SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
2
9
.
Å
R
G
A
N
G
·
1
/
2
0
1
2
Tema: Fremtidsperspektiver for dansk natur Beskyt naturen fra computeren Pga. luftfotografering via satellitter har det aldrig været lettere for helt almindelige mennesker at afdække ulovlige naturødelæg gelser.
Vildsvin uden grænser Vildsvin er i stigende grad begyndt at ind vandre til Danmark. En kærkommen gæst mener nogle, andre at vildsvinet ikke er velkomment.
Naturplan DK: Hvad siger partierne? Vi har spurgt landets partier om, hvad de ser som de væsentlig ste udfordringer for naturområdet – her under skov – frem mod 2020.
Verdens vanskeligste valg Debatindlæg om per spektiver, prioriterin ger og politik vedrø rende biodiversitet og arealanvendelse i dansk natur.
Skovødelæggelser i Latinamerika Nyt fra regnskoven med både palmepirater og olieskandale i den helt store skala, hvor også Hollywoods ken disser har bragt sig selv på banen.
Ikke flere rapporter –
handling!
FORSIDEFOTO Jan Kunstmann REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen og Tim Whyte
Så må det efterhånden tynde ud i und
tingsperiode, arbejdede hårdt for en mere
Fire år på posten
skyldningerne for ikke at køre skov frem
ambitiøs skovpolitik, herunder et forbud
På det personlige plan har jeg gennem
i spidsen af indsatsen for den danske
mod illegalt tømmer, FSC-certificering
længere tid spekuleret over mit fortsatte
biodiversitet. Igennem et utal af rapporter
af statsskovene og for implementering af
virke som formand for Verdens Skove og
udarbejdet over de sidste par årtier ligger
den nu næsten glemte naturskovsstrategi.
er efter modne overvejelser nået frem til
Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.
de nødvendige faglige anbefalinger der
Trods det, at selve kommisoriet kun
den konklusion, at jeg ikke genopstiller
Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“
allerede. Vi kender den sørgelige status,
meget perifært omhandler skov, så har jeg
til posten på generalforsamlingen den 28.
HOVEDKONTOR
vi ved hvad der er i vejen, og vi kender
en stærk forventning og stor tiltro til, at
april. Det er altid svært at gå i rette tid,
løsningerne. Der kan ikke skrives noget
netop Jørn kan trække skovene med ind i
for hvornår er det? Jeg har været beæret
nyt, nu er der kun handling tilbage.
en masterplan for dansk naturudvikling.
over at kunne besidde posten i nu fire år.
LAYOUT Jens Raadal TRYK Cool Gray FLYTTER DU?
Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49
FOTO: MORTEN DD
info@verdensskove.org · www.verdensskove.org
Der skal udvikles en ny miljøpolitik for Danmark, og regeringen har med Naturplan
Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00
2020 signaleret visioner for dansk natur de næste 20 år. Se hvad miljøordførerne fra
LOKALKONTORER
landets partier hver især fremhæver som væsentligste udfordringer for naturområdet
Verdens Skove København
– herunder skov – frem mod 2020. Læs mere side 10-11
Senest anbefalede de økonomiske vismænd
Og det i en periode, hvor foreningen har
skove som mest kosteffektive indsatsområ
Ny holdning til Bolivia
udviklet sig på en række fronter og har
de for at bevare biodiversitet. Det var også
En ulykke blev for nylig afværget. Søren
gennemgået store forandringer. Det har
konklusionen på sidste års biodiversitets
Pind, der i sin tid som ”frihedsminister”
været en spændende tid, der har været
var på blåt korstog mod røde regeringer
helt ufattelig lærerig, udfordrende og ikke
bør helt indlysende være øverste punkt på
i udviklingslande, havde besluttet sig at
mindst sjovt for mig. Efter fire år er det
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB
Indhold
symposium i Aarhus. Skov uden skovdrift dagordnen hos miljøministeren, men det er
trække stikket til udviklingsbistanden til
kun rimeligt, at vores forening får sig en
50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden
Du kan beskytte naturen hjemme fra computeren!............................ 4
lige nu uvist, hvordan skovene kommer til
Bolivia. Til alt held er nuværende udvik
ny person på posten, der får mulighed for
Debat om vildsvin uden grænser........................................................ 6
at indgå i den kommende naturplan, idet
lingsminister Christian Friis Bach af en
at prøve sig selv, og herunder byde ind
skov er undladt i Natur- og Landbrugs
anden holdning og har under sit besøg
med nye kræfter, ideer og metoder.
kommissoriet.
i til landet i marts omgjort Pinds pla
Det gør det dog ganske nemt for mig at
ner. Netop i Bolivia får vi rigtig meget
trække mig netop nu, velvidende at vores
Et lys i mørket
udviklingen for pengene, og de danske
nuværende næstformand Nanna B. Thom
Med nedsættelsen af Natur- og Land
programmer har nydt stor anerkendelse.
sen agter at stille op til posten. Nanna, der
brugskommissionen er det i politisk sam
I Verdens Skove kan nu ånde lettet op,
i sin tid i foreningen har haft stort fokus
menhæng blevet til et glædeligt gensyn
hvad angår vores engagement i området,
på strukturer og relationer, har om nogen
Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@verdensskove.org
Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 1 37 32 18 OPLAG
Ambitioner om at beskytte artsrigdommen....................................... 8 Naturperle i DK: Oksbøl Krondyrreservat........................................... 9 Naturplan Danmark: Hvad siger partierne?........................................ 10 Verdens vanskeligste valg................................................................. 12
2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
Palmepirater som ulandsbistand....................................................... 14
ISSN 1396-2043
Da Ecuadors olieeventyr gik i sort...................................................... 16
med det tidligere folketingsmedlem Jørn
og fokusere på udviklingen af vores skov
været personen bag vores voksende antal
Nyt fra Nature Tours.......................................................................... 18
Jespersen på posten som formand for
projekter til glæde for lokalbefolkningen
frivillige og har været linket mellem dem
kommissionen. En mand, der i sin folke
og skovene.
og vores ansatte. En knøv pige fra Skive,
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
som jeg kun kan give min varmeste anbe
Statsministeren, af Carsten Graabæk
www.statsministeren.net
faling til posten som formand. Jeg selv ser frem til en ny rolle i foreningen, for jeg har bestemt ikke mistet gejsten til fortsat at kæmpe for Verdens Skove. Tak til jer derude for alt, I har givet til foreningen i min tid som formand.
Med venlig hilsen
Kristian Jørgensen Formand for Verdens Skove kj@verdensskove.org
2 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 3
Du kan
beskytte hjemme fra naturen computeren! Sådan gør du Hvis du vil hjælpe til med at beskytte
I øverste værktøjslinje under værktøjer
forskellige arealer. Yderlige kan du benytte
• Gå ind på www.arealinfo.dk. På kortet
kan du vælge link til det viste kortud
natur og afdække ødelæggelse af natur
er i direkte strid med lovgivningen. Des
www.flyfotoarkivet.dk, som i dele af landet
zoomer du ind på det område, du vil
snit. Kopier linket, og send det pr.
i Danmark, har mulighederne aldrig
værre er naturbeskyttelse lavt prioriteret
dækker luftbilleder helt tilbage til 1945.
se nærmere på. Gå ikke alt for tæt på
mail til din kommune med oplysninger
være bedre. Arealudviklingen følges
i Folketinget og kommunalbestyrelserne,
Det skal dog understreges, at lovgivnin
til en start, da det kan være godt at
om, hvad du har observeret.
dagligt af satellitter gennem luftfoto-
og beskyttelsen er alene overladt til kom
gen er kompliceret, og hvad der umid
bevare overblikket.
grafering af vores land. Det er altså
munernes biologer. De har brug for ekstra
delbart kan ligne ulovligheder, kan ofte
muligt for dig at afdække ødelæggelse
øjne og din hjælp til at følge udviklingen.
være fuldt lovligt grundet utilstrækkelig
• I venstre side kan du vælge luftfotos
matrikelnummer, som kan findes un
af natur i Danmark hjemme fra compu-
Specielt i de landbrugstunge kommuner,
beskyttelse. Man bør derfor nøjes med at
fra 1995 til 2010. Slå laget til med
der adm. grænser – matrikel. I øverste
teren.
men også i områder med byudvikling og
orientere kommunen om, at de aktivi
beskyttede naturtyper, under naturbe
værktøjslinje vælger du, og du kan
infrastrukturprojekter.
teter, man har registret, muligvis kan
skyttelse. Herefter kan du se, om de
herefter trykke på det pågældende kort
• Det anbefales dog også, at du sender
være ulovlige. Det skal dog ikke holde én
§3-beskyttede arealer fremstår som
og få matrikelnr. samt andre infor
Få klik væk
tilbage. Jo mere information kommunen
natur, eller om de er opdyrkede eller
mationer. De ansvarlige kommuner
Som følge af den intensiverede industria
Den vigtigste hjemmeside til arbejdet
får om, hvad der sker, jo bedre er dens
bebyggede.
kvitterer tilbage og følger op med en
lisering af Danmark forsvinder der årligt i
er www.arealinfo.dk, hvor du kan søge i
muligheder for at gribe ind, enten med
tusindvis af beskyttede og ubeskyttede na
kort og luftbilleder samt se, hvilke former
lovgivningen eller gennem opfordringer
turarealer, og mange af disse ødelæggelser
for beskyttelse, der er gældende for de
til at tage hensyn.
Af Peder Størup fra naturbeskyttelse.dk
• Støder du på et areal, hvor der kan være problemer, så gør følgende:
1995 4 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
afklaring og eventuel besigtigelse.
2004 Satellitfotos: Cowi
Her kan du se et konk ret eksempel på en henvendelse til ko mmunen: Til Esbjerg kommune, Vedr. Naturbeskyttelse Der er observeret aktivi
teter på matrikel X, som kan vær e i strid med lovgivningen. De beskyt tede eng- og mosearealer fremstår opd yrkede. Se link til det pågældende areal. Med venlig hilsen Peder Størup
natur@storup.dk
2010 SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 5
Foto: Jan Kunstman
Vildsvin uden grænser Danske skove er de senere år begyndt at
vil indvandre i Danmark. Spørgsmålet er,
sigt, er udsatte.”Hvis der er svinepest i
frem for et faktisk problem. ”Vildsvinet
vildsvinet vil koste landbruget, påpeger
for at holde trit med bestandudviklingen,
huse en ny gruppe indvandrere. De er
hvordan vi tager imod det, og hvordan vi er
en vildsvinebestand, kan man ikke have
er en hjemmehørende art, der ved en fejl er
Kristian Jørgensen, at vildsvinet til gen
skal der indføres natjagt herhjemme. En
her illegalt, og med et nedskydningspå-
på forkant med det”, udtaler han.
en frilandsproduktion samtidig. Det er
blevet bortskudt i Danmark. Vi skal ikke
gæld vil spare penge på naturforvaltning.
sådan ændring af lovgivningen er imidler
bud hængende over trynen. Der er tale
Ifølge Kristian Jørgensen er vildsvinet
uundgåeligt, at der vil ske en overførsel af
holde vildsvinet ude på grund af poten-
Han taler om vildsom naturpleje: ”Man
tid ikke uden konsekvenser. Vildsvin jages
om indvandrende vildsvin. En velkom-
en hjemmehørende art, der aldrig burde
smitte”, fastholder Jan Dahl
tielle problemer. Vi bortskyder heller ikke
bruger i dag rigtig mange penge på natur-
med rifler, og natlige jagtudflugter vil
men tilflytter, mener naturorganisatio-
være udryddet: ”Nedskydningspåbuddet er
Det er naturligvis forudsat, at der er
kronvildt og råvildt på grund af faren ved
pleje. Vildsvin i det fri vil kunne spare både
betyde flere vådeskud og en større risiko
ner og biologer, der ser vildsvinene som
den dummeste lov, der nogensinde er blevet
sygdom i vildsvinebestanden. At fodre
mund- og klovsyge. Ligesom vi ikke bort-
kratrydder og skovarbejder. Der er tale om
for anskydninger.
en berigelse af artsrigdommen. Land-
indført.”
vildsvinene med vacciner mod smitte er
skyder samtlige af vores andefugle så snart
naturlig selvforvaltning.”
selvfølgelig en mulighed, men det vil tage
fugleinfluenzaen melder sig på banen”,
Ikke velkommen
tid. Endnu mere omstændigt er det at
siger han.
Landbruget er ikke positivt stemt over for
dokumentere, at vildsvinebestanden så
den vilde indvandrer, som både forvolder
rent faktisk er sygdomsfri. ”Med tamsvin
skade på marker og afgrøder. Desuden ses
vil man tage en blodprøve for at undersøge,
De står på den anden side af den dansk-
vildsvinene som en smittekilde, der kan
tyske grænse og tripper for at komme ind.
føre sygdomme som svinepest til tamsvin.
Vildsvinene, der engang var en hjem
Dyrlæge og chefkonsulent hos Landbrug
mehørende art i Danmark, er nu ved at
og Fødevarer, Jan Dahl, peger på de risici,
finde vej tilbage til den danske natur. I
man løber ved at etablere en bestand af
Danmark er der et nedskydningspåbud for
vildsvin herhjemme. Han forholder sig
vildsvin. Vildsvinet betragtes på nuværen de tidspunkt ikke som en dansk art. Der
bruget er knap så begejstret. Det frygter
Vildsvinet er ingen sexet sag Lovgivningen skal laves om
Kristian Jørgensen fra Verdens Skove
Tidligere har man antaget, at en vildsvi
mener, at argumenterne for at holde
Giver naturen et tiltrængt løft
nebestand på dansk grund kunne kontrol
vildsvinet ude af Danmark er et tilfælde
De, der ønsker vildsvinet tilbage i de
leres og begrænses til skovområderne.
af protektionistisk landbrugspolitik, som
hvorvidt der optræder smitte. Man skal løbe
danske skove, udpeger det til en posi
Ifølge arbejdsrapporter udarbejdet på
ikke spiller sammen med den virkelige ver
stærkt, hvis samme metode skal virke for
tiv naturkraft. Ikke alene er vildsvinet i
baggrund af bestande i andre lande,
den. ”At vildsvinet potentielt set er bærer af
vildsvin”, pointerer Jan Dahl.
sig selv en berigelse af artsrigdommen
menes det ikke længere at være tilfældet.
nogle sygdomme, der kan have konsekven-
herhjemme. Vildsvinet gør også plads til
Et kompromis, hvor kun en lille bestand
ser industrielt set, gør det ikke moralsk i
Frygten for smitte er overdreven
andre dyre- og plantearter, der er trængte.
opretholdes, er derfor ikke muligt. Får
orden at skyde det ned, så snart det krydser
Formand for Verdens Skove, Kristian
Den danske natur trænger til et løft, og
vi en lille bestand, så får vi også en stor
grænsen. Man ville så kunne forsvare, at
kritisk til den indvandrende gæst, som han
Jørgensen, vedkender, at det vil få konse
det vil vildsvinet kunne bidrage til, mener
bestand.
afrikanerne bortskød elefanterne, fordi de
ser som uvelkommen i vores samfund.
kvenser for landbruget, hvis vildsvinet får
Kristian Jørgensen: ”Det, vi ser i vores
”Hvis vi går nogle år tilbage, så var troen,
er til fare for det afrikanske landbrug”,
findes derfor ingen opgørelser for, hvor
”Overordnet set må jeg sige, at genintro-
lov at genindvandre. Vildsvinet vil med sin
danske natur i dag, er en strømlinethed,
at vildsvin ikke ville være særligt gode til at
pointerer han.
mange vildsvin der bliver skudt på dansk
duktion af vildsvin i det Danmark, vi i dag
eminente lugtesans og hang til at stikke
der er konsekvensen af, at man de sidste
etablere sig i stort omfang i Danmark. Det
Vildsvinet er måske ikke lige så god til
grund.
lever i, vil ende med at give os nogle meget
trynen i landmændenes afgrøder uværligt
100 år har tænkt i produktivitet. Naturen,
gør sig ikke gældende, når man betragter
at gøre opmærksom på sig selv, som den
store problemer på en lang række områder”,
forårsage markskader. Kristian Jørgensen
og især nogle af de sårbare arter i naturen,
bestande i vores nabolande. Især minder
afrikanske elefant er, men derfor mener
fastslår han.
påpeger, at det er et spørgsmål om at være
har bedst af kaos. Vildsvinet er en god kilde
Tyskland landskabsmæssigt meget om Dan-
Kristian Jørgensen ikke, at vildsvinet er
på forkant med vildsvinenes indvandring.
til forstyrrelser. Det roder i skovbunden, og
mark, og her har man vildsvineflokke, der
mindre bevaringsværdigt: ”Vildsvinet er
for svinepest, der kan koste milliarder. Af Cecilie Thibel Olesen
Vildsvinet kommer Kristian Jørgensen er uddannet jordbrugs teknolog med speciale i miljø og natur
Svinet spreder smitte
”Vi skal lave nogle kompensationsmulig-
det skaber åbne, lyse pladser, hvor der ellers
færdes i parker i Berlin”, udtaler Jan Dahl.
måske ikke nogen sexet sag for den brede
samt formand for naturorganisationen
Jan Dahl udviser bekymring for den
heder der gør, at vildsvinet ikke ødelægger
ville være tilvokset. Produktivitetsmæssigt er
At bestanden af vildsvin er så svær at kon
befolkning, men på den anden side har vi
Verdens Skove. Han hilser gerne vildsvi
skade, som en vildsvinebestand kan
landbrugets indtjeningsmuligheder.”
vildsvinet destruktivt, men naturgavnligt
trollere skyldes, at vildsvin fortrinsvis er
nogle politisk vedtagne målsætninger om
net velkommen tilbage i de danske skove,
forvolde på landbruget. Navnlig økolo
Hvad angår frygten for vildsvin som smit
skaber det en masse nicher, hvor flere andre
nataktive dyr. Om dagen ligger de i skjul
at bremse tabet af artsrigdom i den danske
hvor han er overbevist om, at det vil gøre
giske landbrug og frilandslandbrug, der
tekilde, så mener Kristian Jørgensen, at
arter befinder sig godt.”
og er derfor ikke noget helt let mål at få
natur.”
sit indtog. ”Det er et faktum, at vildsvinet
i forvejen er pressede konkurrencemæs
den er overdreven. Der er tale om frygt
Hvor kritiske røster råber op om, hvad
ram på. Hvis jægere skal have en chance
6 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
ceole09@student.sdu.dk
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 7
Vildsvin som
naturplejer
Generalforsamling nær
naturperle
Lykkes det et vildsvin at krydse grænsen til Danmark, er det med hurtigt at få armene ned af begejstring og søge dække, for der er en pris på dets tryne. Et nedskydningspåbud for vildsvin opretholdes af jægere, der får færden af den illegale indvandrer. (Illustration: Peter Smith/Verdens Skove)
Den danske natur er en grøn ørken.
nu til rådighed for frø, der kan sætte nye
Artsrigdommen er i tilbagegang, og
spirer. En sådan hjælp er især tiltrængt for
der er brug for en udefrakommende
de 1-årige planter samt andre, der ikke er
naturkraft, hvis Miljøministeriets mål-
så konkurrencedygtige i et tæt bevokset
sætninger om at bremse tabet af arter
område.
frem mod år 2020 skal nås. Vildsvinet
Også større plantearter kan få gavn af vild
Kendetegnende for området er at det er
er en sådan naturkraft. Uden vildsvinet
svinet. Et stort egetræ har som bekendt
næringsfattige arealer, der flere steder
til at pleje naturen visner den biologi-
engang været et lille agern. Spiringen af
ske mangfoldighed.
agernet hjælpes på vej, når vildsvinet træ
vildsvinet være med til at overvinde. Med
Den næringsfattige jord giver mulighed
der det et stykke ned i jorden. Egetræet,
sin vandring binder vildsvinet den splittede
for en række lav og mosser. Ved Blåbjerg
der har svært ved at vokse og brede sig i
natur sammen. Vildsvinet vandrer meget
findes egetræer, der er begravet i klitter.
Af Cecilie Thibel Olesen
Af Jan Kunstmann, Verdens Skove I Vestjylland findes et stort sammenhængende areal, der strækker sig fra Tipperne i Nord til Oksbøl øvelsesterræn i syd.
byder på spændende natur.
Danmark, nyder således godt af, at vildsvi
mere end mange andre arter og kan i sin
Enkelte steder ses de oprindelige træer,
Vildsvinet er en oprindelig art i Danmark.
net ynder at søge føde i dets skygge.
pels transportere plantefrø over store af-
bla. skovfyren. I Verdens Skove-regi er
I takt med at agerbruget voksede frem,
Det er ikke blot plantesamfundet, der vil
stande. På den måde sikres samspil mellem
området aktuelt, idet Verdens Skove netop
voksede miskreditten af vildsvinet. Det
blive løftet af vildsvinets tilstedeværelse.
plantearter, der ellers ikke ville kunne nå
har givet input til forvaltningsplanen for
blev mere og mere betragtet som et ska
En række dyrearter vil ligeledes have gavn
hinanden.”
militærets arealer, og i øvrigt er området
dedyr, der var til gene for landbruget. Det
af grisen. ”Når vildsvinet roder jorden op,
gør det stadig den dag i dag.
bliver den udsat for sol, der opvarmer jorden. Den opvarmede jord er god for en lang
Miljøministeriets målsætninger mangler vildsvinet
slået vild natur og domineres af Danmarks
I det 17.-18. århundrede blev vildsvinet fuldstændigt udryddet herhjemme. Siden
række truede insektarter. De lægger deres æg
Efter målsætningerne om bevaring af
jk@visent.dk
hen har naturen betalt for beslutningen
i den varme jord, og deres larver får herved
naturens artsrigdom herhjemme i år 2010
om at bortskaffe vildsvinet. Fraværet af
meget bedre chance for at udvikle sig”,
kuldsejlede, sigter Miljøministeriet i stedet
vildsvinet har kostet den biologiske mang
oplyser Jan Kunstman.
frem mod 2020. Danmarks Naturfred
foldighed et fald i antallet af arter og vil
Vildsvinet er således et godt indspark til
ningsforening og en række andre orga
fortsat gøre det, hvis ikke der sættes ind.
hele fødekæden, idet det går ind og skaber
nisationer gør opmærksom på en række
optimale betingelser for flere belastede
forudsætninger for at Miljøministeriets
arter.
mål 2020 kan indfries.
Vildsvinet er en nøgleart Jan Kunstman er biolog for Verdens
et af de mest åbenlyse områder for storstørste krondyrbestand.
Disse forudsætninger omfatter øget indsats for truede og sårbare arter, og
vigtig brik i det danske naturpuslespil.
Vildsvinet forbinder fragmenteret natur
”Vildsvinet er en nøgleart og et dyr, der ved
Den danske natur får kun lov at brede
og beskyttelse af elementer i naturen,
sin levevis og med sin adfærd er med til at
sig til en vis udstrækning. Naturarealerne
der fremmer artsrigdommen. Indføring
forbedre vilkårene for andre arter.”
er splittet op af landbrug og bebyggelse
af vildsvinebestande herhjemme er en
Vildsvinet har en positiv effekt på naturen
samt store vejnet. Det forhindrer plante-
forudsætning for at nå målene i år 2020.
i kraft af to ting. Det fungerer som en
og dyrearter i at interagere over større
I hvert fald hvis man spørger Jan Kunst
mindre gravko, når det roder rundt i
afstande og er med til at bremse den
man. ”Miljøministeriets mål for forøgelse
Generalforsamling
skovbunden med sin tryne, og så er dets
biologiske mangfoldighed. Vildsvinet en
af artsrigdommen er ikke realistiske uden
Forårets generalforsamling afholdes i weekenden den 27.-29. april
pels tillige et egnet transportmiddel for
del af løsningen på problemet, mener Jan
vildsvinets indsats. Der er for mange arter,
ved Ho Bugt i Marbæk Plantage midt mellem Oksbøl og Esbjerg.
plantefrø. Vildsvinets pels opsamler og
Kunstman. ”En af de store udfordringer
der er afhængige af, at vildsvinet er til stede
Adresse: Hytten Pløk, Øen 60, Marbæk Plantage, 6710 Esbjerg V.
transporterer 10 gange så mange frø som
for bevarelsen af artsrigdommen er, at
i naturen. Uden vildsvinets tilstedeværelse
Tilmelding: kj@verdensskove.org / tlf. 5125 2319. Husk at notere
andre dyrs.
naturen i Danmark er fragmenteret. De
er de her på lånt tid.”
kontaktoplysninger, samt hvor mange du/I kommer.
Under fødesøgning endevender vildsvinet
små naturarealer, som vi har, er meget
jorden, og den jord, der bliver blotlagt, er
langt fra hinanden. Den udfordring kan
Skove. Han forklarer, at vildsvinet er en
8 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
kræver mindre fragmentering af naturen
Se program for weekenden + dagsorden for generalforsamlingen på www.verdensskove.org
ceole09@student.sdu.dk
Fotos: Jan Kunstmann
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 9
Naturplan Danmark:
Der skal udvikles en ny miljøpolitik for Danmark, og regeringen har med Naturplan
Hvad siger partierne?
Danmark 2020 signaleret visioner for dansk natur de næste 20 år, bl.a. med fokus på at forbedre biodiversiteten og sikre større arealer til dansk natur og skov. Vi har spurgt miljøordførerne* fra partierne i Folketinget om, hvad de mener om Danmarks eksisterende miljøpolitik, og hvilke visioner de har for fremtidens danske natur. * De Radikales Lone Loklindt er også blevet spurgt, men har ikke svaret.
Enh
SF
S
V
K
LA
DF
Per Clausen
Lisbeth Bech Poulsen
Torben Hansen
Henrik Høegh
Benedikte Kiær
Villum Christensen
Jørn Dohrmann
1. Frem mod 2020 - hvad ser dit parti som de væsentligste udfordringer på miljø- og naturområdet?
Et af de mest forsømte områder er biodiversiteten. Derfor vil vi arbejde for, at der kommer mere fokus på dette område i de kommende år. Der skal gen nemføres flere initiativer såsom fokus på at øge biodiversiteten, og vi har dette som det vigtig ste formål.
I uprioriteret rækkefølge mener vi, at de væsentligste udfor dringer er: 1) de mangeartede konsekvenser af klimaforan dringerne på økosystemerne, 2) kemikaos’ påvirkning af især reproduktion og 3) biodiver sitet
Vi skal beskytte grundvandet betydeligt bedre, end det sker i dag. Der skal skabes større og sammenhængende naturarealer. Vandløb og søer skal ses som levesteder og spredningskor ridorer for dyr og planter. Sk ovrejsningen skal intensiveres. Biodiversiteten er under vold somt pres, derfor har sikring og udvikling af biodiversiteten meget høj prioritet.
Vi skal videre med aftaler om de handlingsplaner, der er lagt i vores Natura 2000-områder. Især er tilgroning et problem for udviklingen af biodiversi teten.
En af de væsentlige udfor dringer, vi står overfor, er planlægningen og udviklingen på miljø- og naturområdet. Hvordan sikrer vi et fornuftigt og bæredygtigt samarbejde mel lem landbrug og natur, og hvilke politiske tiltag er nødvendige for at bevare både økonomisk vækst og en bæredygtig natur? Dette er et område, hvor partierne kan samarbejde på tværs af de ellers normale ideologiske skel.
Vi ønsker mere ”grøn fornuft” ind i den førte politik og finder, at det er stærkt problematisk, at dansk enegang på miljø- og klima- og energiområdet ofte er symbolsk uden virkning.
DF mener, det ville være godt, hvis vi kunne udnytte resur serne bedre af affald og skaffe vores egen biomasse til vores energi, bl.a. for at undgå syg dom i træer og udnytte vores jord og beskytte vores grund vandsreserver.
2. Den nye vismandsrapport fra det Økonomiske Råd peger bl.a. på, at skov uden skovdrift er det mest kosteffektive middel til at bremse tabet af biodiversitet. Hvilke overvejelser gør dit parti sig for at sikre biodiversiteten i skovene?
Vi skal have registreret og beskyttet de eksisterende skovområder uden skovdrift ef fektivt og etablere flere af disse områder.
SF mener, at der skal være mere urørt skov, og at flere arealer skal udlægges til naturlig suc cession. SF’s Beslutningsforslag om Naturplan Danmark fra januar 2009 er vores udgangs punkt for regeringens arbejde med Naturplan Danmark side løbende med natur- og land brugskommissionens arbejde.
En forøgelse af biodiversiteten kan bl.a. ske gennem en om lægning til naturnær skovdrift. For at sikre biodiversiteten vil det også være nødvendigt at reservere en større andel af skovarealet til ekstensivt drevet biodiversitetsskov samt til urørt skov. Gamle egeskove kan f.eks. udlægges til biodiversitetsskov og sikres med den rette forvalt ning, som fremmer naturvær dierne.
Vi mener at aftalerne med private skovejere er et rigtigt godt værktøj. Men i en tid med begrænsede økonomiske midler retter fokus sig naturligt på de offentligt ejede skove, som må gå foran.
Det Konservative Folkeparti mener, at det er vigtigt, at inden man kommer med større politiske udmeldinger på et så vigtigt område, sørger man for at have drøftelser med de relevante aktører. Det er jeg i gang med nu. Vi ønsker at sikre vores børn og børne børn muligheden for at opleve samme fauna og flora, som vi selv har gjort det.
Vi synes, at man skal satse på eksisterende natur frem for nyetableringer og finder, at især forbedret skovdrift løser mange udfordringer på én gang både ift. mangfoldighed, klima og energi.
At skoven skal drives på den bedste måde, og hvor vi tager hensyn til natur, og at vi kan få biomasse til vores kraftværker.
3. Hvad er dit partis holdning til den nuværende skovpolitik, og synes I, at der er behov for væsentlige ændringer?
Der skal gøres op med det ensidige fokus på produktion, som også præger statsskovene. Der skal etableres flere områder uden skovdrift og lægges mere vægt på naturdrift i andre områder.
Der bør ske en lang række kon sekvensændringer som følge af gennemførelsen af Natur plan Danmark, anbefalingerne (2013) af Natur og Land brugskommissionen og den biomasseanalyse, der forventes at blive aftalt i de igangværende energiforhandlinger.
En meget stor andel af planteog dyrearterne på den danske Rødliste er tilknyttet skov. Ren tabel skovdrift og naturhensyn bør pege i samme retning og understøttes af øgede positive incitamenter. Skovpolitikken skal omfatte følgende indsatser: Skovenes bidrag til at beskytte og fremme biodiversiteten, klimaindsatsen, energiforsynin gen, skovene som rekreative områder for hele befolkningen og skovene som faktor i klima tilpasning.
Vi mener, det er en overvejelse værd, om vi, som i landene om kring os, skal adskille driften og plejen af offentligt ejede skove i et selvstændigt selskab, således at det fungerer uafhængigt af et ministerium. Derudover er det på høje tid, at skovudvalgets anbefalinger kommer frem til politisk beslutning.
Den nuværende skovpolitik trænger til en opdatering.
Vi finder, at der bør kanaliseres midler til skovdrift, og at der bør udarbejdes et tilskudssy stem, som sikrer, at vi får mest miljø for pengene.
Nej, kun små rettelser.
Se også partiernes holdning til Rewilding i Danmark på www.verdensskove.org 10 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 11
Verdens vanskelige
valg
Nu har jeg snart været kratlusker i de meste af mine snart 40 år. Jeg har set Vejle Å blive ført igennem en losseplads, jeg har fanget lokums-
papir og kondomer på krog i Højen Bæk, som er et af landets fineste vandløb, og jeg har fanget sløve regnbueørreder med store bylder.
Men alt dette er en saga blot, fordi man for snart mange år siden valgte at prioritere det danske vandmiljø.
Af Morten DD Hansen, naturvejleder og
egetræer, mens eghjortene og enghvidvin
plads, at de faktisk kan sprede sig uden
ender i den rene
museumsinspektør, Naturhistorisk Museeum,
gen for længst har opgivet ævred. I mange
straks at ende midt ude i en bygmark.
leverpostej
Molslaboratoriet
tilfælde er det arter, som – hvis de først
Hvis naturområder får en udstrækning i
de eksisterende hotspots for
forsvinder – kommer til at bruge århund
størrelsesordenen 10 km på hver led, er
biodiversitet skal der efterføl
I dag er mange jyske åer så rene, som de
reder på at indvandre igen. Naturligvis
der en stor sandsynlighed for, at arterne
næsten kan blive, og mange vandløbsarter
kan man forsøge at genudsætte dem, men
kan spredes succesfuldt inden for området
er i kraftig fremgang. Nu mangler kun
det vil ende i det rene gedemarked, når vi
og faktisk kolonisere nye levesteder. Det
kan spredes. Her udsætter vi en mængde
at Danmark faktisk er et fremragende
de fysiske forhold, som stadig er under al
pludselig skal flytte rundt på dusinvis af
er derfor, at vi stadig finder en rig
græssende dyr i tilpas store tætheder. Når
landbrugsland og derfor lod landbruget
kritik, men de skal nok komme. På land
arter, hvis levesteder er af så elendig kvali
biodiversitet på Mols, i Sø
det først er sket, slipper vi tøjlerne. Så har
dyrke de fremragende jorder uden den
er det en helt anden historie. Jovist, vi har
tet, at det hele alligevel er lige meget.
højlandet, i Gribskov,
vi skabt de bedste forudsætninger for en
store indblanding, ville vi kunne koncen
måneruder, månetorbister
Ingen bliver tvunget ud, men når en ejen
og månevandnymfer. Ud fra
dom kommer til salg, køber staten den op
gende etableres store, sammenhæn gende naturområder, hvortil arterne
og konverterer den til natur. Umiddelbart kan det synes ganske umu ligt at vinde nogen som helst for dette synspunkt. Men hvis vi nu erkendte,
i Thy og en række
vild natur, som vi overhovedet kan tænke
trere indsatsen dér, hvor det nytter noget.
primære krav til tilværelsen er, at man ikke
Ingen tegn på fremgang
andre steder.
os. Vi har dermed gjort, hvad vi kunne,
Landbrug for sig og natur for sig! Hvis
skyder på dem eller forgifter dem. De vil
Det ville være rart, hvis der var tegn på, at
Men i resten af
og vi kan alligevel ikke til tid og evighed
ikke vi er villige til at acceptere dét, ender
naturligvis gerne have redemuligheder, og
nedturen var ved at være slut. At tilbage
landet skal man
pleje hver eneste kantet kohvede i dette
vi med et hverken-eller. Eftersom vi ikke
lidt mad hjælper også på tingenes tilstand,
gangen for vores truede biodiversitet er
søreme ikke flyve
land.
har ret meget andet end landbrug og hjer
men er disse vilkår i orden, indvandrer tra
standset. Men sådanne tegn kan jeg ikke
meget ved siden af
ser. Måske er det godt for friluftslivet
ne og havørn med allerstørste fornøjelse.
få øje på. Naturen er i dag klemt inde i
det lille overdrev på
og for borgernes oplevelser, men det er
Landbrug og natur for sig
det som et ret dårligt alternativ.
Hvis bare jeg havde holdt mig til fiskene
små fragmenter i en stor matrix af ager
1½ hektar, før man er fortabt. Og man
aldrig godt for biodiversiteten. Hvis vi
Det er klart, at store sammenhængende
Selvfølgelig er der også er globalt perspek
og fuglene, ville jeg være en glad mand.
land og bymæssig bebyggelse, og er man
gør klogt i ikke at forlade sit egetræ!
nu erkendte, at staten primært skal sikre
naturområder vil få de erhvervsdrivende
tiv på det her. At vi importerer nærings
Men desværre begyndte jeg for mange år
en truet, specialiseret art i et lille, isoleret
borgerne en række goder, som det frie
til at flippe ud. Skal landbruget evakueres
stoffer i overflod fra troperne, og at
siden at interessere mig for alt det liv, som
naturområde, er man dømt til at dø. Det
Projekt biodiversitet
marked har svært ved at tilvejebringe,
fra det nordlige Vendsyssel, fra Djursland,
tropernes biodiversitet virkelig sparker røv
man kan finde på en tur ud i det danske
eneste åbne spørgsmål er, hvor længe
Det er vi nødsaget til at gøre noget
var vi nået langt. Staten skal ikke produ
fra Søhøjlandet, fra Nordsjælland og det
i forhold til vor egen. Men også her kalder
landskab. Der er planter, svampe, mosser,
processen tager.
målrettet ved, akkurat som man gjorde
cere tømmer, men skal derimod levere
nordlige Bornholm og andre lignende
verden altså på rationelle løsninger og
insekter, edderkopper og lidt indimellem,
Hvis vi skal sikre Danmarks biodiversitet
med vandmiljøet. Et forslag kunne kort
biodiversitet. Men hvordan skal det så ske
steder? Nej, en evakuering kommer ikke
klare prioriteringer, som virker. Selv om
og de har uheldigvis ikke reageret på sam
– dvs. de arter, som er nærmest umulige
og godt være at prioritere arealanvendel
i praksis? Først og fremmest skal vi sikre
på tale. Men hvis vi nu prioriterer, at sta
det ofte indebærer nogle vanskelige valg.
me måde som fisk og fugle. Tværtimod.
at erstatte – skal den have plads. Vi taler
sen med biodiversitet som det vigtigste
den eksisterende natur forstået som de
ten over de næste hundrede år langsomt
Engblommerne er forsvundet fra engene,
ikke om, at Jylland skal lægges øde, men
formål. I dag prioriterer vi ud fra et utal
arter, der befolker naturen. Det vil sige,
opkøber alle landbrugsejendomme i disse
eremitterne forsvinder fra flere og flere
vi taler om, at arterne skal have så meget
af hensyn, således at arealforvaltningen
at der skal laves målrettet pleje af f.eks.
områder, vil det ske ganske gnidningsfrit.
da fået alle de store fugle igen, fordi deres
af ofte modsatrettede interes
ner at leve af på vore breddegrader, synes
mortendd@molslab.dk
Fotos: Morten DD
12 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 13
Palmepirater som ulandsbistand Af John Geary, medlem af Verdens Skove
Palmeproduktionens indtog
og sociale omkostninger forbundet med
at kommunen lagde hindringer i vejen for
Siden 1983 er der forsvundet 60 pct. af
palmeoliedyrkningen.
yderligere ekspansion af produktionen.
skoven i den bufferzone, som ligger op til
Ifølge Agua del Centro Humboldt har kon
Derefter forlod dets repræsentant mødet,
Indio Maiz-reservatet. Det er et stort pres
sekvenserne været et stort tab af biodiversi
inden de berørte parter havde mulighed for
på jorden fra bønder, der ønsker jord, og
tet, afskovning og forurening af vandløb på
at præsentere deres synspunkt.
hvert år bliver en stadig større del af skoven
grund af dårlig håndtering af spildevand og
Et af kritikpunkterne er, at firmaet igennem
fældet for at blive omdannet til landbrug og
brug af giftstoffer.
stråmænd har formået at opkøbe store jord
især kvægopdræt. Tendensen er den, at folk
Ifølge Centro Humboldt bruger palmeolie
områder. Folk, der før var små jordejere,
sælger jorden til palmeoliefirmaet og flytter
firmaet COLPASA forskellige giftstoffer,
arbejder nu for PALCASA under kritisable
ofte ind i selve nationalparken.
blandt andet Kasumin, som EU har forbudt
forhold. Flertallet er løsarbejdere, der tjener
Palmeolieeventyret i Nicaragua tog sin
at bruge. Arbejderne anvender store mæng
få penge uden nogen form for sociale rettig
begyndelse i 1984, da 1.200 hektar blev
der af disse produkter uden nogen form for
heder og uden ret til at danne fagforeninger.
plantet af statsejede virksomheder, og
beskyttelse. Det skader både deres helbred
I de berørte kommuner er manglen på
privatisering i 1990erne førte til en udvidet
og vandløbene i området. Derudover er der
fødevarer tydelig og er begyndt at påvirke
produktion uden nogen decideret analyse
også bekymring over koncentration af jord
fødevaresikkerheden. Det har forårsaget en
af miljøvurderingerne på det nærliggende
og den atmosfæriske forurening forårsaget
stigning i udvandringen til nabolandet Co
Indio-Maiz. Det var imidlertid først i 2006,
af organisk aske, som skabes under afbræn
sta Rica såvel som til andre zoner i landet,
da den nye ejer, palmeoliefirmaet PAL
ding af palmetræernes restdele.
hvilket har ført til en udvidelse af områder,
CASA, fik tilladelse til at udvide området
At produktion af palmetræer er skadelig for
hvor der fældes skov for at dyrke landbrug.
med palmeoliedyrkning til det dobbelte, at
omgivelserne bakkes op af Amaru Ruiz fra
det for alvor fik konsekvenser for naturen
Verdens Skoves partnerorganisation Fun-
Bekæmp palmepiraterne
i El Castillo Kommunen, hvor Indio-Maiz
dación del Río. Han understreger, hvordan
På baggrund af den alvorlige situation har
ligger, såvel som i den bufferzone, der ligger
tendensen til ekspansion af palmeolieplan
byrådet i el Castillo taget forsigtighedsprin
op til parken.
tager alvorligt truer den bæredygtige model
cippet i brug og forbudt ekspansion af det
for produktion, som er implementeret i
opdyrkede område for monokulturer. Man
Palmeoliedyrkning med udviklingsmidler
zonen. Her går det især ud over produktio
har også bedt PALCASA om den nødven
nen af bæredygtigt kakao.
dige dokumentation for at måtte operere i
Hele projektet med udvidelse af palme
“Scenariet er alvorligt. Fundación del Río
zonen, hvilket firmaet har besvaret med et
oliedyrkningen var finansieret af den tyske
har foretaget en grundig undersøgelse af
sagsanlæg mod kommunen. Ifølge el Castil
bank DEG, som er en del af den tyske
situationen og har tydeligt kunne dokumen
los borgmester Rito Jiménez er der også
udviklingsbank KFW. Og det kan undre, at
tere, hvordan dyrkningen af palmeolie på
problemer med manglende skattebetaling.
et projekt med så store både miljømæssige
ingen måde bidrager til udviklingsprojek
Derfor har man annulleret tilladelser til
og samfundsmæssige omkostninger som en
terne i området.”
monokultiver, der blev givet inden skovlo
palmeolieplantage kan kvalificere som ud
Det har ifølge Ruiz resulteret i en migration
ven trådte i kraft, samtidig med at man vil
viklingshjælp med de krav, der almindeligvis
af indbyggere fra El Castillo, der i stedet bo
arbejde med at beskytte skovområder belig
er til bæredygtighed.
sætter sig i selve Reserva Indio Maíz, hvilket
gende ved floden og kontrollere brugen af
Af de 6.000 hektar, som PALCASA dyrker
har alvorlige miljømæssige, sociale og øko
giftstoffer.
palmer på, er der kun foretaget én enkelt
nomiske effekter. Derfor vil Fundación del
Adspurgt om projektet med betaling for
undersøgelse af miljøpåvirkninger, og der er
Río påbegynde en national kampagne for at
miljøydelser, der er igangsat med midlerne
givet én tilladelse til drift på 2.400 af hekta
gøre opmærksom på de skader, COLPASA
fra kampagnen, udtaler Antonio Ruiz, som
rerne. På trods af, at man således har over
og palmeolieplantager forårsager.
er formand for Fundación del Rio, at det
trådt miljøtilladelsen, er der ingen tegn på,
Verdens Skove gennemfører i øjeblikket en storstilet kampagne med titlen Regnskoven er reddet – hvis du vil være med, hvor foreningen arbejder på at rejse midler til skovebevarelse i området omkring Indio-Maiz Nationalparken, der ligger i det sydøstlige Nicaragua nær grænsen til Costa Rica. Kampagnen er efterfølgeren til ara-kampagnen
14 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
fra nogle år tilbage, der også havde som mål at indsamle midler til beskyttelse af skovområder, som blandt andet er levested for den grønne ara-papegøje, men også for jaguarer, dovendyr og søkøer. Begge kampagner har fokuseret på naturbevarelse igennem betaling til lokalbefolkningen for at levere miljøydelser såsom bevarelse af
biodiversitet, beskyttelse af drikkevand samt opretholdelse af skovens klimaregulerende funktioner. Og pengene falder på et meget tørt sted, for Indio-Maiz som naturområde er truet på sin eksistens pga. konvertering af skov til både øget kvægopdræt, tømmerhugst og ikke mindst til palmeolieplantager, hvilket sker i stor stil disse år.
Foto: Verdens Skove
er et vigtigt skridt, men at det kun er en
at opkøbet af jorden stopper. KFW’s kontor
Ingen rettigheder
begyndelse. Der er behov for at udvide ini
i Managua er blevet kontaktet med henblik
Det bakkes op ad medlemmer fra et af
tiativet til at gælde andre lokalsamfund, hvis
på at få afklaret, ud fra hvilke kriterier der
de lokale kooperativer, der på et lokalt
man vil bekæmpe dem, han betegner som
blev givet tilladelse til projektet samt for at
borgermøde kunne berette, at de kemiske
”palmepirater”.
høre, om man havde reevalueret projektet.
stoffer, der benyttes under processen, bliver
De frivillige i Verdens Skove kan altså se
Banken har endnu ikke ønsket at svare.
overført til kakaotræer, hvilket betyder, at
frem til, at regnskoven endnu ikke helt er
kakao derfor ikke længere kan sælges som
reddet.
Alvorlige konsekvenser
organisk produkt med stort indtægtstab
Som med palmeolieprojekter andre steder
til følge. COLPASA deltog også i mødet,
i verden har der været store miljømæssige
men brugte tiden på at beklage sig over,
jbg8250@yahoo.com
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 15
Da Ecuadors olieeventyr
gik i sort
Yasuní National Park i Ecuador be-
stort på alle miljøhensyn. Blandt andet
hundredetusinder af nybyggere til områ
sten uddøde. Deres eksistens er bygget op
menterer for, at man ikke har noget
tegnes af fagfolk som det område i
skulle Texaco have dumpet næsten 70
det tiltrukket af gratis jord og løfter om
omkring bæredygtig udnyttelse af regn
ansvar for forureningen i Amazonas,
oliereserverne i nationalparken sva
verden med størst biodiversitet. På en
millioner liter giftigt affald samt efterladt
arbejde. De fældede en del af skoven for
skovens ressourcer, og når livet omkring
samt at Texacos aktiviteter var i overens
rende til mindst halvdelen af værdien af
enkel hektar har fundet lige så mange
hundredvis af åbne grave med farligt, sort
at opdyrke jorden, hvilket tvang indfødte
dem forsvinder, forsvinder de også.
stemmelse med datidens praksis. Hertil
det beløb, som man regner med landet
træarter som i hele Nordamerika, og af
olieslam.
folk til at flygte længere ind i skoven.
er holdningen den, at der ikke er noget
ville kunne tjene ved at udvinde olie i
gode grunde har parken af UNESCO
”Det er en retfærdig dom, men kun en del
Hertil ligger området kun ca. 15 km væk
Regeringens ansvar
”bekræftende” bevis på negative sund
Ishpingo-Tambococha-Tiputini-olie
fået status som verdens biosfære reser-
af vores kamp, og vi vil blive ved med at
fra grænsen til Colombia, og udviklingen
Den ecuadorianske regering bærer sin del
hedseffekter forårsaget af olieudvindin
feltet. Det svarer ca. til et beløb på 350
vat. Foruden den store biodiversitet
kæmpe, indtil man har udbedret ødelæg
har også bidraget til at bringe bragt nar
af skylden for miljøkatastrofen. Oprin
gen i området.
millioner dollars om året. Da oliefeltet
huser reservatet også den amerikanske
gelserne. Vores kamp er for livet, for ret
kosmuglere, paramilitære og snigmordere
deligt indgik Texaco i et konsortium
Dog har Chevron, som er USA’s tredje
indeholder ca. 850 tønder råolie, er det
oliegigant Chevron, hvis aktiviteter
færdighed”, fortæller Humberto Piaguaje
herfra til området.
sammen med det nationale olieselskab.
største olieselskab, også juridiske proble
godt 450 millioner tons kulstof, der ikke
gennem 20 år har haft store, negative
fra secoya-folket, der lever i og omkring
Regeringen var bekendt med Texacos
mer andre steder. Således har selskabet
vil blive udledt.
konsekvenser for naturen samt huaora-
de berørte områder.
Oliens konsekvenser
praksis med at pumpe det tiloversblevne
udsigt til en straffesag og bøder på op til
ni-folket og andre stammer, der lever i
“Intet beløb i verden kan tilbagebringe
Retfærdigvis skal det også nævnes, at
vand fyldt med tungmetaller tilbage i små
11 milliarder dollars i Brasilien for neg
Dystre fremtidsudsigter
selvvalgt isolation i Ecuadors regnskov.
de liv og de skader, som forureningen har
olieudvindingen også har haft positive
grave, i stedet for at pumpe det dybt ned i
ligence under drift. Chevrons forståelse
Iniciativa Yasuní-ITT er blevet accepteret
Det koster nu Chevron en rekordstor
forårsaget. Dette beløb er ikke nok til at
konsekvenser for Ecuador, hvor BNP per
undergrunden i særlige brønde, som man
af egen rolle samt ansvar opsummeredes
af regeringen og senere modtaget med
bøde på 18 mia. dollars.
udbedre alle ødelæggelserne. Husk på, at
indbygger blev fordoblet i løbet af de
f.eks. gør det i USA. Den fremgangsmåde
meget godt af en lobbyist i Washington
interesse af prominente navne såsom
man ødelagde vandet, livet og jorden, og
første år, efter at olien blev fundet. Fattig
har ifølge en beregning sparet firmaet
DC, der til ugebladet Newsweek udtalte
Leonardo di Caprio og Bill Gates.
at mange mennesker døde. Derfor mener
dommen er også blevet betydeligt redu
5 milliarder dollars. Texaco overtrådte
sig om sagen i Ecuador: “We can’t let
Imidlertid er der frygt for, at aftalen
vi, at man skal genoverveje beløbet,”
ceret. Imidlertid har de skadelige effekter
heller ikke ecuadoriansk lov, idet der ved
little countries screw around with big
kan føre til pres for at åbne nye områ
Det var en historisk dag, da dommer Ni
supplerer Luis Yanza, koordinator for for
for sundheden været meget store. Blandt
påbegyndelsen af olieudvindingen i praksis
companies like this!”
der for olieudvinding i Ecuador, hvor
colas Zambrano fandt Chevron skyldig i
eningen Gruppen af Påvirkede af Texaco.
andet kan nævnes, at risikoen for at dø af
ingen reelle miljølove var. Da Texacos
Af John Geary, medlem af Verdens Skove
tionale samfund for ikke at udvinde
halvdelen af eksportindtægter og en
kræft i olieområder er mere end dobbelt
andel af ejerskabet udgjorde 37 pct., gik
Penge for naturbevarelse
tredjedel af skatte indtægter stammer
år, hvor Texaco (senere opkøbt af Chev
Ødelæggelse af et regnskovsområde
så stor i området sammenlignet med tal
virksomheden kun med til at rydde 37
På grund af nationalparkens eneståen
fra olie. Derudover har regeringen
ron, red.) drev olieudvinding i Yasuní
Området bestående af regnskov var kun
lene for hovedstaden Quito. Hertil er der
pct. af gravene op, selvom Texaco var an
de natur er der mange, der har interesse
indgået en låneaftale med Kina, der in
National Park i Ecuador. Dommeren
beboet af indianske folk, da Texaco i
påfaldende mange ufrivillige aborter og
svarlige for infrastrukturen ved udvinding
i, at man undgår, at olieudvinding forår
kluderer en forpligtigelse til at levere olie.
dømte Chevron til at betale 18 milliarder
1967 opdagede, at der var store petrole
børn født med fødselsskader.
samt transport af olien. Ifølge den ecua
sager yderligere ødelæggelser. Af samme
Denne aftale lyder ifølge Amazon Watch
dollars for skaderne forårsaget, hvilket er
umsreserver gemt tre km nede i jorden.
dorianske NGO, Acción Ecologica, var
grund præsenterede miljøgrupper i 2007
på 4½ millioner tønder om året. Indfødte
den største kompensation nogensinde for
Den tætte jungle blev hakket igennem,
Forklaringen hertil skal med stor sand
skaden 10 gange værre end for Horizon-
den såkaldte Iniciativa Yasuní-ITT, som
ledere fra Ecuadors Amazonian lavland
miljøforurening noget sted i verden.
og der blev opført en vej og en lufthavn.
synlighed findes i, at affaldsstoffer fra
udslippet i Den Mexicanske Golf, hvilket
går ud på at etablere en urørlig zone i
har på den baggrund anmodet regeringen
Dommen var afslutningen på en sag,
Opbygningen af infrastruktur har, som i så
oliepumpestationer og spildevandsbassiner
var en kæmpe mediebegivenhed.
Yasuni National Park, hvilket faktisk blev
om at droppe planer for at auktionere
der havde varet siden 1993, hvor en
mange andre jungleområder, haft meget
føres ud i vandløb, som lokalbefolkningen
erklæret af præsident Mahuad tilbage
21 koncessioner nær grænsen til Peru for
gruppe ecuadorianere besluttede sig for
skadelige konsekvenser. I årtiet efter, at
drikker af. Resultatet er – foruden døde
Juridiske problemer
i 1998. Til gengæld kræver Ecuadors
olieudvinding.
at anlægge sag mod Texaco for at have set
man begyndte at asfalterede veje, flyttede
kreaturer og fisk – at flere stammer er næ
Chevron benægter alle anklager og argu
regering en kompensation af det interna
miljøforurening i løbet af de mere end 20
16 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
jbg8250@yahoo.com
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 17
Foto: Louise Maria Skotte Møller Foto: Louise Maria Skotte Møller
Foto: Louise Maria Skotte Møller
Ukendt fotograf
Ny medarbejder i Nature Tours
for at lære på andre måder end gennem
hele min opsparing. Hvad jeg kommer
Kommende informationsmøder
I april overtager Carsten pladsen fra Sidse i
bøger.” Men samtidig er den grønne
hjem med fra denne rejse, kan ikke gøres
København: 14. april og 2. juni
Nature Tours. Han har en faglig baggrund
økonomi og det grønne forbrug for alvor
op i penge.” Louise er på et halvt års
Aarhus: 12. maj og 30. juni
inden for oplevelsesøkonomi, iværksætteri
kommet på den politiske dagsorden, så der
eventyr i Latinamerika. I oktober tog hun
Kom og hør nærmere om dine muligheder
og turisme og har samtidig været vidt om-
er stadig mange potentialer i konceptet.
fra det danske efterår mod varmere him-
for at lære spansk, og få Latinamerika ind
kring med rygsækken i Latinamerika. Han
Afslutningsvis siger den nye Nature Tours
melstrøj. Første stop var Costa Rica, hvor
under huden. Læs mere på:
glæder sig meget til at give sig i kast med
medarbejder: ”Sagen er stadig ekstremt
hun startede på sprogskole i San José. Ef-
www.naturetours.dk/kom-til-infomøde
Nature Tours, da konceptet efter hans
vigtig, og jeg tror, at danskerne - unge
ter to hektiske uger ventede det stille liv i
mening stadig er yderst værdifuldt både
som mere erfarne - stadig gerne vil opleve
selskab med havskildpadder, delfiner, araer
for den rejsende og for regnskoven. ”At få
den fantastiske natur i Latinamerika og
og alle de dyr. I december nåede Louise
Mød hjemkomne Nature Toursrejsende
indsigt i sagen omkring bevarelsen af regn-
give en frivillig hånd med i arbejdet for at
til Guatemala, hvor hun i Antigua gik på
Som noget nyt deltager frivillige, der har
skoven gennem oplevelsen af den, holder
bevare den.”
sprogskole og derefter tog på ARCAS
rejst med Nature Tours, i informationsmø-
Petén, som er et projekt der arbejder med
derne. Dermed får du mulighed for at høre
stadig 100 procent”, siger Carsten, der
Ukendt fotograf
Foto: Line Hindborg
samtidig nævner udfordringen omkring
Et lille glimt af et stort eventyr
rehabilitering af dyr. I april vender hun
om deres oplevelser, få gode tips og få svar
det efterhånden hedengangne sabbatår.
”Jeg er så taknemmelig for alle de ople-
hjem med rygsækken fuld af oplevelser,
på dine spørgsmål fra frivillige, der har været
”De unge bliver tvunget til at gå hurtigere
velser, jeg indtil videre har fået. Jeg kan
som hun med glæde vil give videre.
netop dét sted, du enten overvejer - eller
og hurtigere gennem uddannelsessyste-
ikke komme i tanke om en bedre måde
Du kan læse meget mere om Louises
har planlagt - at tage hen.
met, og det ansporer ikke ligefrem til at
at udnytte mit sabbatår på. Så er det lige
oplevelser i Costa Rica og Guatemala på:
tage en meningsfuld pause efter gymnasiet
meget, om jeg kommer hjem og har brugt
www.naturetours.dk/front/blog
Foto: Louise Maria Skotte Møller
Foto: Line Hindborg
Foto: Louise Maria Skotte Møller
18 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012
SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2012 · 19
Verdens Skove Odensegade 4b Postboks 5102, 8100 Århus C
ID-Nr.: 47979
Det klimavenlige køkken HURTIGE UKRUDTSPIZZAER
UKRUDTSPESTO
5 stk. økologisk tortillabrød,
3 dl små skvalderkål
eller flere tørre brødskiver, der trænger til at blive brugt
1 dl mælkebøtteskud
3 dl færdig ukrudtspesto (se opskrift)
2 dl brændenældeskud
2 forårsløg med top
1 dl klippet purløg
10 stk. soltørrede tomater
Ca. 2 dl koldpresset olivenolie
100 g sorte oliven (eller kapers)
Ca. 1 dl solsikkekerner
100 g revet ost
Saften af ½ citron, evt. lidt af skrællen
Oregano/merian
Salt og peber
Udsten oliven, og skær dem i passende stykker. Skær forårsløg i
Alt grønt vaskes grundigt. Brændenælde
halvmåner. Skær soltørrede tomater i strimler. Smør tortillabrø
skuddene overhældes kort med kogende
dene/brødskiverne med ukrudstpesto og kom oliven, tomat og
vand. Blendes i foodprocessor og smages til.
forårsløg derpå. Drys med ost og tørret oregano. Bag ved 200 grader til osten er smeltet og tortillaen er sprød.
Fotos: nilshenrik.dk
Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, under viser og økologisk omlægningskonsulent og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. I 2010 udgave hun bogen ”Øko logiske Fodspor på Køkkenbordet, - sundhed, miljø og klima i én mundfuld”. Se www.lisef.dk og www.tritla.com