 / 2019 SKOV & FOLK

•

BRÆNDPUNKTER I SYDAMERIKA PERU 

I august 2019 blev der rapporteret 142 skovbrande I Iberia-distriktet i Tahuamanu-provinsen i det østlige Peru er 227 hektarer græsarealer blevet brændt  1790 hektarer er brændt i Iñapari i Tahuamanu-provinsen i det østlige PeruI San Lorenzo i Loreto-regionen i det nord østlige Peru er 486 hektarer brændt  Perus Præsident Martin Vizcarra har sammen med Colombias præsident foreslået et samarbejde om at beskytte regnskoven. Syv lande er gået med i aftalen om at beskytte Amazonas-bassinet. Landene er Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru og Suriname  Oftest er skovbrande menneskeskabte i Peru for at omlægge skov og græsområder til minedrift, kvægdrift og dyrkelse af kokaplanten 

BOLIVIA   

  



Der har været rapporteret mere end 34.000 skovbrande i Bolivia i 2019 I 2019 var der 75 procent flere skovbrande end i 2018 Omkring 5.3 millioner hektarer land er blevet ødelagt i Bolivia på grund af skovbrande – 40 procent var regnskov og savanneskov 2.4 millioner dyr er forsvundet i beskyttede skov- og græsområder på grund af skovbrandene 700.000 hektarer skov i beskyttede naturreservater er brændt ned Bolivias Præsident Evo Morales har lovmæssigt gjort det muligt for landmænd og kvægdrivere at inddrage skovområder, som kan omlægges til landbrug og græsområder I Bolivia var det i 2019 godkendt at anvende slash-and-burn metoden, på trods af tørkeperioder

PARAGUAY     



Mellem januar og august 2019 var der over 10.600 skovbrande I august 2019 blev over 97.000 hektarer skov brændt Tres Gigantes naturreservat, et 15.000 hektar stort fredet naturområde, har mistet 60 procent område på grund af skovbrande Cerro Chovoreca naturreservat i det nordlige Paraguay har mistet 18.000 hektarer beskyttet skov I Paraguay har senatorer accepteret et lovforslag om at erklære miljømæssig nødberedskab i påvirkede regioner i landet. Kongressen mangler at godkende forslaget og derefter skal Præsident Mario Abdo Benítez underskrive forslaget. Forslaget indebærer, at alle regeringsinstitutioner skal samarbejde med regionale regeringer for at beskytte og hjælpe de påvirkede områder og stoppe skovbrandene Paraguay har en lov om at man ikke må anvende slash-and-burn metoden til at brænde græsmarker for at forbedre kvaliteten af græsning til kvægI nationalparken Defensores del Chaco forekommer der meget skovrydning for at omlægge skov til dyrkelse af soja og til kvægdrift SKOV & FOLK 4 / 2019

BRASILIEN 



 



Mere 125.000 hektarer af Brasiliens Amazonas er blevet ryddet og brændt mellem januar og august 2019 – det svarer til 172.000 fodboldbaner I Amazonas er 12 millioner hektarer blevet brændt - det svarer til et areal på størrelse med Grækenland Mængden af skovbrande i Amazonas var tre gange større i 2019 end i 2018 Amazonas regnskoven optager ¼-del af Jordens carbon og producerer 1 ⁄5-del af verdens oxygen Brasiliens Præsident Jair Bolsonaro har kritiseret eksistensen af beskyttede land- og skovområder i Amazonas. Han har skåret i budgettet til miljøbeskyttelse og gjort det muligt at omlægge tidligere beskyttede områder i Amazonas til industri og landbrug Mængden af bøder som IBAMA (Brazilian Institute of Environment and Renewable Natural Resources) har udstedt for ulovlig skovdrift er faldet med 34 procent mellem januar og maj 2019, sammenlignet med samme periode i 2018 4 / 2019 SKOV & FOLK

Verdens Skove:

Danmark bør ikke ratificere ny handelsaftale EU er klar til at indgå en handelsaftale med Mercosur-landene. Samtidig har den brasilianske præsident svækket flere instanser, der beskytter tropiske skove, så skovområder kan bruges til landbrug i stedet. Derfor er der et misforhold mellem intentionen om, at handelsaftalen tilskynder at nå Parisaftalen, og den politiske strategi som Brasilien har lagt for dagen, der fører til massive skovrydninger. Af Pernille Meier

en 28. juni 2019 opnåede EU og Mercosur-staterne (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) enighed om en handelsaftale. Denne omhandler blandt andet importen af råvarer fra de pågældende lande, hvor toldafgifter enten nedsættes eller fjernes på forskellige produkter. Samtidig tilskynder aftalen, at alle parter skal følge Parisaftalens mål, så

klima og biodiversitet bliver implementeret i handelsaftalen. Aftalen er faldet på plads i en kontekst, hvor indgåelse af aftalen sender et dårligt signal. Det fortæller Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove. “Bolsonaro (Jair Bolsonaro, Brasiliens præsident, red.) har lempet på opretholdelsen af reglerne i Brasilien, så der ikke er nogen klar instans, der sørger for, at ulovlig skovrydning stoppes,” forklarer hun. Dette er modstridende med handelsaftalens budskab, hvor det tilskyndes at Parisaftalens mål skal følges, pointerer hun: “Raten af skovfældning er tredoblet siden sidste år, så det er svært at se, hvordan Brasilien vil nå deres klimamål. Danmark skal som det mindste gå ud og sige, at man ikke vil ratificere aftalen før tingene er ændret i Brasilien. Det er ikke noget, der skal

Mercosur-landene består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Venezuela har været medlem, men blev suspenderet i 2016, SKOV & FOLK 4 / 2019 da det ikke længere levede op til medlemskravene.

overvejes i det skjulte. Det skal meldes ud, så der bliver sendt et klart signal til Bolsonaro. For hvordan kan EU overhovedet vælge at indgå en aftale med et land, der aktivt tilskynder rydning af de tropiske skove og åbenlyst ikke lever op til deres klimamål, hvilket ovenikøbet er en forudsætning i aftalen?” siger hun. Et internationalt ansvar Bolsonaro har tidligere givet udtryk for, at han ville melde Brasilien ud af Parisaftalen, og selvom det endnu ikke er sket, så ser det ikke ud som om han har i sinde at leve op til landets forpligtelser inden for aftalen. Et kongresudvalg arbejder på at gøre kommerciel landbrug lovligt i skove der tilhører oprindelige folk. Han har desuden anvendt en kritisk retorik over for oprindelige folks rettigheder til deres land, som han helst vil se omdannet til landbrugs- og mineindustri. Hertil har han udtalt til et møde i august med guvernører fra de ni stater i Amazonas-regionen: “Oprindelige folk lobbyer ikke, de

Jair Bolsonaro har været omdrejningspunkt for kritikken af skovbrande og skovrydning i Brasilien, hvilket ligger til grund for opfordringen til ikke at ratificere handelsaftalen med Mercosur-landene. Foto: Shutterstock

taler end ikke vores sprog, men alligevel er det lykkes for dem at sidde på 14% af vores nationale territorium…En af deres intentioner er at holde os tilbage.” Gry Bossen pointerer at denne type retorik, kombineret med hans politiske tiltag, indtil nu har banet vej for så markant en stigning i afskovningen i Brasilien, at landet ikke vil kunne nå målet for Parisaftalen. På grund af den globale klimakrise er Brasiliens politiske tiltag i forhold til Amazonas ikke kun af national interesse, men skovrydningen og skovbrandene har påkaldt sig international opmærksomhed. Det er også netop relevant for det internationale samfund at overveje, hvordan man får Brasilien til at følge Parisaftalen, understreger Gry Bossen. “Parisaftalen er ikke juridisk bindende, men opererer som et ledende eksempel. En af de muligheder, man har for at sikre en implementering af Parisaftalen, er at kunne blokere for denne handelsaftale, som er økonomisk vigtig for Brasilien” siger hun. Det vil desuden være endnu

mere effektivt, hvis EU-landene kom med en fælles udmelding til Bolsonaro. “Mange lande har officielt meldt ud at de overvejer om de skal ratificere og nogle har meldt ud at de ikke vil ratificere. Vi står selvfølgelig stærkest, hvis hele EU melder ud, at de ikke vil ratificere aftalen før der er kommet styr på tingene i Brasilien og afskovningen er stoppet,” fortæller Gry Bossen. Ændring af den politiske kurs Hun fortæller, at Brasilien som det mindste bør rulle flere af Bolsonaros initiativer tilbage, så der kommer fokus på at genoprette og bevare økosystemer. Ligeledes skal FUNAI, der er styrelsen for opretholdelsen af oprindelige folks territorier, gøres uafhængigt. Bolsonaro har indsat den tidligere politiofficer Xavier da Silva som chef for FUNAI. Da Silva har tidligere aktivt arbejdet imod oprindelige folks rettigheder, miljøforkæmpere og FUNAI, og flere oprindelige folk og miljøforkæmpere har sagt, at de er bange for ham.

Hans indsættelse skete efter at højesteret forbød Bolsonaro at lægge FUNAI ind under landbrugsministeriet, der anses for at have stor interesse for vækst i landbrugsindustrien. Derudover siger Gry Bossen, at det også skal kræves, at oprindelige folks rettigheder til deres egen jord skal genindføres og afmærkning af deres territorier i regnskoven bevares, i stedet for at inddrage oprindelige folks landområder til landbrug. Sidst men ikke mindst skal lovgivningen mod ulovlig skovhugst strammes op, således instanser bliver implementeret som kan kontrollere skovhugst. “Hverken Danmark eller EU bør på nogen måde acceptere en handelsaftale med et land der modarbejder Parisaftalen og ikke accepterer oprindelige og lokale folks rettigheder. Det er uacceptabelt. Det mindste Brasilien kan og må gøre er at geninstallere de naturbevarende instanser til mindst det niveau, de var på, før Bolsonaro kom til magten” afslutter Gry Bossen.

•

4 / 2019 SKOV & FOLK

Er man til udendørs sport og klatring, så er Camp Adventure, der åbnede i år, måske noget for dig. Her er klatre -og svævebaner i trætoppene og god udsigt fra Skovtårnet. For dem, der ønsker sig en ren naturoplevelse, er det måske ikke det oplagte valg. Tekst og foto af Jonas Schmidt Hansen

Natur- og arkitekturperle:

Camp Adventure C

amp Adventure er blevet omtalt i internationale medier som Der Spiegel og Time Magazine, og daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, indviede Skovtårnet under dansk mediebevågenhed tidligere i år. Nysgerrig på, hvad stedet ellers byder på, spørger jeg ved ankomsten en smilende dame i receptionen: “Jeg læste, at her er en svævebane. Hvor kan jeg finde den?” “Nej, det har vi desværre ikke,” svarer hun høfligt. “Nå, ok. Men er det ikke noget med, at man kan klatre her?” “Jo, vi har vores klatrepark lige derovre. Vi har bare ingen svævebane.” Lige da jeg er trådt udenfor igen lyder et hyl ude over en sø ved indgangen til skoven. En person kom drønende over søen hængende fra en wire. Der er tydeligvis en svævebane her. Faktisk er her mange, for parken har 10 forskellige, kortere og længere ture gennem skoven med forskellig sværhedsgrad, hvor man bevæger sig mellem træerne via forhindringer, gangbroer, rebstiger og med svævebaner. På de højeste svæver man rundt 25 meter oppe mellem trækronerne. Klatreparken er Danmarks største og breder sig over et areal på 7,5 hektar. Turen gennem skoven Der er desværre ikke tid til svævebaner i dag, og jeg starter min tur ind gennem skoven mod Skovtårnet. Den hævede gangbro, man går på gennem skoven, får mig til at tænke på science fiction novellen “A Sound of Thunder” af Ray Bradbury. I historien tager et jagtselskab tilbage i tiden for at skyde en tyrannosaurus rex, der allerede er udset til at dø naturligt, og det vil ikke have konsekvenser for fremtiden, når de dræber den. Jægerne bevæ18

SKOV & FOLK 4 / 2019

ger sig på svævende boardwalks gennem urskoven for ikke at påvirke det miljø, de færdes i. Alligevel skvatter hovedpersonen ned og tramper på en sommerfugl, hvilket ændrer fremtiden. Boardwalken i Camp Adventures skov er også sat op for at mindske påvirkningen på naturen. Det er der nok brug for, for titusindvis har allerede besøgt stedet siden åbningen, og her er ret mange mennesker for en dansk bøgeskov. Her i skoven har man dog på intet tidspunkt fornemmelsen af at være i en vild skov, hvor der kan komme en dinosaur eller et andet vildt dyr farende ude af krattet. De eneste væsener, der farer afsted, er mennesker, der brølende og råbende suser afsted højt oppe. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke når en tur i trækronerne den dag. Jeg undrer mig dog over, hvordan receptionisten har undgået at bemærke de mange svævebaner. Skovtårnet Endelig dukker det famøse Skovtårn op midt i skoven. Det rejser sig op over kronerne, og man må se op for at få det hele med. For dem, der interesserer sig for arkitektur i sameksistens med træer og planter, er Skovtårnet klart et besøg værd. Tårnet er 45 meter højt og på toppen befinder man sig 135 meter over havets overflade. Det giver et godt sug i maven, når man ser ned. Ikke mindst på grund af tårnets hældning. For at komme til tops skal man følge boardwalken, der går ind i tårnet og snor sig op ad en 650 meter lang spiral rampe som en vertikal skovsti, der går op over trækronerne. Tårnet er bygget rundt om tre træer, som man går rundt om på vejen op og til sidst ser ned på. “Nøøøj, der er langt ned, mand!” “Nej,

nej, nej! Du godeste!” Skovtårnet får reaktionerne frem i mange, ikke mindst dem med højdeskræk. Ikke mindst fordi, stien er åben, dog udstyret med et rækværk. En del af udsigten er desværre ikke så speciel. Skoven, Camp Adventure ligger i, er flankeret af en landevej til den ene side og en motorvej til den anden. Derfor har man næsten hele tiden summen fra biler i baggrunden, hylende eventyrere i trækronerne og mange gæster nede på jorden. På vej tilbage mod indgangen, der er en anden rute end den, jeg kom af, lader jeg en gruppe passere. Jeg får et par minutters fred et skønt sted, hvor en lille bro går over en klukkende å med frodige vandplanter. Ligesom jeg står og funderer over, hvad det er, der vokser i vandet, kommer en firmaudflugt trampede rundt om hjørnet, så boardwalken ryster. Den højlydte sladder om sidste nyt fra kontoret overdøver åen, og jeg giver op og bevæger mig selv tilbage til start. Opsummering Vil man hertil, skal man forberede sig på en godt greb i lommen. Indgang og forlystelserne er ikke billige, og parkering er en udgift oveni. Derudover skal man have styr på vejret, da det især kan blæse en del oppe i tårnet. Desværre er det ikke let at komme dertil med offentlig transport. De to nærmeste busstoppesteder er begge en kilomoeter væk i hver sin retning. Hvis man vil se unik natur, dyr og specielle planter, så er Camp Adventure nok ikke lige det, man leder efter. Hvis man vil have et sug i maven, en god udsigt, en fin gåtur i skoven og vil suse gennem trætoppene og klatre blandt trækronerne, så er stedet et besøg værd.

•

I midten af tårnet står tre træer, som tårnet er bygget rundt om, og på vej op følger man træerne for til sidst at komme op over trækronerne.

I toppen af tårnet befinder man sig 135 meter over havets overflade og efter sigende skulle man kunne se helt til København på en dag med klart vejr.

For at nå frem til tårnet og tilbage til start følger man en boardwalk, som er sat op for at mindske påvirkningen af naturen.

Man kan svæve gennem trætoppene via svævebaner og klatre og gå mellem træerne via forskellige forhindringer, gangbroer og rebstiger i op til 25 meters højde.

Skovtårnet rejser sig op over trækronerne med sine 45 meter højde og er et flot eksempel på arkitektur i sameksistens med træer og planter.

4 / 2019 SKOV & FOLK

Hyldetræerne får Judasøre

Rikke Vedel Nielsen Biolog

Efteråret er en fantastisk årstid for naturoplevelser i Danmark - og det gælder ikke kun skovens gule og røde farvepragt. Biolog Rikke Vedel Nielsen giver dig her tips til nogle af de særlige oplevelser, du kan gå på jagt efter i den danske natur fra september til november.

Mange tror at svampe hører sig efteråret til – og det passer også i langt de fleste tilfælde. Men der faktisk svampe at finde vinteren over, bl.a. den spiselige brune svamp Judasøre. Navnet har en lidt skæg oprindelse og udspringer af en fortælling i Biblen, hvor Judas forrådte Jesus. I fortællingen siges det, at Judas fortrød sine gerninger og hængte sig i et hyldetræ, hvorefter svampen voksede på træet det sted, hvor Judas’ øre havde ramt. Udover at svampen kan ligne et sammenkrøllet øre, vokser den oftest på hyldetræer og er utrolig vejrfølsom. Når vejret er fugtigt, er den ørelignende svamp stor og blød, og ved tørt vejr bliver den indtørret og meget hård. Et lille tip til tilberedning af Judasøret: Anvend den frisk eller tørret og steg den for guds skyld ikke, da den vil hoppe og danse som poppende popkorn. God svampejagt.

NATUREN NU Spidsmusen skrumper ind Om vinteren går nogle dyr i dvale, nogle trækker sydpå og andre får vinterpels for at sikre sig overlevelse i minusgraderne. Men den alm. Spidsmus har altså en lidt andet overlevelsesstrategi – for den skrumper ind. Spidsmusen lever bl.a. af insekter, edderkopper og regnorme, og dem kan der være langt imellem i vinterhalvåret. Derfor nedsætter spidsmusen sit eget energibehov ved at skrumpe både muskler, skelet, organer, hjernemasse og kranie. Specielt den energikrævende hjernemasse skrumper med hele 20-30 procent. Spidsmusen lever i stort set alle biotoper, så når du går en tur med familien så hold øje med den lille sortbrune mus med lang spids snude – for nok er den lille, men den er derude.

SKOV & FOLK 4 / 2019

Hvis skovskaden glemmer, betyder det spirende frø til foråret Når det kolde vintervejr for alvor rammer Danmark, er mange af skovens fugle trukket syd på. Men hvis du kigger godt efter i de danske skove, kan du være heldig at se den farvestrålende skovskade. Med sin rødbrune ryg og azurblå vingefjer flyver den rundt i vinterlandskabet og forsyner sig med frø som agern og bog fra de vinterforråd, den har samlet i løbet ad efteråret. Skovskaden er en af de få fugle, der samler forråd – og den har gerne depoter mange forskellige steder - for skovskaden husker utrolig godt og kan genfinde sine forrådsdepoter, selvom skoven er dækket af sne. Skulle den alligevel glemme et depot, så spirer frøene det efterfølgende forår – og på den måde er skovskaden faktisk med til at skabe grobund for nye ege- og bøgetræer i det danske landskab.

Flere gode idéer? Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til jsh@verdensskove.org

Spiselige planter – også om vinteren? Vinteren er en vidunderlig årstid og vinterlandsskabet gemmer på små spiselige skatte rundt omkring, som vi oftest ikke er opmærksomme på. Noget af vinternaturens guld til spisekammeret er den lille fine kurveblomst, Bellis – også kaldet tusindfryd. Går du en tur i et snedækket landskab kan tusindfryd ses blomstre op mellem laget af sne med sine hvide randkroner med rosa skær og gul midte. Både blade og blomster er spiselige og kan krydre salaten til aftensmaden. Hvis du vil finde tusindfryd, vokser den oftest på åbne områder, som græsmarker, overdrev og enge. Så mens familien triller snemænd på græsplænen, kan du gå på jagt efter tusindfryd til salaten.

4 / 2019 SKOV & FOLK

Debatartikel om jagt:

Kontroversielt friluftsliv og regulering af bestande Af mangel på rovdyr og naturlige fjender bliver jagt anset som værende nødvendigt i Danmark for at regulere bestandene af vildt. Samtidig er det en måde for mange at bruge naturen på. Dog er jagt ofte et ømtåleligt emne, og ligesom jagt og naturpleje til gavn for vildtet kan gavne biodiversiteten, kan jagten også være til skade for biodiversiteten alt afhængig af, hvordan den forvaltes. Af Jonas Schmidt Hansen, foto: Søren Wium-Andersen

er er mange holdninger til jagt i Danmark, og jagt er et emne, der deler vandene. Om man selv er jæger, landmand, veganer, fugleelsker, ulvemodstander eller forkæmper for vildsvin, så har de fleste en eller anden mening om jagt. For mange er friluftsliv forbundet med svampejagt, at gå eller løbe en tur, ride, lystfiskeri eller at kigge på fugle. Ingen former for friluftsliv, måske på nær mountainbiking, er dog så kontroversielt som jagt. For nogen er jagt unødvendigt drab på dyr, for andre er det en intens måde at bruge naturen på, og måske derfor er jagt så populært. Op mod 180.000 har jagttegn i Danmark. Jagt kan i mange tilfælde være med til at finansiere naturpleje, og det ville kunne give alternative indtægter, så eksempelvis skovejere og Naturstyrelsen har mulighed for at 22

SKOV & FOLK 4 / 2019

standse intensiv skovhugst, der presser biodiversiteten. Omvendt kan jagt også være til skade for bestande og biodiversiteten, hvis den ikke forvaltes ordentligt. Regulering af bestande Ifølge biolog, Søren Wium-Andersen, der er jagtdebattør og som selv går på jagt, er jagt nødvendig for regulering af bestandene i Danmark. “Vi er nødt til at have jagt, ellers ville flere af bestandene stige eksponentielt. For vi har relativt store bestande samtidig med, at 62 procent af landet er reserveret til landbrug. Det betyder, at der vil være økonomiske konsekvenser, hvis man ikke regulerede,” siger han. Landbrugsarealet anses dog blandt mange, heriblandt Verdens Skove for at være alt for stort i forhold til, hvor meget natur vi har. Mange steder i Danmark op-

stilles der hegn for at holde dyr inde eller ude. Det betyder, at der i indhegnede vildtområder skydes vildt, så områderne ikke får for store bestande, der sulter, bryder ud eller ødelægger vegetationen i områderne. Ifølge Niels Søndergaard skal vi også regulere, da vi ikke har naturlige rovdyr i Danmark. Han nævner hjorte og gæs som eksempler på arter, hvis store bestande kan skade skovvækst og landbrug, mens andre arter ikke kræver regulering. “Arter som harer, ederfugl og bekkasin skyder man af ren og skær rekreative årsager,” forklarer han. “Deres bestande kan holde til at blive jaget, og hvis man holdt op med at skyde dem, ville de heller ikke blive så mange, at de udgør et problem.” Han mener dog, at det er de færreste jægere, der udelukkende går på jagt med regulering for øje.

Der er kommet rigtig mange kronhjorte til Danmark, men bestandene holdes ikke nede, da arten ofte kun jages for trofæet, ikke for kødet.

“Argumentet om, at man går på jagt for reguleringens skyld kan hurtigt blive lidt søgt, og jeg mener, at man skal være åben og sige, at man går på jagt, fordi man kan lide det,” siger han. “Jeg tror, at der er mange af os, der til daglig sidder på en kontorstol, som ved jagt får udlevet noget, som er rigtig vigtigt for os,” fortsætter han og henviser til en undersøgelse fra det tyske Retspsykologisk Institut på Bremen Universitet, der viser, at jægere er mere lykkelige end gennemsnittet. Kongejagt og Naturstyrelsen Ifølge Naturstyrelsen forvalter denne omkring 110.000 hektar skov og omkring 90.000 hektar lysåbne naturarealer. Kongehuset har jagtretten på omkring 64.000 hektar af arealerne. De har fri afbenyttelse til jagt. Naturstyrelsen regulerer det vildt,

som kongehuset ikke nedlægger, og det har været meningen, at Naturstyrelsens ansatte og inviterede jægere med “særlig professionalisme”, skal hjælpe med at regulere bestandene. Det har dog været kritiseret, at mange af dem, der er blevet inviteret til de såkaldte regulerende jagter på statens arealer, er direktører, topadvokater, politikere og andre indflydelsesrige personer fra toppen af det danske samfund, som er kommet med uden at skulle betale noget for det. Samtidig har Naturstyrelsen tidligere været kritiseret for, at dens ansatte også har kunne rejse rundt i landet og deltage i jagter i statsskovene som et frynsegode. I 2017 begyndte Naturstyrelsen, med kongehusets tilladelse, at sælge et begrænset antal jagter på områder, de regulerer. Her mener Søren Wium-Andersen, at man kunne hente en

større indtjening ved jagt end de omkring 50 millioner kroner, som Naturstyrelsen henter fra tømmerhugst for at finansiere sig selv, som det er tilfældet i dag. På den måde vil jagten kunne finansiere mere biodiversitet ved at omlægge arealer til vild natur. Foder og kunstigt store bestande Der opstår dog ofte en interessekonflikt mellem forskellige brugere af naturen. Eksempelvis vil ornitologer gerne se på fuglene, mens jægerne gerne vil skyde dem. Spørger man ornitologisk forening, er man ikke imod jagt, men man er imod omfanget af jagt, som gør fuglene sky og holder visse bestande unødigt nede. Nogle af dem, der efter sigende kan få jægerne selv op i det røde felt, er andre jægere. For der er mange forskellige syn på, hvordan 4 / 2019 SKOV & FOLK

Der er indhegnede vildtområder, hvor der jages eller reguleres for at holde bestandene nede så de ikke ødelægger vegetationen i områderne eller bryder ud.

man bedst går på jagt, og hvordan man bedst plejer naturen. Mange jægere er aktivt med til at investere i og forbedre flere naturtyper, der hjælper mange arter. Et af emnerne, der splitter mange jægere, er dog fodring og udsættelse af vildtet. Niels Søndergaard fra Danmarks Jægerforbund ser ikke tilskudsfodring af hjortevildt som nødvendig. Han forklarer, at bestande kan blive syge, hvis de står for tæt, men han mener dog ikke, at fodring skader biodiversiteten. Søren Wium-Andersen mener dog, at fodringen kan være et større problem. “Mange jægere, skov -og lodsejere fodrer deres vildt rigtig meget. Det er noget, jægerne ikke rigtigt vil tale om,” siger han. Selvom man ikke må fodre med jagt som formål, fortæller han, at mange fodrer, så der kommer flere dyr og for at

SKOV & FOLK 4 / 2019

“Overfodring og udsættelse af vildt kan føre til faunaforurening, og det kan forskyde biodiversiteten og udkonkurrere andre arter.” holde dem i bestemte områder, så de er lettere at skyde. Samtidig sættes mange dyr ud, ikke mindst fasaner, gråænder og agerhøns. “Bestandene bliver pumpet kunstigt op, da der er penge at hente på jagt. I Danmark er det nemlig en god forretning at sælge jagtretten på sine områder, ikke mindst hvis der er meget vildt. Det giver derfor et større incitament til at fodre og holde en kunstigt stor bestand i live,” siger han og fortsætter:

“Overfodring og udsættelse af vildt kan føre til faunaforurening, og det kan forskyde biodiversiteten, og udkonkurrere andre arter. Et andet problem er, at flere steder med alt for store vildtbestande er der ofte mange påkørsler i trafikken.” Ifølge en rapport fra COWI påkøres der 33 hjorte om dagen i Danmark, og den samlede udgift på påkørsler er omkring 280 millioner kroner om året i skader. Han tilføjer, at overfodring af eksempelvis fasaner og hjorte samtidig kan være en plage for andre vilde dyr, vegetationen, naboer til foderstederne og landmænd. Trofæjagt og jagt på truede arter Ifølge Søren Wium-Andersen er der flere ting, der kunne gøres bedre ved jagten i Danmark. “Debatten om jagt foregår i en situa-

tion, hvor biodiversiteten og arealet, der jages på i Danmark, er faldende, samtidig med, at antallet af jægere er stigende. Mange jægere skyder gladeligt på alt, hvad der rører på sig, også truede arter.” Derfor mener han, at der at tale om en manglende balance mellem intensiteten af jagt, biodiversiteten og naturoplevelser. Han nævner trofæjagt, hvor man hovedsageligt går efter de store hanner. “Der bliver født lige mange hanner og hunner. Hvis man kun skyder hannerne, så bliver der uligevægt, og man regulerer reelt ikke bestanden. Mange jager slet ikke for kødet, men kun for trofæet. Det gælder især for kronhjorte, som der er kommet rigtig mange af,” fortæller han. Han nævner, at jagt på eksempelvis de store elgtyre i Sverige har ført til, at der kælves senere på året, hvilket giver kalvene problemer med at overleve. Det ser Niels Søndergaard dog ikke som et problem, nærmere tværtimod. “Via trofæjagt tager man de ældste dyr ud af avlen, som egentlig har haft den opgave, de skulle have.” Jagt på truede arter tilladt i Danmark Ifølge Søren Wium-Andersen er en af de ting, der kunne forbedre biodiversiteten, et forbud mod jagt på flere af de arter, det er tilladt at skyde i dag.

Vildbestandene har i Danmark næsten ingen naturlige fjender, og for at de ikke skal stige eksponentielt, er de underlagt regulering ved jagt.

“Flere fuglearter, der er rødlistede og truede, er der jagttider på (ret til at skyde en art i bestemte perioder. red.). Det er arter, der er fredet i Nordtyskland og Sydsverige,” siger han. Men også her ser Niels Søndergaard anderledes på det. Spurgt til, om Danmarks Jægerforbund går ind for jagt på eksempelvis den globalt truede taffeland, svarer han: “Ja, selvfølgelig. For jagten kan godt være bæredygtig i Danmark, mens arten er truet på verdensplan. Det er det, vi ar-

gumenterer for. Det er kun et signal, noget politisk, når man synes, at det er forkert,” siger han, og tilføjer, at hvis der er jagt på en art, så har jægere og lodsejere grund til at beskytte levestederne. Det argument er Søren Wium-Andersen dog langt fra enig i. “Jeg forstår ikke argumentet om, at man skal slå dyret ihjel for at bevare det. Man kan sagtens gøre noget for truede bestande uden at have jagt som formål. Samtidig er flere af de truede fugle havfugle, som man skyder. Hvad har jægerne tænkt sig at gøre for levestederne ude på havet?” siger han. Der er ligeledes jagt på truede fugle, der tager turen frem og tilbage til Afrika, eksempelvis atlinganden, som ellers er fredet i Nordtyskland og Sverige. Han kan ikke se, hvordan man kan argumentere for, at jagten på migrerende fugle kan være bæredygtig i lige netop Danmark. Selv er han medforfatter til flere debatindlæg om jagt, eksempelvis Jagten i Danmark skal være bæredygtig - Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken. Hans argumenter er her, at biodiversiteten skal forbedres, blandt andet ved ændre vildtforvaltningen, frede dyr, der ikke kan spises, reducere jagttiderne, så jagten på dyrene bliver mindre intensiv, og dyr skal have fredede områder, de kan opformere sig i.

•

Der påkøres 33 hjorte om dagen i Danmark, og for at undgå trafikulykker med påkørsel af vildt sætter man hegn op, blandt andet langs motorveje.

4 / 2019 SKOV & FOLK

GIV JULEGAVER DER STØTTER VERDENS SKOVE Så giver du samtidig en gave til naturen og de mennesker og dyr der lever i den. Udvalget er stort, lige fra flot design og smuk kunst, smart tøj og bøger, og til trædyr og et stykke regnskov. Se et udvalg af vores julenyheder her og køb dine julegaver på shop.verdensskove.org Giv årets mærkelige fugl I manges øjne kan kongekondoren, også kendt som kongegrib, se mærkelig ud. Men den er på sin egen måde meget smuk. Selve fjerdragten er hvid med mørke flyveog halefjer, mens det skaldede hoved og hals bærer de smukkeste røde, orange og gule farver. Carl Christian Tofte har tegnet årets mærkelige fugl fra Latinamerika. Kongekondoren er knyttet til lavlandsregnskov. Giv et stykke regnskov i julegave. På certifikatet vil der stå modtagerens navn og det antal kvadratmeter regnskov, som personen er med til at bevare. Pris: Fra 50,- kr. Støt skoven med årets børneplakat til store og små legebørn Året børneplakat for 2019 er tegnet af Bodil Bang Heinemeier. Motivet er børn fra den lokale landsby, der leger i deres flod. Skoven er hjem for mange mennesker som er rigtig glade for at bo i den. En stor del af verdens tilbageværende regnskovsområder er beboet af oprindelige folk, som er med til at beskytte regnskoven. Derfor støtter Verdens Skove de oprindelige folk i deres kamp for deres egne områder, så deres børn også i fremtiden kan leve og lege i skoven. Red regnskoven og giv børneplakaten i julegave. Plakaten er i A3 format. Pris: 200,- kr.

Vildt smart med Sebastian Klein Sebastian Klein og Verdens Skove samarbejder om at bevare skov med tøj serien Wild Spirit. Regnskovene er et af få steder på Jorden, hvor mangfoldigheden af dyr og planter er størst. Når skovene forsvinder, forsvinder levestederne for disse dyr og planter. Køb denne seje LionT-shirt eller en af vores andre produkter fra tøjkollektionen, hvor overskuddet går ubeskåret til Verdens Skove og Den Danske Naturfond. Se udvalget på shop. verdensskove.org. Pris: Fra 150,- kr.

SKOV & FOLK 4 / 2019

Trædyr

der støtter bevarelsen af verdens skove

Den lille tapir Tapiren er ikonisk for mange af de områder, hvor Verdens Skove arbejder. Tapiren er et truet, planteædende hovdyr. De bor i de centrale og nordlige dele af Sydamerika og Sydøstasien. Tapiren lever alene og ofte i tropiske regnskove. Tapiren er fremstillet af træ fra de samme skove i Honduras, hvor Bairds tapir lever. Når du køber denne tapir, er du derfor med til at sikre, at dens hjem bliver bevaret. Pris: 499,- kr.

Designet af vores trædyr er skabt af Tobias Jacobsen, som viderefører sin bedstefar, Arne Jacobsens, tradition for rent og enkelt design. Alle trædyrene FSC certificerede. Skovene, hvor træet kommer fra, er forvaltet af skovgrupper, som Verdens Skove samarbejder med om at skabe en bæredygtig brug af regnskoven. Når du køber et af vores trædyr, så støtter du vores arbejde for at skabe en verden med en rig skovnatur. Vi bevarer regnskoven i Latinamerika med konkrete projekter i Honduras, Panama, Nicaragua og Bolivia. I Danmark arbejder vi for at skabe mere vild natur.

Bæltedyret Bæltedyr, Cingulata, er en pattedyrorden, som også rummer myreslugere og dovendyr. Der findes 20 arter, som er udbredt i hele Syd- og Mellemamerika. Bæltedyret er beskyttet af et panser. Når den føler sig truet trækker de deres pansrede ben ind under sig, så undersiden er beskyttet hele vejen rundt. Bæltedyret er fremstillet af træ fra skove i Honduras, og når du køber dette bæltedyr er du derfor med til at sikre, at dens hjem bliver bevaret. Pris: 450,- kr.

Brøleaben Brøleaberne lever i regnskovene i Central- og Sydamerika, hvor Verdens Skove arbejder. De tilbringer det meste af deres liv i trækronerne på løvfældende træer, hvor de både spiser, sover og føder deres unger. Deres brøl kan høres på næsten fem kilometers afstand i skoven, og de bruger det til at markere deres territorium samt finde en mage. Aben er fremstillet af træ fra de samme skove i Honduras, hvor den lever. Når du køber denne abe er du derfor med til at sikre, at dens hjem bliver bevaret. Pris: 499,- kr. Den store tapir Denne tapir er storebror til vores velkendte mindre tapir. Tapiren er ikonisk for mange af de områder, hvor Verdens Skove arbejder. Tapiren er et truet, planteædende hovdyr. De bor i de centrale og nordlige dele af Sydamerika og Sydøstasien. Tapiren lever alene og ofte i tropiske regnskove. Tapiren er fremstillet af træ fra de samme skove i Honduras, hvor Bairds tapir lever. Når du køber denne tapir, er du derfor med til at sikre, at dens hjem bliver bevaret. Pris: 699,- kr.

4 / 2019 SKOV & FOLK

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

Vær med til at bevare tukanens hjem Tukaner er typiske for tropiske regnskove. Det er en meget ikonisk fugl med sit enorme og ganske lette næb. Næbbet er dog tilsyneladende mest til pynt og pardannelse, da det ikke lader til at have en funktion i forhold til at søge føde. Designet er skabt af Tobias Jacobsen, som viderefører sin bedstefar, Arne Jacobsens, tradition for rent og enkelt design. Tukanen er fremstillet af træ fra skovområder placeret i zoner, der støder op til tre sammenhængende beskyttede områder i Honduras. Når du køber denne tukan, er du med til at sikre Verdens Skoves arbejde for tropiske regnskove. Pris: 499,- kr. Se vores udvalg af trædyr og vær med til at redde skoven på shop.verdensskove.org