SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
2 9
.
Å
R
G
A
N
G
·
2
/
2
0 1
2
Tema: Kampen om land Kampen om Danmark Dansk natur er presset på alle leder og kanter. Nye udfordringer åbner op for nye mu ligheder for, hvordan vi bedst kan anvende landets areal.
Land Grabbing og biobrændsel Rige lande og private investorer opkøber i stigende grad land brugsarealer i verdens ulande. Størstedelen af arealerne bruges til biobrændsel.
Kamp om land, tab af levesteder I verdens ældste regn skov på Borneo ser man tydeligt kamp om land og naturres sourcer. Billedrepor tage fra Sarawak fra den vestlige del af øen.
Opfølgning på Rio+20 Var Rio+20 en suc ces eller fiasko? Vi har oplistet vurderinger fra udvalgte aktører inden for politik, civilsam fund og erhvervsliv.
Bæredygtig turisme En bæredygtig indkomstkilde for folk, som lever i eller omkring regnskoven. Bliv frivillig i et af vore bæredygtig turismeprojekter i Latinamerika.
Tænk globalt, handl lokalt! FORSIDEFOTO Julie Helquist
Til FN’s topmøde Rio+20 om bæredygtig
verdens skove. Og som en ekstra streg i
virke. I min korte periode som formand
REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER
udvikling, der fandt sted her i juni, var
regningen, foregik topmødet i Brasilien,
har jeg fra en helt ny vinkel oplevet, hvor
det svært at finde udspringet til den kilde
der i skrivende stund er ved at vedtage
engagerede og hårdtarbejdende frivillige
Halberstadt
af politisk vilje og ambitioner, der gerne
en ny skovlov, som mange frygter, blandt
og ansatte i Verdens Skove er. Og jeg kan
LAYOUT
skulle inspirere hele verden til en omstil
andet fordi loven vil give amnesti til land
konstatere, at vi som forening udretter
Jens Raadal
ling til bæredygtighed. Topmødet blev
mænd, der fælder skovene.
rigtig mange ting og er med til at sætte en
TRYK
desværre en skuffende seance, hvor tak
Det er meget bekymrende og beklageligt,
lang række dagsordener. Både i Latiname
Cool Gray
tiske politiske manøvrer fyldte mere end
at resultaterne ikke blev bedre, og at der
rika og herhjemme.
FLYTTER DU?
selve sagen. Mange måtte tage slukørede
ikke var mere fokus på skovenes helt cen
Vi er gode til at tage initiativer, der på
hjem uden nye politiske forpligtigelser og
trale rolle i bæredygtig udvikling i en tid,
inspirerende og effektiv vis gør opmærk
rammer, som kunne have støttet op om
hvor truslen mod skovene ellers er enorm.
som på skovenes vigtige rolle ift. klima,
I takt med, at befolkningstilvæksten på verdensplan stiger dramatisk, stiger også
initiativer for bæredygtig udvikling.
Hvis vi skal finde bæredygtige løsninger
miljø, biodiversitet og folks rettigheder.
Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49
efterspørgslen på land mhp. at sikre især fødevarer samt energi via biobrændsler.
Især på skovområdet gik det helt galt. I
på sikring af mad, energi, vand og i for
Vores stand på Roskilde Festival, som du
info@verdensskove.org · www.verdensskove.org
Kampen om verdens landbrugsarealer er i fuld gang. Fra de mindste afkroge af
forhandlingerne op til topmødet i Rio
bindelse med klimaforandringer, må sko
kan læse om her i bladet, er et rigtig godt
Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00
verdenssamfund til vores eget land. Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi
blev blot en meget spinkel tone slået an
vene beskyttes og forvaltes bæredygtigt.
eksempel herpå. Og i det hele taget har vi
LOKALKONTORER
at komme omkring mange af de konsekvenser og problematikker, kampen om land
på skov. Og i løbet af selve topmødet blev
Vejen hertil synes lang, hvis vi skal vente
en gruppe af frivillige, der i hele min tid
Verdens Skove København
afstedkommer.
tonen spillet så lavt, at omverdenen stort
på internationale politiske beslutninger.
i Verdens Skove gang på gang har udvist
Indhold
set ikke kunne høre, at skov rent faktisk
Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen, Tim Whyte, Nanna Brendholdt Thomsen og Nina
Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.
Foto: Verdens Skove
Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C
Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N E-mail: kbh@verdensskove.org
blev forhandlet.
initiativ, kreativitet og engagement af høj
Forening med slagkraft
klasse til uvurderlig nytte og gavn for
Jeg drog af sted til Rio+20 på min første
vores forening. Tak for det!
50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden
Kampen om Danmark........................................................................ 4
Intet nyt for beskyttelse af skovene
større opgave som nyvalgt forkvinde for
Efter det beklagelige resultat af Rio+20
Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
Land Grabbing og biobrændsel........................................................... 6
Ved første Rio-topmøde i 1992 var der
Verdens Skove. Det var en stor oplevelse,
ser jeg nu, at vores fælles opgave i særlig
heftig debat om at vedtage en skovkon
men også lidt af en ærgerlig oplevelse.
grad bliver at fortsætte med at engagere
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB
BASIS-MEDLEMSKAB
Verdens Skove åbner et supermarked ............................................... 8
vention. Til dette topmøde var vi ikke i
Dog er det en altid stor glæde at vende
omverdenen til at handle lokalt og tænke
Kamp om land, tab af levesteder....................................................... 10
nærheden af at have så meget fokus på
blikket mod Verdens Skoves indsatser og
globalt mhp. at skabe en bæredygtig
Abonnement kr. 195,-
Levede Rio+20 op til sine målsætninger?........................................... 12
skov, som en debat om en skovkonvention
udvikling.
Indbetales på giro 89 80 41 32
Naturperle i Danmark : Almindingen på Bornholm............................. 14
sætter i gang. Trods det, at skovrydning
I min tid i Verdens Skove har jeg primært
og -ødelæggelse foregår på alarmerende
arbejdet med relationer og strukturer i
vis i dag, evnede man ikke engang at finde
foreningen, som kan støtte op om sådan
Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,-
OPLAG 2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
Bæredygtig turisme........................................................................... 16
ISSN 1396-2043
Sæt kryds i kalenderen...................................................................... 18
fælles mål mhp. at stoppe afskovning
ne initiativer. Det arbejde glæder jeg mig
Det klimavenlige køkken................................................................... 19
globalt inden 2030. For hvem skulle dog
i særlig grad til at kunne fokusere endnu
betale for det? Man kunne ikke engang
mere på nu i min rolle som forkvinde. Jeg
træffe beslutning om at modarbejde
glæder mig til at arbejde sammen med jer
ulovlig tømmerhugst og -handel. I stedet
om at fortsætte vores indsats for en bære
besluttede man – næsten helt tragiko
dygtig udvikling.
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Statsministeren, af Carsten Graabæk
www.statsministeren.net
misk – at promovere lovlig tømmerhugst, og det er svært at se, hvordan det skulle beskytte skovene. Det virker som om, at
Med venlig hilsen
skov i bæredygtig udvikling er blevet FN’s
2 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
sorte får. Et område, man helst ikke vil
Nanna Brendholdt Thomsen
beskæftige sig med.
Forkvinde, Verdens Skove
Nej, Rio+20 gjorde ikke meget godt for
nbt@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 3
Størstedelen af Danmarks samlede areal er opdyrket. Foto: Jan Kunstmann
Kampen om Danmark Danmark er et lille land med høj be-
formuleret ved Dalgas’ berømte sætning
erstattes med biobaserede. Foruden energi
folkningstæthed, og vores land har en
Hvad udad tabes, skal indad vindes! i
omfatter det, der skal erstattes, f.eks. smø
lang historie med jordbrug. Det i sig
landbruget, hvor man opdyrkede endnu
remidler, plastik, kemikalier, gasser, asfalt,
selv har sat sit sine spor på den danske
ikke anvendte landområder såsom Den
voks og tjære.
natur, der er presset på alle leder og
Jydske Hede. Det førte til masseudryddel
I Danmark er vi godt i gang med at
kanter. Politiske ambitioner om grøn
se af natur ved, at søer og lavbundsarealer
udskifte kul med biomasse, og forsynin
vækst, økonomisk krise, øget global ef-
blev drænet, fjorde inddæmmet, åer udret
gen af dette er til debat. Skovbrugets
terspørgsel på fødevarer, forbrugsvarer
tet, heder tilplantet osv. Små hundrede
organisationer har en forventning om at
og energi – og hertil de tilspidsede mil-
år senere blev det så efterkrigstidens alt
kunne tredoble træproduktionen med
jøudfordringer – har imidlertid ændret
dominerende normsæt at nyttegøre jorden
øget skovareal og intensivering. Hov, øget
fokus. Det store spørgsmål er, hvordan
mhp. at brødføde så mange så muligt. Alt
produktionsareal og intensivering?? Den
vi bedst kan anvende landets areal.
dette – krydret med et konstant fokus på
leg har vi prøvet før med naturen som den
intensivering og udbytteoptimering – har
helt store taber, og uden de rette hensyn
Af Kristian Jørgensen, bestyrelsesmedlem og
betydet, at Danmark er et produktions
er faren, at vi atter bevæger os ud i en
tidligere formand for Verdens Skove
land, hvilket har efterladt miljøet med
øvelse, hvor naturen bid for bid begræn
Sorte Per.
ses. En løsning for et område, kan let
Der er rift om Danmarks samlede areal på
blive problematisk andetsteds. Og dét er
ca. 43.000 km2, og kampen om areal lader
Små grønne skridt
netop udfordringen for det arealkrævende,
ikke til at blive mindre i fremtiden. Det er
Det er for længst blevet bredt anerkendt,
biobaserede samfund.
en kendt sag, at jordbruget og miljøorga
at datidens helte er fortidens syndere,
nisationer står i et modsætningsforhold.
og at man i produktionens hellige navn
Masterplan savnes
Helt grundlæggende handler debatten om
er gået for vidt i forhold til naturens
Det er et must med en helt overordnet
at finde balancepunktet, hvor produkti
bæreevne. Historisk set kan vi konstatere,
arealplanlægning, hvis vi skal løse den
onsbegrænsninger for land- og skovbrug
at produktionsapparatet ene og alene har
opgave bedst muligt. Miljøminister Ida
vil bremse tabet af biologisk mangfol
været dér, hvor man har kunnet fravriste
Auken har nedsat en Natur- og Land
dighed, samtidig med at vi som grønne
arealer til andre formål såsom skovrejs
brugskommission, der i løbet af det næste
organisationer anerkender, at produk
ning, naturgenopretning og ikke mindst
års tid skal se på flere aspekter af denne
tion er en nødvendighed, idet hjemlige
byer, veje og øvrige anlæg. Miljøets
problematik, og på sigt skal vi have en så
produktionsbegrænsninger kan betyde
tilstand var som udgangspunkt trykket
kaldt Naturplan Danmark. Der er behov
stigende import, hvilket så kan skubbe
helt i bund, og de store miljøsejre kan
for en sådan, og og den skal i langt højere
miljøudfordringer og naturødelæggelser
kun findes dér, hvor der har været helt
grad være konkret modsat tidligere tiders
over i globalt regi. Opgaven bliver at finde
åbenlyse behov for opstramning f.eks. ved
overordnede målsætninger og hensigtser
gende grøn infrastruktur. Vejen hertil er
men snarere mod at sikre andre hensyn
knap, der ville være den mest naturlige at
det bedst mulige sammenspil og gensidige
fiskedød, stank, skidt osv. Men med den
klæringer.
at få registreret nuværende naturindhold
såsom drikkevand, træproduktion eller
skrue på som en del af den bedst mulige
hensyn, men det er nok her, at parterne
store og højaktuelle debat om udlægning
Arbejdet med at nå i mål med den mest
og prioritere indsatserne bedre, så de
som bynær skov til friluftsfolket. Placering
løsning?
ser meget forskelligt på tingene.
af randzoner langs vandløb i frisk erin
optimale plan begrænses af i høj grad af
understøtter biodiversiteten bedst.
heraf sker ofte uden skelen til det eksiste
En kraftig forbrugsregulering ændrer dog
dring har det danske miljø da fået enkelte
hensynet til den enkelte producent. Skønt
Det er fortsat uvist, hvad skovenes rolle i
rende naturindhold og potentiale og rejses
ikke på øget kamp om arealerne med de
stik, men sidder fortsat med Sorte Per.
der er en vis erkendelse fra jordbruget
Naturplan Danmark bliver, men der er i
ofte på marginale jorde, hvor der burde
mange nye kunder til jordbrugets frugter.
i, at der er behov for bedre rammer for
særlig høj grad behov for arealplanlægning
være lysåben natur.
Så den helt store udfordring er at få for
Der var et yndigt land Baggrunden for de forskellige opfattelser kan tilskrives historikken i dansk arealan
Det biobaserede samfund
naturen, så er ambitionen for den enkelte
samt en skarp adskillelse af produktion og
vendelse. Danmark er et lille land med høj
De globale miljø- og forsyningsudfordrin
producent i sidste ende at skabe overskud.
natur. Et eksempel herpå er planen om at
Vestligt overforbrug
f.eks. udviklingslandende. Vi må indse, at
befolkningstæthed, og vores land har en
ger angribes fra flere sider, og klimaet har
Der er således behov for en plan, der
fordoble skovarealet i løbet af en trægene
Jordbruget har som ovenfor nævnt haft
det er aldeles umoralsk ikke at producere
lang historie med jordbrug. Det i sig selv
fået det absolutte hovedfokus. Med udfas
sigter mod en langsigtet omformning af
ration, hvilket vil sige ca. 80-100 år, men
sin kerneydelse i at kunne brødføde
i et vist omfang og gøre det så effektivt så
har sat sit sine spor på den danske natur,
ningen af det fossile samfund må vi finde
jordbruget med fokus på strategisk om
med nuværende hastighed, når vi først
befolkningen. Først handlede de om at
muligt inden for grænserne af bæredyg
der er presset på alle leder og kanter. Efter
alternativer og kan således forvente endnu
fordeling af jord og zonering. Endvidere
målet om 200-300 år. Skovrejsningen,
dække de helt basale behov, men i sti
tighed.
nederlaget i 1864 kunne man se konse
større efterspørgsel på areal, når produk
skal der være fokus på at binde naturom
der lige nu finder sted, skeler kun i meget
gende grad handler det om at forsyne et
kvenserne af en ny dansk selvforståelse
ter, vi tidligere har fået fra kul og olie, skal
råderne sammen, så vi får en sammenhæn
begrænset grad til biodiversitetshensyn,
vestligt overforbrug. Her har vi måske en
4 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
delt stikkene uden at sende Sorte Per til
kj@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 5
Land Grabbing og biobrændsel
turer at udfylde deres opgave og baner
Earth. Det bliver dog ofte overset, idet
samtidig vejen for korruption og gør det
de enkelte erhvervelser er mindre. Deres
Internt fordrevne
lettere at overtræde loven.
økonomiske og politiske forbindelser gør
Afrika er det kontinent i verden, der har
det ofte muligt for dem at etablere kontrol
været mest påvirket af Land Grabbing,
Udbredt fænomen
over naturressourcer og etablere sig som
men der er også betydelige problemer i
Land Grabbing er ikke et nyt fænomen,
partnere med nationale eller internationale
Latinamerika. I Colombia er der en lang
idet indfødte folk og andre grupper uden
selskaber.
tradition for Land Grabbing, hvor fire
titel på den jord, de bruger, altid har
millioner mennesker, primært bønder, er
været sårbare over for bestræbelser på at
Marked for biobrændsel
blevet internt fordrevne, efter bevæbnede
overtage deres jord. Men det er tydeligvis
Hvor stort markedet for landbrugsjord
grupper har tvunget dem til at forlade
et fænomen, der er vokset i styrke i de
er illustreres af, at det er blevet anslået at
deres jorde. Den tendens er blevet forstær
seneste år, hvilket især kan føres tilbage til
203 millioner hektar land svarende til otte
ket, efter at regeringen i 2002 besluttede
den voldsomme stigning i fødevarepriser
gange Storbritanniens areal, enten blev
at satse på produktion af biobrændsel
omkring 2008, der førte til uroligheder i
handlet eller var i forhandling om at blive
primært i form af palmeolie og sukkerrør.
lande som Haiti og Madagascar.
handlet mellem 2000 og 2010. Af disse
FN’s specielle rapportør vedrørende ret
Det fik vækstøkonomier såsom Indien og
hektarer hører 78 pct. til inden for land
til adgang til mad har flere gange spe
Kina, såvel som lande afhængige af import
brugsproduktion og heraf 75 pct. inden
cifikt nævnt Colombia som et særligt
af fødevarer grundet egne manglende
for kategorien biobrændsel.
problemland som følge af biobrændsel
muligheder for opdyrkning såsom landene
Efterspørgslen på biobrændsel er drevet
produktionen. I provinsen Choco er
omkring den arabiske halvø og Sydkorea
af stigende priser på brændstof og olie,
afro-colombianere blevet skubbet væk af
og Japan, til at fokusere på nødvendighe
kombineret med voksende ønske om at
paramilitære grupper, hvorefter jorden er
den i at kunne garantere forsyningssikker
reducere afhængigheden af importeret olie
blevet overtaget af store landbrugskoncer
hed af fødevarer. Bl.a. forsøgte Sydkorea
samt formindske udledning af drivhusgas
ner. Et stort antal direktører fra branchen
i 2009 at lease 1,3 millioner hektar land
ser. Biobrændsel spiller altså en hovedrolle
er i den forbindelse kommet på anklage
i Madagascar, hvilket forårsagede uro
som årsag til Land Grabbing.
bænken.
repræsentant for en lokal landbrugsorga
Rammer fattige og miljøet
Good Governance
nisation forklarede det, var man utilfreds
Når jagten på landbrugsjord så ofte fører
Spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved
med, at regeringen var parat til at udleje
til, at agerbrugere fordrives fra deres
Land Grabbing. Udover at de mulige
store mængder land til fremmede, når en
jorde, selv i lande, hvor der er ledig jord til
afkast er for store til, at investorer kan
stor del af landets egne bønder ikke havde
opdyrkning, skyldes det ofte, at den mest
forventes at blive skræmt væk af dårlig
adgang til jord. Koreanske firmaer har i
attraktive jord er én, der kan overrisles,
presseomtale, er der også mulighed for,
stedet opkøbt jord i bl.a. Indonesien, Ar
og som ligger tæt på eksisterende infra
at investeringer kan komme til at spille en
gentina og Sudan, mens Kina har opkøbt
struktur, hvilket øger risikoen for konflikt
mere positiv rolle. En af de faktorer, der
store arealer i bl.a. Zimbabwe.
med eksisterende brug af jorden. Det er
forhindrer en mere effektiv fattigdoms
kendetegnende, at Land Grabbing ofte
reducering i mange udviklingslande, er
ligheder i den afrikanske østat. Som en
Foto: Verdens Skove
Private investeringer i jord
går ud over fattige, hvor især kvinder er
beskæftigelsen af en betydelig del af be
I takt med, at det globale befolknings-
dyrker. Der er derfor behov for rammer
befolkningen, der ikke længere har adgang
Private investeringsselskaber såsom Black
udsatte. De nyder ofte en svagere position
folkningen i landbrug i lande karakteriseret
tal stiger, og klimaforandringer fører til
med henblik på at sikre ansvarlighed,
til landbrugsjord eller jord, som er mindre
Rock og allestedsnærværende Goldman
økonomisk og socialt. Der diskrimineres
ved lav produktivitet, begrænset teknologi,
mere tørke i mange landbrugsområder,
når det gælder opkøb af jord til brug
produktiv. Det vil også kunne mærkes på
Sachs har også investeret i landbrugspro
ofte mod kvinder med hensyn til adgang
og sårbarhed over for klimaforandringer.
bliver fødevarer og energi stadig mere
inden for landbrug og biobrændsel.
nationalt plan, hvis afgrøderne, der tidli
dukter og andre råvarer. Delvist på grund
til og ejerskab over jord, og derudover er
Derfor har et forum med deltagelse af
gere primært blev solgt til hjemmemarke
af mangel på andre sikre investeringer,
de også generelt mere udsatte for fattig
internationale organisationer såsom FAO
det, bliver eksporteret, hvilket kan føre til
men også pga. stigende jordpriser. F.eks.
dom end mænd.
og Verdensbanken samt en række NGO’er
højere priser på hjemmemarkedet.
er jordpriser i Uruguay steget med 400
Land Grabbing kan også have store
udarbejdet en række principper med hen
knappe ressourcer. For at sikre fødevareforsyningen opkøber eller leaser
Af John Geary, medlem af Verdens Skove
især de store vækstøkonomier, Japan og Sydkorea, men også private investo-
I de danske medier har der i den senere tid
Land Grabbing beror langt hen ad vejen
pct. i løbet af det forgangne årti. En anden
miljømæssige konsekvenser, idet det ofte
blik på at sikre ansvarlighed i landbrug og
rer, landbrugsarealer i verdens ulande,
været fokus på danske pensionskassers in
på manglende beskyttelse af ejendomsret
årsag er interessen for at producere alter
fører til at økosystemer såsom vådområ
biobrændsel. Disse inkluderer respekt for
hvilket har fået betegnelsen Land Grab-
vesteringer i afrikansk landbrug og mulige
tigheder. I de fleste tilfælde, fordi bruge
native energikilder fra f.eks. sukkerrør og
der, savanne og især skove konverteres
jord- og ressourcerettigheder, sikring af
bing. Størstedelen af de opkøbte arealer
effekter af dette i form af Land Grabbing,
ren ikke har skøde på jorden, eller hvis
afrikansk palmeolie.
til landbrugsjord med tab af biodiversi
fødevaresikkerhed, social og miljømæssig
bruges til biobrændsel, og Land Grab-
hvor jord, der traditionelt benyttet af
land- og ressourcerettigheder generelt er
Selvom der har været meget fokus på
tet og andre økosystemydelser til følge.
bæredygtighed, konsultation og deltagelse
bing får ofte negative konsekvenser for
lokale, overtages for at blive udlejet eller
uklart defineret. Den manglende informa
udenlandske investorers rolle i Land
Konsekvenserne er således ikke kun store,
samt transparens og Good Governance.
fattige jordbrugere, der ikke har klar-
solgt til investorer. Dette kan få konse
tion og transparens i mange af de berørte
Grabbing, spiller nationale eliter ofte en
negative, sociale omkostninger, men også
hed over ejendomsretten til de jorde, de
kvenser for fødevaresikkerheden hos lokal
lande gør det sværere for offentlige agen
vigtig rolle i overtagelsen af land ifølge
betydelige, negative miljømæssige og
en nylig rapport udgivet af Friends of the
miljøøkonomiske påvirkninger.
6 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
jbg8250@yahoo.com
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 7
Verdens Skove åbner et
supermarked
Stemningsrapport fra årets Roskilde Festival Af Gry Bossen og Christina Momme, frivillige i Verdens Skove På årets Roskilde Festival kunne Verdens Skove denne gang slå dørene op til et interaktivt supermarked til lyden af de store kunstnere på Orange Scene. Et supermarked, hvor vi i stedet for at sælge ting, fortal te folk om varernes omkostninger for regnskoven og klimaet. Således var Kcal og KJ på varedeklarationerne byttet ud med oplysninger om varens arealforbrug og CO2-udledning i % af en gennemsnitsdanskers daglige forbrug. Alt sammen en måde at vise, hvordan helt almindelige dagligdagsprodukter forårsager fældning af regnskoven. Det vakte opsigt blandt rigtig mange, at den palme olie, som skjuler sig som vegetabilsk fedt i enormt mange madvarer, har så stor betydning for fældningen af verdens regnskove. Også cherrytomaternes ringe udbytte per areal og enorme CO2-udledning, at svin bliver fodret med soja, og at osten faktisk er mere CO2-udledende end kyllingekød vakte stor opsigt. Konkret fik gæsterne 13 gode, nemme og overskueli ge råd til, hvordan man som forbruger kan være med til at lette presset på regnskoven og klimaet uden at skulle lægge sin livsstil om. Mange deltog i vores så kaldte forpligtigelsesleg, hvor man vha. farvestrålende stofstykker skulle tilkendegive, hvilke af fire udvalgte tiltag, man ville forpligtige sig til i sin hverdag. Som Jan: ”Jeg er dybt overrasket over, hvor
festivalen gik, blev supermarkedet mere og mere farvestrålende præget af gæsternes gode intentioner. grybossen@gmail.com og chr_momme@hotmail.com
8 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
Christina: ”Nogle af festivalsgæsterne
mange mennesker, der er kommet til vo
udtalte, at de var ret trætte af miljøsnak:
res supermarked og har vist stor interesse
Vi bliver bombaderet med miljø og klima,
og støtte for Verdens Skoves arbejde. Det
og vi er trætte af det. Desuden kan man som
har været en stor udfordring at få formid
enkeltperson ikke gøre ret meget.
let, hvordan helt almindelige dagligvarer
Gry: ”Jeg synes, det var ekstremt fedt at
Jeg kan godt forstå folks irritation og
har afskovningseffekter, men jeg fornem
møde den positive stemning, der var hos
magtesløshed, men synes faktisk, at vi her
mer helt klart, at vores supermarked har
langt de fleste gæster. Til trods for lidt
har givet nogle rigtig gode bud på, hvor
været en øjenåbner for mange af vores
skepsis blev langt de fleste overrasket over
dan man - netop som enkeltindivid - kan
besøgende. Det er fedt at vide, at vores
den konkrete viden, de kunne få. Og vo
gøre noget uden at være fanatisk. Og det
arbejde er med til at skabe opmærksom
res 13 gode råd, der var nemme og kon
lod til, at folk, trods den negative indstil
hed om en problemstilling, der slet ikke
krete at gå til, blev flittigt læst, ligesom
ling, alligevel tog noget med sig hjem.”
har fået nok fokus.”
vores forpligtigelsesleg var et stort hit.”
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 9
Kamp om land,
tab af levesteder
Tekst og billeder af Henrik Egede-Lassen,
Mange blev anholdt, og i sidste ende gav
penseret eller får mulighed for at finde
naturfotograf
de fleste op, mens skoven blev fældet i
fodfæste i en forandret verden i deres eget
voldsomt tempo omkring dem.
tempo. De er generelt modløse, fattige
I verdens ældste regnskov på Borneo ser
Alligevel holdt penanerne fast i deres
og desperate og dermed lette ofre for en
man tydeligt den globale kamp om land
tilknytning til skoven. De lærte at klare sig
korrupt regering, som ikke skyr nogen
og naturressourcer. Her har stammefolket
i en ødelagt verden, selvom det var svært.
midler i dens ubønhørlige jagt på natur
penanerne traditionelt levet som sky skov
Den fældede skov er fattig på liv, men det
ressourcer.
nomader i Sarawak i den malaysiske del af
er trods alt bedre end ingenting. Nu 25
De enorme indtægter fra tømmerindu
øen. Samtidig med, at tømmerfirmaernes
år efter, at man første gang satte ind med
strien kommer slet ikke lokalbefolkningen
massive indtog startende i 1980’erne,
massive fældninger af regnskoven, kom
til gode, og den lokale delstats regeringen
forsvandt jagtmulighederne, de før så
mer plantagerne sammen med store dæm
tilbyder hverken uddannelse, lægehjælp
klare floder siltede til, og alt fra rent vand,
ningsbyggerier, og rygterne om snarligt
eller andre fornødenheder i kompensation
traditionel medicin til vilde palmer, blev
forestående tvangsflytninger skaber panik
for de åbenlyse overgreb. Det er tydeligvis
mangelvarer. Som modtræk etablerede
i de i forvejen sårbare samfund. Og når
afvikling i stedet for udvikling.
penanerne utallige blokader af tømmer
først skoven er væk, får penanerne aldrig
firmaernes veje, men lige meget hjalp det.
jorden tilbage, bliver økonomisk kom
Når skoven er væk, påbegyndes det store arbejde med at lave terrasser til oliepalmerne. Læg mærke til skoven bagerst i billedet, som i dag også er væk.
Ved hele tiden at flytte rundt undgår nomaderne at belaste resourcene lokalt, men det kræver plads, og dermed er den tilværelse snart slut for alle, uanset om de har lyst eller ej.
Penan med nyligt skudt bjørn på vej ad tømmerferimaets veje til sin landsby Long Bangan.
10 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
Lahmin Penan, penaneres traditionelle hjem i skoven. Den lille abe (grisehalet Makak) er et kæledyr, som ikke må spises.
henrikegedelassen@gmail.com
En stolt jæger vender hjem med en stor skovrotte. Med undtagelse af visse indvolde og knogler bliver alt udnyttet.
Ba Taha, en lille landsby, hvis område bliver fældet lige nu (sommer 2012).
Blokadescene fra 2007 ved Puakfloden. Området er i dag blevet fældet af 4 forskellige firmaer, og de største træer er på størelse med låret på en penan, som er nogle meget små mennesker!
Mor på vej ned til den klare flod for at hente vand. Livet i skoven er hverken nemt eller romatisk.
En af de sidste nomader, hvis barn aldrig kommer til opleve den tilværelse. Løbet er kørt, og skoven er væk.
Nyt og gammelt mødes hos de sidste nomader, bladene er til suppe.
De fleste store træer er i dag væk, så ved Long Kevok laver man i stedet spånplader af de sørgelige rester.
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 11
Levede Rio+20 op til sine
målsætninger?
Fra d. 13-22. juni 2012 mødtes poli-
udvikling, at vurdere fremskridt og
en forpligtelse til at forbedre folks og
tikere, erhvervsliv og civilsamfund fra
mangler i implementering af eksisteren-
samfunds levevilkår ved at skabe forud
hele verden til FN’s Rio+20-konference
de forpligtelser samt at vurdere nye og
sætninger for bæredygtig skovforvaltning.
om bæredygtig udvikling blandt andet
begyndende udfordringer. Spørgsmålet
Dette skal dog ske i overensstemmelse
med deltagelse af forkvinde for Verdens
er, om Rio+20 levede op til sine formål
med national lovgivning og prioriteter,
Skove, Nanna Brendholt Thomsen.
om at sikre bæredygtig udvikling?
og dermed er forpligtelsen udvandet.
Formålet var tredelt, nemlig at sikre ny politisk opbakning til bæredygtig
Det lykkedes heller ikke at få vedtaget Af Henrik Jepsen, Suzanne R. Nielsen og Jan
et mål om stop for afskovning i 2020.
Graversen, medlemmer af Verdens Skove
Forslaget var længe på bordet, men blev i sidste ende udeladt. Heller ikke andre nye
Skov var et af mange temaer på dags
initiativer og forpligtigelser for at beskytte
ordenen, men kom aldrig for alvor i
skoven blev vedtaget.
fokus. På positivsiden anerkendes dog den
Følgende citater fra udvalgte aktører
sociale, økonomiske og miljø
12 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
POLITIKERE
CIVILSAMFUND
ERHVERVSLIV
“This is a remarkable testament to bottom-up, grassroots commitment. The world is watching and will hold us all accountable to the commitments made in Rio.” Ban Ki-Moon, FNs Generalsekretær
”Udfaldet af Rio+20 er skuffende for rigtig mange der arbejder med bæredygtighed i almindelighed og for folk der arbejder med skov i særdeleshed. Slutteksten udstiller en mangel på international politik vilje. Denne manglende vilje viser, at behovet for lokale initiativer og indsatser er rigtig stor. Derfor spiller initiativer i folks dagligdag og initiativer fra det organiserede civilsamfund en helt central rolle i omstillingen til bæredygtighed og beskyttelse af verdens skove” Nanna Brendholt Thomsen, Forkvinde, Verdens Skove
”At the last Earth Summit 20 years ago, business was perceived as the culprit by governments and civil society. Today we are seen as part of the solution. Business is leading the way toward a green economy and we will continue to provide the innovation and leadership that governments and civil society are counting on business to provide” Louise Kantrow, det Internationale Handelskammer
”Alle FN’s lande er nu enige om, at vejen fremad går via grøn økonomi. Det er et nyt og fornuftigt skridt i den rigtige retning. Alle er også optagede af, at vi skal have mål for bæredygtighed, som nu også får den rigtige plads i FN.” Helle Thorning-Schmidt, Statsminister og EU formand
”Rio+20-deklarationen gør ikke nok for at sætte menneskeheden på et bæredygtigt spor, årtier efter beslutningen om at dette er essentielt for både mennesker og planeten. Jeg forstår frustrationen i Rio i dag.” Gro Harlem Brundtland, formand for FN’s Miljø- og Udviklingskommission i 1980’erne
”Teksten med fokus på vand, fødevarer og energi vil være med til at sætte kursen for de næste mange år. Det er centrale områder for en bæredygtig udvikling og er områder, hvor erhvervslivet har løsninger at bidrage med,” Lars Goldschmidt, Direktør Dansk Industri
”Hvis man vil tale aftalen ned under gulvbrædderne, så bliver den ikke til noget. Men hvis man bruger alle de håndtag, der er, til at ændre verden, så kan man det.” Ida Auken, Miljøminister
”Aftalen er ukonkret og uambitiøs og meget langt fra det, der nødvendigt for at bringe verden på bæredygtig kurs. Nu må landene - ikke mindst Danmark og EU -følge op på hjemmebanen med konkrete tiltag, der fylder de huller som Rio-aftalen efterlader” Troels Dam Christensen, Koordinator for 92-gruppen
You can go home from Rio totally frustrated and create absolutely nothing, but if you see the result as half full, despite the disappointment, you will see hooks for processes, dialogues and for agreements around targets Peter Bakker, President of the World Business Council for Sustainable Development
”Eg er skuffa over at vi ikkje fekk til meir forpliktande vedtak. Framleis er det snakk om langsame prosessar som om nokre år skal gje oss meir handfaste mål å styre etter. Men det er ingen grunn til å vente, vi må gjere alt vi kan for å føre verda i ei meir berekraftig retning” Bård Vegar Solhjell, Norges Miljøminister
”Hvis tilliden til demokratiet skal genskabes, så vil vi, civilsamfundet, sidde med ved bordet. Vi vil nu mobilisere – og alene ITUChar 175 mio. medlemmer – så lederne i hvert land mærker presset fra folk, som siger: ’Vi vil et andet alternativ, vi vil en anden økonomisk model, vi vil have en bæredygtig fremtid’. Det fik vi ikke her”. Sharan Burrow, generalsekretær for den internationale sammenslutning af fagforbund, ITUC
”Vi kan som dansk energisektor glæde os over, at vi tydeligvis går foran på vej mod et fossilfrit samfund. Rio+20 vil gerne have flere ned ad den vej, men den underskrevne erklæring kommer næppe til at være mere end en venlig opfordring, fordi den ikke er forpligtende.” Charlotte Søndergren, Afdelingschef i Dansk Energi
inden for hhv. politik, civilsamfund og
mæssige nytte af skov for folk,
erhvervsliv kan give et billede af de vurde
ligesom den indeholder
ringer, der præger de tre forskellige sfærer:
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 13
Lilleborg i Almindeingen Foto: Tino Hjorth
Naturperle i Danmark:
Almindingen på Bornholm Rundfindet radeløv, Asplenium trichomanes Foto: Tino Hjorth
Lørdag den 9. juni blev syv bisoner
Gamleborg i Almindingen Foto: Conny Ogareck - Naturstyrelsen
sluppet fri i et 200 hektar stort område i Svinemosen i Almindingen. Okserne har levet i indhegning, siden de ankom fra Po
Af Andreas Skriver Hansen, medlem af
betydeligt og knyttet Paradisbakkerne
len i maj måned. Miljøminister Ida Auken
Verdens Skove
på østsiden af øen sammen med resten
var i dagens anledning også mødt frem i
af Almindingen.
selskab med direktør for Naturstyrelsen,
Almindingen på Bornholm har Dan
Besøger man Almindingen, er man da
Niels Christensen, og skulle foruden sin
marks femte største skov og er kendt for
heller ikke i tvivl om, at skoven er noget
åbningstale også have æren af at klippe
blandt andet Rokkestenen, Ekkodalen,
ganske specielt. Både fra en naturmæs
den røde snor over ved én af de to nye
Gamleborg, Lilleborg og Rytterknæg
sigt og geologisk vinkel indeholder de
færiste i bisonområdet.
ten, der knejser sig op i prangende 162
ca. 50 km2 skov et væld af oplevelser,
Miljøministeren var meget tilfreds med
meters højde og med udsigt til hele
som man ikke finder andre steder i lan
projektet sagde blandt andet: ”På den
den sydlige del af øen. Skoven, der er
det. Ekkodalen, hvor man støder på et
måde er bisonen næsten blevet en ansat
kendt i de faglige kredse for at være den
geologisk og naturmæssigt indhold i ab
i Naturstyrelsen, som hjælper os med
mest varierede skov i landet, og som
solut topklasse. Hertil finder man også
omlægningen af den meget ordnede skov
gang på gang har været centrum for
naturlige kilder og klippefremspring
til det man kan kalde naturnær skov. En
store naturoplevelser, er et helt specielt
samt bjergsøer og store moseområder,
skov, som både producerer træ, plads til
område, der gang på gang overrasker
hvor blandt andet havørn, fiskeørn, hej
friluftslivet og har et rigere liv. Det er et
og beundrer med dens dramatiske og
re og trane holder til. Blandt fuglefolket
projekt, der tager mange år, men som
vekslende naturindhold.
er Almindingen og dens vådområder
ikke desto mindre rykker sig og flytter
For lidt over 200 år siden var der prak
således også ganske kendt, heriblandt
sig i den rigtige retning hver eneste dag.
tisk talt ingen skov tilbage på klipperne
Ølene, Bastemosen, Åremyr, Svinemo
Og mon ikke Hammarshus får en alvorlig
i midten af øen. I stedet var området
sen, Vallensgårdsmosen og Udkæret.
konkurrent nu, idet mange turister, der i
dækket af lyng og krat. Det skulle derfor
Mellem skovfyr og lyng i Paradisbakker
forvejen vælger Bornholm pga. den stor
en ihærdig og visionær skovrider til
ne lokkes folk fra tid til anden på afveje i
slåede natur, også vil komme for at opleve
ved navn Hans Rømer (1770-1836),
den labyrint af stisystemer, der omgiver
bisonskoven.”
før området ændrede sig. Med Hans
bakkerne. Det er et tidløst område, hvor
Af hensyn dyrene er området endnu ikke
Rømers utrættelighed tog blev den cen
man glemmer, at skoven er forholdsvis
åbnet for offentligheden, da den megen
trale del af skoven, som vi kender den
ung (ca. 200 år). Almindingen føles
opmærksomhed risikerer at stresse dyrene
i dag, form og har siden fungeret som
nemlig langt ældre, end den er. Især
unødvendigt. Man venter derfor et må
hjertet i skoven, hvilket de store ege- og
i Paradisbakkerne og i Almindingens
neder, før man åbner for gennemfart og
bøgesætninger også vidner om. Siden da
centrale del omkring de to middelalder
yderligere et par måneder til, før folk må
Resultatet af 200 års slid er, at Almindingen i dag er blandt de mest yndede udflugtsmål i Danmark.
har tilstødende plantager syd og øst for
borge og tæt ved moseområderne føler
stoppe op i området for at spotte dyrene
Stedet besøges af jagtfolk og fugleelskere såvel som for motionister og helt almindelige naturnydere.
den gamle skovridergård udvidet skoven
man historiens nærhed.
på afstand.
14 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
Ekkodalen i Almindingen. Foto: Naturstyrelsen Bornholm
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 15
Bæredygtig turisme Af Carsten Theede,
land af tropiske frugter indhyllet i trance
las, at ride på heste på skovstier, og få
Brug for dine kompetencer
Kontakt & info
rejsekoordinator for Nature Tours
agtige lyde og grønne farver er regnsko
guidede ture i regnskoven, hvor smags
Der er brug for dine kompetencer i ud
Du kan altid skrive til naturetours@ver
ven en attraktion uden sammenligning.
prøver på kokosmælk kan drikkes direkte
viklingen af destinationerne. Kan du f.eks.
densskove.org eller ringe på 3168 1410,
Nature Tours vil i fremtiden arbejde
Det er vigtigt, at der kommer turister til,
fra nødden.
lære engelsk fra dig? Kan du undervise
hvis du har spørgsmål. Desuden holder vi
målrettet for at udvikle og udbrede kend
da det er det vigtigste incitament for lo
i grønne tiltag? Har du erfaringer med
månedlige infomøder i Aarhus og Køben
skabet til bæredygtig turisme i Latin
kalbefolkningen til at bevare skoven, idet
26 familier
markedsføring på sociale medier? Har
havn, hvor hjemvendte rejsende kommer
amerika. Sammen med Verdens Skoves
der kan skabes indtægter for de lokale.
Hele dette overflødighedshorn af ople
du hænderne skruet på rigtigt på, eller
og fortæller om deres rejser:
samarbejdspartnere i Nicaragua og Hon
Et eksempel på bæredygtig turisme er
velser er skabt af 26 familier, som bor i
Frivillig i Nature Tours
er du kreativt anlagt? Alt kan bruges,
duras arbejdes der aktivt for at udvikle
Basecamp Bartola i det sydlige Nicara
området, og som hver især varetager for
Som frivillig i Nature Tours kan du bl.a.
det afhænger blot af indstilingen. Men
bæredygtige turismedestinationer.
gua. En destination midt i junglen, hvor
skellige opgaver på sådan et ophold. På
være med til at udvikle bæredygtige
vigtigst af alt: Du får mulighed for at
Bæredygtig turisme kan være en langsig
turister bliver indkvarteret i fornemt
denne måde genererer de indtjening ved
turisme-projekter i både Honduras og Ni
udbrede tanken om, at man som turist
tet og bæredygtig indkomstkilde for den
indrettede telte. Disse er placeret på
at passe på skoven og vise dens fortræffe
caragua. Samtidig får du et unikt indblik
kan rejse med omtanke for miljøet og de
lokale befolkning, som bor i og omkring
en overdækket trækonstruktion på en
ligheder frem. Blandt andet kommer 90
i en lokal kultur, da man bor på campen,
lokale befolkninger ved at lægge pengene
skoven. Ofte er det eneste og meget
bakketop med frit udsyn til regnskoven.
pct. af al den mad, der spises, fra egnen
i landsbyen, på øen, eller hvor destina
lokalt, hvor de gavner mest, og hvor der i
Møde for hjemvendte Nature Tours-
kortsigtede alternativ for dem at fælde
Fra hængekøjen ved siden af teltet kan
lige omkring campen, så kun det aller
tionen nu end befinder sig. Du arbejder
udviklingsprocessen er fokus på fremtidige
rejsende:
skoven og sælge træet til illegale tømmer
man høre og se aber brøle og bugte sig
mest nødvendige transporteres fra byen.
sammen med de lokale, lærer sproget og
generationer.
firmaer.
igennem trækronerne, mens tucaner og
Ris gror de f.eks. selv, og skeerne laves
får kendskab til miljøbevarende initiativer
Se alle Nature Tours frivilligmuligheder på
papegøjer hvirvler hvileløst omkring.
fra frugtskallerne fra regnskoven.
og bæredygtigshedtanken helt konkret.
naturetours.verdensskove.org
Regnskoven som feriemål
Desuden er der i nærområdet mulighed
Med sit vidtfavnende dyreliv, et slaraffen
for at lære at lave nationalspisen tortil
Kommende infomøder: • København: 18. august og 6. oktober 2012 • Aarhus: 8. september og 3. november 2012
• 18. august (eftermiddag og aften)
naturetours@verdensskove.org
Én ud af 13 øer - Cayos Cochinos, Honduras Foto: Carsten Theede
Et imponerende vandfald i Pico Bonito nationalpark, Honduras Foto: Verdens Skove
Øgruppen Cayos Cochinos ud for Honduras’ caribiske kyst Foto: Carsten Theede
Den berømte lyserøde boa,
”Velkommen til East End. At beskytte
Cayos Cochinos Foto: Tine Pia Jensen
vores planet er et arbejde for os alle” Foto: Tine Pia Jensen
Basecamp Bartola, Nicaragua Foto: Tine Pia Jensen
Oplev dyrelivet både over og under vand - Cayos Cochinos Foto: Tine Pia Jensen Den gæstfrie og venlige befolkning i Nicaragua Foto: Tine Pia Jensen
16 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
I regnskoven omkring Basecamp Bartola Foto: Tine Pia Jensen
’Mit håb’ - før var fiskeri det primære erhverv på øerne Foto: Carsten Theede
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 17
S D ! Y N R E K R T E D Æ N S LE A K I
Det klimavenlige køkken
Sellerikroketter
1 stor selleri 2 æg (eller 2 dl sojafløde) urtesalt 1 dl rasp ½ dl sesamfrø koldpresset olivenolie eller jomfrukokosolie til stegning evt. ost
yns ke f
Rens selleriknolden, skræl og halvér den. Skær den i 1 til 1½ cm
ke
uk i sm r de e l mrå r ea o a . r s n u r og æ t å Fy åbne gr ukke na tur type ed på p d te nh l na sm r e, Gels ed sto ov. Det rhold ti n sjælde s både i 2 m i fo de nde er e t sk 201 ber avsområ le, priva øj både et ellers or der fi ceret ind o t l sgr . ok , hv en h n li vilk alifi .-28 melt gru r også e ldighed ealer, h på Fyn få en kv nsen. 6 2 at gar løb am gfo l Je ing r de aml tte i et g ytten e r er man r og lyn ste vand hed for g v/Pou s r o e f y a lig kæ lh he ukk idd mu g ti en h eral og , rig Gen l være i lknytnin ur væk, er mose af de sm il er der g efterm n. et ka g vi er t r da er I ti gåt o ø d m . l l H r n o Vi s ø , . g e e s l , o ls et ver and kun sfug råd en, give udo n sky i es v såb om dal r om g y i l l Å e s d æ r e e nde er s en e tragtes .a. d er dyrk Bræ da d atur e , bl , d v r b i N d e , l l t e . i Å r le st ntan fug rg i p ar te nde Gel ene g ko rigt 91 Bræ t f o 5 t . a e 5 e n , d er a g en Fy ing ægg e 44 er o dklæ l s n é n eks. t n o å d l a i a M pl ,h e, f. n ork d I n e e r for v e t g e i s g la ls ng Gel læn . o rg vel de, ede føri ove ber vor am, dyr , pu r k h e d s o g s v n f g o n o s o dy r de dr e : Sk er, med venner se/ pfo @ve nd mm o ssen sovepo å , b o s e h r n r k r , e n ø I : Ad uhl en d r, b ve e ing når ne B t gi vor ælle s, m dbr g f i a i e h t e S å t , a r M l p g mer il ti od er g er æ lse rm g kom -ma er, a e e n d I g h i l å a e I elt eld t gæ er p vis ang Tilm lding sk hvor m erne, h et vanlig hygge. D e l se et g md g ti Tilm at oply meg . So no r å e e s g t k g s n o vite Hu mli riv ne: akti orsa . Sk f g l e o gter a v i r æ g e t bl n n d i e ge g. til v lavn . åde alin mad .30 en hold il b bet 8 n t d r e 1 e n e n ih gram ug eke mad kl. pr o e den kom llig br s r w d o j s s e g for rivi ten arb , da til f og am . 16. Af r 2.00 r g e 1 g o l pr 0.00 tnin ra k e år kl. 1 ålsæ øbig komst f l a m r e end f r l i m g t n skab n t Fo i m A g ko r en sla g: lem aml e r t s a d f r e o e d e f o d r lf s F re for ivt m nera t og yr elsen lekt slag gen l t : Ge r i s o g r o i e f a k t d af d af b dge t og Lør alg år else s bu ividuel e n d e 1. V mlægg ls d en tyr e r in re er mm bes t fo 2. F det ko f met n a e m g e a s n r r l i g fo gge ont Pr o af k en mlæ ter. e e e r s t l ens i F e tiv 3. ag ul J gg k l o s æ a l r P t e fo d as lagt t ve 4. F komne .00 plan åde r e d l. 8 r n m . k I æ t o l v g . i e 5 er g tu ørin ale. nin ven vil d kesm de Åd dvis 00 k . n 6. E a 6 u p r ræn 0-1 else ær e mad 3.0 riB og u bejd il der v t r g e Kl 1 a r in d v and ydn er u 00 re v opr und 30-18. æ , v d a er 6. enm 0 vil d Kl 1 o rg 0 . M 1 : kl. 1 dag fra Søn g o 30, 10.
18 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012
Fotos: nilshenrik.dk
tykke skiver, som du koger i letsaltet vand ca. 3 minutter. De skal kun lige være møre, men ikke bløde eller sjaskede. Læg de kogte skiver på et rent viskestykke. Pisk æggene med urtesalt. Bland rasp og sesamfrø i en tallerken. Vend først selleriskiverne i æggemas sen og derefter i raspblandingen. Steg dem i enten olie på panden eller i ovnen på bagepapir penslet med olivenolie. I den veganske udgave vender du selleriskiverne i sojafløde i stedet for æg. I luk susudgaven skærer du selleriskiverne tyndere, og kommer en skive ost eller lidt blåskimmelost imellem to skiver selleri, før du vender dem i æg og rasp.
Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgiver hun sammen med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samtidig udkommer Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com
750 g rødbeder 50 g frisk peberrod 4 spsk. balsamico ¼ tsk. salt
Stærk rødbedepeberrodsråkost med bær og solhat
½ dl. hindbærsirup ¼ dl. koldpresset hørfrøolie hindbær/brombær/morbær Rens rødbederne og skær dem i mindre stykker. Rens peber rod og hak dem groft med kniven. Bland olie, balsamico, salt og hindbærsirup. Kom det hele i foodprocessoren. Blend til det har passende konsistens. Pynt med bær og kronblade fra rød solhat.
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 19
Jose Efrain Miranda får råd til skolegang til sine børn ved at passe godt på sin regnskov Det lyder næsten for godt til at være sandt! Men det er virkeligheden for de bønder, der er med i Verdens Skoves regnskovskampagne. Efrain bor i området Rio San Juan i Nicaragua. Han er for nylig kommet med i regn skovskampagnen, og det har allerede været med til at forbedre hans og familiens hverdag. De har fået nyt tag på deres lille hus og råd til at sende børnene i skole i den nærmeste by. Foto: Tine Pia Jensen
Foto: Jens Holm Kanstrup
Støt Regnskovskampagnen I Verdens Skoves regnskovskampagne hjælper vi bønder som Efrain med at få en langsigtet indkomst, så de ikke er nødsaget til at fælde deres regnskov. På den måde beskyttes regnskoven, og bønderne får hjælp til at sikre mad på bordet til deres familier.
Hjælp os med at hjælpe endnu flere: SMS ’redregnskov’ til 1414 og støt regnskovskampagnen med 100 kr. Du kan også købe et regnskovscertifikat på vores hjemmeside: verdensskove.org