SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
3
.
Å
R
G
A
N
G
·
3
/
2
0
1 6
Tema: Skovens hemmeligheder Det grønne ukendte
Farlig kontakt
Skovens skatte
Hemmelig naturperle
Amazonas er stadig fuld af hemmeligheder
Ukontaktede folk i regnskoven under pres
Historiens vildeste skovopdagelser
Et fantastisk og ukendt dansk vildnis
Bæredygtig opdagelsestur Nicaraguansk skovsamfund inviterer på besøg
FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK KLS PurePrint A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ’flyttekort’ HOVEDKONTOR Klostergade 34, 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K
Foto: Wikimedia Commons I nogle regnskove lever der stadig oprindelige folk helt isoleret fra de omgivende, moderne samfund. Læs mere på side 10.
Det grønne ukendte .......................................................................... 4
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
Vilde skovopdagelser ........................................................................ 8
BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32
Hemmelig naturperle: Kås skov ........................................................ 13
En farlig kontakt ............................................................................... 10 Bartola Basecamp – når skovens folk inviterer på besøg ................... 16 Generalforsamling i Verdens Skove ................................................... 19
OPLAG 2.200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
www.statsministeren.net
Foto: ???
Jagten på skovens mysterier Af Anders Morten Christoffersen,
nysgerrighed i os. Og det med god
folk nogensinde fik del i de gigantiske
formand for Verdens Skove
grund: Alene i Amazonas opdages
gevinster, der fulgte.
der hvert år omkring 120 nye arter af
I det hele taget er udnyttelsen af de
Vi lever i en tid, hvor mange spørgsmål
dyr og planter. Kun 1% af planterne i
ressourcer og den viden, der er ble-
er besvaret. Hvor meget af det, der var
regnskoven er endnu blevet undersøgt
vet opdaget i skoven, ofte sket på en
et mysterium i fortiden, for længst er
for deres medicinske egenskaber – og
ubæredygtig måde, og er først blevet
undersøgt og forklaret. Hvor vi i det
det selvom hele 25% af den m edicin, vi
ændret til en mere bæredygtig praksis
mindste bilder os ind, at vi mennesker
bruger i Vesten i dag, oprindeligt stam-
når der allerede var sket enorme skader
kan kontrollere rigtig mange aspekter
mer fra regnskoven.
på skovens folk og økosystemer – hvis
af den verden, vi lever i.
Og det er ikke bare skovens økosyste-
overhovedet.
Det ukendte og utæmmede har altid
mer, der rummer fantastiske hemme-
I dette blad går vi på opdagelse i nogle
både skræmt og draget os mennesker.
ligheder. Af og til giver skoven os også
af skovenes fantastiske hemmeligheder;
Men måske er det ikke så underligt
glimt af ny - eller glemt - viden om os
men vi sætter også spot på nogle af de
at vi særligt i en tid som denne bliver
selv. Sidste år snublede en ekspedition
tilfælde, hvor opdagelsestrangen har
enormt fascinerede af tanken om noget,
for eksempel over en helt ukendt, for-
kostet dyrt, fordi der ikke er blevet
der endnu er sluppet gennem maskerne
svundet civilisation i hjertet af Hon-
taget hensyn til skovens folk og natur.
af vores tætte, globale net af data,
duras’ regnskove, som fik hele verdens
Og vi fortæller om, hvordan vi menne-
viden og kontrol.
arkæologer på den anden ende. Og med
sker konkret kan nyde og udforske sko-
Steder, hvor der stadig venter nye
jævne mellemrum dukker der oprinde-
vene, og samtidigt tage disse hensyn.
opdagelser og eventyr. Overraskende
lige folk op af skovenes dyb, som aldrig
Det er en central del af V erdens Skoves
fund, der laver helt om på hvad vi tro-
har været i kontakt med omverdenen.
arbejde – og helt afgørende, hvis vi vil
ede, vi vidste. Mennesker, der lever helt
Men den vestlige verdens nysgerrighed
give en planet videre til vores børn, der
udenfor alt det, der definerer mange
og opdagelsestrang har historisk ikke
stadig er rig på skove fyldt med skatte,
af vores samfund. Natur, der ikke er
været uden omkostninger i skoven.
vildskab og hemmeligheder.
underlagt vores kontrol, men er vild og
Mange af de skovopdagelser, der
utæmmet.
eksempelvis har revolutioneret vestlig
Skovene er blandt de steder, der al-
medicin, er helt eller delvist inspireret
lermest taler til denne fascination og
af oprindelige folks viden, uden at disse
God fornøjelse! andersmorten@gmail.com
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 3
Det grønne ukendte Amazonas har bevinget menneskers fantasi i århundreder, og fortsætter med at gøre det i dag. For i en tidsalder, hvor verden bliver mindre og mysterierne færre, er verdens største regnskov et af de få områder, hvor vi stadig kan støde på grænserne for vores viden og for os selv.
Af Anne Liv Eberlein, redaktør
grøn verden af mangfoldighed, der ikke
i dens levetid, har beboet og ryddet dele
overgås af noget andet sted på landjorden.
af den, og er med tiden forsvundet igen,
Højt oppe fra luften ligner den næsten
Utallige arter af planter, svampe, insekter,
deres bygningsværker, viden og bedrif-
grøn marmor.
krybdyr, padder, fugle, fisk og pattedyr
ter opslugt af tiden og skoven med dens
Verdens mægtigste flod slanger sig som
bebor dette gigantiske økosystem i kom-
endeløse cyklus af liv, død og nyt liv.
årer i utallige, skinnende forgreninger
plekse og ultra-specialiserede fødekæder.
igennem changerende nuancer af grønt –
Utallige er i dette tilfælde ikke en metafor:
Det er ikke videre mærkeligt, at Amazo-
fra mørkt flaskegrønt til lysende mos-
For selv i vores højteknologiske tidsalder
nas-regnskoven har stimuleret menneskers
grønne pletter. Fra horisont til horisont,
kan forskere som regel kun gætte på,
fantasi i århundreder, og fortsætter med
fra den ene ende af det sydamerikanske
præcis hvor mange arter af den ene eller
at gøre det i dag – måske i dag mere end
kontinent til den anden strækker den sig,
anden familie Amazonas mon er hjem for.
nogensinde. For i en tidsalder, hvor ver-
verdens største regnskov med det nærmest
Som økosystem menes regnskoven at have
den bliver mindre og mysterierne færre,
legendariske navn, der som få andre sma-
eksisteret i op til 50 millioner år. Men-
er Amazonas et af de få områder, hvor vi
ger af vildskab og eventyr: Amazonas.
neskelige civilisationer er kommet og gået
stadig kan støde på det ukendte. På grænserne for vores viden, for vores moderne
Under det tætte, grønne bladtag, der
civilisation og for os selv. Inde i dette
dækker over 5.500.000 kvadratkilometer
enorme, grønne vildnis kan der gemme
– et område knapt 128 gange så stort som
sig hvad som helst, føler vi – og helt gal er
Danmark - , gemmer der sig en fugtig,
den forestilling ikke.
4 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
”Vores analyse tyder på, at vi nok ikke er færdige med at opdage nye træarter før der er gået tre århundreder mere”
Ifølge WWF opdager forskere i gen-
optegnelser over træarter fra Amazonas.
lige folk i en lysning i brasiliansk Amazo-
nemsnit en ”ny”, ukendt art i Amazonas
Over en halv million eksemplarer, indsam-
nas, der skød op mod et fly med bue og pil.
hver tredje dag. Blandt de seneste års nye
let fra begyndelsen af 1700-tallet til i dag,
Medlemmer af et folk, der tilsyneladende
bekendtskaber er der en ny abe-art, der
blev gennemgået, og til sidst stod for-
aldrig havde været i kontakt med den om-
spinder som en kat når den er tilfreds, en
skerne så med en liste på 11.676 kendte
kringliggende verden og dens moderne
ny papegøjeart med skaldet hoved, og en
arter af træer, der vokser i verdens største
teknologi.
lang række hidtil ukendte, farvestrålende
regnskov. Men det betyder ikke, at vi der-
edderkopper, frøer og orkidéer, for blot at
med kender alle træarter i Amazonas.
nævne et par eksempler.
En anden serie af nyere, overraskende opdagelser fra de seneste år, der kaster nyt
Faktisk langtfra:
lys over menneskelig eksistens i Amazo-
Hvor mange arter af træer vi kender i
”Vores analyse tyder på, at vi nok ikke er
nas, handler om spor efter flere tusinder år
Amazonas, er der først i år blevet skabt
færdige med at opdage nye træarter før der
gamle, store by- og landbrugsarealer inde
et samlet overblik over. En forskergruppe
er gået tre århundreder mere,” udtalte
i regnskoven. Forskerne mener nu, at spo-
brugte et helt år på at gennemtrawle hele
Nigel Pitman, der er seniorøkolog på
rene peger på, at præcolumbianske civili-
verdens digitaliserede botaniske arkiver for
Chicago’s Field Museum og deltog i
sationer levede meget tættere og dyrkede
undersøgelsen.
jorden og planterne i regnskoven i meget større omfang, end man hidtil har antaget,
Af og til støder vi også på hemmeligheder
og endda havde ryddet forholdsvis store
om vores egen art inde i Amazonas’ grøn-
skovarealer, som i dag atter er dækket af
ne dyb. De fleste vil huske et billede fra
tæt og uigennemtrængelig jungle.
skoven, der gik verden rundt i 2011 – et luftfotografi, der viste en gruppe oprinde-
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 5
Amazonas har således langtfra været en uforanderlig størrelse; med en livstid, der spænder over adskillige geologiske og klimatiske epoker er det næppe overraskende. Men igennem hele denne periode har den alligevel kunnet danne den evolutionære ramme for udviklingen af en livsrigdom, som vi stadig ikke forstår til bunds. Ikke desto mindre er Amazonas nået til en farlig tidsalder: Den antropocæne epoke, som nogle videnskabsfolk nu overvejer at kalde denne tid. Epoken, hvor mennesket er blevet den mest prægende kraft på planeten – ligesom eksempelvis isen var det i istiden. I de sidste årtier har vi mennesker gjort stort indhug i Amazonas’ store grønne ukendte. Siden 1950’erne er omkring 20% af Amazonas’ areal blevet ryddet for skov. I de sidste ca. 10 år er skovrydningsraten faldet en del, særligt i Brasilien, hvor to tredjedele af Amazonas ligger. Men tal fra de sidste par år viser, at der nu igen lader til at foregå tiltagende skovrydning i brasiliansk Amazonas. Og også i andre Amazonas-lande er der tendenser, der giver anledning til bekymring. Eksempelvis i Ecuador, hvor regeringen tidligere i år gav grønt lys for nye olieboringer i nationalparken Yasuni, der omfatter store dele af ecuadoriansk Amazonas. De faldende globale oliepriser skaber ø konomiske vanskeligheder for landet, der får 50% af sine indtægter fra olie – så for at lukke hullet i statskassen tillod regeringen efter stor debat boringer efter mere olie i regnskoven. Størstedelen af skovrydningen i Amazonas i dag er dog ikke drevet af olie, men af kvægdrift, der alene står for mindst 70% af skovrydningen her. Den globale efterspørgsel på kød er stor og voksende, og pladsen til kødproduktion – og produktionen af soja til husdyrfoder – tages ofte fra regnskoven. Også store infrastrukturprojekter, minedrift og illegal tømmerhugst gør indhug i verdens største regnskov. Samtidigt er der også nye udviklinger, der giver håb. Flere skove end nogensinde før er i dag under bæredygtig forvaltning og andre former for beskyttelse. Lande som eksempelvis Costa Rica er lykkedes med at gøre regnskoven til noget, der bidrager til landets økonomiske udvikling frem for at stå i vejen for den. I den store globale klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år, står skovbevarelse som en central del af kampen mod klimaforandringerne, og det samme gælder i de 17 nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i FN i september 2015. Hvorvidt vi om 300 år vil kende alle arter af træer i Amazonas, eller om vi vil have ødelagt mange af Amazonas’ hemmeligheder, inden vi nåede at lære dem at kende – det vil derfor i høj grad afhænge af os, og om vi lever op til vores mål om at finde mere bæredygtige måder at indrette vores samfund. le@verdensskove.org
6 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
Foto: shutterstock
”Størstedelen af skovrydningen i Amazonas i dag er dog ikke drevet af olie, men af kvægdrift, der alene står for mindst 70% af skovrydningen”
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 7
Foto: shutterstock
Vilde skovopdagelser Gennem historien er mennesket med jævne mellemrum stødt på særligt fascinerende hemmeligheder i skovene. Læs om en lille håndfuld både gamle og nye skovopdagelser her.
8 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
Af Anne Liv Eberlein, redaktør
uden tvivl været, men ny kan man næppe kalde den. Præcolombianske kulturer
Træernes ”velfærdssamfund”
menes at have drukket kakao så tidligt
Indtil for nyligt har man ment, at særligt
som 1900 f. Kr., både som ceremoniel
ét princip bestemte træers indbyrdes ”for-
drik når de ærede guderne og i hverdagen.
hold”: Konkurrence. Kappestriden om
Columbus og Cortés menes at have været
lys, næring og vand kan forklare det meste
de første europæere, der smagte kakao,
af det, man kan iagttage i skoven. Men
men det var først da spanierne fandt på
i løbet af de sidste få årtier er forskere
at tilsætte sukker og honning i det sene
ved flere universiteter begyndt at gøre
16. århundrede, at chokolade blev et hit i
bemærkelsesværdige opdagelser: Nogle
Europa. Den nye vilde efterspørgsel førte
træer deler aktivt næring og signalstoffer
en omfattende slavehandel med sig, der
med hinanden via underjordiske netværk
var knyttet til kolonialisternes kakao-
af rødder og svampetråde. Næsten som en
plantager. Chokoladens historie har altså
slags social omfordelingsmodel, hvor de
også grimme kapitler, og den dag i dag er
stærkere træer støtter de svagere, når der
nogle kakaoproduktioner forbundet med
er brug for det. Man ved endnu kun lidt
skovrydning og dårlige arbejdsvilkår. Men
om dette fænomen, men det har allerede
samtidigt er det også en vigtig afgrøde
fået flere forskere til at sige, at vi bør
for bæredygtige, lokale skovlandbrug, der
genoverveje, hvordan vi tænker på træer
modvirker skovrydning og fattigdom.
og skove.
En tabt civilisation genopdaget Planten, der revolutionerede kampen mod leukæmi
Jævnligt gør arkæologer fantastiske opda-
Mange regnskovsplanter har vigtige medi-
dent, at helt ukendte civilisationer dukker
cinske egenskaber. Men få har haft så stor
op. Det var ikke desto mindre, hvad der
en betydning som planten Catharanthus
skete dybt i Honduras’ jungle i 2015.
roseus, også kaldet rosensingrøn. Den in-
Blandt lokale havde der længe kurseret
deholder stoffene vinblastin og vincristin,
historier om en sagnomspunden ”Hvid
der hæmmer celledeling. Anvendelsen af
By”, også kendt som ”Abegudens By”,
disse stoffer blev et afgørende gennem-
der engang skulle have ligget i området.
brud i behandlingen af børneleukæmi, og
Og sidste år stødte en forskerekspedition
førte til, at dødeligheden ved denne syg-
så på ruinerne af, hvad de mente måtte
dom faldt markant. Rosensingrøn stam-
være denne legendariske by. Forskerne
mer oprindeligt fra Madagascar. Der har
opdagede og kortlagde omfattende plad-
været flere konflikter om såkaldt biopira-
ser, spor af bygningsværke, pyramider og
teri mellem oprindelige folk, der har brugt
stenskulpturer bygget af en kultur, der
planten og dens medicinske egenskaber i
blomstrede for tusindvis af år siden og
århundreder, og vestlige medicinalfirmaer,
så forsvandt. Arkæologerne ved stort set
der har patenteret ny medicin baseret på
intet om den – på nuværende tidspunkt
rosensingrøn.
har de ikke engang et navn for den. Byen
gelser i skovene. Men det er alligevel sjæl-
menes at have ligget uberørt siden den
Gudernes drik En vigtig skovopdagelse har chokolade
blev forladt. le@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 9
En farlig kontakt
Af Nikolai Lang, kommunikationschef
for de oprindelige folk, som blev taget
De lever i Amazonas-regnskoven, i Papua
i Verdens Skove.
som slaver, døde af sygdom og uddøde
Ny Guinea eller på øgruppen Andama-
som folk.
nerne i Det Indiske Ocean.
Lige siden mennesket udvandrede fra
Men junglen er stor og dyb, og mange
Afrika, har regnskovene været hjem for
oprindelige folk undgik at komme i kon-
Claus Kjærby er rådgiver i Verdens Skove
folkeslag som har levet i og af skoven.
takt med den såkaldte civilisation. De blev
og han har rejst i nogle af de mest uigen-
Først som jægere og samlere og siden
dybt inde i junglen, som indtil 1970’erne
nemtrængelige skovområder i verden.
også som bønder.
stadig var lukket land de fleste steder,
Han arbejder i dag med oprindelige folk
Men efterhånden som flere og flere om-
uden veje eller jernbaner, som først for
for Verdens Skove. Han forklarer, at
råder blev koloniseret gennem menneske-
alvor bliver bygget i slut 70’erne.
’ukontaktede’ faktisk er en noget misvi-
hedens historie – først af antikke imperier
sende betegnelse:
og siden af de europæiske kolonimagter
Men i løbet af de sidste generationer er
– kom flere og flere af regnskovens folk i
det gået stærkt. I dag vurderer organisati-
”De oprindelige folks egne organisationer,
kontakt med den omgivende verden. Et
onen Survival International, at der er 100
som gennem et etnisk og geografisk fællesskab
møde, der næsten altid endte i tragedie
såkaldte ukontaktede folk tilbage i verden.
repræsenterer disse folk, foretrækker selv at
10 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
Der findes stadig oprindelige folk, som lever i isolation fra det omgivende samfund. Men jagten på guld, tømmer og andre ressourcer i skovene sætter dem under pres og der bliver stadigt færre af dem. For nyligt har et drab, som et isoleret folk måske stod bag i den peruvianske regnskov, sat fokus på konflikten mellem kampen om ressourcer og de ukontaktede folk.
En Yanomami landsby i Venezuelas regnskov. Yanumami-folket lever i isolation fra resten af verden. Foto: Claus Kjaerby
kalde dem oprindelige folk i frivillig iso-
i dag går der historier blandt Mashco
Han ville derfor sejle et dampskib op af
lation. Det handler om at understrege, at
Pirorne om, at de spanske erobrere kogte
Urubamba floden, skille det ad og slæbe
det også drejer sig om et valg efter at flere
dem for at bruge fedtet fra dem til at
det over bjerget og bruge det til at sejle
af dem tidligere faktisk havde den første
smøre deres musketter, som rustede i den
gummi hen til jernbanen. En historie som
kontakt for omkring 100 år siden. Men det
fugtige jungle.
er blevet filmatiseret af Werner Herzog med ”Fitzcarraldo”.
var en kontakt, hvor familier blev taget til slaver eller de så, hvordan deres folk døde
Mashco Piro folkets næste møde med
som fluer af nye sygdomme. De sidste slaver
’civilisationen’ var med den store gummi-
Virkelighedens Fitzgerald gav de oprinde-
i Peru blev først frie så sent som i 1980.”
baron Brian Sweeney Fitzgerald. Han blev
lige Mashco-folk et valg: Arbejd for mig
styrtende rig på at dyrke og sælge gummi
eller dø. En trussel, han gjorde dokumen-
Et af disse folk er Mashco Piro folket. Et
og han havde en plan af storhedsvanvit-
teret alvor af mindst én gang hvor han
folk, som tidligere har været i kontakt
tige proportioner: Han ville forbinde to
slagtede 100 mænd, kvinder og børn. I
med den omgivende verden. Første gang
floder hen over et bjerg med en jernbane
dag skønner det peruvianske kulturmini-
da de spanske conquistadorer udforskede
og skære en ordentlig bid af ruten til at
sterium, der har ansvaret for de ukontak-
Amazonas med stor brutalitet. Den dag
transportere gummi ud af regnskoven.
tede folk, at der lever omkring 500-1000
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 11
Foto: youarefreetolive.com
medlemmer af Mashco-folket omkring
forurening, infrastruktur, der rydder sko-
I Peru har tilgangen skiftet fra en und-
den fredede Manú National Park. De har
ven, og rydning af skov til marker. Presset
gåelse af kontakt før, til nu, hvor man
sandsynligvis før mødet med Fitzgerald
kommer fra de internationale finansinsti-
officielt har en politik om at prøve at tage
levet som bønder i skoven. Men i dag
tutioner, som kræver at man kan fremvise
kontakt på en kontrollet måde. Claus
lever Mashco-folket som nomadiske jæger
økonomisk fremgang, hvilket i høj grad
Kjærby mener, at det må være op til de
og samlere.
indebærer mineral- og oliedrift og transport
oprindelige folk selv om de vil leve i isola-
i Amazonas.”
tion, og anbefaler en vifte af løsninger:
I dag er der ikke længere gummibaroner,
Konsekvenserne af denne udvikling er
”Det er livsnødvendigt at opretholde og
men Peru har store ressourcer af guld,
katastrofale. I det små betyder det flere
etablere territorier. Jeg mener også, at
olie, gas og tømmer i sine skove. Det be-
konflikter som drabet på Flores. I det
man bør undgå at tage direkte kontakt
tyder at skovene er under pres fra guldgra-
store perspektiv er udviklingen endnu
og i stedet især styrke de oprindelige folks
vere, skovhuggere og store virksomheder,
mere skræmmende. Claus Kjærby fastslår,
organisationer, som repræsenterer både de
hvilket igen har ført til blodige konflikter.
at det kan betyde udryddelsen af hele folk:
ukontaktede og kontaktede folk, og som
Jon Lee Anderson rapporterer i Magasinet
”Konsekvensen kan blive folkemord. Både
beskytter omkringliggende skovterritorier,
The New Yorker om et mord hvor Nicolás
konkret, men også kulturelt og identitets-
der virker som bufferskov.”
(Shaco) Flores blev dræbt i skoven af en
mæssigt. Disse folk vil opleve et skift fra total
bambuspil fra Mashco-folket. Flores anså
rigdom til total fattigdom på en dag, hvis
Det er altid trist i sig selv, hvis et folk og
sig selv som ven af Mashco-folket som han
de tvinges til et byliv. Det vil ødelægge dem.”
dets kultur forsvinder fra jordens over-
hjalp med mad og basale fornødenheder.
flade. Men i de her tilfælde kan det også få
Ingen ved, hvorfor de slog ham ihjel, men
Kontakten med den omgivende verden er
konsekvenser for andre end de oprindelige
reportagen peger på, at Mashco-folket er
farlig især på grund af de nye sygdomme,
folk. Claus Kjærby fortæller, at de oprin-
bange og under voldsomt pres.
som stammen vil blive udsat for. For
delige folk vogter over mange af skovens
eksempel førte den første kontakt med
hemmeligheder. ”Udover tab af kultur og
Claus Kjærby uddyber og fortæller at
Nukak Maku folket i Guaviare regionen i
sprog vil udryddelse af oprindelige folk i
skovene - og dermed de oprindelige folks
Colombia i 2003 til, at hele stammen blev
skovene også betyde, at vi mister en masse
hjem - er under ekstremt stort pres:
udslettet af sygdom, som de ikke kunne
viden om naturmedicin og naturlige og
”Olieselskaber, ulovlig træhugst og guld-
danne antistoffer til. På spørgsmålet om,
effektive former for skovforvaltning.”
graveri, samt nogle få men meget store
hvordan vi beskytter disse ekstremt sårba-
dæmnings- og vejprojekte og stadig stigende
re oprindelige folk forklarer Claus Kjærby,
Kjærby understreger, at folk, der lever i
landbrugsproduktion af blandt andet
at Verdens Skoves tilgang til at beskytte
skoven, er vigtige i arbejdet med at bevare
afgrøder til biobrændstof rydder skovene og
skoven er en god vej at gå. ”Der skal dels
skovene. ”Reelt forvalter de naturen på bæ-
truer de oprindelige folk.”
etableres områder, de har ret til at være i fred
redygtig vis og de passer på meget store ter-
på. Samtidigt skal staterne i mange flere
ritorier, fordi de ofte flytter meget rundt.”
Kjærby forklarer, at dette sker med
tilfælde stilles for retten i det internationale
Derfor er det også Verdens Skoves hold-
staternes aktive medvirken for at kunne
menneskerettighedssystem for at få dem til
ning, at det er vigtigt at beskytte sårbare
fremvise økonomisk vækst:
at opgive planer om eller de facto naturres-
ukontaktede oprindelige folk.
”Det handler om oliekoncessioner, som er
source-udvinding og infrastrukturprojekter i
etableret af staterne over hele Peru og i
oprindelige folks territorier.”
ecuadoriansk Amazonas. Det betyder øget
12 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
nl@verdensskove.org
”Konsekvensen kan blive folkemord. Både konkret, men også kulturelt og identitetsmæssigt.”
Foto: listenrecovery
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 13
Hemmelig naturperle
Kås skov
Ud til Limfjordens forblæste vande ligger der et unikt, lille vildnis, som er en af Danmarks bedst bevarede naturhemmeligheder. Kås Skov byder blandt andet på urskovsagtigt, gammelt egekrat og en unik mangfoldighed af sjældne laver. Af Anne Liv Eberlein, redaktør
14 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
På vestsiden af Salling i Skive kommune ligger et lille, dansk vildnis, der er næsten ukendt for den brede offentlighed: Kås Skov på Kås Hoved. Halvøen Kås Hoved, der strækker sig ud i Limfjorden og adskiller Kås Bredning fra Venø Bugt, er et habitatområde under EU’s Natura 2000-program. Her lever der blandt andet oddere og stor vandsalamandere, der er blandt hovedgrundene til at området blev fredet i 1941. Store dele af denne forblæste halvø er dækket af lyngklædte heder og enge; men helt i den nordlige ende, ud til vandet, ligger et gammelt overdrev med egekrat, der har ligget urørt i mindst 50 år.
Hemmelig urskov Dette område er muligvis en af Danmarks ”hemmeligste” vilde naturperler. Her venter der ikke store, majestætiske træsøjlehaller. Derimod har årene og det barske vestjyske klima skabt et troldelandskab med krogede, lavstammede og vejrbidte ege på 50-250 år, der giver ly fra den salte vind til et mangfoldigt virvar af kaprifolie-lianer og epifytter – planter, der vokser oven på andre planter, som eksempelvis bregnen engelsød. Det varierede landskab danner desuden levested for mange fuglearter som grågås, fiskehejre, ryle, hjejle, tårnfalk og fiskeørn. Også mange sommerfuglearter har gjort Kås Hoved til deres hjem. Ifølge Jens Holm Kanstrup, der er teknisk rådgiver i Verdens Skove, er der dog særligt én slags planter, som gør Kås Skov til et helt særligt sted for de få fagfolk, der kender til stedet.
Lavernes tilflugt ”Kås Skov har en helt unik forekomst af sjældne laver. Faktisk ikke mindre end 110 slags. Det hænger sammen med, at laver generelt har svære vilkår i resten af Danmark, fordi mange områder er forurenet med næringsstoffer fra landbruget, og laver ikke kan tåle for meget næring. Men Kås Skov ligger i et mindre forurenet område, så her har lavene haft en chance for at klare sig,” fortæller han. Jens Holm Kanstrup holder selv meget af at komme i Kås Skov: ”Det er et super spændende område. Det urørte egekrat føles helt urskovsagtig og eventyrligt, og bagved ligger en flot kystskrænt, der er tilgroet med vilde æbletræer, enebær og andet krat, der alt sammen ligger ned langs jorden på grund af vinden fra Vesterhavet. Og så er noget af det fede jo, at der stort set ikke er andre end en håndfuld lav-eksperter og lystfiskere, der kommer der,” siger han. Det kræver til gengæld også lidt ekstra indsats at komme hen til skoven, fortæller Jens Kantrup: ”I 2014 blev det afgjort, at offentligheden har adgang, men det ligger ret afsides, så man skal lidt ville det. Det er til gengæld klart besværet værd, synes jeg,” slutter han. nl@verdensskove.org
Foto: Wikimedia Commons
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 15
Bartola Basecamp Skovens folk inviterer på besøg
Af Anne Liv Eberlein, redaktør
fuglekvidder, frøkvæk og en masse andre
Egentlig turisme forestillede de sig ikke,
lyde vidner om en mangfoldighed af liv,
at der kunne komme. Men de fik flere na-
I forsigtige glimt siver sollyset ned gen-
der endnu skjuler sig for vore utrænede
boer med på idéen, og tilfældigvis havde
nem træernes dryppende kroner, der
øjne.
den lokale naturorganisation Fundación
langsomt glider hen over vores hoveder.
del Río på samme tidspunkt startet en
Den nemmeste vej ind i regnskoven er
En god idé
støtteordning til udvikling af lokal øko-
naturens egen: Floden Rio Bartola, som vi
Vi er på vej til det lille skovsamfund Bar-
turisme. Fundación del Río var allerede
bliver staget op af i det foretrukne lokale
tola, der ligger nogle timers kanotur oppe
dengang samarbejdspartner for Verdens
transportmiddel, en håndskåret kano af
af floden, lige på grænsen til Indio Maíz.
Skove, og inden længe var grundstenen
tropisk cedertræ.
Historien om Bartola er en vaskeægte
lagt til et lille økoturisme-kooperativ ved
En odder er kommet ud for at slikke lidt
lille solstrålehistorie om et lokalsamfund,
navn Basecamp Bartola, der skulle vise sig
af solens stråler på en væltet træstamme
der i fællesskab og med støtte fra Verdens
at overgå al forventning.
ved den mudrede bred, men den piler
Skove er lykkedes med både at forbedre
Det var udfordrende for familierne i
ned i vandet, da vi sejler forbi. Det gælder
deres egne livsvilkår på en bæredygtig
starten især, da de endnu ingen erfarin-
om at nyde solen når den er der i denne
måde, og hjælper med at beskytte skoven
ger havde med turister og skulle lære alt
årstid. Bare ugen forinden regnede det så
i processen. Jeg har derfor taget kæresten
fra bunden. Men med tiden er projektet
meget, at floden steg fire meter, fortæller
og hans spejlrefleks med på slæb og har
blevet en stor succes.
vores bådfører, der holder en kort pause
begivet mig ud i junglen for at lære mere
”Da vi startede troede vi aldrig at vi
fra at stage og peger på en kano ved bred-
om projektet.
nogensinde skulle komme til at sige, at vi
den, der ganske rigtigt ligger strandet på
Bartola er et skovområde, der er hjem for
er booket ud. Men det har vi været de sidste
skrænten højt oppe over vandoverfladen.
omkring 40 familier. Nogle af dem lever
par år,” fortæller vores bådfører os stolt.
Men at regnen også giver liv, er tydeligt
sammen i en lille, hyggelig landsby på en
allerede her fra kanoen på vej ind i buf-
stor lysning i skoven. Resten lever på fin-
Med regnskoven i fodenden
ferzonen til det biologiske reservat Indio
caer spredt ud i det omgivende landskab.
Det er givet ikke mange gæster, der kom-
Maíz, der rummer et af Nicaraguas største
I 2009, da den lokale skolelærer Arle
mer på én gang, selv når der er booket ud.
skovområder. Mens venstre flodbred af og
Rodriguez og hans bror var i færd med at
Det lille forsamlingshus fungerer nu mest
til giver kig ind til små fincaer - familieeje-
bygge et nyt forsamlingshus, fik de en idé:
som et spisested for gæsterne; soveplad-
de farme -, er højre bred et grønt virvar af
Hvorfor egentlig ikke gøre det nye hus
serne består primært af tre tomandstelte,
stammer, buske og lianer. En kakofoni af
til et sted, hvor folk på besøg kunne bo?
der er slået op på hver sin træplatform un-
16 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
Tag med Skov & Folk til Bartola i Nicaraguas regnskov, hvor der ikke bare gemmer sig masser af fantastiske arter. Bartola rummer også en rigtig solstrålehistorie om et lille lokalsamfund, der med hjælp fra Verdens Skove har forbedret deres livsvilkår ved at bevare og dele deres skov med besøgende.
der maleriske palmetage, komplet med vifte-foldede håndklæder
n... e p p a m i s o t o Se f
på de nydeligt redte madrasser. Vægge eller for den sags skyld overtelte er der ikke brug for; til gengæld kan man se gennem myggenettet lige ud over den dampende regnskov så snart man slår øjnene op. Og mange flere end de seks gæster, der typisk er i Bartola på én gang, når der er fyldt op, skal der heller ikke komme, hvis det skal vedblive at være et bæredygtigt turismeprojekt, mener både familierne selv og Berit Rechnagel, der er rådgiver i Verdens Skove og har fulgt projektet fra start. ”Vores råd til kooperativet har været, at det ikke skal blive større end at de stadig har tid til at passe deres fincaer og øvrige arbejde ved siden af,” siger hun. ”Det må ikke blive sådan, at hele lokalsamfundet bliver afhængig af turismen og kommer i alvorlige problemer, hvis der så af en eller anden grund ikke kommer turister et år.”
Alle er involverede Siden 2009 er 20 familier kommet med i kooperativet, og alle er de involveret i at tage imod skovgæsterne og give dem en god oplevelse. En rotationsordning sørger for, at alle familier på skift kan være med til at varetage opgaverne og få del i indtjeningen. Nogle står for bookinger, nogle stager kanoerne, nogle laver mad, nogle tager gæsterne med ud på skovture som guides, og så videre. Pengene deles mellem alle involverede, undtaget en del, der lægges til side som reservekapital i kooperativet, og 2%, der går til fælles forbedringer i lokalsamfundet, som for eksempel en ny bro og nymaling af skolen.
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 17
”Det er vigtigt, at projektet kommer hele
så flere hjem har fået strøm,” forklarer hun.
som tyskere, svejtsere og hollændere, der
lokalsamfundet til gode,” forklarer Berit
Jeg fornemmer hendes stolthed ved denne
besøger landsbyen. ”Nogle af dem er biolo-
Rechnagel. ”Også så der er lokal opbakning
ændring, mens hun professionelt fortæller
ger eller andre, der har en faglig interesse,
om kooperativet og der ikke opstår ulighed
om nogle af de planter og dyr, vi møder
men mange vil bare gerne se regnskoven.”
og konflikter minimeres.”
inde i den frodige jungle.
Den erkendelse har ikke været en selvføl-
Her støder vi i løbet af vores ophold på
gelighed, men den er helt afgørende for
Solceller og stærke kvinder
fantastiske bekendtskaber som brøleaber,
projektets miljømæssige bæredygtighed,
Alle, der vil, kan deltage i kooperativet,
taranteller, vandrende træer, tukaner,
fortæller Verdens Skoves Berit Rechnagel.
og særligt disse familier har oplevet en
araer, gennemsigtige glasfrø, et optog
”Tidligere kunne folk i Bartola vitterligt
forbedring af deres levestandard på grund
af blomsterbærende bladskæremyrer og
ikke forestille sig, hvorfor nogen turister
af indtægterne fra det lille turismeprojekt,
endda et dovendyr. Flere af dem, herun-
skulle have lyst til at komme. De havde jo
der har givet dem mere luft i økonomien.
der dovendyret, spotter vi fra vores egen
aldrig mødt nogen. Men bevidstgørelsen af,
Og det er ikke kun forbedringer af rent
teltindgang i landsbyen.
at skoven kan være værdifuld, er en vigtig
økonomisk karakter.
del af projektet. Det giver lokalsamfundet
Vores guide Pilar, en lavstammet og
Skoven bliver indtægtskilde
en umiddelbar, økonomisk interesse i at
bomstærk kvinde, der tager os med på
Skoven er da også klart den allerstørste
bevare skoven og beskytte den mod nybyggere
flere regnskovsture – og selv stager os op
grund til, at turister lægger vejen forbi det
– eller for den sags skyld deres eget land-
af den kraftige flod i trækanoen – fortæller
afsides Bartola, fortæller Arle Rodriguez
brug,” forklarer hun. ”På denne måde kan
mig, at mange familier typisk kun havde
mig. Ved siden af sit arbejde som skolelæ-
de forbedre deres livsvilkår med indtægter,
én indtægt inden kooperativet, nemlig
rer koordinerer han i dag transportgrup-
der forudsætter, at skoven bliver stående.”
mandens. Kvinderne passede typisk børn
pen i kooperativet.
Det har besøget i Bartola givet os håb
og finca.
”Vi har noget af den smukkeste og mest ube-
om at den kan, da kanoerne efter tre dage
”Nu kan kvinderne arbejde i kooperativet
rørte natur i Nicaragua. Det er det, folk
bærer os ned af strømmen igen og skoven
og også bidrage med en indtægt. Med penge-
kommer for at opleve,” siger han, og for-
atter lukker sig om den lille landsby bag os.
ne har vi for eksempel kunnet købe solceller,
tæller mig at det især er unge europæere
le@verdensskove.org
18 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016
Udsigt over regnskoven i det biologiske reservat Indio Maíz fra gæsternes soveplads i Basecamp Bartola. Foto: Mikkel Bjørn
Kom til generalforsamling i Verdens Skove 4.–6. november 2016 Efterårets GF afholdes på Næsbycentret, der ligger i et af
Tilmelding: Send e-mail til Louise E. Andersen
de smukkeste områder på Sjælland på vejen mellem Sorø
(lea@verdensskove.org) senest 21. oktober 2016.
og Næstved. Susåen og Tystrup-Bavelsesøerne er lige i nærheden. Centret er beliggende på en pragtfuld natur-
Husk at oplyse: Hvor mange I kommer, hvornår I
grund med skønt kuperet aktivitetsterræn og en meget
kommer, og hvor længe I planlægger at blive.
smuk lille sø.
Dagsorden for generalforsamling Selve generalforsamlingen holdes lørdag den 5. november
1. Valg af dirigent og referent
fra kl. 12:30-15:30, men hele weekenden vil der være hyg-
2. Fremlæggelse og diskussion af bestyrelsens fokus
geligt og lærerigt program. Herunder fællesture ud i den omgivende natur, lækker mad og faglige oplæg om vores arbejde med at engagere unge i Latinamerika i klimakampen og om udfordringer og muligheder for Bolivias oprindelige folk.
områder for det kommende år 3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år 4. Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab 5. Indkomne forslag
Adresse: Næsbycentret, Skelbyvej 126, 4171 Glumsø.
6. Eventuelt
Ankomst fra kl. 17 fredag.
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2016· 19
AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C
ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST
Red også de grimme dyr Verdens Skove redder alle slags dyr. Ikke bare de smukke - men også de grimme. Skovene er hjem for over halvdelen af alle dyr og planter, der lever på land. De skal alle sammen have lov at leve og derfor er det vigtigt, at vi bevarer skovene. Vær med til at redde alle slags dyr. Køb et nyt regnskovscertifikat med den finurlige potoo-fugl i vores webshop på
SHOP.VERDENSSKOVE.ORG