SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
2
.
Å
R
G
A
N
G
·
2
/
2
0 1
5
Tema: Skoven i din hverdag Her skal du opleve foråret
Hverdag med ekstra regnskov
Hvis skoven kunne stemme
Vi har fundet fem fantastiske skove i hele landet – det er bare med at komme afsted
Din hverdag påvirker regnskoven: Sådan gør du en forskel med dine daglige valg
Valgkampen er i gang: Det siger partierne om deres skov- og udviklingspolitik
Smag på skoven Skovsyresalat og hyldeblomst-is: Gør hverdagsmaden lidt vildere med spiselige skatte fra skovturen
En boa constrictor i vasketøjet Tidligere Nature Tours rejsende for tæller om deres vildeste regnskovsøjeblikke
FORSIDEFOTO Gajus REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Foto: Rune Engelbreth Larsen Foråret er kommet til Danmark, og hvor kan det bedre nydes end ude i skoven? Verdens Skove guider til fem smukke og vilde destinationer for din næste forårsskovtur. Se dem på side 4-5.
Indhold Naturperler: Her skal du opleve foråret ............................................ 4 Smag på skoven ............................................................................... 8 Skoven og Borgen ............................................................................ 10 Red regnskoven i din hverdag .......................................................... 12 Da jeg boede i regnskoven ................................................................ 14 Sådan har du støttet skoven i 2014 .................................................. 16
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
www.statsministeren.net
Har du fundet skoven i dit liv? Af Suzanne Ryding Rosenkilde, formand for Verdens Skove Der er nok ikke mange, der i dagligdagen tænker over, at Danmark en gang primært var dækket af skov. Men faktisk er Danmark fra naturens hånd et skovland, hvor landskabet, hvis det står urørt, med tiden vil udvikle sig til skov. Hvordan har det sted, du sidder lige nu, set ud dengang da træerne var overalt? Havde du levet dengang, hvad havde skoven så betydet for dig? Hvad betyder den for dig i dag? Helt op til den industrielle revolution var hele 45 % af jordens overflade dækket af skov. Dengang levede mange flere mennesker både i og af skoven. I dag dækker skoven kun ca. en tredjedel af kloden. Mens omkring 300 millioner mennesker stadig lever i skoven, lever langt flere af os af den, selvom vi bor langt fra den. Skoven er stadig uhyre vigtig for os mennesker - det er bare færre og færre, der er bevidste om det. Skovene spiller ikke bare en helt afgørende rolle i klimakampen, fordi de optager og binder CO2. De sikrer også rent drikkevand og ren luft, og dertil har en lang række moderne goder fra medicin til chokolade deres oprindelse i skoven. Skovens utal af økosystemer og biologisk mangfoldighed rummer et væld af uudforskede muligheder. Og ikke mindst er skovene et fantastisk frirum, der giver os mulighed for at opleve stor natur og skønhed. Mens mange af os altså stadig er afhængige af skoven direkte eller indirekte, er skovene også afhængige af, hvad vi mennesker foretager os. Det voksende forbrug af produkter som for eksempel kød, palmeolie i vores dagligvarer og træprodukter fortrænger i stigende grad regnskovene til fordel for store græsningsarealer, plantager og tømmerproduktion. Herhjemme i Danmark har vi for længst ryddet de oprindelige skove for de samme ting. Vi mennesker og skovene er således uløseligt kædet sammen – på godt og ondt. I dette nummer af Skov&Folk sætter vi spot på denne sammenhæng og på, hvordan den spiller ind i vores liv. Både det dejlige, som vi kan nyde og sætte pris på – og det bekymrende, som det er vigtigt, at vi tager ansvar for. Jo mere bevidste vi bliver om de måder, vores liv hænger sammen med skoven, jo bedre bliver mulighederne for, at vi bevarer og beskytter den. Det gælder både os hver især og samfundet. Det er en af vores opgaver som forening at minde befolkningen og politikerne om skovenes vigtige rolle. Vi har derfor også en stor opgave foran os ved det kommende valg. Jeg håber, du vil bruge bladet som inspiration til at gøre skoven til en bevidst del af og berigelse i dit liv – hvad end det er med idéer til din næste skovtur på en af forårets mange fridage, med foder til drømmen om dit helt eget regnskovseventyr, eller med gode spørgsmål om skov- og udviklingspolitik, som du kan stille din lokale folketingskandidat til de kommende valgmøder. Vi skylder skoven at få den højere op på dagsordenen – i det små som i det store. sn@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 3
Naturperler:
Her skal du opleve Foråret er for alvor over os, og med sig bringer det foruden solskin og fuglekvidder et overflødighedshorn af fri- og helligdage. Med al denne dejlige b onustid er det oplagt at tage ud og opleve foråret der, hvor det er allersmukkest: I skoven. Derfor har vi samlet en hel stribe naturperle-tips til skønne skove i hele landet, hvor du kan se, dufte, høre – og smage – hvordan naturen går i forårsfest-modus. God tur!
4 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
Fosdalen i Nordjylland Fosdalen i Han Herred blev fredet i 1902 og har siden ligget urørt. Område veksler mellem mørkt, lukket krat med præg af urskov, og vildtvoksende bøgeskov. Floraen er særdeles rig på svampe
foråret
og mosser. Området ligger på den op til 70 meter høje Lien-skrænt, der dannede kystlinjen for stenalderens Littorinahav. Især om foråret er skoven i dette skønne område fyldt med kaotisk, pulserende liv, og et af mine favorit-fotosteder i Danmark. Af Jon Detlefsen, professionel naturfotograf Foto: Jon Detlefsen
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 5
Knagerne i Silkeborg Vesterskov Knagerne i Silkeborg Vesterskov er
ge væltede stammer og enkelte stående.
mejser og ugler. Selv den ret sjældne
et cirka fem hektar stort område med
De gamle træer og det døde ved skaber
skovmår holder til i området.
omkring 250 år gammel bøgebevoks-
gode levevilkår for en stor diversitet af
ning, som har været urørt i mange år. I
svampe og insekter. Nogle træer er ud-
Af Jens Holm Kanstrup,
nordenden af skovområdet findes man-
hulede og blevet til bosted for spætter,
teknisk rådgiver i Verdens Skove
Draved Skov i Sønderjylland Få kilometer syd for Løgum Kloster
sumpet og har flere våde områder. Des-
naturlige cyklus ikke afvikles, og hvor
ligger den 250 hektar store Draved
uden får de døende træer lov til at stå,
artsrigdommen er i centrum.
Skov - Danmarks største urørte skov. I
falde og forfalde til gavn for de talrige
modsætning til langt hovedparten af de
arter, der er afhængige af dødt ved. I
danske skove bliver Draved Skov således
Draved kan man med andre ord opleve
ikke drænet og er derfor naturligt mere
en skov, hvor skovens og træernes
6 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
Af Rune Engelbreth Larsen, forfatter og idéhistoriker
Suserup Skov på Sjælland Lind og eg præger Suserups 6000 år
græssede i skovbunden. Skoven ligger
strer den blå anemone i skovbunden for
gamle urskov. Store dele af Suserup
på kalkholdig jord og rummer næsten
en ekstra eventyrlig oplevelse.
Skov har stået mere eller mindre urørt
alle Danmarks træarter i en mangfoldig
siden bondestenalderen, hvor husdyr
aldersspredning - og om foråret blom-
Af Jon Detelfsen, professionel naturfotograf
Almindingen på Bornholm Almindingen på Bornholm har Dan-
der overrasker og vækker beundring
I 2012 blev der sluppet en flok bisoner
marks femte største skov. Den er kendt
med sit dramatiske og vekslende
løs i et 200 hektar stort område, som er
i faglige kredse for at være den mest
naturindhold, fra naturlige kilder og
blevet en af skovens hovedattraktioner.
varierede skov i landet, og har gang på
klippefremspring til bjergsøer og store
gang været centrum for store naturop-
moseområder, hvor blandt andet hav-
levelser. Det er et helt specielt område,
ørn, fiskeørn, hejre og trane holder til.
Af Andreas Skriver Hansen, medlem af Verdens Skove
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 7
Smag på skoven
Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
Gør hverdagsmaden lidt vildere med spiselige skatte fra skovturen. Den danske natur gemmer på en stor mang foldighed af grønne lækkerier, du kan tage med hjem og bruge til at give alt fra pizzaer og supper til salater og desserter et pift af skov og forår. Det er både sundt, lækkert og bæredygtigt. Nak & Æd, Bonderøven og Nyt Nordisk
og sanser er på autopilot. Vores mad ligger
også en god måde at mindske sit økologiske
køkken á la Claus Meyer – der er gået livsstil
sterilt og færdigpakket i supermarkedernes
fodaftryk, idet man erstatter lidt af de res-
og mode i det naturlige, nære og – med et
kølediske. Intet under, at mange af os hung-
sourcetunge landbrugsprodukter med vilde
lidt udskældt ord – det autentiske.
rer efter at få vores sanser i spil, drømmer
planter fra skoven, der vokser helt af sig selv.
Måske er det, fordi mange af os i hverdagen
om at komme i kontakt med naturen igen
Og så er det også sundt: Skovplanter er fri
føler sig afskåret fra netop disse værdier. De
og drages af forestillingen om mad, vi selv
for sprøjtegifte og oftest sprængfyldte med
fleste af os danskere oplever i dag en stor del
har dyrket, ”nakket” eller samlet.
vigtige vitaminer.
af virkeligheden igennem skærme og touch-
Men uanset, om man er tilhænger af tren-
Her kan du læse om et par af de lækkerier,
screens af varierende størrelse. Vi tilbringer
den eller ej, kan det være en rigtig god idé
du kan finde i forårsskovens spisekammer –
mange timer hver dag ved et skrivebord,
at supplere aftensmaden med lidt vildtvok-
og få inspiration til, hvordan du kan bruge
hvor vores hjerner kværner uendelige
sende fund fra skovturen. Ikke bare er det
dem. Velbekomme!
mængder af information, mens vores kroppe
en hyggelig oplevelse at samle dem. Det er
le@verdensskove.org
Skvalderkål Jeps, danske haveejeres Fjende Nummer Et er både spiselig og velsmagende – især lige nu, hvor skuddene er unge og friske. Når dette ”ukrudt” ikke er i gang med at invadere dine blomsterbede, vokser det gerne i løvskove med ask og hassel, langs med levende hegn og i skovbryn. Prøv skvalderkålen kold som ”krydderurt” på smørrebrød eller i salater, og varm i eksempelvis frikadellefars eller som ”skovspinat”, der dampes, knuges for væde og bruges i tærter mm.
Skovsyre Denne lille, kløverlignende plante fra skovbunden har en skøn, syrlig smag og er dertil enormt dekorativ med sine lysende grønne blade, og sine sirlige, røde stilke. Skovsyre gør sig utrolig godt i eksempelvis salater, supper eller som garniture til kød eller fisk. Skyl blade og stilke grundigt inden du bruger dem.
8 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
Spæde bøgeblade De nærmest selvlysende, nyudsprungne bøgeblade er ikke bare utrolig smukke at se på. De smager også dejligt og er fyldt med vitaminer. En frisk bøgebladesalat er både flot og meget lækker – prøv for eksempel at kombinere de spæde blade med skovsyre, jordbær og skalotteløg, eller æbler, nødder og lidt blåskimmelost. Men skynd dig: Bliver bladende for gamle, gør garvesyren dem uspiselige.
Ramsløg Det er med god grund, den lille skovurt er blevet så populær. Den vokser overalt i de danske skove og har en herlig smag, der ligger et sted mellem løg og hvidløg. Vil du have fuld skrue på smagen så prøv en ramsløgpesto eller ramsløg-aioli. Foretrækker du det lidt mindre krast, så brug urten i varm mad, for eksempel til ovnkartofler, pizza eller bøfsandwich. PAS PÅ: Ramsløg kan forveksles med de giftige planter høsttidløs og liljekonval. Vær derfor meget opmærksom når du samler ramsløg. Et godt trick er at nulre bladene mellem fingrene. Ved ramsløg vil man kunne dufte en kraftigt duft af hvidløg, mens hverken liljekonval eller høsttidløs blade dufter, når man nulrer dem.
Hyldeblomst Præcis hvornår hylden kom til Danmark er der ingen, der ved; men vi ved, at den har været her siden Ertebøllekulturen - en stenalderkultur, som fandtes mellem år 5000 og 3000 BC. I dag er hyldeblomster et dansk sommer-ikon på højde med jordbær og byger, der går og kommer. Hylden blomstrer i skov og krat omkring juni måned. Du kan bruge de duftende blomster til klassisk hyldeblomstsaft – men du kan også forsøge dig med spændende desserter såsom hyldeblomstfromage, hyldeblomstpandekager eller hyldeblomstis.
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 9
&
Skoven Bo
Valgkampen er i gang - og den gode nyhed er, at natur, miljø og klima ser ud til at få en plads på dagsordenen. Den dårlige nyhed er, at udviklingsbistand – et fundament for dansk indsats i verdens regnskove – fylder meget lidt i debatten. Vi har spurgt partierne, hvad de vil gøre for skovene herhjemme og i resten af Verden. PARTI ENHEDS LISTEN
SF
SKOVPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK
Det vigtigste formål med statsskovene er at sikre biodiversiteten, som er i alarmerende tilbagegang overalt i vores natur. Staten bør gå foran ved at udlægge statsskovene til urørt naturskov, fordi dødt ved og træer i forfald er livsgrundlaget for en lang række af de truede arter. Den eksisterende natur skal sikres og forbedres som levesteder for truede arter. Dernæst skal landbrugsjord omlægges til natur. Det er Enhedslistens vision, at der i Danmark er store sammenhængende naturarealer med plads til vilde dyr som ulve, elge, bison og vildsvin.
Per Clausen
For at bevare verdens skove vil vi bl.a. sætte ind overfor den stigende efterspørgsel efter biomasse. Derudover handler det for os om at styrke befolkninger og oprindelige folks rettigheder til deres skove og slå hårdt ned på de multinationale selskaber, der tjener på at ødelægge verdens skove. Under de seneste to regeringer er der sket en bekymrende sammenblanding af udviklinspolitik med militær- og erhvervsinteresser. Enhedslisten vil have fokus tilbage på bekæmpelse af fattigdom og ulighed. Vi vil desuden kæmpe for nye kriterier for udviklingsarbejdet, hvor uligheds-spørgsmål står helt central.
Det offentlige skal gå foran med omlægning af statsskovene til en blanding af urørte gamle skove og pleje af andre skove for at bevare lysåben skov. Biodiversitet skal vægtes 100% - undtagen der, hvor det ikke giver mening, fx nåleskov i monokultur. Plukhugst kan forekomme, undtagen i den helt urørte skov. SF vil forsøge at samle flertal for midlerne til omlægningen. Det kunne også ske i forbindelse med to beslutningsforslag fremsat af hhv. Venstre m.fl. og Enhedlisten. SF støtter urørt statsskov – dog ikke til gengæld for sløjfning af §3 områder, som blå blok foreslår.
I SF mener vi, at der kan og skal gøres meget mere for at modvirke klimaforandringer og bevare verdens skove. SF arbejder for certificering af produkter, som truer skovene. Herunder træ, foder og biomasse til energi. Vi må stille krav om en mere bæredygtig udvikling igennem vores udviklingsbistand. Forhandlingerne i FN og COP-møderne skal også spille en rolle i at sikre, at vi bevarer verdens skove. SF er interesserede i, at Danmarks udviklingsbistand også kan komme de af verdens fattigste til gode, der bor i lande med knap så lavt BNI.
De danske skove er hjemsted for over halvdelen af alle arter i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi passer rigtigt godt på dem. Regeringen lancerede ’Naturplan Danmark’ sidste år med et særligt fokus på at styrke biodiversiteten. Der er afsat 51 millioner kroner til en særlig indsats i de private og statslige skove. I dag er der allerede udlagt ca. 5.600 ha. urørt statsskov og vi ønsker 250 ha. ekstra. Derudover styrkes biodiversiteten i skovene med mere vand, skovgræsning og skovenge. Samtidig har vi søsat Den Danske Naturfond, der med 875 mio. kr. i ryggen skal gennemføre natur- og miljøprojekter.
Skove er et vigtigt element i de globale klimaforhandlinger, hvor vi arbejder på at få vedtaget ambitiøse mål. Vi vil derudover styrke den danske udviklingsbistand, som er med til at finansiere indsatsen for at bevare verdens skove. Vi vil arbejde for at man bliver bedre til at inddrage de lokale befolkningsgrupper, der er afhængige af skoven. Og så er det vigtigt, at danskerne kender til og engagerer sig i udfordringerne i udviklingslandene. Vi vil naturligvis bakke fuldt op om FNs nye Globale Bæredygtighedsmål og bl.a. arbejde for, at alle rige lande lever op til målet om at betale mindst 0,7% af deres BNP i udviklingsbistand.
Lisbeth Bech Poulsen
S
Mette Reissmann
ALTERNATIVET
Statsskovene skal overvejende omlægges til naturskov uden drift, for formålet med vore fælles skove er at skabe et frirum, hvor vi som borgere kan mærke forbundetheden med den frie naturs dynamik og mangfoldighed. Dele af statsskovene bør også bruges til forsøg med f.eks. skovhaver og andre aktiviteter, der involverer borgere i naturen. Sprøjtegifte skal helt udfases fra skovene.
Christian Poll
Maria Gjerding
Trine Pertou Mach
Mette Gjerskov
Alternativet mener, at vi ikke skal satse på biomasse som erstatning for fossile brændstoffer. Vi skal i stedet satse på sol, vind og andre ”ægte” vedvarende kilder. Det gennemsnitlige kødforbrug i Danmark bør reduceres. Dermed bliver presset på arealer og klima mindre. Der hvor danske virksomheder opererer, bør der ikke være ødelæggelser af værdifuld natur. Alternativet vil netop gøre en særlig indsats på mange af de områder, der nævnes i FN’s nye Bæredygtighedsmål.
Christian Poll
10 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
Borgen PARTI RADIKALE VENSTRE
KONSERVATIVE
kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
SKOVPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK
Statsskovene beskytter grundvandet og er attraktive for friluftslivet. Men noget af det vigtigste er, at skovene er en naturtype, som hører til i Danmark og er til gavn for vores arter. Vi har lige lavet Naturplan Danmark, som skal binde naturområderne mere sammen og sørge for at vi kan stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Vi skal lave en indsats både i den åbne natur på §3 områder og i skovene med fokus på løvskov og urørt skov. De Radikale ønsker også mere og bedre skov, men ikke på bekostning af natur i det åbne land.
Vi har en klimapulje, der også støtter skov. Vi har indført krav til staten om at købe bæredygtigt træ. Og på sigt vil vi gøre landbruget selvforsynende, så vi ikke skal importere soja. Skov bør indgå i vores internationale samarbejde, men det skal ikke være øverst på dagsordenen. Det er især vigtigt, at folk, der lever af at fælde regnskov, bliver hjulpet ind i andre erhverv. Udviklingspolitik bør ses som en integreret tilgang med diplomati, privat erhvervsliv og udviklingsarbejde.
Blandt statsskovenes vigtigste formål er at tiltrække turisme, give ro til tanker og plads til friluftsliv. De giver arbejdspladser, beskytter grundvandet og leverer biodiversitet. Vi arbejder videre med udtagning af sårbare arealer og vådområder. Samtidigt accepterer vi, at vi gør noget godt for planter og dyr på nogle danske arealer, mens andre drives som landbrugsjord. I blå blok har vi fremsat et forslag om at udtage 20% af statsskovene til at øge biodiversiteten.
Venstre vil sænke udviklingsbistanden til 0,78% af BNI. Vi bør fokusere mere på erhverv og vækst. Vi skal hjælpe virksomheder, der forsøger sig i udviklingslande. Vi skal prioritere Afrika højere. Og vi skal snævre antallet af prioritetslande ind, så vi ikke bare pladrer et tyndt lag ud over hele verden. Uddannelse er selvfølgelig fortsat vigtigt. Men ejendomsret og frihandel bliver de vigtigste fokusområder. *
Lone Loklindt
VENSTRE
Af Anne Liv Eberlein,
Lone Loklindt
Henrik Høegh
Jakob E llemann Jensen
Der er mange vigtige formål med vores skove, men biodiversitet er højt oppe på listen. Derudover er skovene en del af det rekreative liv. Vi har fremsat et forslag sammen med resten af blå blok, hvor vi vil udtage 20% af statens skove til at udvikle biodiversitet. Det giver rigtig god mening at se mere mod skovene - landmændene har det hårdt nok, og man får mere natur for pengene i skovene. Forslaget er en del af et større udspil til 100 mio. kr., vi vil komme med, med initiativer til gavn for naturen og borgerne.
De Konservative vil arbejde for at Skovkonventionen respekteres og styrkes for at bevare verdens skove. Jeg medvirkede selv til at få den igennem i 1992 som miljøminister. Danmark bør arbejde for at styrke realiseringen af de nye Globale Bæredygtighedsmål i FN. Konservativt Folkeparti vil bruge udviklingspolitikken med vægt på fattigdomsbekæmpelse.
Når staten ligger inde med de her skovarealer, og vismændene og naturfolkene siger, at man får meget biodiversitet for pengene ved at lade skovene ligge urørt, synes jeg, at det er mere naturligt end at pålægge private jordejere alle mulige restriktioner. Jeg ser det ikke som givet, at staten skal stå for at levere tømmer. Det er mere nærliggende, at man bruger statens arealer til at sikre biodiversitet.*
Danmark skal være skrappere over for regeringer, der krænker menneskerettigheder. Der skal frigøres ressourcer til mere vægt bag handelssamarbejder. Man skal måske ændre støtten til nogle af landene. I mellemindkomstlande kan der dog være fattige lommer med behov for bistand. Vi vil ned på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, men vi skal gøre mere for at presse de lande, som ikke allerede er på 0,7 procent.*
Per Stig Møller
Daniel Rugholm
LA
Ole Birk Olesen
DF
Hvis man gerne vil fremme biodiversitet, sker det bedst ved at udlægge til urørt skov. Og vi synes, at det er bedre end at vi siger til landmændene, at de ikke må bruge deres jord. Jeg kan stadigt undre mig over, hvor meget af debatten om landbrugets vilkår, der forekommer mig at være ganske virkelighedsfjern, blandt andet forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.*
Pia Adelsteen
Mette Bock
Overordnet vil vi ned på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. I akutte kriser er det et problem, når vi ikke har midler nok til nødhjælp. Hvis der kommer regeringsskifte, tror jeg vi kommer til at se en mere erhvervsorienteret udviklingspolitik med fokus på samhandel, sikring af mere selvhjulpne samfund, og en mere aktivistisk udviklingspolitik, som i højere grad knyttes til den overordnede udenrigspolitik.*
Hans Skibby
*Citatet er udtalt til Altinget.dk tidligere i 2015 SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 11
Red regnskoven i din Regnskoven ryddes stadig i stor stil – og desværre ofte som følge af de rige landes voksende forbrug. At bevare regnskoven er derfor et fæl les ansvar, som du kan være med til at løfte i din hverdag. Verdens Skove guider til hvordan.
Gå efter:
Af Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens Skove Meget er opnået i kampen for regn-
Skyggekaffe
skoven. Men desværre er den langt fra
Skift dit nuværende kaffemærke ud med
digt medvirker skyggekaffe til at bekæmpe
vundet: Regnskoven ryddes stadig med en
god skyggekaffe.
erosion og sikrer vandforsyningen til
hastighed, der svarer til en fodboldbane
Skyggekaffe dyrkes, som navnet antyder,
byerne i lavere liggende områder.
hvert 3. sekund. Det påvirker klimaet
i skyggen af træer og kan indplantes som
Maksimal positiv effekt har skyggekaffe
radikalt; og det ødelægger eksistensgrund-
undervegetation i naturskove. Ud over
med en såkaldt ”fuglecertificering”. Ellers
laget for millioner af oprindelige folk, der
at der kan produceres kaffe af meget høj
er økologisk og Fairtrade-mærket kaffe
har regnskoven som livsgrundlag.
kvalitet, fungerer disse områder også som
også gode alternativer.
Der er behov for at gøre noget nu. Hel-
levested for mange planter og dyr. Samti-
digvis er det en erkendelse, som verden er ved at tage til sig. I slutningen af året bliver FNs Verdensmål for Bæredygtig Udvikling vedtaget. Disse mål er en global kontrakt for udvikling, klima og miljø, og de forpligter både rige og fattige lande til at tage et fælles
Paranødder
ansvar for klodens fremtid.
Spis masser af paranødder. Det er en
oprindelige folk i Amazonas. Så hver gang
De fleste tropiske regnskove findes i fat-
dejlig snack og paranød-træet kan ikke
du spiser en pose paranødder, støtter du
tige lande, som håber at skabe økonomisk
plantes i plantager, så derfor kan du være
med stor sandsynlighed både oprindelige
udvikling. Dette kan være et problem så
sikker på, at alle paranødder er indsamlet
folk og regnskoven.
længe den største økonomiske gevinst
i eksisterende skovområder, primært af
ligger i at rydde regnskoven. Men det er også en mulighed, fordi produkter fra regnskoven, hvis de er bæredygtigt produceret, kan være med til at sikre, at folk i regnskovslandene kan leve af at lade skoven stå i stedet for af at fælde den.
Kakao/chokolade
Hvis du vil hjælpe med at passe på regn-
Spis dig mæt i kvalitetschokolade! Gå
kan overleve sammen med produktionen.
skoven og opfylde de nye Verdensmål
efter ”fugle-certificeret” eller økologisk
Endnu bedre er produkter lavet af vild
for en bæredygtig udvikling, så er her en
chokolade, der er baseret på skyggekakao.
kakao, der indsamles af oprindelige folk i
guide til, hvad du kan gøre som forbruger
Undersøgelser i skyggekakao-produkti-
regnskoven, som for eksempel af mærket
i din hverdag.
onsområder i Costa Rica viser, at op til 80
Oialla, som du kan købe i Verdens Skoves
pct. af dyrene og planterne fra regnskoven
webshop.
nl@verdensskove.org
12 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
hverdag
Skær ned på: Svinekød Soja bruges i foder til husdyr. Især de over 20 millioner danske svin gnasker soja i store mængder: 1.5 millioner tons soja importeres til Danmark hvert år og 80% går til svinefoder, vurderer forskere fra Københavns Universitet. Den store efterspørgsel gør soja til en god investering for bønder i regnskovslande, og derfor bliver regnskoven ryddet for at give plads til sojamarker. Hjælp derfor skoven ved at spise mindre svinekød.
God vanilje Vanilje dyrkes normalt under skyggetræer, som mange dyr og planter fra regnskoven kan overleve i. Samtidigt skaber vaniljeDer er dog stor forskel på vaniljes positive effekt på skovene
Produkter med palmeolie
afhængigt af, hvordan og ikke mindst hvor det dyrkes, så vær
Dyrkning af oliepalmer er en de største årsager til rydning
opmærksom på at vælge ægte vanilje, der er økologisk og/eller
af regnskov. Af palmerne udvindes palmeolie, som bruges
Fairtrade certificeret.
i et hav af produkter i de danske supermarkeder. Det er
produktion mange arbejdspladser i fattige landområder.
svært helt at undgå palmeolie, men du kan skære ned på de værste produkter. Hold især øje med varedeklarationerne på margarine, chokolade, kage og kosmetik. I Danmark står det sjældent på varer, når de indeholder palmeolie. Men hvis der står ’vegetabilsk olie’ så er der stor sandsynlighed for, at det er palmeolie, og du kan med fordel tjekke, om der er et bedre alternativ. Verdens Skove arbejder på en dansk guide til palmeolie. Indtil den er færdig, så anbefaler vi at kigge på denne norske variant som inspiration: www.regnskog.no/no/bevisst-forbruker/palmeoljeguide
FSC-mærket tropisk træ FSC-mærket (Forest Stewardship Council) er en garanti for træ, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der
Ucertificeret tropisk træ
ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samti-
Træ er værdifuldt og mange af de mest eksklusive sorter,
digt er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet,
som for eksempel teak, vokser i regnskoven. Det er især ha-
og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse,
vemøbler og særlige boligelementer som eksempelvis trap-
sikkerhedsudstyr og en rimelig løn. Princippet er at fælde træer i
per, der indeholder tropisk træ. I mange lande fældes dette
en regnskov, uden at skoven tager skade af det.
træ ulovligt. Hvis du skal købe produkter med tropisk træ,
Kig derfor efter FSC-mærket, når du skal købe møbler, gulve
så sørg for, at det er FSC-certificeret, så du ikke bidrager
eller andre træprodukter.
til regnskovsrydning.
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 13
Da jeg boede i regnskoven Mødet med regnskoven er et, man sjældent glemmer. Det er et, man bærer med sig, selv når man er hjemme i en grå dansk daglig dag. Her fortæller en række hjemvendte Nature Tours-frivillige om deres første og største regnskovsøjeblikke. Af Louise Skotte Møller, rejsekoordinator for Nature Tours
Drømmer du også om at blive fortrolig med regnskoven? Med Nature Tours kan du bo og arbejde frivilligt på en række projekter dybt i den latinamerikanske regnskov. Få jord under neglene og gør en forskel for skovens folk, flora og fauna. Kom til informationsmøde i København eller Aarhus.
Læs mere på www.naturetours.dk lmsm@verdensskove.org
14 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
“Mit vildeste ”hold da op, jeg er godt nok kommet i regnskoven”-øjeblik var nok, da jeg første morgen i regnskoven blev vækket af brøleabernes karakteristiske og vanvittigt høje morgenhymne. Jeg husker, at i de få sekunder inden jeg rigtigt vågnede og bemærkede, hvor jeg egentlig befandt mig, nåede at tænke, at himlen var ved at falde ned om ørerne på mig.” Jari Weisdorf, frivillig i 2011
“Jeg var vandret op til en lille høj tæt ved feltstationen, hvor man en gang imellem kunne være heldig at finde et godt mobilsignal. I mit forsøg på at finde det helt rigtige sted, vandrede jeg lidt tilfældigt rundt. Da jeg vendte rundt, var der pludselig en edderkop, der nok har været på størrelse med en udstrakt hånd, mindre end en halv meter fra mig. Den havde sat kursen direkte i min retning. Heldigvis fik den et lige så stort chok af min reaktion, som jeg fik af at se den, så den vendte hurtigt om - og så kunne jeg jo jagte et godt billede!” Mikkel Ellersgaard Sørensen, frivillig i 2014
“Vejen tilbage fra en lokal bondes frodige gård bød på meget, såsom kæmpestore ceibatræer og mudder til godt over gummistøvlerne. Men først da vandstanden i floden var steget efter nattens regnskyld, blev det udfordrende. Nu ridende på hest for første gang, og så på tværs over floden. Bunden var tydeligvis besværlig at gå på for hesten, og vandet gik helt til dens hals. “Kan strømmen virkelig skylde os væk?” Hjertet sad stadig oppe i halsen på mig, da hovene igen var på bredden.”
“En sen eftermiddag i tågeskoven i Ecuador krøb en meget smuk boa constrictor-slange ind under vores vasketøj. En forunderlig kontrast mellem noget så vildt og sjældent og noget så banalt som vasketøj. Øjeblikke som dette gør en tur langt ud i skoven det hele værd.”
Anders Sandvei Kjær, frivillig i 2014
Sofie Bork, frivillig i 2014
“Efter at have slidt, slæbt og
“Jeg stiller mig på min balkon, lukker øjnene, og tager
hugget for at samle et par
imod den verden, som nu er min. Jeg tager en dyb
klaser bananer, havde vi sat
vejrtrækning og lader den tunge fugtige luft omfavne
os for at samle kræfter til
og fylde mig. Den før så ubehagelige og besværlige
resten af dagen. Da vi følte,
vejrtrækning er nu udskiftet med en, der er let og
vi havde nok energi til at
naturlig. Jeg er hjemme. Lyden, som møder mig, er
fortsætte arbejdet, opdagede
lyden af grene, der knækker, og blade, der bevæger sig.
vi en aracari-fugl, der var
Alt sammen fra alle retninger og distancer. Junglen er
godt i gang med at stjæle vo-
som en levende organisme, som dyr og vind hele tiden
res bananer. Jeg tror aldrig,
bevæger og forandrer. Jeg åbner øjnene, og et grønt
jeg har været så irriteret over
tæppe er som trukket for mine øjne. Jeg er ankommet
et så fantastisk syn.”
til regnskoven!”
Anna Elleby Sørensen, frivillig i 2013
Sebastian Pinstrup Jørgensen, frivillig i 2014
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 15
Sådan har du støttet skoven i 2014
Verdens Skove har en ny syvårs strategi – og det bliver stort Verdens Skove har, for at fremme
Bedre adgang til FSC-certificering for skovens folk
vores vision om en verden med en rig
På FSCs internationale generalforsam-
skovnatur, vedtaget en ny strategi for
ling fik Verdens Skove opbakning fra
hele foreningen. Strategien gælder de
FSCs medlemmer til to forslag, som
næste syv år. Den er et resultat af en
kan bringe væsentlige forbedringer til
lang, grundig og involverende proces,
FSC systemet.
hvor frivillige, andre medlemmer, be-
Det ene forslag skal sikre større åben-
styrelse, foreningens rådgivende udvalg
hed i FSC systemet ved blandt andet at
og ansatte har været involveret på bl.a.
give interessenter øget adgang til certi-
tre generalforsamlinger, to bestyrelses-
ficeringsrapporter, så de kan få indblik
weekender, internationale strategidage
i, hvordan certificerede virksomheder
og en række workshops.
kontrolleres.
Frem mod 2021 vil Verdens Skove
Det andet forslag skal give fattige
arbejde for at fremme bevarelse og
mennesker og oprindelige folk i regn-
beskyttelse af regnskov og anden vild
skovene bedre adgang til at få FSC-
skov-natur med rig biodiversitet i et
certificeret det træ, som de producerer.
areal på størrelse med Danmarks 4,3
Undersøgelser viser, at oprindelige
millioner hektar, som kommende
folk og lokale skovgrupper er blandt
generationer med god samvittighed
de bedste til at bevare regnskovene,
kan nyde og drage nytte af. Derved
men FSC-systemet er i dag så kom-
vil Verdens Skove bidrage til en global
plekst, at det er stort set umuligt for
udvikling, hvor skovødelæggelser er
disse to grupper at bliver certificeret og
gjort til historie, og hvor arealet med
anerkendt som bæredygtige. På grund
rig natur er vokset betydeligt. Det vil
af Verdens Skoves forslag har FSCs
ske som et resultat af øget international
medlemmer vedtaget, at FSC-systemet
opmærksomhed og ansvarlighed samt
skal laves om, så det passer bedre til
ved at anvise lokalt afprøvede, bære-
oprindelige folks og lokale skovgrup-
dygtige måder at forvalte arealer på.
pers virkelighed.
Jakob Kronik,
Jakob Ryding, rådgiver i bæredygtig
leder af international afdeling
skovforvaltning og certificering
16 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
2014 var et vildt år for Verdens Skove, hvor vi har startet nye og spændende projekter, opnået gennembrud i vigtige kernesager og høstet stor anerkendelse for vores resultater – mens året også har budt på nye udfordringer og politiske kampe for skovene og de mennesker, der lever i dem. På de følgende sider kan du læse om noget af det, Verdens Skove har arbejdet med og opnået i 2014, og fortsætter med at arbejde på i år. Vi siger tusind tak – det er dig og vores øvrige medlemmer og støtter, der har gjort det muligt. Du kan læse hele vores nye årsberetning på vores website verdensskove.org.
Unge fra regnskoven bruger deres folks visdom i klimakampen I 2014 tog Verdens Skove i samarbejde med tre partnerorganisationer de første spadestik i et nyt klimaprojekt. Projektet går ud på at styrke unge oprindelige folks deltagelse i klimadebat-
Verdens Skoves resultater i Latin amerika får topvurdering
ten – blandt andet med udgangspunkt
Verdens Skove har, som andre ny-etab-
om skovbevarelse, der kan fungere
lerede rammeorganisationer, skullet
som vigtige bidrag til løsninger på de
rapportere alle resultater siden 2010
globale klimaproblemer.
samt en strategisk plan for 2015-2018.
De unge trænes i klimaproblematik-
Verdens Skove blev af Danida bedømt
kerne og interviewmetoder, og laver
som den rammeorganisation, der har
interviews med deres landsbyers vise
lavet den bedste resultatrapportering i
mænd og kvinder om deres traditio-
landet og næstbedste strategiske plan.
nelle levevis i samspil med regnskoven.
Det er et vældig flot resultat og et
Disse interviews bliver optaget på
optimalt udgangspunkt for samarbej-
video, som vil blive brugt til at bringe
det med Danida over de næste fire år,
de oprindelige folks stemme direkte
hvor næste tilsvarende rapportering og
fra regnskoven ud til verden via sociale
vurdering finder sted.
medier og til beslutningstagerne i Paris
Og det kan der blive god brug for, for
til klimatopmødet COP 21.
presset på de tropiske skove i Latin-
I slutningen af året deltog Verdens
amerika er stadig stort. Effekterne af
Skove sammen med nogle af disse unge
jagten på ressourcer og ændringer i
i COP20 i Peru for at lære, danne
klimaet er gået hårdt ud over de fleste
netværk og fremme Verdens Skoves og
skovsamfund. De er pressede og ople-
vores partneres kernesager. Det gjaldt
ver stigende ulighed og marginalisering
blandt andet spørgsmål om, hvordan
som følge af vækst og globalisering.
der tages hensyn til biodiversitet og lo-
Men det lykkedes at vende denne ud-
kalbefolkninger i skovrelaterede klima-
vikling i flere skovområder.
løsninger og drivkræfter bag afskovning
Nikolaj Bro Moseholm,
i deres egne folks traditionelle viden
og skovødelæggelser.
rådgiver i fortalervirksomhed
Jens Holm Kanstrup, teknisk rådgiver
oprindelige folks rettigheder
i klima og bæredygtig skovforvaltning
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 17
Ny lov hjælper Panamas oprindelige folk i kampen for regnskoven
tive projekter som tømmerudvinding og
og derefter etablerer sig i oprindelige folks
skovlandbrug. Der arbejdes med klimafor-
skovterritorier med afskovning til følge.
Store dele af Panamas regnskov ryddes af
andringer i form af undersøgelser om tra-
Verdens Skove har igennem offentlige
tømmerselskaber, minedrift og nybyggere.
ditionelle former for klimatilpasning med
kampagner og politisk arbejde lagt pres på
Men de oprindelige folk i Panama går nu
involvering af unge lokale klimaforkæm-
den danske stat og kanalens potentielt set
med støtte fra Verdens Skove sammen for
pere. Og Verdens Skove er ved at udvikle
største kunde i verden, Mærsk, for at de
at kræve 600.000 hektar skov overdraget
et monitoreringssystem, der bygger både
gør deres indflydelse gældende til fordel
til deres territorium. De oprindelige folk
på moderne teknologi som droner, og
for overholdelse af menneskerettigheder
i Panama har vist sig som yderst effektive
lokal organisering. Projektet skal optimere
og hensyn til miljøet i Nicaragua.
forsvarere af regnskoven, men det kræver
overvågningen af afskovning i Monte
officielle skøder på skoven at kunne mod-
Verde, og sikre en lokal tilstedeværelse af
stå pres fra flere sider.
de territoriale myndigheder.
Verdens Skove har i årevis støttet Panamas
Projektet i Movimaernes territorium skal
oprindelige folks organisationer i udarbej-
hjælpe folket med udfordringer i forbin-
delsen og vedtagelsen af en national lov
delse med oversvømmelser af deres jord,
Nye planer og alliancer for en turbulent tid i Honduras
i landets parlament om anerkendelse af
som primært skyldes klimaforandringer.
I Honduras har Verdens Skove igennem
deres ret til territorium. Det er lykkedes
Andre Mildam,
og dens officielle navn er Lov 72. Det er
landekoordinator for Bolivia
Claus Kjærby, landekoordinator for Nicaragua
de sidste 15 år blandt andet støttet lokale skov- og turismegrupper i at fremme
med denne lov i hånden, at de oprindelig
bæredygtig brug af regnskoven. Verdens
folk i Panama nu kræver, at regeringen le-
Skove kan derfor i dag fremvise flotte
ver op til sit ansvar, stopper bosættelser og
resultater og innovative modeller til skovbevarelse i Honduras. Men vores partnere
delige folks navn. Det er en proces, som
Støtte til Nicaraguas regnskov – og et internationalt opråb for dens folk
er helt afgørende at støtte for at fremme
I Nicaragua støtter Verdens Skove ved
afsætte træ, samt en dramatisk eskalering
bevarelse af regnskov og et værdigt liv for
hjælp af midlerne fra regnskovscertifika-
af narkotrafikken i Honduras med vold og
landets oprindelige folk.
rydning af deres traditionelle regnskov og udskriver skøder på territorier i de oprin-
er også blevet udfordrede af et statskup og en finanskrise, som har gjort det svært at
terne lokale bønder i at bevare deres egen
mord til følge, som har afskrækket inter-
Nikolaj Bro Moseholm,
skov i Rio San Juan flodsengen, som en
nationale turister.
rådgiver i fortalervirksomhed
buffer til beskyttelse af den nærliggende
Derfor har Verdens Skove i 2014 sammen
storskov i det biologiske Indio-Maíz
med vores partnere analyseret, hvad der
reservat. I 2014 brugte Verdens Skove
har virket godt, og hvad der har virket
ressourcer på at gøre denne indsats mere
knapt så godt i løbet af de sidste 15 år. På
oprindelige folks rettigheder
effektiv ved at stille større krav til bønder-
baggrund af dette forventer vi i 2015 at
Droner skal beskytte regnskoven i Bolivia
ne og ved at indarbejde en mere strategisk
kunne lave en ny langsigtet strategi.
udvælgelse af nye modtagere, så de kom-
I 2014 har Verdens Skove desuden kort-
Verdens Skoves arbejde i Bolivia kon-
mer til at danne et reelt værn omkring det
lagt de oprindelige folks organisationer i
centrerede sig primært om to territo-
fredede skovareal.
Honduras for at identificere mulige nye
rier: Monte Verde, hvor Verdens Skove
Med særlig bekymring har Verdens Skove
samarbejdspartnere. Støtte til de oprinde-
arbejder med en integreret tilgang til
i 2014 fulgt udviklingerne omkring byg-
lige folk kan hjælpe dem med at få deres
territorieforvaltningen. Og et nyt projekt i
geriet af en stor kanal tværs igennem
retmæssige territorielle krav anerkendt,
Movima-folkets territorium, der skal sikre
Nicaragua. Kanalen skal føre gennem
bidrage til langsigtet skovbevarelse og få
folket de juridiske rettigheder til territori-
fredede skovområder såvel som oprinde-
dem involveret i forhandlingerne med
et og samtidig udarbejde udviklingsplaner
lige folks territorier, uden den berørte
staten og EU med henblik på at stoppe
for området for de kommende år.
befolknings eller de oprindelige folks
eksport af ulovligt træ til Europa.
I Monte Verde arbejdes der med at styrke
samtykke. Det forudses, at tusindvis af
den lokale organisering omkring produk-
fattige bønder tvangsfjernes fra området
18 · SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015
Jakob Ryding, landekoordinator for Honduras
Flere arbejder frivilligt i regnskoven med Nature Tours 2014 var et rigtig godt år for Nature Tours, især grundet en stigende interesse fra befolkningen. Der var overskud til at igangsætte nye og sag og var i særdeleshed med til at få
videreudvikle på allerede eksisterende
skoven ind på den politiske dagsorden.
initiativer. 2014 var også året, hvor en
Da Naturplan Danmark blev lanceret af
arbejdsgruppe blev nedsat, som har
regeringen, påpegede Verdens Skove en
afholdt omkring to møder pr. kvar-
række væsentlige svagheder ved planen,
tal, med henblik på at udvikle Nature
herunder manglende fokus på urørt
Tours’ marketingsstrategi. I 2014 har
skov og biodiversitet. Kritikken blev
dette blandt andet resulteret i målret-
efterfølgende fulgt op af andre grønne
tede Facebook-kampagner i forbindelse
interessenter.
med de månedlige inspirationsmøder
Dansk skovnatur på den politiske dagsorden
Verdens Skove arbejder fortsat på at få
og søge-optimering af hjemmesiden,
et naturprojekt op at køre i Bjergskov
samt udvikling af flere tiltag på tegne-
Verdens Skove har også i 2014 været
i Sønderjylland. Projektet forventes at
brættet til 2015.
en vigtig aktør i den offentlige debat
starte op i Januar 2016 og vil invol-
Desuden er hjemvendte Nature Tours
om skovdrift eller urørt skov i stats-
vere naturforvaltning efter rewilding-
rejsende mødt talstærkt op til både det
skovene, og har gang på gang stillet
principper, formidling om naturpleje
årlige hjemkomstmøde i august og har
sig kritisk overfor skovdriften. Især
og forskning i, hvordan rewilding kan
repræsenteret Nature Tours til Sustain
Miljøministeriets økonomiske argu-
fremme biodiversiteten mest muligt.
Festival i november. Der arbejdedes i
ment for skovdrift har Verdens Skove
Verdens Skove har sendt en ansøgning
øvrigt på at styrke forholdet mellem
stillet spørgsmålstegn ved, og den
om midler til projektet til Villumfon-
Verdens Skove og Nature Tours i hen-
kritik blev grebet af Liberal Alliance,
den, men afventer stadig svar.
hold til frivillige aktiviteter i Danmark.
som tog det op som et spørgsmål til ministeren. Dette førte til en længere
Stine Tuxen,
Louise Skotte Møller,
projektkoordinator for dansk natur
rejsekoordinator i Nature Tours
SKOV & FOLK NR. 2 MAJ 2015 · 19
Sig det med en regnskovsblomst Bryllup? Mors dag? Jubilæum? Hvorfor så
tegne den skønne Gongara orkidé, som en
gengæld for dette ”parfumerer” orkidéen
ikke markere dagen med den smukkeste
særudgave af vores regnskovscertifikat.
bi-hannerne med helt særlige duftstof-
af alle buketter – et stykke blomstrende
Denne regnskovsblomst er ikke bare smuk,
fer. Disse duftstoffer er uimodståelige for
regnskov? I anledning af årets mærkedage,
men gemmer også på sin helt egen, spøjse
Euglosin bi-hunnerne, som ikke bare til-
såsom mors dag, bryllupper og konfirma-
kærlighedshistorie. Gongora orkidéen bli-
trækkes af orkidéparfumen, men bliver som
tioner, har vi bedt Emil Landgreen om at
ver bestøvet af Euglosin bi-hanner, og til
beruset af den.
For 214 kr. bevarer du 1000 kvm regnskov i Nicaragua med certifikatet. Bestil på: shop.verdensskove.org