SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
3
.
Å
R
G
A
N
G
·
1
/
2
0 1
6
Tema: Kampen om skoven Nyt fra fronten
Skov vs. bacon
Forfædrenes jord
Med livet som indsats
Ulvetid
Hvordan står det til med verdens skove i dag?
Derfor koster koteletten regnskov
Honduras’ oprindelige folk kæmper for deres skove
Ildsjæle beskytter Congos regnskove i krig og konflikt
Debatten raser: Farligt skadedyr eller sund vildskab?
FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ’flyttekort’ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32
Foto: Mike Kollöffel Verdens Skove kæmper for at bevare det naturskønne Pico Bonito. Læs mere side 6.
Nyt fra fronten ................................................................................. 4 Forfædrenes skove under pres .......................................................... 6
OPLAG 2.200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
Nyt skolemateriale: Honduras – kampen i skovenes land .................. 10
ISSN 1396-2043
Kom til Verdens Skoves generalforsamling ....................................... 11
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Soja tager skovens plads ................................................................... 12 Kampen om Afrikas grønne hjerte .................................................... 14 Anmeldelse: Vil den rigtige ulv træde frem? ...................................... 16 Morgenkaffe blandt næsehornsfugle og kødædende planter ............. 18
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
www.statsministeren.net
Foto: Mike Kollöffel
En kampplads for vor tids udfordringer Af Suzanne Ryding Rosenkilde,
at folk vil brødføde sig selv og sine nær-
Men de internationale aftaler er ikke nok
formand for Verdens Skove
meste. Andre steder er den internationale
i sig selv, for den reelle bevarelse sker
efterspørgsel efter fx soja, olie, gummi
lokalt. Og mange andre udviklinger træk-
Verdens skove har i de sidste mange årtier
eller lignende den primære drivkraft i
ker i den anden retning. Den nærmeste
været udsat for et overgreb uden lige.
afskovningen.
fremtid vil vise, om de internationale mål
Alene i regnskovene forsvinder der stadig
Derfor findes der heller ikke nogen
har en positiv indflydelse på afskovnings-
skov svarende til to gange Danmarks areal
løsninger for bevarelsen af verdens skove
raten og dermed bidrager til bevarelse af
hvert år. Der er ingen tvivl om, at globa-
som ikke på samme tid er både globale og
skovene, som er intentionen.
liseringen og de internationale produk-
lokale. Noget kunne tyde på, at verdens
Rundt omkring i verden sker der positive
tionskæder har øget presset på skovene.
ledere er ved at få en forståelse af disse
udviklinger lokalt. I Costa Rica vokser
Skovene er en kampplads for den globale
komplicerede sammenhænge.
mængden af skov, og skovene er blevet en
udvikling og udtrykker de udfordringer, vi
Beskyttelse af vores skove er for alvor ved
indtægtskilde for staten.
står overfor at skulle håndtere for at sikre
at komme på den internationale dagsor-
I dette blad vil vi dykke ned i nogen af de
en mere bæredygtig fremtid.
den. De nye bæredygtighedsmål, der blev
konkrete kampe om skovene, der fore-
Skovenes positive effekter er både lokale,
vedtaget af FN i efteråret, indeholder et
går rundt om i verden. Danmark er også
regionale og globale. Lokalt fungerer de
selvstændigt mål om skovene. At bære-
med i kampen. Her udspiller kampen om
som vandforsyning, ressourcer og mad.
dygtighedsmålene samtidig indeholder et
skoven sig fx når ulvene vender tilbage,
Regionalt og globalt er skovene med til at
mål om at reducere uligheden, ser vi som
og der er store interesser i at forhindre
stabilisere klimaet, levere tømmer, og de
en positiv udvikling, da ulighed også i
ulvenes genkomst.
rummer en biodiversitet, som også kom-
høj grad er med til at drive afskovningen.
Eksemplerne viser, at der er håb, men at
mer mennesker til gode i form af eksem-
Dertil indeholder klimaaftalen fra decem-
kampen om skoven er langsigtet, og at
pelvis medicin. Hertil kommer skovenes
ber 2015 beskyttelse af skovene som en
der er lang vej igen. Det understreger, at
mere åndelige bidrag.
del af midlet til at reducere drivhusgasud-
der i høj grad er brug for en forening som
Årsagerne til skovrydning er også både
ledningen. Det sidste har Verdens Skove
vores.
lokale og globale, og de er altid afhæn-
bidraget til er lykkedes.
God læselyst.
gige af konteksten. Nogen steder er den
Internationale mål og aftaler understøtter
primære årsag til afskovningen fattigdom;
den lokale kamp for bevarelse af skovene.
sn@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 3
NYT FRA Miljøaktivister betaler den højeste pris Honduras er det land, hvor der relativt set bliver myrdet flest miljøaktivister. Det blev på tragisk vis understreget i marts 2016, da den kendte indianske miljø- og rettighedsaktivist Berta Caceres blev dræbt i sit hjem. Hun havde i 2015 modtaget Gold-
Hvordan ser det store billede egentlig ud i dag i kampen for verdens skove? Vi har samlet et par af de vigtigste nye udviklinger i verden i denne oversigt. Få et overblik her og dyk ned i nogle af brændpunkterne i de følgende sider. Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder
man Environmental Prize for at organisere protester imod en planlagt kæmpe-dæmning på lenca-folkets jord. Hendes død udløste protester i hele Latinamerika.
Costa Rica tjener nu penge på at bevare skov Costa Rica er et af de lande, der har formået at vende udviklingen. I de seneste årtier har landet med hjælp fra NGO’er og virksomheder investeret massivt i skabe incitament for skovbevaring og i at markedsføre sig som økoturisme-destination. Det har ført til en blomstrende turisme-industri, og Costa Rica er nu et af de få lande i Latinamerika hvor arealet med skov faktisk stiger igen.
Brasilien: Fra faldende skovrydning til mega-infrastruktur Udviklingen i landet med suverænt størst
Fortsat meget skovrydning i Sydamerika Et af de steder i verden, hvor der stadig bliver ryddet meget skov, er i Sydamerika. Her blev der ryddet 2 mio. hektar skov om året fra 2010-2015, viser nyeste tal fra FN. Skoven ryddes primært for at gøre plads til produktion af soja, palmeolie og kvægfarme – produkter, der især efterspørges af vesten. Det ser dog ikke lige sort ud alle steder i Sydamerika.
4 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
andel i Amazonas-regnskoven gik i mange år den rigtige vej. Fra rekordhøje skovrydningstal i 2004 er afskovningsraten raslet ned med omkring 80%. Men de seneste par år er miljøaktivister og oprindelige folk stærkt bekymret over planlagte infrastruktur-projekter, herunder kæmpedæmninger, der vil medføre skovrydning og fordrive oprindelige folk fra deres jord.
FRONTEN Den samlede udvikling Ifølge de nyeste tal fra FN’s skov- og fødevareorganisation FAO mister vi i dag samlet set halvt så meget skov om året som vi gjorde for 20 år siden. Det skyldes blandt andet, at meget mere skov er kommet under bæredygtig forvaltning,
Paris-aftale blev et vendepunkt for skoven Skovene blev udråbt som en af de store vindere efter klimatopmødet COP21 i Paris i december 2015. Flere steder i aftaleteksten som 196 lande
og der bliver plantet mere ny skov. Desværre har den nye skov ikke lige så stor værdi for biodiversiteten som den gamle skov, der mange steder stadig bliver fældet i et højt tempo.
skrev under på, understreges det, at skovene skal bevares som en del af kampen mod klimaforandringer og den såkaldte REDD+ mekanisme skal blive et vigtigt redskab hertil.
Konflikter og ressourcejagt truer Afrikas største regnskov De voldelige konflikter i DR Congo har også sat sine spor i regnskoven. I Afrikas største regnskov i Congabassinet rydder militser skoven til fordel for minedrift. Desuden flygter folk ind i regnskoven og rydder skov for at dyrke jorden. Og nu har DR Congos regering varslet at de vil åbne for tømmerhugst i regnskoven igen – en praksis, der dog længe har fortsat illegalt.
Palmeolie og skovbrande presser skoven i Sydøstasien De fleste husker billederne fra efteråret 2015, hvor kæmpestore skovområder i Indonesien stod i flammer. Det formodes at mange af brandene var påsatte for at skabe plads til at dyrke palmeolie – en boomende industri i Asien, og en af de største drivkræfter bag skovrydning.
Teknologi og big data kan redde skov Den teknologiske udvikling kommer i de næste år måske også til at betyde nye gennembrud i kampen for skovene. Flere steder i verden er man begyndt at bruge droner til at overvåge skovrydning, og i 2014 indgik Google, NASA og over 40 andre partnere et nyt samarbejde om en fælles overvågnings-database over verdens skove kaldet Global Forest Watch. Monitorering af skovene er afgørende i kampen for at bevare dem.
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 5
Forfædrenes sko Pico Bonito er del af større biodiversitet I Honduras er der 107 beskyttede naturområder og nationalparker. Den 1.073 km2 store Pico Bonito er landets næststørste nationalpark med bjergkæden Nombre de Díos, der rejser sig med tropiske bjergskove, tågeskov, tørskov, vandfald og floder. Det højeste punkt er Pico Bonito – den 2.435 høje ‘Smukke Tinde’. Der bor omkring 24.000 mennesker i 82 forskellige landsbysamfund i Pico Bonito nationalpark, som også er del af Den Mesoamerikanske Biologiske Korridor, Latinamerikas næststørste biodiversitetsområde - efter Amazonas regnskoven.
Af Linda Nordahl Jakobsen,
både skovens økosystemer og de menne-
Honduras er et af de lande i Mellemame-
freelance journalist
sker, der bor i skovene.
rika, der har den største biodiversitet med
Det er for eksempel anlæg af projekter
det største område af uberørt regnskov
I hele Mellemamerika vokser presset på
som vandkraftværker, eller plantageejere,
i Mosquitia-området i den østlige del af
økosystemer og skovområder og dermed
der anlægger oliepalme-plantager og der-
landet. Samtidig har Honduras meget
også presset på de oprindelige folks ter-
med presser endnu flere fattige småbønder
varierede skove - fra tør- og tågeskove til
ritorier.
væk fra deres jordlodder. Det tvinger bøn-
mangrovesumpe og regnskov.
I Honduras er det primært fattigdom,
derne til at søge ny jord i skovområder,
Men det er også et af de lande, hvor af-
ulovlig tømmerhugst, narkosmugling og
hvor de brænder skoven af for at rydde til
skovningen er sket hurtigst. I perioden fra
store virksomheders, der er med til presse
smålandbrug og kvæg.
1990-2010 har Honduras mistet over 37%
6 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
ove under pres Honduras’ regnskove er kampplads for stærke interessekonflikter. På den ene side virksomheder, plantageejere og småbønder, der udvider deres jordområder. Og på den anden side Honduras’ oprindelige folk, der lever i og af skovene, og som kommer under stadigt større pres i takt med at kvægfarme, ulovlig skovhugst og palmeolieplantager fortrænger skovene.
Foto: Mike Kollöffel
af sine oprindelige skovområder.
Mesoamerikanske Biologiske Korridor.
ind og har ryddet pletter af skov især i den
Flere tusinde kvadratkilometer skov
bufferzone, der ligger op til Río Plátano
Beskyttede områder også ramt
er ifølge satellitoptagelser forsvundet i
Biosfærens kerneområde.
Afskovning har også ramt beskyttede
perioden fra 2006-2011 i Río Plátano
Afskovningen er med til at påvirke
områder som Río Plátano Biosfære Reser-
Biosfæren.
økosystemerne især omkring floder og
vatet, der sammen med den store Patuca
Skovområderne bebos af flere tusinde op-
vandveje, og det kan især blive et problem
Nationalpark og Tawaka Reservatet udgør
rindelige folk og ladinos, folk af europæ-
for regnskovens sammenhængskraft, som
det største sammenhængende regnskovs-
isk-indiansk herkomst. De fleste ladinos er
er særligt vigtig for mange sjældne dyr og
område i Mellemamerika og er del af Den
småbønder, som i stigende grad er rykket
planter i området.
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 7
kæmpe videre for at få deres retmæssige territorier, så de næste generationer også kan leve af jorden og skoven, og at støtte fra internationale organisationer som Verdens Skove er afgørende for, at de oprindelige folk kan blive hørt. Verdens Skove har arbejdet i Honduras i 15 år. Her arbejdes der løbende på at skabe en alliance af oprindelige folk, skovkooperativer, turismenetværk, NGO’er og interesseorganisationer for sammen at få øget gennemslagskraft for de folk, der lever i og af skovene, så de kan kræve rettigheder overholdt, få indflydelse på politiske tiltag og sikre, at investeringer sker bæredygtigt. Elmer Cruz er leder af Zapotal-stammen. Foto: Mike Kollöffel
I det seneste år har Verdens Skove specifikt samarbejdet med både Zapotal-
Tolupan-folket kæmper
op omkring vandløb i skoven, fik penge
stammen og lokale småbønder, der lever
De mange tusinde oprindelige folk, der
under bordet, og så mistede vi pludseligt
af skoven i området, om at starte flere nye
bor i og lever af regnskoven og skoven,
omkring 600.000 kvadratmeter jord, som
projekter op i området, der skal bevare
presses også på deres livsgrundlag og
de indtrængende ladinos har fået tilkendt
skoven.
deres rettigheder.
brugsretten til.”
Rådgiver Jakob Ryding fra Verdens Skove
Elmer Cruz er leder af Zapotal-stammen,
“Vi føler os meget sårbare som oprindelige
fortæller om planerne: “Vi planlægger en
som har boet i Pico Bonito-området i det
folk, fordi vi bor langt væk fra magten og
kombination af aktiv beskyttelse af skoven
nordlige Honduras gennem århundreder.
myndighederne, som heller ikke regner vores
og hjælp til at skabe en bæredygtig brug af
Zapotal-stammen tilhører tolupan-folket,
ret til jorden og skoven for noget, ” siger
skoven. Den aktive beskyttelse består først
der er et af de ni oprindelige folk i Hon-
Elmer Cruz.
og fremmest af overvågning af skoven med
duras.
satellit og droner for at få overblik over,
Elmer Cruz fortæller, at flere af stammens
Fælles indsats for skoven
hvor skoven skal forsvares. Den bæredygtige
jorder er blevet overtaget af kvægavlere
Han repræsenterer de 580 voksne og
brug er ting som bæredygtig skovbrug og
og småbønder de seneste årtier: “De
børn i Zapotal-landsbyen i Pico Bonito-
skovlandbrug. Det handler om at skabe
har invaderet flere af de områder, som
området, hvor Verdens Skove arbejder for
alternativer til at rydde skoven.”
vi traditionelt har dyrket, og hvor vi har
at støtte de oprindelige folks forvaltning
udnyttet skovens ressourcer. Vi forsøgte at
af skov- og naturressourcer og deres ret-
Du kan læse mere om Verdens Skoves
få myndighederne til at godkende vores ret
tigheder.
arbejde i Honduras på verdensskove.org.
til området, som vi siden 1864 har haft et
Elmer Cruz frygter, at hans stamme ud-
skøde på. Men vi fik at vide, at dokumentet
dør eller fordrives helt fra området. Men
var for gammelt. Dem, der målte jorderne
han siger også, at Zapotal-stammen vil
Oprindelige folks bosteder igennem århundreder De fleste af de ni oprindelige folk, der er
Honduras. Det var den spanske mis-
i Honduras, har beboet landets skov-
sionær Manuel de Jesús Subirana, der
områder i århundreder, inden spanierne
i 1864 fik skaffet tolupan-stammerne
koloniserede Mellemamerika. Tolupan-
papir på jorder i Yoro-provinsen. Al-
folket, hvoraf nogle også har taget det
ligevel har især kaffe- og kvægfarmere
spanske betegnelse xicaques til sig, bor
i stigende grad fået ranet jorder til sig
primært i Yoro-provinsen i det nordlige
med myndighedernes accept.
8 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
nordahljakobsen@gmail.com
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 9
Nyt undervisningsmateriale:
Tågeskove, oprindelige folk, blodige jordkonflikter, regnskov, biodiversitet og klimaforandringer - nyt undervisningsmateriale spænder fra det globale til det lokale. Foto: Mike Kollöfffel
Af Linda Nordahl Jakobsen
er et af de største områder med uberørt
mer, jord til kvægavl, soja til grisefoder og
regnskov og de mest varierede økosy-
tropisk træ til møbler og byggerier.
‘Honduras – kampen i skovenes land’.
stemer i både tørskove, tågeskove og
Sådan hedder de nye undervisningsforløb
mangrovesumpe. Men naturen er under
Klima og klimaforandringer
målrettet gymnasieelever i fagene natur-
pres. Fattigdom, ulovlig tømmerhugst,
Klimaforandringer rammer regioner i
geografi, biologi og samfundsfag, som
narkosmugling og store virksomheders
verden forskelligt. Forandringer i vejr-
Verdens Skove tilbyder.
fremmarch er med til at ødelægge og
forhold påvirker livsvigtige afgrøder, som
Undervisnings-universet spænder fra det
udrydde skove og regnskov.
befolkningen dyrker. I Honduras er det
globale til det lokale i Honduras i Mel-
især – for lidt eller for meget - regn og
biodiversitetsområder findes, og hvor
Kampen om skov, jord og natur ressourcer
kampe og konflikter om naturens res-
En stor del af Honduras bjerg- og
sourcer udvikler sig til blodige konflikter
regnskove er som andre af verdens skove
På verdensskove.org kan du læse mere om
indimellem.
beboet af oprindelige folk, som er med
undervisningsmaterialet og finde konkrete
Eleverne kan dykke ned i et enkelt emne
til at beskytte regnskoven der, hvor de
baggrundsoplysninger om geografi, klima,
eller følge et konkret undervisningsfor-
bor. Men mange oprindelige folk har ikke
befolkning, historie, økonomi og sam-
løb. Honduras-temaet egner sig med de
juridiske rettigheder til de skovområder,
fund, der kan bruges som ramme for hver
mange relevante underemner også til
som de har beboet i generationer.
af de fire tematiske undervisningsforløb.
lemamerika, hvor en af verdens vigtigste
tværfaglige projektforløb, for eksempel
varme, der skaber problemer og bekymring blandt småbønderne.
Undervisningsunivers og -forløb er udviklet af freelancejournalisterne Anne Mette
forberedelse). Der er i alt fire tematiske
Miljøforkæmpere og menneske rettigheder
forløb at vælge imellem:
Regnskovene forsvinder med stor hast, og
Verdens Skove med støtte fra Danidas
selvom miljøorganisationer har råbt op
Oplysningsbevilling.
gymnasiernes AT-forløb (almen studie-
Skove under pres
om problemet siden 1970’erne, fortsætter
Honduras er et af de mellemamerikanske
afskovningen. Det skyldes blandt andet,
lande med den største biodiversitet. Her
at der er efterspørgsel på olie fra oliepal-
10 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
Futtrup og Linda Nordahl Jakobsen for
nordahljakobsen@gmail.com
KOM TIL VERDENS SKOVES GENERALFORSAMLING Lørdag den 30. april holder Verdens Skove generalforsamling
Tilmelding sker på e-mail til kristine.engemann@gmail.com se-
på Trente Mølle Naturskole på Fyn.
nest d. 23. april. Husk at oplyse hvor mange I kommer, hvornår
Adresse: Trentevej 7, 5672 Broby.
I kommer, og hvor længe I planlægger at blive. Medlemmer af foreningen kan få transportudgifter til generalfor-
Selve generalforsamlingen holdes om lørdagen kl. 11-17, men
samlingen refunderet. Bemærk dog, at deltagerne i henhold til
der vil være program og hyggeligt samvær hele weekenden i de
vores miljø- og indkøbspolitik opfordres til at anvende offentlig
naturskønne omgivelser på Trente Mølle, som er omgivet af
transport. Bruges privat bil, opfodrer vi til, at der bliver sørget for
spændende og varieret natur med sjældne planter og fugle.
højest mulig grad af samkørsel. Verdens Skove organiserer ikke
Overnatningen foregår i ni hyggelige værelser med i alt 32 sen-
transport for deltagerne.
gepladser eller i eget telt. Som det vanligt gælder, er ægtefæller, børn, venner og dyr velkomne til både generalforsamlingen og
Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen:
til hygge.
1. Valg af dirigent og referent
Husk at medbringe sovepose/dyne, pude, lagen, håndklæde og
2. Formandens beretning
kontanter, da der sælges vand, øl og vin.
3. Godkendelse af regnskab
Det forventes af alle deltagere, at man giver en hånd med det
4. Valg af formand
praktiske, f.eks. madlavning og aktiviteter.
5. Valg af næstformand
Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfodres til frivillig
6. Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter
brugerbetaling til dækning af udgifterne. Ikke-medlemmer kan
7. Indkomne forslag.
deltage i weekendens hyggelige arrangement for 500 kr.
8. Eventuelt
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 11
Soja tager
Foto: Mike Kollöffel
Soja er sammen med palmeolie og kvægdrift en af de helt store årsager til afskovning – og samtidigt det foretrukne dyrefoder i den danske kødindustri. Derfor lancerer Verdens Skove til foråret en stor, ny kampagne om emnet.
Af Isabella Lindén,
råder, hvor der er ryddet regnskov fra
kommunikationspraktikant
år 2008 og frem. Dette har i høj grad
Hvorfor importerer vi så meget soja?
i Verdens Skove
mindsket mængden af regnskov, som
Størstedelen af den soja, vi importerer,
ryddes til direkte fordel for sojadyrk-
bliver benyttet til at fodre landbrugs-
Omkring 1,5 mio. tons; det er mæng-
ning i Brasilien.
dyr; hele 80 procent specifikt til svine-
den af soja, som Danmark årligt
Men moratoriet udløber til maj i år,
foder. Den store mængde af importeret
importerer primært fra Argentina og
og derudover driver sojaproduktionen
soja går altså til, at vi kan få koteletter,
Brasilien. Problemet: Både i Argentina
stadig indirekte skovrydningen. Her
frikadeller og bacon på bordet – og
og Brasilien bliver der ryddet regnskov
bliver der nemlig skabt plads til dyrk-
til Danmarks store eksport af svin til
til fordel for dyrkning af soja. Faktisk
ning af soja på de ikke nyligt afskovede
udlandet.
er sojaproduktion sammen med pal-
områder ved at andet, eksisterende
At Danmark importerer omtrent 1,5
meolieplantager og kvægdrift en af de
landbrug til gengæld rykker ind på
mio. tons soja årligt, kan måske være
største drivkræfter bag skovrydning i
arealer, hvor der lige er fældet regn-
svært at forholde sig til. For hvor
Latinamerika lige nu.
skov. Herved lever sojalandbruget op
meget er det egentlig? Danmark står
I Brasilien har der siden 2006 været
til reglerne, men er stadig indirekte
for cirka fem procent af den samlede
indført et soja-moratorium, som er
med til at rydde regnskov.
europæiske import af soja. Til sam-
et forbud mod at dyrke soja på om
12 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
menligning udgør danskerne cirka én
skovens plads procent af EU’s befolkning.
større end Sjælland og Lolland tilsam-
må vi som forbrugere stille krav til det
Ifølge WWF’s ‘Living Planet’ rap-
men. Den plads ville formentlig blive
danske landbrug.
port fra 2014, har Danmark verdens
svær at finde.
En anden, mindst lige så vigtig måde,
fjerdestørste økologiske fodaftryk per
Den store arealanvendelse ved sojapro-
vi som forbrugere kan tage ansvar, er
indbygger, kun overgået af oliestaterne
duktion gør soja, og dermed også soja-
at spise mindre kød, og spise økologisk
Kuwait, Qatar og De Forenede Arabi-
baseret kødproduktion, svært forenelig
kød, når vi gør – altså lidt, men godt.
ske Emirater.
med skov. På grund af dette forhold
Den importerede soja fra Latinamerika
De to primære faktorer i Danmarks
kræver en kødbaseret kost næsten 20
er kun meget sjældent økologisk, så ved
økologiske fodaftryk er karbon og
gange så meget landareal til produktion
at vælge økologisk kød undgår man
agerjord, hvor agerjord udgør hele 36
som en plantebaseret kost.
med stor sandsynlighed denne. Kød er
procent af vores økologiske fodaftryk.
Certificering af soja, som der er flere
og bliver dog arealkrævende, så ved at
“Her i Danmark bliver landområder i
forsøg på, kan lige som moratoriet
reducere vores kødforbrug, mindsker
høj grad prioriteret til landbrug. Vores
være et skridt på vejen mod en regn-
vi også det areal, der skal bruges til at
landbrug bidrager i stor stil til udled-
skovsvenlig løsning. Men desværre
producere dyrefoder på bekostning af
ning af drivhusgasser, og optager store
er der på nuværende tidspunkt ingen
naturen.
arealer, hvor der i stedet kunne være skov
certificeringer inden for soja, som kan
Hvordan du konkret kan gøre det,
og anden natur. Når vi oven i hatten
forhindre den store arealanvendelse
kommer Verdens Skove til at sætte
bidrager til rydning af regnskov andre
eller den indirekte skovrydningseffekt –
meget mere fokus på i løbet af foråret:
steder i verden ved at importere store
og certificering af soja er således lige nu
“Verdens Skove lancerer i foråret en
mængder soja til kødindustrien, bliver
desværre ikke en løsning, der alene kan
sojakampagne for netop at stille skarpt på
fodaftrykket kun større. Her er vores store
redde regnskoven.
soja og hvordan det påvirker regnskoven.
forbrug og eksport af kød er en væsentlig
Kampagnen kommer til at belyse, hvad
faktor, som vi er nødt til at adressere for
Vi må alle tage ansvar
vi selv kan gøre for at sikre, at der ikke
at finde en løsning på problemet,” forkla-
Der er altså ikke én magisk løsning på
bliver fældet regnskov til fordel for soja,
rer Nikolai Lang, kommunikationschef
problemet. Men hvis der bruges en hel
og hvordan den danske kødindustri kan
i Verdens Skove.
vifte af mindre løsninger, er der håb for
tage ansvar,” fortæller Nikolai Lang fra
forbedring. Kødindustrien må begynde
Verdens Skove.
Sjælland og Lolland skulle dækkes af soja
at bruge flere forskellige alternativer til
Vi håber, at du vil være med til at
den regnskovsryddende, importerede
kæmpe denne kamp for regnskoven.
Når det kommer til soja, kan dette
soja fra Latinamerika – herunder for
Følg med på Verdens Skoves Facebook
fodaftryk beregnes ganske konkret:
eksempel økologisk soja fra Baltikum-
profil og på www.verdensskove.org hvis
Hvis vi i Danmark skulle producere al
landene, hvor der også dyrkes soja,
du ikke vil gå glip af kampagnen.
vores soja selv, ville det optage et areal
men uden at det koster regnskov. Her
il@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 13
Kampen om Afrikas grønne hjerte
Congo-bassinet i hjertet af Afrika rummer den næststørste regnskov i verden. Her findes Afrikas mest mangfoldige dyreliv, men naturen er truet af rovdriften på skovens ressourcer og den politiske ustabilitet i området. Heldigvis er der ildsjæle, der som biolog Corneille Ewango kæmper med livet som indsats for at bevare regnskoven.
14 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
Af Lisa Staugaard
modtaget flere miljøpriser for sin indsats
kan erstatte menneskeblod.”
for at redde okapireservatet i Ituri-regn-
Omdannelsen af vild natur til landbrug
I det centrale Afrikas regnskove flakker
skoven under den congolesiske borgerkrig
og ubæredygtig udnyttelse af skovens res-
charaxes-sommerfugle rundt i skovdybet,
(1998-2003).
sourcer – som minedrift, illegal skovhugst
og nogle steder lyser jorden grønt om
Okapier er kendetegnet ved deres rødbru-
og krybskytteri – har øget presset på sko-
natten, fordi der findes en særlig svamp,
ne skind og hvide striber, og har næsten
ven og indskrænket diversiteten af arter.
som er selvlysende. De lokale kalder svam-
haft status som fabeldyr. Ifølge Lese-fol-
Også klimaændringerne har gennem de
pen ‘chimpanseild’ og den fortærer det
kets legender har okapierne selv dekoreret
sidste ti år har forårsaget store ødelæggel-
døde plantemateriale i skovbunden.
sig med striberne, og nogle af de tidlige
ser i Congos regnskove: “Det forårsager
Congo-bassinet udgør det største og
europæere i Afrika kaldte okapien for ‘den
så meget skade - der er oversvømmelser over
vigtigste regnskovsområde i Afrika. Det
afrikanske enhjørning‘.
det hele, mennesker der drukner, ” fortæl-
strækker sig over seks forskellige lande,
Under krigen lykkedes det Ewango at
ler Ewango fra Kinshasa, hvor han selv
fra de tætteste jungler i det østlige DR
redde 13 okapier og en masse forsknings-
samme dag var blevet forsinket på vej til
Congo, over en smuk blanding af floder,
materiale fra regnskoven, fordi han blev i
arbejde af de voldsomme oversvømmelser
skove, savanner og sumpe, til Atlanterha-
okapi-reservatet og forsvarede dyrene og
i gaderne.
vet i vest, hvor gorillaer, røde skovbøfler,
skoven mod de kæmpende militser – trods
vildsvin og skovelefanter kommer ud fra
store personlige risici.
Kampen fortsætter
skovtykningen for at mærke solen og
“Vi var nødt til at kæmpe! For mig var
De voldelige konflikter i landet påvirker
brisen på sandstranden.
arbejdet med bevarelsen forbundet med me-
dog stadig regnskovene. Den politiske
ningen med liv. Det er en del af mit liv. Jeg
ustabilitet i DR Congo har gjort, at folk
Reddet fra borgerkrigen
kunne ikke forestille mig at give op. Måske
flygter fra militserne og søger tilflugt i
I dette store, grønne vildnis gemmer sig
dør jeg, men jeg dør for noget godt. Det
skovene. Kombineret med en stigende fø-
det mest mangfoldige dyreliv i Afrika, og
var min eneste motivation,” fortæller han
devaremangel på grund af fejlslagen høst
mange af arterne er enten stærkt truede
om den voldsomme tid under et Skype-
har det resulteret i, at markant flere men-
eller endemiske for området. I Ituri-regn-
interview fra Kinshasa.
nesker jager regnskovsdyr for at få føde.
skoven i den nordøstlige del af bassinet
Militsernes minedrift udgør også et stort
lever blandt andet okapier, skovelefanter,
Nye trusler
problem, forklarer Corneille Ewango.
bongo-antiloper, chimpanser og de blå-
Der er stadig mange trusler mod regn-
Minedriften ødelægger naturen, men
grønne congopåfugle.
skoven og dens sjældne dyreliv, selv om
nogle hærførere og politikere samarbejder
Her arbejder Corneille Ewango, der er
borgerkrigen er slut.
med militserne for egen vindings skyld, så
biolog og miljøforkæmper. Ewango har
Skovelefanter, chimpanser og okapier
det er svært at få minedriften bremset. “Vi
er truet af krybskytteri i Ituri-skoven,
tror at skovressourcer er ubegrænsede, men
forklarer Ewango: “Okapien bliver jaget
de er meget, meget begrænsede i tid og sted,”
af krybskytter, både på grund af dens flotte
siger Ewango.
skind, og fordi dens blod ifølge lokal overtro
Ressourcer, der ikke mindst er vigtige for de millioner af mennesker i området, som regnskoven i Congo-bassinet sikrer mad, friskt vand, medicin og husly. Men det er ikke kun på grund af skovens nytteværdi, at Corneille Ewango vil kæmpe videre for at bevare den. Som han udtrykker det: “Skovene har ret til at blive bevaret, fordi de er vigtige for livet.” lisa_staugaard@yahoo.dk
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 15
Glubsk rovdyr eller fredelig og tiltrængt ur-natur? Få emner skiller vandene mere end ulven, der er vendt tilbage til Danmark. Som et indspark i den intense debat har Niels Hein skrevet den levende og lærerige bog ULV!, der introducerer os til den historiske ulv, myternes ulv – og den virkelige ulv.
16 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
Anmeldelse:
Vil den rigtige ulv træde frem? Af Nikolai Lang, kommunikationschef
ven bliver en fjende af den kristne feudale
om ustyrlig vildskab.
orden. Bønder tvangsudskrives for at drive
Bogen slutter med ‘Fremtiden’. Her bliver
Ulven og mennesket har og har altid haft
klapjagt på ulven med stor ildhu og man
‘ULV!’ lidt famlende, men det er ikke kun
et meget intenst forhold til hinanden. Vi
klynger de døde ulve op med jernbolte
Niels Heins skyld. Det skyldes også, at der
har konkurreret med ulven, vi har jaget
for at demonstrere magten over udyret.
ikke er nogen, der præcist ved, hvad det
ulven, vi har hadet den, vi har mistet den
Udryddelsen er fuldført i 1813, hvor den
er for et dyr, der igen er ved at slå sig ned
og vi har romantiseret den. Og nu er den
sidste ulv bliver skudt syd for Skive.
i den danske natur. Vi ved det sådan rent
på vej tilbage som hovedperson i en intens
leksikalsk. Men hvordan ulven vil opføre sig
debat om hvad ulven egentlig er for et dyr.
Vildskab eller ondskab?
i dagens Danmark, ved vi ikke helt præcist.
Er det et glubsk rovdyr eller en fredsom-
‘Myten’ om ulven handler om menneskets
Vil den spise mange husdyr? Vil den blive
melig del af den danske ur-natur? Poul
forestillinger om forholdet mellem men-
tam og søge skraldespande? Vil den være
Pilgaard Johnsen har beskrevet i en artikel
nesket og vildskaben. Fra antikkens og
til fare for mennesker? Alle disse spørgsmål
i Weekendavisen, hvordan ulven har ført til
jernalderens stammer kender vi historier
kan kun besvares teoretisk, for vi kender
næsten apokalyptiske tilstande ude på den
om ulvekrigere, som erobrede nyt land
ikke den virkelige nye, danske ulv endnu.
jyske hede, hvor nogle bønder skaffer sig
iklædt ulvepels. Eller som blev opfostret
Men hvordan tør vi så at tage chancen?
store hunde og ekstra stærkt hegn for at
af ulve for siden at grundlægge imperier
Niels Heins bog er et klart forsvar for,
modstå den angivelige voldsomme trussel
som Rom. Fra vores egne vikingetid har vi
at det er en chance, der er værd at tage.
fra rovdyret. Samtidigt møder tilflyttere
fortællingen om Fenrisulven, som under
Han benægter ikke, at den kan være farlig
ulven med forventninger om en ny tids
Ragnarok vil æde solen og månen.
for mennesker og peger på flere blodige
komme for dansk natur.
Med kristendommen skifter ulven fra at
eksempler især fra Indien.
Som et indspark i denne intense debat
være en naturkraft, som er med-hersker
Men han slår også fast, at ulveangreb er
har historiker Niels Hein skrevet en lille
over verden, til at blive til et dyr uden sjæl,
uhyre sjældne og stiller sig overordnet på
og levende bog, der søger at introducerer
som på forskellig vis stod i ledtog med det
samme side som den danske ulveforskning,
danskerne til ulven og oplyse om forskellen
onde. Det kunne være som en varulv og
som peger på, at ulven i det store hele vil
på den historiske ulv, på myternes ulv og på
en del af den heksekunst og djævelskab,
være ufarlig. Eller i hvert fald ikke mere
den virkelige ulv.
som renæssancekirken bekæmpede med
farlig end de mange hunde, grise og heste,
et indædt had, der til sidst leder til ulvens
som hvert år skader et betydeligt antal dan-
Rival, ven og skadedyr
udryddelse.
skere og langt flere, end ulven nogensinde
‘ULV!’ begynder med ‘dyret’ og natur-
Samtidigt med at den virkelig ulv uddør,
ville kunne komme til at skade.
historien om ulven og ulvens forhold til
bliver den foreviget i det nittende århund-
Det er derfor på ingen måde hasarderet at
menneskedyret. Et forhold, der begynder
redes nedskrivning af folkeeventyrene -
give ulven en ny chance. Dels er naturge-
den dag, da mennesket indvandrer til
Den Lille Rødhætte som det mest kendte
vinsterne store ved igen at have rovdyr på
Danmark, hvor ulven allerede har været i
eksempel. Fortællinger, som danner basis
toppen af fødekæden i den danske natur, så
3000 år.
for den vildt udbredte ulv i populærkultu-
det kan hjælpe med at genskabe intakte og
I begyndelsen er forholdet mellem men-
ren, som får Niels Hein til at erklære ulven
sunde økosystemer. I Yellowstone i USA
neske og ulv et forhold mellem rivaler.
for at være det dyr, der har fået tildelt
har ulven for eksempel ved at holde elgen
Mennesket jager, det gør ulven også, og
allerflest roller i eventyr, film, og populær-
nede skabt en større rigdom af træer, der
indimellem krydses de to jægeres veje. In-
kulturelle fortællinger.
igen har gjort floderne sundere.
gen ved præcist, hvordan domesticeringen
Men lige så vigtigt er det, at ulven er et
Fra den Store Stygge Ulv til Danser med Ulve
vildt dyr, som kan være med til igen at gøre
der fører mødet med ulven til vores lange makkerskab med hunden.
Niels Hein viser her meget interessant,
digt liv til glæde for mennesker og andre
Som landet opdyrkes op gennem middelal-
hvordan der opstår en ny, mere fredsom-
dyr.
der og frem til begyndelsen af moderne tid
melig og romantisk ulv med miljøbevægel-
Niels Hein ‘Ulv! – dyret, myten, fremti-
bliver forholdet mellem ulv og menneske
sen i 60erne, som giver os en ulvefortælling
den’. 182 sider, 250 kr. Gyldendal.
til et forhold mellem den af biblen udråbte
om et fredsommeligt og intelligent dyr, der
hersker over jorden og så ‘skadedyret’. Ul-
har været uberettiget udsat for fordomme
sker, men et sted i den tidlige jægerstenal-
dansk natur til et sted, der rigt på mangfol-
nl@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 17
Naturperle:
Morgenkaffe blandt næsehornsfugle og kødædende planter Nature Tours opstartede i 2015 en ny frivilligdestination i en af verdens ældste regnskove, den uberørte naturperle Maliau Basin på Borneo. Igennem en helt unik aftale kan man nu komme til den ellers svært tilgængelige regnskov og arbejde frivilligt for dens fortsatte beskyttelse. Som de første pionerer tog ægteparret Alan og Mona fra Nordjylland iglesokkerne på og begav sig som de første Nature Toursfrivillige nogensinde til Maliau Basin. Her fortæller de om deres oplevelser i det unikke naturområde:
Af Louise Maria Skotte Møller,
regnskove, så det var et stort privilegium
regnskovens biodiversitet, og hvor vigtigt
rejsekoordinator i Nature Tours
at arbejde så tæt sammen med lokale,
det er at bevare den. Vi vil fortsat sætte
der har så indgående og mangeårigt et
fokus på vigtigheden i at bevare regnsko-
Alan og Mona mødte hinanden under et
kendskab til denne primære, intakte og
ven, og ligeså vigtigt bliver det nu at gøre
frivilligt ophold i Kenya gennem Mel-
uberørte regnskov. Skovens kæmper er
folk i Danmark mere opmærksomme på
lemfolkeligt Samvirke for 38 år siden.
imponerende og blandt de mange arter
regnskovens betydning for os allesammen.
Siden da har de tilbragt over 25 år i Afrika
er Mengaris-træet herskeren - det kan
og Sydamerika, hvor de har arbejdet for
blive over 90 meter højt! Hver morgen
danske udviklingsorganisationer med bl.a.
blev vi vækket af et kor af gibbonaber, der
Hvordan er arbejdet som frivillig på projektet?
bæredygtig landbrug og organisations-
markerede deres territorier med hule råb.
Som frivillig kan man støtte projektet
udvikling. I dag tilbringer de det meste
Nattens cikader og kvækkende frøer blev
på mange måder. De flinke, dygtige
af tiden i landsbyen Møldrup ved Arden
afløst af næsehornsfuglenes knevren, og
og hjælpsomme medarbejdere har en
omgivet af Rold Skov, men om vinteren
solens morgenstråler tegnede lange linjer
fantastisk viden om regnskovens natur.
tager de stadig mod varmere himmelstrøg.
ned gennem disen og ramte frivillighuset,
Vi følte i den grad, at vi havde følgeskab
Denne gang gik turen så for første gang
hvor vi boede. Det var et sandt natur-
af eksperter hver dag. Derfor var det
til Borneo. Skov & Folk har talt med dem
paradis at vågne op til: Alle sanser blev
også meget tilfredsstillende, at vi kunne
om deres store oplevelse.
overvældet af farver, lyde og dufte hver
hjælpe dem i deres daglige arbejde. En af
morgen. Og når vi så sad og drak mor-
deres største udfordringer er at videregive
Hvordan var det at bo i Maliau Basins regnskov?
genkaffe, kunne vi følge med i dyrelivet
deres viden på engelsk, så det underviste
på tæt hold: 1,5 meter lange varaner, der
vi dem løbende i. Der findes også mange
Vi havde ingen kendskab til Borneos
listede forbi, fugle, der skræppede foroven
andre praktiske måder at hjælpe på, bl.a.
og Rambo, det halvtamme vildsvin, som
monitorering og registrering af områdets
traskede forbi og kiggede op mod os.
plante- og dyreliv, vedligeholdelse af stier og broer i skoven, indsamling af data fra
18 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016
Hvad tager I med jer videre?
vejrstationer og meget mere. Da vi an-
Projektets formål er først og fremmest
kom, havde de ansatte i samarbejde med
at bevare og fremvise et af verdens mest
Nature Tours set på vores erfaring og ud-
komplekse og artsrige økosystemer. Man-
arbejdet en personligt tilpasset arbejdsplan
ge af arterne i Maliau Basin findes kun på
efter det til os. Derfor hjalp vi, udover
Borneo, og man finder stadig nye arter.
med engelsk undervisningen, også i plan-
Som frivillig får man virkelig indsigt i
teskolen, på selvguidede stier, natsafari,
fugleture og trekking ind i bassinet.
Har I nogle gode råd til fremtidens frivillige i Maliau Basin? Kom med en positiv indstilling! Alt kan ikke altid køre efter en fastlagt plan i et forholdsvist nyt projekt i regnskoven. Men husk at der altid er folk omkring dig, der gør deres bedste for at få tingene til at glide. Rent praktisk oplevede vi, til vores overraskelse, faktisk meget få generende insekter. Men der er i hvert faldt igler! De er kun irriterende og ikke farlige, men det er nu alligevel en god idé at huske at tage iglesokker på, når man går i skoven. Til sidst, skal man altid huske at det er et privilegium, at få chancen til at være i sådan et fantastisk sted som Maliau Basin, og at være med til at gøre en lille indsats for at bevare det. Du kan også blive frivillig i Maliau Basin og opleve en af verdens mest fantastiske naturskatte. Det kræver ingen særlige forudsætninger - sammen tilpasser vi arbejdet, så du får mulighed for at bidrage med lige præcis det, du kan og brænder for. Læs meget mere på www. naturetours.dk/malaysia naturetours@verdensskove.org
Regnskoven Maliau Basin Maliau Basin er navnet på et stort beskyttet regnskovsområde i det centrale Sabah, den nordligste malaysiske stat på øen Borneo. Omkranset af op mod 2 km høje skrænter ligger det 59.000 hektar store cirkelformede område som en slags ‘skål’ eller ‘bassin’. Det var først så sent som i 1988 at den første succesfulde forskningsekspedition ind i bassinet fandt sted. Maliau Basin har siden 1980’erne været beskyttet under statsorganet Yayasan Sabah. Senere hen har bl.a. Danida bidraget til at sikre området for eftertiden. I dag er området indstillet til at komme på UNESCOs verdensarvsliste. Maliau Basin rummer 10-12 forskellige skovtyper og der er indtil videre identificeret over 1.800 plantearter, herunder 80 orkidé arter, og 82 pattedyrarter. Det samlede artsantal i Maliau Basin vurderes at svare til næsten halvdelen af Borneos samlede antal arter - og kun en brøkdel af det anslåede antal arter er hidtil identificeret.
SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2016 · 19
Den smukkeste bryllupsgave:
Et stykke regnskov
Skal du til bryllup og mangler en gave?
lejligheder. Den grønne ara er monogam,
Du kan være med til at beskytte den
Eller planlægger I selv et bryllup?
og når den finder en mage, er det for livet.
grønne aras levesteder ved at give
Regnskovscertifikatet med det grønne
Når araer flyver i flok, så flyver hvert par
din udkårne eller brudeparret et
ara-par er designet særligt som gave til
sammen. Den grønne ara er truet, fordi
regnskovscertifikat med et ara-par.
bryllupper, kærestegaver og andre kærlige
den regnskov den lever i, bliver fældet.
Læs mere på shop.verdensskove.org
For 214 kroner bevarer du 500 kvm regnskov