SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
3
.
Å
R
G
A
N
G
·
2
/
2
0
1 6
Tema: Drømmen om et vildere Danmark Vildt og varieret
Sjældne skovboere
Unik naturperle
Skov i naturpakken
På tur med træhvisker
Naturlig skov er en mosaik af liv
Fem arter, der mangler vild skov
Bjergskov har aldrig været under plov
Et lille skridt i den rigtige retning
Ny bestseller om træernes hemmelige liv
FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ’flyttekort’ HOVEDKONTOR Klostergade 34, 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2.200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Foto: Rune Engelbreth Vild skov ligner ikke den lige søjlehal, vi er vandt til. Læs mere på side 4.
Hvordan ser en ny dansk skovnatur ud? ............................................ 4 Mød fem fantastiske skovboere, der mangler et vildere Danmark ..... 8 Naturpakken: Et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning ............ 10 Naturperle: Bjergskov ....................................................................... 12 Herr Wohllebens fornemmelse for træer ........................................... 14 Se, hvad dine penge gik til i 2015 ....................................................... 16 Verdens Skove får nyt formandskab og ny bestyrelse ....................... 18 Tak ................................................................................................... 19
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
www.statsministeren.net
Foto: Shutterstock
En vild vision for dansk natur Af Anders Morten Christoffersen,
natur er Verdens Skoves indsats for flere
skabte bedre betingelser for bæverne,
formand for Verdens Skove
områder med urørt skov uden tømmer-
der vendte tilbage og begyndte at bygge
produktion, hvor naturen er hovedformål.
dæmninger i floderne; og dette skabte
Tænk hvis bier blev udryddet. Så skulle
Efter mange års politisk arbejde er der
igen bedre betingelser for livet i floderne.
man håndbestøve fra blomst til blomst
omsider lovende nye udviklinger i dansk
Verdens Skove har allerede været med til
med en lille håndbørste for at opretholde
politik på dette område. Urørt skov er for
at udsætte bævere i Jylland og bisoner på
et helt økosystem. Det er et radikalt men
alvor kommet på den politiske dagsorden
Bornholm, og har i flere år været varm
ikke helt utænkeligt billede på, hvordan
på tværs af partiskel og blokke.
fortaler for ulvens genkomst til Danmark.
en manglende art med ét kan slukke lyset
Urørt skov er et første skridt mod den
Vi har desuden i en årrække arbejdet på
for en mangfoldig natur.
store vision: Udlægningen af større, sam-
at få etableret et naturforvaltningsprojekt
Verdens Skoves kamp for at sikre biodiver-
menhængende naturområder, der ikke
på overdrevet Bjergskov i Sønderjylland i
siteten er kampen for intakte økosystemer,
bare er frie for produktion, men hvor der
samarbejde med Forsvaret og Naturstyrel-
hvor naturen kan udfolde sig vildt og frit.
også genudsættes nogle af de nøglearter,
sen. Bjergskov skal fungere som en model
Når det kommer til den danske skovnatur,
der kan hjælpe med at genskabe biodiver-
for genopretning af mangfoldigheden i
er der i dag kun chokerende få og små
siteten. Når naturen har fået denne ”start-
dansk natur. De rette store, græssende
områder, hvor dette er muligt.
hjælp” skal den få lov til at bestemme,
dyr skal udsættes – hele året rundt. Og
Danmark er et af Europas mest opdyrkede
som den har gjort det i millioner af år.
lokale kræfter og foreningens frivillige skal
lande. Langt størstedelen af vores skove
Hvor meget der kan ske med naturen på
involveres i at dokumentere effekten på
er driftsskove, hvor hensyn til tømmer-
kort tid når disse arter vender tilbage,
biodiversiteten i området.
produktionen har skabt store huller i
kan man for eksempel se i nationalparken
Du kan være med i kampen ved eksempel-
økosystemerne, og der mangler afgørende
Yellowstone i USA, hvor der blev genind-
vis at engagere dig i den politiske arbejds-
arter og levesteder for at opretholde den
ført ulve. Inden ulvene kom, var dalene
gruppe for dansk natur eller melde dig til
oprindelige skovnaturs rigdom af liv.
i nationalparken golde og fattige på liv,
turene til Bjergskov, hvor du kan hjælpe
Men hvad nu hvis en vild og mangfoldig
fordi hjortene i parken græssede det hele
med optælling af nuværende arter og der-
dansk skovnatur ikke behøver at høre en
ned, og selvom man prøvede at regulere
efter løbende følge udviklingen i området.
tabt fortid til? I Verdens Skove har vi en
bestanden hjalp det ikke. Men kort tid ef-
Til at starte med kan du kan læse meget
vision om en ny vild, dansk natur, hvor
ter det lille antal ulve blev sat ud i parken,
mere om Bjergskov og vores drøm om en
skovene slippes fri og de tomme pladser i
ændrede hjortene adfærd og begyndte at
vildere dansk natur i dette blad.
økosystemerne igen fyldes med den mang-
undgå dalene, hvor de var nemt bytte. Re-
foldighed af arter, vi har mistet.
sultatet var en dominoeffekt af liv: Planter
En vigtig del af arbejdet for en sådan
og træer skød op langs floderne; dette
God fornøjelse! andersmorten@gmail.com
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 3
Hvordan ser en ny dansk skovnatur ud? 4 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
Foto: Rune Engelbreth
En vild skovnatur ligner ikke den tætte søjlehal, som skovbruget har vænnet os til at se som skov. Den vil tværtimod være en varieret mosaik af forskellige naturtyper og arter, der minder mere om et landskab, vi i dag kun ser i parker – bare meget vildere. Af Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens Skove Verdens Skove har mange vilde ideer til hvordan vi igen får en skovnatur i Danmark, som er rig på liv. Men hvordan ser sådan en ny, artsrig skovnatur egentlig ud? Skov & Folk har spurgt biolog og naturvejleder på Røsnæs overdrev Morten Lindhard, som har speciale i flerartsgræsning og økosystem-reetablering, og har været aktiv i Verdens Skove i mange år. Morten Lindhard skynder sig med det samme at berolige alle dem, der er bange for, at mere vild natur i Danmark vil betyde, at der kommer til at gå vilde dyr rundt på gaderne: ”Vi kommer ikke til at se bisoner på motorvejen, og jeg vil understrege at vi mener at disse store dyr bør holdes inde i naturområderne af hegn.” Der er mange gode grunde til at få mere og bedre natur i Danmark. Især vil det være godt for dyre- og planteliv, som i katastrofal grad mangler plads at leve på. Derfor arbejder Verdens Skove for at skaffe plads til skovnatur, som kan give Danmark sin biologiske mangfoldighed tilbage. Der er meget mere skov i Danmark i dag end for bare 50 år siden, men desværre er langt det meste tømmermarker med høje, lige træer, der står på rad og række og skygger for andet liv. Det er et stort problem, mener Morten Lindhard, som understreger at 63 procent af de rødlistede, særligt truede arter er afhængige af mere naturlige skovformer. Hvis vi vil bevare dem, er det derfor vigtigt med mere vild og varieret skovnatur.
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 5
Dyr lige så vigtige som træerne
komplet artssammensætning gør skovna-
hegning. Ikke bare af hensyn til trafikken
En sådan ny skovnatur, der er rig på liv,
turen mere selvforvaltende og minimerer
og landbruget, men også for at sikre, at de
vil på ingen måde være ensformig, mørk
behovet for omkostningstung naturpleje.
græssende dyr ikke udvandrer og dermed
eller ugennemtrængelig, sådan som mange
svigter deres økosystemrolle i naturområdet.
skovridere har påstået, mener Morten
En mosaik af naturtyper
Der skal være et tilstrækkelig højt græsnings-
Lindhard.
Dyrene vil spise mange af spirerne fra de
tryk til at holde skoven lysåben.”
Han forklarer: ”Det vil først og fremmest
små træer. De gamle træer vil efterhån-
Mortern Lindhardt fortæller, at han ser
blive en meget varieret natur, som består
den dø, og skoven bliver mere og mere
Lille Vildmose som et forbillede: ”Lille
af mange forskellige naturtyper. Tæt skov
åben, indtil den til sidst udgør et varieret,
Vildmose og lignende områder er rollemo-
og moser med naturlig vandstand veksler
parklignende landskab med buske, lysåbne
deller, bortset fra at jeg mener der bør være
med store lysåbne områder med varierende
skovområder og mere enkeltstående gamle
større publikumsadgang. Men for at være
bevoksning. Det er en mosaik af naturtyper,
træer. Mosaikken af naturtyper vil være
realpolitisk tænker jeg, at vi bare skal holde
som også for skovgæsten vil være en meget
i en evig forandring og have frihed til at
os til almindelige kvæghegn, som kan holde
mere spændende oplevelse.”
udvikle sig.
på heste, kvæg og bison og så se, hvordan det
Verdens Skove mener også, at det er vig-
I lysåbningerne i skoven findes der en
udvikler sig.”
tigt at genindføre store planteædende dyr
mængde urter. Mange af urterne er
Der er dog andre benspænd ved hegnet
i skoven, som giver os lysåbne skovarealer
afhængige af den øgede lysmængde, og
end selve hegnet: ”Dyr under hegn skal
med en meget rigere biodiversitet end i
er ikke i stand til at vokse i skyggen af et
øremærkes, men øremærkning er ret ureali-
den fattige plantage. Morten Lindhard
løvtagsdække.
stisk hvis dyrene gemmer sig i 1000 hektar
forklarer:
Der er ingen egentlig opdeling imel-
vildmark,” forklarer Morten Lindhard.
”For tiden råber alle på urørt skov, men vi
lem de forskellige faser i landskabet, og
Endelig er Morten Lindhard ikke afvi-
ønsker også at den urørte skov bliver fyldt
det betyder, at der aldrig er langt til det
sende over for begrænset jagt. ”Personligt
med store planteædere - og rovdyr. Det er by-
næste skjul eller fødekilde. Det kan være
kunne jeg leve med en begrænset og styret
dende nødvendigt at forstå, at dyr er en lige
meget essentielt for mindre organismer
jagt. Det er nødvendigt at regulere bestan-
så vigtig del af skovnaturen som træerne.
som krybdyr, snegle, insekter, svampe og
dene, og vi har trods alt hverken bjørne eller
Den urørte skov bør indgå i en mosaik med
mikroorganismer, da de ikke alle er i stand
los i Danmark endnu, så jagt kan til dels
den lysåbne natur, som de store planteædere
til at bevæge sig langt.
erstatte fraværet af rovdyr,” forklarer han. Verdens Skove har netop startet et sam-
vil bidrage til at opretholde.” Den natur, Verdens Skove har som vision,
Vildt – men pragmatisk
arbejde med Naturstyrelsen og Forsvaret
er store sammenhængende naturområder,
Men trods ønsket om at slippe naturen fri
om forvaltningen af overdrevet Bjergskov
hvor der ikke er langt mellem gamle træer
mener Morten Lindhard, at vi også bør
i Sønderjylland, hvor foreningen vil høste
og fugtigbundet skov. Der vil være flere
se meget pragmatisk på, hvordan det skal
erfaring med praktisk naturforvaltning og
bo- og grosteder for dyr og planter, og
lade sig gøre:
helårsgræsning.
dermed en høj artsdiversitet. En mere
”Vi bliver nødt til at have noget god
6 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
nl@verdensskove.org
Foto: Jan Kunstmann SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 7
Mød fem fantastiske
Foto: Frank Vassen
skovboere, der mangler et vildere Danmark
Verdens Skove kæmper for et Danmark med mere vild skovnatur, hvor der er plads til den mangfoldighed af liv, der hører naturligt hjemme i vores skove. Men ofte samles alle disse arter blot i det overordnede og ab-
8 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
strakte biodiversitets-begreb – selvom det jo er netop de konkrete arter, som det hele i virkeligheden handler om. Derfor har vi her samlet fem sjældne skovarter, der bare venter på, at Danmark får mere urørt skov.
Af Jonas Krogh Madsen
med intensiveret skovdrift og nye nåle-
findes på den kalkrige jordbund i skove og
plantager. Men hvis de danske skove igen
skrænter. Med sin smukke gule farve og
Grøn pragttorbist
får flere vådområder, græsningsskove og
søde duft tiltrækker den ofte jordbier, der
Den elegante og varmeelskende pragt-
gammel, urørt jordbund, vil abrikos-
sjældent passerer frueskoen uden både at
torbist har oplevet massiv tilbagegang det
koralsvampen og flere af dens artsfæller
efterlade medbragt støv og bære nyt støv
seneste århundrede. Mens den stadig findes
poppe frem igen.
med ud igen. Frueskoen er efterhånden
flere steder i Mellem- og Sydeuropa, er
yderst sjælden i Danmark og findes kun to
der nærmest ingen tilbage i Nordeuropa.
Mellemflagspætte
Faktisk behøver den kun meget få træer for
I ny og næ ser vi den flotte mellemflag-
at bevare en stabil bestand. Men hunnerne
spætte, men den er endnu ikke vendt
Sort stork
er kræsne med, hvor de lægger deres æg og
tilbage til den danske natur siden det
Den sky sorte stork lever i de store,
søger helst ind i de gamle løvtræers forråd-
sidste ynglende par forsvandt i 1959. Syd
gamle løvskove, hvor der er moser og små
nede kamre. Disse får bare sjældent lov til at
for grænsen kan vi dog stadig finde den
rislende vandløb. I løbet af det seneste år-
blive stående i de danske driftsskove.
hoppe rundt højt oppe i trækronerne, på
hundrede er der desværre kun blevet færre
jagt efter insekter i barken. Med en større
af dem herhjemme og det sidste ynglende
Abrikos-koralsvamp
koncentration af gammel løvskov med
sorte storkepar forsvandt fra Danmark i
Mens der er flere forekomster i det
rigelige mængder eg, dødt ved og åbne
1953. I dag kan vi kun være heldige at se
sydøstlige Sverige, er det kun enkelte
lysninger, vil vi forhåbentligt se denne
dem i sommermånederne, når de passerer
steder i Danmark, at vi finder den smukke
rødtop herhjemme igen.
på træk. Men hvis vi får mere urørt skov,
abrikos-koralsvamp. Den har det bedst på
steder i Himmerland.
er der gode chancer for igen at opleve
de gamle bøgeskoves lerede og kalkrige
Fruesko-orkideen
dem mæske sig i padder, fisk og insekter
skovbund, der over det seneste århund-
En anden art, der har gavn af store lysnin-
på dansk jord.
rede i stigende grad er blevet erstattet
ger, er den halve meter høje fruesko, der
kroghmadsenjonas@gmail.com
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 9
Naturpakken:
Et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning Verdens Skove glæder sig over, at skovnaturen er blevet prioriteret i regeringens nye naturpakke. Men den er bestemt ikke uden faldgruber. Hvis regeringen implementerer pakken på den rigtige måde, kan den blive et skridt på vejen mod en rigere natur – om end et lille et.
Af Anne Liv Eberlein, redaktør
naturområder og dynamik i naturen, og at
starten, men hvis der for eksempel fjernes
man vil se på at få samlet naturlovgivnin-
for mange gamle træer, så skader man netop
I maj lancerede regeringen sin længe
gen i en natur- og biodiversitetslov. Det er
de naturværdier, man gerne vil sikre. Det
ventede naturpakke til 363,5 millioner
alt sammen rigtig positive tiltag.”
afgørende er, hvor der konkret tages hvor
kroner, der blev landet med støtte fra
Rosen kommer dog ikke uden forbehold.
meget træ, og hvilket. Djævlen ligger som
de andre partier i blå blok. Naturpakken
For naturpakken er langtfra nok til at
bekendt i detaljen. Det må være et krav, at
skal ifølge Miljø- og Fødevareministeriet
stoppe tilbagegangen af arter i Danmark,
de 20 træer, der efterlades per hektar, som
”skabe fremgang for naturen og bedre
forklarer Thor Hjarsen:
minimum er fra den oprindelige bevoks-
tilgængelighed til naturen” ved hjælp af
”Selvom der tales om 10.000 hektar ny
ning og det er de ældste løvtræer, så vi ikke
en naturindsats i skovene, en indsats for
urørt skov og det er en start, så er det meget
får udhulet hele pointen med urørt skov i
forbedret bynær natur og øget friluftsliv,
mindre end de 25.000 hektar, der var tale
de kommende 10 år,” understreger Thor
samt en fortsættelse af diverse tidligere
om inden valget, for slet ikke at tale om de
Hjarsen.
naturtiltag.
75.000 hektar, som forskerne siger der mi-
Desuden fokuseres der på at uddanne
nimum skal til for at sikre biodiversiteten.
Implementering bliver afgørende
landmænd i naturpleje, en gennemgang
Det er skuffende og ærgerligt, at der ikke er
I det hele taget bliver det helt afgørende
af naturlovgivningen og muligheder for at
afsat nok midler til at hæve ambitionsni-
spørgsmål, hvor og hvordan den urørte
bytte naturarealer med hinanden.
veauet. Vi må håbe, at både den nuværende
skov bliver udlagt, hvis naturpakken skal
og kommende regeringer ser dette som et
have en effekt, mener Verdens Skove.
Mere urørt skov
første skridt på vejen, som der skal følges op
Thor Hjarsen forklarer:
Verdens Skove glæder sig især over en spe-
på med yderligere tiltag.”
”Det vigtige bliver, om man klatter de
cifik del: Udlæggelse af 10.000 hektar ny
10.000 nye hektar urørt skov ud i små fri-
urørt statsskov til gavn for biodiversiteten.
Fortsat hugst bekymrer
mærke-områder, eller satser på en eller flere
Og der er flere positive takter i natur-
En anden potentiel spyflue i suppen for
store, sammenhængende skove i områder, der
pakken, mener Thor Hjarsen, biologisk
Verdens Skove er, at der i aftalen åbnes
giver mening. At udlægge hele Gribskov som
rådgiver for Verdens Skove:
op for en ”indfasning” af den urørte skov,
et ambitiøst statsligt laboratorium for urørt
”Det glæder os, at der endelig kommer et
hvor det vil være tilladt at hente ”økono-
skov og vild natur ville være det helt rigtige
politisk naturudspil, der prioriterer skovna-
miske værdier” ud af områderne i 10 år
sted at starte.”
turen. Det er både fornuftigt og tiltrængt,
mere i løvskove og 50 år mere i nåleskove,
Verdens Skove håber derfor, at regerin-
fordi det er her, der er mest biodiversitet at
inden hugsten helt stoppes. Der skal dog
gen og forligspartnerne fortsat vil arbejde
hente,” siger han og uddyber:
efterlades minimum 20 træer per hektar.
sammen med biodiversitets-forskere og
”Vi kan se, at man har lyttet til Verdens
”Det er ikke i orden, at man i så mange år
grønne ngo’er når naturpakken skal im-
Skove og biodiversitetseksperterne på en
frem fortsat skal kunne hente træ ud af de
plementeres i løbet af det næste års tid.
række områder. Det gælder både udlæggelsen
skove, der gøres urørte. Det kan nogle steder
af mere urørt skov, de sammenhængende
give fin mening for naturen at tynde ud i
10 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
le@verdensskove.org
Foto: Rune Engelbreth
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 11
Naturperle:
Bjergskov Det ældgamle overdrev Bjergskov i Sønderjylland har aldrig været under plov. Her byder et varieret mosaiklandskab med sin blanding af lys og skygge, mad og læ, blomster, træer, buske og sten på alt, hvad skovarternes hjerter kan begære – og på spændende naturoplevelser. Verdens Skove har netop overtaget naturforvaltningen og inviterer på besøg.
lerjord tæt på landsbyen og så drev man
I samarbejde med Naturstyrelsen Søn-
dyrene ud at græsse på den mere nærings-
derjylland og Forsvaret vil Verdens Skove
I Sønderjylland ved Hostrup sø, Aabenraa
fattige jord længere væk fra landsbyen -
sikre, at begge arealer afgræsses med
ligger en unik naturperle: Det ældgamle
deraf navnet overdrev.
samgræsning af kvæg og heste og med
Af Stine Tuxen, biolog
overdrev Bjergskov. Bjergskov har hidtil
helårsgræsning frem for sommergræsning.
været forvaltet på traditionel vis, men nu
Græsning gavner sjældne blomster
Med kombinationen af samgræsning,
har Verdens Skove fået en samarbejdsaftale
Et overdrev er kendt for at have en meget
helårsgræsning og dyrenes frøspredning,
om naturplejen af området, hvilket skal
smuk og artsrig flora, og Bjergskov er
vil vi prøve at øge naturværdierne i hele
ske ud fra principper, der skaber endnu
bestemt ingen undtagelse. Her bliver
området.
større biodiversitet. Bjergskov er åben for
man mødt af et væld af smukke blomster
besøg og byder på masser af naturople-
i mange farver, også sjældne blomster
En mosaik af levesteder
velser.
som guldblomme, månerude og orkidéer.
Landskabet i Bjergskov er meget kuperet
Området har et areal på 33 hektar og er
De mange blomster trives, fordi kvæg og
med bakker og slugter, formet af istiden.
fredet som overdrev. Et overdrev er en
heste målrettet æder græsset, så det ikke
En del af Bjergskov har som en af de ene-
naturtype, der opstår, når store dyr græs-
kan skygge for blomsterne. Samtidigt
ste pletter i Danmark aldrig været under
ser på et areal med sandet, næringsfattig
betyder den næringsfattige jord, at tidsler
plov. Derfor er landskabet ikke blevet
jord. I gamle dage dyrkede man den gode
og brændenælder ikke får næring nok til at
fladet ud som i resten af landet. Store sten
overtage hele området, som vi ellers ofte
ligger spredt rundt i landskabet, båret
ser i Danmark, hvor næsten al jorden er
hertil og efterladt af den store iskappe fra
næringsrig.
istiden, og da ingen har dyrket jorden, har
Bjergskov har hidtil været delt i to arealer,
man ikke haft interesse i at fjerne stenene.
der er ejet af hhv. Forsvaret og Natursty-
I dag tjener både det kuperede landskab
relsen. Forsvarets del har været afgræsset
og de store sten vigtige formål for biodi-
med får, men får er uhensigtsmæssige
versiteten. Et kuperet landskab giver læ
for biodiversiteten, da de æder urter og
for vinden og levesteder til flere arter, da
blomster, så græsset langsomt overtager
nogle trives bedst på den solrige sydskrå-
området og den rige plantevegetation
ning, mens andre arter trives på den køli-
forsvinder.
gere nordvendte skråning. De store sten
12 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
Fotos: Karsten Thomsen
er gode steder at sole sig for firben, snoge
der søger skjul under dem. Mange dyr er
fred for insekterne, der ikke generer dem
og insekter, og et væld af laver og mosser
afhængige af både lysåben natur og buske
så meget i skyggen som ude i solen. De
vokser på stenene.
og krat. F.eks. skal firbenet bruge lysåben
bruger også træerne til at klø sig op af.
Et overdrev er i mange danskeres natur-
plads til at varme sig på, men søger skjul
forståelse et sted med lav vegetation, uden
for fjender under buskene, og derfor går
Et glimt af fortidens natur
buske eller træer, og derfor fjerner i forsøg
firben ikke for langt væk fra buskene, når
Bjergskov giver et godt billede på,
på ’naturpleje’ alle træer og buske, der
de er ude at sole sig. Smågnavere som
hvordan Danmark så ud efter istiden, før
vokser op på overdrevene, så de ikke skyg-
rødmus og markmus har også stor glæde
mennesket begyndte at ændre landskabet
ger for de mange fine blomster. Men det
af krattet, hvor de søger tilflugt fra rovdyr.
markant. Danmark var kuperet med store,
er helt misforstået i forhold til biodiversi-
Buskene er også vigtige fødekilder med
spredte sten, og selvom man ofte siger
teten, da der lever mange andre arter end
både blomster og bær, som fugle, insekter
at landet var ”dækket af skov”, så var det
lyskrævende blomster på et overdrev.
og pattedyr lever af.
i virkeligheden dækket af en mosaik af
I Bjergskov er der heldigvis stadig leveste-
Enkelte steder står der store træer, der
højskov, lav krat, spredte buske, lysåbne
der for disse arter også. Buske og krat er
skaber et lille område med højskov. Disse
græssede arealer, moser, søer, heder mm.
strøet ud over den blomsterrige bundflora
træer er vigtige for de store dyr, som
Hvor vi i dag deler landskabet ind i områ-
til glæde for fugle og smådyr, der bygger
græsser på arealet, for her kan de søge læ
der med skov for sig, lysåben natur for sig,
rede i buskene, og for firben og snoge,
for vind og vejr, skygge på varme dage og
hede for sig osv., så var det oprindeligt en samlet mosaik, til glæde for de mange arter, som kræver flere naturtyper. Bjergskov er derfor ikke et almindeligt fladt overdrev, det er et levende billede på den blandede skovnatur, som en gang dækkede Danmark. Her er der lys og skygge, mad og læ, blomster, træer, buske og sten. Med andre ord, her er alt, hvad skovarternes hjerter kan begære, samlet ét sted. snt@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 13
Herr Wohllebens fornemmelse for
træer
Anmeldelse: I den tyske bestseller ”Træernes hemmelige liv” tager skovrider Peter Wohlleben os med på en fascinerende opdagelsesrejse ind i skovens verden, hvor træer har følelser, venner og hukommelse, og hvor faglighed blandes med eventyrlige fortællinger.
Af Anne Liv Eberlein, redaktør Da jeg var lille, havde jeg nogle meget store venner. De boede i en gammel, halvvild park ved siden af vores hus. Nogle af dem var enspændere, der var gode at være tavs med. Nogle var sjove legekammerater. Nogle var af den mere ophøjede type, gode at tænke store tanker med. Vennerne var eg, bøg, kastanje, pil, birk, lind, poppel. Det var dem, der som de første viste mig glæden ved og eventyret i naturen. Bag på den tyske skovrider Peter Wohllebens nye bog ”Træernes hemmelige liv” står der: ”Et nyt blik på gamle venner”. Og det var netop sådan jeg havde det mens jeg læste den: Som om barndommens grønne venner blev vakt til live igen. Nu med mere voksne, oplyste briller, men med samme følelse af begejstring, forundring og forbundethed. Peter Wohlleben tager os i sin bog med på en fascinerende, faglig opdagelsesrejse, der viser os skoven og de nyeste videnskabelige erkendelser om den på en helt ny måde. Her møder vi egen, 14 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
der ”advarer” sine artsfæller om insektangreb via duftstoffer, der får alle nabo-ege til at udskille afskrækkende bitterstoffer. Bøgen, der har nære ”venner”, som den tager særligt hensyn til og endda fodrer gennem sit eget rodnet hvis ”kammeraten” rammes af en ulykke. Fyrren, der ”husker” tørre somre, og tilpasser sit vandforbrug i alle efterfølgende år. Vi hører om træernes kærlighedsliv, deres fejder, deres børneopdragelse.
Følelser og ord Wohllebens materiale er naturvidenskabeligt, men stilen er litterær. Mens det hele bygger på fagligt veldokumenterede fænomener, forvandler han træerne til karakterer med følelser og relationer, og hele skoven til en stor fortælling. Her er årsag og effekt ikke en bevidstløs proces, men en historie med aktører, handling og drama. Forventer man et stykke nøgtern faglitteratur, vil man derfor muligvis blive skuffet eller decideret provokeret. ”Træernes hemmelige liv” er fyldt med videnskabelige fakta, men også med fortællegreb, der
næppe hører hjemme i traditionel, akademisk videnskabsformidling. Men traditionel, akademisk videnskabsformidling er heller ikke bogens projekt. Som Wohlleben selv har udtrykt det i Politiken: “Mennesker fungerer på følelser og på ord. Når jeg skriver, at træer brystføder deres babyer, ved alle, hvad jeg mener, og det er præcis, hvad der sker. Jeg kan godt beskrive fænomenet mere videnskabeligt, men så er der bare ikke så mange, der ved, hvad jeg taler om.” Wohlleben forsøger at knytte læseren til skoven med forundring, indlevelse og et andet skovsyn end det, der med hans egne ord ”lægger vores menneskelige regnestok, eller snarere grådighed, ned over andre væsner.” Ser man bogen i sin kontekst giver det projekt mening. Wohlleben skrev ”Træernes hemmelige liv” til det land, der både er hjemsted for brødrene Grimms fantastiske eventyrskove, og som samtidigt opfandt det moderne, gennemeffektiviserede skovbrug, der bogstaveligt talt reducerer skoven til X rummeter tømmer. Bogen er et
både muntert og bevidst provokerende dask til den mere forstokkede del af den tyske forstverden – og en inspirerende øjenåbner til alle, der er åbne for et vildere skovsyn. Noget tyder på at han har ramt en nerve: Over 400.000 tyskere har shoppet bogen op på bestsellerlisterne, den har fået international presseomtale og skal nu udgives på 19 sprog, herunder dansk.
Kan man leve sig ind i et træ? Wohllebens indlevende fortællinger versus skovbrugets ”regnestok” er naturligvis bare en ny form for menneskelig projektion. Men spørgsmålet er, om man egentlig kan knytte en nær relation til noget uden indlevelse – og om man som menneske kan ”leve sig ind i” et træ uden en eller anden grad af projektion? Wohllebens version virker alt andet lige som en mere naturvenlig model. Naturen har ikke brug for pleje og kontrol, men ved bedst selv hos Peter Wohlleben, der også deler sin egen dannelsesrejse fra velmenende men biologisk uvidende skovbrugselev til i dag, hvor
han er optaget af at lære af biologien og af sin skov, og holder den så urørt og vild som muligt. Peter Wohlleben menneskeliggør træerne; men han bliver aldrig useriøs, og han undgår langt hen af vejen at disneyficere. Der bliver flænset, skidt og ynglet i hans skovunivers. Og selvom træernes ”naboskab” eller ”børnehaver” får et hyggeligt skær, lægger han ikke skjul på den nådesløse overlevelseskamp i naturen. Alligevel er det her, at Wohlleben bogstaveligt talt kan have svært ved at se skoven for bare træer. Skovriderens selvforståelse som den gode træhyrde spøger: Man mærker tydeligt, at træerne betyder noget helt særligt for Wohlleben, og at han trods sin forståelse for den vilde naturs cyklus af liv og død helst ser dem sunde og raske. Her risikerer hans sympatiske indlevelsesprojekt at skygge for en naturforståelse på naturens egne præmisser. For i en ægte urskov er døde og syge træer afgørende for mange andre arters overlevelse. Kærligheden til træerne er derfor både bogens største styrke og svaghed.
Naturglædens stjernestøv Peter Wohlleben er lidt som familiens nørdede hyggeonkel: Man tilgiver hans overdrivelser og kæpheste, fordi man ikke kan andet end at blive smittet af hans store viden og begejstring, når han løber rundt mellem træerne og roder i skovbunden med ild i øjnene. Han stiller krav til læserens egen evne til at skelne mellem fakta og fortællegreb. Men netop derved gør han skoven til mere end en samling arter og processer. Skoven bliver igen en forunderlig verden fyldt med dramatik, eventyr, skønhed og hemmeligheder. Præcis som den var i barndommen, hvor manges kærlighed til naturen blev grundlagt i leg og undren. Er et drys af denne barnlige naturglædes stjernestøv over det voksne, oplyste skovsyn det værste, der kan ske? Det mener jeg bestemt ikke. Peter Wohlleben: Das geheime Leben der Bäume. Ludwig Verlag, 2015. 224 sider.
le@verdensskove.org SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 15
Se, hvad dine penge Hvad gjorde Verdens Skove konkret for at bevare regnskovene i 2015? Det kan du nu læse om i årsberetningen, der ligger på verdensskove.org. Her får du to smagsprøver - om vores arbejde med oprindelige folk, og en ny allieret i kampen for skoven: En drone, der skal hjælpe de lokale med at monitorere skovrydningen.
DRONE REDDER REGNSKOV I BOLIVIA Af André Mildam,
det nødvendige udstyr til at foretage GPS
Den drone, som Verdens Skove har ind-
landekoordinator i Bolivia
målinger, tage billeder og optage film.
købt, vil i løbet af ni måneder formodent-
Verdens Skove har taget en drone i brug i
ligt have indsamlet billedmateriale over
Verdens Skoves projekt ”Eyes in the Sky
Monte Verde territoriet i Bolivia. Ter-
hele Monte Verde territoriet. Materiale,
- Feet on the Ground” blev udviklet for
ritoriet ligger i Bolivas hurtigst afskovede
som ville give meget præcise indtryk af
at skabe et monitoreringssystem, der kan
departement Santa Cruz. Her er der
hvad der foregår, og hvem der gør hvad.
implementeres sammen med de folk, der
fjernet ca. 2 millioner ha skov mellem år
Men det vil stadigvæk ikke effektivt kunne
lever i eller omkring skovområder.
2000-2013. Der er intet, der tyder på, at
erstatte den konkrete konfrontation af en
Kriterierne for systemet er, at det skal
afskovningen falder og Monte Verde ter-
autoritet.
være teknisk tilgængeligt og så simpelt
ritoriet ligger netop der, hvor landbugs-
Det er derfor meningen, at dronen i første
som muligt, det skal være integreret i de
grænsen er nået til - og dermed der, hvor
omgang skal sættes ind der, hvor der på
lokale organisationer og det skal være
afskovning kunne foregå. Fordi territoriet
satellitbilleder er identificeret ændringer
økonomisk holdbart. Til gengæld skal det
er meget stort, ville en fast monitorering
i skovdækket, og der, hvor det ikke er
skaffe den nødvendige information om
af områdets grænser kræve betydeligt
muligt for områdets kontrol- og konfiske-
skovdækket i et givet område.
mandskab, ligesom der er områder, som
ringskomité at komme frem. Hvis der så
I arbejdet med dette system er droner det
er meget svært tilgængelige.
identificeres afskovning, opsøger komi-
nyeste redskab, som Verdens Skove har
En drone kan komplementere satellit-
teen stedet og tager sig af paragrafferne,
taget i brug. Droner er efterhånden blevet
ternes grov-pixellerede billeder med
således at territoriet ikke langsomt men
så billige, at de er et økonomisk tilgæn-
optagelser af meget høj kvalitet. Det giver
sikkert overtages af bosættere.
geligt redskab, og de kan forsynes med
mulighed for at identificere de konkrete årsager til afskovning.
16 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
am@verdensskove.org
gik til i 2015
Læs hele årsberetningen: verdensskove.org/om-verdens-skove
VERDEN SKOVE FORSTÆRKER STØTTEN TIL OPRINDELIGE FOLK Af Claus Kjærby, landekoordinator i Panama Verdens Skove arbejder med rettigheder til jord, territorier og naturressourcer i alle vores indsatslande i Latinamerika. Det gør vi rent strategisk fordi både globale undersøgelser og vores egne erfaringer viser, at afklarede ejerskabsforhold til skove er helt grundlæggende for deres fremtidige eksistens. Hvis skovene oven i købet er oprindelige folks kollektive ejendom og anerkendes som sådan, har man i praksis endnu større sikkerhed for at skovene forvaltes bæredygtigt og bevares. Dette hænger sammen med, at oprindelige skovfolk er meget bevidste om, at deres overlevelse afhænger af skovene. Men vi gør det også fordi vi har valgt, at al vores udviklingsarbejde skal baseres på menneskerettigheder. Både fordi vi vil bidrage til at menneskerettighederne anerkendes og opretholdes, men også fordi de er et stærkt og effektivt fundament at læne sig op ad, hvis man vil løse tunge problemer og skabe positive forandringer i de samfund, vi arbejder i. FN medlemsstaterne og deres virksomheder har i princippet forpligtiget sig til at følge disse rettigheder og kan stilles for ret, hvis de ikke gør. I 2015 inviterede Verdens Skove lokale miljøorganisationer og oprindelige folk til et stormøde i Guna Yala territoriet i Panama. Guna Yala var et af de første områder i Latinamerika, som blev juridisk anerkendt som et oprindeligt folks territorium - allerede i 1927. Det har en speciel status som ”comarca”, hvor guna-folket har retten til at regere sig selv inden for territoriets grænser. FN´s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007 afklarede, at denne ret nu tilkommer alle oprindelige folk i FN´s medlemslande. I 2015 har vi intensiveret vores støtte til oprindelige folk og hjælper dem med at få grundlaget i orden til deres territoriale regeringsførsel. Det indebærer støtte i at afgrænse og titulere deres politiske territorier, organisationsudvikle i deres traditionelle regeringsstrukturer, udvikle territoriale forvaltningsplaner og opbygge alliancer imellem forskellige folks autoriteter. Derved bliver de styrket i selv at kunne modstå de udviklinger, som indebærer en trussel for deres regnskove. Udviklings- og miljøarbejde baseret på de oprindelige folks kollektive menneskerettigheder er en politisk kompliceret affære. Vi har derfor i løbet af året gennemført analyser af både vores partneres, vores egen institutions og vores personales risiko som følge af denne tilgang i Latinamerika. Konklusionen har i alle tilfælde været, at vi står fast ved vores partnere i deres ønske om at få deres rettigheder anerkendt. ck@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 17
Verdens Skove får nyt formandskab og ny bestyrelse
Verdens Skoves bestyrelse 2016/17. Fra venstre mod højre: Gry Bossen, Stefan Steen Jensen, Kristine Engmann Jensen, Ivar HavsteenMikkelsen, Stine Nüchel Tuxen, Aske Halling, Louise Skotte Møller, Andreas Petersen, Suzanne Ryding Rosenkilde, Lykke Valentin Kristiansen (næstformand), Olaf Westermann og Anders Morten Christoffersen (formand).
Den 30. april valgte Verdens Skoves generalforsamling en ny bestyrelse, og denne gang blev også formandsskabet skiftet ud. Af Anne Liv Eberlein, redaktør
Som ny formand valgte generalforsamlin-
vil vi gerne fortsætte indsatsen for at sikre
gen tidligere næstformand Anders Morten
et stærkt frivilligmiljø, en sund økonomi
Christoffersen, der stillede op uden mod-
med en god spredning af indtægtskilder,
kandidat. Anders Morten Christoffersen
og et godt samarbejde mellem bestyrelsen
er uddannet cand.scient.pol, har været
og sekretariatet,” udtaler Anders Morten
medlem af Verdens Skove i over 10 år og
Christoffersen om det nye formandskabs
arbejder til dagligt som nordisk projektle-
planer for det kommende år.
Forårets generalforsamling i Verden Skove
der hos Codan Forsikring.
Den øvrige nye bestyrelse består af Olaf
blev afholdt i Trente Mølle Naturskole
Næstformandsposten gik til Lykke Va-
Westermann, Suzanne Ryding Rosenkilde,
på Fyn. Her valgte 40 stemmeberetti-
lentin Kristiansen, der har været bestyrel-
Stine Nüchel Tuxen, Gry Bossen og Kri-
gede deltagere en ny bestyrelse, der skal
sesmedlem og lokal frivilligkoordinator
stine Engemann Jensen som bestyrelses-
varetage den politiske ledelse af organisa-
i Aarhus, og som ligeledes stillede op
medlemmer, og Ivar Havsteen-Mikkelsen,
tionen frem til foråret 2017.
uden modkandidat. Lykke Valentin har
Stefan Steen Jensen, Louise Maria Skotte
I alt syv tidligere bestyrelsesmedlemmer
baggrund som b.sc i miljøplanlægning og
Møller, Andreas Petersen og Aske Halling
og -suppleanter fortsatte i den nye besty-
cand.mag i Internationale Studier, og ar-
som suppleanter.
relse, der ligeledes inkluderede fem nye
bejder til dagligt som projektmedarbejder
Du kan læse mere om de nye bestyrelses-
ansigter. Suzanne Ryding Rosenkilde trak
hos udviklingsorganisationen DIB.
medlemmer og finde kontaktoplysninger
sig som formand efter tre år på posten,
”Vi vil gerne videreføre de gode takter for
på verdensskove.org.
men fortsætter som almindeligt bestyrel-
Verdens Skove, som er skabt i det forgangne
sesmedlem.
år sammen med alle i foreningen. Især
18 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016
le@verdensskove.org
Tak! Støtten fra medlemmer og donorer er vigtigere for Verdens Skove end nogensinde før, da regeringen under sidste års finanslov har skåret drastisk i støtten til udviklingsorganisationerne. Heldigvis har vi oplevet i året, der er gået siden, at mange medlemmer har hævet deres personlige støtte og købt regnskovscertifikater i vores webshop. Desuden har vi oplevet en massiv stigning af nye medlemmer, så vi nu repræsenterer endnu flere danskere. Det vil vi gerne sige en stor tak for til alle jer, der støtter os – uden jer kunne vi slet og ret ikke gøre vores arbejde for en verden med en rig skovnatur!
SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 19
Støt regnskoven med din elregning At bruge strøm er surt, men svært at komme uden om – og det er elregninger også. Men med Elskov kan du sørge for, at strømmen kommer fra bæredygtige kilder, og du støtter regnskoven hver gang du betaler elregningen. For hver kilowatt-time du bruger, donerer du 1.5 øre til bæredygtig skovbrug i Honduras.
Giv regnskoven lidt kærlighed – skift til Elskov på www.elskoven.dk