SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
2
.
Å
R
G
A
N
G
·
4
/
2
0 1
5
Tema: Skov på den globale dagsorden Sandhedens time
Videohilsen fra skoven
FN Verdensmål
Bæredygtige besøg
Kommer skoven med i klimaaftalen i Paris?
Oprindelige folk sender videobudskaber til COP21
Verdens lande vil stoppe skovrydning til 2020
Frivillige skaber fremtid i skoven i Nicaragua
Regnskov under juletræet Nye skovgaver til hele gavelisten
FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2.200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Photo: David Gilbert/RAN Skovrydning som her på Borneo er en af de vigtigste årsager til klimaforandringer og derfor vigtigt at begrænse under den nye klimaaftale. Læs mere på side 4-5.
Får skoven en plads i klimaaftalen? .................................................. 4 Fra regnskoven til Paris med håndholdt kamera ............................... 6 Verdens lande vil stoppe skovrydning til 2020 .................................. 8 Naturperle - Gribskov ........................................................................ 10 Syv julegaver med ekstra skov .......................................................... 12 Hæng otte dværghornugler op på væggen ......................................... 14 Frivillige skaber fremtid i skoven ...................................................... 16 At skrive med lys og skygge .............................................................. 18
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
www.statsministeren.net
Det handler om ansvar Af Jakob Kronik,
des at samle en stor del af verdens lande
Dertil kommer, at klimaforandringerne
leder af international afdeling
om en bemærkelsesværdig og visionær
ikke rammer ens. De fattigste dele af
politisk beslutning: 17 målsætninger om
verden rammes hårdest og er samtidigt
Selvom vi altid har delt den samme
en bæredygtig udvikling for hele verden,
mindst skyld i dem. Uligheden i verden
atmosfære, så er menneskeheden i dag
hvor fattigdom afskaffes, miljø og natur
er i høj grad næret af en ubæredygtig
knyttet tættere sammen end nogensinde
beskyttes og ulighed bekæmpes. De
brug af vores fælles naturressourcer - og
før. Vores økonomier hænger så tæt
nye bæredygtighedsmål er en historisk
det øger ansvaret for at finde en fælles
sammen, at der kan ske globale sam-
milepæl, og det ikke mindst for verdens
løsning.
menbrud i den. De fleste ting i vores
skove, der har fået sit eget mål.
Dette ansvar er alles. Det handler ikke
hverdag er opstået via produktionskæ-
Men bæredygtighedsmålene var ikke den
bare om fremtiden – det handler om
der, der strækker sig over halvdelen af
eneste store beslutning med betydning
vores fælles nutid.
kloden. Og selv den atmosfære, vi altid
for skovene, som verdenssamfundet skal
Derfor mener Verdens Skove, at den
har delt, er påvirket af vores levevis, så
tage i år.
danske regerings planlagte nedskærin-
planetens klima er ved at ændre sig til
I december mødes verdens lande til det
ger i udviklingsbistand, klimamidler og
fare for os alle.
afgørende klimatopmøde COP21 i Paris
klimamål ikke kunne have nogen værre
I en sådan verden er det afgørende, at
for at forhandle om en global aftale om
timing.
der findes handlekraftige globale, demo-
at bekæmpe klimaforandringerne.
Så meget desto mere er der brug for
kratiske beslutningsprocesser, hvor vi
CO21 bliver den første store test af den
et stærkt civilsamfund, der kan presse
sammen kan give retning til den udvik-
internationale forhandlingsvilje efter
på for at de nødvendige internationale
ling, der sker, og tage fælles ansvar for
vedtagelsen af de nye bæredygtigheds-
beslutninger træffes og føres ud i livet.
den. Det kræver mod og vilje at enes om
mål; en test af evnen til at forme de
Det er du som medlem i Verdens Skove
beslutninger, der nødvendigvis må tage
fremtidige globale rammer for, og finan-
med til, og det håber vi, at du også fort-
fat på strukturelle forhold, der betinger
siering af, den nødvendige handling.
sat vil være. Skoven har mere end nogen
ulighed, ubæredygtig økonomisk vækst
Klimaforandringer er tæt forbundet
sinde brug for, at vi alle tager ansvar.
og demokrati.
med alle bæredygtighedsmålene og vil
Det lyder måske lettere utopisk. Men
virke som benzin på hvert af de bål, som
ikke desto mindre er det i år i FN lykke-
målene søger at tæmme.
jkr@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 3
Sandhedens time i Paris:
Får skoven en plads Skove spiller en vigtig rolle for klimaet. Men trods mange års forhandlinger er det stadig ikke sikkert, hvor i værktøjskassen skoven placeres, når parterne mødes i Paris til klimatopmødet COP21.
Af Gry Bossen, Johannes Ruggaard
til atmosfæren. Stopper man med at
ekstremt vejr, som for eksempel flere
og Hlif Ivy Linnetved,
fælde skovene, fjerner man altså en af
storme og kraftigere regnskyl. Sko-
Verdens Skoves klimateam
hovedkilderne til disse udledninger.
vene beskytter jorden, og dermed dens
Desuden optager skove kontinuerligt
beboere, mod kraftig regn, fordi de
Til december finder det 21. klimatop-
CO2 fra atmosfæren og yder derfor
optager vandet, forhindrer erosion og
møde (COP21) under FN’s klimakon-
en aktiv indsats for at modvirke den
oversvømmelser, beskytter afgrøder og
vention sted i Paris med det overord-
øgede koncentration af CO2 i atmo-
holder på næringsstoffer. Med intakte
nede formål at sikre en fælles global
sfæren. At bevare verdens skove og
skove vil mange mennesker være meget
indsats mod klimaforandringerne.
genplante tabte skovarealer er derfor
bedre rustet til det mere ekstreme vejr,
Den internationale klimaaftale, som
to essentielle indsatsområder i kampen
vi går i møde.
skal færdiggøres og underskrives her
mod klimaforandringerne.
Men for at skovene skal kunne virke
skal træde i kraft i år 2020. Denne
Udover skovenes betydning for re-
som det bedste CO2 lager, den bedste
såkaldte ’Paris aftale’ skal gerne sikre,
duktion af drivhusgasudledningerne,
buffer mod regn, og det stærkeste
at vi holder os under en temperatur-
er de også vigtige for tilpasningen til
skjold mod globale klimaforandrin-
stigning på 2 grader celsius i forhold
klimaforandringerne. Klimaforskere
ger, er det nødvendigt at skovene i
til førindustrielt niveau. Der fokuseres
forudser, at klimaforan-
klimakonventionen bliver anerkendt
i de internationale klimaforhandlinger
dringerne vil
på at sætte ind på både reduktion af
føre til
drivhusgasudledninger og tilpasning
mere
til klimaforandringernes konsekvenser.
som økosystemer, hvor biodiversiteten spiller en afgørende rolle - både for skovens overlevelse og for dem, der lever i
Skoven er uundværlig Skovfældning står for mellem 10-20% af den globale udledning af CO2
”Hvis skovene ikke får en plads i aftalen, kan det bliver svært for fattige skovnationer at prioritere deres skove.”
4 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
og af skoven.
i klimaaftalen? Skove beskyttes via REDD+ mekanismen
telser af nye tekstafsnit, så REDD+ nu
tekst. Meget kan endnu ske, og der er
nævnes direkte flere steder i teksten.
derfor en lille risiko for at REDD+ bli-
REDD+ er klimaforhandlingernes me-
ver pillet ud af teksten ved nævnelse.
til bevare skoven og alle dens goder ved
REDD+ vigtig at få med i den nye aftale
Civilsamfundet skal være vagthund
at reducere udledningen fra afskovning.
Hvis skovene ikke får plads i den inter-
REDD+ mekanismen er i sig selv des-
REDD+ blev introduceret i 2005, og
nationale aftale, hvad enten dette er via
uden ikke blevet helt så stærk, som man
skal tillægge skoven en større værdi
REDD+ eller andre mekanismer, der
kunne have håbet på. Det ser derfor
stående end fældet ved hjælp af subsi-
kan tillægge skoven en værdi i kampen
ud til, at civilsamfundet kommer til at
dier fra det internationale samfund til
mod klimaforandringerne, så kan det
spille en vigtig rolle som vagthund i be-
regnskovslandene. REDD+ var oprin-
blive meget svært for mange fattige
stræbelserne på at opnå en retfærdig og
deligt tænkt som en markedsbaseret
skovnationer at prioritere at bevare de-
transparent implementering af REDD+
mekanisme til reduktion af udledninger
res skove over de umiddelbare økono-
projekter. Så meget desto mere er det
fra afskovning, men er gradvist blevet
miske fordele ved skovhugst. Ligeledes
vigtigt, at REDD+ nævnes i klimaaf-
udvidet til at inkludere andre skovre-
kan andre klimatilpasningstiltag få ne-
talen, da det vil give civilsamfundet en
laterede goder, som f.eks. øget beskyt-
gativ indflydelse på skoven og dermed
afgørende “ballast” i deres arbejde. Det
kanisme, hvormed man kan være med
telse af biodiversitet og oprindelige folks rettigheder. REDD+ har endnu ikke fået en fast plads i den tekst, der skal udgøre grundlaget for en international klimaaftale, og
”Meget kan endnu ske, og der er derfor en lille risiko for, at REDD+ pilles ud af teksten.”
var ikke nævnt eksplicit
øge presset på den i ste-
vil nemlig stadfæste REDD+ som red-
det for at beskytte den.
skab i især skovnationernes indsats for
Det er derfor vigtigt,
at nedbringe deres CO2 udslip, og give
at skoven, eller meka-
civilsamfundet et vigtigt holdepunkt at
nismen REDD+, der
henvise til.
tilgodeser skoven, får
Verdens Skove som organisation vil
en plads i den endelige
netop derfor være repræsenteret på
klimaaftale i Paris, så
COP21 i Paris, hvor vi med en delega-
der er incitament for og
tion af frivillige og vores partnere i syd,
i sidste udspil til forhandlingsteksten,
et værktøj til at tillægge skoven mere
vil kæmpe for at klimaforhandlerne
inden oktober måneds forhandlinger
værdi stående end fældet.
byder skovene indenfor og giver dem
i Bonn. Denne tekst var ret kort, og
REDD+ som mekanisme er sådan
en fyldestgørende plads i den endelige
mange udviklingslande insisterede på,
set forhandlet på plads, og vi vil se
klimaaftale.
at den ikke afspejlede deres interesser,
REDD+ projekter som en del af løs-
og derfor ikke kunne danne baggrund
ningen på klimaforandringerne. Men
for forhandlinger med dem. Som
på trods af dette er det ikke sikkert, at
respons blev der åbnet op for indsæt-
REDD+ kommer med i den endelige
gb@verdensskove.org hl@verdensskove.org johrug.skov@gmail.com
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 5
Fra regnskoven til Paris med håndholdt kamera Af Cesilla Sofie Pedersen,
iPad eller en mobiltelefon, inkluderes så
studentermedhjælper i Verdens Skove
mange som muligt i processen.
Fra regnskoven ind på forhandlingsbordet
Verdens Skoves praktikant Felipe Roa tog
Ikke desto mindre kan deltagende video
På Verdens Skoves klimaprojekter er for-
i oktober på en fem ugers rejse til Panama
også kaste stærke videoprodukter af sig,
beredelserne til årets klimatopmøde COP
og Bolivia for at bistå de unge i processen
som deltagerne kan anvende til fortaler-
21 i Paris på sit højeste. Verdens Skoves
med at lave videoerne sammen med deres
virksomhed.
partnerorganisationer i Nicaragua, Pana-
lokalsamfund. Felipe har stor erfaring med
José Antonio Orellana fra Concepción,
ma og Bolivia har over de sidste to år lavet
deltagende video. Efter et par workshops,
der er frivillig i APCOB, er enig:
analyser i blandt andet oprindelige folks
hvor de unge blev oplært i teknikken,
”Gennem disse videoer får vi, der er ramt
landsbysamfund. Her har de undersøgt
kørte alt på skinner. Felipe forklarer:
af klimaforandringernes konsekvenser,
sæder og skikke, der kunne være relevante
“Deltagende video fremmer både indi-
mulighed for at lade verden høre vores stem-
i kampen for at bremse og tilpasse os til
viduel læring og refleksion, men styrker
mer, og lade dem få øjnene op for den krise,
klimaforandringerne.
også hele lokalsamfundet. At lave fælles
som vi står over for.”
De færdige resultater af disse analyser
videoer kræver et samarbejde, hvori gruppen
Felipe Roa mener, at det budskab, som
skal præsenteres på COP21, hvor ver-
analyserer, debatterer og reflekterer over
man får frem ved brug af deltagende
dens ledere er samlet for forhåbentligt at
deres egen situation og hvordan den kunne
video, rækker langt ud over det lokale
underskrive en global, bindende klimaaf-
ændres. Videoprojektet er derfor mere end
niveau:
tale. Kampen om opmærksomhed bliver
blot slutproduktet.”
”Videoerne kan spredes til forskellige
benhård, så der skal tænkes ud af boksen.
Dette har de unge på projektet også givet
målgrupper rundt om i verden. Efter min
En af måderne, hvorpå man vil bringe
udtryk for. Fabiana Valazco fra Conce-
mening er deltagende video et af de mest
skovens stemme ind i klimaforhandlinger-
pción i Bolivia, der er frivillig i Verdens
effektive redskaber vi har til direkte at
ne, er derfor ved hjælp af en teknik kaldet
Skoves partnerorganisation APCOB,
kommunikere lokale folks bekymringer til et
participatorisk video eller deltagende
fortæller:
internationalt niveau.”
video.
”Projektet giver os mulighed for at være os selv, for at vise, hvad vi ønsker at vise. Det
#regnskov
Mere end bare videoer
er et værktøj, som vi kan bruge til at give
Ligesom hos unge mennesker i Danmark,
Grundlæggende for deltagende video er,
udtryk for vores kultur, vores behov, og hvad
så fylder de sociale medier en hel del i
at deltagerne overtager initiativ og ansvar
vi oplever i vores lokalsamfund - og så er det
hverdagen hos de unge oprindelige folk.
for hele videoprocessen. Ved at bruge sim-
os selv der filmer alt!”
Derfor var det oplagt, at deres budskaber
pelt udstyr, såsom et simpelt kamera, en
6 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
også skulle udbredes gennem netop disse
Lokale i alle alder deltog i videoprojektet i landsbyen Makanaté, Bolivia. Foto: Felipe Roa
Unge oprindelige folk fra Nicaragua, Panama og Bolivia vil bringe deres traditioner, viden og erfaringer fra regnskoven helt ind på forhandlingsbordet til COP21 i Paris. Strategien: Små videoklip, som de selv har optaget og redigeret i samarbejde med deres lokalsamfund og Verdens Skove.
medier. Fabiana Pachury Velasco fra Con-
været med til at skabe et rum, hvor vores
”Overordnet vil vi gerne sætte fokus på,
cepción i Bolivia fortæller:
følgere føler sig som en del af projektet.”
at vi er nødt til at have respekt for Moder
”Vi bruger de sociale medier meget nu, det
Jord. Vores håb er at gøre folk bevidste om,
er et nyttigt og godt værktøj. Her kan vi nå
Et budskab til hele verden
hvad der sker i denne verden. Vi tager os
bredt ud og direkte vise andre mennesker
For de unge oprindelige folk er resulta-
ikke af Moder Jord, sådan som vi burde
rundt om i verden, hvad der sker i vores
terne af deres undersøgelser og de små vi-
pleje og beskytte hende. Denne jord er her
byer, i vores samfund.”
deoklip ikke bare forberedelse til COP21.
ikke kun for os. Den skal også være der for
Felipe Roa, som også har bistået de unge
De er en del af en generel forberedelse til
vores børn, for vores fremtid.”
aktivister på projektet med at lave en
fremtiden. Videoerne er ikke kun rettet
Facebook-side, hvor de kan publicere
mod verdens ledere i Paris, men mod hele
Følg de unge oprindelige folks kamp
forskellige ting vedrørende deres arbejde,
verdens befolkning. Som Silvia Eugenia
for klimaet på siden ’Clima y Juventud’
uddyber:
Flores, der er frivillig på klimaprojektet,
på Facebook.
”I vores projekt har sociale netværk også
udtrykker det:
Reynaldo Barrigón filmer i sin landsby Emberá Puru i Panama. Foto: Felipe Roa
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 7
Verdens Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder I september blev alle medlemslandene af FN efter to års forhandlinger enige om en ny dagsorden for en bæredygtig udvikling af verdenssamfundet frem til 2030. De sytten nye Verdensmål skal erstatte otte tidligere mål for fattigdomsbekæmpelse, som blev vedtaget omkring årtusindskiftet, og som udløber i år. Men i modsætning til 2015 målene, er de nye målsætninger ikke bare globale, men skal i langt højere grad også sikre en bæredygtig forvaltning af klodens ressourcer, beskyttelse af natur og biodiversitet, samt
gige af. Og det er en forståelse, der heldigvis
en effektiv global indsats mod klimafor-
i høj grad præger de nye verdensmål.”
andringerne. Desuden er målsætningerne udvidet til også at gælde faktorer som
Godt nyt for skovene
ulighed, fred, demokratiske processer med
Særligt positiv modtagelse hos Verdens
mere.
Skove får den række af delmål, der skal sikre bevarelsen verdens økosystemer og
Ingen udvikling uden miljø
biodiversitet; ikke mindst den stribe af
Ikke nogen beskeden målsætning for de
delmål, der specifikt vedrører skovene.
næste femten år – men ikke desto mindre
Således lyder det i det dokument, som
et virkelig stort, vigtigt og prisværdigt
landene blev enige om, at man frem til
skridt i den rigtige retning for verdens-
år 2020 vil ”fremme implementeringen af
udsat et helt årti, frem til 2030. Dette
samfundet, mener Verdens Skove.
bæredygtig forvaltning af alle typer skove,
vakte stærk kritik fra en lang række inter-
”De vedtagne nye FN Verdensmål er en be-
stoppe skovrydning, genoprette nedbrudte
nationale miljøorganisationer; og til sidst
mærkelsesværdig ny milepæl for verdenssam-
skove og væsentligt øge skovrejsning og
blev den oprindelige og mere ambitiøse
fundet, der vidner om en fælles erkendelse
genskovning globalt”, og i det hele taget
målsætning om at stoppe skovrydning
af, at vores klode er under stort pres, og at
skride til ”presserende og væsentlig handling
frem til 2020 fastholdt i den endelige
der er behov for en fælles global indsats her
for at mindske nedbrydelsen af naturlige
version.
og nu – i fattige såvel som i rige lande,”
habitater, stoppe tabet af biodiversitet, og
Og det er stærkt nødvendigt, mener Jan
siger sekretariatschef for Verdens Skove,
frem til 2020 beskytte og forhindre udryd-
Ole Haagensen: ”Forskere taler om, at vi
Jan Ole Haagensen.
delsen af truede arter”.
lige nu oplever den sjette store masseudryd-
Han fortsætter: ”Det er især positivt, at
En overgang så det ellers ud til, at målene
delse af arter i jordens historie på grund
målsætningerne er langt mere helhedsori-
for bevarelsen af skovene allerede var
af menneskets påvirkning af naturen.
enterede end de tidligere 2015 mål. Vi kan
blevet udvandet i forhandlingerne. Mens
Regnskovene i særdeleshed forsvinder med
ikke skabe en sikrere og mere bæredygtig
målsætningen i de første udkast var at
stor hastighed, med katastrofale følger for
verden uden fattigdom, uden også at sikre
stoppe afskovning frem til 2020, var
biodiversiteten og millioner af mennesker.
vores natur og klima, som vi alle er afhæn-
denne frist i et af de seneste udkast blevet
Så det er mere end tiltrængt med denne
8 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
lande vil stoppe skovrydning til 2020 I september vedtog FN’s medlemslande sytten nye Verdensmål for en bæredygtig udvikling, og et af dem er at stoppe skovrydning til år 2020. Et banebrydende skridt fremad, mener Verdens Skove – men hvor stor en forskel det gør, kommer til at afhænge af, hvordan målene bliver oversat til konkret handling. Foto: Kate Evans (CIFOR)
fælles anerkendelse af, at det er nu og ikke først om ti år, der skal handles,” understre-
”Det er ganske stort, at så mange lande har skrevet under på en fælles målsætning som denne. Men indtil videre er det hele meget overordnet.”
ger han.
Nu skal der bare handles Det afgørende bliver dog, om og hvordan de nye verdensmål vil blive omsat til handling, mener Jan Ole Haagensen, og påpeger, at de afgørende forhandlinger om netop dette stadig ligger forude. Indenfor det næste år skal verdens lande nemlig forhandle, hvordan målene konkret skal implementeres. Klimatopmødet i Paris bliver den første store test af viljen til at sætte handling og ikke mindst penge bag ordene. ”Det er ganske stort, at så mange lande har skrevet under på en fælles målsætning som denne – særligt op til store internationale politiske begivenheder som klimatopmødet i Paris til december. Men indtil videre er det hele meget overordnet. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se masser af forsøg på at udvande målene i løbet af det næste år, for der er mange store spillere, der har en interesse i at fastholde en status quo. Det derfor afgørende, at der fortsat presses hårdt på for at sikre, at de flotte ord også bliver til konkret handling,” slutter Jan Ole Haagensen. le@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 9
Gribskov på vej tilbage til naturen I driftskoven Gribskov bringer EU’s Natura 2000 program så småt naturen tilbage med genetablerede skovsøer, græssende islandsheste og smukke gamle ege.
10 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
Foto: Rune Engelbreth Larsen
Naturperler:
Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder Kun en god times s-togtur fra København ligger Gribskov. Et yndet udflugtsmål, men med et areal på 5.600 hektar er Gribskov stor nok til at man godt kan blive lidt væk i den, hvis man ønsker det. Gribskov er statsejet og drives som produktionsskov. Med sine krav til fremkommelighed, effektivitet og kontrollerede forhold er tømmerproduktion som udgangspunkt ikke specielt forenelig med vild og rig skovnatur. Siden 1800-tallet har man således drænet skoven og anlagt mørke og ensartede plantager, og det har ikke været til gavn for biodiversiteten.
Naturboost fra EU Men i de sidste par årtier er naturen begyndt at komme tilbage på programmet i naturforvaltningen af Gribskov. Især fra 1992, hvor EU med det såkaldte Habitatdirektiv i højere grad satte biodiversiteten på dagsordenen, begyndte der at ske noget. Under den samlende betegnelse Natura 2000 blev en række naturtyper og arter stillet under særlig beskyttelse, og i alle EU lande blev der udpeget særligt vigtige områder for denne natur – herunder Gribskov.
Vand og vildskab Derfor har vandet og vildskaben nu fået lov til at vende tilbage til flere områder i Gribskov. I løbet af de sidste ti år har Naturstyrelsen lukket dræn og genetableret vådområder og søer, blandt andet i Rødedam og Sandkredsmosen. Derudover har man udlagt over 400 hektar som urørt skov, og tyndet ud i nogle af de mørke skovpartier til fordel for lyse skovenge. Engene holdes åbne ved hjælp af høslæt og en flok islandsheste, der får lov til at gå og græsse i blandt andet Ulvedalene året rundt. Det er ikke bare smukt at se på: “Det har haft en fantastisk effekt på blomsterrigdommen og insektlivet. Alene antallet af plantearter er siden tredoblet,” fortæller idéhistoriker og naturskribent Rune Engelbreth, der blandt andet har forfattet bogen ’Den danske naturs genkomst’ og står bag et forslag om at gøre Gribskov til en del af en rigtig naturnationalpark i international klasse.
Gamle kæmper Træ-elskere kan i flere områder beundre de såkaldte flåde-ege, der blev plantet efter Lord Nelson nappede den danske flåde i starten af 1800-tallet. I dag nærmer de stolte, gamle kæmper sig en alder på 200 år. De findes blandt andet nær området Dronningens Bøge. Netop de gamle ege blev i 2012 genstand for en mindre glædelig sag. Her opdagede Verdens Skove aktivist Søren Wium Andersen, at Naturstyrelsen havde fældet over 250 år gamle ege i Gribskov. Sagen fik Verdens Skove til at rette henvendelse til daværende miljøminister Ida Auken, da den stod i skarp modsætning til Natura 2000 planerne. Skovrider Jens Christensen forklarede da også, at egene var blevet vurderet som yngre end de var: ”I bagklogskabens lys skulle vi nok have ladet dem stå”, som han udtalte. Sagen illustrerer, at kombinationen af skovdrift og naturværdier i Gribskov bestemt ikke er uproblematisk – trods de sidste års forbedrede naturindsats. Men ikke desto mindre er Gribskov med sine naturprojekter bestemt et besøg værd allerede. Som Rune Engelbreth udtrykker det: “Endnu er disse vigtige projekter stadig frimærker i den store skov, men de viser vejen til, hvordan hele Gribskov atter kunne blive vildere natur – og mere artsrig og oplevelsesrig på én gang.” Praktisk: Snup cyklen med i s-toget til Hillerød station og tag herfra simpelthen cyklen eller lokalbanen 940R og 960R, der kører gennem Gribskov. Du kan læse Naturstyrelsens guide til Gribskov på naturstyrelsen.dk. le@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 11
Højt fra træets grønne top:
Her er syv julegaver Julegaveræset står for døren, og vi har prøvet at gøre det nemmere og grønnere med et udvalg af gaveidéer for enhver smag, der spreder juleglæde både hos dine kære og i regnskoven.
Til hyggenarkomanen: Lysestager i bæredygtigt træ
Til den urbane gartner: Gør-det-selv regnskov
Helena Rohner har designet FLOR lysestagerne fra Munio, som garanteret vil falde i god jord hos
Er der en planteelsker på gavelisten? Så er denne gave et sikkert hit. Vi har har ladet os inspirere af urban gardening tendensen og
alle med hang til hygge og smuk boligindretning. Lysestagernes lækre nordiske look har givet dem adskillige ture i fjernsynet, herunder i ”Go’ mor-
tilbyder i år et gør-det-selv-kit til at dyrke sin egen, dekorative mini-regnskov til stuen. Regnskovs-kittet indeholder plantefrø, jord, spirepotter og vejledning. Frøene bliver til smukke, tropiske planter, som for eksempel passionsblomst, og man kan vælge mellem
gen Danmark” på TV2. Lysestagerne produceres i Danmark og fås i tre forskellige størrelser i FSC-certificeret eg og ask. Munio bidrager til genplantning af skove via et Verdens Skove projekt i Honduras for hvert produkt, der bliver solgt.
tre forskellige størrelser. Pris: Fra 250 kr.
Til planeten: Et stykke regnskov Måske har du lyst til at give vores planet sin helt egen julegave i år? Så er der få ting, livet på jorden ønsker sig mere end et stykke bevaret regnskov. Over halvdelen af alle jordens arter lever i regnskoven, men der bliver ryddet tre gange Danmarks areal hvert eneste år. Med et regnskovscertifikat støtter du bevarelsen af et konkret regnskovsområde i Nicaragua, hvor Verdens Skove samarbejder med lokale familier om at sikre skoven. Du kan vælge mellem flere motiver – for eksempel det mægtige kapoktræ tegnet af Emil Landgren. Pris: 214 kr. bevarer 500 kvm regnskov
12 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
Pris: Fra 295 kr.
med ekstra skov Til dovendyret: Et dovendyr Årets sødeste gave er uden tvivl denne Munio halskæde med en hængende dovendyr-perle til dovendyret i dit liv. Perlen er i 100% sterling genbrugssølv og halskæden er fremstillet af økologisk kvalitetslæder. Overskuddet går naturligvis til at bevare de rigtige dovendyrs truede hjem, regnskoven. Pris: 588 kr.
Til ungerne: Regnskovsfilmen Amazonia Til de yngste familiemedlemmer har vi i år en helt særlig perle: Den anmelderroste film Amazonia. Amazonia byder på en junglerejse ud over det sædvanlige og regnskoven har sjældent været smukkere og mere fascinerende end i denne eventyrlige fortælling om den lille abe Saï, der er født i fangenskab, men styrter ned med et fly midt i Amazonas regnskoven. Det bliver starten på et vildt eventyr, og Saï begynder langsomt at forstå, hvad det kræver at overleve i naturen. Pris: 150 kr.
Til dig selv: Dadelkonfekt Du fortjener også en lille gave og lidt selvforkælelse midt i juleræset. Så snup et par af de lækre dadelkonfekt-barer fra Ganefryd med. Du kan vælge mellem konfekt med et strejf af kakao, kaffe, lakrids eller appelsin, og du kan nyde dem med skinnende ren samvittighed: De koster kun 20 kroner, du støtter regnskoven når du køber dem
Til fugleelskeren: Den flotteste ugleplakat
i webshoppen, og dadelkonfekterne er både veganske,
(som du kan læse om på næste side)
økologiske, uden tilsat sukker og glutenfri.
Pris: 200 kr. Pris: 20 kr.
Alle gaver kan bestilles på shop.verdensskove.org SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 13
Hæng otte dværghornugler op på væggen
Ugler i stuen:
Af Nikolai Lang, kommunikationschef
Hvad er det særlige ved de her ugler?
havn har en virkelig god samling af fugle
”Jo, de er netop interessante i forhold til
fra Andesregionen.”
Ugler er knyttet til træer og ligesom Ver-
Verdens Skove. De er et eksempel på en
dens Skove har de ofte en præference for
gruppe nært beslægtede arter, som er nøje
Hvorfor kan du godt lide at lave felthånd-
vild skov med masser af gamle døde træer,
tilpasset meget forskellige skovtyper. Forskel-
bøger om fugle?
som de kan leve i.
len er, om de er knyttet til tør eller fugtig
”Jeg tror virkelig på, at håndbøger er et
Der lever også masser af ugler i de tropi-
skov eller skov i højden eller skov lavere nede.
supervigtigt værktøj i naturformidling. Især
ske regnskove. Derfor skal de heller ikke
Nogle af arterne har levesteder, som kun
i forhold til en internetside, hvor man skal
mangle på Verdens Skoves regnskovscer-
er adskilt af små 50 meters højde, hvor en
opsøge ny information aktivt og målrettet.
tifikater.
anden ugle så overtager nichen. Et eksempel
Med en felthåndbog bliver du distraheret.
Uglerne er malet af en af Danmarks
på, hvor perfekt tilpassede til skovens økosy-
Og det fremmer koncentrationen.”
bedste fugleillustratorer, Carl Christian
stem sådan en fugl kan være.”
Tofte, som har været på tur i Bolivia for
Du kan også få glæde af Carl Christian
at indfange de smukke ugler. Uglerne på
Hvorfor rejste du egentlig til Bolivia for at
Toftes smukke og præcise illustrationer -
plakaten er dværghornugler fra forskellige
tegne ugler?
og samtidigt støtte Verdens Skove. Køb
skovtyper i Bolivia.
”Det kom sig af, at jeg tilfældigvis mødte
plakat eller regnskovscertifikat med Boli-
Vi fangede Carl Christian Tofte til en lille
projektkoordinator for Asociaciación Ar-
vianske dværghornugler på shop.verdens-
snak om hans ugler:
monía, Sebastian Herzog, da jeg arbejdede
skove.org.
på en fieldguide om Brasiliens fugle. Han Hvilke fugle kan du godt lide at male?
var i gang med en bog om Bolivias fugle for
”Fugle, der er for meget ligesom et vej-
Københavns Zoologiske museum. Køben-
skilt er ikke så sjove at tegne. Klyder for eksempel. Det skal være nogle med farver på, som for eksempel kolibrier. Eller nogle med komplicerede mønstre, som natravne og ugler. Eller også skal de være svære at bestemme, som små brune fugle, for eksempel en løvsanger eller trækrybere fra Bolivia.” Hvad er din metode? ”Jeg skal lære fuglene at kende i felten. I felten tegner jeg hurtige stenografiske skitser og noter og tager fotografier af følge og levesteder. Ikke for at tage et godt billede, men for at blive fortrolig med, hvordan de bevæger sig og deres kropsholdning. Endelig bruger jeg fugleskind.”
14 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
nl@verdensskove.org
Verdens Skove har udgivet en ny plakat med otte dværghornugler fra Bolivia tegnet af Carl Christian Tofte. Så kan du både støtte regnskoven og hænge smuk natur op på væggen. SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 15
Frivillige skaber fremtid i skoven
Et stigende antal danskere vælger at hive nogle uger eller måneder ud af kalenderen for at lave frivilligt arbejde i udviklingslande. Gøres det på den rigtige måde, kan frivilligt drevne projekter både styrke lokalsamfund og skabe bæredygtige alternativer til skovrydning. Ved Rio San Juan i Nicaragua ligger et sådant projekt.
Af Louise Maria Skotte Møller,
lige i Río San Juan er derfor at undervise
Styrker lokalsamfundet
rejsekoordinator for Nature Tours
i engelsk i landsbyerne langs floden. At
Ud over engagement og arbejdsindsats, er
tale engelsk gør nemlig lokalbefolkningen
der også dét aspekt, at man som frivillig
I et lille hjørne af det sydøstlige Nicaragua
i stand til at tage imod turister og på den
betaler et mindre beløb for kost og logi
arbejder Verdens Skoves partnerorganisa-
måde supplere deres økonomi med bære-
direkte til den værtsfamilie, man bor hos.
tion Fundación del Río. Organisationen
dygtig turisme.
Og selvom det er et relativt lille beløb,
kæmper blandt andet for at bevare den
Det er dog ikke kun arbejdskraften, som
set med danske briller, kan det gøre en
fantastiske regnskov omkring floden Río
de frivillige lægger i, der gavner lokalom-
stor forskel for den enkelte familie. Især
San Juan, hjem for jaguarer såvel som den
rådet positivt:
for kvinderne i familien, der som regel
truede grønne ara.
“De frivilliges tilstedeværelse og interesse for
ikke arbejder uden for hjemmet, forklarer
En måde at gøre det på, er ved at støtte
området skaber også en øget stolthed blandt
Rechnagel.
lokalbefolkningen i udviklingen af bære-
de lokale over deres skov og deres kultur,
Esperanza Méndez er en af de kvinder.
dygtig turisme, som kan give familierne et
såvel som en miljøbevidstgørelse,” forklarer
Som 65-årig bor hun alene i sit hus i byen
incitament til at bevare og leve bæredyg-
Berit Rechnagel, specialist og rådgiver i
El Castillo i Río San Juan-området med
tigt af skoven. En vigtig opgave for frivil-
bæredygtig turisme i Verdens Skove.
sit sidste hjemmeboende barn. Hendes
16 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
andre børn er flyttet hjemmefra og har
“Som frivillig skal man huske det store
selv stiftet familie. Som mange andre af
perspektiv. Det kan godt være at man ikke
byens ældre kvinder sætter hun stor pris
føler, at man redder verden hvert eneste
på at have frivillige boende, da det netop
minut. Men når man tager ud og f.eks.
skaber arbejde for hende i form af madlavning og rengøring: “De frivillige er en stor hjælp. Deres tilstedeværelse genererer indkomster for familier her i området, der ikke har andre indtægtskilder, og de skaber jobs for os seniorer,”
underviser lokale unge i engelsk, så er det jo Vil du også investere i skovens bevarelse og i de mennesker, der lever i og af den? Tag med Nature Tours til Nicaragua og bliv selv frivillig i Río San Juan. Læs mere om dine muligheder på www.naturetours.dk
en investering i deres fremtid,” siger Berit Rechnagel. “Det sikrer, at lokalbefolkningen selv kan fortsætte med at forbedre deres liv og dermed bevare skoven.”
Skovens stemme i Danmark
fortæller hun. “Samtidig er det virkelig en god oplevelse at have dem hos os. De bliver
hun. “De frivillige får en helt særlig kultu-
For Angie Castro er der i hvert fald ikke
en del af vores familie.”
rel tilknytning til de mennesker, de bor hos
tvivl om, at hendes landsby har nydt godt
og arbejder sammen med. Og det tager de
af de frivillige og deres input: “Med deres
med sig for livet.”
tilstedeværelse, erfaringer og ideer hjælper de
Gensidig kulturudveksling Ikke langt fra Esperanza Méndez bor
os med at forbedre vores samfund og skabe
den jævnaldrende María Virginia Poveda
En investering i fremtiden
et nyt fællesskab.”
sammen med sin mand. Hun beskriver
Angie Castro er 20 år og bor i landsbyen
Og i følge Berit Rechnagel er netop det
relationen, der opstår mellem hende og
Bartola i Río San Juan, hvor hun arbejder
et eksempel på bæredygtig turisme, idet
de frivillige, som har boet hos hende, som
som skolelærer for de mindste klasser.
det skaber uddannelse, stolthed, en bedre
kærlig, respektfuld og familiær:
Hun har både boet og arbejdet sammen
økonomi og dermed også gode argumen-
“Vi kan godt lide at have frivillige boende
med frivillige.
ter for at bevare skoven. Samtidig er det
hos os. Vi udveksler vores kultur, vores skikke
“Det er en uforglemmelig oplevelse at få lov
mindst lige så lærerig en oplevelse for den
og vores mad,” siger hun. “Det er en meget
at dele sit liv med folk, der kommer fra an-
frivillige selv, som kan fortsætte sit arbejde
smuk oplevelse, fordi det tillader mig at lære
dre lande,“ fortælller hun. “Og de bidrager
lang tid efter endt ophold:
af dem, og omvendt.”
til vores samfund, især ved at undervise i
“Man kommer hjem med en øget social,
At mødet mellem frivillige fra Danmark
engelsk. Det betyder, at vi nu kan betjene
politisk og miljømæssig forståelse af og hold-
og det lokalsamfund, de kommer til, kan
kunder, der rejser hertil, og ikke taler vores
ning til verden,” mener Berit Rechnagel.
resultere i stærke bånd, kan Berit Rechna-
sprog.”
“For man kommer så tæt på folk i nød og
gel godt nikke genkendende til:
Kunderne er især de turister, som området
på skoven og mærker behovet for bevarelse.
“Det er nogle stærke relationer, der knyttes,
prøver at tiltrække i forbindelse med sats-
De frivillige kan blive de lokales stemme
og det tror jeg begge parter lærer noget af.
ningen på bæredygtig turisme. Når man
udadtil, og det kan de tage med sig hjem og
Der er flere derude, der stadig er i kontakt
som frivillig underviser børn og voksne
sprede budskabet.”
med folk, der har været hos dem som frivil-
i engelsk, rækker det derfor ud over blot
lige for rigtig mange år siden,” fortæller
gloser og grammatik:
Hvad gør Fundación del Río? • Fundación del Río er en nicaraguansk miljøorganisation, der blev grundlagt i 1990, og som i flere år har modtaget midler fra Verdens Skove. • Organisationen arbejder for at bevare skoven i det sydøstlige Nicaragua omkring floden San Juan og omkring det fredede skovområde Indio Maíz. • Organisationens projekter tager udgangspunkt i
lmsm@verdensskove.org
Hvad skal der til for at blive frivillig i Río San Juan? • Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive frivillig med Nature Tours i Nicaragua • Man skal dog have et rimeligt kendskab til spansk, hvilket man bl.a. kan få ved at starte sin rejse med et sprogskoleophold i Latinamerika. • Man skal desuden være klar på at være proaktiv, selvstændig og glad for at omgås mennesker.
lokalbefolkningen. En vigtig del af det arbejde er at skabe selvtillid og miljøforståelse hos de lokale.
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 17
Af Nikolai Lang, kommunikationschef
Wim Wenders.
mennesker, får en særlig dybde gennem Salgados blik for økonomiske sammen-
Mange vil - måske uden at vide det - før
En naturlig gave
hænge.
have set Sebastião Salgados fotografier.
Salgado er født i Brasilien på en farm
Masserne, der slider og lider, de mange,
Især hans billeder fra Kuwait efter den
i et område, som var centrum for en
der har for lidt; det er dem, Sebastião
første Golfkrig gik verden rundt:
enorm minedrift. Hans fars største am-
Salgado har brugt sin evne til at ”skrive
Brandmænd, som i et sort ildhelvede
bition var at sørge for, at hans seks børn
med lys og skygge” til at skildre. Arbej-
kæmper med oliebrønde, som var blevet
fik en uddannelse. Sebastião Salgado
derne, kvinderne, børnene, de døende
stukket i brand af flygtende irakiske
blev derfor økonom i 60erne. Han flyt-
og de døde er ”Jordens Salt” i filmens
styrker. Billeder, som trods deres emne
tede som nygift til Paris for at arbejde
titel.
er utroligt smukke og viser den verden,
og gav her sin hustru, Lélia Wanick, et
vi lever i, hvor rædsomme katastrofer og
kamera. Et kamera, som det viste sig, at
Lidelse og værdighed
heltemod trives side om side.
han selv havde en naturlig gave for at
Salgados første bog var ”Other Ameri-
Måske er det denne evne til at vise os vo-
bruge.
cas” fra 1986 . Han udgav den sammen
res verden i al dens vælde, som har gjort
Han opgav derfor en lovende karriere
med Lélia Wanick, som han rejste i otte
Salgado til en af det sene tyvende århund-
og tog tilbage til sit hjemland for at lave
år på kryds og tværs af Sydamerika med
redes største foto-dokumentarister.
en fotoreportage, der skulle gøre ham
for at fortælle historierne om de mange
Sebastião Salgados liv og karriere er nu
berømt: Et portræt af de tusindvis af ar-
forskellige folk, der lever i de mest utro-
blevet til en smuk, vellykket og tankevæk-
bejdere, som sled i den åbne mine Serra
lige miljøer i Andesbjergene, i Amazo-
kende portrætfilm af veteraninstruktøren
pelada. Billederne, der viser et mylder af
nas, på stepperne og i slumkvartererne.
18 · SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015
At skrive med lys og skygge Anmeldelse: Alle, der interesserer sig for vores fælles verden, bør se den storslåede portrætfilm ’Salt of the Earth’ om den brasilianske fotograf Sebastião Salgado.
Foto: Sebastião Salgado/Amazonas images
Fra 80erne og frem mod slut 90erne
fortjente at leve,” siger han ligeud.
blev Salgado en kronikør af de store hu-
Et værk af enorme proportioner, som viser os vores verden, som den så ud da
manitære katastrofer og konflikter, som
Reddet af skoven
den blev skabt. Helt særligt for Salgado
har præget vores samtid: Tørke i Sahel,
Filmens dramatiske højdepunkt er et
er billederne i sort/hvid. Men det gør ab-
sult i Etiopien, folkemordet i Rwanda,
pludseligt skift fra døende mennesker til
solut ikke skønheden i skabelsen mindre
krigene på Balkan.
Salgado, der forsøger at tage et portræt af
bevidsthedsudvidende at beskue.
Når man ser hans skildringer af disse
en isbjørn. Fornøjet og fuld af kærlighed
Filmen er lang, men ikke for lang. Udover
katastrofer, er det svært, ikke at blive
til planeten. At vi genfinder ham i den
at Salgado taler direkte til os, er hans far,
dybt berørt. Igen er billederne meget
tilstand skyldes, at han efter sit sam-
ældste søn og Wim Wenders selv også
smukke og viser os lidelsen uden at
menbrud tog hjem til de udpinte jorde
fortællere, og vi kommer derfor helt tæt
udstille ofrene, men i stedet med en
omkring sit barndomshjem. Sammen
på mennesket Salgado. Han er et utroligt
værdighed, der kendetegner Salgados
med sin kone grundlagde han projektet
inspirerende bekendtskab, fordi han viser
menneskesyn.
Instituto Terra, som på 9000 hektar fik to
os, at for at se ”historien bag bjerget”, så
Men kan et menneske være vidne til så
millioner træer til at vokse op og - ifølge
kræver det et stort og åbent hjerte, som
meget lidelse uden at gå i stykker? Seba-
ham selv – fik genskabt regnskoven.
filmen giver os en bid af med hjem.
stião Salgado kunne ikke. Efter at have
Det gav ham troen på livet tilbage og
”Salt of the Earth” kan købes på DVD,
overværet 250.000 hutuers dødsmarch
fotografisk kastede han sig over et nyt
for eksempel på internettet eller i
på flugt fra tutsiernes gengældelse i
projekt: Han brugte de næste 8 år på at
Fona. Dokumentarfilm. 110 minutter.
Congos regnskove, opgiver Salgado
fotografere stort set alle jordens steder
Instruktør: Wim Wenders.
troen på mennesket: ”Jeg mente, at ingen
med ur-natur.
nl@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 4 NOVEMBER 2015 · 19
HVAD VIL DU GIVE VIDERE? “Et samfund er stort, når gamle mænd planter træer, i hvis skygge de ved, de aldrig vil sidde” Græsk ordsprog
Kunne du tænke dig at lade skoven arve efter dig? Verdens Skove indbyder til informationsaften om, hvordan du kan betænke Verdens Skove i dit testamente den 17. februar kl. 17 i Aarhus og 18. februar kl. 17 i København. Mødet afholdes i samarbejde med advokatfirmaet Delacour. Advokat Stefan Von Fintel vil blandt andet fortælle om, hvordan du kan spare arveafgiften i dit testamente. Mødet er gratis og det er muligt at tale med advokaten efterfølgende. Læs mere under www.verdensskove.org-hvad-kan-du-gøre Meld dig til ved at sende en mail til John Glitfeldt på jgl@verdensskove.org