SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
1
.
Å
R
G
A
N
G
·
3
/
2
Tema: Klima Træerne vokser ind i himlen
Naturperle: Fussingø
Skoven har fået værdi i klimakapløbet:
Naturplan Danmark:
Gamle skoves be tydning for kulstof lagring er stærkt undervurderet
En lille perle med en rig natur og et mangfoldigt dyreliv
Verdens Skove er på vej til klima forhandlingerne i Lima, Peru
Planen kan ikke stoppe tabet af biodiversitet
Juleguide: Vi har samlet et udvalg af bæredygtige gaveidéer
0 1
4
Temperaturen stiger for verdens klima Vi kommer ikke udenom at forbedre
monstration i New York, og yderligere
ding, produktion, handel og til forbrug.
skovenes tilstand, hvis vi reelt vil modvirke
200.000 mennesker demonstrerede rundt
Ved at fremme certificering af bæredygtige
klimaforandringerne, da rydning af regn-
om i verden. Det er den største klimade-
produkter, som for eksempel FSC-mærket,
skov bidrager med mere CO2-udledning
monstration nogensinde. Så nu sker der
kan vi bidrage til at gøre produktionen og
end al verdens transport til sammen.
noget – og det er på høje tid.
forbruget bæredygtigt samtidig med, at
Derfor er det glædeligt, at klima igen er
Fra Verdens Skoves perspektiv er det især
fattige folk får et levegrundlag og sikres
på dagsordenen – både herhjemme og ude
glædeligt, at skov er kommet højere på
grundlæggende rettigheder og arbejdsvilkår.
i verden. COP15 i København blev aldrig
klimadagsordenen de seneste par år. ”The
Dette er budskabet, som Verdens Skove
TRYK CS Grafisk A/S
den succeshistorie, som der var lagt op
New York Declaration on Forests” her fra
tager med til klimakonventionens 20.
FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“
til. Og klima faldt fra den højeste politi-
efteråret er et forsøg fra stater, virksom-
partskonference (COP20) nu her i decem-
ske dagsorden i takt med, at den finan-
heder, oprindelige folk og civilsamfundet
ber i Lima, Peru.
sielle krise tog til. Men her, 5 år efter, er
på at sætte skov på klimadagsordenen. Det
Her vil det vise sig, hvorvidt statsledere
verdens ledere måske ved at være klar til
er en ikke-bindende aftale om at stoppe
fra hele verden er villige til at komme
at indgå en bindende aftale, der skal sikre
afskovningen i 2030, dog står centrale
nærmere på den aftale, som er bydende
en reduktion i udledningen af CO2, som
aktører som Brasilien udenfor.
nødvendig.
kan holde temperaturstigningen på under
Skovene bliver ryddet for at producere
Vi vil i hvert fald gøre vores til, at skovene
2 grader.
mange af de goder, som vi tror, vi ikke
bliver en del af de internationale for-
FN’s leder Ban Ki-moon holdt her i
kan leve foruden i den vestlige verden.
handlinger og sikre, at virksomhederne
efteråret et stort klima-topmøde (Cli-
Samtidig betyder vækstøkonomiernes
og forbrugerne bliver gjort i stand til at
mate Summit), hvor over 100 stats- og
fremdrift et større pres på skovenes res-
træffe det bæredygtige valg.
regeringsledere var samlet. Samtidig med
sourcer. I vores kommende forenings-
at de høje damer og herrer sad i FN’s
strategi vil vi derfor især sætte fokus på de
mødelokaler og snakkede klima, mødte
drivkræfter, der ødelægger skovene, og på
over 400.000 mennesker op til klimade-
virksomhedernes værdikæder fra udvin-
FORSIDEFOTO Foto: Wong Yu Liang REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Jon Detlefsen (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal
HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
Foto: Jon Detlefsen Gennem de seneste ti år har forskning imidlertid dokumenteret, at gamle skoves betydning for kulstoflagring er stærkt undervurderet, mens unge skoves er overvurderet. Analyser af målinger i 519 tempererede skove, der er mellem 15 og 800 år gamle, viste, at mange hundrede år gamle skove fortsat ophober kulstof, og at denne proces ikke er gået i stå selv ved 800 år gamle skove. Læs mere på side 6.
BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32
Indhold
OPLAG 2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
Naturperle: Fussingø ........................................................................ 6
ISSN 1396-2043
Skoven har fået værdi i klimakapløbet .............................................. 10
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Naturplan Danmark .......................................................................... 12
Visionen om en ny vild natur ............................................................ 18
Foto: Ricky Martin (CIFOR)
Juleguide .......................................................................................... 16
2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
Jakob Kronik, leder af international afdeling
Træerne vokser ind i himlen .............................................................. 4
Nature Tours .................................................................................... 14
Statsministeren, af Carsten Graabæk
Suzanne Ryding Rosenkilde, formand
www.statsministeren.net
SKOV & FOLK NR. 2 SEPTEMBER 2014 · 3
Træerne vokser ind i himlen Nye undersøgelser viser, at gamle skove
Gennem de seneste ti år har forskning
Ved skovrejsning er det velkendt, at træer-
fortsat har stor gavn for indfangning af
imidlertid dokumenteret, at gamle skoves
ne ikke opnår ret stor drøjde de første 10-
CO2 - modsat hidtil antaget
betydning for kulstoflagring er stærkt
15 år. Men undersøger man agerjordens
undervurderet, mens unge skoves er
ophobning af kulstof ved skovrejsning,
Af Karsten Thomsen, biolog, skovøkolog og
overvurderet. Analyser af målinger i 519
er den endnu længere om overhovedet at
medstifter af Regnskovsgruppen Nepenthes
tempererede skove, der er mellem 15 og
komme i gang, omkring dobbelt så lang
800 år gamle, viste, at mange hundrede år
tid. Derimod har man både i Tyskland og
I Regeringens Grøn Vækst-plan satser man
gamle skove fortsat ophober kulstof, og at
Kina kunnet vise, at meget gamle skove op-
på at udnytte planters evne til kulstofop-
denne proces ikke er gået i stå selv ved 800
hober kulstof i jorden – i Kina blev lagrene
hobning ved at fremme skovrejsning og
år gamle skove.
gennem 23 år i snit øget med 0,5 ton C/
brugen af elefantgræs og energipil som
4 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
ha/år i jorden alene. Lagring i træproduk-
afgrøder. Tilsvarende øjner skovbruget
Størst kulstoflager i gamle skove
ter er heller ikke noget godt alternativ til at
mulighed for efter mange år med lave træ-
I et stort 250 år gammelt løvskovsområde i
lagre kulstof i skoven. Dødt ved efterladt
priser at få bedre gang i omsætningen ved
Tyskland, Hainich, med lokalklima sam-
i skove er i gennemsnit 14-35 år om at
at sælge skovenes træ som ”CO2-neutralt”
menligneligt med vores, målte man et net-
nedbrydes, mens træprodukter, efter 63
brændstof.
tooptag af kulstof på næsten 5 ton/ha/år.
pct. tab til CO2, holder 10-20 år.
Træ er naturligvis ikke CO2-neutralt i vir-
Gennemsnittet for de generelt meget yngre
keligheden, for det koster en del energi at
danske skove er kun på 3,5 ton/ha/år ifølge
Teori holder ikke stik
høste og transportere træ, ligesom ikke alt,
de nationale opgørelser. Det konkrete lager
Der er to årsager til, at vurderingerne
der fældes, bliver udnyttet ved afbrænding.
af kulstof er meget større i gamle skove, end
er gået skævt. Gennem ca. 40 år har de
Noget efterlades og omsættes ved ned-
i unge. Således har både Suserup Skov ved
fleste forskere uden direkte undersøgelser
brydning i skoven. Dette svarer til, at der
Sorø, og førnævnte Hainich i Tyskland dob-
af gamle skove accepteret en teori om, at
også er energiomkostning ved udvinding
belt så meget kulstof bundet pr. hektar, som
skove kun opsuger kulstof, mens træerne
og forarbejdning af fossile brændstoffer.
danske skove generelt.
er unge, og at de gamle træers henfald
Den gamle skov er altså et større lager, og
med årene vil opveje tilvæksten, så der ikke
Går skoven til spilde?
det er stadig et voksende lager. Ud over at
længere ophobes kulstof, men opstår en
Skovbrugssektoren advokerer ikke blot for
man har taget fejl om selve træernes evne
neutral balance. Dette viser sig nu at være
at bruge træ frem for kul men også for, at
til at fortsætte ophobning, så har man
forkert. Desuden har man troet, at jordens
lagring af kulstof slet ikke bør ske i skoven
overset, hvor stor betydning lagringen af
kulstof ikke udgjorde så stor en mængde
men i videst muligt omfang i træprodukter.
kulstof i jorden betyder. Når jorden dyrkes
og ikke ændrede sig særligt meget over tid.
Dette er mildt sagt ikke en ny tanke, men
og bearbejdes omsættes store mængder af
Der er altså stadig gevinster ved at bruge
det nye er argumentet om, at Ii skoven dør
humusstofferne ved iltning og nedbryd-
træ som brændsel frem for kul, men der er
træerne før eller senere, og veddet nedbry-
ning, men i en skyggefuld gammel skov
oversete omkostninger ved selve dette at
des derpå, hvorved det bundne kulstof fri-
vil ophobning fra rødders henfald og fra
forynge skoven ved dyrkning, idet jorden
gives igen som CO2. Derfor er træ efterladt
gamle blade o.a. give store og voksende
vil slippe en del af sit kulstoflager, ligesom
i skoven ikke blot spildt som råvare men
kulstofpuljer i jorden.
vi går glip af gamle træers fortsatte op-
også som klimavirkemiddel. I træproduk-
Nye vurderinger tyder på, at der er fire
hobning af kulstof. Et yderligere dilemma
ter kan kulstof derimod bevares i mange
gange så meget kulstof i de øverste to
i at satse på at lade skovene være kilde til
år - ifølge skovbruget. Ud fra denne vinkel
meter jord, som i alt levende biomasse på
biobrændsel i størst mulig skala er, at vi mi-
tegner der sig følgende billede: Træer skal
landjorden. De nationale opgørelser viser,
ster mulighederne for at bevare og udvikle
dyrkes effektivt og høstes, for at vi kan få
at danske skovjorde i gennemsnit indehol-
levesteder for mest mulig biologisk rigdom
udnyttet deres klimagevinst. Overladt til
der dobbelt så meget kulstof, som skovenes
herhjemme.
sig selv vil skoven gå til spilde.
levende biomasse.
karsten.thomsen7@gmail.com
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 5
De gamle, krogede egetræer er rigt til stede i Fussingø - her i deres smukke, gyldne efterårsdragt.
Naturperle:
Fussingø Fussingø, lige vest for Randers, er en lille perle med en rig natur og et mangfoldigt dyreliv.
dingsskov og områder, hvor skoven har stået urørt siden 1992, beriger Fussingø med en helt unik diversitet samlet på et overskueligt geografisk område. Dele
Tekst og foto: Jon Detlefsen, redaktør
af skoven er mere end 250 år gammel, og med en urskovslignende karakter
6 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
Et kuperet terræn, søer (Fussing Sø
ser man sig hensat til en anden tid i en
er 220 ha og er en af de større søer i
anden verden, hvor naturen (næsten)
Danmark), moser, forstligt drevet blan
råder frit.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 7
Knobsvanefamilien på svømmetur i de smukke omgivelser af en frostklar efterårsmorgen, hvor frosttågen danser over vandet. Fussingø byder på et væld af små søer, vand- og sumphuller med masser af liv.
Tilstedeværelsen af vand danner grobund for et rigt plante- og dyreliv. Og vandet er desuden et særsyn i danske skove, der drænes knastørre af forstlige hensyn.
Med lidt god vilje kan nogle områder af Fussingø minde om mellemistidens landskaber, der under påvirkning af de store dyrs tilstedeværelse bestod af græssletter, lysåbne skove og masser af vand. Der er rigelig inspiration til fantasien, når man bevæger sig rundt i området.
Dykker man ned til overfladen i en lille sump, opdager man nye verdener med en vrimmel af liv. Her kan både biologen og naturfotografen boltre sig i arter og motiver.
På kort tid bevæger man sig fra søen med
være i fred, og afknækkede grene og stam-
flagspætte, huldue og natugle. Musvåge,
dens rige fugleliv, videre gennem blandet
mer ligger og rådner og danner basis for et
duehøg og spurvehøg yngler i skovene, og
halvt og helt forstligt drevet løv- og nåle-
mangfoldigt insektliv.
også den røde glente kan opleves her. Er
skov, forbi gammel bøgeskov med store,
Skovene ved Fussingø rummer en stor
man heldig, kan man opleve en af Europas
krogede bøgetræer, der får lov at vokse frit,
grævlingebestand, både ræv og odder er
mest sjældne flagermus, damflagermusen,
til utallige små søer og moseområder, hvor
også fast tilknyttet til området, og sko-
ved Fussingø. Der findes kun en bestand i
selve skoven flere steder står under vand
vene vrimler med rådyr. Insektlivet i de
Holland og en i Midtjylland.
og næsten ligner mangrove. Der er masser
mange døde træer giver grobund for et rigt
af kaos og uorden, hvor skoven får lov at
fugleliv med sortspætte, grønspætte, stor
8 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
jd@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 9
Skoven har fået værdi i klimakapløbet
Artiklen er udarbejdet med input fra Hlif Ivy Linnetved og Rebecca Bolt Ettlinger, frivillige i klimagruppen og henholdvius nuværende og tidligere repræsentant for Verdens Skove ved FNs klima forhandlinger.
Verdens Skove er på vej til klimafor
repræsenteret med en delegation af frivil-
vi møder med forhandlere fra især EU og
Linnetved uddyber og fortæller om de
netved vigtigheden af, at oprindelige folk
handlingerne i Lima, Peru. Vi fangede
lige, der skal sætte skoven på dagsordenen
Latinamerika. Dermed kan vi sætte et
forestående forhandlinger:
inddrages, i overensstemmelse med deres
en travl Hlif Ivy Linnetved, der skal
sammen med kollegaer og vores partnere i
aftryk på forhandlingerne.”
”Det grundlæggende forhandlingsemne er,
rettigheder, så det sikres, at de bliver en
repræsentere Verden Skove, for at få
Verdens Skoves samarbejdslande.
Skovene er blevet en del af klimaforhand-
hvordan vi kan reducere skovfældningen i
del af REDD+ projekterne.
hende til at forklare, hvad skov og
Verdens Skove lægger stor vægt på, at
lingerne fordi 10 % af de menneskeskabte
u-landene. Eller mere præcist: Hvordan kan
”Vi arbejder især for at sikre, at de bliver
god grund til at være bekymret for de
klima har med hinanden at gøre, og
frivillige driver meget af det politiske
udledninger af drivhusgasser stammer fra
vi reducere udledningen af drivhusgasser
hørt, og at de får en reel rolle i sikringen af
sociale konsekvenser:
hvad Verdens Skove håber på at opnå i
arbejde, fordi det giver demokratisk
skovrydning og dræning af tørveskov i
fra skovfældning i ulandene? Klimafor-
deres egne udviklingsmål,” siger Linnetved.
”Truslen er, at den ny værdi af skoven kan
Lima
troværdighed. En af de frivillige politiske
ulande*. Linnetved mener at skovene har
handlerne ville nemlig gerne udelukkende
gøre, at man smider marginaliserede folk
medarbejdere er Hlif Ivy Linnetved. Hlif
en essentiel rolle, at spille:
koncentrere sig om klima og reduktion
At binde kulstoffet
ud, fjerner deres ret til selvbestemmelse over
Af Kommunikationschef Nikolai Lang/
bor i Brønshøj med sin kæreste og deres
”Skovene har jo en fantastisk evne til at op-
af udledninger. Men forhandlerne har
Siden 2007 har Verdens Skove fulgt kli-
skovressourcer, underminerer deres rettig-
Skov & Folk-redaktionen
to børn. Hun er 30 år, har en bachelor
tage og lagre kulstof. Denne evne er særligt
efterhånden accepteret, at det rene fokus på
makonventionens forsøg på at vedtage og
heder, samt at man fokuserer ensidigt på
i biologi og er ved at tage en kandidat i
intens i troperne, fordi skovene vokser hele
drivhusgasser ikke vil give en mekanisme
mobilisere ressourcer til at sikre bevaring
lagring af kulstof i skovene.”
I september, på FN topmødet i New York,
international miljøvidenskab.
året. Når skovene fældes, udledes enorme
med langsigtet bæredygtighed”
og forøgelse af de tropiske skoves kul-
I stedet kæmper Verdens Skove for en
underskrev 27 lande og over 100 virksom-
”Rydningen af verdens skove bidrager
mængder CO2.”
stofpuljer. Verdens Skove har stået særlig
holistisk tilgang til den rigdom, skovene
heder, regionale regeringer og organisa-
væsentligt til de globale klimaforandrin-
Sikkerhedsmekanismer
stærkt på at sikre inddragelse af og respekt
indeholder:
tioner en erklæring om, at skovfældningen
ger, som vi oplever lige nu. Klimaændrin-
Skovene prioriteres højere
Forhandlingerne er komplicerede – men
for oprindelige og lokale folks rettigheder
”Netop på grund af den myriade af måder
skal bremses, ja faktisk stoppes helt i
ger påvirker alle arter på kloden – både
Siden 2006 er tropiske skove derfor blevet
trods de store udfordringer går de fremad,
samt de såkaldte ’non-carbon-benefits
skoven har værdi; som levegrundlag, som
2030, ikke mindst af hensyn til klimaet.
planter, dyr og mennesker. De lande, der
prioriteret højere af FNs Klimakonven-
mener aktivisterne fra Verdens Skove.
(NCBs)’.
kilde til biodiversitet, som kulstoflager, som
Skoven har også en central rolle i for-
bliver hårdest ramt af klimaændringer, er
tion. Det blev dengang for 8 år siden an-
Første skridt mod inklusion og forståelse
”’Non-carbon-benefits’ er sociale, øko-
tømmerressource, er der mange interes-
handlingerne om målene for en global
oftest de lande, der har den mindste del af
taget, at et stop for skovfældning i fattige
for oprindelige folk var vedtagelsen af de
logiske og demokratiske goder, der skal
senter med modstridende dagsordener, der
bæredygtig udvikling, som skal afløse
skylden og færrest ressourcer til at klare de
lande kunne benyttes som et simpelt værk-
såkaldte ”Cancun Safeguards” i 2010. Her
sikres sideløbende med en aktiv bevarelse
forplumrer muligheden for at opnå enighed
de såkaldte 2015-mål. Her anerkendes
negative påvirkninger som klimaændringer
tøj i kassen med reduktionsmålsætninger.
inkluderes sikkerhedsmekanismer for miljø,
af kulstofpuljerne i de tropiske skove. En
på REDD+. Ligeledes er de internationale
skovenes betydning som ’serviceudbyder’
medfører,” forklarer Linnetved.
Men her 8 år efter, er der ikke nogen der
sociale forhold og regeringsførelse. For at
sikring af NCBs er essentiel for den langsig-
markedskræfter stadig et tabuiseret for-
vil kalde den såkaldte ”Reduced Emissions
opnå finansiering skal modtagerlandet vise,
tede bæredygtighed af REDD+,” forklarer
handlingsemne, hvilket blokerer for effektive
til for eksempel transport af vand, sikring af mudderskred og andre faktorer, som
At påvirke beslutningstagerne
from Deforestation and Forest Degradation
at det har overholdt disse forhold.
Linnetved. Linnetved forklarer videre,
beslutninger. Udvikling og skovbevaring
er uhyre vigtige i forhold til tilpasning til
Hun fortæller yderligere, at målet for
(REDD+)” simpel.
Men der er stadig ikke klarhed omkring,
at Verdens Skove ser både muligheder
skal forenes, ellers kan vi aldrig sikre, at de
klimaforandringer.
Verdens Skoves klimapolitiske arbejde er
Princippet ser ellers enkelt ud på papiret: Til
hvordan dette skal indgå i ”REDD+ afrap-
og trusler i den store interesse for skov i
langsigtede mål bliver bæredygtige.”
at få virkeligheden fra skoven ind i FN-
gengæld for et pengebeløb fra det interna-
porteringen” til konventionen og finansie-
klimasammenhæng.
Inden Linnetved suser videre, afslutter
Klimatopmøde
forhandlingerne, når det drejer sig om
tionale samfund, så passer u-landene på sko-
ringsmyndigheden, og dette giver anled-
”Håbet er, at det internationale moment
hun: ”Vi håber at komme endnu tættere på
Nu til december finder det tyvende klima-
at bevare skov. For at påvirke politiske
ven, så den bliver stående til fælles bedste.
ning til manglende gennemskuelighed.
og de mulige finansieringskilder, der er
substansen af langsigtet bæredygtighed for
topmøde sted, og Verdens Skove vil være
beslutningstagere til at skabe realistiske,
Forhindringerne er imidlertid mange.
”Organisationer og NGOer ser det som
i klimadagsordenen, endelig kan skubbe
REDD+ i Lima”.
bæredygtige skovbrugsinitiativer er det
Nogle lande, som f.eks. Brasilien, har
centralt, at der under konventionen
skovudviklingen i den rigtige retning til
Følg Hlif Ivy Linnetved fra Lima
centralt for Verdens Skove at opbygge stærke
haft den bekymring, om deres skov bliver
vedtages en vejledning til indberetningen
gavn for både biodiversiteten og de mange
på blog på verdensskove.org og
partnerskaber og alliancer.
”købt”, og de dermed mister suveræ-
om, hvordan landene opfylder sikkerheds-
marginaliserede folk, der lever i og omkring
twitter @hlif_linnetved
”Vi er en lille organisation fra et lille land, og
nitet. Mange oprindelige folk har været
mekanismen. En sådan vejledning vil især
skovene.”
det samme gælder vores partnerorganisationer
skeptiske over for selve konceptet og har
gavne de mindst udviklede lande, da det vil
Men Linnetved understreger, at der er
fra Nicaragua og Panama. Alligevel kan vi
ikke følt sig repræsenteret i forhandlin-
skabe en mere sikker og effektiv proces til at
rykke forhandlingerne, når vi står sammen med
ger. Finansieringen er vanskelig at få på
opnå finansiering. Desuden er en overord-
andre organisationer fra hele verden. Det er
plads og det er desuden uklart, hvordan
net vejledning nødvendig for at sikre, at
for at fortsætte og styrke dette samarbejde,
bæredygtigheden sikres, så skoven ikke
alle lande har den samme standard for
at turen i december 2014 går til Lima. Her
forsvinder, når finansieringen stopper. I
eksempelvis inddragelse af oprindelige folk.
vil vi og vores partnere udveksle infor-
Lima vil det derfor blive særligt diskute-
Det bliver centralt i Lima,” lyder det fra
mation og formulere fælles prioriteringer.
ret hvordan man opnår finansiering af et
Linnetved. Ligeledes understreger Lin-
Sammen med andre organisationer holder
REDD+ projekt.
REDD+ er FN’s løsningsmodel for, hvordan man bevarer regn skovene og samtidig nedbringer CO2-udledningen. REDD+ står for Reducing Emissions from Deforestation and forest Degra dation, dvs. reducering af CO2udledningen fra skovrydning og skovødelæggelse.
10 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
* TAL FRA IPCCS AR5 SUMMARY REPORT, OKTOBER 2014.
Bliv frivillig i Verdens Skove. Bor du i København? Kontakt Kenneth Joakim Nielsen kjn@verdensskove.org
nl@verdensskove.org
Bor du i Aarhus Kontakt Lykke Valentin Kristiansen lvk@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 11
Fatal mangel på skovnatur i Naturplan Danmark
Naturplan Danmark taler om store, sammenhængende naturområder, men ignorerer en af de vigtigste nøgler til mere biodiversitet: skovene. Foto: Jon Detlefsen
Den længe ventede Naturplan Danmark
sig selv kan skabe en natur, som er rig
Naturstyrelsen råder over 1 100 km2
lige virkemidler’ hvor landbrugsarealer
midler er det ikke en plan, men indtil
Især de gamle skove er yderst værdifulde
er endelig kommet. Men miljøminister
på liv.
skove, og dens regnskaber antyder, at
omlægges til natur, hedder det i Natur
videre kun politisk varm luft.
for biodiversiteten, men på ingen måde
Kirsten Brosbøls svendestykke, der
Naturplan Danmark er et lille skridt
tømmerproduktionen giver underskud.
planen. Men landmænd lever af deres
De gode nyheder er 240 km2 ny natur
beskyttede. Plantet skov er faktisk det
samtidig er en del af regeringsgrund
i den rigtige retning, men planen kan
Alligevel skal Naturstyrelsen ifølge
landbrug. Man kan ikke forvente, de
inden udgangen af 2020. De 90 km2
absolut mindst omkostningseffektive
laget, mangler fokus på skovnatur,
ikke stoppe tabet af biodiversitet inden
Naturplanen kun stoppe tømmerpro
frivilligt og uden nævneværdig kompen
er vådområder og åer, der primært
virkemiddel til at sikre vores biodiversi
der netop er et af de vigtigste indsats
2020. Dertil er udlægningen af vild,
duktion på 2,5 km i perioden 2015-
sation lægger om til natur. Al tidligere
skal rense spildevand, mens 60 km ha
tet. Med en biodiversitet i frit fald og al
områder, hvis vi virkelig skal stoppe
urørt skov alt for lille, indsatsen over
2020. Staten skal kun bidrage med 0.2%
erfaring med de frivillige ordninger
er lavbundsarealer, der primært skal
offentlig skov i ugunstig bevaringsstatus
tilbagegangen af arter
for overdrev og heder er utilstrækkelig,
af sit skovareal til at beskytte biodiversi
viser, at det ikke rykker noget.
bruges til at holde på CO2 eller afhjælpe
er der behov for handling, der rykker
og virkemidlerne er for svage.
teten, hvilket er helt absurd, når denne
Naturplanen indeholder altså en vision
klimaeffekter.
nu og ikke om 100 år.
Cirka halvdelen af Danmarks truede
form for indsats er den vigtigste og bil
om et grønt netværk, men virkemidlerne
Langt over halvdelen af den ny n atur
Hvis Naturplan Danmark virkelig skal
arter hører hjemme i vild skovnatur.
ligste - sandsynligvis helt omkostnings
synes fatalt fraværende. Der er heller
bliver ikke udvalgt eller forvaltet
rykke på biodiversitetsområdet, skal der
Miljøminister Kirsten Brosbøl har ende
Stop for tømmerproduktion og ud
fri. Det viser tydeligt, at man ikke har
ingen mål for, hvilken andel af Dan
primært med henblik på biodiversitet,
derfor udlægges markant mere urørt
lig lanceret den nye Naturplan Danmark
sætning af store planteædere i skovene
medtænkt forskernes og vismændenes
mark, der skal have biodiversitet som
og effekten vil derfor være tilsvarende
skov. De eksisterende naturområder skal
under stor ståhej. Det er en god nyhed
er derfor den vigtigste og mest om
anbefalinger.
førsteprioritet, hvor meget der skal være
begrænset. Den øvrige del kan blive
kortlægges og beskyttes, og der skal af
for naturen, men desværre overser pla
kostningseffektive måde at sikre bio
Frem mod 2050 skal naturen i Danmark
intensivt eller økologisk land- og skov
værdifuld, selv om sikring af gammel
sættes langt flere økonomiske midler til
nen en meget effektiv måde at få mere
diversitet på ifølge både biologer og de
bindes sammen med et grønt netværk,
brug med mere. Det grønne netværk er
skov ville have været billigere og bedre
at realisere det grønne danmarkskort.
natur for pengene: Urørt skov, der af
økonomiske vismænd.
der skabes gennem for eksempel ’frivil
en rigtig god vision, men uden mål og
end de 34 km2 ny skov.
Af: Stine Tuxen, Verdens Skove
12 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
2
2
snt@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 13
Rejser uden kunstige tilsætningsstoffer
Så er det snart vinter, og er det ikke tid til at planlægge en rejse til regnskoven med Nature Tours? Når du rejser med Nature Tours, bidrager du til bevaring af regnskoven, fordi du rejser med en NGO. Du kan arbejde som frivillig på et miljø projekt. Du kan lære spansk. Og du får en autentisk oplevelse af regnskoven. Din koordinator hos Nature Tours hjælper dig med at skræddersy din rejse og giver dig en personlig service. Men vores priser er stadig meget lave. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for at høre nærmere. Bolivia? Costa Rica? Ecuador? Guatemala? Honduras? Nicaragua? Det er rejser uden kunstige tilsætningsstoffer!
Eksempler på rejser med Nature Tours:
Hvad tidligere rejsende har svaret på spørgsmålet: Hvad er dit generelle indtryk af Nature Tours?
Rio San Juan i Nicaragua
kakao-kooperativ og lave ECTS-givende
”Perfekt! Jeg havde mange spørgsmål og
”Jeg synes, Nature Tours er et godt alterna-
projekter som biologistuderende.
Plant et træ i Ecuadors Tåge regnskov
”Rigtigt godt! Jeg har fået indtryk af, at
Du hjælper en landsby i regnskoven med at
man altid har styr på tingene og er klar til
forestillinger under planlægningen af min
tiv til de store, dyrere organisationer, der
starte bæredygtig turisme.
Læs her hvad Anne Sophie har at sige om
Du vågner op til kaldet fra brøleaber, går
at hjælpe med alting. Og så har det været
tur, som Nature Tours sagtens kunne svare
arrangerer frivilligt arbejde. Det er rart
Du bor midt i regnskoven, og på projektet
at være frivillig i Fundación del Rio:
tur i skovene med kolibrier, frøer og taran-
rart, at det er så relativt lille, at der har
på og berolige mig angående. Og jeg følte
for mig at vide, at Verdens Skove hoved
ved Rio San Juan kan du arbejde med at
”Fundación del Rio kan virkeligt deres
teller og hjælper med bevaring af skoven på
været en personlig kontakt og tone.”
ikke, jeg var til besvær. Det var altså dejligt.
sageligt fungerer pga. frivilligt arbejde, og
undervise de lokale i engelsk.
kram. De er meget synlige og kendte i lokal-
et regnskovsprojekt, der tidligere er støttet
Anne Sophie Grøndahl,
De bekymrer sig, om deres volontører gør
at formålet virkelig er naturbeskyttelse. At
Engelskkundskaber hjælper nemlig lands-
området og enormt respekterede. Deres pro-
af Verdens Skove. I Bilsa planter du træer,
frivillig i Nicaragua i 2013.
et godt stykke arbejde, har gode formål osv.
der ikke sidder en eller anden ukendt direk-
byen til at skabe en bæredygtig indkomst
jekt i Bartola er forholdsvis nystartet men
hjælper med indsamling af biologisk data
Seriøst, der er jo ikke noget negativt at
tør og tjener styrtende med penge på andre
frem for at fælde skoven for at tjene penge
fungerer rigtigt godt på de lokales præmisser
og vedligehold af stier og feltstation, og så
bemærke.”
menneskers ønske om at gøre en forskel.”
på tømmer.
og er lidt en stolthed for dem.”
lever og bor man midt i Ecuadors smukke
Anna Elleby Sørensen,
Claudia Exner, frivillig i Ecuador i 2014.
Du kan også hjælpe med monitering af den
Anne Sophie Grøndahl,
tågeregnskov, som der er mindre end 3%
frivillig i Ecuador i 2013.
truede grønne ara, hjælpe til i det lokale
frivillig i 2013-2014
tilbage af i landet. Læs Sebastian Pinstrup Jørgensens rejseberetning fra Bilsa på www.naturetours.dk
14 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
Vil du vide mere? Skriv til os her: naturetours@verdensskove.org. Eller læs mere på: naturetours.verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 15
Juleguide:
Køb dine julegaver på shop.verdensskove.org
Skovgaver for enhver smag Til æstetikeren:
Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove Uanset om du altid har julegaverne pakket og klar inden 1. søndag i advent eller plejer at fare rundt i butikkerne den 22. december, så kan du her finde inspiration,
Kunsttryk
der gør årets gaveræs nemmere. Vi har samlet et udvalg af gaveidéer for enhver
Hvad med en kunstplakat, der både pyn-
smag, der både spreder juleglæde hos dine kære og i regnskoven.
ter og bevarer regnskov, til din kunstglade le@verdensskove.org
kære med det flotte hjem? Du kan blandt andet vælge mellem værker af kunstnerne Anika Lori, Jon Gotlev eller
Til livsnyderen:
denne farvestrålende ara af Karen Segall.
Vild regnskovs chokolade
Du bestemmer oven i købet selv prisen på plakaten med en mindstepris på 140 kr. Jo mere du giver for den, jo flere kvadratmeter regnskov bevarer du med plakaten.
Hvis du har en rigtig livsnyder på julegavelisten, som elsker kvalitet, økologi og alt, der gør tilværelsen lidt lækrere, så se lige hvad vi har fundet. Oialla-chokoladen her er fremstillet af vildtvoksende Beniano-kakaobønner fra regnskoven, der kaldes ”den ultimative kakaobønne”, og som aldrig er blevet dyr-
Til den lille:
ket, avlet, gødet eller sprøjtet. Chokola-
Urskoven til væggen
den er fast inventar hos stjernekokkene på Noma på grund af dens fantastiske smag, og så støtter den samtidigt bæredygtig udvikling i Bolivia og Verdens Skoves arbejde for at bevare regnskovene.
Giv det yngste familiemedlem et fantastisk
Pris fra: 75 kroner
naturlandskab at gå på opdagelse i! Den eftertragtede palæokunstner Mauricio
Til den grønfingrede:
Chilifrø
16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
Til den stilfulde:
Anton, der blandt andet har lavet illustra-
Armbånd med træperler fra Munio
tioner til BBC og Natural Geographic Society, har skabt dette fascinerende billede af europæisk natur som den formodentligt har set ud da mennesket kom til kontinentet for en million år siden. Et både
Kender du en af de
eller overvejer at starte sin egen honning-
En smuk og stilfuld gave til en du holder
svarlig måde, der både afhjælper fattigdom
lærerigt og spændende maleri, der bringer
der grønfingrede
produktion på taget? Så er chilifrøene fra
særlig meget af. Perlerne i danske Munios
og bevarer skoven.
naturhistoriens vingesus ind i børnevæ-
typer, der dyrker
Nicaragua den perfekte julegaveidé. Når
smykkelinje er lavet af sterling sølv og bæ-
Vælg mellem flere modeller, for eksempel
relset og inviterer til mange imaginære
squash i vindues-
du køber en pose, får du både frø til en
redygtigt produceret tropetræ fra et lokalt
denne fine, klassiske model med tre eks-
eventyr. Se Mauricio Anton plakaten på
karmen, bruger det
hel bunke chiliplanter og en masse gart-
skovkooperativ ved navn COATLAHL i
klusive perler på økologisk skåret læder-
næste side. Pris: 150 kroner.
meste af sin som-
nerhygge, og støtter samtidigt regnskoven
Honduras, som Verdens Skove har støttet
bånd til 1025 kroner.
mer i kolonihaven
i Nicaragua. Pris fra: 90 kroner.
i årevis. Her bruges regnskoven på en an-
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 17
Visionen om en ny vild natur
Plakaten koster 150 kroner. Læs mere i vores webshop på shop.verdensskove.org
Forestil dig at den danske natur igen
’Rewilding’. Rewilding betyder direkte
ville komme til at se ud. Men vi kan få et
bare skovelefanter og næsehorn, men også
som er uddøde for evigt. Men meget
hvad de kunne nå, og næsehorn og elefanter
fik plads og lov til at udfolde sig frit.
oversat ’gen-forvildning’. Det er en ide,
fingerpeg, hvis vi forestiller os, hvordan
flodheste, løver og hyæner har levet side
tyder på, at slipper vi naturen løs igen, så
har kunnet brække buske i stykker for at
Hvad ville der ske? Vi ved det faktisk
der sigter mod at skabe en natur, der er rig
naturen så ud i den ældre istid.
om side med vildheste, bisonokser, urokser,
kan vi få den samme type landskab med
æde af bladene. Også den store hulebjørn
ikke, men Mauricio Antóns illustration
på liv gennem bevarelse og genopretning
Karsten Thomsen er biolog og skovøkolog
kæmpehjorte og hulebjørne. Vi må altså
lysåben skov, hvor naturen trives frit: ”Der
åd udelukkende planter,” skriver Karsten
af den tempererede istidsnatur kan give
af store områder med vild natur. I fredede
og var med til at grundlægge Regnskovs-
forestille os, at skovene har genlydt ikke bare
var lige så mange forskellige kæmpedyr i
Thomsen i Alle Tiders Urskov og fremma-
et fingerpeg. Mauricio Antón er også
kerneområder uden produktion slippes
gruppen Nepenthes, som Verden Skove
af ulvehyl og uglers tuden, men af elefant-
den europæiske skov, som i Afrika. Ganske
ler hermed en vision af en dansk naturtype
miljøfortaler og har doneret sit billede
naturen fri. Der genetableres økosystemer,
hed dengang. Han har skrevet bogen ’Alle
trut, løvebrøl og gungrende hove fra tunge
som i Afrika gik de store dyr løs på alle
som vi har mistet. Men som vi kan få igen,
til Verdens Skove for at støtte arbejdet
hvor hele fødekæden er intakt. Derfor skal
tiders Urskov’ om den danske urskov. Har
flokdyr i løb.”
mulige dele af vegetationen. Og det er gået
hvis vi slipper naturen fri.
for mere vild natur
der indføres rovdyr og andre nøglearter,
slår han til lyd for, at den danske urskov
Det er en natur, som den verdensberømte
hårdt for sig. Træerne har aldrig kunnet
Mauricio Antón er i øvrigt også miljøforta-
såsom store græssende dyr. Derved vil vi
har været er særdeles fascinerende skue: ”Vi
videnskabelige kunstner Mauricio Antón
dominere landskabet totalt, for de store
ler. Han har derfor stillet sit billede af den
Af Kommunikationschef Nikolai Lang, Skov
igen få en dansk natur med lysåben skov,
fascineres af billeder og film om dinosaurer-
har skildret på dette billede, der viser den
planteædere har ikke ladet sig nøje med at
ældre istidsnatur til rådighed for Verdens
& Folk-redaktionen
som er rig på arter som vildsvin, vildheste,
nes tidsalder, men i vores egen umiddelbare
tempererede urnatur i den ældre istid.
nippe græsstrå i skovens solstriber. Flodhesten
Skove, og vi tilbyder det til dig som plakat
elge, bisonokser og ulve. Det er et spæn-
fortid - inden for de sidste 50.000 år - har
Mauricio Antón er kunstner og laver
har præget plantedækket op til en kilometer
- for eksempel til børneværelset.
Verdens Skove arbejder for, at mere natur i
dende eksperiment, fordi vi ved faktisk ikke
der udspillet sig et næsten lige så fantastisk
videnskabeligt præcise rekonstruktioner af
fra bredderne af de store vandløb. Urokser,
fremtiden forvaltes ud fra ideen om
helt præcist hvordan denne nye ur-natur
scenarium, som i kæmpeøglernes tid. Ikke
afdød fauna. Der er mange dyr på billedet,
vildheste og kæmpebisoner har gnavet af alt,
18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014
nl@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2014 · 19
Ceibatræet er malet af Emil Landgreen. Emil Landgreen er autodidakt tegner og illustrator. Til dagligt laver han computerspil, han spiller trommer i et støjrock-band, og han har skrevet børnebogen ’Bookie og den magiske monokel’ om at forsvinde ind i bøgernes verden.
Klimaet ønsker sig regnskov i julegave NYT certifikat: Det mægtige kapoktræ Synes du at det går alt for langsomt med klimaforhandlingerne? Så kan et stykke regnskov være en julegaveidé. Regnskoven optager og binder tonsvis af CO2, så en af de smarteste klimaløsninger er simpelthen at bevare regnskoven. For 214 kr. bevarer du 1000 km2 skov og får certifikatet med det La Ceiba træet som motiv oveni. La Ceiba kendes også som kapoktræet, som er ikonisk for de mange af Latinamerikanske områder hvor Verdens Skove arbejder. Det er et mægtigt træ, som kan blive op til 70 meter højt og 10 meter bredt.
Køb et regnskovscertikat på: shop.verdensskove.org