Skov & Folk 4 2018 by Verdens Skove

& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 4 / 2018

KAN SKOVENE REDDE KLIMAET?

Guide: Det betyder klimatopmødet for skovene

Mød dyrlægen, der prøvede at leve som grævling

Kampen om Treldeskovene: Naturperle i særklasse

3 / 2018 SKOV & FOLK

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Installationer, der pumper CO2 ned i jorden, eller stoffer, der hældes ud i havene for at stimulere algevækst – det er nogle af de risikable teknologiske klima-”fix”, der er oppe at vende. Det absurde er, at vi længe har kendt til en af de allermest effektive klimaløsninger. Den giver os oven i købet vand, ren luft, utallige ressourcer og er i øvrigt hjemsted for over halvdelen af Jordens arter. Den har vi bare haft travlt med at fælde og brænde af. Men heldigvis er der lige nu en voksende bevægelse af forskere, politikere og NGOer, der har fået øjnene op for skovenes enorme klimapotentiale. Dette og meget mere kan du læse om i dit nye nummer af Skov & Folk. Tusind tak for din støtte og god læselyst!

06 Indhold Leder

Nyt fra Verdens Skove

Kan skovene redde klimaet?

Guide: Skoven i klimatopmødet

Sambo Creek: Traditionsrigt fiskersamfund

Naturnationalpark Treldeskovene

Naturen Nu

Anmeldelse: Mit liv som dyr

Årets julegaver til og fra skoven

Redaktion Ansvarlig redaktør: Anne Liv Eberlein le@verdensskove.org Kommunikationschef: Nikolai Lang nl@verdensskove.org Layout Mick Hart Tryk KLS Pureprint A/S

SKOV & FOLK 3 / 2018

Forsidefoto Shutterstock Flytter du? Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org

www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00 Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,-

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

KAN VI NÅ AT REDDE KLIMAET PÅ 10 ÅR?

JA – HVIS VI REDDER SKOVENE FNs klimpanel udgav i oktober en opsigtsvækkende ny rapport, der viser, at vi allerede ved 1.5 grads opvarmning står overfor voldsomme forandringer i vores klima. Ifølge rapporten vil kampen om at forhindre løbske klimaændringer blive afgjort af, hvad vi gør i de næste 10-12 år. Det er skræmmende læsning, der bør få selv de mest hårdnakkede politikere til endelig at tage ansvar for at igangsætte de store ændringer, vi er nødt til at foretage i vores samfund. I forbindelse med FNs rapport spekuleres der nu i, hvordan vi bedst holder os under to graders opvarmning. Her viser en ny rapport fra Verdens Skoves internationale netværk, at bevaring og genopretning af skove og andre økosystemer kan spille en afgørende rolle i klimakampen. At stoppe skovrydning vil

både mindske CO2 udledningen markant, samtidigt med at den bevarede skov kan optage CO2 mange år frem i tiden. For os hos Verdens Skove sætter sådanne rapporter to tykke streger under vigtigheden af vores arbejde. Det gælder både vores direkte klimarelaterede projekter og vores skovbevarende udviklingsprojekter i Latinamerika og Afrika. Og ikke mindst gælder det vores politiske indsats: Både hjemme i Danmark og internationalt, når vi deltager i årets store internationale klimaforhandlinger, der afholdes i Polen her i starten af december. Hvis nogen stadig skulle have været i tvivl, så er det nu, det er allersidste udkald til at handle imod klimaforandringerne. For alvor. Det vil vi fortsætte med at gøre, alt hvad vi kan – takket være din støtte.

Anders Morten Christoffersen Formand i Verdens Skove

3 / 2018 SKOV & FOLK

TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og nogle af de regnskovslande, som vi arbejder i for tiden. Af Gry Bossen

HONDURAS

DANMARK

Bæredygtig turisme for klimatruede fiskersamfund

Skoven marcherede for klimaet

Oprindelige skov- og fiskersamfund i Honduras er særligt sårbare over for klimaforandringer. Verdens Skove samarbejder derfor med lokale Garifuna- og Tolupanesfolk om planer for hvordan de bedre kan tilpasse sig klimaforandringerne. Bæredygtig økoturisme som for eksempel fugleturisme er en af strategierne for en mere klimasikker indtægt. Verdens Skove holder i samarbejde med Honduras’ turismekammer allerede workshops, hvor lokale kan uddanne sig til turistguides. Her får de blandt andet et basiskursus i engelsk.

Verdens Skove var med, da 15.000 danskere sammen med mennesker i hele verden deltog i årets store klimamarch i september. Med både i Aarhus og København var Verdens Skoves ikoniske “skov” af frivillige, der klædt ud som træer marcherede for at stadfæste skovenes betydning for klimaet. Demonstrationen blev den største for klimaet i Danmark siden 2009. Globalt demonstrerede tusindvis af mennesker i mere end 90 lande og over 800 koordinerede aktioner. Hovedbudskabet til politikerne blev: Let røven!

SKOV & FOLK 3 / 2018

BOLIVIA

KLIMA

Ny forskning om oprindelige folk

Stor rapport: Skovene er vejen ud af klimakrisen

I samarbejde med Verdens Skove og Københavns Universitet har Ph.D. Lisbet Christoffersen udgivet ny forskning om oprindelige folks tilgang til udvikling og skovbevaring i Bolivia. For bedre at forstå sammenhængen mellem skovbevaring og disse folks kollektive skovforvaltning, har Lisbet undersøgt hvordan Bolivias oprindelige folk gennem politiske og sociale aktiviteter foreslår alternativ udvikling i deres områder. De formår at styre væk fra statens kolonisering, opretholde en vis selvbestemmelse og dermed deres egen oprindelige kultur.

Verdens Skove har bidraget til en stor ny rapport, der viser en mulig vej til at stoppe den globale opvarmning ved 1,5 grader. Ifølge rapporten kan dette ske uden brug af usikre teknologier, men derimod med naturlige og velafprøvede løsninger. Ved at genoprette skove og andre økosystemer og omlægge landbrugsproduktionen kan vi undgå at udlede store mængder CO2, og dertil optage og lagre CO2 fra atmosfæren. Rapporten er udarbejdet af CLARA, en international alliance af NGOer og forskere, der samarbejder om at sætte naturlige økosystemer på klimadagsordenen.

DANMARK

BOLIVIA

Frivillige arrangerer skovture i Midtjylland

Kakao der kan modstå oversvømmelse

Verdens Skoves lokale frivillige i Aarhus har i efteråret startet et nyt koncept op, som de kalder “Walk with the Forest”. Her arrangerer de frivillige gåture i Midtjyllands skove. Turene guides af lokalkendte fagpersoner, der fortæller om skoven og dens naturværdier. Målet er at engagere midtjyderne i den danske skovnatur og dens potentiale. Gruppen lagde barren højt fra første tur, hvor det lykkedes at finde Europas højeste nåletræ i Silkeborgskovene. Kommende ture bliver annonceret på Verdens Skoves Facebook side.

Verdens Skove har modtaget 400.000 kroner fra Torben og Alice Frimodts Fond til at udvikle produktionen af vild kakao i Movima-territoriet i Bolivia. Verdens Skove skal støtte de lokale i at optimere indsamlingen af vild kakao rundt omkring i territoriet og etablere skovlandbrug med samme vilde kakaosort. Sorten er resistent og kan overleve perioder med oversvømmelse, som ofte forekommer i territoriet. Derfor er kakao med til at sikre movimaernes indkomst - også når oversvømmelser ødelægger de andre afgrøder. 3 / 2018 SKOV & FOLK

SKOV & FOLK 3 / 2018

KAN SKOVENE REDDE KLIMAET? Af Gry Bossen

Blandt miljøorganisationer, politikere og forskere er der de seneste år kommet et stadig større fokus på skov og økosystemer som løsning på verdens klimaproblemer. Det er en udvikling, der åbner for mange positive tiltag for verdens skove, men som også kan have bekymrende aspekter.

3 / 2018 SKOV & FOLK

kov og klima er nært forbundet. Ikke nok med at skoven er et af de største lagre af kulstof i verden. Træer, både unge og gamle, udgør også et af de største naturlige optag af CO2 fra atmosfæren. Blandt forskere og miljøforkæmpere er der mange, der fremhæver skoven som en af de bedste løsninger, både for klimaet, for miljøet og for de tusindvis af mennesker, der lever i eller nær skov. “For det første er skovrydning en stor kilde til CO2-udledninger,” fortklarer Jonas Appelt, klima-talsperson hos Verdens Skove, “men skoven bidrager også med meget andet positivt til samfundet, ikke mindst til beskyttelse af grundvand og biodiversitet.” Senest siden 2015 er skovenes klimaeffekt dog rykket i særligt skarpt fokus. Det var her, verdens lande i Paris blev enige om at stoppe den globale opvarmning inden den når 2 grader og allerhelst ved 1,5 grad. Siden da er advarslerne om, hvad der sker, hvis ikke vi når dette mål, blevet endnu kraftigere. Og det er samtidigt blevet endnu tydeligere, at det ikke er nok at stoppe CO2 udledningen. Vi bliver nødt til

SKOV & FOLK 3 / 2018

aktivt at fjerne CO2, der allerede er ude i atmosfæren. Navnligt FNs klimapanel har i en ny rapport i oktober i år understreget, hvilke fatale konsekvenser det vil have, hvis ikke 1,5 grads målsætningen bliver holdt. Rapporten understreger desuden, at det er nødvendigt at vi når en netto nul-udledning af CO2 senest i 2050, og at vi derefter skal sikre, at der hvert år optages mere CO2 fra atmosfæren end vi udleder. Regnskabet skal simpelthen gå i minus. Det er her, skovene kommer ind i billedet. Skov vs. teknologiske fix At der bliver brug for de såkaldte negative emissioner, er der ikke længere nogen tvivl om, lyder det fra Jonas Appelt; det store spørgsmål er bare, hvordan vi gør det. Det er der nemlig en del kreative bud på, og langtfra alle vækker begejstring blandt miljøorganisationer. “Tre ud af fire scenarier fremsat af FNs klimapanel forudsætter brugen af det, der i klimajargon omtales som ’negative emissionsteknologier’,” forklarer Jonas Appelt.

Træer er effektive CO2 ”støvsugere”: Forskere mener, at selv hvis vi kun genetablerer en mindre mængde af tidligere skovområder, vil det kunne bidrage med et betydeligt optag af CO2 - omkring 4 millioner ton om året. Foto: Shutterstock

”Fældning af træer er en af de helt store årsager til den stigende mængde CO2 i atmosfæren.”

”Det er ikke nok at stoppe CO2 udledningen. Vi bliver nødt til aktivt at fjerne CO2, der allerede er ude i atmosfæren.”

Ved at lade skoven vokse naturligt sammen i de huller, hvor der er fældet, kan man både styrke skovens økosystem og få optaget CO2 svarende til 9 procent af den mængde drivhusgasser, menneskeheden udleder om året.

”Der er flere fantasifulde og højst usikre forslag til hvad sådanne teknologier kunne være. For eksempel eksperimenterer nogle lige nu med at opfange CO2 og pumpe det ned i undergrunden, og andre har prøvet at sprede diverse stoffer i havene for at stimulere algevækst.” Jonas Appelt giver dog ikke meget for disse løsninger endnu: ”indtil videre er der ikke nogen der har fundet et holdbart teknologisk ’fix’, og der er mange betydelige risici ved de ting, der er foreslået,” understreger han. Som modsvar til dette er der så lige nu blandt forskere og miljøorganisationer et øget fokus på at beskyttelse og genetablering af skov er den sikreste måde vi kender til at få øget verdens CO2 optag. Samtidig tilbyder strategien store muligheder for at beskytte natur og biodiversitet. Flere forskere mener, at der er gode muligheder for både at genetablere afskovede områder og udvide verdens skovareal, og dermed få lavet et naturligt optag af CO2 fra atmosfæren. De peger på tre måder, hvorpå skov kan være en del af løsningen på verdens klimaproblemer: Det gælder om at stoppe rydning af den

skov, der findes; at få gjort de eksisterende skove mere robuste; og at få udvidet det nuværende skovareal. Samlet vil denne slags tiltag kunne reducere verdens udledning af drivhusgasser med mellem 20 og 25 procent i forhold det nuværende niveau. Skovrydning en stor CO2-kilde Fældning af træer er en af de helt store årsager til den stigende mængde CO2 i atmosfæren. På globalt plan udgør skovrydning mellem 5 og 15 procent af verdens drivhusgasudledninger – cirka lige så meget som hele verdens transportsektor. FNs landbrugs- og fødevareorganisation vurderer, at der på verdensplan bliver fældet 6 millioner hektar skov om året, primært i de tropiske egne. Nogle forskere mener dog at dette er lavt sat, og at der kan være tale om rydning af helt op til 14 millioner hektar skov hvert år. Der er derfor en stor grund til at få stoppet den rydning af skov, der finder sted, særligt i de tropiske områder. “At få stoppet rydningen af skov på verdensplan er helt nødvendigt, hvis vi skal have sænket verdens CO2 udledning,” siger Jonas Appelt. “Vi kan simpelthen ikke

3 / 2018 SKOV & FOLK

nå vores målsætning om nul-udledning i 2050, hvis vi ikke med det samme får stoppet ødelæggelsen af verdens skovområder.” Samtidig viser en del forskning, at selv meget gammel skov bliver ved med at optage CO2. At lade skoven stå er derfor også på lang sigt en fordel for klimaet. Hullerne skal vokse sammen Udover at bremse fældningen af træer, er en vigtig klimaløsning at få øget optaget af CO2 i skoven. Det kan vi gøre gennem en mere bæredygtig og ansvarlig forvaltning, og ved at lade skoven ”vokse sammen” igen, så vi får dannet samlede skovområder. “Meget af den nuværende forvaltning er med til at udhule skovens kulstofpulje, og der er flere områder i verden, hvor der er større eller mindre huller i skovdækket, der er opstået ved at man har fældet eller afbrændt skov,” forklarer Jonas Appelt. ”Hvis vi gør vores forvaltning mere bæredygtig, lader træerne blive større og lader skoven naturligt lukke de huller, der er opstået, vil det alene kunne give et optag, der svarer til omkring ni procent af den nuværende drivhusgasudledning,” fastslår han. Samtidigt er en stærk skov

Flere stærke, sammenhængende og mangfoldige skove er ikke bare gode for klimaet, men vil også kunne skabe flere levesteder for mange arter af dyr og planter.

SKOV & FOLK 3 / 2018

bedre i stand til at modstå de forandringer og mere ekstreme vejrforhold der følger med en stigende temperatur, ligesom der er en mindre risiko for skovbrande, forklarer Appelt. Lad skoven sprede sig Samtidig med at den skov, vi stadig har, skal styrkes og hullerne i skovdækket skal lukkes, er der også mange steder, hvor der naturligt ville være skov, hvis ikke vi for længst havde fældet den. En potentielt endnu vigtigere måde, skoven kan bidrage som klimaløsning, er ved naturlig genetablering af nogle af de store skovområder, der tidligere er blevet ryddet, lyder det fra Jonas Appelt. Der er et stort potentiale for at få optaget CO2 fra atmosfæren, hvis vi bare lader skoven naturligt sprede sig på steder, hvor der tidligere er blevet fældet træ på ikke bæredygtige måder, forklarer han. Mange områder ville også have masser af træer, hvis vi bare lod dem være, og lod være med at afgræsse dem med kvæg og husdyr. I nogle områder kan det være nødvendigt med en mere aktiv indsats, hvor man genplanter naturligt forekommende træarter. Derved kan vi både få genetableret hele skovområder eller danne mo-

saiklandskaber, hvor landbrug og skov ligger side om side og nogen gange overlapper i skovlandbrug. “Det er svært at sige præcist hvor meget CO2 der er potentiale for at få optaget ved at genetablere skovområder,” siger Jonas Appelt. “Men flere beregninger viser, at der er potentiale for at øge skovarealet med flere hundrede millioner hektar, hvilket vil have en betydelig effekt i forhold til de fremtidige klimaforandringer. Nogle forskere mener, at FN under-

”Indtil videre er der ikke nogen der har fundet et holdbart teknologisk ’fix’, og der er mange betydelige risici ved de ting, der er foreslået.”

Tidligere mente man, at træers klimaeffekt aftager med tiden, men nyere forsking viser, at selv meget gammel skov bliver ved med at optage CO2. Gamle træer er desuden særligt vigtige som levested for tusindvis af andre arter.

vurdere potentialet i skoven som klimaløsning, og Verdens Skove har derfor stor fokus på at få netop dette budskab frem.” Mange globale og lokale projekter Det er ikke sikkert, at de tænker på det, men når en naturforvalter i Skotland og en bonde i Nepal er i gang med at forvalte og genplante skoven, så er de en del af en større udvikling. Verden over arbejder lokale og professionelle med genetablering af naturlige og stærke økosystemer, som er til gavn for både mennesker og klimaet. Der er allerede flere små og store tiltag, der fokuserer på at få genskabt skov. Som et led i de internationale klimaforhandlinger gik en række lande i 2011 sammen i den såkaldte ’Bonn Challenge’, om at få genetableret 350 millioner hektar skov på verdensplan inden 2030. En gruppe afrikanske lande har som en del af dette løfte sat sig et mål om at få genetableret 100 millioner hektar bare i Afrika. Samtidigt med de store internationale initiativer er der mange lokale projekter rundt om i verden, hvor genetablering af skov er på dagsordenen. I Nepal er store dele af de offentlige skovarealer styret af lokale. I små skovgrupper besluttes, hvordan den lokale skov skal forvaltes, og gennem genplantning og pleje har grupperne medvirket til at mængden af tæt skov er øget. I resten af verden er der også gang i skovetableringen. For eksempel i Skotland, hvor lokale planter træer på de ellers tomme fjelde, og i Niger, hvor mange bønder arbejder med at plante træer og integrere skov og landbrugsproduktion. Plantager er ikke en løsning Der findes dog skovprojekter, der bekymrer eksperterne. De eksisterende regler for CO2-udledninger skelner ikke imellem etableringen af store områder med meget ensartede plantager og diverse og robuste naturlige skove. Derudover er der flere af de mulige løsningsscenarier, som FNs eksperter beskriver, der kræver oprettelse af store arealer med træplantager. Det er dog ikke en vej, Verdens Skove går ind for: “Plantager er ikke en god løsning på klimaproblemet,” lyder det fra

Jonas Appelt. “Ensartede områder, der kun indeholder en enkelt træsort, er både dårlige for biodiversiteten og naturen, og er sårbare over for ekstremt vejr.” I stedet skal vi satse på biodiverse skove, der passer til den lokale natur og menneskene, der lever i området, mener Jonas Appelt: “Det er simpelthen naturlige og mangfoldige skove, der er nøglen til at nå målsætningen fra Parisaftalen og begrænse klimaforandringerne.”

•

”Ensartede områder, der kun indeholder en enkelt træsort, er både dårlige for biodiversiteten og naturen, og er sårbare over for ekstremt vejr” 3 / 2018 SKOV & FOLK

I disse uger afholdes klimatopmødet COP24 i Polen. Men er skovene overhovedet en del af de internationale klimaforhandlinger? Selvom det kan være svært at få øje på dem, er svaret ja. Skovene gemmer sig i forkortelser, underforhandlinger og delelementer i den store Parisaftale. Verdens Skoves klimanørder guider dig her gennem FN forhandlingernes komplekse kringelkroge.

"Skal det være muligt at tjene penge på CO2-bevaring i skov, via en form for udvekslingseller markedsmekanisme? Det diskuteres lige nu"

SKOVEN OG DE INTERNATIONALE KLIMAFORHANDLINGER Af Gry Bossen

ET DIPLOMATISK KUNSTSTYKKE §

BOGSTAVSUPPE FOR VIDEREKOMNE! Kompleksiteten og de mange tekniske detaljer har ført til at hvert emne deles ind i underemner, som er delt ind i delelementer, som igen er delt ind i punkter. Således tales der ikke længere om skov, men for eksempel om “reducering af emissioner fra afskovning og ødelæggelse af skov” (Reductions of Emissions from Deforestation and forest Degradation). Det stopper ikke her - der lægges ofte en ekstra etage på forvirringen, der snart er på højde med Eiffeltårnet, da sådan cirka alt i forhandlingerne omtales med forkortelser, som man fristes til at kalde et sprog i sig selv. Ovenstående omtale af skoven benævnes REDD+, og det er ikke usædvanligt at høre en sætning som; “LMDC vil have CBDR i CTU i NDC-guidelines”. 12

SKOV & FOLK 3 / 2018

De internationale klimaforhandlinger, der foregår i FN regi under United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), finder sted to gange årligt - næste gang i Polen til december. Det er ikke alene fascinerende, at 195 lande mødes, men det er også noget af et diplomatisk kunststykke at høre og tilgodese de mange landes holdninger. Det kræver politisk snilde og stor indsigt i alle de små teknikaliteter at lave en aftale, som påvirker hele verden, og som fremover vil guide landenes klimapolitiske beslutninger. Samtidigt med at geopolitiske interesser skal varetages og andre storpolitiske emner ligger som en skygge over forhandlingerne. Ikke desto mindre lykkedes det i Paris at lande en aftale, som også skoven fik sin plads i.

HVAD MENER VERDENS SKOVE? I Verdens Skove mener vi, at skoven er en fantastisk klimaløsning. Men vi mener også, at skoven skal ses som meget mere end blot et CO2 lager, og at man i alt arbejde med at bevare skove også skal fokusere på biodiversitet og andre fordele ved skoven. Til klimaforhandlingerne er det vigtigt for os, at der indbygges mekanismer, der kan være med til at beskytte skoven og kan vise, hvor værdifuld skov er for både klima, natur og mennesker. Det skal sikres, at den bliver anset som mere end bare en mængde kulstofatomer, man kan handle med.

VERDENS SKOVES KLIMADELEGATION ER NATURLIGVIS PÅ PLETTEN VED COP24 I POLEN. FØLG MED I NYHEDER OG RAPPORTER PÅ VERDENSSKOVE.ORG FRA DEN 3.-14. DECEMBER.

HVORDAN REGNER MAN SKOV MED I LANDENES CO2-REGNSKABER? En anden måde at tillægge skoven værdi i klimakampen er ved at fremhæve dens evne til at optage og lagre CO2. Der skal derfor være enighed om, hvordan man opgør, hvor meget CO2 skoven optager, og hvad der ryger ud, når skov bliver fældet eller brændt af. Det bliver især aktuelt, når man landene hver især skal lave deres CO2 regnskaber. Derfor er diskussionen om hvilke krav, der skal stilles til den måde, landene udformer og rapporterer deres nationale klimaplaner, vigtig for, hvilken klimaværdi skoven tillægges. En særskilt opgørelse for optag og udledning i skoven vil gøre det tydeligt, hvad skovene bidrager med. Det vil give især lande med megen skov et incitament til at beskytte deres skove.

SKAL MAN KUNNE KØBE OG SÆLGE KLIMA-AFLAD FRA SKOV? Med REDD+ og muligheden for skovprojekter skrevet ind i aftalen skulle man synes, at skoven var sikret i klimakampen. Men her rejste sig nye udfordringer: Hvor skal incitamenterne til at udføre skovprojekter komme fra? Er det i form af økonomiske tilskud og subsidier, eller skal det være muligt at tjene penge på CO2-bevaring i skov, via en form for udvekslingseller markedsmekanisme? Det diskuteres lige nu i forhandlingerne af en markedsmekanisme, der er etableret i Parisaftalen, og det er en af de ting, som skal fastlægges i Polen. Da en af de oplagte måder at “spare” CO2 på er via skovprojekter, er der bekymring for, hvordan disse vil påvirke den samlede aftale. Der er risiko for, at CO2besparelser fra skovprojekter vil oversvømme et CO2-kvotemarked. Det kunne underminere den samlede klimaaftale, da alle vil kunne købe sig til besparelser og ikke behøver at reducere deres egen udledning.

HER GEMMER SKOVEN SIG I PARISAFTALEN I 2015 vedtog 195 lande Parisaftalen, som træder i kraft i 2020. Siden Paris har landene arbejdet på at formulere guidelines til hvordan aftalen skal implementeres. Dette arbejde er nu gået ind i sin sidste fase, da de gerne skal være klar til at blive vedtaget ved COP24. Op til Parisaftalen blev skoven mest omtalt i betegnelsen REDD+, som er en ramme for skovbevarende projekter, der skulle være med til at sikre, at skoven fik en plads i kampen mod klimaforandringerne. Det kan virke absurd, når man ved, at skoven er en af de bedste løsninger på den globale klimakrise. Men der er rigtig mange ting på spil i de internationale forhandlinger, som derfor ikke kun handler om klimaet. Derfor er skoven nødt til at blive tillagt en værdi ved at være en anerkendt del af klimaindsatserne.

"Skoven skal ses som meget mere end blot et CO2 lager." 3 / 2018 SKOV & FOLK

Stranden i Sambo Creek er lang, øde og smuk. Her ses flere af de små fiskerbåde, som fiskerne i garífunasamfundet sejler ud i, så ofte som vejret tillader det. Foto: Josefine Aude Raas.

SKOV & FOLK 3 / 2018

SAMBO CREEK TRADITIONSRIGT FISKERSAMFUND I TURBULENT VEJRSKIFTE

Havet udgør et essentielt levegrundlag for garífunafolket ved Sambo Creek i Honduras. I dag bliver samfundet presset på grund af forandringer i klimaet, som også påvirker havet og dermed en af deres store føde- og indtægtskilder. Det kræver omstillingsevner. Af Josefine Aude Raas

lokken er 13.05, og varmen er på sit højeste, men der kommer en let brise ind fra havet her på stranden i Sambo Creek i Honduras, hvor garífunafolket bor. Halvtaget, som vi sidder under, er simpelt bygget op: Et par enkelte brædder til at stabilisere, gamle tagplader, som sørger for den vigtige skygge, og simple træbænke rundt langs siderne. Vi befinder os ved kysten uden for La Ceiba. Bag ved os har vi den beskyttede nationalpark Nombre de Dios med høje bjergtoppe, og rundt omkring samfundet er floderne Sambo og Cuyamel, som sørger for vand til byen. Det er et smukt område rigt på natur og biodiversitet. Men det er også et område, som rammes hårdt af klimaforandringer. Under halvtaget kommer folk dryssende til. Det er lokale fiskere fra garífunasamfun-

det, som allerede har været ude at fiske i de tidlige morgentimer. Nu er der kommet mere vind, hvilket forhindrer dem i at tage ud om eftermiddagen. De fleste fiskeres ansigter er vejrbidte af solens stærke stråler. ”Jeg har fisket, siden jeg var 10 år, så nu er det 45 år. Jeg har altid fisket”, fortæller den 55-årige Juan Pablo Lalín, mens han fikserer på nogle sten i sandet. Der bliver nikket diskret rundt blandt fiskerne. Vi er omkring 10. Alle sidder rankrygget og lytter og venter på næste spørgsmål. Eksperter i søfart og fiskeri Garífunaerne er et afro-honduransk folk, som blev bragt hertil på europæiske slaveskibe fra Vestafrika. De skulle efter sigende være på vej mod Den Nye Verden, men nogle skibe gik på grund ved den caribiske ø Saint

Vincent, hvor de afrikanske slaver slog sig ned hos oprindelige indianerstammer. Det blev starten på et afro-honduransk folk ved navn Garífuna. Siden blev de flyttet fra sted til sted af englænderne og spanierne i kampen om territorier og magt. Til slut endte de ved den caribiske kyst i Honduras, som blev et mere permanent hjem. I dag i Sambo Creek uden for La Ceiba er der et garífunasamfund på omkring 7000 personer. De 4000 er garífunaer, mens de resterende er mestizos, hvilket vil sige af blandet race. Det er et fiskerisamfund delt op i forskellige små kvarterer. Ifølge en rapport, lavet af turismekammeret i La Ceiba, er deres primære indtægtskilder salg af lokale mad- og trævarer, fiskeri, forsendelse af penge fra familiemedlemmer arbejdende i USA, konstruktionsarbejde og kunsthånd-

3 / 2018 SKOV & FOLK

”Før fiskede de 365 dage om året, i dag er det omkring 100 dage.” værk. Rapporten er en del af projektet om skovforvaltning, fulgeturisme og beskyttelse af vandreservoir i garífuna- og tolupansamfund, som Verdens Skove også er med i. Fiskeri er en grundlæggende del af kulturen. Derudover er dans og gastronomi to andre fundamentale søjler i samfundet. Men de har altid været eksperter i søfart og fiskeri. I dag skal garífunaerne dog kunne omstille sig. Og omstille sig forholdsvist hurtigt på grund af de forandringer, der sker i det klima, de lever i og den natur, de lever af. ”De kraftige strømme i havet begrænser fiskerne i deres normale aktiviteter til søs. Før fiskede de 365 dage om året, i dag er det omkring 100 dage. Det er på grund af klimaforandringer. Hvis de ønsker at fiske, og strømmen er stærk, så fanger de ikke noget. Fiskerne er de mest påvirkede.” Sådan forklarer Rafael Sambulá, som er specialist i klimaforandringer og arbejder for Verdens Skove i Honduras. 12 timer til søs i enmandsbåde Tilbage under halvtaget skrider samtalen langsomt fremad. Vi snakker om fiskeri og forandringer i klimaet.

Halvtaget vi sidder under og snakker, og som sørger for den nødvendige skygge. Her er de første par fiskere dukket op. Foto: Josefine Aude Raas.

SKOV & FOLK 3 / 2018

”Hvornår vi sejler ud, afhænger af vejret. Det varierer meget. Måske klokken 4-5 om morgenen eller endnu tidligere klokken 1,” forklarer 67-årige Ausberto López. Forandringer i klimaet kan mærkes mere og mere i det daglige liv. I en rapport, udarbejdet af Rafael Sambulá for Verdens Skove om sårbarhed over for klimaforandringer, slås det fast, at stigning i temperaturen forårsager flere orkaner, tornadoer og forhøjet vindhastighed. Derudover er strømmen blevet stærkere i havet, og der er kommet nye fiskearter til, som truer de allerede eksisterende. Det påvirker økonomien i Sambo Creek og skaber mere fattigdom. ”Hvis vi er heldige, kommer der vind fra bjergene, som kan føre os ud til søs. Hvis der ikke er vind, må vi padle. Det er hårdt arbejde,” fortæller Victor Arriola på 47 år, mens han viser sin båd frem. Vi har bevæget os ud af den rare skygge fra halvtaget og går rundt og kigger på nogle af fiskerbådene. Solen står højt, men fiskerne bærer alle kasket som ly. Bådene er ikke store. Det er enmandsbåde, og der

”I dag skal garífunaerne kunne omstille sig. Og omstille sig forholdsvist hurtigt på grund af de forandringer, der sker.”

FREMTIDIGE PERSPEKTIVER FOR SAMBO CREEK •

Det nuværende projekt i Sambo Creek varer ca. 18 måneder.

•

Verdens Skove laver analyser og udarbejder en videre plan for tilpasning til klimaforandringerne. Herefter skal ICF (Institut for skovbevaring i Honduras) involveres for at sætte planen i gang.

•

Eksempelvis holder Verdens Skove i samarbejde med Turismekammeret allerede workshops, hvor lokale kan uddanne sig til turistguides. Her får de blandt andet et basiskursus i engelsk. Fugleturisme er en af mulighederne i området.

kan være op til tre sejl. Oftest bruger de dog kun to, som kan tages af og på. Der er ingen motorer eller andet mekanik. De bruger kun sejl og fiskenet til fangsten. Victor Arriolas båd blev bygget af hans far for 25 år siden. Men den holder sig pænt. Den er bygget i specielt slidstærkt træ, som kan holde til de mange timer til søs. De er ude at sejle i op til 12 timer ad gangen, og nogle gange længere hvis fangsten er dårlig. Victor Arriola lærte at fiske af sin far, ligesom de mange andre fiskere. Det er ofte et erhverv nedarvet fra far til søn. Honduras er et af de hårdest ramte lande I dag er der dog mange, som migrerer til eksempelvis USA for at finde arbejde. Sambo Creek ligger specielt udsat, da det blandt andet er lige ud til kysten og dermed bliver påvirket af de mange forandringer, der sker i havet. Det er en af grundene til, at mange søger mod udlandet, hvor mulighederne er flere.

”I dag er der mange, som migrerer til USA for at finde arbejde.” Ifølge Global Climate Risk Index var Honduras blandt de lande, som led mest under klimaforandringer i perioden 1997 til 2016. En af grundene er netop, at landet har en lang kyststrækning ud mod det caribiske hav. Rapporten specificerer yderligere, at det netop er de oprindelige folk og afro-honduranere, som er mest udsatte. Det skyldes, at de ofte lever i og af naturen og dermed i de områder, som påvirkes af klimaforandringerne. En reel forandring er temperaturstigninger. Helt konkret lyder de mest positive udmeldinger på en 2-2,9 graders stigning i 2050, mens det mindre optimistiske scenarie er 4,9 graders stigning.

”Vi arbejder på en analyse af sårbarheden i de udsatte områder [red. hvor oprindelige og afro-honduranere bor]. Vi arbejder inden for flere områder. Blandt andet med oversvømmelser i centrum af Sambo Creek. Vi holder møder i lokalsamfundene med fokus på tilpasning til forandringerne eksempelvis i forhold til fiskeri, og vi arbejder på at få legaliseret deres vandreservoir, så det bliver beskyttet mod blandt andet forurening,” forklarer Rafael Sambulá. Udover samarbejdet med de oprindelige folk, arbejder Verdens Skove også sammen med turismekammeret i La Ceiba, som har fokus på bæredygtig turisme. Turisme er netop en af de muligheder, som fiskerne i Sambo Creek har. Det nye med det gamle ”Vi kan også arbejde som vagter, vi kan være turistguides, for eksempel med fugleturisme. Selvfølgelig skal vi først have kvalifikationerne til det, vi har jo ikke prøvet det endnu. Men som samfund er det komplekst, for det er noget, som vi ikke er vandt til. Vi skal lære det. Og når vi snakker om turisme har vi jo mange muligheder: Strande, floder, bjerge, havet…” siger Victor Arriola, mens vi igen sidder sammen med de andre fiskere under halvtaget. Flere nikker igen, trækker lidt på skuldrene. Alle sidder stadig med ranke rygge. I dag er det først og fremmest en fiskerilandsby, men der bliver dog nikket genkendende til problemerne og ideen om turisme og turistguides. Også Rafael Sambulá er enig i de mange muligheder, som der er i Sambo Creek. Han nævner også turisme, kunsthåndværk og bearbejdning af træ. Fiskerne er nødt til at søge andre veje for indtjening udover fiskeri. Ved at tjene flere penge kan de dermed også udruste bådene bedre. For eksempel med en simpel motor som hjælpemiddel mod de kraftigere strømme i havet. Men han medgi-

”Ifølge Global Climate Risk Index er Honduras blandt de lande, som lider mest under klimaforandringer.” ver også gerne, at det er et langsigtet projekt, og at man ikke kan ændre på samfundsstrukturen hen over natten. Garífunaerne er et traditionsrigt folk, og her til eftermiddag, hvor solen stadig skinner så rigeligt, er der nu gang i en anden tradition. Klokken er omkring 15. Vi er trukket hen under et større halvtag bygget op af mursten og med plads til flere. I midten står alle fiskerne samlet om et lille stenbord med fire stole af sten omkring. Der bliver hamret i bordet og armbevægelserne er store. Rafael Sambulá har indtaget en af pladserne og Victor Arriola en anden. Der er kamp om pladserne. Der er kun plads til fire spillere ad gangen. Her mødes de næsten hver eftermiddag for at spille domino. Der hænger en lille tavle i hjørnet, hvor der holdes point. Når man taber, ryger ens plads til den næste, som står og venter rundt om bordet. Ud fra de mange udstregninger og udviskninger på den lille pointtavle tyder det på, at det her er en tradition, som endnu ikke har forandret sig. Men udover den store passion for denne eftermiddagstradition er omstilling uundgåelig på grund af klimaforandringerne. ”Jo, omstilling er nødvendigt, men det er et samfund som let kan tilpasse sig. Det har en meget lav grad af analfabetisme, størstedelen af folk kan læse og skrive. Det hjælper i høj grad. De kan nemt udvikle og uddanne sig. Man skal selvfølgelig forstå, hvor og med hvem man arbejder. Garífunakulturen og de små landsbyer adskiller sig fra hinanden. Derfor skal man have tålmodighed. Det er stadig et langvarigt projekt,” slutter Rafael Sambulá af efter en dag i Sambo Creek.

•

Eftermiddagstraditionen er i fuld gang. Domino er et populært spil blandt fiskerne, og der er kamp om de fire pladser. Foto: Josefine Aude Raas.

3 / 2018 SKOV & FOLK

NATURNATIONALPARK

Treldeskovene Af Karsten Thomsen, forfatter, lektor, PhD i skovøkologi, frivillig i Verdens Skove

Treldeskovene ved Fredericia er en dansk naturperle i centrum for lokale politiske slagsmål. Men den kan blive langt mere end det: Her kan Danmark udvikle den artsrige skov, vi skylder verden. Det foreslår Verden Skove.

n aktuel fredningssag for skovområder på Trelde-halvøen ved Fredericia skaber lokale avisoverskrifter. Det kan virke som en af de mange naturpolitiske skærmydsler mellem naturfredningsfolk, kommune og private ejere, der ikke er interesserede i begrænsninger på deres ejendom. Som altid, kunne man tænke. Men denne fredningssag er i en helt anden liga end de fleste danske naturområder. Der er tale om naturkvalitet på højde med betydeligt større områder som Gribskov, Skagens Gren og Østmøn. Sagen kalder derfor på national interesse og investering. For den kan blive en central brik i den nye og langt mere ambitiøse tilgang til naturbevarelse, som der er brug for, hvis vi vil leve op til de løfter, vi har givet verden om at bevare vores truede arter. Vældig og varieret Naturmæssigt er Treldehalvøen Jyllands svar på Møns Klint. Kystskrænternes ler betyder jævnlige kæmpeskred i havet, gennem tusinder af år. Ligesom ved Møn er der sjældne orkideer og insekter, fordi de jævnlige skred giver en mosaik af ny og gammel vegetation, fra småurter til træruiner. Det svarer til, hvad man kan finde i

SKOV & FOLK 3 / 2018

meget gamle skove, hvor der løbende sker sammenbrud af træer. Over skrænterne strækker sig vældige og varierede skove, der aldrig har været hugget bort, men i nyere tid været bønderskov med mange ejere, der har hugget brænde og kævler, men ikke drænet eller plantet voldsomt. Dele ejet af militær og kommune forvaltes også uden moderne, intensiv skovdrift. Men i fuld overensstemmelse med Skovloven vinder moderne skovdrift indpas hos en del af ejerne, med store hugstflader og ensformige plantager til følge.

”Hvis Mellemflagspætten får held til at yngle, kan Treldeskovene blive artens første ynglested i Skandinavien i 50 år.” Skovene er kendte for kæmpeorkidéen Stor Gøgeurt, ellers kun kendt fra Vejle Fjord og Høje Møn. Flere andre sjældne orkideer, som Langsporet Gøgelilje og Rederod er også kendt herfra. Mindst seks af Treldeskovenes insektarter er ikke fundet andre steder i Jylland. Det gælder blandt andet iøjnefaldende

Udsigt ved Trelde Klint. Store skred i lerskrænterne har gennem tusinder af år skabt en unik mosaik af vegetation. Foto: Wikimedia Commons

fluearter som Jordhumle-Svirreflue, Hvidbåndet Rovflue, Sort Pragtvåbenflue, Uldhåret Pelssvirreflue og snyltefluen Winthemia speciosa. En lang række andre sjældne insekter kan ses både i kommunens forvildede skovpart på Treldenæs og i et mindre forsøg med helårsgræssende kvæg på tidligere marker langs skovkanterne ind mod Fredericia. Her kan byens borgere om sommeren se skovenes insekter besøge de blomstrende enge, som ikke græsses tæt. Mange af skovens sjældne arter er knyttet til gamle træer. Træbukke, smælderbiller og svampe er således meget artsrige her. Insektlivet betyder også mange fugle. I 2014 gjorde Mellemflagspætten tilløb til at yngle og huggede tre redehuller. Hvis arten får held til at yngle, kan Treldeskovene blive artens første ynglested i Skandinavien i 50 år. Svampelivet er i særklasse i disse skove. Der er fundet 88 rødlistede arter, heraf 12, der er i kategorien kritisk truede, med skønne navne som for eksempel Grøngul Ridderhat, Køllekantarel, Magisk Skørhat, Ved-Posesvamp og Violetflaget Slørhat. Flere svampearter kender man ikke andre steder fra i Danmark, som for eksempel Køllekantarel, Pose-Slørhat og slørhatten Cortinarius pseudodaulnoyae, som endnu ikke har et dansk navn. Køllekantarel er tidligere fundet i flere kystnære danske

Verdens Skoves bestyrelse besøgte i oktober Treldeskovene. Foto: Anders Morten Christoffersen.

3 / 2018 SKOV & FOLK

bøgeskove, men kendes siden 2010 kun fra ét voksested, i Trelde. En begyndende naturforståelse Vi danskere gav i 1992 vores første håndslag med den øvrige verdens nationer på, at vi ville redde den biologiske mangfoldighed. Senest har vi truffet mere konkrete aftaler EU-landene imellem om, at vores vilde arters tilbagegang skal vendes til fremgang senest i 2020. Og noget er sket. Den Danske Naturfond samler med hjælp fra Verden Skove midler til at beskytte vigtige gamle skove. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 og kommunalvalg i 2017 var biodiversitet for første gang valgtema. Regeringen friholder flere værdifulde naturskove i statens eje for dræn og pro-

”Svampelivet er i særklasse i disse skove. Der er fundet 88 rødlistede arter, heraf 12, der er i kategorien kritisk truede.”

duktionshugst; arealet med urørt statsejet skov vil stige fra 5.300 hektar i 2000 til 13.100 hektar i 2025. I private skove er flere hundrede hektar blevet opkøbt af naturfonde, eller ejerne har udlagt til naturskov med statstilskud. Mange kommuner vælger også at lade større dele af deres arealer udvikle sig til rig natur. Forandringen er glædelig så meget mere, som den kommer sent. Den er udtryk for en begyndende naturforståelse, der hidtil har manglet i Danmark. Særligt i de danske skove har bevaringsstatus været ringe. De fleste danskere er fortsat ikke klar over, at vores skovnatur på én gang er vores artsrigeste natur og samtidigt den del af vores natur, hvor flest arter er på vej til at forsvinde. En halv snes af vore dagsommerfugle er borte; sort stork, mellemflagspætte, safrangul pragtporesvamp, violsmælder, stor pragttorbist og talrige andre har forladt scenen; selv mange af de oprindelige træarter er forsvundet fra nutidens skovbillede. Det er skolelærdom, at Danmarks sko-

”Hvorfor er skovenes mangfoldige naturindhold ved at forsvinde? Svaret er simpelt: Effektiv skovdrift.” ve næsten var hugget bort for 200 år siden; men blev reddet i 1805 af en forordning, som gav skovene fred for ødelæggelse. Siden er fredskovene vokset i sundhed og omfang frem til i dag, hvor vi rejser nye skove i lange rækker. Vi har cirka femdoblet det danske skovareal på 200 år. Og skovene er sikret genplantning og fornyelse. Vi rejser sågar 4-5.000 hektar helt ny skov om året. Hvorfor er skovenes mangfoldige naturindhold så ved at forsvinde? Svaret er simpelt: Effektiv skovdrift. Skovdriftens pris Skovresterne i 1700-tallet var typisk en blandet skov med mange ruintræer og høje stød under nedbrydning, afbidte blomstrende buske, lysninger og sumpstrækninger. Disse er over generationerne ble-

Jordhumle-Svirreflue. Set i Trelde én gang, i 2016. Ellers kun kendt fra Knudsskov på Sjælland. Foto: Frank Lauritzen

Karsten Thomsen med kort over skovene på Treldehalvøen, som Verdens Skove foreslår udviklet til en naturnationalpark af international standard ved hjælp af opkøb og fredningserstatninger.

SKOV & FOLK 3 / 2018

Hvidbåndet Rovflue. Genopdaget i Trelde i 2017, 24 år efter første fund her. Ellers kun kendt fra dele af Gribskov. Foto: Karsten Thomsen

Magisk Slørhat, én af Treldes sjældne slørhatte. Arten findes ellers kun i Almindelille og Staksrode skove. Foto: Jacob Heilmann-Clausen

Pose-Slørhat. Eneste danske fund, fra Trelde. Foto: Foto: Jens H. Petersen

Køllekantarel. Forsvundet fra Danmark på nær ét voksested i Trelde. Foto: Jacob Heilmann-Clausen

vet erstattet af drænede dyrkningsflader med smukke, men monotone bøgeskove, og tætte, ensaldrede plantager af overvejende indførte tømmertræarter. Skovene blev kun endnu mere tætte og ensformige af, at man ophørte med at græsse med kvæg og heste i skovene. Efterfølgende har man gennem generationer tyndet ud i og ”luget” uønskede vedplanter til fordel for de ønskede træarter, så skovdrift har tømt de fleste skove for elm, lind, pil, tjørn, slåen, hæg, rose, vrietorn og mange flere af vore insekt- og fuglerige træer og buske. To århundreders forvandling af skovbilledet får dog ikke alle blomstrende skovlysninger og alle træruiner til at forsvinde som ved et trylleslag. Derfor kan mange arter finde levested enkelte steder i forsømte hjørner.

”Skulle der anlægges en jysk naturnationalpark på 1000 hektar til gavn for biodiversitet i Danmark, ville intet sted være vigtigere.” Kæmpebillen Stor Guldbasse levede endnu i én træruin i 1920 ved Roskilde Fjord. Mellemflagspætte ynglede endnu i ét hul i 1965. Bredfliget Lungelav groede endnu i 1980 på én træstub i Thy. Køllekantarel findes endnu i dag ét sted... Arterne er gode til det, de kan. Men deres chance for overlevelse forsvinder,

når bestandene er blevet små og isolerede. Med ubarmhjertig forudsigelighed forsvinder de over tid. Denne træghed og forsinkelse i arters forsvinden kalder biologer ”uddøen-gæld”: Store forandringer i levesteder gør, at overlevende arter får færre og færre individer og mindre og mindre udbredelse for til sidst helt at uddø. Status quo er ikke nok Indvendingen mod fredning vil typisk være, at ”der ikke er grund til at ændre på noget, for når arterne findes der, har man jo netop gjort det godt nok”! Men status quo er ikke nok. Arterne hænger på længe. Men der skal forbedringer til, hvis deres bestande skal vokse, frem for at svinde bort. Skal vi lykkes med at redde Danmarks biodiversitet i 2020 eller overhovedet, skal der gives plads til de vilde arter. Det er ikke nok at udlægge en bestemt mængde plads af levesteder af hede, overdrev, skove, krat og mose. Pladsen skal gives de steder, hvor der faktisk forekommer flest arter. Og mest bevarelsesværdi får man, når der er mange unikke arter. I fredningssagen ved Trelde ønsker de private ejere ingen begrænsninger. Det kan ingen fortænke dem i. Skovejere har gennem 200 år kunnet gøre, hvad de ville i skoven, så længe der blev dyrket træ og tømmer. Indtil nu er der blevet talt om at lægge bånd på skovdyrkningen, såsom valg af træarter og dræn i skovenes sydlige dele ud mod de enestående kystskrænter.

Den skov, vi skylder verden En frivillig fredning til rene naturformål af samtlige 640 hektar privatejet skov i Trelde ville udløse mindst 87 mio. kroner til cirka 70 ejere. Mere, hvis skovparter opkøbes eksempelvis af kommunen eller af en naturfond. Sådanne beløb svarer til, hvad der er brugt på flere sørestaureringer, og naturgevinsterne er større. I Sverige køber staten ofte ejendomme op, når man vil udlægge store naturområder. Så lægger man 25 procent oven i ejendommens vurderingspris. Vi kunne gøre det samme. Trelde har national betydning. Skulle der anlægges en jysk naturnationalpark på 1000 hektar til gavn for biodiversitet i Danmark, ville intet sted være vigtigere, givet de mange unikke og sjældne arter i området. Foreløbigt arbejder Danmarks Naturfredningsforening på at rejse forslag om fredning, hvor en bræmme langs kysten friholdes for hugst, og der lægges nogle begrænsninger på driften i den øvrige skov. Derfor en opfordring til, at alle ser sagen i et langt større perspektiv end nogle små justeringer af skovbruget langt kystskrænterne. Verdens Skove foreslår, at der gøres en national indsats for over tid at udvikle Trelde til en 1000 hektar stor naturnationalpark af international klasse. Det er den skov, vi skylder verden!

•

3 / 2018 SKOV & FOLK

Vinteren står for døren, men det er ingen grund til at blive indenfor. Den danske vinterskov gemmer på smukke og eventyrlige naturoplevelser. Biolog Rikke Vedel Nielsen guider dig til nogle af dem her.

Dør alle insekter om vinteren? Vinter, frost og minusgrader bliver ikke forbundet med et rigt insektliv – og med god grund, da mange insekter dør, når vejret bliver for koldt. Nogle arter har dog på fantastisk vis tilpasset sig ved at producere en form for frostvæske, som indeholder glucose- og glycerolmolekyler. Molekylerne sænker vandets frysepunkt i kroppen og insektet undgår derfor at fryse ihjel. Larven af natsommerfuglen Kanelbjørn er ét af de insekter, der producerer frostvæske og det er derfor ikke ualmindeligt at se den rødbrune behårede larve kravle rund på sneen en mild vinterdag.

NATUREN NU Natuglens tuden ”Tuder uglen i december bliver det en streng vinter” lyder et gammelt vejrvarsel – men hænger det nu virkelig sådan sammen? For uglerne tuder i december uanset vind og vejr. I vinterhalvåret er det nemlig uglernes tid til at sikre territorium og danne par. Det gælder specielt Danmarks mest udbredte ugle, natuglen. Ved mørkets frembrud sidder natuglehannen med sin rødbrune fjerdragt og store sorte øjne og tuder i håb om at tiltrække en mage. Natuglerne er monogame, hvilket betyder, at når natugler først har dannet par, bliver de sammen resten af livet.

SKOV & FOLK 3 / 2018

Nisseskæg i vinterskoven I december – februar gemmer den danske vinterskov på dette fantastiske naturfænomen: Håris, eller nisseskæg. Under helt specielle vejrforhold, hvor en fugtig vinternat med regn bliver afløst af frost, kan små vatlignende totter af is titte frem fra døde grene og stammer. Fænomenet opstår i samspil mellem vejret og svampen Exidiopsis effusa, der gør isen i stand til at forme sig i et mønster af tynde tråde. At finde nisseskæg kan være en udfordring, da man skal have øjnene og vejret med sig. Men et godt udgangspunkt er at lede efter vådt dødt træ i løvskove efter en nat med frost.

Flere gode idéer? Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til le@verdensskove.org.

Lækattens vinterforklædning Vinterens overlevelsesstrategier er mange blandt Danmarks pattedyr. Nogle går i dvale, andre sover vintersøvn og nogle skifter til vinterpels. Lækatten skifter som det eneste danske pattedyr farve på sin pels. Den har en lysebrun sommerpels, mens den om vinteren skifter til en tykkere, helt hvid vinterpels. I vintre med meget sne kan den hvide pels være utrolig smart og camouflerer lækatten, når den går på jagt i snelandskabet. Men i milde vintre uden sne kan pelsen være direkte livsfarlig for lækatten, da den er meget nem at få øje på for skovens andre rovdyr. 3 / 2018 SKOV & FOLK

HELT VILDT Anmeldelse: Den engelske dyrelæge, filosof og jæger Charles Foster har hele sit liv drømt om at blive til et dyr. Han har derfor forsøgt blive til en grævling, odder, ræv, kronhjort og mursejler. Eksperimentet var i det store hele en fiasko men i det mindste kom der vildt underholdende naturformidling ud ad forsøget.

Af cand.mag. Nikolai Lang

er sker noget inden for naturformiling i de her år. Den gamle naturformidling var andægtig, distanceret og behandlede naturen som en slags kirke, som man skulle behandle med åndrig, stille respekt, mens man beundrede skabelsen. Til naturudsendelser var der altid Brahms eller anden højtidlig klassisk musik, biologen der viste en rundt i naturen, var altid alvorlig grænsende til det selvhøjtidelige, og pointen var altid noget med, at vi er små og naturen er stor. Men i de senere år er der kommet meget mere vildskab i naturformidlingen. I Danmark har personligheder som Morten DD gjort det samme med naturformidling som Sex Pistols gjorde ved rockmusikken: Givet den et ordentligt skud rå energi, der flænser og flår alle forestillinger om andægtighed i stykker. Det er der dels faglige grunde til. Den nye naturformidling handler mindre om prægtige, ikoniske dyr, vi kan spejle os i, og mere om at forstå store, myldrende makroøkologiske sammenhænge, med alt hvad det indebærer af død, råd, lort og vildskab. Dels er der også en mere psykologisk grund, som er, at tiden ikke har tålmodighed til respektable autoriteter, der belærer os om naturens hemmeligheder. Tiden vil have håndholdt vildskab med formidlere, der sætter sig selv på spil. Masser af regnorme Charles Fosters bog ”Mit liv som dyr” er et udtryk for denne tendens. Men Foster er 24

SKOV & FOLK 3 / 2018

stadig mere vild end de fleste. Han prøver helt konkret selv at blive til et dyr for at forstå naturen bedre. Hans projekt starter tidligt i hans liv og strækker sig gennem mange år, og bogen er bygget op af fem kapitler, der hver skildrer et dyr, som han har forsøgt at blive. Han lægger ud med samme indgangsbøn som enhver biolog, der vil beskæftige sig med dyrs bevidsthed: Det er forbudt at tillægge dyr menneskelige egenskaber eller menneskeliggøre dem. De skal forstås på deres egne præmisser. Foster har klart det tætteste forhold til grævlingen og det er derfor også langt det længste kapitel. Fosters metode er, at undersøge meget grundigt, hvordan dyret sanser, bevæger sig, fouragerer og hvordan det i det hele taget forholder sig til verden. Herudfra søger Foster at finde nogle fikspunkter, han kan dele med grævlingen. Grævlingehulen er centralt for grævlinger liv, så Foster må have sig en hule. Foster kan dog ikke kravle ind i en grævlingehule, så han må snyde og graver sig én i en bjergside. Her flytter han ind over en sommer med et af sine seks børn, fordi grævlinger først og fremmest bruger lugtesansen og børn har meget bedre lugtesans, så hans søn må være tættere på at kunne opleve, hvordan en grævling snuser sig gennem skovbunden. Far og søn spiser masser af regnorme - de smager meget forskelligt alt efter årstid og habitat - flytter jord, laver stier i skoven og prøver at blive ét med landskabet.

'Mit Liv som Dyr – et direkte og radikalt syn på naturen' Charles Foster, Gyldendal – set til 149,95 kr.

”Far og søn spiser masser af regnorme - de smager meget forskelligt alt efter årstid og habitat”

Charles Fosters bog er også en slags erindringsbog om et langt liv i naturen som dyrlæge og jæger. Foto: David Higham Associates Ltd

Det lykkes selvfølgelig ikke, fordi et menneske ikke kan blive til en grævling, men undervejs får vi et helt unikt perspektiv på, hvordan en grævling må opleve skoven. Vi lærer om tunneler, der er århundreder gamle, hvordan grævlingen lever inden for et lille bitte område, hvordan deres døde bliver til en del af hulerne og vi fornemmer, hvordan den kender skovens historie på dens veje gennem skoven. Stride oddere Fiaskoen bliver endnu værre med det næste dyr, som Foster prøver kræfter med: Odderen i Devon. Han finder ud af, at han faktisk ikke særligt godt kan lide oddere. De virker så smukke, elegante og graciøse. Men de er nogle maniske ædemaskiner med en galopperende metabolisme, som kun har det næste måltid i hovedet - hvis Forster skulle spise tilsvarende relativt, skulle han spise 88 Big Macs om dagen, når han frem til. Og særlig venlige er de ikke. De flår gerne hul i hinanden og river helt bogstavligt nosserne af hinanden. Foster ifører sig en våddragt og søger at leve i floden om natten, men det er simpelthen for barskt og han må ret hurtigt give op. Men han finder ud af, at en grund til, at odderne er så stride ved hinanden er, at deres habitater er hårdt pressede og ålen, som de elsker at spise, er næsten forsvundet. Derfor opfører de sig super voldeligt over for hinanden. I noget bedre form skriver han om at være en by-ræv. Dette sære erindrings-

”Var det en meget selvhøjtidelig bog ville den være ulæselig. Men heldigvis er Foster meget selvironisk.” kapitel bygger på hans oplevelser som ung mand i Londons East End og rummer nogen utroligt sjove scener, der beskriver, hvad han egentlig siger til poltiet fordi han ligger nøgen og sover under noget pap og spiser gammel pizza ud af en skraldespand. Det spændende her er, hvordan han fremmaler, hvordan London må se ud, hvis vi nu forestiller os, at vi er en meget lydfølsom ræv. Det er intenst og interessant. Tiden i fugleperspektiv Som kronvildt prøver at han lade sig jagte af blodhunde og skifte fra sin sædvanlige plads som jæger til at være bytte. Her er det især beskrivelserne af, hvordan et evigt årvågent kronvildt oplever horisonten, som brænder igennem. Men også her må han give op, fordi han aldrig nogen sinde vil kunne leve sig helt ind i, hvordan det er at være et permanent byttedyr. I toppen af fødekæden som han er med sin bevidsthed. Endelig skifter han pattedyrene ud med fuglen mursejleren - verdens hurtigste dyr. Det giver os bogens mest filosofiske kapitel. Foster søger et nyt perspektiv på naturen og kosmos. Han undersøger

biologen Rupert Sheldrakes ide om at livet i verden har ”vaner”, som ridser baner i evolutionen og dyrets liv. Foster søger derfor at leve sig ind i fuglens vaner og kaster sig ud med hangglider, og undersøger fart, tid og luft som element for livet. VI bliver måske ikke så meget klogere på, hvordan det er et at være en fugl, men vi får nogle meget originale ideer om hvordan tidens hastighed former livet og hvor meget en mursejler egentlig når i sit liv. Skulle mennesker føde en relativt tilsvarende mængde børn, ville vi hver have 128 unger. Var det en meget selvhøjtidelig bog ville den være ulæselig. Men heldigvis er Foster meget selvironisk. Meget af bogen er faktisk ikke så meget hvad Foster selv oplever, men trækker overvejende på hans viden og tanker som dyrlæge, på tonsvis af kognitionsforskning, på filosofisk litteratur om bevidstheden og på iagttagelser af menneskets forsøg på at blive dyr gennem narkotika og åndemanere. Dermed bliver det som alle gode naturbøger en både oplysende men også en stærkt underholdende bog om at være menneske og forholde sig til naturen på en direkte og vild måde.

•

3 / 2018 SKOV & FOLK

GIV EN MÆRKELIG FUGL Hvorfor er det kun de nuttede dyr, der får opmærksomhed? Verdens Skove redder også de mærkelige dyr. Som denne bådsnæbshejre af Carl Christian Tofte, der pryder vores nye regnskovscertifikat. Bådsnæbshejren har et stort og bredt næb og en vild manke. Men hvad der i nogens øjne måske ser mærkeligt ud, er for bådsnæbshejren pragt og livsvigtige redskaber. Den lever i Syd- og Mellemamerikas mangrovesumpe, hvor Verden Skove arbejder med at bevare skoven og dens rigdom af arter. Giv et stykke regnskov i julegave. Se udvalget på shop. verdensskove.org. Pris: Fra 50,- kr.

Let it grow, let it grow, let it grow! Giv gaver, der støtter Verdens Skove - så giver du samtidig livet på Jorden en gave. Du kan vælge mellem smuk kunst, flot design, spændende bøger, film og noget til de mindste. Se de mange julenyheder her og køb dem i Verdens Skoves webshop på shop.verdenskove.org.

MARGAYKILLINGEN OG DEN BLÅ SKRIGEFUGL Årets børneplakat er igen tegnet af Emil Landgreen og igen er den vildt flot. Motivet er en margaykilling (Leopardus wiedii), og blåkronet motmot (Momotus momota). Margaykatten er truet og lever i træerne i Syd- og Mellemamerikas skove. Katten, der er på størrelse med en huskat, kan kravle ned af træer med hovedet først. Den kan nemlig rotere anklerne 180 grader og vende sine bagpoter bagud for at holde fast med kløerne. Den blåkronede motmot (Momotus momota) er en såkaldt skrigefugl. Den kan kendes på dens karakteristiske halefjer og en ugle-lignende lyd. Plakaten måler 500 x 700 mm og passer til en standardramme. Pris: 200,- kr.

”UKRUDT” - EN KOGEBOG MED NORDISKE URTER I Verdens Skove er vi vilde med ukrudt, for hvor ukrudt trives, er der vild natur, og vild natur er godt for dyr og planter. Men ukrudt kan faktisk også spises og tilføre vores mad noget nyt. Prøv selv med denne guide til at spise ukrudt. Bogen er skrevet til dig, der elsker mad, der smager af noget og kan lide at prøve noget nyt. Retterne er enkle og rustikke og lige til at gå til. Så følg snuden og tag med på en gastronomisk sanserundfart i den danske muld. Pris: 269,- kr. 26

SKOV & FOLK 3 / 2018

”PLANTEBASERET GOURMET” – KOGEBOG AF NEEL ENGHOLM Produktion af kød rydder skovene og truer klimaet. Det gør det blandt andet fordi det kræver 20 gange mere plads at producere oksekød end grøntsager. Det er derfor en god ide at spise mere plantebaseret mad. Plantebaseret mad kan sagtens være superlækkert. Hvis du mangler ideer, så find inspiration i ”Plantebaseret gourmet” - en kogebog af kokken Neel Engholm. Med respekt og ynde præsenterer en af Danmarks bedste veganske kokke denne ekstra flotte og velsmagende kogebog. Pris: 200,- kr.

FLOT DESIGN, DER GØR EN FORSKEL Giv design i bæredygtigt træ fra skove i Honduras. Når du giver FSC-certificeret design, så er du med til at bevare de skove, hvor træet kommer fra. AIX er er en designlinje til køkken og bord skabt af designeren Steen Higham. Det er en serie skære-, smøre- og serveringsbrætter i det smukke og modstandsdygtige rosita regnskovstræ. Serien er opbygget som moduler og kan anvendes sammen eller hver for sig. Pris: Fra 99,- kr.

SMUK TAPIR, DER BEVARER TAPIRENS HJEM Bairds tapir er ikonisk for Verdens Skoves arbejde. Den er et truet, planteædende hovdyr, der lever i regnskoven. Designet er skabt af Tobias Jacobsen, som viderefører sin bedstefar Arne Jacobsens tradition for rent og enkelt design. Tapiren er fremstillet af to slags træ fra de skove i Honduras, hvor Bairds tapir lever. Skoven forvaltes af skovgrupper, som Verdens Skove samarbejder med om at skabe en bæredygtig brug af regnskoven. Når du køber denne tapir, er du derfor med til at bevare dens hjem. Pris: 499,- kr.

GIV EN SKØR ØGLE Nyt regnskovscertifikat med grøn basilisk tegnet af Emil Landgreen. Den dagaktive øgle har fået sit kaldenavn Jesusøglen, fordi den kan gå på vandet! Den ser skør ud når den løber på vandet, men det er en ret fantastisk evne, arten har udviklet. Grøn basilisk lever i skov- og vådområder i Costa Rica, Honduras, Nicaragua og Panama, hvor Verdens Skove arbejder for at bevare dens hjem. Giv et stykke regnskov i julegave. Se udvalget af regnskovscertifikater på shop.verdensskove.org. Pris: Fra 50,- kr. 3 / 2018 SKOV & FOLK 27

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

Støt skoven med årets børneplakat til små og store vildkatte Verdens Skoves børneplakat for 2018 er landet: Margay-killingen og den blå skrigefugl af Emil Landgreen. Margaykatten (Leopardus wiedii) lever i træerne i Syd- og Mellemamerikas skove. Katten, der er på størrelse med en huskat, kan kravle ned af træer med hovedet først. Den kan nemlig rotere anklerne 180 grader og vende sine bagpoter bagud for at holde fast med kløerne. Den blåkronede motmot (Momotus momota) er en såkaldt skrigefugl. Den kan kendes på dens karakteristiske halefjer og en ugle-lignende lyd. Red skoven og giv en vild kat i gave på shop.verdensskove.dk.