Skov&folk2010 #3 by Verdens Skove

Medlemsblad for NEPENTHES 27. årgang - 3 / 2010

Tema: Bæredygtig tømmer – den store udfordring Out of Africa Ni lange år Bæredygtig skovforvaltning gennem stikkontakten I ufrivilligt eksil FSC imellem idealer og realiteter Skov&Folk nr. 3 september 2010

- ansvarlig indsats for verdens skove

FORSIDEFOTO Foto: Nepenthes

Foto: Nepenthes

Bevarelse af regnskov Støtte til indfødte folk En indsats for naturskov i Danmark FSC-miljømærkning af træ Formidling og oplysning

Tømmerindustrien i Congo-bassinet er gennemsyret af korruption, og fældningen af træ foregår ofte illegalt. Tømmereksporten bidrager derfor meget lidt til lokal udvikling, og landene i Congobassinet mister årligt millioner af kroner i tabte skatteindtægter. DanWatch har lavet en større undersøgelse af tropisk træ fra Congo-bassinet som et led i et oplysningsprojekt kaldet „Out of Africa“. Projektet har til formål at belyse, hvordan Afrikas naturressourcer bidrager til kontinentets udvikling, og hvordan de er koblet til vores forbrug i Danmark. Læs mere på side 4-5

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen, og Cebrina Rasmussen

Tema: Bæredygtig tømmer – den store udfordring

LAYOUT Cebrina Rasmussen

TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.

ADRESSER Hovedkontor, generel information: Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 E-mail: info@nepenthes.dk · www.nepenthes.dk Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

Lokalkontorer: Nepenthes København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@nepenthes.dk

Lokal afdeling: Nepenthes Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf. 55 82 62 84 E-mail: info@tvaersam.dk · www.tvaersam.dk

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 1 37 32 18

OPLAG 2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043

Handel med illegalt tømmer er et globalt problem i enorm skala. Ser man på tallene for EU alene, er knap 20 procent af det træ, som samlet set importeres til unionen, illegalt. Helt galt ser det ud for importen af tropisk træ, hvor over 50 procent fra Afrika, 40 procent fra Sydøstasien og 30 procent fra Latinamerika er illegalt. På verdensplan anslås tallene til at være væsentlig højere. Dette nummer af Skov & Folk fokuserer på den store udfordring med at få skabt et marked for legal, bæredygtig tømmer. I „Out og Africa“ følger vi korrupt og illegal tømmerproduktion hele vejen fra Congo-bassinet i Afrika til de danske kommuner. „Ni lange år“ fremhæver regeringens manglende engagement og fodslæbende tilgang til emnet, hvilket også ses i relation til EU-lovgivningen på området. „I ufrivilligt eksil“ er historien om en gyanesisk kvinde, der efter kritik af regeringens skovpolitik og favorisering af udenlandske tømmervirksomheder nu er uønsket på Guyana og lever i eksil i USA. „FSC imellem idealer og realiteter“ afdækker Nepenthes’ holdning til FSC i skismaet mellem kritik og fortalervirksomhed. Endelig er „Bæredygtig skovforvaltning gennem stikkontakten“ en anvisning til, hvordan man som almindelig borger helt enkelt i hverdagen kan støtte bæredygtige skovforvaltningsprojekter i Latinamerika.

4 Out of Africa 6 Ni lange år 8 Bæredygtig skovforvaltning gennem stikkontakten 10 I ufrivilligt eksil 12 FSC imellem idealer og realiteter

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler.

SKOV&FOLK PÅ NETTET Vil du gerne have artikler fra Nepenthes’ medlemsblad Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter

Statsministeren, af Carsten Graabæk

Skov&Folk nr. 3 september 2010

www.statsministeren.net

« » FORMANDEN HAR ORDET

Kloden er klemt Indeværende år skulle have været en milepæl i øvelsen i at begrænse menneskehedens påvirkning af verdens økosystemer, så klodens arter ikke forsvinder. 2010 var af FN udpeget som Biodiversitetens År, og sammen med de øvrige EU-lande havde Danmark forpligtet sig til i år at stoppe tabet af biodiversitet. Nok var det et ambitiøst mål og muligvis også for ambitiøst til, at det kunne realiseres i praksis. I hvert fald udskød EU’s miljøministre i marts 2010-målet til 2020. Det hovedrystende ved udskydelsen er ikke erkendelsen af, at vi ikke nåede det, men derimod det faktum, at der endnu ikke foreligger en masterplan for, hvordan vi så når målet. Vi kender problemerne, og en stor del af løsningerne ligger faktisk lige for: Naturen i Danmark mangler plads, og så skal den være sammenhængende, og skal der gøres noget ved det, er opskriften politisk vilje. Den hemmelige ingrediens er at lade naturen pleje sig selv. Det er vejen frem for at genskabe de naturlige processer, der sikrer naturens mosaik og diversitet. Ældgammel Nepenthes-selvfølgelighed Nepenthes må siges at være bannerfører for et begreb, der er ved at snige sig ind i den danske naturdebat nemlig såkaldt “økosystembaseret naturforvaltning“. Begrebet er intet mindre end en ældgammel Nepenthes-selvfølgelighed, som vi også kender fra vores dyrehaver, hvor store dyreflokke sikrer en varieret natur med et samspil af skov og mere lysåbne arealer. Der er tidligere blevet rystet på hovedet, når Nepenthes har stillet forslag om at genindføre store græssere såsom europæisk bison og vildokser i dansk natur, men nu bliver der rent faktisk arbejdet på, at få bison udsat på Bornholm. Det kunne til forveksling ligne forløbet, hvor Nepenthes i sin tid foreslog at udsætte bævere i dansk natur, hvilket indtil for ca. ti år blev betragtet som utopisk urskovsromantik. Bæverne blev imidlertid udsat med stor succes på Klosterheden i Vestjylland. Så der er altså et begrundet håb for, at Nepenthesselvfølgelighederne vil vinde indpas på sigt. Men hvor går det dog ufatteligt langsomt. Dog er der udfordringer ved at indføre økosystembaseret naturforvaltning. Hjortevildt og andre store græssere er doven anlagte,

og de spiser, hvor det er nemmest. Bondemandens mark, der også er vintergrøn, udgør således et nemt tilgængeligt spisekammer, hvilket betyder, at vildtet ikke passer deres arbejde som naturplejere. Indhegning kunne være en løsning, uanset hvor kunstigt det end måtte lyde. Desværre er der kræfter, der ved lov vil begrænse enhver form for sådanne dyrehaver, uanset hvor godt det måtte være for vores pressede biodiversitet. Hvor er det faglige argument for et forbud, spøger jeg bare? De seje frivillige „Kloden er klemt“, men uanset hvor dystre udforingerne er, så er der intet i vejen for at servere budskabet med et glimt i øjet. Endnu en gang deltog Nepenthes på årets Roskilde Festival – i år med Grafik: Jakob Heichelmann ikke mindre end 20 frivillige. Det er svært at opsætte succeskriterier, når ens målgruppe typisk har en promille på 1,2. Ikke desto mindre lykkedes det at skaffe ca. 400 protektorer for de danske, rødlistede arter. Haren, som med en større omtale i medierne for nylig kom på rødlisten, har nok ikke brug for at promovere sig for at få opmærksomhed. Men kampagnen har betydet, at der nu også er nogle, der bekymrer sig om dyr såsom blodrøde maskebiller, karsetæger og sorte ildfugle. Festivaldeltagerne tog sig tid til at kigge listerne igennem for at finde en art, de kunne identificere sig med. Og dømt ud fra det oftest stillede spørgsmål „hvad er en heteromerer?“, så har vi med kampagnen ramt mere i plet, end vi havde turdet håbe på. En lige så stor succes var at opleve de mange frivilliges enorme engagement. Roskilde Festivalen var endnu en påmindelse om, hvor privilegeret det er at være formand for en forening, der kan bryste sig af at have landets absolut sejeste frivillige. Klap jer selv på skulderen! (Heteromerer er i øvrigt en gruppe af biller, hvis nogen skulle undre sig.)

Kristian Jørgensen Formand for Nepenthes

Skov&Folk nr. 3 september 2010

Firmaet skulle i følge aftalen også bygge en bro over den lokale flod, som skulle forbinde Ndonyok med nabolandsbyen. Imidlertid forlod de koncessionen uden at have bygget huset og broen færdig. Bygningen står nu faldefærdig hen, og broen er en væltet træstamme og to planker, som kan styrte sammen når som helst. De danske kommuner Selvom tømmerindustrien i Congo-bassinet er gennemsyret af korruption, fældningen af træ ofte foregår illegalt, og at tømmerfirmernes enorme indtægter kunne være brugt til at udvikle en bæredygtig træproduktion til gavn for både mennesker og miljø, afholder det ikke danske kommuner fra at købe træ fra området. DanWatch foretog i foråret 2010 en større undersøgelse af landets 15 største kommuners brug af tropisk træ til byrumsinventar. DanWatchs undersøgelse af tropisk træ fra Congo-bassinet er et led i et oplysningsprojekt kaldet „Out of Africa“. Det har til formål at belyse, hvordan Afrikas naturressourcer bidrager til kontinentets udvikling, og hvordan de er koblet til vores forbrug i Danmark. Projektet er bl.a. støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Undersøgelsen havde til formål at belyse, hvorvidt kommunerne har indkøbt træ fra Afrika, og om deres indkøb af tropisk træ er FSC-certificeret. Der blev spurgt ind til FSC, fordi denne certificeringsordning betragtes som den mest anerkendte garanti for bæredygtighed. Undersøgelsen blev udført ved udsendelse af aktindsigtsbegæringer i form af standardiserede spørgsmål til de 15 største kommuner. DanWatchs undersøgelse dokumenterer, at 9 ud af landets 15 største kommuner har købt tropisk træ til bænke og andet byrumsinventar i perioden 2005-2010. Heraf har 5 indkøbt tropisk træ fra Afrika. Muligvis køber 11 af landets 15 største kommuner tropisk træ fra Afrika. Det har blot ikke været muligt at modtage tilstrækkelig dokumentation fra 6 af kommunerne til at kunne konkludere dette. Og til trods for at flere kommuner har en politik om at købe bæredygtigt tropisk træ, har flere af kommunerne ikke haft eller kunnet fremskaffe tilstrækkelig dokumentation fra leverandørerne til at besvare undersøgelsens spørgsmål. Læs hele undersøgelsen på www.danwatch.dk

Tømmerindustrien i landene omkring Congo-bassinet er gennemsyret af korruption, og fældningen af træ foregår ofte illegalt. Tømmereksporten bidrager derfor meget lidt til lokal udvikling, og de pågældende lande mister årligt millioner af kroner i tabte skatteindtægter. Det forhindrer dog ikke danske kommuner i at indkøbe træ fra området. Af Trine Nygaard Nielsen og Tue Lindquist, DanWatch

Congo-bassinet i det centrale Afrika er verdens næststørste regnskovsområde og en værdifuld naturressource for landene i området, som er blandt verdens fattigste. Det drejer sig om Cameroun, Gabon, Equatorial Guinea, Congo Brazzeville, Central Afrikanske Republik, DR Congo, Rwanda og Burundi, og omkring 30 millioner mennesker i disse DanWatch er et lande er direkte afhængige af researchcenter, der regnskoven. undersøger virkDanWatch besøgte i maj somheders påvirkmåned Cameroun, som er den ning af mennesker største afrikanske eksportør af og miljø globalt. tropisk træ til EU med levering Målet er at fremme på ca. 600.000 m3 årligt. Halvdevirksomheders len af landets træhugst estimeres samfundsansvar. at være illegalt. DanWatch admiI starten af 1990’erne benistreres af en fond gyndte man for alvor at se illegal og er uafhængig af skovhugst som et samfundspropolitiske, statslige blem, og regeringen i Cameroun og private interesindførte derfor en lov, som skulle ser. Nepenthes er bekæmpe illegal skovhugst. Men medlem af Danloven er stadig ikke implemenWatchs rådgivende teret efter hensigten, og derfor forsamling. etablerede en række internatio-

Skov&Folk nr. 3 september 2010

nale organisationer en uafhængig observatør med henblik på at støtte myndighederne og lokale embedsmænd i at dokumentere den illegale skovhugst. Den uafhængige observatør har siden dokumenteret mange sager om illegal skovhugst, tabte skatteindtægter og ineffektive og utilstrækkelige sanktioner fra regeringens side. I den forbindelse har observatøren noteret sig, at virksomheder med høje politiske forbindelser stort set aldrig straffes. Aftalebrud I Cameroun findes der ofte landsbyer og dyrkning af afgrøder midt inde i de koncessioner, som udenlandske træfirmaer har købt sig adgang til. Derfor har landets skovministerium krævet, at træfirmaerne skal være med til at udvikle landsbyerne. Det kunne eksempelvis indebære, at træfirmaerne indgår aftaler med de lokale om at bygge huse, veje eller broer, som landsbyen så kan bruge, efter at firmaerne har forladt området. Således skal firmaerne betale en slags direkte skat for de omkostninger, som deres træhugst måtte have for de lokale i skoven. Det er dog langt fra altid, at firmaerne overholder deres aftaler med de lokale. Et eksempel er et hollandsk træfirma, som i 2005 og 2006 fældede træer i en koncession nordøst for havnebyen Doula, hvor landsbyen Ndonyok ligger. En lokal repræsentant for landsbyen fortæller DanWatch, at de havde indgået en aftale med firmaet om at få bygget et stort hus til deres arbejdere, som skulle bruges til en skole, når firmaet engang havde forladt landsbyen.

Eksempler på indkøb af ikke-FSC-certificeret tropisk træ fra Afrika: • Randers

Kommune: Har til en renovering af Østervold anvendt betydelige mængder af den afrikanske træsort azobé til bænke. Træet er ifølge kommunen ikke certificeret. • Aalborg Kommune: Har til byrumsinventar til havnepromenaden Jomfru Ane Parken anvendt 14 kubikmeter ikke-FSC-certificeret træ fra Cameroun. Træet er OLB-certificeret. • Horsens Kommune: Har købt 12 pullerter af den afrikanske træsort azobé. Træet er ifølge kommunen ikke certificeret. Kommunen har endvidere købt små ikke-certificerede mængder af den afrikanske træsort sipo til reparationer.

• Københavns

Kommune: Til bænke og løse planker har kommunen siden 2005 købt træ af den afrikanske sort sapeli fra Cameroun og Congo Brazzaville, som først fra 2009 er garanteret FSC-certificeret.

Flere kommuner har også oplyst om indkøb af tropisk træ fra Afrika, som ikke er benyttet til byrumsinventar og derfor ikke figurerer overfor. Eksempler på sådanne indkøb, som ikke er FSCcertificeret, eller som kommunerne ikke har FSC-dokumentation på, er: • Københavns Kommune: Har brugt ca. 2 kubikmeter afrikansk azobé-træ

til en bølgebryder i havnebadet på Islands Brygge. Træet er ikke FSC-certificeret, men „Kerhout Sustainable“certificeret. • Københavns Kommune: Kommunen har i 2005-2009 købt tremmekurve af de afrikanske træsorter teak og sipo fra Cameroun, som ikke er dokumenteret FSC-certificeret, men træet er ifølge dokumentationen fældet lovligt i en „well-managed forest“. • Roskilde Kommune: Til bygning af broer med træplanker er ca. halvdelen af træet af den afrikanske sort azobé ikke FSC-certificeret, men Kerhout Level II certificeret.

Skov&Folk nr. 3 september 2010

Tilbage i 2001 blev der i både EU og herhjemme igangsat politiske processer, der havde til hensigt at dæmme op for den massive rydning af verdens skove, som bl.a. er resultatet af omfattende handel med ulovligt træ. Det tog EU ni år at levere et acceptabelt, men ikke fuldt tilfredsstillende politisk resultat. I Danmark blev resultatet af fire skiftende VK-miljøministres arbejder en frivillig vejledning til offentlige indkøbere, som hverken vil gøre fra eller til. Af Jakob Erik Ryding, næstformand for Nepenthes og bestyrelsesmedlem af FSC Danmark. jakobryding@gmail.com

For de fleste af os er hælervarer noget, man køber af skummelt udseende typer – gerne fra bagagerummet på en bil. Sådan tænker vi imidlertid ikke om trævarer såsom havemøbler, gulve eller bordplader, selvom små 20 procent af det træ, som importeres til EU, rent faktisk er tyvekoster. Træet sælges ikke direkte fra bagagerummet på en bil, men forhandles derimod af internationale firmaer, som bruger store lastbiler og maskiner til at stjæle træer ved højlys dag. Den ulovlige handel medfører overudnyttelse og ødelæggelse af skove. Globalt

Skov&Folk nr. 3 september 2010

set forsvinder der årligt 13 mio. hektar skov, hvilket svarer til to fodboldbaner i sekundet. Det medfører tab af biodiversitet og er en af de væsentligste årsager til den globale opvarmning. Hertil frarøves de pågældende ulande indtægter fra skatter og afgifter, hvilket ifølge Verdensbanken betyder et årligt tab på samlet 75 mia. kroner. Den ulovlige handel er desuden stærkt konkurrenceforvridende, da den presser priserne på træ kunstigt i bund, hvilket især rammer den lovlige træindustris konkurrenceevne og hindrer bæredygtig udvikling. Den illegale handel med træ er

desuden forbundet med korruption, organiseret kriminalitet og voldelige konflikter. Staten og kommunernes ansvar Det kræver politisk vilje og handling at fremme den globale, legale handel med tømmer, og her har også de danske politikere et stort ansvar. Ifølge tal fra Miljøministeriet indkøber staten og kommunerne årligt for mere end 2 1/4 mia. kroner træ bl.a. i form af papir og møbler, træ til konstruktioner m.m. I 2001 vedtog Folketinget derfor et beslutningsforslag, som opfordrede regeringen til at sikre, at

Ny indkøbsvejledning Derfor blev der i 2006 igangsat en omfattende revidering af vejledningen. Først 19. maj 2010 – hele fire år efter revideringen begyndte – kom så endelig den nye indkøbspolitik, som desværre fejler på to helt centrale områder. For det første er den nye indkøbspolitik på trods af de dårlige erfaringer med forgængeren blot en frivillig vejledning, som offentlige indkøbere selv kan vælge, om de vil følge. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye indkøbspolitik udførte Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) på vegne af Nepenthes og WWF en undersøgelse af de kommunale indkøberes forventninger til en ny indkøbspolitik. Omkring 80 procent af de adspurgte mente, at man kan og bør gøre mere for at få kommunerne til at købe mere certificeret træ. Af disse mente omkring 70 procent, at manglende lovkrav på området er en af de vigtigste barrierer for, at kommunerne køber mere certificeret træ. Samme gruppe vurderede, at en ny, frivillig vejledning ville være det mindst effektive af 11 mulige tiltag med henblik på at øge indkøbet af certificeret træ i kommunerne. Det er således meget tvivlsomt, at den nye indkøbspolitik får større succes end forgængeren. For det andet anerkender man i den nye indkøbspolitik PEFC-ordningen som en troværdig garant for lovlighed og bæredyg-

tighed. PEFC er træindustriens eget system, og der er mange eksempler på, at PEFC helt bevidst certificerer destruktiv skovdrift i Finland, USA, Canada og Australien samt resulterer i brud på menneskerettigheder i Finland og Malaysia (se Skov & Folk 4/2009). Et ofte anvendt argument for en frivillig vejledning er, at markedet ikke er modent til at levere nok certificeret træ. Men virkeligheden er, at markedet for certificeret træ har været i massiv vækst de seneste år. I dag er alene det bæredygtige, FSC-certificerede skovareal vokset med næsten 50 procent i løbet af de sidste tre år til nu at omfatte 135 millioner hektar. Hertil er antallet af FSC-sporbarhedscertificerede virksomheder steget med næsten 200 procent til 18.000 virksomheder. Det er på tide, at staten og kommunerne hjælper med at øge efterspørgslen på certificeret træ i stedet for blot at være en passiv spiller på markedet. Miljøministeren bør gøre det lovpligtigt for offentlige indkøbere at købe dokumenterbart, lovligt træ, og hun bør fastsætte en dato for, hvornår alt offentligt indkøb af træ er bæredygtigt. En frivillig indkøbsordning er helt uden ambitioner og perspektiver. Fælles EU indsats mod ulovligt træ I 2003 lancerede EU Kommissionen handlingsplanen Forest Law Enforcement Governance and Trade (FLEGT), som havde til formål at standse den massive import af ulovligt træ til EU. Handlingsplanen består af to dele. Første del omfatter frivillige partnerskabsaftaler med eksportlande, hvor EU indgår aftaler med det enkelte eksportland, således at kun det træ, som lever op til den indgåede aftale, må eksporteres. Forhandlingerne om de frivillige partnerskabsaftaler har været i gang i mange år, men det kommer til at vare lang tid endnu, før effekten af disse aftaler virkelig træder ind, da der skal forhandles med hvert enkelt land. Indtil nu har man aftaler på plads med Ghana (2008), Republikken Congo (2009) og Cameroun, mens forhandlinger er i gang med Den Centralafrikanske Republik, Indonesien, Liberia og Malaysia. Man har endnu ikke indledt forhandlinger med tre af de fire største eksportører af ulovligt træ til EU, Rusland, Kina og Brasilien. Anden del omfatter en fælles EUlovgivning mod handel med ulovligt træ,

som fastsætter regler for tømmerimporterende virksomheder. Det har taget EU Kommissionen fem år at komme med et første udkast til lovgivningen, hvilket blev efterfulgt af to års besværlige forhandlinger mellem EU Parlamentet, Kommissionen og Rådet. 7. juli 2010 – mere end syv år efter, at EU’s handlingsplan blev lanceret – faldt forhandlingerne endelig på plads. Der er ingen tvivl om, at den fælles EU-lovgivning mod handel med ulovligt træ er et vigtigt skridt i kampen mod ulovlig tømmerhugst. Den vedtagne tekst er ambitiøs, og EU sender et tydeligt signal, at tømmerimportører bliver nødt til at stramme op. Alene forhandlingerne om loven har fået nogle af de største virksomheder til at indse, at de er nødt til at gøre en seriøs indsats for at eksludere ulovligt træ. Forhåbentlig vil dørene for en stor del af det illegale træ derfor blive lukket. Vi kan dog ikke regne med, at FLEGT effektivt vil ekskludere alt illegalt træ fra det europæiske marked, da der er en række usikkerheder og huller i systemet. Lang vej endnu Den politiske proces, der blev indledt i 2001 for at dæmme op for global skovrydning, har foreløbig taget ni lange år med utilstrækkelige resultater. Herhjemme har fire forskellige VK-miljøministre systematisk afvist enhver indsats mod handlen med ulovligt træ med henvisning til, at EU vil løse problemet. FLEGT træder dog først i kraft om to år, men loven fastsætter ingen EU-sanktioner mod virksomheder, som overtræder loven. Det er altså overladt til det enkelte medlemsland at overvåge virksomhederne og bestemme en straf til dem, som overtræder loven. Effektiviteten af loven vil således i høj grad komme til at afhænge af de enkelte landes implementering af den. Hertil er der i loven kun ret svage krav til sporbarhed og dokumentation for oprindelse af træet. Selv den mest grundige og veludførte risikoanalyse af en virksomheds forsyningskæder er meningsløs, hvis man ikke er sikker på, hvor træet kommer fra. Således bør FLEGT ikke ses som løsningen på problemet, men snarere et startpunkt for at implementere lovgivninger og initiativer, der rent faktisk kan bidrage til at dæmme op for den globale, massive skovrydning. I EU-regi vil det nok tage endnu ni lange år.

Skov&Folk nr. 3 september 2010

Foto: Nepenthes

Ni lange år

offentlige og halvoffentlige institutioner skulle indkøbe lovligt og bæredygtigt træ. I 2003 blev der således udfærdiget en vejledning til offentlige indkøbere vedrørende indkøb af bæredygtigt og lovligt træ og træprodukter. Vejledningen fik dog ikke stor gennemslagskraft. Nepenthes lavede i 2004 og 2005 undersøgelser af de offentlige indkøberes kendskab til og brug af vejledningen, og i 2006 lavede Rambøll på vegne af Miljøministeriet ligeledes en omfattende undersøgelse af vejledningen. Undersøgelserne viste, at størstedelen af de offentlige indkøbere aldrig havde læst vejledningen, samt at kun de få indkøbere, som havde læst den, havde anvendt den. En del adspurgte indkøbere gav desuden udtryk for, at de ville foretrække bindende regler frem for en frivillig vejledning, da det ville blive lettere at kommunikere kravene videre til underleverandører.

Bæredygtig skovforvaltning

gennem stikkontakten

ov! k s l E l i t r Skift ove

nde hos an som ku ter det? s m o r k le d ta a e v rH le elpris b tig skovfo en norma l bæredyg ti h W r. k k Ud over d r. 0 5 re p omk ring ergi 1,5 ø svarer til t Natur-En e D ed mere, s. m ra e ondu e støtt H i rn e g g in n n a lt va ra per Vil m 8 øre ek st projektet. le l ti ta e t b re !; å D en k ov om r Mere Els r. om året. e k d 0 n 7 u 2 n g a n k ri or. Læs kan m hvor du b arer til om f, sv a t e ig k g il n v ha r a f hæ kW h, h s varierer or du også v ri h p , m k d rø i. st med energ a ktuelle tige priser“ g w w.natury w d å re p æ b m „ mere hero nligne de at samme r fo ndør. d ra e e v h g le muli rende æ v u n in os d priserne h lskov? et k a n over til E te if k s i hele land n r e a k d e h m e m v . H r og virk so side w w w ate kunde is hjemme rg e n E rBåde priv Natu s mere på sk if ter. sk if te. Læ vordan du h , se g o k elskoven.d

Hvad får man, hvis man bringer el og skov sammen? Elskov, selvfølgelig! Det er navnet på et nyt strømprodukt, som Nepenthes lancerer sammen med det grønne elselskab Natur-Energi. Det bliver nu muligt for almindelige elkunder at få strøm fra vedvarende energikilder, samtidig med at de støtter bæredygtig skovforvaltning i regnskoven. Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Nepenthes. tim@nepenthes.dk

Igennem det sidste halve år har Nepenthes og Natur-Energi været i gang med at forberede et innovativt samarbejde, der blev lanceret her til august. Konceptet er ret enkelt. Som elkunde kan man skifte elselskab til Natur-Energi, hvor man så betaler en lille merpris på 1,5 øre per kWh. Donationen svarer til omkring 50 kroner om året for en gennemsnitlig husstand, og pengene går så til et Nepenthes-projekt, hvor der arbejdes med bæredygtig skovforvaltning i Honduras. Samtidig får kunderne en garanti for, at deres strøm kommer fra vedvarende energikilder. Hos begge parter er forventningerne store. “Elskov er en konkret måde at bringe miljøbevidsthed i Danmark sammen med

Skov&Folk nr. 3 september 2010

regnskovsbevarelse ude i verden. Vi regner med, at det her bliver rigtig stort,“ siger Rasmus Christensen, direktør i NaturEnergi og spår, at Natur-Energi vil finde mindst 2.000 kunder til det nye elprodukt inden for det første år. I så fald vil det betyde 100.000 kr. til bæredygtig skovforvaltning. Nepenthes’ formand, Kristian Jørgensen, er også meget begejstret for det nye samarbejde.„Vi regner med og håber på, at samarbejdet omkring Elskov vil engagere flere danskere i regnskovssagen og vore kampagner. Det er en dejlig konkret måde at gøre noget for skoven i dagligdagen. Samtidig er det en støtteform, der er enkel at forklare til venner og bekendte, så vi håber, at vi med samarbejdet når bredere ud i

Danmark og kommer i kontakt med folk, som måske aldrig har hørt om Nepenthes’ arbejde,“ siger formanden. Kunderne modtager et nyhedsbrev fire gange om året, hvor de kan følge med i projektets udvikling og se billeder og små film fra området. På den måde vil folk også få mulighed for at blive klogere på skovsagen gennem deres elselskab, hvilket der ifølge Kristian Jørgensen er nogle meget spændende perspektiver i. Latinamerikansk mester i skovrydning Donationerne fra Elskov går til et Danidastøttet projekt, der er målrettet bæredygtig forvaltning af regnskovene omkring Olanchito i det nordøstlige Honduras, hvor der er rigtig meget brug for dem. Der er nem-

lig et stort behov for at engagere folk til bevare skoven i Honduras, som er det land i Latinamerika, hvor regnskoven fældes hurtigst. På bare ti år har Honduras mistet næsten en tredjedel af sine skovområder. Projektet har bl.a. betydet, at de fattige skovgrupper i området får brugsret til at fælde i et område af skoven, så længe at der ikke fældes flere træer, end skoven reproducerer. På den måde får skovgrupperne en indtægtskilde, de er interesserede i at bevare. Pengene, der bliver rejst, vil være med til at støtte skovbevarelse i et konkret område i Honduras. Ok at fælde træer At pengene fra Elskov skal gå til et projekt, der støtter bæredygtig skovforvaltning,

Om Natur-Energi Natur-Energi er det eneste energiselskab i Danmark, der udelukkende tilbyder grønne strømprodukter, og som har fokus på vedvarende energi, klimahjælp til verdens fattigste eller regnskov. Virksomheden blev stiftet i 2008 og samarbejder med WWF Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp og Nepenthes om at skabe strømprodukter, der gør en forskel. Natur-Energi arbejder for atengagere kunderne til at bidrage til en grønnere energiforsyning og et bedre klima og miljø. Læs mere på www.natur-energi.dk

er faktisk noget nyt i Nepenthes-regi. For selvom Nepenthes har arbejdet med den tilgang i sine udviklingsprojekter i mange år, har indsamlingskampagnerne i Danmark næsten altid drejet sig om regnskovsopkøb og fredninger. Forskellen er, at under bæredygtig skovforvaltning må træerne gerne fældes, og skoven må gerne bruges til kommercielle formål. Bare det sker på en bæredygtig måde, hvor der ikke fældes flere træer, end skoven selv vokser med. „Det kan være svært at forklare, at man kan bevare en skov ved at fælde træer. Vi skal derfor være omhyggelige med at få forklaret dem, der støtter projekterne, hvordan bæredygtig skovforvaltning rent faktisk foregår. Men det synes jeg er en spændende udfordring, der kan være med til at nuancere folks synspunkter

på, hvad skove gør godt for. Sandheden er, at skovene mange steder i verden er en rigtig vigtig indtægtskilde for fattige mennesker, og netop det kan være en af grundene til at skoven overlever,“ siger Kristian Jørgensen. En skov, der er drevet under bæredygtig skovforvaltning, giver de lokale bønder en indkomst – også selvom tømmerhugsten er begrænset. Dermed har de lokale også en økonomisk interesse i at bevare skoven og beskytte det dyre- og planteliv, der følger med. I første omgang vil donationerne gå til projektet i Olanchito, men hvis Elskov bliver en stor succes, regner projektafdelingen med at udvide støttemodellen, så den også omfatter andre bæredygtige skovforvaltningsprojekter i Honduras.

Skov&Folk nr. 3 september 2010

om ledelsen er en bøde, der svarer 2.000 amerikanske dollars samt et års fængsel, hvilket reelt har betydet, at ingen information lækkes fra skovadministrationen uden regeringens samtykke. Dermed er arbejdet med at optrævle den uregulerede tømmerindustri i Guyana blevet endnu sværere.

Janette Bulkan er guyanesisk skovekspert og regeringskritiker. Efter mere end femten års arbejde med oprindelige folk, FSC og skovbevaring i Iwokrama-regnskoven, skrev hun ph.d. om den ulovlige tømmerhugst i Guyana. Derpå forbød regeringen hende at arbejde i landet. I dag lever hun i eksil i USA og er ansat som samtidsantropolog i Chicago. Arbejdet for at bevare skovene i Guyana fortsætter hun. Af Rebecca Bolt Ettlinger, Nepenthes, rbe@nepenthes.dk

„75 procent af skovene i Guyana er ejet af staten og bør forvaltes til gavn for hele befolkningen. Men Guyanas statsbudget modtager kun en forsvindende lille brøkdel af de penge, som Guyana burde tjene på skovene. En lille håndfuld mennesker i regeringen og i de store asiatiske tømmerfirmaer tjener styrtende summer, som burde komme landets egen fattige befolkning til gode.“ Sådan indleder Janette Bulkan mit interview med hende og sporer dermed straks samtalen ind på hendes hjertebarn, nemlig bekæmpelsen af illegal tømmerhugst i Guyana. Hun stammer selv fra Guyana og har sammen med sin engelske mand, John Palmer, i årevis arbejdet med at afdække ulovligheder i skovsektoren i landet, skabe opmærksomhed om problemerne og udvikle FSC og andre mulige løsninger. Janette og John anslår, at Guyana mister en toldindtægt svarende til omkring 60 millioner amerikanske dollars – over 300 millioner i danske kroner – på grund af for lavt og forkert opgivet værdi af eksporteret tømmer. Hertil går et beløb i samme størrelsesorden tabt i toldindtægter for salg af tømmer, som slet ikke opgives. Ultrafavorable aftaler Også selvom landets love og regler blev fulgt, ville landets borgere blive snydt, mener Janette og John. Eksporttolden er ekstremt lav, og udenlandske selskaber har forhandlet ultrafavorable aftaler hjem. Det malaysiske firma Samling er eksempelvis ikke forpligtiget til at betale mere end 2.000 amerikanske dollars om året i afgift for sin ret til at udnytte 1,6 mio. hektar skov svarende til 10 procent af landets skove, som firmaet har haft i koncession siden 1992. Oven i købet er selv denne minimale afgift ikke blevet indbetalt i de senere år med den begrundelse, at andre firmaer heller ikke betaler.

Skov&Folk nr. 3 september 2010

„Samling og andre udenlandske firmaer fik oprindelig lov at arbejde i Guyana for at overføre viden om, hvordan tømmersektoren drives i udlandet, sætte gang i lokal industri og skabe et internationalt marked,“ forklarer Janette. „Det er regeringens egen politik, som blev vedtaget allerede i 1989, men der er ikke blevet overført nogen viden. I stedet er de små lokalt ejede savværker, tømmerfirmaer og anden skovindustri tvunget i knæ.“ Manglende åbenhed Jeg spørger hende, om regeringen slet ikke foretager sig noget. „Det største problem er faktisk manglende åbenhed omkring, hvad regeringen gør“ fortæller Janette. „Mange af de lokale mindre tømmerfirmaer kender slet ikke loven, for den er ikke offentliggjort. Indimellem udfører skovmyndighederne tilfældige check af små virksomheder og uddeler bøder. Men anklagerne mod virksomhederne kommer aldrig for en dommer, for det ville kræve fremlæggelse af dokumentation. Også de store firmaer kan få en bøde, men aldrig noget, der kan mærkes sammenlignet med de enorme summer, de tjener på deres ureglementerede virksomhed i landet.“ Janette fremhæver en reel håndhævelse af loven som en af løsningerne på problemerne, samt at bødernes størrelse ikke fastsættes tilfældigt, men konsekvent. Og så skal der skabes åbenhed, så hugsttal og koncessionsaftaler såvel som love og regler bliver offentligt tilgængelige. „Vi har brug for en lov, der sikrer borgerne fri adgang til information. Regeringen har lovet os sådan en lov i mange år efterhånden, men der sker ingenting.“ Det synspunkt understøttes af en revision af skovloven i 2007, der i praksis betød, at ingen ville kunne få udleveret information fra skovadministrationen, medmindre skovadministrationens ledelse gav tilladelse hertil. Straffen for at udlevere informationer uden

Snyd for millioner Ifølge Janette er det et kæmpe problem, at Guyanas borgere ikke selv ved, hvor groft regeringen snyder dem for indtægter fra skovene. Det meste af befolkningen bor på flodsletten langs kysten, hvor der ingen skov er overhovedet. Janette og John har derfor siden midten af halvfemserne skrevet indlæg i aviserne om, hvad skovloven er og har givet mange eksempler på, at den ikke overholdes. Regeringen har ignoreret de fleste af indlæggene, hvilket de to anser som bekræftelse på, at anklagerne er rigtige. Til gengæld har de modtaget utallige breve fra læsere, som takker dem for at have forklaret, hvad der foregår på skovområdet. Det er hovedsaglig Janette, der taler, men ind imellem kan hendes mand ikke holde sig fra at bryde ind: „Præsidenten er økonom!“ udbryder han. „Han burde kunne se, at det ikke kan betale sig, at få peanuts ind fra internationale firmaer, som tjener styrtende med penge på vores skove. De malaysiske og kinesiske firmaer får 3-5 millioner dollars i overskud om måneden. De seneste tyve år har skovene blot stået for 4 procent af landets bruttonationalprodukt. Hvis man hævede eksporttolden og sikrede, at der kom en hjemlig industri op at stå, ville man kunne tjene det dobbelte. Mindst! For dertil kommer indtægter fra hjemlig forarbejdning og produktion af forbrugsgoder.“ Janette supplerer: „Skovene kunne godt forvaltes, så de kom befolkningen til gode såvel som de oprindelige folk og andre, der er direkte afhængige af dem. Men nu er de bedste skove kontrolleret af udenlandske firmaer. Guyana er reduceret til en billig kilde til råtømmer for kineserne.“ Janettes stemme er tålmodig og forkla-

ontrakt. old til en k h en h i er byr ster tømm etaler et ge treprenør la selv, men b n io rt, ss o st ce Mindre en n et o k er pisk ikke en , som oftest en er v a sh n Han har ty cessio eter til kon pr. kubikm . merfirma globalt tøm

rende, men i dette øjeblik skinner frustrationen igennem. John skummer af vrede. „Præsidenten er også øverste skovminister. Det her rækker helt ind i hjertet af regeringen,“ udbryder han. Uønsket At det ikke er uden omkostning offentligt at kritisere en regering som Guyanas i flere år, bliver tydeligt i løbet af samtalen. „Efter mere end femten års arbejde med oprindelige folk og tømmersektoren inklusive tre års arbejde med FSC i forbindelse med et skovbevaringsprojekt i Iwokrama, besluttede jeg at lave ph.d. i USA. Min ph.d. handlede om kløften mellem lov og håndhævelse i Guyanas skovsektor. I dag har regeringen har forbudt mig at arbejde i Guyana,“ fortæller Janette, tydeligt berørt. „Jeg ville meget gerne arbejde i vores skovadministration,“ siger hun, „men jeg kan hverken få arbejde i skovadministrationen eller andre steder i Guyana, selvom en sådan udelukkelse er i strid med Guyanas love. Regeringen bremsede en lille kontrakt, jeg fik for et par år siden med Sundhedsministeriet. Landbrugsministeren har sågar klaget officielt til Verdensbanken over, at jeg var ansat på et teknisk panel, som skulle evaluere skovene i Surinam. Jeg har nu mistet kontrakten med Verdensbanken.“ Der er ingen tvivl om, at Janette er uønsket hos det officielle Guyana, hvilket vanskeliggør hendes arbejde med ulovligt tømmer. Men også en anden faktor spiller ind. Fra en kilde, de stoler på, har Janette og John fået at vide, at Janettes liv kan være i fare, hvis hun tager tilbage til Guyana. Og selvom Janette vil helst ikke tale om rygtet om en dødstrussel og synes, det virker melodramatisk, blev et fremtrædende regeringsmedlem myrdet for nogle år siden. Angiveligt på grund af sin families involvering i ulovlig tømmerhugst og narkosmugling. I dag er Janette ansat som samtidsantropolog i Chicago, og hendes arbejde med skovene i Guyana er kun på deltid – i fritiden.

r ne er a mm e d e r e t s m o vi me), s es d e r pr a m r e f t e r s e n d e l l e ( toner a . De ke pon n i Guyan k æ r t v il rgetow både t G e o n d ie n . r o S l æb e P l og I på ti lastet lse til Kina e d fo r s e n Skov&Folk nr. 3 september 2010 11

I Nepenthes har vi anlagt os en noget skizofren tilgang til FSC-systemet. Udadtil er vi de varmeste fortalere for systemet, indadtil de største kritikere. Dette skal ikke ses som et udtryk for vægelsind eller uafklarethed. Tværtimod søger vi i FSC-regi bevidst at finde et fornuftigt balancepunkt i skismaet mellem de oprindelige idealer og nuværende realiteter. Af Jakob Erik Ryding, næstformand for Nepenthes og bestyrelsesmedlem af FSC Danmark. jakobryding@gmail.com

FSC er for Nepenthes at se en helt central aktør i bestræbelserne på at dæmme op for den omfattende, globale skovrydning samt for at forbedre vilkårene for de mennesker, der lever i og af verdens skove. Af samme grund er Nepenthes fortaler for og en mangeårig støtte af FSC. Men vi støtter ikke passivt og ubetinget, og der er masser af ting, som ikke fungerer i FSC-regi. For at forstå en del af problematikkerne ved FSC, er det vigtig at kende til selve grundstrukturen i systemet. FSC er et konglomerat af tre forskellige interessesfærer nemlig grønne, sociale og økonomiske. For at sikre ligelig indflydelse til de tre interesser er FSC opdelt i tre særskilte kamre, hvilket betyder, at ingen af kamrene kan dominere systemet. For at et forslag kan vedtages, skal det have opbakning fra to tredjedele af alle medlemmer samt fra minimum halvdelen af medlemmerne i hvert kammer. Denne konstruktion adskiller FSC fra andre skovcertificeringsordninger, og for en miljø- og udviklingsorganisation som Nepenthes er det indlysende at sammentænke det grønne i form af skovene med det sociale i form af de mennesker, der lever i og af skovene. Kamp om interesser Dog er ulempen ved systemet, at det de facto er svært for de tre interessegrupper at nå til enighed om, hvordan retten til skovene skal defineres, og konstruktio-

Skov&Folk nr. 3 september 2010

nen har ført til mange konfrontationer. I Nepenthes har vi måtte affinde os med, at følgende kritisable forringelser er blevet en del af FSC-systemet: • FSC’s Controlled Wood system, som tillader, at man blander certificeret og ikke certificeret træ, hvilket mindsker sporbarheden af træet og risikerer at udvande systemet • Certificeringer af store kommercielle plantager, som ikke har nogen naturværdi, og som skaber miljø- og sociale konflikter • Utilstrækkelig beskyttelse af gamle naturskove på grund af for svagt formulerede nationale standarder i nogle lande. • For rigide krav til små skovejere i troperne, hvilket gør det praktisk talt umuligt for små fattige tropiske skovejere at opnå certificering. Omvendt udstikker FSC-strukturen rammer for, at vi i Nepenthes kan deltage aktivt i og kæmpe for vores synspunkter og mærkesager. Det gør vi ved at finde allierede på kryds og tværs af de tre kamre, ved at deltage aktivt i de interne processer, herunder uviklingen af nye standarder og revideringen af de gamle samt gennem lobbyisme. Vi forsøger at sætte dagsordenen ved FSC’s generalforsamlinger, hvor vi f.eks. på seneste generalforsamling i Cape Town fik sikret bedre kontrol med certificeringsfirmaerne samt skabt bedre

muligheder for de små skovejere for at blive FSC-certificerede. Det er store resultater for en lille, dansk organisation. De nye medlemmer Det er ikke kun indefra, at systemet udfordres. Der er en tendens til, at store firmaer, som tidligere har været imod FSC-systemet, begynder at se en økonomisk fordel i at være med. Det skyldes, at certificeret træ er begyndt at blive en god forretning. FSC er vokset massivt i løbet af de sidste år. Det samlede FSCcertificerede skovareal er vokset med 50 procent på bare tre år, og antallet af sporbarhedscertificerede virksomheder er steget med 200 procent i samme periode. Hertil viser undersøgelser, at de danske forbrugeres kendskab til FSC er øget, og virksomheder oplever stigende efterspørgsel og nogle gange krav om, at træ skal være FSC-certificeret. Det er i sig selv rigtigt gode nyheder, som dog afstedkommer nye udfordringer. For de nye FSC-certificerede virksomheder har ikke nødvendigvis samme loyalitet over for FSC’s oprindelige idealer for bæredygtig skovbrug som frontløberne havde, og de vil derfor være mere tilbøjelige til at omgå reglerne, hvis de kan slippe af sted med det. FSC er på samme måde som vores fødevarekontrol et stikprøve-

På godt og ondt Mange peger på, at udviklingen og væksten i FSC forløber hurtigere, end systemet kan nå at følge med. Det har medført omfattende kritik. I vore nabolande støtter Skydda Skogen i Sverige, Regnskogfondet i Norge og Robin Wood i Tyskland således ikke længere FSC, da de er utilfredse med udviklingen i systemet. Hertil er hjemmesiden www.fsc-watch.org blevet etableret med henblik på at agere vagthund over for FSC med henblik på at få alle de negative historier frem i lyset. I Nepenthes er vi enige i meget af kritikken, men er fortsat fortalere for FSC, der for os at se fortsat er det bedste redskab til at opnå langvarig beskyttelse af verdens skove. Systemet giver skovejere et konkret bud på, hvordan de kan drive

en skov bæredygtigt sammen med et økonomisk incitament til at gøre det. Det giver også virksomheder muligheder for at støtte en bæredygtig udvikling gennem træproduktion frem for blot at minimere den negative effekt. Og endelig får forbrugere mulighed for aktivt at gøre en forskel gennem forbrug. Det er en tung kamp at præge systemet, men ikke desto mindre er det en kamp, som indtil nu har sikret os nogle afgørende vigtige resultater. Der findes heldigvis fortsat talrige eksempler på, at FSC systemet fungerer som f.eks. vore egne skovprojekter i Mellemamerika. Og så længe Nepenthes' idealer kan virkeliggøres gennem FSCsystemet, bakker vi det op.

FSC-systemet hviler på tre ben, nemlig grønne, sociale og økonomiske. Forslag kan kun vedtages med 2/3 flertal. Hertil skal der minimum være simpelt flertal for forslaget i hvert af de tre kamre.

Tegning: Peter Smidt

idealer og realiteter

baseret system, og snyd med systemet er desværre uundgåeligt. Vi har derfor med garanti heller ikke set den sidste kontroversielle certificering. Derudover foregår der med god sandsynlighed snyd med systemet. Det kunne være skovejere, der bevidst undlader at beskytte sårbare naturområder, træproducenter, der sælger mere FSC-træ, end de har på lager. Eller ceritificeringsfirmaer, der systematisk bryder reglerne og udsteder certifikater til virksomheder, som ikke lever op til FSC’s krav. Desuden opstår der med jævne mellemrum heftig debat, når FSC vælger at udstede certifikater til virksomheder, som notorisk er på kant med reglerne såsom firmaerne Forestal Venao i Peru, Aracruz i Brasilien eller Wijma i Cameroun.

Foto: Jan Kunstmann

BLIV FRIV

i Nepenth

Kontakt K ri

es - og gø

stian Jørg

ILLIG

r en forsk el !

ensen på

kj@nepen

thes.dk

aktionen? Ideer til red mentar, et debatoplæg, m stof til Har du en ko g eller andet in n g te sk ri ti en til en sa ltid velkomm a u d er , lk o ktøren Skov & F idrag til reda rb se læ it d e d at sen nepenthes.dk på e-mail eh@

Vildheste på Langeland. Store planteædere og naturplejere.

Rigtig natur skal beskyttes med hegn Enhver borger, der følger diskussionen om, hvor mange millioner kroner der er behov for til „naturpleje“, må måbende spørge: Hvordan klarede naturen nogensinde sig selv, før de gode naturplejere kom? Svaret er overordnet ret simpelt. Der rådede i naturen frie kræfter, som skabte mængder af muligheder for forskellige dyr og planter, og som hertil bidrog til en vis balance mellem disse dyr og planter. Disse frie kræfter skal genoprettes, og det kræver store græssere og hegning. Af Morten Lindhard og Kenneth Buk, begge biologer. mol@sns.dk

Er ambitionen at beskytte den mangfoldighed af arter og sammenhænge, der er og engang var i naturen, så bør man så vidt, det er muligt, slippe naturens kræfter fri. Det omfatter tætte bestande af store planteædere såsom vildheste og bisonokser. I nutidens samfund kan det kun ske inden for lukkede rammer, nemlig naturreservater med hegn. Her kan vi lade naturkræfterne råde i størst muligt omfang. Vi bør genindføre de økologiske nøglearter, vi har udryddet – eller forsøge med de arter, vi har til rådighed, der ligner dem, der er forsvundet. Det er de store planteædere, der er savnet mest. Hverken landbrug eller skovbrug kan passe godt nok på vores arter. Og da slet ikke på den vilde natur. Landbrug og skovbrug handler om produktion med hurtigt vækst. Natur derimod handler om et kaos af forskellige fysiske forhold af for-

Skov&Folk nr. 3 september 2010

skellige arter i forskellige aldre og af deres gensidige forhold. Vi kan ikke forvente, at landbruget eller skovbruget skal tage vare på vores natur. Jordbrug og biodiversitet er hinandens diametrale modsætninger. Naturen bør så vidt muligt forvalte sig selv med rammer afstukket af de store græssere som naturforvaltere. Desværre har regeringen fremlagt et lovforslag, der forbyder indhegninger med vildt i fredsskov. Hegn er imidlertid en forudsætning for at beskytte naturen mod landbruget, og god naturbeskyttelse handler ikke om at præservere en tilstand, men at slippe naturens kræfter løs. Det virker bedst – og koster mindre – hvis det foregår på store, indhegnede arealer. Urpark vs. nationalpark Statsskovene er blevet lidt mere artsrige, men kan slet ikke sammenlignes med

Efterårsgeneralforsamling og vilde heste på Langeland Nepenthes afholder efterårsgeneralforsamling i weekenden d. 29. - 31. oktober 2010. Der vil være ankomst fra fredag eftermiddag. Lørdag afholdes selve generalforsamlingen, som følges op af spændende oplæg. Søndag vil der være udflugt til det skønne Sydlangeland, hvor naturvejleder John Theilgaard vil guide os rundt og vise os eksempler på naturpleje, der her bl.a. fortages af vilde heste. Tilmelding Tilmelding sker hos Kristian Jørgensen på e-mail kj@nepenthes.dk eller tlf: 5125 2313.

naturskove med et naturligt græsningstryk. Naturskove med store planteædere vil have flere store bredkronede træer og små lysninger, som netop udgør den mosaik, som notorisk rummer den største artsdiversitet. Det er også det, nogle kalder et parklandskab, og således er det bemærkelsesværdigt, hvordan en cirkel sluttes: Haverne og parkerne med plæner og store træer har vi udformet, fordi vi synes, de er smukke og afvekslende at færdes i – måske fordi det er sådan, vort urtidslandskab så ud. Parklandskabet vil have brede dyreveksler, vi som publikum vil kunne færdes ad, sådan som menneskene sikkert gjorde i tidernes morgen, når de gik på jagt. Samtidig vil vi begynde at leve op til de internationale definitioner på en nationalpark, som Danmark for længe siden har skrevet under på i IUCN.

Sted og program Det endelige program samt sted er endnu ikke fastlagt ved redaktionens deadline, men forventes offentliggjort snarest på Nepenthes’ hjemmeside. Generalforsamling lørdag d. 30. oktober kl. 10–15 Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejdsprogram for det kommende år. 3) Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år. 4) Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab. 5) Indkomne forslag. 6) Eventuelt. Indkomne forslag til endelig dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen.

Skov&Folk nr. 3 september 2010

NEPENTHES Odensegade 4b Postboks 5102, 8100 Århus C

ID-Nr.: 47979

Nepenthes er en miljø- og udviklingsorganisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove – både regnskovene og de danske skove. Vores mål er at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker. Vi udfører derfor altid vore projektarbejder i tæt samarbejde med både indfødte folk, lokal befolkning og andre miljøorganisationer. Store dele af vores arbejde udfører vi frivilligt, og vi baserer derfor meget af vores aktivisme på gratis arbejdskraft fra vores omkring 70 aktive medlemmer. Du kan hjælpe os med at gøre vores arbejde endnu bedre. Et bidrag til Nepenthes er et bidrag til miljøet. Tak for hjælpen!

Træk dit bidrag fra i skat

Alle bidrag mellem 500 og 14.500 kr. kan trækkes fra i skat, minus et bundfradrag på 500 kr. Husk at gemme din kvittering! Støtter du flere, kan det

Støttebidrag

samlede beløb minus 500 kr. trækkes fra. Hvis du ønsker at benytte fradraget, skal du angive dit CPRnr. i feltet „Meddelelse til modtager.“ Så indberetter vi dit bidrag til Skat.