Skov & Folk 3 2017 by Verdens Skove

& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 3 / 2017

Von Humboldt: Videnskabens glemte helt

SVAMPENES SYREDE VERDEN

Kakao redder jaguarer i Honduras

Naturperle: Tag med i Troldeskoven 2017 | 1 | SKOV & FOLK

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Det er efterår og der er gået svamperus i redaktionen (af den journalistiske, ikke den psykedeliske slags - ama’r halshug!). For det er jo helt umuligt ikke at blive fascineret og forundret over de mange smukke, spøjse og syrede opdagelser, man kan gøre i svamperiget. For eksempel er verdens formodentligt største levende væsen en honning svamp – en ”humongous fungus”, som BBC smukt udtrykker det – på små 900 hektar. Eller man kan glæde sig over ”the wood wide web” – store, underjordiske svampenetværk, som skovens træer udveksler næringsstoffer og muligvis endda ”kommunikerer” igennem. Disse og mange flere gode svampehistorier venter dig i efterårsnummeret af Skov & Folk. Tusind tak for din støtte og god læselyst! Anne Liv Eberlein, redaktør

06 Indhold Leder

Nyt fra Verdens Skove

Svampenes syrede verden

Til kamp mod motorsave og jagtgeværer – med kakao

Naturperle: Troldeskoven

Naturen nu

Anmeldelse: Opfindelsen af naturen

Grønne oplevelser

Indkaldelse til generalforsamling

Redaktion Anne Liv Eberlein (ansv. Redaktør) og Nikolai Lang Layout Siri Bang Tryk KLS Pureprint A/S Forsidefoto Shutterstock Flytter du?

Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,-

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

Mere svampet naturforvaltning, tak!

Anders Morten Christoffersen formand i verdens skove

Af Anders Morten Christoffersen, formand i Verdens Skove amc@verdensskove.org

fterår er højtiden for svampeture. Små som store drages vi af magien ved at lede og lede og så pludselig finde de skønneste svampe i den fugtige skovbund eller på gamle træstammer. Ved første øjekast får vi øje på svampens frugtlegeme - den del af svampen, der er over jorden, men det er kun toppen af isbjerget. Den egentlige svamp er et netværk af mikroskopisk tynde tråde under jorden, der kan blive enormt stort, og ofte indgår i komplekse samspil med mange andre arter. Over 90 procent af alle plantearter har mindst en “svampemakker”, som de deler næringsstoffer med. Og mange insekter er afhængige af, at svampe nedbryder komplekse stoffer i skovens døde materiale for dem. De flotte svampe er derfor ikke bare et godt eksempel på, at der foregår langt mere i naturen, end vi opdager med det blotte øje. De minder os også om, at naturens økosystemer er sammen-

hængende størrelser, hvor arterne er nøje tilpasset hinanden og de forhold, de har udviklet sig under. Trækker man i én tråd - pun intended - kan man lave man rod hele vejen igennem netværket. I Danmark kender vi til omkring 6.000 forskellige svampearter, og op mod en sjettedel er rødlistede. Mange af dem er truede, fordi de mangler egnede levesteder som meget gamle træer og dødt ved. Det er noget af det, der er en mangelvare i vores skove med skovdrift for øje, hvor de fleste træer bliver fældet og fjernet fra skoven, inden de når en høj alder. Med svampenes nøgleroller i naturen er det derfor afgørende, at vi værner om de urørte skove uden skovdrift. Med gamle træer, dødt ved og et naturligt vandmiljø uden dræn er der her de ideelle betingelser for svampe og de mange arter, der er afhængige af dem. En investering i lidt flere sådanne skovområder vil give de truede arter et tiltrængt løft, og os selv flere spændende naturoplevelser - ikke mindst på svampeturen. 2017 | 1 | SKOV & FOLK

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og de regnskovslande i Latinamerika, som vi arbejder i for tiden.

Honduras Honduras

Fire millioner kroner til klimakamp og skovbevaring i Honduras Unge designere på uddannelsesrejse i regnskoven Igen i år tog Verdens Skove sammen med FSC Danmark et ungt, dansk designtalent med på en uddannelsesrejse i regnskoven. Rikke Palmerston Christensen fra Arkitektskolen Aarhus vandt årets FSC Design Award, som er en designkonkurrence, der skal inspirere fremtidens møbeldesignere og arkitekter til at forene bæredygtighed med godt design i træ. I august kom hun derfor på rejse til Honduras, hvor hun blandt andet prøvede at fremstille sit vinderdesign i et bæredygtigt træværksted og oplevede den regnskov, som det bæredygtige træ stammer fra.

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Verdens Skove og vores partner, turismekammeret i La Ceiba, har i august fået bevilget 4,5 mil. kroner af Den Interamerikanske Udviklingsbank til et stort, nyt klima- og skovprojekt i Honduras. Over de næste 18 måneder skal pengene bruges til at støtte oprindelige folk i at blive mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer, blandt andet via bæredygtig skovforvaltning og skovlandbrug. Når skoven bevares og bruges bæredygtigt, kan det mindske de negative effekter af klimaforandringer, og give landsbyerne en bedre produktion og større variation af afgrøder. Projektet skal også støtte de oprindelige folk i indbyrdes at dele deres traditionelle kultur og viden, der kan rumme vigtige løsninger.

Bolivia

brasilien

Kaffe fra skoven giver bæredygtige livsgrundlag Skovlandbrug er en god strategi til at give folk, der lever i skoven, mulighed for at tjene penge på skoven på en bæredygtig måde. Når skoven er en vigtig del af deres livsgrundlag, bliver de allierede i at bevare den. Det er blandt andet det, Verdens Skove arbejder med i Monte Verde i Bolivia, hvor vi støtter landsbyer i at opbygge skovlandbrug med især kaffe, der giver en bedre fortjeneste end andre afgrøder. Samtidigt trives kaffe i skygge, og man kan derfor dyrke en hel stribe af forskellige afgrøder i forskellige højder på samme stykke jord, og på samme tid opretholde skovdækket.

nicaragua

Regler for bæredygtig skovbrug tilpasses små skovsamfund Bæredygtig skovbrug er en af de måder, som lokale i fattige regnskovslande kan leve af deres skove på uden at skulle fælde dem. FSC er den bedste certificering af sådanne skove på markedet, men deres kriterier har længe været tilpasset store industrielle skovbrug, og det har gjort det svært for små skovsamfund at blive certificerede. Verdens Skove har derfor i mange år kæmpet for forbedrede FSC-regler for små, lokale skovbrug. Det arbejde skrider nu fremad: I september blev der gennemført felttests i Brasilien af det første forslag til en ny standard, der er tilpasset oprindelige folk og andre landsbysamfund.

Danmark

Oprindelige folk arbejder sammen mod skovrydning

Verdens Skove går ind i sagen om Amager Fælled

I Nicaragua understøtter Verdens Skove et samarbejde mellem landets syv oprindelige folk og etniske grupper af afrikansk afstamning, Creole og Garifuna. Repræsentanter fra disse folk er begyndt at mødes for sammen at diskutere jordkonflikter og skovrydning i deres territorier. Den illegale kolonisering af skoven i oprindelige folks territorier tager til i Nicaragua. Det fører til skovrydning og truer både dyrelivet og de oprindelige folks livsgrundlag. En national alliance mellem de oprindelige folk har langsomt taget form og sammen forsøger de nu at finde løsninger.

Et planlagt boligbyggeri på en del af Amager Fælled ved København, der er levested for en række sjældne og truede arter, er blevet en brandvarm sag – både for tusinder af grønne danskere, og for københavnske politikere op til det kommende kommunalvalg. Verdens Skove er gået ind i kampen for, at boligerne bygges et andet sted end lige oven i dette særligt værdifulde og unikke stykke natur. Grunden er simpel: Arter masseuddør verden rundt, og det skal Danmark også tage sin del af ansvaret for at stoppe. Verdens Skove har derfor mobiliseret frivillige og sekretariat i indsatsen for at bevare området.

2017 | 1 | SKOV & FOLK

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Svampenes syrede verden Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org

De smukke og spøjse paddehatte, vi elsker at samle i skoven om efteråret, er kun en lille del af et gigantisk og fascinerende rige. En stor del af svampelivet er gemt for vores umiddelbare blik, men svampe påvirker naturens processer overalt omkring os. Kom med i en skjult og syret verden.

ntet siger efterårsidyl som en kurv fyldt med flotte kantareller og karl johaner. Og vi kan takke svampene for meget mere end gode risottoer. Her kan nævnes i flæng ting som penicillin, øl, vin, blåskimmelost, surdejsbrød og diverse andre opfindelser, der har gjort vores liv bedre og sjovere. I disse år forskes der endda i, om stoffer fra bestemte psykedeliske svampe kan hjælpe med at behandle depression. Men svampenes sande værdi opdager man først, når man lægger det menneskelige nytteperspektiv til side for en stund og dykker ned i de mange måder, svampe bogstaveligt talt trækker i trådene i skovens økosystemer. Det, som vi i almindelig tale kalder svampe – de hatte, skjolde og andre mere spøjse former, der vokser op fra skovbunden eller døde træstubbe og til tider ender i vores risotto – er nemlig kun en lille del af svampen, dens såkaldte frugtlegemer. Den egentlige svamp er et netværk af utallige, mikroskopisk tynde tråde, der gennem-

væver hvad end det er, svampen vokser i. Disse netværk kan afhængigt af arten blive gigantiske - en mørk honningsvamp i Canada dækker for eksempel et område på 900 hektar og menes at være mellem 2000 og 8000 år gammel. Svampe er hverken planter eller dyr, men har deres helt eget taksonomiske rige. Et rige, der gennemvæver naturens processer overalt i skoven: Blandt træernes rødder under jorden, i det døde løv på skovbunden, inde i stammerne på de gamle træer, og selv helt inde i de unge træers grønne blade. Tusindvis af andre arter er direkte eller indirekte afhængige af svampe. Og vi ved formodentligt endnu kun lidt af alt det, der foregår i samspillet mellem svampe og deres økosystemer. Molekylære grovtyggere Det er noget af det, der særligt fascinerer Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor i Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, og blandt andet forsker i svampeøkologi og skovøkosystemer.

”Svampe er fascinerende på mange måder. De er enormt artsrige og spiller nøgleroller i de fleste økosystemer, som vi kun til dels forstår. Forskningsmæssigt er der stadig meget vi ikke kan forklare ordentligt, så der er stadig et stort stykke arbejde at gøre,” fortæller han. Jacob Heilmann-Clausen forklarer, at en af svampenes vigtigste opgaver i naturen er at nedbryde alt det døde materiale fra planter og dyr, så andre arter efterfølgende kan bruge det. Det er nemlig langtfra alle arter, der selv kan stille noget op med de mere komplekse stofforbindelser, som svampene kan klare. ”Som nedbrydere er svampe hovedansvarlige for at omsætte komplekse strukturstoffer som cellulose, kitin og lignin til sukker og andre simple molekyler, som dyr og planter kan udnytte. For eksempel er langt de fleste vedlevende insekter direkte eller indirekte afhænge af svampe,” forklarer han. Svampenes evne til og behov for at ”spise” andet organisk materiale er en af

2017 | 1 | SKOV & FOLK

Den imponerende pindsvinepigsvamp, der lidt ligner et frosset vandfald, er kritisk truet i Danmark. Mange danske svampe er truede, fordi de mangler levesteder som for eksempel meget gamle veterantræer. Foto: Wikimedia commons

grundene til, at svampe ses som tættere beslægtede med dyr end med planter, der lever af fotosyntese. Derudover har man fundet ud af, at en del af svampes genetiske arvemateriale ligner dyrs mere end planters. Man kan dog ikke tale om, at svampe har noget, der ligner et tarmsystem.

Syrede svampefakta • Forskere har beskrevet cirka 100.000 svampearter, men formoder at der findes over en million. • Svampenetværk kan sagtens overleve at blive splittet ad i flere dele, og siden vokse sammen til én svamp igen. • Nogle svampearter kan have op til 28.000 forskellige køn – forstået som måder at formere sig. • Samarbejde med svampe kan styrke planters immunforsvar, både i rødderne og bladene • Skove med monokulturer af én slags træer er mere sårbare for svampeangreb og efter følgende stormfald end mang foldige skove med forskellige arter af træer.

SKOV & FOLK | 1 | 2017

”Svampe kan danne store netværk i skovbunden, hvor de muliggør næringstransport over større afstande, og mellem forskellige træer.” Derimod er svampenes ”fordøjelse” så at sige flyttet udenfor dem selv. De udskiller enzymer, som nedbryder det organiske materiale omkring dem til mindre og mere simple molekyler, som svampen – og andre arter – kan optage. Skovens internet? Den evne er det ikke kun insekter, der har formået at bruge til deres egen fordel. Et af de mest fascinerende samarbejder i skovens økosystemer er et fænomen, der populært er blevet kaldt for skovens ”wood wide web”, men som i fagterminologi har den mundrette betegnelse mykorrhizasymbioser.

Her lader svampene deres mikroskopisk tynde tråde vokse sammen med træernes eller andre planters rødder under jorden, og fungerer som en opgradering af plantens eget rodnet, forklarer Jacob Heilmann-Clausen: ”Mykorrhizasvampe forlænger planternes rodsystem, og sørger for at planterne kan få adgang til vand og næringsstoffer, som ellers ville være umulige for dem at få fat i.” Til gengæld for denne ”hjælp” får svampene vitaminer og kulhydrater fra planten. Over 90 procent af alle planter har formodentligt en eller flere sådanne svampepartnere. Men ikke nok med det; det er blevet påvist, at der transporteres stoffer fra et træ til et andet - via svampenetværk. Nogle forskere mener endda at have påvist, at nogle ”modertræer” forsyner store dele af deres skov med ekstra næring på denne måde. Andre spekulerer på, om man kan kalde det en form for ”kommunikation”, for eksempel når træer sender stoffer, der advarer andre træer om insektangreb. Det lyder lidt som noget fra science fic tion filmen ”Avatar”, hvor hele planeten Pandoras biosfære er forbundet igennem en slags biologisk LAN-netværk. Men ifølge Jacob Heilmann-Clausen ved vi endnu kun lidt om hvorfor eller hvordan sådanne mykorrhiza-netværk fungerer, så man skal være forsigtig med at drage for mange konklusioner:

”Svampene kan danne store netværk i skovbunden, hvor de muliggør næringstransport over større afstande, og mellem forskellige træer. Man taler om skovens wood wide web, men hvor meget egentlig kommunikation i vores forstand, der foregår gennem svampenes netværk, er usikkert. Der er nok mere tale om at svampeforbindelser muliggør udveksling af næringsstoffer, og der så overføres næringsstoffer baseret på stofbalancen i systemet. Men det er noget, der stadig langt fra kendes til bunds.” Ødelæggende og livgivende Med til historien om svampe hører dog ikke kun det harmoniske samarbejde med andre arter. Svampe har selv medvirket til eller været direkte ansvarlige for ret dramatiske ødelæggelser. Man har for eksempel fundet ud af, at det var en parasitisk svamp, og ikke syreregn, der var hovedskyld i ”skovdøden”, der var på alles læber i 1980’erne. Det er også svampe, der står bag både den såkaldte asketoptørre, der truede med at udrydde asketræet i flere europæiske lande, og bag elmesygen, hvor en svamp i samarbejde med en barkbille har gjort store indhug i bestanden af elmetræer. Men også her er det vigtigt at prøve at forstå naturens dynamikker til bunds, mener Jacob Heilmann-Clausen. For ofte ligger der andet og mere bag de omfattende angreb end en skadelig svamp. ”De såkaldt skadelige svampe reagerer

ofte på ubalancer i naturen og skaber en ny orden. Asketoptørren slog til efter flere årtier, hvor forskere havde påvist at ask var gået markant frem i hele Nordvesteuropa. Og elmesygen slog til efter at man havde fået sammenbragt europæiske og nordamerikanske stammer af mere harmløse endofytiske svampe,” fortæller han.

”Vi ved formodentligt kun lidt af alt det, der foregår i samspillet mellem svampe og deres økosystemer.” I det hele taget kan voldsomme begivenheder i naturen nogle gange have gavnlige effekter, som kan være svære at opdage, når man blot har fokus på de umiddelbare skader. ”Man skal huske, at visse ødelæggelser ofte er positive i naturen, fordi de skaffer ny plads på en forskelligartet måde. Det er ikke mindst tilfældet i skovene, hvor meget konkurrencestærke træer nemt får overtaget over andre arter, der kræver lys og varme. I Tyskland har man for eksempel set, at barkbilleangreb i gammel granskov gav plads til en lang række truede arter, som havde det svært i den skyggede skov. Man fik ligefrem regionalt uddøde arter tilbage - blandt andet slaguglen, som fik nye jagtmarker i de store skovlysninger.” Et af mange eksempler på, hvor vigtigt det er, at forstå naturen på naturens præmisser – ikke vores egne.

Guld! Mange svampesamlere kender glæden ved synet af en kantarel i skovbunden. Færre ved, at den er en af mange svampearter, der danner underjordiske symbioser med træernes rødder, mykhorrhiza i fagsprog. Foto: Shutterstock

Laver er organismer, der forener to af naturens riger – plante- og svamperiget. De dannes nemlig af svampe, som lever i symbiose med alger. Laver kan tåle at tørre ud ofte og længe uden at tage skade. Foto: Shutterstock

2017 | 1 | SKOV & FOLK

En af svampenes vigtigste rolle i naturen er at nedbryde dødt ved – som her en gammel træstamme. Den proces gavner andre arter som for eksempel insekter. Foto: David Buchmann

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Til kamp mod motorsave og jagtgeværer – med kakao Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org

I verdens farligste land for skovforkæmpere er et lille kooperativ af bønder nær nationalparken Pico Bonito i gang med en stilfærdig revolution, der kan blive afgørende i kampen for nationalparkens skove. Medmindre den får så meget succes, at den selv bliver til fare for skoven. Revolutionens brændstof: Kakao. ico Bonito, ”den smukke tinde”, hedder nationalparken, der ligger i bjergkæden Nombre de Dios i Honduras. Man forstår, hvorfor de spanske kolonister følte trang til at påkalde Guds navn ved synet. En hemmelighedsfuld dis glider langsomt ned af de saftiggrønne bjergsider, der er dækket af frodig regnskov. Vandløb og små vandfald baner sig vej ned gennem klipperne i træernes skygge, og samles i lavlandet i brusende floder, der glitrer i morgensolen. Skovene i Pico Bonito forsyner størstedelen af de omkringliggende byer og landsbyer med vand. De er derudover hjemsted for tusindvis af plante- og dyrearter, herunder Amerikas eneste store kat, jaguaren. Som del af den såkaldte Mellemamerikanske Biologiske Korridor er Pico Bonito ikke bare vigtig som levested for disse arter, men også for at de kan migrere imellem de habitater, der er tilbage. Det er dog desværre ikke alle, der lader

SKOV & FOLK | 1 | 2017

jaguaren bruge denne vandrerute i fred, fortæller Arturo Elvir, mens vi selv vandrer op af den stejle bjergside. Jaguarer bliver jævnligt skudt af krybskytter, der rejser til området for at få ram på dyrene og tjene penge på at sælge dem som trofæer, forklarer Arturo. Selv har han kun ”skudt” jaguarer i de fotofælder, der er stillet op i hans plantage i bufferzonen til nationalparken. Her er de store katte blevet spottet flere gange, fortæller han stolt.

”Jaguarer bliver jævnligt skudt af krybskytter, der rejser til området for at få ram på dyrene og tjene penge på at sælge dem som trofæer.” Arturo Elvir er en lokal kakaobonde med glimt i øjet, obligatorisk latinamerikansk baseballcap og moustache. ”En esta Finca

somos amigos del Jaguar” står der på et skilt, da vi når frem til hans kakaoplantage i skoven et stykke oppe af bjergsiden. ”På denne farm er vi venner af jaguaren” – så her må der hverken skydes eller ryddes skov. Arturo har taget os med herop for at jeg kan se et eksempel på den form for bæredygtig skovlandbrug, der har startet en mindre revolution blandt småbønder omkring Pico Bonito. Fra orkanens ruiner På sin vis starter dens historie for næsten 20 år siden. Den 29. oktober 1998 hamrer kategori fem orkanen Mitch ind i Mellemamerika med vindstød på over 200 kilometer i timen og lægger en verdensdel i ruiner. Da Mitch har raset ud, er hele landsbyer slettet fra landkortet, millioner af hjem ødelagt. 11.000 er døde. Nicaragua og Honduras er hårdest ramt. Næsten uanset hvad man taler om med honduranere i dag, står Mitch som en stor revne i både landets og den enkeltes historie.

De farverige kakaofrugter sorteres omhyggeligt i forskellige kvaliteter. Det har i nogle tilfælde fordoblet de lokale bønders indtægt. Foto: Shutterstock

Der er tiden før Mitch og tiden efter Mitch. I efterdønningerne efter orkanen spreder en ødelæggende svamp kaldet Monilia sig i de kakaoplantager, der er tilbage. Kakaofrugterne bliver sorte og værdi-

”I de sidste to år er kooperativet vokset fra 40 til 80 medlemmer, men har stadig svært ved at følge med den store efterspørgsel.” løse. Stribevis af kakaobønder opgiver derfor deres plantager, og mange tror, at det er enden på kakaoproduktion i Mellemamerika. Det er omkring dette tidspunkt Arturo arver sin fars plantage ved Pico Bonito. Her bliver der endnu dyrket kaffe. Men efter Mitch begynder kaffeplanterne at tørre ud. Arturo beslutter sig derfor for en ny strategi: Naturnær kakaoproduktion. I lyset af

den hærgende Monilia svamp er det en modig strategi, der mest bliver mødt med hovedrysten. Men Arturo og flere andre bønder finder ud af, at hvis de sørger for at der kommer nok sol ned til træerne, og løbende fjerner de inficerede frugter, kan de holde svampen nede. Arturos kakaotræer, der bogstaveligt talt er plantet i orkanens ruiner, vokser sig store og begynder at sætte frugter. Et farligt land for skovbevaring I 2006 opsøger Verdens Skove den honduranske organisation FUNDER og foreslår at samarbejde om et nyt, lille skovlandbrugsprojekt omkring Pico Bonito. Sammen tager de to organisationer kontakt til en håndfuld lokale bønder, der viser interesse i at få støtte og uddannelse i denne form for landbrug – herunder Arturo. Efter et par år organiserer den spirende gruppe af ligesindede kakaobønder sig i kooperativet ASOPROPIB. Helt afgørende for dem bliver det at lære, hvordan de lever

op til forskellige kvalitetsstandarter. Dette giver dem ikke bare bedre priser for deres kakao lokalt; det betyder også, at de efter en årrække vinder den schweiziske chokoladeproducent Chocolate Halba, der blandt andet sælger til Coop, som kunde. Chocolate Halba aftager i dag størstedelen af deres kakao, og indenfor de sidste to-tre år har udviklingen for alvor taget fart. ”I starten var det ret svært at forudsige, om det ville blive en succes,” siger Jakob Ryding, der er teknisk rådgiver hos Verdens Skove og har været udstationeret i Honduras i det seneste år. ”Nu er det virkelig et af de projekter, vi kan være stolte af,” fortsætter han. Og det har mere end én grund. I flere år i træk har Honduras holdt en tragisk verdensrekord som landet med den højeste mordrate på miljø- og rettighedsaktivister. Gerningsmændene bliver kun sjældent dømt, og ofte er de hyret af store olie-, mine- eller landbrugsvirksomheder. I bedste fald gør de honduranske myn-

2017 | 1 | SKOV & FOLK

Udsigt over nationalparken Pico Bonito. De bæredygtige skovlandbrug med kakao danner en beskyttende bufferzone rundt om nationalparken, og dyrene bruger plantagerne som korridor. Foto: Mike Kollöffel

digheder intet for at hjælpe. I værste fald står de selv bag drabene. At kæmpe mod skovrydning i Honduras er derfor hverken nemt eller ufarligt. ”Skovlandbrug har den fordel, at man gør lokale bønder, der ønsker bedre indtægter, til allierede i kampen for at forsvare skoven ved at danne en bufferzone af skovlandbrug rundt om nationalparken,” forklarer Jakob Ryding. Bufferzonen gør det sværere for udefrakommende at trænge ind i nationalparken og rydde skov ulovligt. ”Hele lokalsamfundet, der nyder godt af den øgede indtægt, har en interesse i at holde fast i udviklingen,” understreger Ryding. I skovlandbrug planter man ofte en hel stribe afgrøder i noget, der ender med at ligne et naturligt skovlandskab. Man planter fortrinsvis på arealer, der grænser op til en skov, eller på områder i skoven, der tidligere er blevet ryddet til andre formål. Afgrøderne vokser i forskellige højder og giver skygge og næring til hinanden. ”Det kan være afgrøder som kaffe, kakao, bananer og andre frugter, sammen med træer, der efterhånden kan plukhugges som bæredygtigt tømmer,” fortæller Jakob Ryding.

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Med et sådant system man kan skabe et planteliv og et mikroklima, der minder så meget om den oprindelige skov, at dyr igen kan bruge området som korridor og levested. Ligesom den naturlige skov holder skovlandbrug på både vand og jord, så

”Ligesom den naturlige skov holder skovlandbrug på både vand og jord, så man modvirker tørke og erosion.” man modvirker tørke og erosion. Endelig udnytter man pladsen meget bedre end på en konventionel mark, netop fordi man dyrker i flere ”lag”. Der er derfor mindre behov for at fælde mere skov for at få flere landbrugsarealer. Det betyder også, at bønderne er mindre sårbare økonomisk. Giver en af afgrøderne en dårlig høst eller lave priser, vil der stadigvæk være andre, man kan sælge. ”Det er jo helt vildt” Arturo Elvir og hans kone gør alt selv på deres lille kakaofarm, og det er vigtigt for ham, at de gør alt så miljørigtigt

som muligt, fortæller han mens han står i et lille, hjemmebygget skur i sin skov og sorterer den nyeste høst af kakaofrugter. Uden for skuret ligger en stor bunke skaller fra tømte frugter. De bruges senere til gødning i plantagen, og det er den eneste gødning, han bruger, forklarer Arturo. Hans næste mål er at få en egentlig økologi-certificering. Kakaoen bliver allerede her oppe ved plantagen omhyggeligt adskilt i tre kvaliteter. Den skarpe adskillelse er afgørende for, hvilken pris kakaobønderne i kooperativet kan få for deres kakao. Ryger der bønner fra en lavere kvalitet med i en A-kategori levering, bliver hele leveringen nedkvalificeret til en lavere prisklasse. Da han er færdig med at sortere frugterne og tømme det hvide frugtkød med selve kakaobønnerne ned i en stor, ren sæk, kaster Arturo raskt væk de små 50 kg bønner over skulderen og bærer dem ned til kooperativets hovedkvarter for foden af bjerget. Jakob Ryding er imponeret da vi når frem. ”Det er jo helt vildt, så meget her er sket siden jeg var her sidst for to år siden,” konstaterer han. Der er kommet nye og bedre bygninger, bedre udstyr og tørrefa-

ciliteter, et pænt lille kontor med computer. ”I de sidste to år er kooperativet vokset fra 40 til 80 medlemmer”, fortæller Arturo mig, da vi bliver budt på en kop af den lokalt producerede kakao. Den smager fremragende. Men på trods af den kraftige vækst i medlemmer har kooperativet svært ved at følge med den store efterspørgsel.

”Hvad nu hvis kakao bliver så god en forretning, at folk begynder at fælde skov for at lave flere kakaoplantager?” Mange af de nyere medlemmer er endnu ikke klar til at høste deres kakao. For dem, der er, har kakaoproduktionen og kvalitetssorteringen skabt en markant bedre indtægt end de havde før. Vi bliver vist rundt i de forskellige facili-

teter. Der er særlige bygninger til at veje, fermentere og tørre kakaoen i dens forskellige stadier. Temperatur, tid og fugtighedsprocent bliver målt omhyggeligt. Der er også en planteskole fyldt med små aflæggere fra særligt sygdomsresistente kakaosorter. Det er nemt at mærke bøndernes stolthed over deres succes; de kan næsten ikke stoppe med at fortælle og forklare .For meget af det gode? Den rivende udvikling er opløftende at se, men den gør mig også eftertænksom. På vej hjem fra kooperativet spørger jeg Jakob Ryding, om der er en risiko for at kakaoproduktionen bliver så stor en kommerciel succes, at den selv går hen og bliver en trussel mod skoven? Lige nu ”lapper” man eksisterende huller i skoven med kakaotræer. Men hvad nu hvis kakao bliver så god en forretning, at folk begynder at fælde

skov for at lave flere kakaoplantager? ”Det er en risiko, hvis ikke man har en strategi for at forhindre den udvikling,” indrømmer Jakob Ryding. Netop derfor drøfter Verdens Skove og ASOPROPIB for tiden at gøre det til et krav, at den kakao, de sælger, ikke må være dyrket på nyligt afskovet jord. Verdens Skove arbejder også sammen med de lokale partnerorganisationer på at få Honduras’ nationale brancheforening for kakaoproducenter til at indføre lignende krav på landsplan. Desuden kan kakao sagtens dyrkes inde i eksisterende skov, endda med fordel, uddyber Ryding. For Jakob Ryding er det afgørende ved projektet, at det viser, at det er muligt at skabe økonomisk udvikling og forbedre livsvilkår på en måde, der også hjælper skoven. ”Det er helt afgørende, at man giver skoven værdi for lokalsamfundene. Det er den eneste måde, vi kan skabe en reelt bæredygtig udvikling i længden.” Skovene i Pico Bonito samler og holder på regnvandet. De mange vandløb og vandfald forsyner store dele af området med vand. Skovrydning her kan derfor også føre til stor lokal vandmangel. Foto: Mike Kolöffel

2017 | 1 | SKOV & FOLK

Naturperle

Troldeskoven i Rold Skov Af Jon Detlefsen, journalist og fotograf, jon@sagafoto.dk Fotos af Rune Engelbreth Larsen

Alle sæsoner er skovsæson. Men efterårsskoven er noget helt særligt, når den har skiftet sin grønne uniform ud og der skrues op på alle dramatiske parametre med blæst, kulde og et festfyrværkeri af farver – ikke mindst i den mystiske Troldeskov. 16

SKOV & FOLK | 1 | 2017

2017 | 1 | SKOV & FOLK

De karakteristiske, krogede bøgetræer har givet Troldeskoven dens navn. De er dog ikke et resultat af trolddom, men af skovdrift. I dag er Troldeskoven udlagt som urørt skov. Foto: Rune Engelbreth Larsen

inden sukker hult mellem skovens vredne stammer, og bladenes hvisken fortæller om en tid med overtro, med fattigdom og afmagt, med voldelige røveroverfald og krybskytteri. En tid, hvor skovens dyb gemte på mørke hemmeligheder, og ulykke ventede de letsindige, som frivilligt begav sig ind i skoven, hvor kun de lovløses love gjaldt. 25 kilometer syd for Aalborg ligger Rold Skov, der er landes næststørste efter Silkeborgskovene. Skoven byder på et væld af natur- og kulturoplevelser, som det smukt kuperede istidsterræn med de lyngklædte Rebild Bakker og med de sjældne orkideer, fruesko, i Bjergeskoven, der har været beskyttet og indhegnet siden 1889. De fredløse Rold Skov bærer på en dramatisk historie. Dybt inde i skoven herskede de fredløse, røverne og krybskytterne, og den velbeslåede kunne ikke føle sig sikker på

SKOV & FOLK | 1 | 2017

andet end at blive overfaldet og frarøvet sine værdier og måske livet. I dag er der anderledes fredeligt mellem de krogede troldetræer i Rold Skov. Et omfattende røvernetværk blev optrevlet i 1830’erne, og siden er det lyrikken, der har holdt liv i den barske fortid.

”Dybt inde i skoven herskede de fredløse, røverne og krybskytterne, og den velbeslåede kunne ikke føle sig sikker på andet end at blive overfaldet og frarøvet sine værdier og måske livet.” ”Så mødtes de ved galgen samme middag klokken tolv, “Velkommen”, råbte røverne fra Rold. Og smilte mens man hængte dem: Så fik dog fanden hold på

tre røvere fra Rold,” lyder det i Hans Hartvig Seedorffs vise. Virkelighedens røvere blev dog ikke hængt. Nogle fik pisk, og andre fik livsvarigt tugthusarbejde. Troldeskoven Kun cirka 25 procent af Rold Skov er statsejet. På røvernes tid bestod Rold Skov mest af bøgetræer, men siden er nåleskoven blevet dyrket og udbredt, og Rold Skov er i dag udpræget en dyrket nåleskov. Der er dog stadig områder med løvskov bestående af bøge så gamle, som de næsten kan blive. Troldeskoven, med sine karakteristiske, 300 år gamle bøgetræer, ligner ikke nogen anden skov i landet. Århundreders skovhugst er årsagen til skovens helt særlige udseende med flerstammede, krogede bøgetræer, der minder om et landskab fra Ringenes Herre, mere end det ligner noget fra virkeligheden. Men skovhugsten og rovdriften på stammerne er virkelig nok.

Når stammen bliver hugget af, skyder nye stammer op af stubben og rødderne, hvilket har resulteret i træer med adskillige stammer – nogle med helt op til 20-30 krogede stammer.

”Århundreders skovhugst er årsagen til skovens helt særlige udseende med flerstammede, krogede bøgetræer, der minder om et landskab fra Ringenes Herre.” Samtidig blev skoven afgræsset, så træerne har været yderligere udsat for stress med nedbidning og afbarkning. Sammen med dårlige vækstvilkår har det resulteret i den karakteristiske, forkrøblede troldeskov. Hvad er en skov? FN definerer skov som ”landområder, der er større end 0,5 ha og bevokset med træer, som kan nå en højde på mindst 5 me-

ter på lokaliteten, hvor trækroner dækker mindst 10 % af arealet, samt hvor hovedanvendelsen af arealet ikke er landbrug.” Lidt over 12 procent af Danmarks areal er dækket af skov. Reelt er dette tal langt mindre, da halvdelen af skovene består af plantager med nåletræer og juletræer. Halvdelen af Danmarks arter af dyr, planter og svampe knyttet til skovene. Og over halvdelen af de arter, der er rødlistede, altså truede, hører til i skovene. Urskovene rummer tre til fire gange så mange arter, som de dyrkede skove. Den vilde natur Hvis du vil opleve en lille bid af et stykke vild skovnatur i Danmark, så er Troldeskoven et spændende sted, der også visuelt giver dig en stor oplevelse. I dag ligger Troldeskoven som urørt skov, hvilket betyder at her ikke må dyrkes og fældes. Skoven må ikke kulturpåvirkes og vil med tiden få præg af urskov, hvor de naturlige processer skaber sammenbrud, lysninger, nyvækst, dødt ved og derfor masser af liv.

Europas største orkidé, den sjældne fruesko, vokser i Bjergeskov i Rold Skov. Den er så eftertragtet, at den siden 1889 har været hegnet ind for at beskytte den mod orkidé-tyveri. Foto: Rune Engelbreth Larsen

2017 | 1 | SKOV & FOLK

Svampenes tid STINKER AF ÅDSEL OG LIGNER EN PIK Oplever du en fæl stank fra skovbunden på en efterårstur i skoven, skal du formentlig ikke lede længe før du støder på frugtlegemet af Almindelig Stinksvamp. Stanken kommer fra svampens sporeslim og har til formål at simulere lugten af ådsler, så fluer lokkes til at lande på den. Fluerne får så svampens sporer på fødderne og spreder dem effektivt til nye voksesteder. Almindelig stinksvamp går i folkemunde under navnet ”præstepik”. Det kræver ikke stor fantasi at forstå hvorfor. Den står skamløst i skovbunden og stritter, som en hvid fallos med et slimet sortgrønt hoved. Den kan måle helt op til 22 cm. Inden frugtlegemet modnes, ses det i skovbunden som en blævrende hvid kugle. Dette stadie kaldes derfor ”hekseæg”. Efter sigende skulle den lille faste kerne af et hekseæg være spiselig og smage af hasselnød. God appetit.

elvom der er svampe overalt i den danske natur, lever de det meste af året en skjult tilværelse for os mennesker.Men når svampene formerer sig, kan vi opleve deres mangfoldige frugtlegemer titte frem fra jord og stammer.

Foto: Ole Martin

SKOV & FOLK | 1 | 2017

I Danmark er efteråret højsæson for svampenes formering. Luftfugtigheden er høj og der er masser af dødt organisk materiale. Ideelle betingelser for at svampene kan sprede deres sporer fra deres frugtlegemer.

Naturformidler Philip Hahn-Petersen kommer her med tre bud på svampeoplevelser til dig i oktober og november måned. Hver uge laver han desuden en videodagbog fra Region Hovedstadens natur for Verdens Skove og TV2 Lorry. philip@habitats.dk

Philip Hahn-Petersen Naturformidler og vært på Tv2 Lorrys program: ’Naturen Nu’

EN FORNEM SKRALDEMAND Svampe kan siges at være skovenes skraldemænd, for de omsætter store mængder dødt organisk materiale. Rosa fedtporesvamp er en af disse skraldemænd og den vokser kun på store faldne bøgestammer. Svampen har næsten en royal aura omkring sig, da den primært vokser i kongernes gamle jagt- og lystskove. Det skyldes dog blot, at disse skove er de eneste i Danmark, der huser nok gamle bøgetræer, der får lov til at ligge og forgå i skovbunden. Man skal have øjnene med sig og vide hvor man skal lede for at opleve denne fornemme sag, for rosa fedtporesvamp er ekstremt sjælden. Danmark er formentlig det vigtigste udbredelsesområde for arten i hele verden. Vi har derfor et særligt ansvar for at beskytte denne art mod udryddelse. Her er gammel urørt løvskov vejen frem.

Foto: Jens H. Petersen

SMUKKE OG HEMMELIGHEDSFULDE VOKSHATTE

Foto: Creative Commons

Langt ind i november måned kan man opleve de smukke og hemmelighedsfulde vokshatte. De står helt til frosten sætter ind. Vi har mange forskellige arter af vokshatte i Danmark, der varierer i farve, størrelse og form. En del af dem har frugtlegemer i smukke røde og orange nuancer. Disse farverige vokshatte kan ses i den lave vegetation på gamle kalkrige overdrev. De kan være en kærkommen og farverig trøst for øjet på de mest grå novemberdage. En af de mest imponerende vokshatte vi har, er skarlagen-vokshat. Hatten er ofte over 10 cm i diameter og stokken er helt op til 15 cm lang. For videnskaben er vokshattenes levevis stadig en gåde. Undersøgelser tyder dog på at de lever i en form for samspil med alger og mosser, men det vides ikke præcis hvordan. Vokshatte er ligesom mange blomsterplanter afhængige af store dyr eller barske vinde, der kan holde deres voksesteder lysåbne.

2017 | 1 | SKOV & FOLK

opfinDelsen af naturen Hvem var Alexander von Humboldt? Ikke ret mange danskere kender hans navn i dag, men da han døde var han verdens mest berømte og beundrede videnskabsmand. En ny bog opruller hans fantastiske og utrolige historie. Af Nikolai Lang, kommunikationschef nl@verdensskove.org

vad er naturen egentlig? For os i dag virker det indlysende: Naturen er hele det naturlige univers fra den fjerneste supernova til den mindste ringorm i Jordens indre, som vi går på når vi går en tur i 'naturen' . Men sådan er naturen ikke altid blevet opfattet. Før den moderne verden tog sin begyndelse var naturen levende, besjælet og skabende, og hvis alkymisten eller astrologen fik indsigt i urkræfterne, kunne han derfor efterligne naturens processer og skabe guld eller forudsige fremtiden. Dette natursyn skiftede i tidlig moderne tid, hvor Galileo Galilei og især Isaac Newton etablerede et nyt natursyn. De lancerede den idé, at naturen har sine egne usynlige love som driver Guds skaberværk, som et gigantisk urværk. Og hvis vi kan afdække disse usynlige - men objektive – love, kan vi aflure skaberværkets hemmeligheder og forudsige dets bevæ-

SKOV & FOLK | 1 | 2017

gelser og baner. Det var dette mekaniske natursyn, som Alexander von Humboldt voksede op med. Men som han også gjorde op med igennem sin karriere. En karriere, der gjorde ham til det tidlige 19. århundredes mest berømte og beundrede menneske, der på sine opdagelsesrejser grundlagde vores moderne syn på naturen.

"Von Humboldt hjembringer 6.000 nye arter af planter og det anslås, at ekspeditionens øger den vestlige verdens botaniske viden med to tredjedele." Humboldt var med til at sørge for, at videnskaben blev opdelt i discipliner. Men han selv og de "forskere", der var før ham,

forstod sig selvom som naturfilosoffer, der ikke skelnede mellem den ene og den anden disciplin. Havde han været moderne videnskabsmand, så ville han på én gang have været geograf, antropolog, arkæolog, geolog, metrolog, biolog, fysiker, kemiker og astronom - mindst. I tillæg var han alle tiders mest videbegærlige opdagelsesrejsende, som til fods, i kano eller til hest og belæsset med tunge kobberinstrumenter opmålte og undersøgte tre kontinenter fra den ene ende til anden. Alexander Von Humboldt var et menneske af en kapacitet, som får én til at tænke, at vi moderne mennesker er blevet nogle svæklinge. Han talte ti sprog, skrev med begge hænder og ofte i døgndrift, og han brugte gerne sin egen krop til at eksperimentere på med elektricitet, for at aflure dens hemmeligheder. Tillige var han offentlig intellektuel og

Vulkanen Chimborazo i nutidens Ecuador. Von Humboldts hjælpere havde forladt ham ved trægrænsen, men han fortsatte, mens han målte løs med alle sine instrumenter. Han nåede ikke toppen, men det var mens han så ud over dalen oppe fra bjerget, at tanken om naturen som en stor sammenhæng, hvor alt er forbundet, opstod. En idé, han tog med sig hjem og gav videre til moderne makroøkologi. Foto: Wikimedia commons

en ihærdig fortaler for demokratiet, imod kolonialisme og imperialisme og for oplysning og friheden. Da han døde, var han verdens mest berømte menneske, som hele verden havde hørt om og så op til. Helt uretfærdigt er der dog mange i vores del af verden i dag, der ikke er klar over hvem Alexander von Humboldt egentlig var. Men det retter en fremragende ny og - med rette - meget omtalt engelsksproget biografi om Alexander von Humboldt op på: ”The Invention of Nature” af historiker og forfatter Andrea Wulf. Drevet af videbegær Alexander bliver født i 1769 - samme år som Napoleon - i en højtstående preussisk adelsfamilie. Hans bror er Wilhelm von Humboldt, som senere grundlægger universitetet af samme navn i Berlin. De får de bedste huslærere på familiens herresæde Schloss Tegel i Berlin. Alexan-

der har et dårligt forhold til sin mor, som vil have at han bliver embedsmand i det feudale Preussen. Men som ung mand bliver han formet og påvirket af den franske revolution, og oplysningen som giver ham en uudslukkelig tørst efter viden og frihed. For at forene moderens ønske med sin egen længsel bliver han derfor inspektør for kongens mineselskab. Store dele af den unge mands liv bliver tilbragt i Europas mineskakter.

”I kano, til hest eller til fods og belæsset med tunge kobberinstrumenter opmåler og undersøger han tre kontinenter fra den ene ende til den anden.” Han undersøger bjerge og kortlægger hvordan forskellige typer planter er distri-

bueret, og han stiller spørgsmålet: Vil et tilsvarende mønster vise sig i andre bjergkæder på andre kontinenter? Han bliver en del af kredsen omkring to af romantikkens førende skikkelser: Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller. Her lægger han grunden til et opgør med den mekaniske naturopfattelse og Emmanuel Kants opdeling af verden i et subjektivt indre og et objektivt ydre. I stedet ser de naturen som en mægtig kraft, som man skal bruge alle sanser og erkendelsesformer inklusive poesi og maleri - for at erkende i sin totalitet. Den romantiske naturopfattelse, som den moderne naturvandringsmand eller -kvinde stadig har med sig, når han eller hun pakker kamera, kikkert og telt for at tage ud og opleve naturen. Da moderen - til Alexanders slet skjulte lettelse – dør, er Alexander fri til at følge sin store drøm: Han vil have alt at vide om verden og rejser ud for at opdage den.

2017 | 1 | SKOV & FOLK

Den yngre Alexander von Humboldt (1769-1859), der lige er kommet hjem fra sin store ekspedition til Sydamerika. Selvom han var født rig, brugte han alt hvad han havde på sine ekspeditioner og på at udgive pragtværker, der beskrev kosmos. De var så dyre, at han ikke engang selv havde råd til et helt sæt. Charles Darwin havde dog hele fem af hans bøger med på the Beagle. Foto: Wikimedia commons

Vi ved ikke så meget om, hvad Humboldt følte som privat menneske. Han brænder alle sine breve inden sin død og han stifter aldrig familie. Han lod ikke til at være interesseret i sex eller at være homoseksuel, og meget tyder på at han havde det endog meget svært med sociale relationer. Måske også derfor var hans rejselyst så voldsom? Men han knytter meget stærke faglige venskaber med ligesindede mænd. En af dem er botanikeren og tegneren Aimé Bonpland, med hvem han planlægger ekspeditionen til Sydamerika. Desværre for Alexander raser Napoleons krige oven på den franske revolution, og ingen af de magter, der behersker oceanerne, vil lade ham rejse. En legendarisk rejse Endelig lykkes det for Alexander at komme af sted. Han får tilladelse af den spanske konge til at udforske Sydamerika. Det spanske imperium er i krise og man håber at Humboldt kan gøre nye fund af for eksempel nye afgrøder, der kan genrejse imperiet. Humboldt kaster sig dog over opgaven helt uden hensyn til imperiets interesser.

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Tværtom viser han sig at være en åbenmundet kritiker af kolonialismen, og al den viden, han får fat i, deler han med alle og enhver som en ægte videnskabsmand. Rejsen bliver en legende i sig selv. Med kun få bærere slæber Humboldt mange, mange kilo udstyr i kobber med sig til måling af temperatur, tryk, atmosfære, position og så videre. Udstyr, han bruger hver eneste gang, de har tilbagelagt få kilometer. Grej til at male og tegne med. Uendelige mængder af prøver og eksemplarer. Og selvfølgelig alt, hvad de skal bruge til at holde sig i live. De krydser sig igennem det sydamerikanske kontinent af flere omgange. I første omgang rejser de 2.776 kilometer gennem floder og regnskov i det, der i dag er Venezuela. Her bliver han også den første til at observere, hvad imperialisme og rovdrift på naturen gør ved miljøet, da han registrerer, at intensiv skovning ved søen udpiner jorden og fører til ødelæggelse af livsgrundlag. Derefter rejser de til Cuba, hvor de opmagasinerer alle deres prøver. Så går turen over Andesbjergene og til Stillehavet. De krydser op igennem til fods og i bare

tæer. Deres tøj og sko bliver slidt op, og de slæber sig ofte hårdt ramte, udhungrede og tørstige gennem sumpe, skove og bjergpas. Rejsens klimaks er, da de forsøger at bestige vulkanen Chimborazo. Barfodet og frysende og næsten bevidstløs slæber han sig over hen over en smal is-væg mens hans møjsommeligt bliver ved med at fortage målinger og indsamle flora. Vulkanen bliver central for Humboldt. Ikke bare som genstand for forskning, men også som en målestok for, hvad man bør bruge sit liv på. Da de når kysten, er Bonpland dødssyg. Men de overlever, og ekspeditionen bidrager til en enorm udvidelse af menneskets viden om Sydamerikas natur og de oprindelige folks kultur. De hjembringer 6.000 nye arter af planter og det anslås, at ekspeditionens øger den vestlige verdens botaniske viden med to tredjedele. Videnskabens glemte helt Men von Humboldts største udbytte er, at han får bekræftet sin idé om naturens sammenhæng: At bestemte planter er tilpasset bestemte forhold og at livet på Jorden er tilpasset påvirkning fra mange

forskellige geografiske, klimatiske, biologiske og fysiske kræfter, som udvikler, ændrer og præger livet og de naturlige systemer, som livet er en del af. En mægtig sammenhæng, hvor det største og det mindste er forbundet. Dermed var han med til at grundlægge den måde, vi ser naturen på i dag. "Naturgemälde" kaldte Humboldt det. Et begreb, som havde stor indflydelse på den unge Darwins udvikling af evolutionsteorien, fordi det gav Darwin idéen om, at alle livformer er tilpasset helt bestemte betingelser.

”Vi ved ikke så meget om, hvad Humboldt følte som privat menneske. Han brænder alle sine breve inden sin død og han stifter aldrig familie.” Efter Sydamerika tager von Humboldt dog ikke direkte hjem. I stedet tager han en tur over Nordamerika, for også lige at møde Thomas Jefferson og studere og

rådgive det unge USA, inden han efter fem års rejse tager tilbage til Europa i triumf. Han slår sig ned i Paris og her bliver han centrum for verdens intellektuelle opmærksomhed. Han udgiver sine opdagelser i en serie storslåede bøger, der beskriver hans rejser og hele det kendte kosmos fra en ende af. Han møder en ung Charles Darwin, som tager hans centrale bøger med på the Beagle. Han bliver en central inspiration for Simón Bolívar, som finder får idéer til sine revolutioner i Humboldts værker. Og han er centrum for enorm opmærksomhed og opfinder praktisk talt den videnskabelige konference, hvor forskere kan mødes frit og udveksle "key notes", som vi kalder det i dag. Han er dog stadig besat af at undersøge sine teorier i praksis, denne gang i Himalaya. Men det britiske Ostindiske kompagni vil ikke give ham adgang til Asien, til hans store frustration. Om han kommer af sted igen på sin sidste ekspedition, og hvad det kommer til at betyde skal ikke afsløres her, da det er en meget spændende del af handlingen i bogen. Hans liv slutter som 90-årig og han dør

fredeligt i sin lejlighed i Berlin. Til hans begravelse er hele verden i sorg og blandt høj som lav løber nyheden om hans død på alle kontinenter. Der er derfor ikke nogen rigtig god forklaring på, hvorfor han i dag er ukendt i den engelsk-orienterede del af verden. Måske er det fordi han er blevet forbundet med Tyskland? Det gælder dog hverken i den spansktalende eller tysktalende del af verden, hvor navnet von Humboldt har stadig har en vigtig plads i det store Pantheon. Andrea Wulfs bog er derfor velfortjent og tiltrængt. Den er utrolig velskrevet på et let løbende engelsk og meget spændende. Det er både videnskabs- og idehistorie. Men det er også en fængende biografisk og historisk skildring af tiden, hvor vores moderne verden blev til. For den naturinteresserede er den særlig interessant, fordi den fortæller historien om, hvordan natur og politiske revolutioner har spillet sammen og hvordan videnskaberne biologi og geografi er blevet til. Giv den som gave til dig selv eller til din yndlingsbiolog.

Det stærkeste udtryk for von Humboldts teorier om naturen som et sammenhængende hele var hans store tegning ”Naturgemälde”, der var en grafisk fremstilling af naturen omkring vulkanen Chimborazo. Her angav han temperatur, tyngdekraft, luftfugtighed, magnetisme, himmelens farve mm.. og relaterede denne til fordelingen af floraen i forskellige højder på vulkanen. Foto: Wikimedia commons

2017 | 1 | SKOV & FOLK

Grønne oplevelser Interesserer du dig for både natur, kultur og livsstil? Så læs med her. På disse sider guider vi dig i hvert Skov & Folk til grønne tips og inspirerende kulturoplevelser, der har fokus på skov, natur og bæredygtighed.

kunst

mad foto events Koglekunst

Glad vin

Pusler du med naturfotografi? Så overvej at melde dig ind Naturfotografer i Danmark. Foreningens formål er at øge og udbrede interessen for naturfotografering. NFD blev grundlagt af en håndfuld ildsjæle i 1996. Alle havde en stor forkærlighed for naturen – og for at fotografere den i alle dens formidable, ofte tankevækkende og fantasifulde afskygninger. Medlemmer i NFD er i dag både professionelle og hobbyfotografer. Tjek dem ud på nfd.dk.

SKOV & FOLK | 1 | 2017

Vin er en lian og et af menneskehedens ældste landbrugsprodukter. Men vindyrkning er blevet meget industrielt med alt hvad det medfører af gift og stordrift. Det har så naturligvis medført en modreaktion i form af naturvin: Vin, der er lavet biodynamisk/ økologisk og så tæt på naturens egne processer som muligt. Resultatet smager også mere af natur. Hos Glad Vin kan du for eksempel købe vin, som er blevet sejlet til Danmark med sejlskib. Tjek webshoppen på gladvin.dk.

Efterårsferie er skovferie Det er snart efterårsferie. Naturstyrelsen har mere 40 arrangementer landet over i løbet af efterårsferien. Oplev kronhjortenes vilde brunst, hør fortællinger om bæverens tilbagevenden og vær med til at udpege nogle af de såkaldte livstræer, der skal stå i skoven til evig tid. Søndag den 11. oktober kan du i Rold Skov i Himmerland lære at kende forskel på spiselige og ikke-spiselige svampe. Se alle arrangementer på naturstyrelsen.dk.

I Kunstpark Ordrupgaard nord for København kan du opleve samtidskunst af en række højt profilerede kunstnere, der har skabt værker midt i museets parknatur. Den danske kunstnerduo Randi og Katrine har lavet en over fire meter høj grankogle. Værket er placeret i en lille lysning, gemt bag træer og krat som en skjult overraskelse, der åbenbarer sig for den besøgende. Koglen er omgivet af fyrretræer og små kogler ligger derfor på jorden, hvor den står. På ydersiden fremtræder koglen med en overvejende naturlig farvepalet, men i koglens indre er der derimod noget ganske andet på spil. Læs mere på ordrupgaard.dk.

Foto: Shutterstock

Kom til generalforsamling i Verdens Skove 27.-29. oktober

Foreløbig dagsorden: 1.

Valg af dirigent og referent

2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejdsprogram for det kommende år. 3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år 4. Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemsskab 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt

fterårets generalforsamling i Verdens Skove løber af stablen fra fredag den 27. oktober til søndag den 29. oktober i Skovdamshytten i Gelsted Mose. Selve generalforsamlingen holdes om lørdagen fra kl. 12-16, men der vil være program hele weekenden med hyggeligt samvær, skovture og spændende faglige oplæg om Verdens Skoves akutelle projekter. Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfordres til frivillig betaling til dækning af udgifterne. Ikke-medlemmer kan deltage for 500 kr.

Tilmelding

Lørdag

7. okt

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen, dvs. lørdag d. 7. oktober.

Husk at medbringe lagen til madras og sovepose/dyne

samt kontanter til betaling af drikkevarer.

sker til Lykke Valentin Kristiansen lvk@verdensskove.org med oplysning om, hvor mange og hvor længe du/I kommer. Oplys også gerne, om du er veganer/vegetar, og om du evt. kan lægge bil til arrangering af samkørsel.

Vi ser frem til en hyggelig, spændende og informativ weekend sammen! 2017 | 1 | SKOV & FOLK

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

Tilb

rt -shi T å dp

R SPA

30%

Tag en vampyrflagermus på Vampyrflagermusen tilhører det mindretal af arter, som hjælper hinanden, selvom de ikke er direkte i familie med hinanden. Den kan indtage sin egen vægt i blod på en nat. Men en vampyrflagermus kan kun overleve to nætter uden blod. Hvis én flagermus ikke har fået blod nok, kontakter den en anden i hulen når dagen gryer. De låser kæberne sammen og deler en portion blod. Vampyrflagermusen plejer ikke at suge menneske-

blod. Men der rapporteres om flere og flere tilfælde af, at de har spist af mennesker. Sandsynligvis fordi mennesker ødelægger deres levesteder og de derfor er tvunget til at finde nye fødeemner. Bevar vampyrflagermusens levesteder. Køb en af de vilde håndtrykte unika T-shirts i økologisk bomuld og med Fair Trade certificering. Find dem på shop.verdensskove.org.