Skov&Folk M
e
d
l
e
m
s
b
l
a
d
f
o
r
V
ERDE
N
S
S
K
O
V
E
·
3 2 .
å
r
g
a
n
g
·
1
/
2
0
1 5
Tema: Fauna Når naturens tomme pladser fyldes igen
Livets største eksperimentarium
Regnskovens jagtede konge
Elg og bison skal genskabe den natur, vi mistede
Derfor er skoven hjemsted for jordens rigeste dyreliv
Fascinerende, farlig og forfulgt: Mød jaguaren
Naturperle: Rocky Mountain Nationalpark På ekspedition til storslået natur og vildt dyreliv
På jungletur som brøleabemor Katrine fik sit livs oplevelse som ”papmor” for fire abeunger i Guatemala
Forsidefoto Volodymyr Burdiak REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Signs & Wonders TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ Hovedkontor Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00
Foto: Rune Engelbreth Larsen Ulvens genkomst har skabt stor debat i Danmark, men den er ikke den eneste art, der er på vej tilbage til den danske natur efter lang tids fravær. Også elge, bisoner og bævere har fået en chance til for at genskabe noget af den rige natur, vi har mistet. Læs mere på s. 10
Lokalkontorer Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. basis-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
Indhold Livets største eksperimentarium....................................................... 4 Regnskovens jagtede konge.............................................................. 6 Verdens Skove sikrer jaguarhabitat i Nicaragua................................. 8 Regnskovsikoner .............................................................................. 9 Når naturens tomme pladser fyldes igen........................................... 10 Naturperle: På ekspedition i Rocky Mountain National Park ............. 13 Genopdagelsen af den danske natur ................................................. 16 På jungletur som brøleabemor........................................................... 18
www.statsministeren.net
Kom til forårets generalforsamling i Verdens Skove! Sæt kryds i kalenderen: I weekenden fra den 8.-10. maj er det tid til den vigtigste – og sjoveste - af årets to generalforsamlinger i Verdens Skove.
Vær med til at vælge den nye bestyrelse,
1. Valg af dirigent og referent
Deltagelse er gratis for medlemmer i
sæt dit præg på Verdens Skoves fremti-
2. Formandens beretning
Verdens Skove, dog opfordres der til en
dige arbejde, og få samtidigt en hyggelig
3. Godkendelse af regnskab
frivillig brugerbetaling på omkring 200 kr.
weekend i godt selskab og naturskønne
4. Valg af formand
for at dække omkostningerne.
omgivelser ud af det.
5. Valg af næstformand
Tilmeld dig allerede i dag hos bestyrelses-
6. Valg af fem øvrige bestyrelses
formand Suzanne Ryding Rosenkilde på
Selve generalforsamlingen holdes lørdag
medlemmer og suppleanter
den 9.maj og foregår denne gang på
7. Indkomne forslag
Møgelø i Midtjylland.
8. Eventuelt
sn@vverdensskove.org. Vel mødt!
Ud over de rekreative aktiviteter og det sociale samvær, har generalforsamlingen følgende formelle dagsorden: Ture i smuk, dansk natur er en vigtig tradition til Verdens Skoves generalforsamlinger. Foto: Rune Engelbreth Larsen
Skoven er mere end en stak træer Hvad er en skov?
af den. Påvirker man dyrelivet i skoven,
i deres naturlige habitat. Mange af os føler
Det lyder måske som et lidt fjollet spørgs-
forandres også landskabet – og omvendt.
et tættere ”slægtskab” med dyr end med
mål, eftersom de fleste af os nok mener at
Ændrer vi skovens landskab eller vege-
planter. De ligner os mere, og de fleste,
have ret godt styr på, hvad en skov er. Det
tation – som det eksempelvis sker, når vi
der har haft kæledyr, har oplevet, hvor
er et sted med en masse træer, hvor der
anlægger ensartede plantager eller dræner
mange følelser dyr kan vække i én. Dyr er
er grønt og… ja, hvad egentlig mere? Er
skovområder for vand til fordel for tøm-
som en slags naturens ambassadører, der
skov vitterligt bare dét – en stak træer?
merproduktion – så har det en fundamen-
kan minde os om, at vi ikke er alene på
For os i Verdens Skove er skov meget
tal effekt på dyrelivet.
planeten men deler den med en hel ver-
mere end det - selvom træerne bestemt er
Det er denne helhedsforståelse af sko-
den af andre levende væsner, der fortjener
en vigtig del af skoven. En rigtig skov er
ven som et komplekst og mangfoldigt
vores omtanke og respekt.
for os et skatkammer af liv. Et komplekst
økosystem, som Verdens Skove i mange år
Jeg håber, at du vil lade dig fascinere af
økosystem, hvor en stor mangfoldighed
har arbejdet for at gøre til en del af dansk
naturens ambassadører i dette blad, hvor
af dyr og planter trives i et fint netværk af
naturforvaltning. Og det er samme forstå-
vi udforsker lidt af det rige dyreliv, der gør
gensidig afhængighed og berigelse, der er
else, som har drevet vores arbejde for at
skoven til meget mere end en stak træer –
et resultat af tusinder eller endda millioner
bevare regnskovene i Latinamerika.
både i de tropiske regnskove, i Nordame-
af års tilpasning.
Én ting er at forstå den store sammen-
rikas vildnisser og herhjemme i de danske
Skovens fascinerende dyreliv, som vi
hæng i økosystemer. Noget andet er at
skove.
vil stille skarpt på i dette nummer af
komme tæt på og lære skovens dyr at
Suzanne Ryding Rosenkilde,
Skov&Folk, er meget mere end bare
kende på nært hold. Lade sig fascinere af
formand for Verdens Skove
”fyld” i skoven. Det er en integreret del
dem og af deres helt særegne måde at leve
sn@verdensskove.org
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 3
Livets største
eksperim e Skoven er uden sammenligning den naturtype, der på globalt plan rummer flest dyrearter. I de tropiske regnskove alene findes formentlig over halvdelen af jordens arter. Det er et af videnskabens mysterier. Af Michael Stabell, biolog og frivillig i Verdens Skove
I Sydamerikas regnskove lever hærmyre-
ven er en af de ældste naturtyper, og den
Regnskoven er også i stand til selv at
arten Euiton dulcius. Myrearten lever i et
lange kontinuitet har gjort det muligt for
påvirke klimaet, fordi den virker tempera-
kastesystem; blandt andet har den en særlig
en masse arter at udvikle sig her igennem
turregulerende og danner sin egen nedbør,
kaste af soldatermyrer. Og på disse specifik-
tiderne.
så den er sikret en konstant fugtighed året
ke soldater-hærmyrers ben (bagbenene, vel
Kontinuiteten er også et udtryk for træernes
igennem.
at mærke) lever en helt bestemt mideart,
utroligt succesfulde design, og skov er
Disse konstant gunstige vilkår med rigelige
der ikke findes nogen andre steder i verden
den naturlige vegetation for store dele af
mængder af lys, varme og livsvigtigt vand,
end netop her - på bagbenene af soldaterne
kloden. Denne enorme udbredelse i tid og
gør at der er tilgængelige ressourcer året
blandt de sydamerikanske hærmyrer af
sted er en del af forklaringen på den store
rundt - hvilket igen kan have været medvir-
arten Euiton dulcius.
diversitet, fordi den har givet evolutionen så
kende til den store grad af specialisering, vi
Bizarre eksempler på ultra-specialiserede
meget desto mere at ”eksperimentere” med.
ser i de tropiske regnskove.
verdens skove, især i de tropiske. For-
En plads i solen?
Nichebonanza
skerne regner med, at der findes adskillige
Skovens lange historie er en af de klassiske
Betragter man store skovområder, så vil
millioner af arter i regnskoven. Og også
forklaringer på det mangfoldige dyreliv
man støde på store forskelle i landskabsfor-
herhjemme i Danmark finder man det rige-
i skoven, men flere faktorer formodes at
mer, jordbundsforhold, nedbørsmønstre
ste dyreliv i gammel urørt naturskov. Hvad
spille en rolle.
og andre forhold. Denne variation bliver
kan være forklaringen på denne fantastiske
Ser man specifikt på de tropiske regnsko-
øget endnu mere af de mange forskellige
specialisering og diversitet?
ve, er den massive solindstråling vigtig.
træarter, deres forskellige aldre og af de
livsformer som disse er der utallige af i
Den betyder nemlig, at der er store
mange levesteder, som epiphyter, mosser,
150 millioner år undervejs
mængder energi til rådighed til planter-
laver og døde træer byder på.
For at forstå skovens artsrigdom er det
nes fotosyntese og hele den fødekæde,
Kombinerer man dette med træernes stør-
vigtigt at forstå skovenes historie. Sko-
der bygger oven på den.
relse og deres komplekse form, står man
4 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
m entarium Vidste du… • I nogen regnskovsområder skønner man, at der lever 18.000 forskellige arter – alene af biller. • 65% af Danmarks truede arter er tilknyttet skov. • I dag er omkring en tredjedel af Jordens landområder dækket af skov.
skov er i kolde perioder blevet isoleret på
art blander sin egen særlige kombination
fordelagtige steder, for så senere, under
af eksotiske ingredienser for at tiltrække
mere gunstige klimaforhold, igen at smel-
hunner. Nogle arter har brug for duftstof-
te sammen til større, sammenhængende
fer fra en særlig gruppe af orkidéer, der er
skovområder. Det har betydet, at mange
gået til ekstremer for at sikre sig, at bierne
bestande i perioder har været isolerede
”betaler” for servicen. Orkidéernes kander
med et astronomisk antal forskelligartede
– længe nok til, at dyrene i disse skovlom-
er så glatte, at bierne glider ned i dem, når
levesteder. Den enorme mangfoldighed af
mer har kunnet udvikle sig til nye arter.
de har fået deres ”parfume”, og den eneste
organismer, som har tilpasset sig disse leve-
Men også den store dynamik, der råder på
udgang er gennem en kanal i bistørrelse,
steder gennem millioner af år, skaber igen
kortere sigt, og som for eksempel skyldes
som låser bierne fast længe nok til, at plan-
flere tilgængelige nicher – som eksempelvis
oversvømmede floder, hærgende storme
ten kan klistre to pollinarier fast på deres
soldater-hærmyrers bagben.
eller huserende elefanter, udøver et
ryg. Derefter slipper orkidéen grebet og
evolutionært pres på dyrene og medfø-
bien får allernådigst lov til at fortsætte.
En dynamisk cocktail
rer en ændring af balancen i det lokale
Orkidébierne illustrerer på smuk vis
Mange forskellige slags levesteder og
økosystem.
skovenes fænomenale mangfoldighed
stabilt gunstige livsvilkår over meget lang
Også disse forskydninger har med tiden
og kompleksitet af liv. Hver eneste art er
tid er altså nogle af grundingredienserne
været med til at fremme mangfoldigheden
produktet af mange millioner års tilpasnin-
for dyrelivets udvikling i skoven. Men for
af dyrelivet i skoven.
ger og tilfældigheder, og hver eneste arts
at fuldende billedet mangler en afgørende
udviklingshistorie er ganske unik. Det er
ingrediens: Dynamik.
Parfumier par excellence
et skatkammer af skønhed og fantastiske
På den store tidsskala har klimatiske
En af de mest fascinerende eksempler på,
historier, som beriger vores planet, vores
udsving drevet en cyklus af opløsning og
hvad evolutionen har frembragt i sko-
fantasi og vores liv.
gendannelse af skovområder. Lommer af
vene, findes blandt orkidébierne. Hver
michaelstabell@gmail.com Foto: Eky Studio
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 5
Regnskovens jagtede konge Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
Fascinerende, farlig – og forfulgt. Jaguaren har i århundreder inspireret vores fantasi, men forholdet med mennesket har været konfliktfyldt. Mens den tidligere blev jaget for sin smukke pels, lever jaguaren i dag en tilværelse som ”næsten truet”. En skrøbelig sikkerhed, der svinder i takt med Latinamerikas regnskove – jaguarens vigtigste levested. Vandet i floden er brunt af mudder, men overfladen blinker søvnigt i den bagende eftermiddagssol. Luften er tung, varm og fugtig. Insekter summer og vandet bruser og klukker. På en sandbanke midt i floden ligger en dasende kaiman og varmer sin krop i solen. Kaimanen er ikke helt så stor som sin fætter, krokodillen, men ikke desto mindre et respektindgydende syn. Reptilets lange, drabelige mund hænger let åben, så man lige kan ane et arsenal af skarpe tænder. I flodens grumsede vand er noget begyndt at røre sig. Noget, der godt kunne ligne et stykke drivtømmer, men som målrettet, hurtigt og lydløst glider på tværs af strømmen - direkte mod sandbanken, hvor kaimanen ligger. Tingen i vandet har nu nået sandbanken, og op af floden rejser der sig en stor, smidig dyrekrop i gylden pels, dækket af sorte pletter: En jaguar. Den er næsten to meter lang og kraftig; en voksen han. Jaguaren når at tage to lynhurtige, smidige spring, inden kaimanen opdager faren, men da er det for sent. Med det tredje spring lander jaguaren på reptilets ryg, og efter et sekunds hidsig kamp har den begravet sine kraftige kæber i kaimanen og bidt dens nakkehvirvler over. Kaimanens kamp slutter brat og den hænger slap og ubevægelig i gabet på jaguaren. Med overraskende ynde bærer jaguaren sit store bytte tilbage mod vandet og svømmer afsted med det for at fortære det på et mere uforstyrret sted. National Geographics video af jaguaren, der nedlægger kaimanen, er blevet et stort
Omkring 6% af jaguarerne har sort pels, og kaldes i folkemunde for sorte pantere. Der er dog ikke tale om en særlig art; blot en mørkere pels. Går man tæt på, kan man stadig ane pletterne. Foto: Ryan Ladbrook 6 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
viralt hit: På videoplatformen YouTube er den blevet set over 45 millioner gange.
Fakta: Et vidnesbyrd om den store fascination,
• Jaguaren er det tredjestørste kattedyr i verden.
som det drabelige og smukke rovdyr fra
• Den bliver op til 1,8 meter lang, vejer mellem 55 og 100 kg,
regnskoven kan vække i os.
og kan løbe op til 80 km i timen. • Jaguaren forveksles ofte med leoparden, men er mere kraftigt bygget
Tilbedt og jaget
og har et anderledes pletmønster end leoparden.
Det er ikke et nyt fænomen. Allerede Latinamerikas præcolumbianske kulturer beundrede og frygtede jaguaren, som
fokuserer kun på små områder. IUCN
med kaimanen viser, også dyr, der lever i
havde en central plads i deres mytologier.
vurderer den til at være ”næsten truet”.
vand, for modsat mange andre katte skyr
Her mente man blandt andet, at jaguaren
jaguaren ikke vand og er en habil svømmer.
havde evnen til at krydse imellem verde-
Dermed har jaguaren bedre kår end de
Dertil kommer dens ekstraordinært stærke
ner, fordi den både jager om natten og
andre store kattedyr. Men ikke desto mindre
kæbeparti, som er det kraftigste blandt alle
om dagen, på land og i vand. Flere af de
er den under pres, og dyre- og miljøor-
kattedyr. Dette supergebis gør jaguaren i
oprindelige folk troede på en jaguar-gud,
ganisationer frygter for dens langsigtede
stand til at bide selv flodskildpadders skjolde
men brugte også jaguaren som et symbol
fremtid. Den største trussel mod jaguaren er
i stykker og dræbe pattedyr ved at knuse
på styrke og frugtbarhed. Aztekerne havde
i dag tab og fragmentering af dens leveste-
deres kranier med ét bid – en teknik, der er
endda en særlig orden af elite-krigere, der
der på grund af skovrydning. I takt med at
særegen for jaguaren.
var opkaldt efter jaguaren.
landbrug, infrastruktur og minedrift æder sig ind på de resterende regnskovsområder i
Som toppen af fødekæden er jaguaren et
Menneskets betagelse af Amerikas største
Latinamerika, forsvinder også store stykker
tegn på, at økosystemet i skoven generelt
kattedyr har altså en lang historie; men
af jaguarens naturlige habitat.
har det godt. Forekomsten af jaguarer ty-
det samme har vores jagt på det.
Samtidigt har den med mennesket fået en
der på, at der er rigeligt med byttedyr, og
Hos Mayaerne var jaguarpelse et tegn
stærk konkurrent, ikke bare med hensyn
disse tyder igen på, at der er nok af deres
på høj social status; en tradition, som
til plads, men også mad. I nogle områder
føde – og så fremdeles. Nogle forskere
vestlige samfund fortsatte i stor stil, især
jager mennesker de samme byttedyr som
mener endda, at jaguaren ikke bare er
i 1960’erne og 70’erne. Organisationen
jaguaren. Dermed kan jaguaren få svært
en indikator på et sundt økosystem, men
Panthera vurderer, at der i denne periode
ved at finde nok vild føde, og begynder
også medvirker til dette ved at regulere
blev dræbt omkring 18.000 jaguarer om
derfor at ty til husdyr. En jaguar kan
bestanden af byttedyrene i sit territorium.
året for at imødekomme den store efter-
raskvæk nedlægge en ko eller en hest – og
spørgsel efter deres smukke skind. Med
dette får så igen lokale landmænd og dy-
Uanset om teorien passer, er jaguaren dog
Konventionen om International Handel af
reejere til at jagte jaguaren for at beskytte
uden tvivl en enestående art, der på unik
Truede Arter fra 1973 blev der langt hen
deres eget livsgrundlag. En ond cirkel.
vis fanger menneskers fantasi og fascination. At oversætte denne fascination til
af vejen sat en stopper for pelsjagten. Men jaguaren bliver stadigvæk jagtet og skudt
På toppen af fødekæden
handlinger, som bevarer jaguaren og dens
af mennesker, der frygter den. Modsat
I sunde, rige økosystemer burde der ellers
levesteder i stedet for at drive den tættere
andre store katte angriber jaguarer meget
være frit valg på alle hylder for jaguaren,
på udryddelse, er en af de store opgaver
sjældent mennesker, men mange lokale
der har mere end 85 forskellige arter på sin
for beslutningstagere og organisationer i
frygter, at jaguaren tager deres husdyr og
menu af byttedyr. Det gælder, som videoen
de kommende år.
dermed truer deres livsgrundlag.
le@verdensskove.org Jaguarer mødes som regel kun
En ny konkurrent
til parring; jaguar-hunnerne
Engang strejfede jaguarerne omkring på
sørger for deres unger alene.
stort set hele det sydamerikanske konti-
Efter cirka to år vil ungerne
nent, såvel som den sydlige del af Nord-
”flytte hjemmefra” og søge
amerika. Dens leveområde er nu blevet
et eget territorium.
reduceret til omkring 40 procent af det
Foto: Krzysztof Wictor
oprindelige areal; men jaguaren findes stadigvæk i 18 latinamerikanske lande. Hvor mange individuelle dyr der er tilbage i dag, er der ingen, der ved med sikkerhed. Jaguaren, som er en udpræget enspænder, er svær at overvåge, og mange studier
Skov & Folk nr. 2 september 2014 · 7
Verdens Skove sikrer jaguarhabitat i Nicaragua Jaguarer er et sjældent syn, men i 2014 blev en jaguar-hun med unge spottet af en fotofælde tæt på et regnskovsområde i Nicaragua, som danskere har bevaret igennem køb af Verdens Skoves regnskovscertifikater.
Selv på de sort-hvide natteoptagelser er den store kat, der glider forbi kameraet med glødende øjne og den karakteristisk plettede pels, et imponerende syn. Billederne er optaget af en fotofælde i regnskoven i det sydøstlige Nicaragua ved området Indio Maíz langs San Juan floden. Fotofælden er sat op tæt på det regnskovsområde, som Verdens Skove har bevaret med hjælp fra lokale bønder og de mange danskere, der igennem de sidste år har støttet ved at købex et regnskovscertifikat. Men optagelserne er ikke kun spændende fordi de er flotte. ”Jaguaren er et tegn på, at hele økosystemet i skoven har det godt. Jaguaren er et stort rovdyr, så når der er jaguarer, viser det, at der er masser af bytte, og at de andre dyre-
Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
arter længere nede i fødekæden også trives,”
Du kan se hele optagelsen af jaguaren på www.verdensskove.org.
forklarer Jens Holm Kanstrup, teknisk rådgiver i Verdens Skove, der har arbejdet med projektet ved Rio San Juan i flere år. Ud over at være et tegn på skovens sundhed, er jaguaren også gode nyheder for de mennesker i området, der lever af økoturisme, og dermed bidrager til skovens bevarelse. ”Når man kan observere jaguarer, er det et klart tegn på, at økoturismen i området ikke forstyrrer dyrelivet,” siger Jens Halm Kanstrup. ”Det understreger, at økoturisme er en god, alternativ indtægtskilde for de lokale, der går hånd i hånd med regnskovens bevarelse.” le@verdensskove.org
8 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
Foto: Nacho Such
Regnskovs
ikoner Jaguaren er en af regnskovens største kendisser, men skoven er fyldt med ikoniske dyrearter med fascinerende historier. Tjek et lille udvalg af dem her. Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
Dovendyr Dovendyret har bogstaveligt talt fået et dårligt navn, men dets ”dovenskab” er faktisk en effektiv overlevelsesstrategi. Do-
Foto: Butterfly Hunter
vendyret flytter sig så langsomt, at rovdyr opfatter det som en del af vegetationen – ikke mindst fordi alger, mosser og lav gror på dens pels. Dovendyr tilbringer det meste af livet hængende med hovedet nedad i træer; selv fødsler klares i denne position. Kun cirka en gang om ugen klatrer de ned på jorden for at lette sig.
Blå-gul ara Den farvestrålende blågule ara er en af Latinamerikas mest ikoniske papegøjer. Araer er store fugle, der kan blive op til 90 cm lange og nå en vægt på 1,5 kg. De lever primært af frugter og nødder, som de knækker med deres kraftige, sorte næb. Karakteristisk for den blågule ara er dens evne til at imitere lyde – herunder menneskelig tale – og dens monogame livsstil: Når den blågule ara finder sig en mage, er det for livet.
Foto: Julie Helquist
Pilegiftfrø Pilegiftfrøernes markante udseende er intet tilfælde: Deres farvestrålende hud, som afhængigt af arten kan være gul, orange, rød, blå, grøn eller sort, fungerer som en lysende advarsel til rovdyr. Pilegiftfrøer indeholder nemlig stærke giftstoffer i deres hud. Den gyldne pilegiftfrø indeholder eksempelvis nok gift til at slå ti voksne mænd ihjel. Oprindelige folk har traditionelt dyppet deres pilespidser i frøernes gift som et effektivt hjælpemiddel i jagten. le@verdensskove.org
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 9
Når naturens fyldes igen Engang vandrede store flokke af bisoner, urokser, vildheste og endda elefanter omkring i de danske urskove. De spiste af skovens planter, gnavede i de unge træskud, væltede stammer og skabte dermed en natur, der var fyldt med lys, variation og liv. I dag er disse arter forsvundet, men flere steder forsøger man igen at fylde de tomme pladser, de efterlod i den danske natur. Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
”Stærkt ugunstig.”
forudsætter netop en varieret natur,
jagt. Resultatet bliver en mørk og tæt skov
Det er den officielle status på, hvordan na-
forklarer Ejrnæs. Denne variation er dog
uden lysninger, uden insektbestøvede træer
turen i de danske skove har det. Dommen
også afhængig af en af grundforudsætnin-
og buske og med ringe vilkår for blom-
er faldet i Danmarks seneste afrapporte-
gerne for det meste liv på Jorden: Lys.
strende urter og varmekrævende arter. Det
ring om de danske naturtypers bevarings-
er godt for produktionen af gavntræ, men
status i forbindelse med EU’s såkaldte
Skovens egne naturplejere
skadeligt for biodiversiteten,” understreger
Habitatdirektiv.
Inden mennesket begyndte at forandre
han.
Rasmus Ejrnæs, biolog og seniorforsker
landskabet, levede der en mangfoldighed
ved Aarhus Universitet, har igennem
af dyrearter, der bragte netop lys ind i de
Velkommen tilbage til elg og bæver
mange år specialiseret sig i den danske
danske skove. Store græssende pattedyr
For at modvirke den forarmelse af natu-
biodiversitet, og han er ikke i tvivl om,
som bisoner, vildheste og urokser van-
ren, der er fulgt med manglen på nøglear-
hvad der er roden til problemerne i de
drede omkring og satte et gavnligt præg
ter, er man flere steder i Europa og USA
danske skove.
på skovene, fortæller Rasmus Ejrnæs:
begyndt aktivt at genudsætte bestemte
”Store planteædere er vigtige for skovenes
vilde dyr. Denne nye tilgang, der forsøger
Ӂrsagen til den ringe tilstand er den forst-
struktur og plantediversitet og for træernes
at fylde de ”tomme pladser” i naturen
lige drift. Når man dyrker træ til tømmer,
kvaliteter som levesteder. De skaber og ved-
igen, kaldes for ”rewilding”. I Danmark
så optimerer man driften sådan, at flest
ligeholder lysninger, som er livsnødvendige
har der været enkelte forsøg med det,
muligt af træerne ender med at blive til
for en rig og blomstrende flora af urter og
herunder udsættelsen af bævere i Nordjyl-
lange, lige tømmerstokke. Hvis skovbunden
buske og for varme levesteder til insektlivet.
land, bisoner på Bornholm og den plan-
er for våd, så dræner man skoven. Man
Desuden skader de træerne tidligt i væksten,
lagte udsættelse af elge i Lille Vildmose.
planter træerne meget tæt, så de presser
hvilket sætter fart på træernes veterani-
Ejrnæs hilser de nye tiltag velkommen:
hinanden opad. Man fjerner hele den blom-
sering, altså det tidspunkt, hvor træerne
”Mange af de store vilde dyr er udryddet og
strende underskov. Og så er der hugsten,
bliver levesteder for andet end sig selv.”
kommer ikke tilbage af sig selv indenfor en overskuelig tidsramme. Jeg synes, det giver
som sætter ind i træernes ungdom. Men hovedparten af de træboende arter forekom-
Vildheste og bisoner er uddød i Danmark
mening at genudsætte dem, hvis dyrene får
mer især i gamle træer,” forklarer han.
for længe siden, men også deres nuleven-
plads nok i rigtige naturområder, hvor de
de slægtninge holdes ude af skovene i dag,
kan medvirke til at skabe dynamik og biodi-
Ensretningen af vegetationen i skovene
fortæller Ejrnæs:
versitet. I Danmark tror jeg dog vi bliver
gavner således tømmerproduktionen –
”For at undgå at gavntræet skades, har
nødt til at bruge hegn, som i hvert fald
mens biodiversiteten går den stik mod-
man bandlyst store græssende dyr som kvæg
delvis barrierer mellem naturområderne
satte vej. For mangfoldigheden af arter
og heste, og hjortevildt reguleres gennem
og kulturlandskabet. Ellers får vi et evigt
10 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
tomme pladser
”Hvis vi forvilder store dyr igen, skal vi også indstille os på at opføre os fornuftigt i naturen, og respektere, at den ikke kun er vores.” Rasmus Ejrnæs, seniorforsker
Foto: Erik Mandre
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 11
slagsmål mellem produktions- og naturinte-
En lektion i ydmyghed
På spørgsmålet om, hvorfor vi overhove-
resser, som ender med at dyrene bliver så få,
Men er det forsvarligt at udsætte så store,
det skal bruge ressourcer på biodiversitet,
at de ikke for alvor præger økosystemerne,”
vilde dyr?
svarer han:
siger han.
”Det findes der ikke noget videnskabeligt ”Det er der sikkert mange meninger om,
svar på, men jeg synes vi skal gøre det, fordi
Meget mere elefant
men sammenlignet med de andre risici i
livet er en gave, og det eneste menings-
Konkret mener Ejrnæs, at de danske skove
vores liv er dette en beskeden risiko, og det er
fulde er at dele denne gave med de andre
kunne nyde godt af mere besøg af nogle
min opfattelse, at oplevelserne og glæden ved
jordboer – ikke kun mennesker, men også
af de mest almindelige husdyr i Danmark,
en vildere og rigere natur rigeligt opvejer
elefanter, violer og sommerfugle. Hvis man
som køer, heste og grise, men også af elg,
denne risiko. Men det er klart, at hvis vi
kun bruger livet på at leve sundt, skrabe en
bison og bæver. Hans vigtigste anbefaling
forvilder de store dyr igen, skal vi også
formue sammen og føle sig betydningsfuld,
er dog den mest spektakulære:
indstille os på at opføre os fornuftigt når vi
så har man ikke fattet et hak af hvad det
”Elefanter har været en naturlig del af
færdes i naturen, og respektere, at den ikke
hele drejer sig om, og man vil fortryde det
økosystemer på vores breddegrader de sidste
kun er vores, men en ressource, vi skal dele
på sin dødsdag.”
millioner af år – det er kun i denne mel-
med andre store dyr. Det vil måske kun være
le@verdensskove.org
lemistid at de mangler. Elefanterne kan
sundt for os at lære lidt ydmyghed,” siger
noget, de andre store dyr ikke kan – de kan
Ejrnæs.
selv vælte træerne og omdanne skove og krat til helt eller delvist lysåbne økosystemer. Dermed kan elefanterne skabe plads og lys til de andre planteædere og til hele den rige flora og fauna, som følger med,” fortæller han.
”Elefanter har v æret en naturlig del af økosystemer på vores breddegrader de sidste millioner af år.”
Foto: Piotr Kamionka
Foto: Jan Kunstmann
Naturperle:
På ekspedition i Rocky Mountain National Park I juli drog en lille håndfuld frivillige fra Verdens Skove på ekspedition for at o pleve natur på den vilde måde. Turen gik til USA og rejsemålet var nationalparker med ”rewilding” – genudsatte vilde dyr. Jan Kunstmann deler sin rejseberetning fra den storslåede Rocky Mountain National Park i denne særudgave af Naturperle serien. Af Jan Kunstmann, frivillig i Verdens Skove
Skov & Folk nr. 2 september 2014 · 13
Vores campingplads i Rocky Mountain National Park i Colorado var placeret midt i naturen, og det første, vi blev mødt af ved vores ankomst, var da også en flok wapitihjorte, der gik og græssede mellem teltene. Det var en første smagsprøve på den virkelig storslåede natur, som Rocky Mountain National Park byder på. Bjergene tårner op overalt mens man vandrer forbi vandfald, gletsjere, urørte skove og floder.
Det praktiske: For at komme til Rocky Mountain National Park skal man flyve til Denver. Herfra er det nemmest at leje en bil. Selvom der er en del busser, der kører rundt i nationalparken, giver bilen mulighed for at stoppe, når man støder på parkens dyreliv, hvilket sker hele tiden. Entré koster 20 USD pr. personbil og 10 USD for fodgængere og cykler (med og uden motor). Der er ingen hytter til overnatning, men til gengæld fem campingpladser forskellige steder i parken. Reservation anbefales. Læs mere: nps.gov
14 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
Ved første øjekast virker nationalparken
præge landskabet så meget er, at der ikke
På sporet af elg, hjort og bæver
som helt uberørt, vild natur, men stedvist
er nogen ulve til at holde wapiti-bestan-
Selvom der er meget få rovdyr i parken,
er den påvirket af, at mennesket har
den nede.
er der dog masser af muligheder for at
grebet ind. I ådalene støder man ofte på
For at begrænse den hårde græsning i åda-
opleve dyreliv og vild, uberørt natur.
hegninger, der skal hindre wapitihjortene
lene, har man derfor overvejet at udsætte
Wapiti er det mest almindelige dyr i par-
i at græsse alt ned. Ådalene er kendeteg-
ulve i parken.
ken. Og der er rig lejlighed til at observe-
net ved, at der kun gror meget få buske
En idé, der har ført til heftige debatter,
re hjortene, både i ådalene og højt oppe i
og træer. Netop buske og træer er ellers
selvom man har gode erfaringer med at
bjergene, hvor mange af hjortene vandrer
vigtige både for bævere og en masse
udsætte ulve i Yellowstone. Her har det
op i sommermånederne.
småfugle.
blandt andet ført til mere opvækst i åda-
En af årsagerne til at wapitihjortene kan
lene og bedre forhold for fuglene.
I halvfjerserne blev elgen introduceret til parken, og vi observerede spor af dem flere steder, indtil heldet var med os og vi fik dem at se i den vestlige del af parken. Selvom der overalt i parken er steder, der tyder på tilstedeværelsen af bævere, er
Foto: Jan Kunstmann
de et af de sjældne dyr i parken, der kan være svære at spotte. Forhåbentligt kan en stigende ulvepopulation være med til at forbedre forholdene for bæverne. Et andet ikonisk dyr, man kan støde på i Rocky Mountain National Park, er bighornfår. Denne fåreart er, som man kan gætte sig til ud fra navnet, især kendt for sine imponerende store og snoede horn. Også disse dyr er sjældne i parken, og derfor er der hvert år et hold frivillige, der observerer fårene
og regulerer trafikken, hvis dyrene vælger at komme ned fra bjergene for at slikke på det mineralrige mudder i ådalene. Der er altså rigeligt at komme efter i Rocky Mountain National Park for naturentusiaster med lyst til at opleve storslået, vild natur og dyreliv. jk@visent.dk
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 15
Genopdagelsen af den danske natur Rune Engelbreth Larsen har udgivet en
nationalminder, bliver der nu gjort forsøg
Skov, Bølling- og Filsø, Skjern Å, Uldum
fejende flot bog om ”Den danske naturs
på at genetablere en dansk natur, som er
Kær, Tyvelhøj Græsland i det jyske til Hal-
genkomst”, som tager læseren med ud
væsentlig mere rig på liv - simpelthen ved
næs Made i det fynske, Holmegaard Mose
på genopdagelse af ti steder i Danmark
at slippe naturen fri og genetablere sam-
på Sjælland og Jydelejet på det østligste af
hvor naturen er blevet vakt til live igen.
menhængende økosystemer.
Møn. Områder, som er udvalgt, fordi de
Her viser han os en natur, som er mere smuk end den er egentlig vild.
repræsenterer hver sin typisk danske naDen udvikling har fået Rune Engelbreth
turtype: Skoven, søen, ådalen, højmosen,
Larsen til at tage et stort skridt og med
strandengen og overdrevet.
Engang herskede urskoven over landet. Den
sin nye bog erklære ”Den danske naturs
var lysåben og steppeagtig og
genkomst”.
vi må forestille os, at skoven ikke bare genlød
Rune Engelbreth er en blændende naturskribent, som undgår floskler og lange oprems-
natur stum og næsten tom for liv.
”Hvis vores mentalitet skal ændre sig, må vi også berede os på, at en rigtig vild natur kan være farlig. At den lugter, rådner og roder.”
Men på trods af, at naturen næsten var væk,
Fra skov til strand
biologiske mangfoldighed med mere urørt
glemte den tids danskere den ikke. I takt
Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker
skov, mere mose, mere å og mere dødt
med at det blev vigtigt for danskerne at føle,
og vil være mange bekendt som kommen-
ved, så er den danske natur stadig et stille
at vi tilhørte en nation, så blev ideen om en
tator på Politiken, hvor han er en hård
sted og langt fra at være den kakofoni af
dansk natur også vigtig. Som den første for-
kritiker af sit lands politiske tilstand. Men
vilde dyrelyde, som lød i skoven før men-
ening til bevarelse af naturen blev Danmarks
når det handler om den danske natur, så
nesket tæmmede landet.
Naturfredningsforening grundlagt i 1911
er Rune Engelbreth et helt anderledes
og siden er der blevet kæmpet for at bevare
optimistisk gemyt.
af ulvehyl og uglers tuden, men også af elefanttrut, løvebrøl og gungrende hove, fordi skovelefanter, næsehorn, flodheste, løver og hyæner har levet side om side med vildheste, bisonokser, kæmpehjorte og hulebjørne. Så kom mennesket ind på scenen og urskoven forsvandt. Først langsomt med landbrugets indtog. Så hurtigere med den unge danske stats umættelige behov for tømmer til sin flåde. Og endelig i sprint med industrialiseringen og den totale opdyrkning af landet i det nittende og tyvende århundrede, som gjorde den danske
ninger af arter. I stedet fletter han naturbeskrivelse, personlige indtryk, kulturhistorie, sagn, holdninger og poesi sammen til en smukt sammenhængende fortælling om hvert område, som nok skal give mange lyst til at komme ud og gå i Rune Engelbreths fodspor når foråret kommer.
Mere mild end vild Og hvad er det så for en natur, som er ved at få sin genkomst? Jo, ulven er på vej tilbage, det samme er bæveren efter mange årtusinders fravær, vildheste får lov til at løbe frit omkring og en mægtig bille som egehjorten er blevet sat ud igen. Men selvom der er kommet bedre vilkår for den
Rune Engelbreth retter vores opmærksomhed imod den fauna, som allerede
dansk natur. Skjern Å er blevet rettet ind og rettet ud igen, søer er blevet genetableret og
Bogen kan læses som en logbog for en
trives under de let forbedrerede vilkår:
overdrev er blevet fredet.
ekspedition, der er taget ud for at under-
Orkideerne, svanerne, sommerfuglene,
søge genkomsten af den danske natur.
guldsmedene og så videre. Det summer og
Især siden halvfemserne er der sket me-
Efter et fyndigt oprids over den danske
svirrer og man får længsel efter at spadsere
get. Her blev der åbnet en ny front, og
naturs historie, går turen ud til ti forskel-
gennem terrænet på en af de sommerdage,
fremfor at nøjes med at frede maleriske
lige områder i det danske land. Fra Draved
hvor de fleste billeder er taget.
16 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
Af Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens Skove.
Sortplettet blåfugl. Arten er meget sjælden og findes i dagens Danmark kun ét sted, nemlig Høvblege på Møn. Foto: Rune Engelbreth Larsen
”Den danske naturs genkomst” er såle-
udhungrede dyr, ådsler, træruiner og råd-
på, at en rigtig vild natur kan være farlig.
des en oplagt gave til naturelskeren. Den
denskab. Men bogen skildrer denne del af
At den lugter, rådner og roder og at de små
er skrevet og fotograferet med en smit-
naturen ganske underspillet, hvilket er tæt
dyreunger dør af sult om vinteren for at
tende begejstring, som forhåbentlig åbner
på at gøre de vilde ideer lidt tamme.
blive til en del af naturens kredsløb. Og dén
manges øjne for, hvor anderledes smuk og
side af den vilde natur får vi ikke rigtig et
varieret den danske natur kan være sam-
Det kan selvfølgelig være en styrke i forhold
indtryk af i ”Den danske naturs genkomst”.
menlignet med de kedsommelige, mørke
til at formidle ideen om en rig natur til den
bøgeskove, som vi er vokset op med.
typiske skovgæst i dagens Danmark, som
Rune Engelbreth Larsen:
nemt kan blive angst hvis der er for mange
Den danske naturs genkomst
Men det er også en meget mild natur, som
rådne grene og vilde dyr ude i naturen.
Forlaget Dana, 2014
bogen skildrer. Billederne er smukke og vil
Men det kan også være en svaghed, for
Pris: 350,- kr.
ikke chokere nogen. Rune Engelbrecht
hvis vores mentalitet skal ændre sig, så vi
Bestil på: www.forlaget-dana.dk
nævner i teksten den vildskab, en rigtig
bliver mere åbne over for en vild natur,
vild natur ville have i form af hyl og skrig,
der er rig på liv, så må vi også berede os
nl@verdensskove.org
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 17
At agere papmor for fire små brøleabeunger var kun én af de udfordringer, Katrine Stokholm Nørgaard stod overfor, da hun rejste ud i Guatemalas jungle som frivillig med Verdens Skoves rejsebureau Nature Tours.
På jungletur som brøleabemor Af Bettina Gro Sørensen, rejsekoordinator i Nature Tours
Foto:Katrine Stokholm Nørgaard
Gemt inde i Guatemalas regnskov er en
Stedet hedder ARCAS Petén, og er en
Projektet gjorde stort indtryk på Katrine:
lille oase, hvor to ihærdige dyrlæger og en
af de mest populære destinationer hos
”ARCAS Petén er et vigtigt projekt, der
håndfuld frivillige kæmper en daglig og
Verdens Skoves rejsebureau Nature Tours,
gør alt de kan for at hjælpe dyrene. De
glædelig kamp for at få flest mulige dyr til
der hvert år sender rejselystne naturentu-
gjorde meget for at pointere, hvor vigtigt
at overleve og trives, så de kan sættes fri i
siaster afsted for at hjælpe med bevarelse
det er, at man ikke ser stedet som en zoolo-
naturen.
af regnskov, bæredygtig udvikling af lokal-
gisk have, men som et sted, hvor dyrene skal
samfund og – som i Petén – beskyttelse af
rehabiliteres og lære at frygte menneskene,
truede dyrearter.
så de en dag kan sættes fri i regnskoven,” fortæller hun.
De fleste dyr, der kommer til ARCAS Petén er blevet forsøgt smuglet ud af landet
Abemor til fire
til ulovlig dyrehandel og har både fysiske
På ARCAS Petén er der flere hundrede
og psykiske skader, der skal lindres, inden
dyr fordelt på over 40 forskellige arter.
de kan sættes fri. Samtidigt er dyrene ofte
Projektet – og dyrene – er fuldstændig
unge når de kommer til stationen, og skal
afhængige af frivillige, da der kun er to
vokse sig store, så de kan klare sig i det fri
ansatte, de to ledere. Derfor varierer ar-
uden en moder.
bejdsbyrden per frivillig også med antallet af frivillige, men sædvanligvis er der tid til
Katrine Stokholm Nørgaard var frivillig
18 · Skov & Folk nr. 1 MArts 2015
pauser ved den smukke Petén sø.
på ARCAS Petén i tre måneder i efteråret
Hver frivillig får tildelt ansvaret for
2014, hvor hun tog ud i regnskoven for at
et eller flere bure, og arbejdsopgaverne
hjælpe til på projektet efter to ugers spansk-
består i fodring og pasning af dyrene
undervisning i den smukke by Antigua.
efter en plan, der er nøje tilrettelagt af de
veluddannede dyrlæger. Jo længere tid
brøleaber, skildpadder, krokodiller, hjorte og
man er på projektet, jo større er chancen
snohalebjørne,” remser Katrine op.
Foto:Katrine Stokholm Nørgaard
for at man bliver ”abemor” – en oplevelse, som Katrine fik allerede tidligt under sit
At klø på for et godt formål
ophold.
At rejse ud som frivillig har været en oplevelse, der har været både udfordrende og
”Allerede i løbet af min første uge på
fantastisk, og det ikke kun på grund af dy-
projektet overtog jeg fire små brøleabeunger,
rene, mener Katrine, som føler, at rejsen
som jeg skulle tage mig af – tre sorte brøle-
har fået hende til at vokse som menneske:
aber og en brun brøleabe. Det var noget jeg ikke havde turdet håbe på ville komme til at
”Rejsen har været et stort eventyr, og det at
ske, men jeg blev rigtig glad, da jeg blev sat
arbejde på ARCAS Petén har givet mig
på opgaven. Ungerne var ikke så små, at de
rigtig meget og lært mig meget om mig selv.
behøvede nærkontakt, så mit job bestod mest
Jeg har stået over for udfordringer, jeg ikke
af praktiske ting som for eksempel at veje
havde troet, jeg kunne klare, jeg har lært at
dem dagligt, forberede deres mad og vaske
klø på for et godt formål, jeg har fået ven-
deres bure,” fortæller Katrine.
skaber med andre frivillige og især med projektets faste medarbejdere, som jeg tilbragte
Brøleaberne var dog ikke de eneste dyr,
hele tre måneder med. Og ikke mindst har
der fik brug for Katrines hjælp:
jeg fået mig en oplevelse for livet, som altid
”Udover abeungerne passede jeg også røde
vil følge mig,” slutter hun.
araer, papegøjer, ugler, tukaner, voksne
naturetours@verdensskove.org
Tre skridt til regnskovseventyret Sådan rejser du ud med Nature Tours: 1. Læs flere rejseberetninger og se destinationer og projekter på
naturetours.verdensskove.org
2. Tag med til et månedligt informationsmøde i København eller Århus og få konkret inspiration 3. Skræddersy din rejse og planlæg detaljerne sammen med Nature Tours koordinatoren
Skov & Folk nr. 1 Marts 2015 · 19
Bevar jaguarens hjem
Når regnskoven ryddes, er det en katastrofe for de enestående dyrearter, der lever i den. Det gælder også verdens tredjestørste kattedyr, jaguaren. Hjælp os med at bevare jaguarens hjem ved at støtte med et regnskovscertifikat. For 214,- kroner bevarer du 1000 kvadratmeter regnskov i Nicaragua. Bestil dit certifikat på shop.verdensskove.org i dag. Som gave til regnskoven, jaguaren, dig selv – og måske en, du holder af.