SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
0
.
Å
R
G
A
N
G
·
3
/
2
0 1
3
Tema: Status på dansk natur Opgør med natursyn I Verdens Skove har vi i 20 år arbejdet intenst på at få biodiversiteten i højsædet, når vores skove forvaltes, og en stor del af arbejdet har handlet om at få politikernes øjne op for rewilding som en oplagt mulighed for at stoppe arternes tilbagegang.
Status på dansk natur Hvordan har den det egentlig, skovnaturen i Danmark? Kan vi gøre noget gøre for at forbedre forholdene? Og hvad med skovdriften? Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, svarer på spørgsmål.
Intelligent offentligt indkøb Fra 2016 vil staten være forpligtet til udelukkende at købe bæredygtigt træ i forbindelse med indkøb af møbler, papir og træ til byggeri. Det er en fantastisk nyhed, men der er plads til forbedringer. Vi mangler fortsat regioner og kommuner.
Naturperle i Danmark I denne udgave af Skov & Folk præsenterer vi en mere skjult naturperle, nemlig Brandsø, som ligger lige midt i Lillebælt og ejes af godset Frijsenborg Wedellsborg. Øen kan besøges ved at ankre op på sydsiden og vade, eller ro i land.
Skovenes tilstand og udvikling Publikationen Skove og Plantager 2012, udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet, er en udmærket kilde til en lang række oplysninger om de danske skove, men vigtige oplysninger er udeladt.
FORSIDEFOTO Andreas Hansen
Biologisk mangfoldighed
REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32
Foto: Jan Kunstmann ”De største trusler mod skovenes biodiversitet kan sammenfattes i ét ord, nemlig skovdrift.” Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, besvarer spørgsmål om, hvordan det står til med dansk natur. Læs mere side 6-7.
forening har en helt særlig evne til at få
danske natur – eller manglen på samme – og
vores mærkesager på dagsordenen, når det
om de muligheder, som rewilding giver.
som skal være så hjertelig velkommen.
Lange, seje træk Vi rykker holdninger og tager gerne det
handler om den danske natur. Tag f.eks.
Den urørte skov
lange, seje træk, hvis vi kan se, at resultater-
var et ønske, vi fremsatte mange år tilbage,
For nylig havde en del af foreningen
ne venter forude, og at vores arbejde gavner
og dengang fik vi på punklen for at foreslå
mulighed for at opleve urørt skov, da vi i
naturen. Således indledte vi for 12 år siden
noget så dumt og urealistisk. For hvordan
forbindelse med efterårets generalforsam-
sammen med WWF en kamp for at sikre,
i alverden kunne man foreslå at have et så
ling besøgte Rold Skov. Her kunne vi ved
at det offentlige udelukkende ville købe
Status på dansk natur ....................................................................... 6
stort og farligt dyr rendende rundt i de
selvsyn se, hvordan potentialet for et rigt
lovligt og bæredygtigt tropisk træ. Torsdag
Intelligent offentligt indkøb ............................................................. 8
danske skove?
dyre- og planteliv ligger lige for næsen af os.
den 31. oktober blev således dagen, hvor
Ikke desto mindre blev tolv europæiske
Og vejen dertil er helt enkel: Hold nallerne
miljøminister Ida Auken kunne annoncere,
bisoner i juni 2012 udsat på Almindingen
fra skoven, og lad skoven forvalte sig selv!
at den danske stat vil forpligte sig på at købe
på Bornholm under stor mediebevågenhed
Derfor var det også med glæde, at vi no-
dokumenterbart bæredygtigt træ i forbin-
og til glæde og gavn for bornholmerne, som
terede os, at miljøminister Ida Auken ikke
delse med indkøb af f.eks. kontormøbler,
er glade for at have fået en helt unik turistat-
havde i sinde at rydde de mange væltede
papir samt træ og træprodukter til byggeri.
traktion.
træer op efter den seneste, voldsomme
Det er en fantastisk nyhed og en milepæl
Nogenlunde på samme måde forløb det, da
efterårsstorm. Det viste sig også, at mange
for Verdens Skove, som i 12 år har kæmpet
vi talte varmt for at udsætte bævere i Klo-
mennesker delte denne holdning. Naturen
en hård kamp med intet mindre end seks
sterheden og Nordsjælland. Først blev det
er og skal være anarkistisk, og set i et dyre-
forskellige miljøministre fra fire forskellige
mødt med mistro og modstand, men også
og plantelivsperspektiv er det er en helt
partier for at nå til det resultat.
det projekt endte med at blive en succes.
igennem destruktiv tilgang at passe og pleje
Vi kan se, at vores mærkesager spreder sig
Andre eksempler er udsættelsen af vildheste
skovene. Det er vores tilgang til naturen, og
ganske langsomt som ringe i vandet, og vi
på Langeland og vildsvin og vildokser i Lille
budskabet om at holde nallerne fra naturen
kan bare konstatere, at resultaterne kom-
Vildmose.
skal gentages i det uendelig. Heldigvis tyder
mer. Lige så stille og roligt.
Dette er bare nogen af de mere håndgribeli-
sagen med de væltede træer på, at det bud-
Jeg håber, at denne udgave af Skov og Folk
ge eksempler på sager, hvor vi som forening
skab så småt er ved at trænge ind.
kan fungere som inspirationskilde med nye
har spillet en afgørende rolle i at ændre
Når det så er sagt kan det være nødvendigt
gode historier, I kan bruge til at sprede
opfattelsen af ”det mulige”.
at få nogle af de oprindelige arter tilbage
budskabet.
Den bagvedliggende drivkraft i disse projek-
igen, så de kan udfylde deres rolle i økosy-
ter er en vedvarende ambition om arbejde
stemet og fremme de øvrige arter. Det er
for en øget biologisk mangfoldighed i dansk
det, der er formålet med udsættelse af bison,
natur. Nøgleordet er ”rewilding”. Eller på
bæver, vildheste og vildokser. Men der er
Suzanne R. Nielsen
jævnt dansk: genopretning af økosystemer.
også andre tidligere nøglearter, der selv
Formand, Verdens Skove
Denne udgave af Skov & Folk handler net-
finder vej til Danmark i disse år, f.eks. ulven,
sn@verdensskove.org
Indhold Rewilding: Nødvendigt opgør med indgroet natursyn ........................ 4
Naturperle i Danmark: Brandsø ......................................................... 10
ISSN 1396-2043
Hvad er regnskoven egentlig værd? ................................................... 12
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Skovenes tilstand og udvikling ......................................................... 14 I Darwins fodspor .............................................................................. 16 Gi’ kunst, der giver mening ............................................................... 18 Det klimavenlige køkken .................................................................. 19
2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
op om den biologiske mangfoldighed i den
udsættelse af bisonokser i danske skove. Det
OPLAG 2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
Statsministeren, af Carsten Graabæk
Der bør ikke herske tvivl om, at vi som
www.statsministeren.net
God læselyst!
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 3
Rewilding: Nødvendigt opgør med indgroet natursyn Er det et ideal for dansk natur? J. Th. Lundbye: Udsigt over Arresø mod Tibirke bakker (1843)
De danske skove er domineret af træ
tidspunkter i vores historie. I 1800-tallet
Bevidstheden om naturens værdi og
Det er nødvendigt at få disse dyr tilbage
produktion i ensartede plantager, der
var natur noget man brugte, benyttede og
arternes tilbagegang har givet grobund
til området, så de kan udfylde deres rolle
ikke efterlader mange levemuligheder
udnyttede. Af samme grund er det også
for nationalparker verden over, og disse
i økosystemet og fremme de øvrige arter.
for vores skovlevende arter, hvoraf
paradokssalt, at netop Guldalderens natur-
har vist sig yderst effektive i bevarelsen
Nogle arter vil komme af sig selv, mens
størstedelen er i tilbagegang og mange
syn for mange – og desværre også de fleste
af vilde arter. I Danmark har vi også fået
det for andre er meget vanskeligt at ind-
allerede er forsvundet. Hvis vores
af vore beslutningstagere på området – er
udpeget områder, som benævnes natio-
vandre. Europæisk bison, som engang var
forunderlige biodiversitet skal reddes
et ideal og mål for vores naturforvaltnig.
nalparker, men her den afgørende forskel,
udbredt i hele Europa, lever nu kun frit i
og opblomstre, må vi igen give plads
Ja, vi ligefrem plejer og friserer naturen
at vi i Danmark plejer naturen. Lidt på
Polen. Selv hvis disse bisonokser fik lov til
til de mange trængte arter. I Verdens
mhp. at få den til at ligne et landskabsma-
samme måde, som vi passer vores haver.
at sprede sig, vil det tage århundreder at
Skove har vi i 20 år arbejdet intenst
leri fra guldalderen.
Enge bliver slået, og trævækst fjernes
nå en udbredelse af betydning for slet ikke
med maskiner. Således er vores tilgang til
at tale om at nå hele vejen til Danmark. I
på at få biodiversiteten i højsædet, når vores skove forvaltes, og en stor del af
Nye idealer
naturen her i landet – fortsat – at naturen
disse tilfælde er det nødvendigt at genud-
arbejdet har handlet om at få politik
I dag betaler vi prisen for især de seneste
er noget, som kræver intensiv pleje fra os
sætte arten.
ernes øjne op for rewilding som en
hundrede års intensive udnyttelse af den
mennesker.
oplagtmulighed for at stoppe arternes
danske natur, og trods et stadig stigende
Dermed levnes der ikke plads til den
Foregangsforening
tilbagegang.
fokus på at bevare biodiversiteten er vores
variation og dynamik, som er så vigtig for
Verdens Skove var de første i Danmark,
truede arter fortsat i tilbagegang. Dette
mange arters overlevelse. Med rewilding
der lancerede rewilding som et mål for
Af Stine Tuxen, medlem af Verden Skoves
skyldes, at biodiversiteten i skovene i
er menneskets indblanding minimal. Her
dansk natur. Dengang stod vi helt alene.
bestyrelse.
praksis stadig tilsidesættes for friluftsliv og
er det store planteæderne som vildheste
Tanken om at få bæver, ulv og bison i
træproduktion, hvilket fortrænger mange
og bison der ”slår græsset”. Egern og
Danmark blev opfattet som en dårlig joke,
Prøv at lukke øjnene, og fremkald dig bil-
arter.
vildsvin ”sår” træerne ved at grave frøene
og det var svært at vinde opbakning hos
leder af såkaldt ægte dansk natur. Mange
Dansk natur er presset på alle leder og
ned, og rovdyrene holder vildtet i skak.
medier og meningsdannere.
ville nok komme til at tænke på bølgende
kanter, så glem alt om guldalderens kul-
Naturlige processer såsom brande, storm-
Med tiden er det lykkedes at få vendt tan-
Rewilding har lange udsigter
kornmarker med blå himmel og ”højt
turskabte landskaber. Der må og skal tæn-
fald og oversvømmelser er ikke per defini-
kegangen hos mange og få rewilding og
Højst 2 pct. af statens naturarealer har natur
til loftet”. Måske med bølgen blå som
kes nyt. I Verdens Skove arbejder vi for at
tion skidt for naturen, men er med til at
biodiversitet på dagsordenen. Således er
som hovedformål, og kun en ganske lille del
kulisse. Også parklignende og fremkom-
genskabe dansk natur. Vel at mærke dansk
skabe et væld af levesteder for forskellige
der de seneste år blevet afholdt rewilding-
af dette er skovnatur. Drift er stadig første-
melige skove, hvor man kan gå ture ind
og ikke mindst vild natur og ikke blot et
dyr og planter.
konferencer, speciale- og PhD-studerende
prioritet på over 90 pct. af statens skovarealer.
imellem store bøgetræsstammer, ville være
tæmmet guldalderbillede. Med andre ord:
Derfor vil der i bedste fald gå en årrække, før vi
et billede, mange ville fremkalde sig på
Naturen skal ”rewildes” for at bevare og
Genudsætning af vilde dyrearter
og en nylig undersøgelse viser, at hele 80
kan vende tilbagegangen af vores truede arter
nethinden.
genskabe biologisk mangfoldighed. Det
Det er de færreste områder, hvor man kan
pct. af de danske kommuner ser positivt
til en fremgang og opblomstring. Vores mål
En sådan natur er i bund og grund en
kræver store områder, hvor naturen er
gå fra traditionel naturpleje til selvple-
på rewilding.
er at 10-20 pct. af statens skovarealer forvaltes
genkaldelse af guldalderens naturtyper,
førsteprioritet.
jende natur fra den ene dag til den anden,
Dét var utænkeligt for bare 10 år siden,
med biodiversitet som førsteprioritet.
som er foreviget af periodens landskabs-
idet mange af de vigtige arter – såkaldte
så det er en stor holdningsændring, vi har
malere såsom J. Th. Lundbye og P.C.
Selvpleje som ideal
nøglearter – er forsvundet fra området
skabt i den danske tilgang til naturfor-
Skovgaard. Og af en eller anden grund er
Rewilding er almindeligt i det sydlige
og derfor ikke kan udføre deres natur-
valtning. Og der er også mange konkrete
• Naturlige processer og dynamik retableres
det for mange et ideal for dansk natur.
Afrika og USA, hvor Yellowstone er et
lige rolle. Nøglearter er dyr, planter eller
resultater: Bæveren er genudsat, bison
• Nul produktion, forbrug eller fjernelse
Set fra et biologisk perspektiv er der imid-
af flagskibene. Senest er rewilding også
andre organismer som er ekstraordinært
og vildheste er også sat ud, indtil videre
• Nøglearter genindføres
lertid ikke meget ideal over guldalderens
kommet til Europa, især i kraft af pro-
vigtige for andre arters overlevelse. Et
med hegn. Hertil er der er planer om at
• Kerneområder oprettes
natur. Hvis man ser tilbage på vores na-
jektet Rewilding Europe, der arbejder på
eksempel er bæveren, som skaber vådom-
udsætte elge i Lille Vildmose.
• Korridorer forbinder kerneområderne
turhistorie fra den seneste istid og frem til
at etablere fem store rewildingområder i
råder, der også gavner planter, insekter,
• Kødæderne og deres roller reetableres
nu, er guldalderen et af de mest artsfattige
Europa.
padder og fugle.
De 6 grundprincipper i rewilding: NNNKKK Bisonoksen er en nøgleart, som er ekstraordinær vigtig for andre arters overlevelse. Foto: Jan Kunstmann
forsker på nuværende tidspunkt i området,
4 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
snt@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 5
Status på dansk natur Spørgsmål 2. Antaget, at vi ikke er gode nok: Hvad er det, som mangler i indsatsen for biodiversiteten i de danske skove? De største trusler mod skovenes bio diversitet kan sammenfattes i ét ord,
Spørgsmål 1. Hvor gode er vi til at passe på skovenes biodiversitet i Danmark?
nemlig skovdrift. Grunden til det er
På en skala fra 0 til 10 vil jeg sige 3
ding og dræning, jordbearbejdning,
plus/minus 2 afhængig af, hvilken
plantning af nogle få bestemte arter,
skov der er tale om. Det store pro
fældning af træerne i ung biologisk
blem er, at den almindelige opfattelse
alder, fjernelse af dødt ved, udeluk
Spørgsmål 4. Mener du, at tømmer produktion er foreneligt med be varing af biodiversitet i de danske skove?
i befolkningen, i grønne NGO’er og
kelse af store græssere og dæmpning
Ja, absolut. Selvom vi som samfund
nationale naturbeskyttelseslovgivning
hos myndigheder er, at skoven ”jo
af naturlig dynamik som f.eks. brand.
vælger at afsætte 5, 10, 17 eller 50 pct.
og med internationale forpligtelser.
allerede ER beskyttet”. Skovlovens
Sagt omvendt er det, vi ved mangler i
af skovarealet til at have natur som
Samtidig er staten landets største
fredskovspligt er bare ikke naturbeskyt
indsatsen for biodiversiteten, primært
hovedformål, så vil der kunne drives
skovejer med ca ¼ af skovarealet, og
telse, men opretholdelse af et system til
levesteder knyttet til vådområder, lys
bæredygtig skovdrift på det resterende
Naturstyrelsen forvalter vores allesam
produktion af tømmer, brændeved og
ninger, veterantræer og dødt ved, men
areal. I Danmark har vi i gennemsnit
mens skov. Nu er der heldigvis ingen,
andre skovprodukter. Denne ordning
også mindre iøjnefaldende – og sværere
mindre end 5 m3 dødt ved per ha,
der er enebestemmende i Naturstyrel
har medført, at intensiv skovdrift er
at dokumentere – elementer såsom
hvoraf det meste er stående død gran.
sen, men hvis jeg var, ville jeg levere
normen. Ikke kun i de relativt nyan
uforstyrret jordbund, insektbestøvede
Der er i.flg. tal fra den Nationale Skov
den samme faglige rådgivning, som jeg
lagte plantageskove, men også i den
buske og træer (arter, der ikke dyrkes,
gamle løvskov med lang kontinuitet,
og som derfor er ”luget bort” gennem
som er de skove, der ofte huser eller
mange års skovdyrkning) osv.
tidligere har huset store naturværdier.
For lige at dykke ned i det med
Arealer, der har været friholdt for in
blomstrende buske, så skriver Vaupell
tensiv skovdrift, er kun nogle ganske få
givet ovenfor. Truslerne kan dog foldes mere ud. Skovdrift indebærer afvan
Spørgsmål 5. Hvis du var enebe stemmende i naturstyrelsen og skulle forvalte statens skove med henblik på at bevare mest mulig bio diversitet, hvad ville du så lave om? Naturstyrelsen er en myndighed med ansvar for håndhævelse af Danmarks
overvågning mindre dødt ved på fred
gør i dag. Jeg ville anbefale at adskille
skovspligtige arealer end i anden skov
myndighedsrollen og skovejerrollen i
og mindre dødt ved i skov omfattet af
separate systemer med en armslængde
habitatdirektivet end i fredskovspligtig
imellem. Ved hjælp af en ambitiøs
løvskov som helhed.
ekspertkortlægning ville jeg anbefale
i ”De danske Skove” (1863, s. 55-
Spørgsmål 3. I hvor høj grad mener du, at redskaber såsom naturnær skovdrift, grønne driftsplaner og FSC-certificering bidrager til løsnin gen af problemet?
Det illustrerer meget godt, at Danmark
at få identificeret de biologisk set mest
reservater (Suserup, Draved) og hertil
56) at ”Kristtornen … [er] et slemt
I en tostrenget strategi for naturbe
mangler skovareal, hvor natur og bio
værdifulde skovområder og udpege
yderst spredte, frimærkesmå lommer af
Skovukrudt i Trene-Skovene [i Syd
varing, nævnt overfor, kan tiltag som
diversitet har førsteprioritet. I Tysk
dem til reservater – med offentlig ad
skov på ikke-farbart terræn (sid bund,
slesvig], hvor den hades og forfølges
de nævnte være nyttige for at fremme
land kan man tilsyneladende godt have
gang til fods naturligvis, også uden for
stejle skrænter).
saaledes, at der betales otte Skilling for
bæredygtighed på produktionsarealet.
intensiv skovdyrkning med produktion
skovvejene.
Trækker man på internationale erfarin
at rydde en Qvadratrode [ca 14 m ], og
Det er vigtigt at bemærke, at skovdrift
af højkvalitetsbøgetræ for øje og stadig
Man kunne stile efter det politisk
ger, kommer det frem, at en tostrenget
senere faar Arbeideren noget Vist hvert
indgår i alle de nævnte tiltag, og at
have 15 m3 dødt ved per ha (Müller,
fastsatte Aichi-mål på 17 pct. af arealet
Hvordan har den det egentlig, skov
strategi er nødvendig. Altså bevaring
Aar for at bortluge Rodskuddene. I
produktion af tømmer har førsteprio
Hothorn & Pretzsch 2007). Det tal er
som reserveret til natur. På resten af
naturen i Danmark? Kan vi gøre noget
af biodiversiteten dels gennem strikte
Lehmsick har man paa den Maade faaet
ritet. Bæredygtighed vil primært gavne
ganske vist langt fra en urørt referen
arealet kunne bæredygtig skovdrift
gøre for at forbedre forholdene? Og
”reservater”, hvor natur og biodiversi
Bugt med den; derimod er den endnu
de relativt almindelige arter, som er
cetilstand med langt over 100 m dødt
foregå, men jeg ville naturligvis anbefa
hvad med skovdriften? Vi har bedt
tet har førsteprioritet, og dels gennem
meget udbredt i Langenhöft og Im
mindre følsomme over for indgreb til
ved per ha og langt fra tilstrækkeligt
le at få foretaget en grundig økonomisk
Hans Henrik Bruun, lektor ved Biolo
bæredygtig produktion på det resteren
mingsted Skove.” Og ligesådan er det
fremme af produktionen. Til gengæld
til mere følsomme arter af vedboende
analyse af skovdriften, således at der
gisk Institut, Københavns Universitet,
de areal. I Danmark har vi indtil for 20
gået for sig nord for den nuværende
kan tiltag som de nævnte ikke stå
svampe og biller. Men samtidig er
ikke var skovdrift på en større andel af
besvare fem spørgsmål.
år siden ikke fulgt nogen af de to, og i
grænse. Langt senere (1925) beklagede
alene. De mere følsomme arter vil alene
mængden et langt højere tal, end vi
skovarealet, end det var samfundsøko
de sidste 20 år langt overvejende den
Wesenberg-Lund, at skovbruget fjerne
kunne overleve i de arealer uden skov
kender til i dansk skov. Det lader altså
nomisk fornuftigt.
Spørgsmål: Erik Højerslev
sidstnævnte i form af såkaldt ”natur
de alle insektomsværmede blomstrende
drift, der sættes til side med natur som
til, at bæredygtig skovdrift kan lade sig
Svar: Hans Henrik Bruun
nær skovdrift”.
buske og fyldte dem i mosehullerne.
førsteprioritet.
gøre. Også økonomisk rentabelt.
6 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
2
Fotos: Jens Raadal
3
hhbruun@bio.ku.dk
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 7
Intelligent offentligt indkøb Fra 2016 vil staten være forpligtet til
indkøb, som skal være med til at sikre såvel
somheder har det nemlig hidtil ikke været
fremførte hun indigneret i sin tid som op-
forbedret vejledning, som sikkert heller ikke
de ikke har haft de nødvendige resurser til
udelukkende at købe bæredygtigt træ
bæredygtighed som effektivitet, innovation
unormalt at blive udkonkurreret i offentli-
positionspolitiker som reaktion på, at davæ-
vil blive brugt.”
at påtage sig yderligere krav frivilligt.
i forbindelse med indkøb af møbler,
og kvalitetsudvikling i offentlige indkøb.
ge udbud af virksomheder, som baserer sin
rende miljøminister Troels Lund Poulsen
papir og træ til byggeri. Det er en fan
Træ og træprodukter har fået en helt særlig
forretning på ikke-certificeret og dermed
undlod at indføre netop bindende krav til
12 års kamp
CASA, Ramböll og FSC Danmark adskil-
tastisk nyhed og en milepæl for Ver
plads i strategien, da staten ved indkøb
ofte billigere træ.
de offentlige indkøbere.
For os i Verdens Skove har det været en
lige gange har kunnet dokumentere, at
dens Skove, som i 12 år har kæmpet en
af disse – modsat alle andre produkttyper
Bæredygtighed rykker dermed fra at være
Men det er imidlertid blot et første skridt,
mere end 12 år lang kamp med intet min-
den frivillige vejledning ikke virkede efter
hård kamp med intet mindre end seks
– bliver forpligtet til at sikre bæredygtighe-
noget man kunne købe, såfremt det ikke
for dette nuværende tiltag løser nemlig kun
dre end seks forskellige miljøministre fra
hensigten, så har skiftende danske miljø-
forskellige miljøministre fra fire forskel
den, hvilket f.eks. kan ske ved at købe FSC-
indebar en merpris, til at være et fast mind-
en del af problemet. Forpligtelsen gælder
fire forskellige partier at nå hertil. Det hele
ministre stædigt insisteret på at fortsætte
lige partier for at nå til det resultat.
certificeret træ.
stekrav i alle offentlige udbud under staten.
nemlig ikke regionerne og kommunerne,
begyndte tilbage i 2001, hvor SF på opfor-
ad frivillighedens vej med nye reviderede
Dog er der med miljøministerens egne
Det er en fantastisk og længe ventet nyhed,
En fantastisk god nyhed!
som trods alt står for en stor andel af det
dring fra Verdens Skove og WWF fremsatte
vejledninger.
ord forsat skattekroner, som finansierer
som betyder, at landets i særklasse største
Forpligtelsen vil blive introduceret i form
offentlige forbrug af træ bl.a. til sygehus-
et beslutningsforslag om, at regeringen
regnskovsødelæggelser, idet kommuner
forbruger, staten, for alvor kommer ind i
af et cirkulære, som vil blive løbende imple-
byggerierne, havnebyggerier, skoler og råd-
burde foretage de nødvendige ændringer
I førertrøjen
og regioner ikke er omfattet af det nye
kampen for at promovere bæredygtigt træ.
menteret for forskellige produkter over de
huse. For at få disse aktører med på banen,
i den offentlige indkøbspolitik for dermed
I mellemtiden har lande som Storbritan-
tiltag. Dermed er der fortsat plads til
Ifølge en evaluering lavet af Ramböll køber
næste to år. Det betyder, at kravet i praksis
vil man opdatere den nuværende frivillige
at sikre, at det offentlige udelukkende
nien, Holland, Tyskand, Frankrig, Belgien
forbedringer.
staten årligt træ og træprodukter til en værdi
er inkluderet i alle statslige udbud per 1.
vejledning i håbet om, at dette skal få flere
ville købe lovligt og bæredygtigt tropisk
og Østrig imidlertid overhalet os indenom,
På trods af, at Verdens Skove, WWF,
af 300-400 millioner kroner. De penge skal
januar 2016. Den årlige udgift i form af
offentlige indkøbere til at bruge den.
træ. Dengang var Danmark en frontløber
da de alle har indført bindende krav om,
Af Jakob Ryding, teknisk rådgiver i V erdens
således fremover bidrage til at øge efter-
merpriser for bæredygtigt træ, har Ramböll
Lad mig lige i den forbindelse citere
i Europa, idet ingen andre lande havde en
at deres respektive stater skal indkøbe bæ-
Skove
spørgslen på bæredygtigt træ i Danmark.
vurderet til at være et sted mellem 4,4 og
miljøministeren ordret fra et læserbrev
politik på dette område.
redygtigt træ. Danmark er nu på vej til at
Hertil er der en række positive, afledte
12,7 millioner kroner, men merudgifterne
i Jyllands-Posten 21. juni 2008 direkte
Beslutningsforslaget blev imidlertid
kravle op på siden af disse lande, men det
Torsdag den 31. oktober blev dagen, hvor
effekter: Den nye lovgivning vil give
vil formentlig falde på sigt i takt med at
henvendt til Troels Lund Poulsen, som
udmøntet i en frivillig vejledning til de of-
kunne nu være rart, hvis miljøministeren
miljøminister Ida Auken kunne annoncere,
leverandører til det offentlige en garanti
udbuddet af bæredygtigt træ øges.
var miljøminister på daværende tidspunkt:
fentlige indkøbere, som brillerede ved stort
turde give Danmark førertrøjen på igen.
at den danske stat vil forpligte sig på at
for, at bæredygtighed fremover bliver en
”En evaluering af de offentlige indkøb, som
set aldrig at benytte sig af vejledningen.
Det ville dog kræve, at også kommunerne
købe dokumenterbart bæredygtigt træ i
konkurrenceparameter, som reelt beløn-
Plads til forbedringer
TLP’s (Troels Lund Poulsen, red.) skov- og
Det skyldtes ikke ugidelighed eller ond
og regionerne forpligtes til at købe bære-
forbindelse med indkøb af f.eks. kontor-
nes i offentlige udbud. Og vigtigere endnu
For Ida Auken betyder tiltaget, at hun nu
naturstyrelse fik lavet for et par år siden,
vilje fra de offentlige indkøberes side, men
dygtigt træ.
møbler, papir samt træ og træprodukter
betyder lovgivningen, at staten vil stoppe
tager de første skridt for at leve op til sit
viste, at den nuværende frivillige vejledning
snarere det forhold, at indkøberne i for-
Så taler vi for alvor om intelligent offentligt
til byggeri. Tiltaget er et led i regeringens
med at straffe de virksomheder, som hidtil
eget udsagn om, at skattekroner ikke skal gå
til indkøb af tropisk træ stort set ikke blev
vejen havde – og for den sags skyld fortsat
indkøb og forandringer, der rykker noget.
nye strategi for såkaldt intelligent offentligt
har satset på bæredygtighed. For disse virk-
til at finansiere regnskovsødelæggelser. Det
brugt. Nu er man i gang med at lave en ny
har – så mange krav de skal leve op til, at
8 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
Foto: Anders Thormann
jr@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 9
Naturperle i Danmark:
Brandsø Koralsvamp er en stor slægt med ca. 20 danske arter af rigt grenede, koralagtige svampe i slægt med kantarel. En del arter findes på råddent træ eller nedfaldne blade, andre direkte på jorden. En række store arter er sjældne og er indikatorarter for urørt skov.
Bortset fra fritlevende bestande på isolerede øer såsom Brandsø forekommer mufloner i Danmark kun i hegninger, hvoraf de fleste er små.
Birkemose
Haren er én af mange danske dyr på rødlisten
Fotos: Jan Kunstmann Spættehuller
Naturperle i Danmark er et fast indslag i
godset Frijsenborg Wedellsborg. Den kan
udsat kronhjorte og mufloner på øen, og
Skov & Folk, hvor medlemmer i ord og
besøges ved at ankre op på sydsiden og
der forekommer også rådyr og harer. Du
billeder skiftes til at beskrive en natur
vade, eller ro i land.
kan også opleve spættede sæler, havørne,
perle i Danmark. Forhåbentlig kan det
Brandsø er omkring 200 hektar stor og
bjergænder og ravne.
inspirere læserne af bladet til at opsøge
er ved at udvikle sig til et lille rewilding-
Tidligere har der været planer om udsæt-
det pågældende sted. Denne gang går
område. Øen har tidligere været brugt til
ning af europæisk bison og vildsvin
turen til Brandsø.
dyrkning af juletræer, der har domineret
på øen. Desværre havde myndighederne
den centrale del af øen.
ikke modet til at tillade udsætningerne.
Brandsø består af lave morænebakker med
Øen er ubeboet, men der forefindes en-
klinter. Midt på øen ligger en mose med
kelte huse, der bruges som sommerhuse
I denne udgave af Skov & Folk præsen-
op til fire meter tykke lag af spagnumtørv
og jagthytter.
terer vi en mere skjult naturperle, nemlig
og mod øst et parti med ældre løvskov
Brandsø, som er kommet på rødlisten.
med mange veterantræer.
Øen ligger lige midt i Lillebælt og ejes af
I dag er øen udlagt til natur, og der er
Af Jan Kunstmann, frivillig i Verdens Skove
10 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
jkm@verdensskove.org
Pigget støvbold
Brombærblomst
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 11
Hvad er regnskoven egentlig værd? Fakta om Verdens Skoves arbejde i regnskoven i dag:
I 30 år har Verdens Skove kæmpet for
husker Karsten Thomsen, biolog og en af
Argumentet om arternes mangfoldighed,
Drømmen om det uberørte naturparadis,
I dag har vi dog samtidig et voksende
regnskovens bevarelse. Det er der man-
foreningens grundlæggere. ”Skoler, fagfor-
biodiversitet, vandt frem op igennem
vildnisset, er et motiv, der har præget
ønske om at opleve dette fristed. Det ses
ge gode grunde til, men hvad er det
bund, pensionistforeninger, konfirmationer.
1980’erne som et af de vigtigste argumen
vores vestlige naturforestillinger siden ro-
bl.a. på den store vækst i økoturisme,
ved regnskoven, der rører os så meget,
Alle samlede ind.”
ter for skovenes bevarelse. Biodiversitets
mantikken. Og den rører noget dybt i os,
der er sket i de sidste årtier. Man vil ikke
at en håndfuld studerende kunne starte
De unge aktivister havde tydeligvis ramt
tanken hylder alt liv som værdi i sig selv.
mener kulturforskeren Greg Garrard:
længere bare sikre, at den vilde regnskov
helhedsorienteret med regnskovs
Danmarks største miljøindsamling? Og
en nerve i tidens Danmark og givet folk
Skoven skal her ikke bevares, fordi vi kan
”Idéen om vildnis, i betydningen af den
eksisterer, nu vil man selv erfare den.
bevarelse på flere niveauer; både i
har det ændret sig?
en konkret handlemulighed. Men hvad
bruge den til noget. Den berettiger sig
ukontaminerede natur, der ikke er rørt af
”Det syntes folk tidligere var for varmt og
form af samarbejde med nationale
var det ved regnskoven, der vækkede så
selv.
civilisationen, har en næsten hellig værdi
fugtigt, men nu er der kommet en meget
organer, men også lokalt med de
Af Anne Liv Eberlein, Presse- og kommuni-
stærke følelser, som det tilsyneladende var
Ifølge human ecology-forskeren Ebba
i vestlig kultur. Den indeholder for os
større interesse. Det er en af de glædelige
folk der dagligt lever af skovene.
kationsmedarbejder i Verdens Skove
tilfældet? Havde regnskoven en dybere
Jensen var det øgede fokus på biodiver
løftet om forsoning - en fornyet, autentisk
udviklinger, da økoturismen også udgør
værdi for folk i 1980’erne, og har den
sitetsargumentet for mange biologer en
relation mellem menneskeheden og Jorden,”
et økonomisk argument for regnskovsbeva-
værdi ændret sig siden da?
historisk mulighed for at komme ud af
skriver han bl.a. i sin bog Ecocriticism fra
relse,” siger Karsten Thomsen.
lokale skovsamfund. De er afhæn
Året er 1989. I en lille miljøforening ved
• I dag arbejder Verdens Skove
• Det er især vigtigt at involvere de
skabet og stå ved deres personlige engage
2012.
Dermed er også den seneste udvikling et
gige af skoven og dens biodiversitet,
af en gruppe biologistuderende, opstår
Livets mangfoldighed
ment i naturen – noget, der før ofte blev
Med 80’ernes voksende bevidsthed om
eksempel på den kombination af faglige
og samtidig er de de bedste til bære
en simpel, men tændende idé: Hvis nok
For Karsten Thomsen og de andre biolo-
set som uvidenskabeligt . ”Det skabte helt
den ødelæggelse og forurening af naturen,
argumenter og dybereliggende værdier og
dygtig skovforvaltning, viser en ny
mennesker køber et symbolsk ’stykke’ af
giske aktivister i 1989 var der ingen tvivl:
klart nogle rynkede næser, da vi startede
der sker som følge af industrialiseringen,
forestillinger, der har præget kampen for
rapport af bl.a. Verdens Skove.
regnskoven, kan den bevares fra udryd-
Regnskoven skulle bevares for den biolo-
en aktivistgruppe. Det var ikke noget, der
får den gamle drøm om naturens sidste
regnskoven siden begyndelsen. Begge dele
delse. Hektar for hektar.
giske mangfoldigheds skyld. ”For en biolog
bragte akademisk status, men noget, folk
bastion ny aktualitet. Kampen for regn-
udvikler sig sammen med os, men hvad
Ideen realiseres, og alene i de første par år
er der ikke noget, der kommer op på siden
gjorde på trods,” erindrer også Karsten
skoven bliver i folks opfattelse til kampen
der tydeligvis ikke ændrer sig er, at vi ser
lokale skovsamfund alternative ind
indsamledes der otte millioner kr., hvilket
af den tropiske regnskov. Det er den ultima-
Thomsen. ”Det har ændret sig ret meget.
for den vilde naturs overlevelse som sådan.
skoven som værdifuld. I dag som for 30
tægtskilder, så de ikke ser sig tvun
var et helt uhørt beløb for en miljøind-
tive udfoldelse af liv,” siger han. ”Når man
Det er blevet meget mere almindeligt, at
år siden.
get til at rydde skovarealer til ek
samling. ”Det eksploderede fuldstændig.
fælder regnskoven, er det ikke bare en enkelt
forholde sig til samfundsproblematikker og
At røre den urørte natur
Pludselig var alle regnskovsaktivister,”
art, men hele moletjavsen, der ryger, fordi
prøve at få sit budskab ud som akademi-
Spørger man Nikolai Lang, kommuni-
arterne er afhængige af hele systemet. Det er
ker.”
kationschef i Verden Skove, hvad regn-
indtægtskilder kan eksempelvis være
navn Nepenthes, startet 6 år tidligere
• Verdens Skove arbejder for at sikre
sempelvis græsning af kreaturer eller le@verdensskove.org
omdannelse til plantage. Alternative
skoven betyder for foreningens støtter i
bæredygtig turisme, skovlandbrug,
Drømmen om det tabte paradis
2013, lever længslen efter det uberørte
indsamling af kaffebønner, nødder
Men er den biologiske mangfoldighed den
naturparadis også i dag. “I et højteknolo-
eller kakaobønner.
eneste forklaring på, hvorfor danskerne
gisk samfund, hvor de fleste efterhånden
dengang så så stor en værdi i regnskoven?
tilbringer mere tid inde i computeren end
Karsten Thomsen mener, at det er et
ude i virkeligheden, får skoven regnskoven
vigtigt aspekt, men at der ligger mere bag.
en særlig status. Ikke kun fordi skoven er
”Egentlig forestiller folk sig paradiset, når
vigtig i forhold til at opretholde en bæredyg-
de forestiller sig regnskoven. Derfor bliver
tig natur, men også fordi vi ser den som et
det en ret personlig drøm for folk, og derfor
sidste fristed,” siger han.
en biologisk katastrofe.”
kan det også blive så stærkt,” siger han.
Billedet er taget af Kent Olesen i Lystskolen nord for Frijsenborg Gods i starten af 1990’erne: Foreningens daværende naturskovsgruppe er ude at se på nogle kæmpeege, der omfatter Danmark tykkeste eg, som ikke er hul. Fra venstre Anne-Sofie Forfang, Carsten Brandt, Karsten Thomsen, Inge Graves C hristensen og Lis Ellemand.
12 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
Fra en NGO-konference i Bruxelles i slutningen af 1980’erne. Personerne på billedet er, fra venstre: Anke Stubsgaard, mig, Lis Ellemand, Margrethe Pallesen, Karen Nitschke. Alle afbildede personer fraregnet Magrethe Pallesen var biologistuderende.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 13
Skovenes tilstand og udvikling En kommentar til Skove og Plantager 2012 Publikationen Skove og Plantager 2012
skovsundhed, produktive funktioner, bio-
var Vivian Kvist Johannsen med-
på 189 sider er udarbejdet af Skov &
diversitet, skovens beskyttende funktioner,
forfatter til rapporten ”Fremti-
Landskab, Københavns Universitet.
samfundsøkonomiske funktioner samt en
dens Skove”, hvor tallene blev
Bogen er resultatet af en kontrakt om
international skovstatistik. Så Skove og
anvendt. Hvorfor tallene nu ikke
forskningsbaseret myndighedsbetjening
Plantager 2012 er alt i alt et udmærket
kan anvendes blæser i vinden.
mellem Skov & Landskab og Natursty
sted at hente en mængde oplysninger om
Hvorfor ønsker Skov & Land-
relsen.
skovenes tilstand.
skab ikke åbenhed om jagtlejer?
Af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15,
Væsentlige oplysninger forties
relsen, at tallene ikke kommer
Hillerød
Skovbrugets bruttofaktorindkomst opgø-
frem i en tid, hvor der disku-
res som den samlede værdi af produkter,
teres finanslov og driftspla-
Skove og plantager 2012 er en udmærket
der er produceret i skovbruget. Selvom
ner. For det er de ansatte i
kilde til en lang række oplysninger om de
juletræer og pyntegrønt ikke længere er
styrelsen, der gennemfører
danske skove af vidt forskellig karakter.
defineret som et skovprodukt, så er vær-
vildtreguleringen på mere
Bogens data er baseret på Danmarks Skov-
dien heraf alligevel opgjort til ca. 1,2 mia.
end 63.000 hektar af statens
statistik, der er grundlaget for overvåg-
kr. Derimod er værdien af jagten i skoven
skove, en regulering der årligt
ningen af skovenes tilstand og udvikling.
ikke opgjort.
kan indbringe i størrelsesordenen 50-65
Oplysningerne omfatter skovressourcer,
Det undrer mig af to grunde. For det
millioner kroner, dersom den udlejes. Blev
første fordi det er oplyst i bogen, at
reguleringen udlejet, vil medarbejderne
tilstedeværelsen af faciliteter til jagt eller
få såvel flere midler til - samt mere tid til
vildtpleje er registreret på knap 27 pct. af
- at bevare og værne om naturen i statens
de prøveflader, der indgår i skovstatistik-
skov, når de ikke samtidigt skal spilde
ken, hvilket afspejler den store betydning
tiden på reguleringen af vildtet.
Det er bekvemt for Natursty-
Hvad er forskningsbaseret myndighedsbetjening? • Forskningsbaseret myndighedsbe
jagt har i skovene. For det andet fordi
Midlerne kunne passende anvendes til at
tjening er en fællesbetegnelse for en
indtægterne fra jagt i skovene langt over-
forbedre biodiversiteten i statens skove,
række ydelser, som universiteterne
stiger indtægterne for træproduktionen
som ifølge den seneste rapport fra Dan-
udfører for ministerier og styrelser.
beregnet per hektar!
marks Miljøundersøgelser (DCE) til Na-
Skov & Landskab kniber uden om
turstyrelsen har fået karakteren: ugunstig.
• I 2013 blev der hertil anvendt 882 millioner kroner. • Betjeningen fastlægges i 4-årige
Bogen, der på 189 sider, kan findes på adressen: http://ign.ku.dk/nyheder/skove-plantager-2012/skove-plantager-2012.pdf/
ved lakonisk at meddele, at værdien af biindtægter som jagt ikke er opgjort. En
Publikationen Skove og plantager 2012 er
begrundelse savnes, jagtlejernes størrelse
forfattet af: Vivian Kvist Johannsen, Tho-
taget i betragtning, hvorfor oplysninger
mas Nord-Larsen, Torben Riis-Nielsen,
løbende aftaler, der indgås mellem
om jagtlejerne da også var med i 2006
Kjell Suadicani og Bruno Bilde Jørgensen
det enkelte universitet og det på
udgaven af samme publikation.
og udgivet af Skov & Landskab.
gældende fagministerium.
Begrundelsen er ifølge en af forfatterne, at datagrundlaget er for ringe. Men i 2011
wa23@hotmail.com
• Kontrakterne ligger på nettet.
14 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013 · 15
I Darwins fodspor
Oplev den uberørte regnskov Dato: Fra 4. -16. marts 2014 Pris: Fra 18.900 kr
Alle fotos: Sophie Gerding Christensen
Rejs til Costa Rica og Nica ragua med Verdens Skove og kom tæt på regnskovens fan tastiske natur og mød folkene som lever i skoven. Turen kommer til at foregå til vands på floderne gennem mangroveskovene og jungle. Undervejs ser de rejsende blandt andet de regnskovområder, som danskerne gennem deres støtte til Ver dens Skove har været med til at redde. Turen bliver guidet af Claus Kjærby fra Verdens Skove som siden ’97 har boet i Latinamerika hvor han har arbejdet for bevarelse af regnskoven.
Tag med Nature Tours til Galapagosøerne Tidligere i år kastede Sophie og Lea sig ud i frivilligt arbejde på Galapagosøerne. Her fik de mulighed for at opbygge erfaring med økoturisme og opleve den unikke natur på nært hold. De var de første frivillige gennem Nature Tours til at sætte deres fodspor i den vulkanske muld. ”Arbejdets formål er at så vidt muligt
”En del af arbejdsopgaverne gik også ud
”Den regelmæssige kontakt med øens
restaurere øens tilstand til før mennesker
på at hjælpe til i lokalsamfundet. Dette
indbyggere gav, ud over en unik kulturel
begyndte at påvirke økosystemerne. Dette
kunne både betyde at klargøre en skole
oplevelse, en fantastisk mulighed for at
betyder i praksis at gøre sit for at ned-
til opstart efter ferien, samle brænde for
øve og forbedre vores spansk. Vi så hur-
kæmpe de invasive arter og skabe gunstige
en nabofamilie, rengøre kyllingehuse og
tigt hvor åbne og venlige mennesker, vi
forhold for de originale arters vækst.”
spille fodbold med sommerskolebørn.!
havde med at gøre!”
Kunne du også tænke dig at komme helt ind under huden på en anden kultur? Rejs ud med Nature Tours ligesom Sophie og Lea, og få din egen helt unikke oplevelse i Latin-
Tlf: 7020 2779 E-mail: info@horisontrejser.dk
Læs mere om turen her: www.horisontrejser.dk/destination/ rundrejse-costa-rica-og-nicaragua-con14001
amerika. Læs mere på www.naturetours.dk og tilmeld dig det næste informationsmøde. Foto: Julie Helquist 16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
Gi’ kunst, der giver mening
Anika Lori
I anledning af Verdens Skoves 30 års jubilæum har Anika Lori, Karen Segall og
hovedsageligt med kollager og malerier.
Wulffmorgenthaler redesignet regnskovscertifikaterne, der har kendetegenet Ver
Hun havde sin første soloudstilling ”You
dens Skove siden den spæde start. Et regnskovscertifikat er den nemmeste måde at
owe the clown for putting up that nude
støtte bevarelsen af regnskov, og sikre, at regnskoven fortsat giver liv til fremtidige
face” på V1 Galleri i 2006 og har efter-
generationer. Nøgleordet er bæredygtighed. Derfor arbejder Verdens Skove først og
følgende udstillet på bl.a. Gallerie Anne
fremmest med at give de mennesker, der bor i skoven, mulighed for at leve i og af
De Villepoix i Paris, Gallery Steinsland
skoven på en bæredygtig måde.
Berliner i Stockholm og Union Gallery i
Billedkunstneren Anika Lori (1975) debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 2002 og på Charlottenborgs Forårsudstilling 2003. Hun har assisteret den danske maler John Kørner 2001-2002 og Tal R i perioden 2002-2005.Anika Lori arbejder
Det klimavenlige køkken Bagt hokkaidogræskar/græskarpuré
London. Præsenteret af V1-Gallery, Copenhagen siden 2005. Anika Loris værk fås både som et regnskovscertifikat og som en A2-jubilæumsplakat trykt i stenpapir.
Karen Segall Karen Segall (født 1985) er uddannet fra Danmarks Designskole på linjen for visuel kommunikation. Karen Segall arbejder hovedsageligt tværfagligt mellem kunst og mode med grafiske elementer som en skarp kontrast til de mere organiske former. Der arbejdes ofte med organiske elementer, som afspejles i levende individer, dyr og lignende naturlige former. Med en
ren! e d n kalaemling i s kryderalfors 4,
014 01 . maj 2 roby 2 j a er 3 72 B 4m For n 2- lingen ej 7, 56 e d tev sam ken e: wee eralfor le, Tren : d tern i l g n T ø e æ t eg eM ved selv : Trent iht. ent n d e Ste efer sord dag ent og r ing g i løb rig etn b Fore lg af di ns ber gnska e e a r d V f n a a 1) mer orm ndelse nd lem F d ) e 2 e and rma odk sesm 3) G lg af fo stform estyrel a æ 4) V lg af n vrige b ø a V 5 ter 5) af alg pplean slag V ) 6 su for og 5 omne k d t Eventuelle forslag 7) In entuel v E 8) skal sendes til bestyrelsen
Sæåtrets gen
senest 3 uger før generalforsamlingen dvs. senest lørdag den 12. april 2014
18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2013
baggrund som grafisk designer blander
1 hokkaidogræskar
hun de digitale medier med de ældre
koldpresset olivenolie
håndværks traditioner. Karen Segalls ara
evt. sesamfrø eller rosmarin
fås både som et regnskovscertfikat og som
salt
en A2-jubilæumsplakat trykt i stenpapir. Græskarret flækkes midt over, udhules
Wulffmorgenthaler
og skæres i både på ca. 1,5 cm. tykkelse.
Wulffmorgenthaler er en sammentrækning
Bådene kommes på en bradepande smurt
af navnene på den kreative duo Mikael
med olivenolie. Pensles med olivenolie
Wulff (1972) og Anders Morgenthaler
og drysses med salt. Måske lidt sesamfrø
(1972). Mikael Wulff, stand-up komiker
eller rosmarin. Bages ved 200 grader i ca.
og tv-vært, og Anders Morgenthaler, teg-
10-15 minutter.
ner, forfatter, filminstruktør og tidligere tv-vært, er blandt andet kendte for en
De bagte græskar kan blendes til en puré,
række bøger, som “Studiehåndbogen” og
som kan bruges som pålæg.
“Friske Fyre” såvel som fra TV-programmet Wulffmorgenthaler, der blev sendt på DR2 i foråret 2005. I dag leverer Wulffmorgenthaler dagligt indhold til
Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent
heltnormalt.dk og bagsiden af Politikens
og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgav hun sammen
2. sektion. Støt Verdens Skoves fortsatte
med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samti-
indsats med et regnskovscertifikat designet
dig udkom Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede
af Wulffmorgenthaler.
udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com
SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2013 · 19
Skoven har brug for endnu flere venner! Verdens Skove har brug for endnu flere medlemmer, så vi kan fortsætte vores arbejde: • Sammen med 200.000 danskere har Verdens Skove bevaret 88.300.000 m2 regnskov – eller hvad der svarer til 12.362 fodboldbaner – i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua. • I Danskerens Regnskov på 4.000 hektar i Bilsa, er der indtil videre registeret 624 forskellige arter træer og buske. Til sammenligning rummer hele Danmark små 87 arter. • I Panama har Verdens Skove været med til at sikre, at oprindelige folk har fået rettigheder til et område af regnskoven på ca. 600.000 hektar – et område dobbelt så stort som Fyn.
Striben er doneret Wulffmorgenthaler. Se jubilæumscertifikat inde i bladet