& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 3 / 2018
EFTER MØRKETS FREMBRUD
Guide: Oplev den danske efterårsskov
Hvor kommer vores natursyn fra?
Russisk urskov: De sidste amurleoparders hjem
3 / 2018 SKOV & FOLK
1
En hilsen fra redaktøren Kære læser, Rasle- og gnaskelyde i mørket. Et par skinnende øjne i et hult træ. Sorte skygger, der flakser gennem natten med lydløse skrig. Små bevingede væsner i sære farver, som danser under månens skær. Hvis du ikke er i Halloween-humør endnu, så kommer du det med dette nummer af Skov & Folk, hvor vi tager dig med ud i natteskovens mulm og mørke. Her venter der meget mere end (u-)hyggelige naturgys: Skoven efter mørkets frembrud er fyldt med fascinerende og specialiseret liv, som mange af os sjældent eller aldrig får at se, men som spiller vigtige roller i naturens store drama. Så grib lommelygten og kom med på nattevandring med os. Tusind tak for din støtte og god læselyst!
05 Indhold Leder
3
Nyt fra Verdens Skove
4
Efter Mørkets Frembrud
5
Ind i Afrika
14
Amurleopardens sidste levested
16
Naturen Nu
20
Hvem skal være kongen af skoven?
22
Grønne oplevelser
26
Indkaldelse til generalforsamling
27
Redaktion Ansvarlig redaktør: Anne Liv Eberlein le@verdensskove.org Kommunikationschef: Nikolai Lang nl@verdensskove.org Layout & Illustrationer Mick Hart Tryk KLS Pureprint A/S
2
SKOV & FOLK 3 / 2018
Forsidefoto Shutterstock Flytter du? Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org
www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00 Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,-
Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk
Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.
I NATTENS MULM OG MØRKE Hvis du i løbet af sommeren har overnattet i de danske skove, har du måske hørt nogle lyde og fornemmet at skoven emmer af liv - også om natten. Dette liv er mindst ligeså vigtigt for skoven og for os, som det mere kendte liv om dagen. Om natten vågner flagermus, ræve, natravne, natsværmere, grævlinge, ugler, mus og mange flere dyr op i skoven. De finder føde og socialiserer om natten. Disse dyr har indrettet sig efter et liv i mørke, og har derfor ofte en høresans eller lugtesans, der er langt mere udviklet end deres synssans.
Anders Morten Christoffersen Formand i Verdens Skove
len på dødt ved begrænser tilstedeværelsen af biller og andre insekter og underminerer dermed nat-rovdyrenes fødegrundlag. Flagermus og ugler mangler hule, gamle træer at slå sig ned i. Derfor er urørte danske skove lige så vigtige for livet i skoven om natten som om dagen. Og når vi i Verdens Skove arbejder for flere urørte skove i Danmark, er det også for at bevare livet i natteskoven. Den bliver der i øvrigt mere og mere rift om: Ny forskning viser, nemlig, at flere pattedyr bliver nataktive for at slippe væk fra os mennesker. Så meget desto mere grund til at værne om skovene døgnet rundt.
Selvom nattens dyr sjældent bliver mødt af mennesker, så er de ligesom dagaktive dyr truede af menneskets forvaltning af skovene. Brugen af maskiner ødelægger grævlingenes hjem. Mang-
3 / 2018 SKOV & FOLK
3
TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!
Nyt fra
Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og nogle af de regnskovslande, som vi arbejder i for tiden. Af Gry Bossen
DANMARK
ETIOPIEN
Demonstration for Amager Fælled
Nyt partnerskab med førende tysk naturorganisation
Den 23. August slog omtrent 8000 mennesker tre ringe om Københavns rådhus, for at opfordre Borgerrepræsentationen til at bevare Amager Fælled som et vildt naturområde uden yderligere byggerier. Verdens Skove var medarrangør af demonstrationen, hvor formand Anders Morten Christoffersen fra scenen understregede, at det ikke kun er lande med tropiske skove, der skal forpligtes til at bevare den vilde natur. Det skal vi også herhjemme.
Verdens Skove har indgået et nyt partnerskab med den tyske miljøorganisation NABU i Etiopien. Samarbejdet vil sigte mod biodiversitets- og skovbevarelse i de etiopiske skove, herunder bevaring af vilde kaffesorter. Verdens Skove og NABU vil arbejde igennem fattigdomsorienteret lokal udvikling i og omkring Kaffa reservatet i det sydvestlige Etiopien. NABU har ligesom Verdens Skove et stærkt fokus på både klima, biodiversitet og lokal forankring af projekter.
4
SKOV & FOLK 3 / 2018
KLIMA
DANMARK
Vi deltager i klimaforhandlingerne frem mod COP24
Samarbejde med Naturfonden om at bevare dansk skov
Verdens Skove var til stede ved FN klimaforhandlingerne til en såkaldt mellemsession i Bonn i maj. Forhandlingerne stiler mod at skabe det regelsæt, der skal gælde for implementeringen af Parisaftalen. Verdens Skove arbejder på at skovene, som er en af de vigtigste løsninger på klimakrisen, ikke bliver glemt eller negligeret i regelsættet. Det vil sige, at hensynet til skoven skal tænkes ind når lande og nationer skal udforme deres klimaplaner og nationale indsatser for klimaet.
Verdens Skove arbejder på at genetablere urørt skovnatur, så vi igen kan få skove, som er rige på liv og hjem for en mangfoldighed af dyr og planter. Det betyder, at vi vil give plads til skove, som er overladt til sig selv og bliver påvirket af blandt andet store pattedyr som kvæg, heste og europæisk bison. Derfor har vi indledt et samarbejde med den Danske Naturfond, der opkøber dansk skov og udlægger det til urørt skovnatur.
ARGENTINA
danmark
Verdens Skove sætter spot på sojaens mørke side
Stærk tilstedeværelse på årets Naturmøde i Hirtshals
Verdens Skove lancerede i september en kampagne om den danske sojaimports konsekvenser. Kampagnen er baseret på en ny Verdens Skove rapport om emnet, og skal oplyse danskerne om sammenhængen mellem det kød, de spiser, og skovrydning i Argentina og Paraguay, hvor soja til dansk dyrefoder bliver dyrket. Målet med kampagnen er at lægge pres på den danske landbrugsindustri, for at få dem til at sikre, at den, soja de importerer, ikke har forårsaget skovrydning og overtrådt oprindelig folks rettigheder.
Naturens folkemøde blev traditionen tro holdt i Hirtshals i slutningen af maj. Verdens Skove var i år stærkt repræsenteret; både med egen bod, hvor vi talte om kadaverfauna og mere død i en vildere natur, og desuden i en stribe af debatter om skovturisme, internationale rewilding projekter og bæredygtigt forbrug. Det blev til mange gode og lærerige diskussioner, oplæg og udvekslinger med andre naturinteresserede.
3 / 2018 SKOV & FOLK
5
EFTER MØRKETS FREMBRUD 6
SKOV & FOLK 3 / 2018
Af Anne Liv Eberlein
Når tusmørket sænker sig, fyldes skoven med væsner, der har gjort mørket til deres allierede. Kom med ud i natteskovens drama.
3 / 2018 SKOV & FOLK
7
A
ftensolens sidste stråler er for længst forsvundet bag horisonten. Skyggerne mellem træerne bliver dybere mens tusmørket sænker sig over skoven. De sidste af dagverdenens beboere har forladt scenen. De har søgt ly for natten og hvad den bringer med sig. For i mørket vågner den anden verden. En verden befolket af lyssky væsner, kun få af os har set med egne øjne, men som udgør en central del af skovens liv: De nataktive arter. Et væld af dyr og planter både herhjemme og verden rundt har gennem evolutionen tilpasset sig til et liv efter mørkets frembrud. Det gælder ikke mindst i skovene. Ligesom bestemte habitater er natten en økologisk niche. De mørke timer er et livsrum med helt særlige forhold, som nogle arter gennem millioner af år har udviklet sig til eksperter i at udnytte. Jægere og jagtede med skærpede sanser, unikke adfærdsmønstre og særprægede evner fylder skumringen og natten med sit helt eget drama. Draget af månen Et lille lysglimt mellem de sorte stammer: Månens blege lys fanger en natsværmer, der flakser søgende gennem en lysning som et fantom. Det er et stort voksmøl på jagt efter en mage. Månen drager og leder det på dets flagrende spøgelsesfærd 8
SKOV & FOLK 3 / 2018
gennem natten, som natsværmeren instinktivt vælger i vinkel til månelyset. Det er i det mindste én teori om, hvorfor man ser natsværmere flyve rundt og rundt om kunstige lyskilder: Natsommerfugle tiltrækkes af lys, fordi de navigerer i forhold til månelyset. Lygter og lamper forvirrer dette navigationssystem. Natsværmere som spindere, ugler, målere og møl er blandt de bedste eksempler på, hvor stor en del af livet i skoven mange af os sjældent eller aldrig får at se, fordi det udspiller sig efter solnedgang. Danmark er hjem for over 2500 arter af sommerfugle; men kun en brøkdel af dem - mindre end 100 - flyver om dagen. Voksmøl-hannen har fundet hvad den søger: En hun. Den er blevet tiltrukket af hannens ultralyd-kald. Voksmøl-hannen gør nu klar til at bruge sit ultimative scoretrick: Feromoner. Men den når aldrig længere, for i næste sekund er voksmøllet viklet uhjælpeligt ind i usynlige, klæbrige tråde. Lysets mørke side Ligesom mange andre af naturens livsrum gør vi mennesker også nattens niche mindre, ved at fortrænge det, der gør natten til nat: Mørket. Enhver, der har fløjet om natten, har kunnet konstatere, hvor få pletter på landkortet er uoplyste. Hvor vi er, er der ofte lys døgnet rundt; og vi er efterhånden de fleste steder.
Den store hornugle er med et vingefang på op til 180 centimeter Europas største ugle. Foto: Shutterstock
”Danmark er hjem for over 2500 arter af sommerfugle; men mindre end 100 af dem flyver om dagen.”
Det har fået nogle til at tale om ”lysforurening”. Begrebet bruges især i astronomien, da den store mængde af kunstigt lys gør det svært at studere stjernehimlen. Men der er også eksempler på, at kunstigt lys påvirker nattens økosystemer. For nogle arter kan det være en fordel. Nogle edderkopper og flagermus har stor succes med at jage omkring gadelamper, der tiltrækker en all-you-can-eat-buffet af insekter. Men for nogle arter skaber den oplyste nat rod i adfærdsmønstre og overlevelsesstrategier. Det gælder blandt andet trækfugle, der orienterer sig ved hjælp af månen og andre naturlige lyskilder. Da Øresundsbroen lige var blevet bygget, fløj flokke af trækfugle ind i broen hver gang der lå tåge. Siden har man slukket for belysningen i pylonerne i uklart vejr, og oplever nu kun meget få kollisioner. Sankthansorme er en anden art, der får problemer. Hunnerne lyser op i mørket for at tiltrække hanner, men når natten bliver for lys kan hannerne ikke længere se deres potentielle mager og kan derfor ikke parre sig. Man har også set, hvordan
hanfrøers parringskald bliver afbrudt, havskildpaddeunger farer vild på vej til havet eller markmus nemmere bliver opdaget af rovdyr på grund af kunstigt lys. Jægere i natten Voksmøllets dødskamp er forgæves: En flad hjulspinder kryber ud af sit skjul i en barksprække for enden af edderkoppespindet. Så optaget er edderkoppen af sit bytte, at den ikke opdager den skygge, der i et øjeblik gør natten endnu mørkere. Et splitsekund senere er både edderkoppen og dens tålmodigt indfangede middag forsvundet i gabet på en dværgflagermus. Med skrig så høje, at de er lydløse for mennesker, har den ekkonavigeret sig frem til sit bytte med millimeterpræcision. Havde det store voksmøl ikke allerede mødt sin skæbne i edderkoppespindet, havde det måske haft en chance; som flere andre natsværmere har det store voksmøl udviklet en fremragende hørelse som forsvar mod netop flagermus. I dag havde dværgflagermusen heldet med sig. Men jagten er langt fra forbi for den. Før dagen gryr og den
kryber tilbage i sit skjul, vil dværgflagermusen æde op til 3000 insekter. Flagermus er de eneste aktivt flyvende pattedyr og med deres evne til at lokalisere bytte ved hjælp af ultralyd har flagermusene gjort nattemørket til deres allierede. Her kan de jage insekter i fred for dagaktive konkurrenter. I dagens Danmark søger flagermus ofte tilflugt i sprækker og hulrum i bygninger, men deres naturlige kvarterer er blevet en mangelvare i landet: Hule træer. På grund af den omfattende skovdrift bliver kun en lille brøkdel af træerne gamle nok til at udvikle hulrum, som flagermus og andre arter kan bruge som tilflugt. Alle flagermus i Danmark er rødlistede og fredede.
Det er ikke kun rovdyr, der udnytter mørket. I ly af natten kommer dådyr og krondyr frem fra den tætteste skov og søger føde. Foto: Shutterstock
3 / 2018 SKOV & FOLK
9
Det rasler i mørket ude mellem træerne. Noget piler op af en bøgestamme. Et par sorte øjne skinner over et glimt af små, skarpe tænder. Pludselig, hysterisk skræppen, så knase- og gnaskelyde. Det er den sjældne skovmår. Og den er blevet fyndig. Den plyndrede spurverede er et sandt festmåltid. Skovmåren er en adræt klatrer med en bred smagspalet. Fra smågnavere og egern over fugle og æg til padder og snegle er der få af skovens mindre dyr, der kan vide sig sikre for den pelsede jæger, der ynder at gå på rov om natten. I arv fra urtiden Mår og flagermus er langt fra de eneste pattedyr, hvis sanser fungerer særligt godt om natten. ”De fleste pattedyr i dag er nataktive og er tilpasset til at overleve i mørke omgivelser,” fortæller Roi Maor fra Tel Aviv Universitet til The Guardian. Til gengæld er de fleste pattedyr sammenlignet med andre arter ikke specielt gode til dagslys. Faktisk er det blandt de pattedyr, der er aktive både om dagen og natten, kun aber – inklusive os mennesker – der har udviklet øjne, som kan
hamle nogenlunde op med fugle og reptiler i dagtimerne. ”Andre dag- og nataktive pattedyr har ikke udviklet så grundlæggende tilpasninger,” slår Maor fast. Roi Maor er blandt en gruppe forskere, der nu mener at kunne dokumentere en fascinerende teori om, hvad denne forskel skyldes: Dinosaurer. Ifølge denne forklaring var de tidligste pattedyr nattevæsner, der først begyndte at komme frem efter solopgang da dinosaurerne forsvandt for omkring 66 millioner år siden. Formodentligt holdt pattedyrene til i mørket for at undgå at blive spist af dinosaurer - eller for at undgå at skulle konkurrere med dem om føde og levesteder. Dinosaurerne foretrak som andre koldblodede dyr dagtimerne, indtil en global naturkatastrofe – sandsynligvis et meteornedslag – gjorde en ende på dinosaurernes herredømme og forandrede livet på Jorden for altid. Mange af de tidlige pattedyr var små. De overlevede, og begyndte at trives og brede sig i de økologiske tomrum, som dinosaurerne og de utallige andre arter, der blev udryddet af naturkatastrofen, havde efterladt. Nogle arter af pattedyr
”Hvor vi er, er der ofte lys døgnet rundt; og vi er efterhånden de fleste steder.” begyndte at færdes i dagslys, nogle holdt sig fortsat til natten; og nogle gjorde brug af begge dele. Det var primaternes forfædre – vores forfædre – nogle af de tidligste til at gøre. Op til 52 millioner år er det siden, mener forskere. Dette evolutionære forspring ville forklare, hvorfor aber som den eneste pattedyrgruppe har udviklet den del af øjet, som er særligt velegnet til at se farver i dagslys. En plads i mørket Reden var et scoop for skovmåren, men den er ikke færdig for i nat. I disse måneder er der rigeligt med bytte, så det gælder om at få spist igennem og fyldt forrådsstedet til de kolde måneder. Måske kan den finde snegle i skovbunden?
En skovmår i skumringen. Den er særdeles adræt og kan for eksempel løbe lodret op og ned af træstammer. Foto: Shutterstock
10
SKOV & FOLK 3 / 2018
Satellitfoto af Nordvesteuropa om natten. Nogle arter udnytter menneskers kunstige lys, men på mange har den en skadelig effekt. Foto: Wikimedia Commons
”Før dagen gryr vil dværgflagermusen æde op til 3000 insekter.” Med sin følsomme næse afsøger måren skovbrynet. Pludselig stivner den: Er der en svag suselyd i luften? Svaret slår ned i måren med to enorme klør: En majestætisk stor hornugle, en af skovmårens få naturlige fjender, har fået øje på den. Med sit vingefang på næsten 180 centimeter og en kampvægt på fire kilo er den Europas største ugle og natteskovens konge. Stor hornugle uddøde i Danmark, da den sidste blev skudt i 1884. Men i 1980’erne begyndte den at vende tilbage takket være genudsætninger i Tyskland. Et par kraftige vingeslag løfter den store ugle-han op fra sit dyk, og med byttet i kløerne forsvinder den i natten. Kun dens dybe tuden høres længe efter den er blevet til ét med mørket. Nattens niche bliver trangere, men det er ikke kun fordi mennesker fortræn-
ger mørket. Et tankevækkende nyt studie viser, at vi også skaber mere trængsel i natten. For trods alt kan skovens arter stadig være mere i fred for os om natten end om dagen. Det har ført til, at flere dagaktive pattedyr i dag – 66 millioner år efter dinosaurernes død gjorde dagen tilgængelig for dem – søger mod mørket igen. ”Mennesker er nu den her allestedsnærværende, skræmmende kraft på planeten og vi driver alle andre pattedyr tilbage i nattetimerne,” konstaterer Kaitlyn Gaynor fra Berkeley Universitet, hovedforfatter bag det nye studie fra 2018. Til undersøgelsen studerede forskerne 62 arter af pattedyr fra hele verden og fandt frem til, at pattedyr var mindre aktive om dagen og mere om natten, når mennesker var i nærheden. Det gjaldt både arter, der primært plejer at være aktive om dagen, og de arter, der allerede er klassificerede som nataktive. Der kommer mere rift om en plads i mørket, men hvad dét får af konsekvenser for natteskovens økosystemer, er det endnu svært at spå om, lyder det fra forskere. Holdet bag det nye studie fra Berkeley Universitet frygter, at udviklingen
kan skabe problemer for nogle dyr: ”Mange af de arter, der er tilpasset dagaktivitet, kan få sværere ved at finde deres mad, eller undgå de rovdyr, der jagter dem, eller finde deres mager, hvis de i højere grad bliver aktive udelukkende om natten – og det kunne potentielt mindske deres overlevelseschancer eller deres evne til at reproducere,” lyder det fra Gaynor. Stjernerne blegner en efter en, og træernes mørke silhuetter træder så småt tydeligere frem mod himlen, hvor en stribe af blågråt lys er ved at sprede sig i øst. Daggryet er nært. Snart vil de sidste af nattens væsner krybe i deres skjul og de første sangfugle begynde at hilse dagen velkommen tilbage.
•
”For nogle arter skaber den oplyste nat rod i adfærdsmønstre og overlevelsesstrategier.” 3 / 2018 SKOV & FOLK
11
NATTEVANDRERE FRA HELE VERDEN Af Anne Liv Eberlein
Jaguar Jaguaren er de amerikanske tropeskoves ubestridte konge. Mayaerne og aztekerne mente, at jaguaren kunne rejse mellem verdener, fordi den jager både dag og nat. Som toppen af fødekæden skaber jaguaren balance i økosystemet, og dens menu består af 87 arter. Den jager ved at snige sig lydløst ind på sit bytte i ly af tusmørket, for så at springe frem og dræbe det med et hurtigt og kraftigt bid i kraniet.
Over hele kloden har nogle arter udviklet sig til eksperter i at overleve om natten. Vi har samlet nogle flere fascinerende eksempler fra hele kloden her.
Fårekylling Hver nat, når fuglene er forstummet, overtager fårekyllingerne lydbilledet med deres store koncert. Hannerne i denne store insektfamilie ”synger” ved at gnubbe dele af deres vinger sammen. Formålet er oftest at tiltrække hunner, men nogle arter har flere sange på repertoiret: For eksempel triumfsangen, når det lykkes at parre sig, eller aggressionssangen, når en anden fårekylling-han er nær. andet i Sahara, Israel og den arabiske ørken. 12
SKOV & FOLK 3 / 2018
Ørkenræv Utroligt store ører denne ræv har: Ud over at få ørkenræven til at ligne Star Wars figuren Yodas dobbeltgænger, gør de overdimensionerede ører den i stand til at høre exceptionelt godt. Det er både en vigtig evne når man skal jage i nattemørket, og hjælper samtidigt ræven med at komme af med ørkenvarmen. Ørkenræven lever blandt andet i Sahara, Israel og den arabiske ørken.
Skældyr
Rødøjet løvfrø Den nataktive rødøjede løvfrø lever i regnskovens trætoppe. Takket være sugekopperne på dens tæer kan den om dagen sidde og sove på træernes grønne blade. Her kamuflerer den sig ved at sidde sådan, at kun de grønne dele af den er synlige. Bliver den alligevel opdaget af et rovdyr i løbet af dagen, åbner den sine blodrøde øjne og stirrer på rovdyret. Det får rovdyrene til at studse, så frøen – måske - kan nå at hoppe væk.
Med sine hårde skæl ligner skældyret et stykke middelalderrustning, der har fået sit eget liv. Om dagen skjuler det sig i hule træer, men om natten lusker det rundt og slubrer myrer og termitter med sin lange tunge. Bliver det angrebet af nattens rovdyr, dækker skældyret sit hoved med forbenene, så det er pansret hele vejen rundt. Skældyr er truet og lever i dag kun i dele af Afrika og Asien.
3 / 2018 SKOV & FOLK
13
IND I AFRIKA I over 30 år har Verdens Skove fokuseret sin indsats på at bevare værdifulde skove i Latinamerika. For første gang udvider foreningen nu arbejdet til det afrikanske kontinent med nye skovprojekter i Etiopien og snart også Uganda. Af Anne Liv Eberlein
E
n af de måske sværeste opgaver for en skovbevaringsorganisation er at vælge, hvor man skal tage fat. For steder at tage fat i er der mere end nok af: Mens det er lykkes at bremse udviklingen i nogle lande, mister Verden stadig kæmpestore områder af oprindelig skov hvert eneste år - med alvorlige konsekvenser for klimaet, naturen og de millioner af mennesker, hvis livsgrundlag afhænger af skovene. Det er de nødvendige ressourcer til at bekæmpe udviklingen, som der ofte ikke er nok af. Siden Verdens Skove blev grundlagt som frivillig græsrodsforening under navnet ”Regnskovsgruppen Nepenthes” i 1983 har organisationen valgt primært at bruge 14
SKOV & FOLK 3 / 2018
sine ressourcer på at tage fat i Latinamerika. I processen er foreningen vokset og har udviklet sig til en professionel NGO med stærkere faglige muskler og flere støtter. Derfor er Verdens Skove nu klar til at udvide indsatsen til et nyt kontinent: Afrika. Der er allerede startet en indsats op i Etiopien, og projekter i Uganda er på tegnebrættet. Unik biodiversitet under pres Hvorfor så lige Afrika? ”Der er simpelthen skove med meget væsentlig biodiversitet under stort pres,” lyder svaret fra Jakob Kronik, der leder Verdens Skoves internationale afdeling. ”Skovene omkring Albertine Rift Valley i Uganda er utrolig gamle og der lever en helt unik mangfoldighed af
arter,” supplerer Mette Vinqvist, der er teknisk rådgiver og koordinator for det planlagte arbejde i Uganda. ”Indenfor området finder man for eksempel planetens største koncentration af menneskeaber, blandt andet chimpanser og bjerggorillaer.” I Etiopien skal Verdens Skove blandt andet arbejde ved Bale Mountains nationalpark, og også her findes der et mylder af enestående arter, der er i fare for at miste deres levesteder. ”Området er en blanding af højslette og afrikansk bjergskov med et fantastisk varieret fugleliv og sjældne dyr som etiopisk ulv og etiopisk løve,” fortæller teknisk rådgiver André Mildam, der koordinerer indsatsen i Etiopien. Netop det særlige fokus på biologisk
mangfoldighed er noget af det, Verdens Skove kan bidrage med i områder, hvor der allerede er en del aktive udviklingsorganisationer. Rådgivning og viden ”Vi har selvfølgelig også valgt projekter ud fra, hvor vi kan bidrage med noget væsentligt og har noget at bywde på. Vi går ind i det her nye område med ydmyghed,” forsikrer Jakob Kronik. Det tegner dog godt, mener han: ”Vi kan bruge mange af vores erfaringer fra Latinamerika. Verdens Skove bliver opfattet som en stærk videnspartner af både regeringerne og lokale og internationale organisationer.” Især Verdens Skoves viden om biodiversitet, klima og udvikling af bæredygtige indtægtskilder er der interesse for. ”Vores rolle er i første omgang mindre at komme med en stor pose penge, og mere at bidrage med rådgivning og viden,” uddyber Kronik. En af de konkrete måder, det skal ske på i Etiopien, er et nyt projekt i samarbejde med det tyske naturforbund NABU og deres afdeling i Etiopien. Projektet går ud på at bekæmpe fattigdom og samtidigt bevare skov ved at forbedre og diversificere indtægter fra vilde kaffesorter. ”Det kan være svært at få en merpris for kaffe, så det handler også om at optimere, så man kan producere forskellige varer og flere jobs ud
”Netop det særlige fokus på biologisk mangfoldighed er noget af det, Verdens Skove kan bidrage med” af samme kaffeproduktion,” fortæller André Mildam. ”Det kan for eksempel være med kaffemel fra kaffefrugten eller briketter lavet af planterester.” Desuden arbejder Verdens Skove på at styrke bæredygtigt skovbrug ved at hjælpe landsbyer med at forbedre deres skovforvaltning. Målet på sigt er at forbedre deres indtægter fra skoven og sikre, at der bliver taget mere hensyn til skovens arter. Nye udfordringer og dilemmaer FSC-certificering er også en af de strategier, som Verdens Skove håber at kunne bruge i Uganda. ”Verdens Skove har lavet et stort benarbejde internt i FSC-systemet for at gøre det mere tilgængeligt for små landsbysamfund. Det ville være oplagt at teste de nye standarder i lokalsamfund i Uganda,” siger Mette Vinqvist. I første omgang handler det dog om at forberede indsatsen i Uganda ved at snakke med masser af lokale aktører for at forstå landets særlige udfordringer og muligheder til bunds og føle mulige samarbejdspartnere på tænderne. En af de særlige udfordringer er, at
afrikanske skove i langt højere grad end latinamerikanske bliver brugt som brænde. ”Der bliver fyret med træ rigtig mange steder, både i hjem og hos små og mellemstore virksomheder,” forklarer Mette Vinqvist og fortsætter: ”Der er en høj befolkningstæthed i Uganda, og dertil kommer de mange mennesker, der flygter til landet fra Sydsudan og den Demokratiske Republik Congo. Det øger forbruget af træ og presset på skovene.” Store områder bliver derfor plantet til med eukalyptus og fyr. Men selvom det ressourcemæssigt er fornuftigt at plante træer, er der fra et biologisk perspektiv klare ulemper ved disse plantager, forklarer Vinqvist: ”Eukalyptus og fyr vokser hurtigt, men det er ikke hjemmehørende arter, de bruger rigtig meget vand og plantagerne er artsfattige monokulturer. Men alternativet er i praksis, at folk hugger mere naturskov ned. Så det er et dilemma.” Det kan dog samtidigt være netop et af de områder, hvor Verdens Skove kan bidrage: ”Det lader ikke til, at man har undersøgt potentialet i hjemmehørende træarter specielt meget. Det kunne være interessant at se på,” slutter Vinqvist. Du kan følge med i Verdens Skoves projekter i Afrika og Latinamerika her i magasinet og på www.verdensskove.org.
•
En sky nyala antilope (Tragelaphus buxtoni) fotograferet i Bale Mountains nationalpark i Etiopien. Arten findes kun i Etiopiens sydøstlige højland. Foto: Shutterstock
3 / 2018 SKOV & FOLK
15
NATURPERLE
Kedrovaya Pad: Amurleopardens sidste levested Tekst af Sebastian Niebuhr McQueen · Fotos af Mads Fridolin Vejlby
I en af de fjerneste afkroge af det østlige Rusland findes den tempererede urskov Kedrovaya Pad. Det er det sidste sted i verden, hvor man kan være heldig at møde den sjældne amurleopard.
F
or enden af den Transsibiriske Jernbane ligger byen Vladivostok. Et par timers kørsel sydvest for byen ligger naturområdet Kedrovaya Pad. Det aflange naturreservat strækker sig fra det Japanske Hav og Stillehavet mod øst. Mod vest ligger den kinesiske grænse, mod syd den nordkoreanske. Området måler 178 km2, og er det eneste sted i verden, hvor man kan møde en amurleopard i den vilde natur. Et mekka for biodiversitet Kedrovaya Pad er en tempereret urskov i regionen Primorskij Kraj. Døde stammer ligger hulter til bulter og lianer slynger sig snyltende på andre træer i brydekamp om sollyset. Gamle store træer er døden nær, mens nye træer spirer frisk frem fra den sorte, muldrige skovbund. Skoven er tæt, og domineret af løvtræer, men med et naturligt indslag af nåletræer. I denne del af Fjernøsten er der en
16
SKOV & FOLK 3 / 2018
stor diversitet af træarter sammenlignet med Danmark og Europa, hvor mange arter blev udslettet under den sidste istid. I Fjernøsten var istiden ikke helt så brutal, hvilket medførte, at mange træarter med lav kuldetolerance undgik udryddelse. Derfor findes der hele 177 forskellige træarter i Østasien, i Europa findes der kun 40 træarter. Den manglende istidseffekt har gjort området til et sandt mekka for biodiversitet. En smeltedigel af nordens tempererede og sydens subtropiske flora og fauna udfolder sig her. I Primorskij Kraj lever 940 forskellige plantearter, 1.900 forskellige svampearter, 160 mosarter og 20.000 insektarter. Det er den højeste artstæthed af insekter i hele Rusland.
”Døde stammer ligger hulter til bulter og lianer slynger sig snyltende på andre træer i brydekamp om sollyset.”
Kedrovaya Pad er en nordlig tempereret skov, men føles næsten som en tropisk regnskov. Der findes leoparder og tigre og luftfugtigheden er meget høj.
Den nordiske flora er repræsenteret af blandt andet gul birk og khingan gran, mens elg, brunbjørn og krondyr er med til at udgøre den nordiske fauna. Den sydlige flora byder på eksotiske plantearter som den smagfulde amurvindrue, der får fine violette druer og stikkelsbærkiwien med grønne klaser af stikkelsbærlignende frugter. Faunaen tæller blandt andet himalaya-bjørnen, bjerggeden goralen, tigeren og sidst men ikke mindst verdens mest sjældne store kat, amurleoparden. Camoufleret af sin varmgule pels med sortplettede rosetter bevæger amurleoparden sig lydløst gennem skoven på jagt efter sikahjorte, der er dens primære fødekilde. Succeshistorie: Bestand af amurleoparder fordoblet Siden 2007 har amurleoparden gjort et opsigtsvækkende comeback. Fra en yderst skrøbelig bestand på bare 30 individer, lever der i dag 84 amurleoparder i det sydøstlige Rusland. Den positive udvikling skyldes en målrettet indsats fra naturorganisationer. De
Udsigt over leopardens rige: I 2012 blev nationalparken Land of the Leopard etableret i Kedrovaya Pad. Den udgør 60 procent af det samlede levested for amurleoparden.
3 / 2018 SKOV & FOLK
17
beskytter skoven med brandbælter, forbud mod træfældning og anti-krybskytte-patruljering. Et internationalt hold af biologer arbejder fra en feltstation, hvor de analyserer ekskrementer fra leoparder og indhenter data fra de 400 fotofælder, som holdet har spredt ud over hele Kedrovaya Pad. Fotofælderne kan hjælpe med at anslå antallet af individer, da det plettede mønster i leopardens pels er ligeså unikt som et menneskes fingeraftryk. Ved at blive klogere på amurleoparden kan forskerne bedre regne ud, hvad der skal til for at redde arten. Skoven er vital for amurleoparden, da mange af dens byttedyr lever af skovens vegetation, men der er stadig trusler mod amurleopardens hjem, som påsatte skovbrande og krybskytteri. Alligevel er
"En smeltedigel af nordens tempererede og sydens subtropiske flora og fauna udfolder sig her."
der grobund for optimisme for fremtiden. Kina har i sinde at etablere et nyt beskyttet område på et areal svarende til to gange Sjælland. Det giver mulighed for, at amurleoparden kan sprede sig til nye områder. En nødvendighed, da der er ved at være pladsmangel i den russiske del af amurleopardens leveområder.
”Det plettede mønster i leopardens pels er ligeså unikt som et menneskes fingeraftryk.”
Midt i Land of The Leopard ligger landsbyen Barabash, hvor en lokal naturorganisation har anlagt en feltstation. Her er der også oprettet et informationscenter, som turister og skoler kan besøge for at blive klogere på det sjældne dyr og naturen, det lever i. Der er også anlagt vandreruter i området, hvor man kan gå på afmærkede stier og opleve den smukke natur med flotte udsigter hen over det bjergede landskab.
•
Et af Ruslands ældste naturreservater Allerede i 1916 begyndte lokalbefolkningen at beskytte naturen i området, og naturreservatet Kedrovaya Pad blev dannet i 1925. Det gør det til det ældste naturreservat i den russiske fjernøst. I 2012 blev nationalparken Land of the Leopard etableret. Den ligger i Kedrovaya Pad og udgør 60 procent af det samlede levested for amurleoparden.
VIDSTE DU AT: • Amurleoparden kan overleve i temperaturer ned til -40° celsius? • Sammenlignet med andre leoparder har amurleoparden markant længere ben for at kunne bevæge sig effektivt i dyb sne? • Amurleoparden kan se byttedyr på 1,5 km afstand. • Amurleoparden stalker ofte sit bytte fra klippeskrænter før angreb? • Med en tophastighed på 60 km/t er amurleoparden næsten 1,5 gange hurtigere end Usain Bolt? Amurleoparden vandrer omkring på skrænten, mon den har spottet et bytte?
18
SKOV & FOLK 3 / 2018
Svampe stortrives på det døde ved.
3 / 2018 SKOV & FOLK
19
Nu falmer skoven, efteråret er kommet til Danmark, og med sig bringer det sine nye og magiske naturoplevelser. Biolog Rikke Vedel Nielsen giver dig her tips til din næste tur ud i efterårsskoven.
Den brølende kronhjort September - november er månederne, hvor kronhjorten kan opleves i brunst. Hinderne er kun i løbetid én dag om året, så for kronhjortene handler det om at få samlet og holde på det største harem af hinder. For at tiltrække hinderne bader kronhjorten i en blanding af urin og mudder, mens de brøler højt og viser deres store gevir frem. Nogle kronhjorte ”snyder” endda med størrelsen af geviret ved at pynte det med grene og blade, så det synes større.
NATUREN NU Hekseringe i skovbunden Skovbund og græsmark prydes med (halv-)ringe af svampe i efteråret. Det er de såkaldte hekseringe. I gammel tid troede man, at det var spor efter elverpigernes dans eller at det var skovens hekse, der stod bag. I dag ved man, at hekseringene skyldes svampens mycelium (svampens underjordiske tråde), der vokser i cirkler. Den mest almindelige hekseringsdannende svamp er Elledans-bruskhat, som ud over at have en fantastisk duft af kryddernelliker kan bruges i både saucer og supper.
20
SKOV & FOLK 3 / 2018
Sort Sol: En himmel fyldt med trækfugle Trækfugle som stære, bogfinker og rovfugle flyver elegant over himlen i efterårssolens skær. Stæren samles i flokke på titusindvis, der i deres jagt efter insekter danner fascinerende formationer på himlen og nærmest formørker solen – deraf begrebet Sort Sol. Man skulle tro, at så store stæreflokke ville udgøre et tagselvbord uden lige for sultne rovfugle, men stærene har en utrolig forsvarsteknik. De gylper og skider nemlig på rovfuglene, så deres fjerdragt klæber sammen og gør dem ude af stand til at flyve.
Flere gode idéer? Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til le@verdensskove.org.
En skov af røde, gule og brune nuancer Efteråret bringer mange fantastiske naturoplevelser med sig og en af dem er at se det grønne skovlandskab forvandle sig til en farvepragt af røde, gule og brune nuancer. Men hvorfor sker det? Bladenes grønne farve skyldes pigmentet klorofyl, som bl.a. består af magnesium. Om efteråret trækkes dét magnesium ind i grenene, så det kan genbruges året efter. Det betyder, at bladene efterlades med to pigmenter; det gullige carotenoid og det rødlige anthocyanin. Det giver efterårsskoven sit helt fantastiske farvespil.
3 / 2018 SKOV & FOLK
21
HVEM SKAL VÆRE
SKOVENS KONGE? Skovene formes af den måde vi mennesker ser på naturen og af de magtforhold, der hersker mellem mennesker. Tag med på rejse gennem fem århundreders kamp om værdien af naturen. Af Nikolai Lang · nl@verdensskove.org
”Naturen bliver formet i et samspil med os mennesker, vores syn på naturen og de magtforhold, der hersker mellem os.”
22
SKOV & FOLK 3 / 2018
I
Guldalderen i starten af 1800-tallet, hvor H.C. Andersen blev verdensberømt og hvor den borgelige oplysning slog igennem i Danmark, blev den første danske skovlov indført af Christian den 7. Før den tid havde skovene været delt op i underskov og overskov, hvor bønderne havde adgang til underskoven med deres græssende dyr og den lokale adelsmand havde ret til vildtet og til overskoven. Den opdeling i overskov og underskov havde være med til at skabe en lysåben og afvekslende natur, hvor bønderne boede sammen i landsbyer og sammen dyrkede de agrene rundt om landsbyen. De jorde, der lå længere væk fra landsbyen, var overdrev og blandet skov, der blev brugt til græsning. Men ellers fik disse enge, overdrev og blandede skovområder lov til at passe sig selv. Men Fredskovsforordningen af 1805 ændrer landskabet. Loven blev lavet, fordi landet er under heftig forandring. Landboreformerne demokratiserer landskabet og gør op med de gamle feudale strukturer. Det betød, at de gamle landsbyer bliver splittet op og bønderne bliver selvstændige og får deres egen jord og egne gårde. Det fører til, at mere og mere jord kommer under plov og skovene - som i forvejen har været under pres i århundreder fordi træ var den vigtigste ressource for en stærk flåde - forsvinder stort set fra Danmark. Fredskovs-
forordningen er derfor en reaktion på en national skovkrise. Det var en succesfuld lov fordi nationen fik høje lige ranke stammer at høste. Men det var ikke entydigt godt for naturen. I stedet for den lysåbne, blandede og varierede skov fik vi de mørke skovmarker af bøg, som Verden Skove i dag kæmper med at gøre op med som ”rigtig skov”. Skoven: Et spejl for samfundet Det nye syn på skov som en national ressource viser, at naturen ikke bare er natur. Naturen bliver formet i et samspil med os mennesker, vores syn på naturen og af de magtforhold, der hersker mellem o. Derfor er det vigtigt at forstå, at kampen om skoven ikke bare er en kamp for at bevare skoven. Det er også en kamp om, hvilket natursyn der bør definere vores forhold til naturen. Et bestemt natursyn handler ikke kun om, hvad vi rent faktuelt ved om naturen. Vores natursyn handler også om, hvordan vi forstår os selv som mennesker, hvad vi tror på er et godt samfund og hvem der bør have ret til naturen. Det handler om værdier. Hver tids værdier er et udtryk for nogle konkrete historiske forhold. Opdelingen i under- og overskov var udtryk for et feudalt syn på naturen, der afspejlede middelalderens opfattelse af en naturlig ulighed mellem mennesker. Opdelingen af mennesker i adel og bønder delte skoven
op i vild og frodig underskov og prægtig overskov. Synet på naturen var derved også en fortælling om den orden, der herskede, hvor opfattelsen var, at Gud havde givet alle deres bestemte plads i verden. Dette syn på naturen forsvinder ved den moderne tids begyndelse. Nu blev naturen i stedet en ressource, som skulle forvaltes til landets bedste, og det nyttige natursyn tog over. Nytte og planlægning I kolonierne tog nybyggerne fat på at rydde skoven og opdyrke jorden. Den selvejende bonde, der med sine bare næver gjorde den unyttige jord til en nyttig ressource blev et ideal for den nye demokratiske borger, fordi naturen gav bonden selvejerskab og dermed frihed til at regere sig selv. Man anså det derfor for rimeligt, at tage jorden og skoven fra de oprindelige folk, fordi de jo bare lod den ligge unyttigt hen - en moralsk forbrydelse ifølge tidsånden. I Danmark er udviklingen hen imod et velplanlagt landskab ikke drevet af nybyggere, men af enevælden. Guldalderens konger var under stærk påvirkning fra de oplyste fyrster i Frankrig og Preussen. Det
betød, at Christian den 7. ved hjælp af nye ideer skabte en moderne veldrevet og rationel stat, der tog vare på sine ressourcer. Derfor skabte han Fredskovsforordningen, som sikrede skovene, smed almuen ud fra dem - folket fik først adgang til skovene igen i 1917 - og værst af alt for biodiversiteten: Skovene blev hegnet ind, græssende dyr holdt ude og med inspiration fra de nyeste og mest avancerede ideer om skovdyrkning fra Preussen fik man krondækket til at brede sig. Nutidens skovdrift bygger således på ideer, som er over 300 år gamle, men det er stærke ideer, der lever i bedste velgående. Verdens Skove søger fortsat at gøre op med dem i vores mange debatter med nutidens skovdyrkere, som i nogle tilfælde er lige så stærke modstandere af den vilde skov, som deres preussiske forgængere var. Dette nyttige natursyn er således stadig lyslevende og viser, at natursyn ikke bare lige sådan forsvinder. Men enhver ide avler også modsatrettede ideer. Utæmmet vildskab: En romantisk idé I den engelsktalende verden brød et na-
”Vores natursyn handler også om, hvordan vi forstår os selv som mennesker.”
Maleri af den romantiske landskabsmaler P.C. Skovgaard, der viser den gamle lysåbne, blandede skov, hvor bøndernes dyr græssede i underskoven og herremanden havde ret til overskoven til jagt og tømmer.
3 / 2018 SKOV & FOLK
23
”Nutidens skovdrift bygger på ideer, som er over 300 år gamle.”
Den tyske skovmand af oplysningen Johann Georg von Langen viste den danske konge, hvordan man bør drive en moderne skov ved Furesøens bred. Her inddelte han skoven i arealer med markører, man stadig kan se, hvis man er i området.
tursyn igennem med fremvæksten af industrisamfundet. Romantikkens forfattere, skribenter og naturhistorikere så på ødelæggelsen af landskabet med både rædsel og længsel. De ville i stedet en natur, som eksisterer for sin egen skyld og hvori mennesket kan realisere sin frihed - fri fra arbejdets lænker og jagten på materielle goder. De fremsatte et vildt natursyn, som så naturen som et vigtigt alternativ til det moderne samfund. Et sted, som kunne give mennesket en oplevelse af det unyttige og af at være underlagt mægtige kræfter uden for vores kontrol. Derfor begyndte de nye naturaktivister at kæmpe for nationalparker, hvor borgerne kunne komme i kontakt med det oprindelige landskab og med naturens utæmmede kræfter. I Danmark er den romantiske naturbevægelse sidst i 1800-tallet præget af national vækkelse og orienterer sig meget mod oldtidsfund, sten og det kultiverede landskab og mindre mod bevarelsen af den utæmmede natur. Man kan derfor argumentere for, at det først er med vor tids 24
SKOV & FOLK 3 / 2018
nye generation af biodiversitets-aktivister og drejningen mod biodiversitet i den biologiske videnskab, at det vilde natursyn for alvor slår igennem i Danmark. Her er det især biolog og naturformidler Rasmus Ejernæs, som står for dette vilde natursyn herhjemme. Ejrnæs ser naturen som et sted, hvor vi mennesker skal lære at værdsætte det unyttige i et samfund, som er besat af nytte og vi bør derfor give plads til den vilde og uhindrede udfoldelse af ikke-menneskeligt liv i en natur, der ikke tjener andet formål end sig selv. Det er en ide, som især de tidlige amerikanske naturaktivister formulerede og dette vilde natursyn er meget stærkt i Verdens Skove, fordi det er et natursyn, som hylder naturen for at have en værdi i sig selv. Miljø eller natur? Udfordringen er, at dette natursyn ikke bare gør op med landbrugets og forrestvidenskabens nyttige natursyn. Det er også et natursyn, som vender
sig imod det natursyn, som først satte biodiversitet på dagsordenen: Nemlig det økologiske natursyn, som er i dag er det fremherskende natursyn på venstrefløjen. Det er et natursyn, der bryder igennem med Rachel Carsons bestseller "Det stille forår" fra 1962, som handler om, hvordan pesticider som DDT dræber sangfuglene. En bog, der får en enorm indflydelse på 60’ernes nye miljøbevægelse, der herhjemme især udmønter sig i grundlæggelsen af NOAH. Dette natursyn ser naturen som et miljø, et sårbart livsgrundlag, som er truet af grådighed, kapitalisme og teknologi, der, med mindre vi besinder os, vil ødelægge planeten og gøre den ubeboelig for vores børn. Naturen bliver her til et sammenhængende system, som vi skal passe på og forvalte med indsigt. 60’ernes nye miljøbevægelse mente derfor, at der er brug for et helt nyt natursyn, der ser menneskets lykke som afhængig af naturens trivsel. Dette natursyn er stadig meget stærkt, ikke mindst i forbindelse med klimakampen. Det er
særligt udpræget hos partiet Alternativet, som for eksempel vil gøre finansministeriet til et miljøministerium, der skal sætte rammerne for det politiske fællesskab til Jordens bedste. Fra en biodiversitetsvinkel er problemet med dette økologiske natursyn, at det kan ses som en mere helhedsorienteret udgave af det nytteprægede natursyn: Naturen skal stadig bevares for vores eget bedste. Samtidigt er der ikke noget, der tyder på, at økologisk landbrug, bæredygtighed og grøn omstilling i sig selv vil give bedre plads til andre livsformer. Nogle biodiversitetsaktivister ser faktisk derfor grøn omstilling som en lige så stor trussel mod naturen som det industrielle samfund, fordi det giver en bestemt type jorddyrkere ret til arealerne og det er selve dyrkningen af jorden og det nytteorienterede natursyn, som trods gode intentioner, ikke vil skabe større biodiversitet. I stedet for at er bønder og skovdyrkere der får ret til jorden, så bliver det bare oplyste teknokrater og økologiske landmænd - og dét får naturen det ikke bedre af, hævdes det.
”Natursynets historie viser også, at naturen først for alvor er blevet beskyttet, når det også har tjent menneskenes interesser.” En værdikamp fyldt med dilemmaer Kampen med og mod det økologiske natursyn bliver derved et dilemma for Verdens Skove: Forholder vi os helt rent til sagen, så fremstår sagen meget mere ren hvis vi ser helt bort fra naturens nytte for mennesker i øvrigt. Det er et natursyn, der vil overlade arealerne til biologerne, som gennem deres ekspertviden har de mest rationelle løsninger på biodiversitetskrisen. Men der er åbenlyse problemer ved at dyrke dette natursyn i sin helt rene form. Natursynets historie viser også, at naturen først for alvor er blevet beskyttet, når det også har tjent menneskenes interesser. Enten for at opbygge nationen, for at give folket frisk luft eller for at bevare vigtige
ressourcer og stoppe forurening af miljøet. Så selvom det er vigtigt at stå fast på sine værdier og kæmpe for et natursyn, der klart og tydeligt og renset for hensyn til menneskets nytte, så er det måske også strategisk uhensigtsmæssigt. Derfor kan man fra en strategisk vinkel håbe, at der i de kommende år vil ske en mere konstruktiv debat mellem det vilde natursyn og det økologiske natursyn, som kan give plads til både økologi og til utæmmet nyttesløs vildskab, så gode kræfter kan trække i samme retning. Det højeste gode må jo være det der er godt for både naturen og mennesket.
•
Det vilde natursyn er ganske nyt i Danmark og vil have den gamle urskov tilbage. Foto: Jon Detlefsen
3 / 2018 SKOV & FOLK
25
Kom helt tæt på efterårsskoven Vil du genre opleve efteråret helt tæt på og studere stjernehimmel, skumring og dyreliv i ro og mag? Så prøv at overnatte ude i en af de nye populære outdoor hængekøjer i faldskærmsstof. De vejer ingenting, er ikke særligt dyre og du sparer både telt og underlag. Det er meget nemt for børn at sove i dem, fordi de er smidige. For voksne er de nemmere end man tror, fordi de kan spændes hårdt ud og det er faktisk muligt at ligge på siden. Find en køje der passer til dit skovbehov på outdoorpro.dk.
SPORT
Løb i skoven
GEAR
Trailrunning – løb på små stier i skove og andre naturområder - er en populær måde at få et skud natur og motion på samme tid. Kan du lide at løbe i skoven, byder efteråret på adskillige store skovløb rundt omkring i landet. Du kan for eksempel løbe i skovene omkring Moesgaard Museum ved Aarhus til Moesgaard Trail Run den 7. oktober. Eller du kan på samme dag være med til det traditionsrige Eremitageløb i Dyrehaven, der holder 50 års jubilæum i år.
GRØNNE OPLEVELSER Interesserer du dig for både natur, kultur og livsstil? Så læs med her. På disse sider guider vi dig i hvert Skov & Folk til grønne tips og inspirerende kulturoplevelser, der har fokus på skov, natur og bæredygtighed.
Tropisk skovstemning i novemberkulden PODCAST
EVENT
Morgenthaler på jagt efter grønne løsninger Klimatestamentet på P1 er en podcast, som tager forskellige emner op, der vedrører klimaforandringer og global opvarmning, og hvordan vi kan ændre vores hverdag for at leve mere grønt. Vært er tegneren, filminstruktøren og forfatteren Anders Morgenthaler, der tilsætter humor, og hans kompagnon er journalist Dan Grønbech, som står bag researchen. Find den på din foretrukne podcast app eller på dr.dk.
26
SKOV & FOLK 3 / 2018
Tilbring en kølig efterårsaften i tropevarmen i Københavns Botaniske Have. I november inviterer Statens Naturhistoriske Museum på guidede aftenture i Danmarks største levende plantesamling, hvor du blandt andet kan se et væld af spændende eksotiske skovplanter. I denne mørke årstid er fokus på de frodige væksthuse, herunder det berømte Palmehus fra 1874. Få mere information på botanik.snm.ku.dk
Foto: Shutterstock
Kom til generalforsamling i Verdens Skove på Møgelø 26.-28. oktober FORELØBIG DAGSORDEN 1.
Valg af dirigent og referent
2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejdsprogram for det kommende år. 3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år 4. Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemsskab 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt
E
fterårets generalforsamling i Verdens Skove løber af stablen fra fredag den 27. oktober til søndag den 29. oktober i Skovdamshytten i Gelsted Mose. Selve generalforsamlingen holdes om lørdagen fra kl. 12-16, men der vil være program hele weekenden med hyggeligt samvær, skovture og spændende faglige oplæg om Verdens Skoves akutelle projekter. Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfordres til frivillig betaling til dækning af udgifterne. Ikke-medlemmer kan deltage for 500 kr.
TILMELDING
LØRDAG
6. OKT Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen, dvs. lørdag d. 6. oktober.
Husk at medbringe lagen til madras og sovepose/dyne
samt kontanter til betaling af drikkevarer.
sker til Johanne Gade på johanne_ gade@yahoo.dk med oplysning om, hvor mange og hvornår du/I kommer. Oplys også gerne, om du er veganer/vegetar, har allergier, vi skal tage hensyn til, og om du evt. kan lægge bil til arrangering af samkørsel.
Vi ser frem til en hyggelig, spændende og informativ weekend sammen! 3 / 2018 SKOV & FOLK
27
AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C
ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST
Har du set vores død-flotte nye plakat? I naturen indgår liv og død i en cyklus, hvor død kan være en forudsætning for liv. Derfor er det vigtigt, at vi ikke ser ådsler som noget ulækkert rod, men som et livsgivende grundlag for biodiversitet. Vi har derfor udgivet denne flotte plakat, som du kan købe for at støtte vores arbejde for mere vild natur. Find den til DKK 250,- på shop.verdensskove.org.