SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
3
.
Å
R
G
A
N
G
·
4
/
2
0 1
Tema: En ny tidsalder? Velkommen til den nye jord Vi lever i menneskets tidsalder – det kræver nye idéer
Masseudryddelse Kan vi stoppe vores egne naturødelæggelser?
Klimakampen fortsætter Hvad sker der efter Parisaftalen – og præsidentvalget?
Mere bæredygtig skov
Grønne julegaver
Ikke al menneskelig aktivitet er dårligt nyt for skovene
Giv bæredygtige julegaver, der støtter regnskoven
6
FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Siri Bang TRYK KLS PurePrint A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ’flyttekort’ HOVEDKONTOR Klostergade 34, 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K
Foto: Wikimedia Commons Den gyldne frø er en af mange arter, der er på kanten til udryddelse på grund af menneskelig aktivitet. Læs mere på side 12.
Klimakampen fortsætter .................................................................. 4
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
Mere skov forvaltes bæredygtigt ...................................................... 6
BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32
Naturens sjætte store krise .............................................................. 12
Velkommen til den nye jord ............................................................. 8 Naturperle: Vorsø de ”skadelige” dyrs ø ........................................... 14 Julegaver der redder skov ................................................................. 18
OPLAG 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov & Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
www.statsministeren.net
Den afgørende generation Af Anders Morten Christoffersen, formand
klimaforandringer udgør en enorm trussel
udviklinger i Danmark og i udlandet føle,
i Verdens Skove
ikke blot for mange økosystemer, men
at det giver anledning til pessimisme. Men
også for de milliarder af mennesker, der
løfter man blikket lidt, er der også masser
”Vi er den første generation, der kan mærke
lever i særligt klimaudsatte områder – og
af grund til håb for menneskets forvalt-
klimaforandringerne, og vi er den sidste,
indirekte for alle andre, i form af øgede
ning af planeten. Sidste år blev verdens
der kan gøre noget ved dem,” har blandt
ressourcekonflikter, flygtningestrømme og
ledere eksempelvis enige om både 17 nye,
andet Barack Obama sagt.
ustabilitet. Skovene er særligt tæt for-
ambitiøse Verdensmål for bæredygtig
bundne med begge disse menneskeskabte
udvikling, og det lykkedes endelig at få
På mange måder lever vi i en ny tidsalder
kriser, da de både danner levested for
vedtaget en ny global klimaaftale i Paris,
– et historisk vindue, hvor vi mennesker,
en stor del af Jordens arter, og desuden
der netop er trådt i kraft. Selvom klima-
der er i live i dag, har fået en afgørende
er vigtige for klimaet, da de optager og
aftalen kunne have været endnu mere
rolle i en række problemstillinger af svim-
binder CO2, holder på vandreserver med
ambitiøs og inkluderende, rykker det ikke
lende dimensioner. Menneskelig aktivitet
mere. Netop i regnskovene ser vi, hvor-
ved at disse aftaler har skabt et globalt
er ikke bare ved at forandre Jordens klima,
dan vi mennesker hvert år rydder store
momentum for internationalt samarbejde
men har også transformeret mellem en
områder til andre formål. Men i dag er vi
– med eller uden USA. Det stod klart
tredjedel og halvdelen af planetens over-
som art ikke bare blevet magtfulde nok
på det nyligt overståede klimatopmøde i
flade. Jordens befolkning er fordoblet over
til at påvirke vores planet og de arter, vi
Marrakesh, hvor Verdens Skove igen i år
de sidste 40 år og vil muligvis blive fordoblet
deler det med. I dag ved vi, at vi gør det.
havde sendt et stærkt hold afsted. Ser man
igen over de næste 40 år. Det betyder en
Forskerne har efterhånden en omfattende
på skovene, er flere skove end nogensinde
stadigt voksende omlægning af natur til infra-
forståelse af, hvordan vi påvirker planeten.
før kommet under bæredygtig forvaltning,
struktur, landbrug og anden produktion.
De ved, at der er begrænset tid til at holde
hvor plante- og dyrelivet sikres samtidigt
Primært af denne grund er biodiversiteten
vores påvirkning af biosfæren og klimaet
med nye livsgrundlag for lokale skovejere.
mange steder i stor tilbagegang. Arter for-
på et niveau, der kan håndteres. Og dette
Disse og flere andre udviklinger kan du læse
svinder med så stor fart, at nogle eksperter
medfører et historisk ansvar. Som Wins-
mere om dette Skov & Folk, hvor vi gerne
kalder det for den sjette masseudryddelse i
ton Churchill udtrykte det: ”The price of
vil stille skarpt på nogle af de måder, vi – på
klodens historie, på linje med eksempelvis
greatness is responsibility.” Vi sidder nu på
godt og ondt – lever i menneskets tidsalder.
følgerne af det meteornedslag, vi mener
godt og ondt ved styrepinden. Mange vil
gjorde en ende på dinosaurerne. Globale
måske særligt i lyset af de seneste politiske
andersmorten@gmail.com
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 3
Klimakampen fortsætter Klimaforandringerne er blevet kaldt vor tids største udfordring. De er skabt af os – og de kan og skal bremses af os. I november trådte den store internationale klimaaftale i kraft, som blev vedtaget i Paris sidste år, og som nu skal implementeres. Samtidigt har det amerikanske præsidentvalg skabt stor usikkerhed om den internationale klimapolitiks fremtid. Så hvad sker der nu? Her en opdatering fra et nyt og afgørende afsnit i den internationale klimakamp.
ling er blevet big business på verdensplan,
stoflagring i skove og landområder, opnås
så selvom USA vil stoppe op, så står mange
der en omkostningseffektiv klimaindsats.
Efter to ugers klimakonference i Mar-
i kø for at få del af den grønne omstillings-
Indsatser på skov er dog forbundet med
rakesh, Marokko, er forhandlingerne nu
kage,” siger hun.
måleusikkerhed og er kun permanente, så
Af Jonas Schmidt Hansen
slut. FN’s klimakonference COP22 fulgte
længe skoven står.
op på Parisaftalen, der blev indgået sidste
Hun henviser desuden til, at USA reelt
år og som trådte i kraft den 4. november.
tidligst kan trække sig ud af klimaaftalen
”Det er vigtigt, at den reduktion i CO2-
Verdens lande tog på mødet konstruktivt
om tre år. Samtidigt lægges der et stort
udslippet, der sker igennem skovbevarelse,
fat i opfølgningen på Parisaftalen. Dermed
pres på USA, både udefra, men også fra
ikke kan handles som eksempelvis CO2-kvo-
blev der sendt et vigtigt signal om, at verden
den nuværende amerikanske regering selv.
ter, så de giver ret til fortsatte udledninger
stadig står ved aftalen på trods af, at USA
“Der kan indføres vise såkaldte checks and
fra brug af fossile brændsler,” siger Jakob
står til at få en præsident, der har truet med
balances, der gør, at det ikke bliver så let at
Kronik. ”Vi er nødt til både at reducere
at trække USA ud af klimaaftalen.
rive det hele ned igen,” forklarer Gry Bos-
vores samlede udledninger og gøre en ind-
sen. USA kan dog eksempelvis undlade at
sats for at holde skovene stående og økosy-
”Verdens lande har sendt et signal om, at
implementere de CO2-nedskæringer, der
stemer intakte. Der findes 300 millioner
man arbejder på at løse klimaproblemerne,
er blevet lovet. Hvis USA’s næste regering
oprindelige folk på globalt plan, og langt de
uanset hvem der er ved magten i det Hvide
begynder at modarbejde klimaaftalen og
fleste af dem lever i harmoni med skovene.
Hus. Det er selvfølgelig nødvendigt, hvis vi
klimaindsatsen, er der desuden meget,
At styrke deres rettigheder er den bedste
skal undgå, at Jorden overophedes yderligere
der tyder på, at civilsamfundet vil arbejde
måde bevare skoven på,” forklarer han.
på grund af menneskelig karbonudledning.
endnu stærkere for klimahandling, mener
De næste par år er afgørende for, at vi kan
Gry Bossen.
nå de mål, der blev sat i Paris,” udtaler
Danmark og EU bør vågne op Danmark spillede ikke nogen særligt syn-
Jakob Kronik, international chef i Verdens
“På COP22 i Marrakesh var der en klar
lig rolle på årets klimatopmøde. Den dan-
Skove. Gry Bossen har også deltaget i
stemning i civilsamfundsgrupperne af, at
ske minister tog hjem efter kun halvanden
COP22 for Verdens Skove og er netop
selvom eller ligefrem fordi Donald Trump
dag på konferencen for at følge de danske
vendt hjem fra Marrakesh. Hun er enig i,
kommer til magten, så giver man den en
PSO-forhandlinger, og hans tale på konfe-
at en kommende præsident Trump næppe
ekstra skalle og kæmper indædt for at få
rencen var uden strategisk indhold, mener
alene vil kunne stoppe det internationale
klimaaftalen til at lykkes,” fortæller hun.
Jakob Kronik.
klimamomentum, der er opstået.
Skovbevarelse er vigtigt, men må ikke
”Danmark bør spille en langt mere aktiv
”Selvom USA har stor international indfly-
erstatte andre tiltag.
og fremsynet rolle på klimaområdet, og
delse, så er det alligevel stort set umuligt at
bør samtidigt gøre sit til, at de øvrige EU lande opper sig på området. For lige nu er
nu konkurrerer Indien og Kina om at være
Skovbevarelse er en vigtig del af Parisaftalen.
størst på grøn energi. Og den grønne omstil-
Ved at stoppe skovrydning og øge kul-
kan regne med USA på klimaområdet.
ignorere fordelene ved grøn omstilling. Lige
4 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
der desværre meget, der tyder på, at vi ikke
FOTO: Shutterstock
Da EU både har en hvis politisk tyngde og samtidigt er blandt de største udledere, bør unionen påtage sig en førende rolle,” opfordrer han.
Mere fokus på oprindelige folk Der var over 200 oprindelige folk til stede på klimatopmødet, og mange af dem bliver direkte berørt af klimaforandringerne. Samtidigt bor flere af de oprindelige folk, Verdens Skove arbejder med, i de tropiske skove, der er med til at stabilisere klimaet. Derfor er det vigtigt, at deres rettigheder til deres territorier sikres, da disse folk ofte er de bedste til at forvalte deres områder bæredygtigt. Det er de ikke mindst, da de ofte tænker i generationer frem for en hurtig profit. ”Klimaplanerne skal inddrage de oprindelige folk, både så man overholder deres rettigheder og fordi de er med til at løse problemerne gennem deres tilgang til naturen. Derfor bør Danmark og FN sørge for, at man ikke overtræder deres rettigheder og glemmer dem,” siger Jakob Kronik. På COP22 blev det blandt andet besluttet, at regelsættet for Parisaftalen skal være forhandlet færdigt i 2018.
jsh@verdensskove.org
Skove optager store mængder CO2 og er derfor afgørende for den fortsatte klimakamp.
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 5
Mere skov forvaltes bæredygtigt Skovene er stadig under massivt pres fra skovrydning, men ikke al menneskelig aktivitet er dårligt nyt for skovene. En stor FN rapport viser, at mere skov end nogensinde før er kommet under bæredygtig skovforvaltning. Og det kan faktisk gøre en stor forskel.
beplantninger og urørte skove over en
gige af skoven og dens ressourcer, nedbør
kam. For kvaliteten af skoven medregnes
og klimastabiliserende effekt, både lokalt
Verdens befolkning bliver ved med at
ikke. For eksempel ses palmeolieplantager
og globalt. Derfor har mange menne-
vokse, og skovene bliver ryddet, ikke
og plantede nåleskove, hvor træerne står
sker langvarig glæde af, at skovene bliver
mindst for at gøre plads til mere landbrug
i snorlige rækker, som skovdække på lige
stående og ikke bliver fældet for en hurtig
og ressourcer. Men i dag foregår afskov-
fod med tæt, tropisk regnskov. Plantage-
profit. En vigtig del af bæredygtighed i
ningen kun halvt så hurtigt som for 25 år
skove og palmeolieplantager lagrer også
skovene er også, at der hele tiden kom-
sider. Det sker især fordi meget mere skov
CO2, men slet ikke i samme målestok som
mer bedre måder at måle og kontrollere
er kommet under bæredygtig skovforvalt-
naturlige tropiske skove. Desuden er plan-
afskovningen, så man ved hvor og hvor
ning og mere skov er blevet fredet. Det er
tager ofte sprøjtet til med pesticider, der
meget skoven ryddes, så man kan gøre en
konklusionen i rapporten ”Global Forest
ødelægger levegrundlaget for mange dyr.
indsats de rigtige steder. Satellitmålinger
Resources Assessment 2015”, udarbejdet af
Man kan faktisk hjælpe skoven med en
kan for eksempel vise, hvor der foregår
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation,
motorsav. Det lyder måske underligt, men
ulovlig skovhugst. En anden grund til, at
FAO. Dog er der ikke bred enighed om,
flere steder er bæredygtig skovbrug og
der er kommet mere bæredygtig skovfor-
hvordan skov egentlig bør defineres, og
skovforvaltning med til at bevare sko-
valtning er ifølge André Mildam, at man
derfor er der også uenighed om, hvorvidt
vene. Ikke mindst, hvis skovforvaltningen
flere steder har adresseret dem, der har
skovene ryddes langsommere. Samtidigt
bruges i bufferzoner omkring de fredede,
været med til at ødelægge skovene.
påpeger rapporten, at det stadig går hårdt
urørte områder. Her handler det om at
ud over de tropiske skove, der er de mest
skabe en balance mellem menneskers so-
”Det er ikke kun vigtigt at samarbejde
biologisk mangfoldige, og flere lande ser
ciale og økonomiske behov og skoven og
med dem, der beskytter skoven. Man kan gå
gennem fingrene med eller ligefrem tilskyn-
arternes levegrundlag. Det betyder også,
ind og se på, hvem der ødelægger skoven og
der skovrydning for kortsigtet profit. Det er
at man i visse områder godt kan fælde træer,
hvorfor. Man kan nogle gange nå langt ved
dog meget positivt, at mere og mere skov
men ikke flere end skoven kan regenerere.
at være pragmatisk og samarbejde med dem
forvaltes bæredygtigt, fortæller André Mil-
Ifølge André Mildam er det afgørende, at
om at gøre tingene mere bæredygtigt, frem
dam, landekoordinator for Verdens Skove.
man forankrer den bæredygtige skovforvalt-
for kun at kritisere dem,” oplyser han.
Af Jonas Schmidt Hansen
ning lokalt. Et positivt fremskridt er, at flere og flere
”Selvom vi har skåret dybt i den gren, vi selv sidder på, så er det mange steder lykke-
”Det er især et vigtigt redskab i områder,
træproducenter bliver FSC-certificerede.
des at komme igennem med budskabet om,
hvor fattige mennesker kan få en indkomst
Det vil sige, at producenterne af skov-
at man godt kan forvalte skovene bæredyg-
fra bæredygtig skovbrug i stedet for at rydde
produkterne er godkendte og arbejder
tigt. Der er kommet en øget bevidsthed om,
skoven til andre formål. Samtidigt er det
med bæredygtige metoder der sikrer
at der skal gøres noget. Samtidig er det gået
med til at sikre, at de mennesker, der lever
skovene langsigtet. Der er kommet større
op for mange, at de kan leve af og tjene
i og af skoven, er med til at bevare den og
efterspørgsel på bæredygtigt træ både fra
penge på bæredygtig skovforvaltning,”
beskytte den mod andre indtrængende,”
myndigheder og forbrugere, og det giver
siger han.
forklarer han.
en økonomisk grund til at blive certifice-
Regnskovene og de omkringliggende om-
ret og bevare skovene langsigtet.
Dog mener han, at det er et problem,
råder er hjem for millioner af mennesker,
at FAOs rapport skærer menneskeskabte
der for de flestes vedkommende er afhæn-
6 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
jsh@verdensskove.org
FOTO: Mike Kollöfel
Hvad er bæredygtig skovforvaltning? Verdens Skove mener, at certificeringsordningen FSC har det bedste bud på, hvordan skove kan bruges på en bæredygtig måde. I FSC-skove gælder disse miljøkrav: Ved FSC-certificeret skovbrug, vælges træerne nøje, så der aldrig høstes mere, end skoven kan regenerere.
• Der fældes ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere. • Truede arter og udsatte områder beskyttes mod fældning. • Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes – eller fjernes når de er døde. Dette skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv. • Desuden tages der i produktionen hensyn til arbejdernes vilkår og oprindelige folks rettigheder. • FSC-skovdrift foregår på markedsvilkår og er afhængigt af efterspørgsel, så skovforvalterne har et incitament til at drive skovene bæredygtigt.
Velkommen til den nye Jord Nogle geologer mener, at vi er i trådt ind i en ny geologisk periode: Menneskets tidsalder. Hvad betyder det for vores opfattelse af naturen og af os selv? De spørgsmål kan naturvidenskaben ikke give svar på, og derfor har en gruppe yngre intellektuelle startet tidsskriftet Ny Jord, der kobler naturhistorie med kulturhistorie for at give os nye idéer til at begribe den nye Jord. Af Nikolai Lang, kommunikationschef
om den antropocæne epoke går som en step-
Vi spørger Jeppe Carstensen, om det
i Verdens Skove.
pebrand gennem en hel vifte af akademiske,
overhovedet giver mening at bruge begre-
politiske og kunstneriske miljøer.”
ber som vild natur, oprindelig natur eller
Nobelpristageren i kemi Paul Crutzen har
ur-natur, når al natur i dag er påvirket af
foreslået, at vi er gået ind i den antropo-
Jeppe Carstensen er selv human-økolog
cæne epoke: Den geologiske periode, som
og litteraturhistoriker. En humanøkolog
vi lever i, som er formet af os mennesk er
forsker i samspillet mellem mennesker og
”På sin vis nej. Det er i hvert fald det,
gennem klimaforandringer, forurening og
dets miljø og i opslagsværker kædes feltet
mange internationale forskere siger, når de
rovdrift på andre arter og ressourcer.
sammen med miljøsociologi, antropologi
taler om klimaforandringernes indflydelse
Ordet antropocæn har græske rødder:
og økologi. Jeppe Carstensen er omkring
på vores omgivelser. Studier viser jo, at vi
anthropo-(græsk: ἄνθρωπος)betyder
de tredive og venter tvillingepiger. Ud
kan finde spor af menneskeskabte klimafor-
’menneskelig’ og -cæn betyder ’ny’.
over at være med til at drive Ny Jord ar-
andringer alle steder på Jorden,” fortæller
Selvom det endnu ikke er formelt ac-
bejder Jappe Carstensen også som journa-
Jeppe Carstensen.
cepteret af den geologiske forskning, så
list. Han taler hurtigt men eftertænksomt,
er der meget, der tyder på at det snart
da han forklarer visionen for Ny Jord:
vil stå i lærebøger, at vi i dag lever i den
mennesket?
Han forstår særligt ikke den fundamentalistiske dyrkelse af begrebet urskov. Her
antropocæne epoke og ikke længere i den
”Ny Jord er et tidsskrift, der gerne vil be-
henviser han især til Phillippe Descolas
holocæne, som startede ved sidste istids
skæftige sig med naturen på tværs af kunst-
”Hinsides natur og kultur,” som i hans
afslutning. Den menneskeskabte natur
neriske, videnskabelige og forskellige andre
øjne er et helt afgørende værk. Jeppe
rejser spørgsmål, som tiltrækker mange
intellektuelle discipliner. Vi kunne se, at der
Carstensen mener, at Descola her påviser,
andre end naturvidenskabelige forskere.
manglede en publikation, som arbejdede
at den dualistiske skelnen mellem natur
En dansk gruppe bestående idéhistori-
særskilt med dette vidensfelt, der bliver mere
og kultur er en idéhistorisk anomali. En
kere, litterater, humanøkologer og andre
og mere aktuelt. Ny Jord kobler naturhisto-
særskilt vestlig opfindelse med rødder i
ikke-biologer har startet tidsskiftet Ny
rien med kulturhistorien på måder, der skal
europæisk og kristen idéhistorie. Men som
Jord. Biologer lader dog til at være meget
virke tankevækkende og inspirerende.”
forvaltningsmåde giver urørt skovnatur
velkomne som bidragydere.
ikke desto mindre god mening, mener At læse Ny Jord er ligesom at gå opda-
Jeppe Carstensen:
Skov & Folk inviterede medredaktør
gelse i et rodet og hyggeligt bibliotek.
Jeppe Carstensen forbi Verdens Skove
Idéhistoriske analyser af Darwin blander
”Jeg kan godt se værdien i at have en friere
sekretariatet til en kop kaffe og en samtale
sig med tegninger af Carl Christian Tofte,
forvaltning af vores omgivelser, hvor vi for
om tankerne bag Ny Jord.
en tekst om skabelsen af Frans af Assisi
eksempel lader plantageskove eller mere eller
Jeppe Carstensen forklarer:
og en tekst af den radikale antropolog
mindre selvsåede skove stå urørt for at skabe
Phillippe Descolas, der spørger ”Hvem
plads til særlige former for liv. Og jeg kan
”Den antropocæne epoke er ikke bare en
ejer naturen?”. Tidsskriftet indeholder
sagtens forstå det forvaltningspolitiske nød-
geologisk hypotese, men også et politisk og
også bidrag fra i naturkredse kendte navne
vendighed i at bruge fortællingen om vild
moralsk begreb, der vender op og ned på Vest-
som Rasmus Ejrnæs, Jesper Hoffmeyer og
natur til at kæmpe for en række livsformers
ens dominerende natursyn. Værdidebatten
Morten DD Hansen.
overlevelse og trivsel,” anerkender han.
8 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
For Carstensen er det vigtigt, at vi er i stand til at snakke om livsformers udvikling over tid og forskellige grader af oprindelighed. Vi skifter emne og taler om de generationer, der er i live lige nu og som fra et biodiversitetssynspunkt kan ses som de måske vigtigste generationer nogensinde, fordi det er os, der skal stoppe klimaforandringerne og forhindre den sjette masseuddøen af arter. Hvordan vil forestillingen om en antropocæn tidsalder påvirke de unge generationers natursyn? ”Jeg tror helt sikkert, at nye generationer af unge vil vokse op med et mere nuanceret natursyn, som antropocæn-tænkningen kan være med til at bidrage til,” svarer Carstensen. Her er det for Carstensen især vigtigt at det få det historiske perspektiv med – noget, han håber at kunne bidrage til med Ny Jord: ”Noget der er vigtigt for os som tidsskrift, er ikke at forstå samtiden som et øjebliksbillede af i dag, men at trække tråde bagud til nogle af de aktuelle begivenheders og diskussioners oprindelse. Nogle af de overvejelser, som vi gør os i dag, har en interessant historie, som ofte kan vende op og ned på vores forståelse af naturen i dag.” Ny Jord kan bestilles på nettet eller erhverves i bl.a. Politikens Boghal. Alexander Tovborg, Sacra Conversazione (By the Tree of Knowledge) (2012). Akryl og håndlavet papir på lærred. Den unge danske billedkunstner Alexander Tovborg indgår som bidrag til første nummer af Ny Jord.
nl@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 9
Naturens sjette store krise:
Homo sapiens Anmeldelse: En af verdens førende videnskabsjournalister, Elizabeth Kolberts, har skrevet en prisvindende bog, der mere spændende end nogen thriller rapporterer om den menneskelige tidsalders konsekvenser for biodiversiteten på Jorden. Det er både en historie om menneskets succes som art og om evolutionen fortalt gennem masseudryddelse: Det pludselige og massive tab af arter, som har ramt planeten fem gange før med 100-200 millioner års mellemrum. Af Nikolai Lang, kommunikationschef
Som navnet antyder, er den gyldne frø
højere. Hvad sker der? Den amerikanske
i Verdens Skove
meget gul, sort plettet og ekstremt giftig,
videnskabsjournalist Elizabeth Kolbert
hvilket har sørget for, at den har haft fred
sætter sig for at opklare mysteriet i sin
Frøer, tudser, salamandere og det, der
til at lægge sin æg så lystigt, at floderne
afsindigt interessante og meget velskrevne
ligner, har været på Jorden i 250 millio-
ved dens levested blev kaldt ”De Tusinde
bog ”The Sixth Extinction: An Unnatural
ner år - meget længere end vi pattedyr,
Frøers Strøm”. Men så i starten af det
History”, som vandt den store amerikan-
længere end fuglene, ja længere end selv
21. århundrede begyndte den gyldne frø
ske Pulitzerpris for bedste dokumentariske
dinosaurerne, som først begyndte deres
at dø i hobetal. Forskere fandt dem lig-
bog. Hun starter sin opklaring ved at give
epoke kort efter paddernes opståen - for
gende med bugen i vejret i skovbunden.
os en guidet tur gennem historien om
så at uddø for 65 millioner år siden.
Efterhånden var det slet ikke nogen spor
masseudryddelse som videnskabelig ide.
Padderne udviklede sig på et tidspunkt,
af dem. En akut redningsaktion blev sat i
hvor al landmassen på Jorden var samlet
værk, og i dag overlever arten kun takket
En radikal teori
i superkontinentet Pangæa. Efterhånden
været et redningscenter for frøer i Panama
I dag er ideen om masseudryddelse en
som kontinenterne fordelte sig, tilpassede
og i zoologiske haver.
af de første videnskabelige idéer, et barn
padderne sig betingelserne på de nye kon-
stifter bekendtskab med. Mange småbørn
tinenter. Derfor opstod der mindst 7000
Hvorfor begyndte den gyldne frø pludse-
vil oven i købet kunne nævne mange af
kendte arter af padder, og af dem lever
lig at uddø? Arter uddør sjældent set fra et
de uddøde arter: Tyrannosaurus rex og
langt de fleste frøer i dag i de tropiske
menneskeperspektiv. Ligesom ingeniører
så videre. Men for de gamle naturfilosof-
regnskove. Blandt andet i Panama, hvor
taler om baggrundsstøj, arbejder biologer
fer var det slet ikke så indlysende, at arter
den gyldne frø indtil for nyligt har lagt
med ’baggrundsudryddelse’. Her viser
kunne uddø. Det var først kort efter år
sine æg i floderne i tågeskoven på vulka-
beregninger, at én paddeart burde uddø
1800 at den franske naturhistoriker Ge-
nen El Valles skrænter - ikke langt fra hvor
en gang hvert årtusinde. Men nu er raten
orges Cuvier kom på den ide, at knogler,
Verdens Skove arbejder.
pludselig så meget som 45.000 gange
der lignede - men som ikke var fra - den nulevende elefant, måtte stamme fra et nu uddødt dyr: Mammutten. Opdagelsen gjorde Georges Cuvier til en sensation i sin samtid. I dag er han mindre kendt end især Darwin, hvilket primært skyldtes, at han tog grundlæggende fejl i sine øvrige teorier. Darwin selv fik ideen om sammenhængen mellem evolutionen og den bedst egnedes overlevelse. Men heller ikke han opdagede idéen om masseudryddelse, fordi han i tråd med sin tids forestillinger om geologi mente, at forandring kun kunne ske meget langsomt.
10 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
FOTOS: Wikimedia
Det var først i 1970erne at et helt nyt syn på masseudryddelse brød igennem. Det startede med at geologen Walter Alvarez undrede sig. I sine undersøgelser af sekvenser af fossiler fra de små havdyr foraminifera noterede han sig, at lagene af fossiler blev afbrudt så hurtigt i de limsten, han undersøgte, at de ikke kunne være uddøde gradvist. Noget andet måtte være sket. Ved at analysere jordprøver fra hele kloden, fandt Alvarez ud af, at de lag, hvor foraminifera pludselig forsvandt, var fyldt med enorme mængder af stoffet iridium, der findes i meteorer. Alvarez fremsatte derfor en radikal teori, som i dag er bredt accepteret: Dinosaurerne uddøde ganske pludseligt, som følge et stort meteornedslag. Den ide gav en helt ny opfattelse af masseudryddelse. Arter forsvinder ikke gradvist og langsomt, men hurtigt og pludseligt. For en halv milliard år siden indtræffer ”den kambriske revolution”, hvor grundtyperne af de fleste arter opstår på bare 10 millioner år. For så at blive udsat for den første masseudryddelse ikke mange millioner år efter. Siden har biosfæren været udsat for fire tilfælde af masseudryddelse med 100-200 millioners års mellemrum, hvor livet på Jorden har oplevet et pludseligt, massivt tab af arter. Fossiler giver os viden om tidligere masseudryddelser. Som disse crinoider – havdyr, der oplevede en stor vækst efter en af de tidligere masseudryddelser for 359 millioner år siden.
Skyldtes alle disse tilfælde så meteornedslag? Nej - for eksempel skyldtes en af dem sandsynligvis, at verden frøs til i gletsjerdannelse som følge af klimaforandrin-
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 11
Gejrfuglen var engang almindelig i hele Nordatlanten, men er i dag uddød på grund menneskers heftige jagt på den i de sidste århundreder.
Eksemplarer af den afrikanske sporefrø blev længe sendt kloden rundt og brugt til graviditetstests. Det medførte, at den gyldne frø (billedet til højre) blev drevet til udryddelsens rand, da en farlig svamp blev spredt via sporefrøen til nye økosystemer.
ger. 250 millioner år senere var årsagen
og som primært er formet af os mennesker
fuglesamler - slog det sidste gejrfuglepar
sandsynligvis opvarmning af atmosfæren,
gennem klimaforandringer, forurening
ihjel i 1844.
fordi der blev lukket store mængder kul-
og rovdrift på andre arter og ressourcer.
stof ud af endnu ukendte grunde.
Hun starter med et grumt eksempel på
Fra fortiden rejser vi til nutiden i anden
hvordan mennesket har udryddet en art
halvdel af bogen, hvor Kolbert tager os
Menneskets tidsalder
i begyndelsen af industrialiseringen: Den
med ud til de nutidige frontlinjer, som
På dette skarpt optegnede bagtæppe af
uddøde gejrfugl, som indtil midten af det
forskerne undersøger i den globale biodi-
spasmer i livets historie byder Elizabeth
nittende århundrede var almindelig i hele
versitetskrise, vi står midt i. Hun er med
Kolbert os velkommen til den antropocæ-
Nordatlanten. Den vejede hele 5 kilo, blev
til at måle, hvordan oceanernes PH-værdi
ne epoke og den sjette masseudryddelse:
cirka 70 cm høj og kunne ikke flyve, da
stiger som følge af afbrændingen af fos-
Den geologiske periode, som vi lever i nu,
den ikke havde naturlige fjender på sine
sile brændsler og studerer sammen med
små øer og klippeskær i Atlanten.
forskerne forsuringens konsekvenser for
Den fede fugl var derfor helt uforbe-
den marine biodiversitet - fra plankton
redt, da sømænd under koloniseringerne
til den truede klovnefisk. Hun er med
begyndte at fange gejrfuglene, æde dem
ude og dykke og se på de afblegede og
og deres æg, flå dem for fjer og bruge
døende koralrev, der i levende tilstand kan
dem som brændsel, indtil de var for-
beskrives som ”havets regnskove”, fordi
svundet alle steder undtagen på den lille
korallerne er værter for et mylder af livs-
utilgængelige klippeø Geirfuglasker ved
former. Men de risikerer at være helt væk
Island. Desværre blev øen ramt af aske fra
allerede i år 2050. Derefter rejser vi ind
et vulkanudbrud og kolonien gik under.
skoven. I Manu nationalparken i Ecuador
De absolut sidste eksemplarer af arten
vokser regnskoven fra floden Altre Madre
fik reddet sig over på øen Eldey. Men da
de Dios op af en udslukt vulkan og bliver
de sidste cirka 50 par blev opdaget her,
efterhånden til tågeskov, som slynger sig
startede et absurd europæisk kapløb om
rundt om Andesbjergene.
at få fat i de sidste udstoppede gejrfugle,
Her møder Kolbert skovøkologen Milas
og tre islandske fiskere - hyret af en dansk
Silaman. Han har påvist, at mange arter
12 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
flytter op af bjerget efterhånden som
Det går ud over mange arter og efterlader kun
ge, så har vi mennesker et ”vanvidsgen”.
klimaet bliver varmere. Træer i regnsko-
få - som for eksempel rotter - som vindere.
Det mener Pääbo har gjort os i stand til
ven er hjem for et astronomisk antal arter,
meget tidligt i meget små både at sejle
og selvom mange måske vil tilpasse sig de
Den gyldne frø, vi tidligere stiftede
ud hvor vi ikke kunne se land, hvilket har
ændrede temperaturforhold, så vil mange
bekendtskab med, uddør sandsynligvis
kostet tusindvis af menneskeliv, indtil man
også uddø efterhånden som deres værter
på grund af en anden frø: Den afrikanske
fx stødte på Påskeøerne. Et ”rent vanvid”,
flytter sig op af bjerget. Kolbert besøger
sporefrø xenopus laevis. Sprøjter man urin
som vi ikke deler med andre dyr, og som
områder i Brasilien, hvor skovene for-
fra en gravid kvinde ind i dens lår, lægger
både gør os i stand til at gøre vidunder-
svinder som habitater for liv og bliver til
den æg kort tid efter. Derfor blev den
lige ting, såsom at opbygge samfund
isolerede øer, hvor biodiversiteten falder
fra 1930´erne og helt frem til 1960´erne
og opdage universet omkring os - men
10.000 gange hurtigere end i sammen-
udskibet til resten af verden som gravidi-
som også gør os i stand til at gøre meget
hængende skovområder. Arter søger at
tetstest. Desværre tog den en farlig svamp
destruktive ting, som at udrydde arter
flytte sig på grund af de stigende tempera-
med sig, som ikke skader den selv, men
omkring os.
turer, men bl.a. infrastruktur og skovryd-
som er dødelig for andre frøer - herunder
ning spærrer dem inde i små klatter, hvor
den gyldne frø i Panama.
de uddør. Foruden klimaforandringer og
Kolbert slutter sin gribende og utroligt velskrevne bog med at sætte sin lid til,
rovrift på naturens ressourcer er en vigtig
Det vanvittige dyr
at dette vanvidsgen ikke udelukkende vil
global årsag til denne sjette masseudryd-
Udsigterne ser sorte ud, men Kolbert
udslette livet omkring os. Det vil også
delse det, som Kolbert kalder for ”det nye
viser også, at de ikke er håbløse. Som
gøre os i stand til at gøre det utrolige og
Pangæa.” Evolutionens udvikling af biolo-
eksempel på tidligere tiders succes nævner
redde hvad der er tilbage. Hvis du vil være
gisk mangfoldighed sker, fordi arterne har
hun blandt andet forbuddet mod freon og
med i kampen mod den globale biodiver-
levet i isolation fra hinanden og tilpasset
DDT eller redningen af specifikke dyr som
sitetskrise, så er denne bog et godt sted at
sig vidt forskellige økologiske nicher. Men
den amerikanske ørn. Hun slutter med
få mere at vide om hvor og hvordan det er
med menneskets intense trafik til lands, til
det menneskelige dyr og opsøger den fin-
vigtigt at gøre en forskel.
vand og i luften er alle verdensdele blevet
ske evolutionsgenetiker Svante Pääbo, der
bundet sammen i et nyt superkontinent,
arbejder med en dramatisk tese: Til forskel
hvor alle arter konkurrerer mod hinanden.
fra neandertalere og nulevende slægtnin-
nl@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 13
Naturvejleder og tilsynshavende på Vorsø, Jens Gregersen, har boet på Vorsø siden 1983 og har fulgt øens dynamiske udvikling tæt. Foto: Jonas Schmidt Hansen
Hemmelig naturperle
Vorsø, de ”skadelige” dyrs ø I Horsens Fjord ligger naturreservatet Vorsø, der er dækket af urørt skov. Øens fredede status skyldes en forskers progressive natursyn. Den har tidligere været landets største skarvkoloni og er hjem for en række arter, der har det svært andre steder.
Af Jonas Schmidt Hansen
forfærdet over den systematiske udryd-
om tid, før de kom igen, hvis man lod
delse af adskillige uønskede arter, og gen-
naturen passe sig selv.
Traktoren pløjer ud i vandet mod den fre-
nem sit arbejde var han medvirkende til
Han hopper ind i traktoren igen og kører
dede ø. I førerhuset sidder Jens Greger-
etableringen af flere statslige fredninger.
os op til øens gård. Et hus, en lade og
sen, der er tilsynshavende og naturvejleder
Han testamenterede desuden sin formue
en feltstadion bygget af KU er de eneste
på naturreservatet Vorsø på 62 ha, der lig-
til Københavns Universitet. Legatet skulle
bygninger på øen. Tæt på øens gård ligger
ger i Horsens Fjord. Efter at have kørt de
gå til at købe et ”fristed eller flere til
et åbent område, der tidligere har været
700 meter gennem det lave vand, kommer
fredning af planter og dyr, også de såkaldt
dækket af elmetræer.
vi til øen, og Jens hopper ud af førerhu-
skadelige dyr.” I 1928 købte KU så Vorsø,
set og peger på et gammelt, rustent skilt,
da øens isolerede beliggenhed gjorde den
”Her er det elmesyge, der har slået træerne
hvor der står ”Adgang Strængt Forbudt”.
let at oprette som naturreservat, hvor der
ihjel, ikke skarver,” siger han og henviser
ӯen er et reservat af den gamle type med
ville være færre klager over ”skadelige”
til de træer, der flere steder på øen er
adgangsforbud. Det er jo ikke så meget oppe
dyr og planter.
døde på grund af store mængder skarv-
i tiden at lukke steder af. Men naturreser-
ekskrementer. Han peger mod et egetræ,
vatet er fra dengang, hvor der for alvor var
Naturen kom tilbage
brug for aflukkede områder,” fortæller han.
Jens fortæller, at øens natur dengang
der er ved at vokse op, tæt på en ask.
ikke var noget særligt. ”Da KU købte øen,
”De to konkurrerer. Men den tjørn, der står
Fredningen af øen skyldes naturhistoriker
var der ikke mange træer. Den gamle ejer
ved siden af har ikke en chance, når først
og viceinspektør ved Zoologisk Museum,
havde taget hårdt fat. Det var en hærget
området bliver til skov igen. Egetræet er til
Herluf Winge. Han argumenterede for
ø,” fortæller den entusiastiske rundviser.
gengæld kun kommet her, fordi der er det,
dyrs ret til at leve på egne præmisser og
Men da der tidligere havde været havørne,
der hedder en bondeskov ved siden af,” siger
imod opfattelsen af, at rovdyr og rovfugle,
fiskehejrer og skarv, vurderede man kor-
han og nikker mod skoven på den anden
der spiser ’nyttedyr’, er skadelige. Han var
rekt, at det bare ville være et spørgsmål
side af vejen vi står på.
Foto: Jonas Schmidt Hansen
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 15
Rod på den gode måde
grævlinger, ræve, rådyr og et væld af fugle.
Områdets fiskere beskyldte fuglen for at
”I en bondeskov har man lidt af hvert.
De sidste fem år har et haveørnepar ynglet
være skyld i faldende fiskebestande, men
Tidligere plantede man bøg og eg til tøm-
på øen. Dog er skarverne, der tidligere var
selvom man skød skarverne, forblev fiske-
mer. Man tænkte i ressourcer, for man skulle
en dominerende art på øen, næsten væk.
bestanden lav - sandsynligvis på grund af overfiskeri. Trods fiskernes fortsatte kla-
jo klare sig selv. Man fiskede lidt og gik på
gen kunne skarven senere igen yngle frit.
jagt, selvom man også var landmand,”
”Der er 240 skarvepar tilbage. Det er en
fortæller han. Generelt er skovene på
stor nedgang i forhold til de 5.000 par, der
Vorsø præget af det, nogen vil kalde rod,
var her for 25 år siden. De er nu trukket ud
Der afholdes årligt et begrænset antal
men som mange biologer og naturelskere
mod havet, hvor de er tættere på deres føde.
rundvisninger på øen for særligt interes
kan lide. Nemlig ureguleret skov med
I dag er de beskyttede, modsat tidligere,
serede, og desuden besøges øen af for-
nedfaldne stammer, der får lov at rådne
hvor fiskerne ikke ville tillade dem at være
skere og, som i dag, af en heldig journalist
op til gavn for de insekter, dyr, planter og
der,” fortæller Jens.
fra Verdens Skove.
svampe, der bidrager til biodiversiteten. I dag er naturen på øen domineret af vild
I 1940’erne blev øens skarverne skudt i
naturskov, og den er igen blevet hjem for
stor stil på trods af øens fredede status.
16 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
jsh@verdensskove.org
Foto: Jonas Schmidt Hansen
Naturen fjerner hurtigt de fleste spor af menneskelig aktivitet, nĂĽr den overlades til sig selv.
1938
2008
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016¡ 17
Julegave guide
Red regnskoven med dine julegaver Vores forbrug går hårdt ud over skovene på jorden. Løsningen er ikke at lade være med at forbruge men at forbruge bæredygtigt. Verdens Skove sørger for, at du kan holde rigtigt jul og samtidigt gøre noget godt for skovene og for planeten. Vi har noget til store og små, til kvinder og mænd, til de rolige og de vilde, til de grønne fingre, til slikmundene og mange andre.
Tjek årets skovgaver her:
The New Wildernss I Holland går de foran når det gælder om at genskabe vild natur. Denne dokumentarfilm viser fejende flot resultaterne. The New Wilderness er en hollandsk dokumentarfilm, der viser storslået og vild natur på trods af, at Holland er det tættest befolkede land i Europa. Filmholdet filmede i 600 dage og viser de fire sæsoner med sjældne fugle og 1200 vildheste. Virkelig flot naturinspiration. Filmen har engelske undertekster og varer 94 minutter. Pris: 130 kroner
Nissegave
Miljørigtig tandbørste Blød tandbørste af bambus og biologisk nedbrydeligt nylon. Nu kan du børste tænder uden at forurene planeten med mere plastik Fås både til voksne og til børn og er den ideelle nisse- eller mandelgave til jul. Pris: 31 kroner
18 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016
Udforsk naturen med spillekort Miniaturerne spillekort er udformet som de gode gamle bilkort, men i stedet for biler dyster man mod andre ved hjælp af de små dyr, som man kender fra haven, skoven eller legepladsen! Når børnene først er færdige med spillet, vil der være en helt anden inspiration til at komme ud og udforske naturen! Pris: 90 kroner
Gaven til et sødt lille dovendyr Vi har også fået et dovendyr i plys til de mindste fra Natureplanet. Dovendyret er ikonisk for de områder hvor Verdens Skove arbejder. Det meste af tiden hænger det bare i trækronerne. Hvis det endelig bevæger sig, sker det med 250 meter i timen. Så langsomt, at det ville blive overhalet af en skildpadde. Det har meget lange arme som er gengivet på plysdyret, som kan give barnet en ordentlig krammer. Pris: 120 kroner
Nissegave
Jylefryd Smagfuld dadelkonfekt fra Ganefryd, som er vegansk, økologisk, uden tilsat sukker og glutenfri. Fås i fire varianter; kaffe, appelsin, kakao og lakrids. Perfekt til en sulten lille nisse. Pris: 20 kroner
Mandelgave
Magisk plakat til børneværelset
Se godt ud og gør noget godt
Det ligner et fabeldyr, men den findes. En aardvark er en myrebjørn eller et jordsvin, som den også kaldes på dansk. Det er et næsten magisk pattedyr, fordi det er den sidste af sin slags, og alle andre arter, den var i familie med, er uddøde. Den lever også i regnskovene, hvor den især spiser termitter. Faktisk kan den fortære op til 50.000 termitter på en nat med sin meget lange tunge. Et dyr, som man skulle tro var fri fantasi. Plakaten måler 50x75 cm og passer til en standardramme. Pris: 200 kroner
Vi tror det kommer til at gå stærkt med at sælge vores lille oplag af håndtrykte unika t-shirts i økologisk bomuld og med faitrade certificering. Du kan vælge mellem tre forskellige skarpe budskaber.”May the forest be with you”, “Treehugger” og ”Vredens Skove” Det er unika design så vær opmærksom på, at ikke to produkter er ens. De er unisex men lidt små i størrelserne. Overskuddet går til at bevare skovene. Pris: 259 kroner
En moderigtig bille Giv en vildere verden i gave Du kan også give en vildere have i gave med den lille pose frø der skaber en vild eng. Så denne flerårige frøblanding i din have eller et andet sted, hvor du synes at der mangler vildskab. Så blomstre der en vild eng op af blandt andet smalbladet klokke, prikbladet perikon, kællingetand, tjærenellike, skovforglemmigej, merian, dagpragtstjerne, blæresmælde og 25 andre vilde, danske urter og blomster. Frøene er indsamlet og fremavlet i Danmark og blandingen er bedst egnet til sandet jord. August / september er optimalt såtidspunkt. Pris: 90 kroner
Til dem, der er til mindre nuttede dyr, har vi i år også en bille. Certifikatet bærer billen, acrocinus longimanus, også kendt som ”harlekin-billen”. Det er en ordentlig krabat, der typisk bliver omkring 75 mm lang. Den lever i Latinamerikas skove. Ud over mønsteret ”smykker” den sig også med såkaldte pseudoskorpioner - de to arter har en symbiose. Disse bittesmå insekter slår sig ned på harlekin-billens krop og bruger den som transportmiddel uden at skade den. Den største trussel mod harlekin-billen er ødelæggelse af dens habitat gennem skovrydning. Billen er tegnet af kunstner og modeillustrator Isabella Hemmersbach. Pris fra: 214 kroner
Årets regnskovscertifikat af Carl Christian Tofte Vi har også nye regnskovscertifikater. Årets nye motiv er den ikoniske hvidhovedede Snowcap Kolibri (Microchera albocoronata) tegnet af Carl Christian Tofte. Den lever i de områder, hvor Verdens Skove arbejder i Nicaragua, blandt andet i det biolgiske reservat Indio Maiz. For 214 kr støtter din donation bevarelsen af 500 kvm regnskov - og du har et smukt design at give i gave. Pris fra: 214 kroner
SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 19
AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C
ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST
En eventyrlig julegave, der støtter regnskoven Det ligner et fabeldyr, men den findes i virkeligheden. Den unge aardvark, eller jordsvinet, som den også kaldes på dansk, er af en meget specialiseret pattedyrart, der ikke har andre nulevende slægtninge. Aardvarken lever i skovene syd for Sahara – primært af termitter, som den fanger med sin lange tunge. En eventyrlig plakat tegnet af Emil Landgreen, der passer særligt godt til børneværelset. Når du køber den, støtter du vores arbejde med at bevare regnskoven. Køb den i webshoppen:
SHOP.VERDENSSKOVE.ORG
20 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016