Medlemsblad for NEPENTHES 27. årgang - 4 / 2010
Tema: Skov og klima Den store sag Regnskovens øsamfund og klimaforandringerne Når indkøbsvognen rydder regnskov Befolkningstilvækst og skovrydning Energi og klima på bekostning af skov og biodiversitet? Skov&Folk nr. 4 december 2010
1
- ansvarlig indsats for verdens skove
Bevarelse af regnskov Støtte til indfødte folk En indsats for naturskov i Danmark FSC-miljømærkning af træ Formidling og oplysning
Foto: Sylvia Jane, Yourath/WWF
« » FORMANDEN HAR ORDET Klimaforandringerne sker nok ude i den store verden, men fremskyndes på hylderne i dit lokale supermarked. Og som forbruger bærer du et stort ansvar. Læs mere om vores stigende forbrug af soja og palmeolie og ikke mindst om, hvad du kan gøre i „Når indkøbsvognen rydder regnskov“ side 8-9
FORSIDEFOTO Foto: Nepenthes REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør) og Kristian Jørgensen LAYOUT Cebrina Rasmussen
TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri A/S
FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.
ADRESSER Hovedkontor, generel information: Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 E-mail: info@nepenthes.dk · www.nepenthes.dk Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00
Lokalkontorer: Nepenthes København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@nepenthes.dk
Tema: Skov og klima 2009 var klimaets år. Med det store klimatopmøde i december som fyrtårn var der på forunderlig vis ikke mange områder, der ikke på en eller anden måde kunne gøres til „klimagevinster“ eller „CO2-besparende“. Miljøorganisationer blev således til klimaorganisationer, benzinselskaber kunne pludselig markedsføre benzin som klimavenligt, og regeringen etablerede for første gang i historien et klimaministerium. Nepenthes er en klimaorganisation. Men vi er nok i endnu højere grad en miljøog udviklingsorganisation. Og ofte spiller netop de tre områder sammen på kryds og tværs. I hvert fald i Nepenthes. Det er det overordnede budskab for artiklerne i indeværende temanummer om Skov og klima, hvor ambitionen er at bringe den ofte overordnede og abstrakte tilgang til klima ned på et mere konkret plan med fokus på skovene.
Lokal afdeling: Nepenthes Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf. 55 82 62 84 E-mail: info@tvaersam.dk · www.tvaersam.dk
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 1 37 32 18
OPLAG 1.600. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043
4 Den store sag 6 Regnskovens øsamfund og klimaforandringerne 8 Når indkøbsvognen rydder regnskov 10 Befolkningstilvækst og skovrydning 12 Energi og klima på bekostning af skov og biodiversitet?
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler.
SKOV&FOLK PÅ NETTET Vil du gerne have artikler fra Nepenthes’ medlemsblad Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2
Skov&Folk nr. 4 december 2010
www.statsministeren.net
Hvem ringer
man til?
Når der er rotter på loftet, ringer man efter Rentokil. Når der er røveri, ringer man efter politiet. Men hvem ringer man egentlig til, når multinationale selskaber forbryder sig mod basale menneskerettigheder, støtter militærregimer eller driver ødelæggende rovdrift på naturressourcer i strid mod internationale aftaler om etisk handel? Alle lande, der har tilsluttet sig OECD’s etiske retningslinjer for multinationale selskaber, skal ifølge aftalen have et såkaldt kontaktpunkt, hvor klager over selskabers gøren og laden kan indbringes. I Danmark har vi i de sidste 10 år haft et sådan kontaktpunkt. I hvert fald på papiret. I den tid er der blevet rejst tre sager, men ingen er blevet behandlet. I Nepenthes forsøgte vi at få hul igennem til kontaktpunktet, da vi i 2006 henvendte os med en 60 siders klage over tømmerfirmaet DLH. Den sag endte i februar i år med følgende nærmest tragikomiske konklusion fra kontaktpunktet, nemlig at: „...virksomheden ikke finder, at der er behov for en uafhængig undersøgelse, som foreslået af Nepenthes. Det er på den baggrund Det Danske Kontaktpunkts vurdering, at der ikke er grundlag for fortsat at behandle sagen.“ På P1’s Dokumentaren har man også vist interesse for kontaktpunktet. Her hæftede man sig blandt andet ved, at der ikke engang findes en hjemmeside, samt at ingen i omstillingen i Beskæftigelsesministeriet, hvor instansen er placeret, kendte til instansen. Så spørgsmålet, som også P1 stillede, er: HVOR RINGER MAN HEN? Indtil vi får svaret, kan de danske virksomheder jo i princippet opføre sig, som de lyster. Nepenthes skifter navn Nepenthes’ generalforsamling, som blev afholdt den sidste weekend i oktober, blev omdrejningspunkt for en af de største beslutninger, en forening kan vedtage, nemlig ændringen af vedtægternes §1, der omhandler selve foreningens navn. Siden forårets generalforsamling, hvor der var flertal for at nedsætte en arbejdsgruppe mhp. at finde alternativer til navnet Nepenthes, har der internt i foreningen været en livlig debat for og imod et navneskifte. Beslutninger af denne karakter er notorisk forbundet med stærke følelser, og navnet „Nepenthes“ – hvad enten man er for eller i mod et navneskifte – har stor betydning for os alle. Og for mange er navnet Nepenthes nært forbundet med egen identitet. 27 års historie fornægter sig ikke. Ved generalforsamlingen opnåede forslaget om navneskifte til Verdens Skove det påkrævede to tredjedeles flertal, hvilket betyder, at foreningen skifter navn. På trods af debattens følsomme
Illustration: Peter Schmidt
karakter var det dejligt at opleve en så konstruktiv dialog og gensidig forståelse. Så en stor tak til jer, der deltog i dette, og ros til vores ordstyrer Martin Futtrup for effektivt at holde debatten fremadrettet. I første omgang kommer navneskiftet kun til at fremgå af vedtægterne, og vi fortsætter udadtil med navnet Nepenthes, til den endelige lancering er klar. I vil selvfølgelig blive holdt løbende orienteret på snakkelisterne og i Skov og Folk. Der vil også blive udsendt et brev til alle medlemmer. Uanset navn er det i bund og grund sagen, det handler om, og om hvordan vi bedst og nemmest opnår vores mål. For mit eget vedkommende gælder foreningens uformelle talemåde Én gang nepentoid, altid nepentoid! fortsat, nu bare inden for rammerne af navnet Verdens Skove. Jeg er overbevist om, at vi med foreningens historiske ballast samt det nuværende og fremtidige drive i foreningen vil kunne skabe samme identitetsfølelse omkring det nye navn. Næste år er det FN’s International Year of Forests, og som foreningen Verdens Skove går vi en meget spændende tid i møde. Vi skal lancere vores nye navn, relancere regnskovskampagnen og skabe mest muligt larm om vores mærkesager. Vi får brug for alles opbakning til at få mest ud af de mange muligheder. Så tillykke med det nye navn og lad os sammen lave det til en kæmpe succes. Med venlig hilsen
Kristian Jørgensen Formand for Verdens Skove
Skov&Folk nr. 4 december 2010
3
Den store sag
Det forældede syn på skove og klima: „En gammel urskov – vi har en tre-fire små stykker i Danmark – binder ikke kulstof. Den er i balance og afgiver lige så meget, som den binder. Hvis man derimod udtynder sine skove, så får man både i pose og sæk, fordi skovenes tilvækst ikke nedsættes ved udtynding... Passede skove binder derfor løbende rigtig meget kulstof.“ Niels Heding, skovbrugsforsker ved Københavns Universitet, med carbonbinding i biologiske systemer som et arbejdsområde, i et debatindlæg i dagbladet Politiken (29. nov. 2009, s.11). I de seneste år har forskere imidlertid fundet, at Hedings billede er forkert: Gamle skove ophober fortsat carbon. Heding overser bl.a., at størstedelen af skovens carbonlager ikke er træerne selv, men jordens døde organiske materiale.
Foto: Nepenthes
Træ er et unikt materiale til mange formål og indeholder oven i købet kulstof indfanget gennem fotosyntesen. Den klassiske forståelse blandt forstfolk og træindustrien er, at øget anvendelse af træ i byggeriet kan give et lille bidrag til den store sag, nemlig at nedbringe indholdet af CO2 i atmosfæren. Ny forskning peger imidlertid på urørt skov som vejen til den langt største og mest effektive klimagevinst. Hvilken tilgang, man vælger i denne klimaindsats, har dermed afgørende betydning – også for skovenes biologiske rigdom i fremtiden. Af Karsten Thomsen, biolog karsten.thomsen@nepenthes.dk
Selv om klimaåret 2009 klingede noget skingert af med Copenhagen Accord, er der fortsat stort fokus på at mindske CO2-udledningen i verden. Træer har en stor evne til at optage CO2 via fotosyntese og lagre det indeholdte kulstof i ved, bark blade og rødder og senere i dødt organisk materiale i jorden. Det betyder, at der er kommet nye toner om skoves rolle i klimaindsatsen. Tilsyneladende er gamle og urørte skove nemlig ikke „i balance“ og dermed uden betydning for atmosfæren. De ophober fortsat CO2 og kan derfor spille en vigtig rolle i indsatsen mod udslip af drivhusgas. Det har ellers været „god latin“ blandt forstfolk at mene, at urørt skov ikke optager CO2, men at man kun får en nettobinding af CO2, hvis skoven drives forstligt, dvs. at skovene fældes i en ung alder. Det paradigme stammer fra en af økologiens frontfigurer, amerikaneren Eugene Odum, der i 1969 argumenterede for, at en moden eller urørt skov før eller senere naturligt når et punkt, hvor den ikke længere ophober biomasse. Forstlige fagfolk
4
Skov&Folk nr. 4 december 2010
argumenterer således jævnligt for, at skovenes carbonoptag kan og bør øges ved, at skovdyrkningen intensiveres for at skabe og høste større vedtilvækst. Dels for at lagre CO2 i træprodukter, og dels for at fortrænge fossil energi med CO2-neutralt brændsel. Den påstand er siden blevet gentaget i det uendelige. Ikke overraskende også af træindustrien, som bruger dogmet til at fremme egen forretning – og nu oven i købet markedsført som klimagevinst. CO2-lagring i jord Ny forskning sætter imidlertid store spørgsmålstegn ved dette billede. Det meste carbon er faktisk bundet i jorden, og rydder man et skovareal og planter ny skov, vil jorden i årtier omsættes og udslippe CO2. Derfor har dyrkning af skov og plantning af helt nye træer altid den regning, at jordbunden mister CO2 i processen. Først når skoven er 30-40 år gammel, vil træernes vækst være stor nok til at give positiv balance. Fælder man nu denne skov
efter måske 50-60 år, vil systemet igen øge tabet af carbon fra døde plantedele og jord. Men urørt skov med gamle træer fortsætter med at binde carbon. Ophobningen sker især i jorden, ikke i stammerne – et resultat, som belgieren Sebastiaan Luyssaert hans forskerteam fandt frem til på baggrund af målinger af data for kulstofomsætning i 519 løv- og nåleskove mellem 15 og 800 år gamle (Nature 2008 og 2010). Jordbundens indhold af organisk bundet carbon er sværere at få øje på end skovens træer. Skøn over mængden af carbon bundet i jorden har tilsyneladende også længe været for små. Endnu for blot ti år siden var IPCC’s vurdering, at den globale mængde carbon i jordbund og biomasse på land til sammen var 2.190 gigaton. Nye studier vurderer dette tal 35 procent større. For alle verdens jorde er der skønmæssigt 1.700 gigatons carbon til en dybde af 1 meter, og 2.400 gigatons til en dybde af 2 meter. I de levende organismer – planter og dyr – menes der “kun“ at være bundet 560 gigaton, og den samlede atmosfære indeholder 750 gigaton i al biomasse og jord. Der er med andre ord meget mere til historien end skovenes plantemateriale alene. De danske skove Hvor meget carbon, der oplagres i danske skove, ved man efterhånden også en del om. Skovtællinger omfatter i dag ikke blot opgørelser af arealforhold og tømmerreserver, men også bud på skovsystemernes carbonlagre. Der findes derfor relativt gode bud på samlede carbonmængder og deres rumlige fordeling. Men næsten ingen af de danske skove er fuldvoksede økosystemer, og hvor me-
get skovene yderligere kan ophobe, er derfor mindre velbelyst. Dog kan man bruge Suserup Skov som case. Skoven har stort set været friholdt for hugst i ca. 200 år. Den har ophobet en vedmasse over tre gange større end danske skove generelt. Hvor danske skove har næsten to tredjedele af alt carbon lagret i jord, har Suserup Skov 64 procent i vedmassen. Den engelske Monks Wood har endnu mere carbon end Suserup Skov, men især i jorden, nemlig hele 73 procent af total. En gennemgang af offentliggjorte data for 86 europæiske bøgeskovsreservater viste, at vedmassen i Suserup Skov ikke er ekstraordinær. Specielt havde 16 skovreservater i bjergegne endnu større vedmængder end Suserup Skov. Der vil altså ikke være nogen klimagevinst i at fælde ældre træer til produktion og så plante nye træer i stedet for, sådan som forstfolk og træindustrien ellers hævder det. Tiden og forskningen er rykket afgørende fra de gamle dogmer, og forstfolk og industrien påberåber sig klimagevinster under falske forudsætninger. Urørt skov som løsning Gamle træer og dødt ved er efterhånden meget sjældne, men vigtige levesteder for en stor af de skovlevende arter i Danmark. Det lod sig ikke gøre at indfri FN’s og EU’s biodiversitetsmål i 2010, og rødlisten bliver længere år for år. Så der er brug for alle tænkelige initiativer, der kan være med til at øge mængden af gamle træer og dødt ved, hvis aktuelle niveau er kritisk lavt. Ikke det modsatte. Urørt skov er den mest enkle og mindst krævende løsning på den udfordring – oven i købet med klimagevinst!
Skov&Folk nr. 4 december 2010
5
Regnskovens øsamfund og klimaforandringerne
Derudover kan der i ryddede områder være barrierer såsom veje, byer og marker, der gør det umuligt for arter at sprede sig mellem fragmenterne af skov. Fragmenterne er altså for de fleste arters vedkommende isolerede adskilte levesteder, hvori arterne er fanget. Fanget i et levested, som på grund af klimaforandringer ikke længere er et egnet levested, uden nogen steder at flygte hen – såkaldte extinction traps.
Ser man på et luftfoto af Danmarks natur, er der ikke mange sammenhængende skovområder tilbage, idet landbruget har overtaget landskabet og efterladt skovene fragmenteret som små øer. Samme udvikling ser man tendensen til i verdens store regnskovsområder. Her gør tømmerfirmaer og anden industri hugst og efterlader skovene som fragmenterede øer. Det er i sig selv en stor trussel for arts- og biodiversiteten i de pågældende områder, som samtidig er truet på sin eksistens af klimaforandringerne.
Økologiske øer Megen af den viden, der findes om følgerne af fragmentering af habitater, kommer fra øbiogeografien. The Theory of Island Biogeography af Robert H. MacArthur og Edward O. Wilson udkom i 1967 og indeholder den fortsat mest prominente teori om, hvad der bestemmer biodiversitet på øer. I sine hovedtræk peger teorien på, at isolation og størrelse i sammenspil bestemmer graden af henholdvis immigration og uddøen og dermed, hvor mange arter der vil være på en given ø, når den har opnået „ligevægt“. Arter på små isolerede øer vil sandsynligvis være sårbare over for klimaændringer. En tilpasning af det genetiske materiale vil være højst usandsynlig pga. små populationer og et ofte mindre genetisk potentiale for tilpasning. De kan ikke migrere langs klimagradienten uden at krydse store vandmasser, hvilket kræver gode spredningsevner. Og selvom det kan virke paradoksalt, er mange af arterne på isolerede øer dårlige til at sprede sig. Dette skyldes, at evnen til at sprede sig er mistet gennem artens udvikling siden øens kolonisering. Når en art først er etableret på en ø, kan spredningsadfærd være yderst uhensigtsmæssig. De fleste individer, der forsøger at sprede sig, vil nemlig gå tabt, som det f.eks. kan være tilfældet for en plante, hvis frø bliver spredt ud over vandet. For mange arter vil den eneste mulighed være at søge op i bjergene, hvilket naturligvis ikke er en mulighed på alle øer. Og arterne, der i forvejen lever i højderne, vil ikke have denne mulighed. Det er både muligt og meningsgivende at overføre teorien fra øer til fragmenteret skov, idet der økologisk og biologisk set er sammenfald. Det er ikke store vandmasser, der fragmenterer skovområderne, men veje, bebyggelse og produktion. Dermed indfanges dyr og planter i afgrænsede økologiske systemer truet på eksistensen
Af Daniel Wisbech Carstensen, PhD-studerende på Genetik og Økologi, Aarhus Universitet daniel.carstensen@biology.au.dk
Klimaet på vores klode er ikke konstant. Det ændrer sig med tiden, og det har det altid gjort. Udfordringen i at tilpasse sig disse ændringer har dermed altid været en del af det at overleve som art. Enten ved at flytte sig fysisk – migrere – efter det optimale klima, eller ved at arten og populationen tilpasser sig i takt med, at det
lokale klima ændrer sig. Begge muligheder er til stede, når klimaforandringerne sker langsomt, som de har gjort i størstedelen af jordens historie. Der er dog undtagelser, hvor klimaforandringerne af forskellige årsager er sket hurtigere med tab af mange arter som følge, som det f.eks. skete med dinosaurerne. Netop et sådan scenarie er, hvad mange forskere mener, vi er midt i med de klimaforandringer, der
sker på jorden nu. Denne gang på grund af aktiviteterne af én bestemt art nemlig mennesket. Afhængig af rate og omfang af klimaændringerne er det blevet anslået, at op mod 35 procent af alle jordens arter kan uddø som følge af klimaændringerne. Ingen flugtveje Netop fordi klimaændringerne sker så hurtigt, som de gør, vil mange arter i verdens skove sandsynligvis ikke kunne nå at tilpasse sig. Derfor vil en ændring af levesteder – en migration – være den eneste måde, hvorpå disse arter kan flygte fra de ugunstige forhold, som klimaændringerne forårsager. For visse arter er denne løsning dog ikke en reel mulighed. Rydning af skov har ofte den konsekvens, at man opdeler, hvad der før var et stort stykke sammenhængende skov, til nogle mindre fragmenter. For langt de fleste arter er konsekvensen, at deres levesteder kraftigt formindskes sammen med deres muligheder for at migrere. Mange skovlevende arter bevæger sig ikke ud af skoven af rent adfærdsmæssige årsager.
Skovrydning foregår typisk en bid ad gangen, træerne fældes og brændes af, derefter plantes der majs og/eller bønner, bagefter bruges det til kvæggræsning.
af klimaforandringerne. Helt på samme måde som på øer. Kontroversiel redningsplan Den massive skovrydning i regnskovsområderne har sammen med klimaforandringerne aktualiseret diskussionen om, hvordan man redder eller beskytter arter, som er „fanget“ i habitater, som ikke længere er – eller er på vej til ikke at være – egnede levesteder. På små isolerede øer er der f.eks. ofte en høj andel endemiske arter, altså arter, der ikke lever andre steder end på netop den pågældende ø. Så hvis de forsvinder på øen, er arten væk for altid.
Foto: Jens Holm Kanstrup
Nepenthes' Skovrådgiver Jens Kanstrup sammen med to medlemmer af skovgruppen fra landsbyen Copén foran et nummereret mahognitræ, der er udpeget som frøtræ og altså ikke må fældes. Mahogni er meget værdifuldt, så skovgruppens medlemmer er bevæbnede i tilfælde af et sammenstød med bevæbnede „mahogni-pirater“. Tradionelt har man forsøgt at beskytte arter ved at lave reservater og beskytte deres oprindelige levesteder, og det skal man selvfølgelig blive ved med. Men for visse klimatruede arter vil det yderligere kræve, at man aktivt flytter dem fra deres oprindelige habitat og hen til et nyt, der klimatisk svarer til det oprindelige habitat inden klimaforandringerne. Man kunne godt overføre denne strategi til fragmenteret skov, idet problematikkerne er de samme, fordi en lang række arter ikke selv vil have muligheder for at
migrere. Denne såkaldte assisted migration-strategi er dog kontroversiel, da der er mange potentielle risici forbundet med at flytte arter. F.eks. kan en flytning forstyrre de arter, der oprindeligt er i området. Derudover er der ingen garantier for, at arterne overhovedet vil trives de steder, man flytter dem hen. Dog vil det for et stigende antal arter være det eneste, man kan gøre for at redde dem fra at forsvinde. Dermed kan assisted migration vise sig at være en nødvendig strategi. Bufferzone under pres Rio Plátano Bioshere Reserve er et reservat i det nordøstlige Honduras. Det er en del af det største tilbageværende stykke uforstyrret regnskov i landet og et af de få tilbageværende i Centralamerika. Netop dette gør reservatet til en meget vigtig korridor, der muliggør en migration i nord-sydlig retning for regnskovslevende arter. Skoven er truet bl.a. på grund af voksende landbrug og kvægdrift i området samt af kraftig fældning af kostbare træsorter. Omkring selve reservatet, som er 318.000 hektar stort, er der en 207.000 hektar stor bufferzone, som er under voldsomt pres. Her arbejder Nepenthes for bl.a. at dæmme op for tabet af naturresourcer og fremme en bæredygtig skovforvaltning. En bevarelse af sådanne områder vil ikke bare være afgørende for ar bevare den eksisterende biodiversitet i området, men også for at undgå fragmentering af de få regnskovsområder, som er tilbage i regionen. En sammenhængende skov vil i mange tilfælde være mange gange mere værd end summen af flere mindre isolerede fragmenter. Mange arter har minimumskrav for størrelsen af deres habitat, og for endnu flere arter gælder det, at populationerne – og dermed også levestederne – skal have en vis størrelse for at opretholde en levedygtig bestand. Dertil kommer korridorværdien i form af et sammenhængende stykke skov, der muliggør netop migration for regnskovsarter og dermed en flugtvej ud af en potentiel extinction trap forårsaget af klimaændringer. I modsætning til mindre fragmenterede områder uden mulighed for migration imellem dem. Dermed handler Nepenthes' arbejde ikke bare om at sikre regnskov, men i lige så høj grad om at bevare arts- og biodiversiteten i de områder, vi arbejder i. Et af nøgleordene er sammenhængende skov.
Skov&Folk nr. 4 december 2010
Foto: Jens Holm Kanstrup
7
Foto: Christophe Courteau/WWF
Når indkøbsvognen
rydder regnskov Den måde, vi lever på, vores forbrug og valg af produkter, spiller en stor rolle i udslippet af CO2 og dermed også for den globale opvarmning. F.eks. indgår soja og palmeolie, som er direkte årsag til rydningen af enorme regnskovsområder, direkte eller indirekte i en stor del af de varer, vi tager med os hjem fra indkøbsturen. Dermed er bevarelsen af verdens regnskove ikke en abstrakt og fjern størrelse, men et konkret og nærværende valg i dagligdagen Af Ditte Steffensen og Lasse Juul-Olsen, WWF ditte.steffensen@gmail.com
Man kan anlægge mange vinkler på sammenhænge mellem forbrugeradfærd og den massive rydning af verdens regnskove. Dog skiller soja og palmeolie sig ud som to afgrøder, der har særlig stor betydning for rydningen af verdens regnskove, tab af vigtige naturarealer og CO2-udslip. Afgrøderne er i kraftig vækst, og i takt med, at vi bliver flere og flere mennesker på kloden, og at vi på verdensplan spiser mere og mere kød pr. indbygger, stiger efterspørgslen også på kød, hvilket kræver store mængder soja til foder. Det samme gælder den billige vegetabilske palmeolie, som i dag findes i hvert tredje produkt i supermarkedet lige fra is, chokolade, sæbe, margarine, kiks, kage, maling og stearinlys til sminke. Hertil kommer de store sociale problemer, der også er forbundet med udbredelsen af palmeolieplantager og sojamarker i områder, hvor oprindelige folk og andre, lever i eller omkring skovene. I adskillige tilfælde er de blevet frataget skoven, som er deres hjem og eksistensgrundlag. På trods af fælles problemstillinger er der imidlertid stor forskel på soja og palmeolie, hvad angår økologiske konsekvenser, hvor i verden de to afgrøder produceres, samt hvilke produkter de ender i. Stigende forbrug af kød Ofte sker konverteringen af fældet regnskov ikke direkte til sojaplantager. I første omgang fældes regnskoven typisk for at skabe
græsningsarealer for kvæg. Græsningsarealerne omlægges så efter en årrække til sojaproduktion. På den måde presses eksempelvis Argentinas store kvægproduktion længere ind i skoven, og sojaen følger efter. Der har været utallige historier om lokale, der er blevet fordrevet fra deres jorde af storskala-industribønder og om folk, der er blevet syge som følge af at spredning af sprøjtemidler, der har ramt landsbyer. I 2009 blev der dyrket soja på over 38 millioner hektar land alene i Brasilien og Argentina. I Danmark er det især svin, der fodres med soja, og på grund af Danmarks store svineproduktion har vi en stor aftagning af soja på hele 2 millioner tons om året, hvoraf en betydelig del kommer fra Argentina. Sojaproduktionen spreder sig dog ikke kun til skovarealer. Hvert år opdyrkes stadig mere af Brasiliens savanne, Cerradoen. Cerradoen er en vigtig og mangfoldig naturtype, og under de græsdækkede sletter er store mængder CO2 ophobet i jordbunden. Når først dette areal er blevet opdyrket og jordens balance forstyrret, vil det tage mange år at genopbygge indholdet af jordens nuværende CO2-indhold. Sojaproduktionen i Argentina og Brasilien forventes at stige med 40 procent frem til 2020, hvilket svarer til yderligere 22-25 mio. hektar. Det er det stigende kødforbrug på verdensplan, der er den drivende kraft bag denne ekspansion.
Palmeolie Palmeolieproduktionen er eksploderet de seneste år især i Indonesien og Malaysia, som tilsammen producerer størstedelen af verdens palmeolie. I 2008 blev der i de to lande høstet palmeolie på 9 mio. hektar svarende til over to gange Danmarks areal. På verdensplan dyrkes der p.t palmeolie på over 12 mio hektar. Man mener, at produktionen af palmeolie vil fordobles frem til 2020, hvilket betyder, at yderligere 10-15 millioner hektar vil blive konverteret til palmeolieplantager. Hertil forventes det, at efterspørgslen på biobrændsel yderligere vil øge efterspørgslen på palmeolie. Der er dog en stor fare for, at karbonbalancen i den sammenhæng vil være negativ og føre til større karbonudslip, end der opnås ved at producere energien fra biomassen. På arealerne, hvor der før lå tropisk regnskov med høj biodiversitet og karbonindhold, ligger der nu store monokulturelle plantager drevet ved brug af gødning og pesticider. Den intensive og ubæredygtige produktion udpiner jorden for næringsstoffer og resulterer i andre miljøproblemer, hvor blandt andet vandforurening er et stort problem. Der er ligeledes eksempler på rydning af skov og etablering af plantager på tørvearealer. Dette er områder, der over flere tusinder af år har ophobet store mængder karbon i organisk materiale pga. vandmættede forhold, hvilket har forhindret nedbrydelsen af det organiske materiale. Ved dræning begynder tørven at blive omsat og dertil kommer hyppige brande på disse karbonholdige tørvejorde, hvilket er katastrofalt for klimaforandringerne. På grund af det store CO2-udslip fra tørvejordene har Indonesien det tredjestørste CO2-udslip i verden. Hvis man fratrækker udslippet fra tørvejordene ville Indonesien indtage 21. pladsen.
problemstillingerne er situationen kompleks, idet over 70 procent af verdens soja-produktion er genmodificeret, og hvis vi skal mindske presset på skove og andre naturområder, er det oplagt også at adressere majoriteten af soja-arealerne. Der arbejdes derfor i øjeblikket på at etablere en sideløbende certificering for ikkeGMO-soja, så sojaaftageren får mulighed for at fravælge GMO. WWF deltager i det hele taget aktivt i at få tilpasset og strammet op på kriterierne for både RTRS og RSPO. Forbrugerens rolle Som forbruger kan det være vanskeligt at gennemskue markedet og træffe de rigtige valg, så de købte varer ikke resulterer i skovrydning og har den mindst mulige effekt på klimaændringerne. Som markedet er nu, er det vanskeligt, at få et indblik i, hvilke konsekvenser den shampoo eller den svinekam, vi køber i supermarkedet, har for naturen og klimaet. Og det fremgår ikke af varerne, hvad svinet du køber, er fodret med. Hertil er det ofte vanskeligt at se, om der indgår palmeolie i produktet, idet palmeolie ofte gemmer sig under betegnelsen „vegetabilsk olie“ i varedeklarationen. Certificeringsordninger kan være en del af løsningen, og derfor forsøger WWF at få producenter og forhandlere til at tage et ansvar ved at købe certificeret soja og palmeolie, så forbrugerne rent faktisk får en mulighed for at vælge ansvarligt. Kampagnevirksomhed og oplysning indgår også som elementer. I det lange løb handler det dog også om, at vi som forbrugere nedsætter vores forbrug helt generelt – især hvad angår vores forbrug af kød.
Virksomhedernes ansvar Set i lyset af den omfattende rydning af verdens regnskove er det vigtigt, at soja og palmeolie produceres på mere bæredygtig vis. Der findes to certificeringsordninger nemlig Roundtable on Responsible Soy (RTRS) og Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), der sigter mod at gøre hhv. soja- og palmeolieproduktionen mere ansvarlig. WWF støtter op om begge certificeringsordninger, men ikke uden kritik. Ét stort kritikpunkt er blandt andet, at RTRS tillader GMO, som WWF såvel som en lang række andre NGO’er er kritiske overfor. WWF-netværket arbejder generelt for et midlertidigt stop for anvendelse og udsætning af GMO’er i afgrøder, indtil der er bred konsensus om, at forskning af de økologiske konsekvenser er afsluttet og evalueret, og at risiciene er identificeret som acceptabelt lave1. I forhold til soja-
Sådan kan du som forbruger gøre noget fra klimaet: Reducér dit kødforbrug økologisk, hvis du vil undgå GMO • Spørg i supermarkedet, om dyret er fodret med certificeret soja, eller om palmeolien er certificeret. Det skaber efterspørgsel og lægger pres på producenterne. •
• Vælg
1) Se mere på http://assets.panda.org/downloads/gmospositionpaperwwfinternational1999.pdf 8
Skov&Folk nr. 4 december 2010
Befolkningstilvækst
SKOV, klima og mennesker. Nyt undervisningsmateriale til gymnasium og HF.
og skovrydning
Skovrydning er en af de væsentligste årsager til de klimaforandringer, vi oplever i dag. Nepenthes har derfor sammen med FDB, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden i 2010 udgivet bogen SKOV, klima og mennesker, som forklarer, hvordan skovene påvirker klimaet, og hvorfor skovene ryddes. Bogen udforsker vores muligheder for at bremse skovrydningen, påpeger hvem der har ansvaret for det, og hvad der bliver hhv. gjort og ikke gjort i dag. Bogen er 80 sider lang og er delt op i fire kapitler samt en sektion med opgaveforslag til alle kapitler. Den er udarbejdet til AT-forløb, naturgeografi, samfundsfag og biologi i gymnasiet og HF. Den kan også benyttes i de ældste folkeskoleklasser og selvfølgelig af alment interesserede borgere. SKOV, klima og mennesker kan bestilles som klassesæt (30 stk.) mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr på kr. 200. Man kan også bestille enkelte eksemplarer af bogen. Bestilling sker via www.fdb.dk/skolekontakten/materialer (kig på listen over alle materialer). En pdf af bogen kan findes på Nepenthes’ hjemmeside.
Uddrag af artikel fra Klima, skov og mennesker. Af Knud Vilby, forfatter og journalist.
Hvert år bliver vi 80 millioner flere mennesker i verden. Det er næsten en kvart million hver eneste dag. Men der bliver ikke mere landbrugsjord. FN’s landbrugsorganisation FAO beregnede omkring årtusindskiftet, at mens der i 1950 var 0,45 hektar landbrugsjord pr. verdensindbygger, så vil der i 2050 være mindre end 0,2 hektar, altså under det halve. Lige nu er der mellem 0,2 og 0,3 hektar. Hvert eneste år produceres der mere mad, og selv om vi er milliarder af mennesker flere end i 1950, er der – sådan gennemsnitligt – blevet mere mad pr. indbygger i verden. De store udfordringer Der er dog store udfordringer i verdens måde at producere mad på. Det er udfordringer, der er blevet større de sidste år, og som bliver endnu større i fremtiden. Gennemsnitligt har vi fået mere mad pr. indbygger, men det enkelte menneske er ikke bare et gennemsnit. I 2009 var der mere end én milliard mennesker, der sultede, og tallet var det højeste i 40 år. Forklaringen er ikke kun, at vi er blevet flere, men også at stigningen i fødevareproduktion i flere af de senere år har været mindre end efterspørgslen. Derfor har der været store prisstigninger på fødevarer, og så sulter de fattigste. To tredjedele af de sultende bor i Asien, omkring en fjerdedel i Afrika. Men der er fattige og sultende mennesker mange steder i verden. Mens nogle er meget fattige, er rigdommen vokset andre steder, og for eksempel har de fleste kinesere råd til mere end før. Det betyder blandt andet, at der spises mere kød. Der går adskillige kilo korn eller vegetabilsk foder til at producere et kilo kød. Kødspiserne bruger derfor mere og
10
Skov&Folk nr. 4 december 2010
presser fødevarepriserne op. Vi danskere er nogle af de værste på det område, men amerikanerne er endnu værre, og kineserne er på vej. I forsøget på at producere grøn energi bruges mere og mere landbrugsjord til at producere afgrøder, der hverken spises af mennesker eller ædes af husdyr, men laves til biobrændstof, der kan brændes af i vores biler og i andre motorer. Klimaforandringerne fører nogle steder både til mere tørke og større oversvømmelser med voldsomme regnskyl. Eksperterne forventer derfor faldende landbrugsudbytter flere steder i troperne, blandt andet i mange afrikanske lande. Højere vandstand i verdenshavene truer også lavtliggende landbrugsområder, blandt andet flere lavtliggende floddeltaer verden over. Det er frodige landbrugsområder med en stor landbefolkning. Manglen på vand gør det mange steder vanskeligere at øge landbrugsproduktionen ved at kunstvande større landbrugsarealer. Jagten på landbrugsjord Svarene på udfordringerne har været mange: Fortsat satsning på højere udbytter via udvikling af et mere og mere effektivt landbrug. Men også jagt på ekstra landbrugsjord over hele verden. En måde er at fælde skov. Vi kan ikke undgå at høre om, hvordan skovfældning truer de gigantiske oprindelige skove. Når man fælder gammel skov, kan man først tjene penge på tømmer og en række andre ressourcer og derefter – måske – omdanne jorden til landbrugsjord. Det sker over hele verden fra Amazonas i Brasilien til Burmas jungler, men det er utroligt kostbart og risikabelt for kloden og klimaet.
Når man fælder gammel skov, frigives store mængder af drivhusgasser, som forstærker klimaforandringerne. Samtidig forringes jordens biologiske mangfoldighed. Dyr og planter forsvinder. Derfor indgår kampen for at bevare skov og genetablere dem, vi har mistet, som et vigtigt element i de internationale klimaforhandlinger. FN’s landbrugsorganisation FAO har i en ny rapport i 2008 sagt, at man kan inddrage store nye landbrugsarealer ved at udnytte jorder, som ikke hidtil har været udnyttet effektivt. Og hvis den nationale lovgivning er i orden, så man undgår at ødelægge værdifuld skov og andre vigtige naturområder, kan det gøres på forsvarlig vis. Der er specielt i Latinamerika og Afrika områder, der kan udnyttes mere effektivt uden at skade miljøet, mener FAO. Men et af de store problemer er, at erfaringen viser, at de enkelte landes regeringer er dårlige til at beskytte skov og andre værdifulde naturområder. Et andet er, at selve begrebet jorde, der ikke har været udnyttet effektivt, defineres afhængig af øjnene, der ser. Sådanne områder kan være vigtige for det vilde dyre- og planteliv, og hvis de skal udnyttes effektivt i stedet, vil det reducere dyre- og plantelivet. Derfor kan jagten på ny jord føre til nye store ødelæggelser. Nykolonialisme Kampen om landbrugsjord har de sidste år også fået en ny karakter. Lande, der mangler fødevarer og landbrugsjord, men har penge, begynder at opkøbe jord i andre lande. En række store firmaer gør
det også. På engelsk taler man om „land grabbers“ – jordsnuppere. Verdens nye supermagt, Kina, med 1,4 milliarder mennesker er et godt eksempel. Kina mangler landbrugsjord og opkøber store arealer, bl.a. i Afrika. Så introducerer man højtydende kinesiske rissorter og underviser afrikanske bønder, men Kina får også sikkerhed for at få leveret ris dyrket i Afrika. Kina er kun et eksempel. En lang række mellemøstlige oliestater opkøber jord i Afrika og i Asien, og rige lande som Korea og Japan gør det samme. I Vesten er det mest store firmaer, der opkøber jord, bl.a. i det tidligere Sovjetunionen. Nogle har kaldt det et stort jordtyveri, fordi rige lande eller firmaer mange steder overtager fattige menneskers jord. Formelt er det ikke tyveri, for de betaler for det, og der er aftaler med de lokale regeringer, men det kan presse småbønder væk fra landbruget. Det kaldes også
nykolonialisme, fordi det ligner den gamle form for kolonialisme, hvor europæiske magter overtog lande i Afrika og Asien og bestemte, hvad de skulle producere. Rige lande med behov for at importere fødevarer tror ikke længere på, at det nemmeste og billigste er at købe fødevarerne på verdensmarkedet. De vil selv eje eller langtidsleje den jord, der skal producere fødevarerne. Så er de også med til at bestemme prisen. Det er en lille del af verdens landbrugsjord, der på den måde opkøbes. Men det er meget store områder. Det internationale institut for forskning i fødevarepolitik (IFPRI) skønner, at opkøb mellem 2006 og 2009 har omfattet mellem 15 og 20 millioner hektar jord verden over. Tilsammenligning er det samlede danske landbrugsareal på omkring 3,5 millioner hektar. Det er altså områder svarende til fem gange Danmarks landbrugsareal.
Kravet om kursændring Der er udfordringer nok. Verdens befolkningstal vokser fra de nuværende 6-7 milliarder mennesker til over 9 milliarder mennesker. En særlig udfordring over de kommende år bliver at skaffe landbrugsjord nok til produktion af biobrændstof. Produktionen af energi på grundlag af mad er stadig meget omdiskuteret, men produktionen øges dramatisk år for år. Presset på Jorden vil stige. De klima- og fremtidsvenlige løsninger er en udvikling med lavere energiforbrug, lavere kødforbrug, bedre og mere retfærdig fordeling af den globale fødevareproduktion og lavere fødselstal. Så kan man i teorien både mindske sulten og presset på landbrugsjord og skove. Men det forudsætter en markant drejning af udviklingen, som der ikke foreløbig er de store tegn på. Hvis man bare fortsætter som hidtil, vil vi få mere sult og større klimaforandringer.
Skov&Folk nr. 4 december 2010
11
Energi og klima
på bekostning af
skov og biodiversitet? En langt højere satsning på biomasse som energikilde er et af grundelementerne i Klimakommissionens anbefalinger til, hvordan Danmark skal gøres fri af fossile brændstoffer. Spørgsmålet er imidlertid: Hvad vil en sådan satsning betyde for naturen – herunder skovenes biodiversitet? Af Rebecca Bolt Ettlinger og Kristian Jørgensen, Nepenthes rbe@nepenthes.dk
Hvordan opnår vi et Danmark fri for fossile brændstoffer? Det var den opgave, regeringen i marts 2008 stillede Klimakommissionen. I slutningen af september 2010 kom så kommissionens anbefalinger, som indeholder en række forskellige scenarier, der alle indbefatter en større brug af biomasse i overgangen til et fossilfrit Danmark i 2050. Kommissionen understreger, at biomasse er en begrænset ressource og lægger især vægt på, at den begrænsede tilgængelighed og voksende efterspørgsel vil gøre biomassen dyr. Den øgede satsning på biomasse rejser imidlertid også spørgsmålet om indvirkningen på skovenes mangfoldighed af arter. Her finder Nepenthes det svært at være optimistisk. Naturtilstanden i de danske skove er allerede i dag ringe. Over halvdelen af de truede arter i Danmark er tilknyttet skov, i høj grad fordi de mangler levesteder såsom gamle og døde træer, lysninger og fugtige områder. Kan en endnu mere intensiv produktion forenes med bevaring af de sårbare arter? Nepenthes har snakket med Vivian Kvist Johannsen fra Skov & Landskab, der med sin specialviden har bidraget til Klimakommissionens arbejde. Energi fra skov For at vurdere den mulige stigning i den danske biomasseproduktion har Vivian Kvist Johannsen og andre forskere ved Skov & Landskab opstillet en række sandsynlige fremtidsscenarier. Adspurgt, hvad skovenes bidrag vil være i forbindelse med en 2050-målsætning, forklarer hun: „Hvordan og hvor meget Danmarks skove skal bidrage til at løse klimaproblemerne afhænger af, hvilket fremtidsscenarie vi kigger på. Blandt andet er der forskel på, om vi forventer en høj eller lav udnyttelse af biomassen i de eksisterende skove, om der bliver udlagt urørt skov, og om der bliver skabt mere ny skov.“ Hvordan udviklingen rent faktisk vil forløbe afhænger både af politiske tiltag og af prisudviklingen på biomasse – faktorer, forskerne har svært ved at spå om. Der er allerede i dag rift om skovens produkter både til byggematerialer og energiformål. Og med den teknologiske udvikling vil træ i fremtiden også indgå i nye produkter såsom flydende brændstoffer og plastic. Én ting er sikker: Har man klima og forsynings-
12
Skov&Folk nr. 4 december 2010
Foto: Sabrina Tomasini
sikkerhed for øje, så ligger løsningerne tilsyneladende lige for og indbefatter en massiv investering i de danske skove. Fremtidens landskab En maksimal udvidelse af biomasseproduktionen vil kræve, at man udnytter en højere andel af den årlige tilvækst i skovene end nu, at man øger den årlige skovrejsning, samt at man intensiverer driften på halvdelen af de arealer, der forynges i de eksisterende skove, og endelig at man inddrager landbrugsjord til dyrkning af energiafgrøder. I deres mest ambitiøse scenarier antager Skov & Landskab, at op til 11.900 hektar landbrugsland vil blive konverteret til skov og til biomasseproduktion hvert år, hvor der i dag blot rejses 1.900 hektar skov om året. Det sker under forudsætning af, at 500.000 hektar landbrugsland vil kunne tages ud af landbrugsdrift i 2050. Ifølge Århus Universitet vil det kunne lade sig gøre på grund af øget udbytte per areal, hvis den samlede landbrugsproduktion fortsættes på sit nuværende niveau. Alternativt kan man ændre skovenes sammensætning. Vivian Kvist Johannsen peger på, at man ved ny skovrejsning kan vælge udelukkende at have energiskov med eksempelvis poppel, lærk, grandis eller sitka, som fældes hvert 30. år. Hun peger også på den mulighed, at man i højere grad planter hurtigvoksende træer ind imellem bøg ved skovrejsning eller genplantninger, som kan høstes efter ca. 20 år, hvorefter bøgen fortsat er på arealet. Endelig er der muligheder for at udlægge urørt skov. Her får man ikke energitræ, og den årlige kulstofbinding vil være mindre end i drevet skov, men det stående kulstoflager vil til sammenligning være højere. Biodiversitet Klimakommissionen skriver i et bilag til dokumentationsdelen af sin rapport: „Hvis omfanget af fjernelse af biomasse fra skovene fortsættes på det nuværende niveau eller endog øges (i Danmark, red.), må det forventes at blive endog meget svært at opfylde målsætning-erne om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i skovene.„Vivian Kvist Johannsen er lidt mere forsigtig i sin vur-
Naturplan savnes i debatten om biomasse Nepenthes opfordrer politikerne til: • at udarbejde en overordnet plan for biodiversiteten i de danske skove • at udlægge minimum 20 procent af de danske skove som urørt til gavn for naturen senest i år 2020 • i højere grad at bruge naturen og særligt skove til oplagring af kulstof • at udnytte en øget fældning af træ til at omlægge plantager til blandskov • at intensivere skovrejsningen, således at vi hurtigst muligt får et skovdække svarende til minimum 25 procent af det danske landareal • at sikre, at EU’s bæredygtighedskrav for biobrændsler skærpes og også kommer til at omfatte fast biomasse.
dering: „Spørgsmålet er, hvilke ændringer der sker i udnyttelsen. Skov & Landskab har i scenarierne ikke inddraget, at man går ud og graver træstubbe op til energi. Men vi ved ikke præcis, hvor meget en mere intensiv udnyttelse af f.eks. grene og topskud eller stubbe vil betyde for biodiversiteten. Hvis øget udnyttelse generelt giver en fald i mængden af dødt ved og gamle træer, mindskes levesteder for bl.a. en række insekter og svampe. Forskning, der giver præcise vurderinger, vil tage tid og forudsætter ressourcer.“ Den største „win-win-mulighed“ for både klima og biodiversitet blandt Skov & Landskabs scenarier er – ikke overraskende – hvis skovarealet udvides kraftigt, der plantes ekstra energitræer ind i eksisterende skov, og en mængde skov (60.000 ha) lægges urørt hen. Klimagevinsten er ifølge beregningerne en smule lavere, end hvis al skov udnyttes til energi og gavntræ. Til gengæld vurderes den positive effekt på biodiversiteten at være stærk. „Dette scenarie indebærer en stor satsning på skov frem for andre anvendelser af jorden samt en potentielt meget dyr udlægning af urørt skov.“ uddyber Vivian Kvist Johannsen. Bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen forudser generelt en stor udfordring, når det kommer til balancen mellem energiproduktion og fødevareforsyning: „Energisektoren har en høj betalingsevne i forhold til fattige mennesker, der har brug for fødevarer. Og der vil blive spekuleret i både biomasse og fødevarer i fremtiden. Spørgsmålet er, om man kan og vil styre udviklingen.“ Ét styringsredskab kunne være krav om, at biomassen skal være bæredygtig. I dag er der kun juridisk bindende bæredygtighedskriterier i EU for de flydende biobrændstoffer. Dog er disse kriterier primært udviklet for at undgå negativ effekt på tropiske naturtyper med høj biodiversitet og kulstofindhold. Sociale hensyn mangler. Klimakommissionen anbefaler: „At der udarbejdes bæredygtighedskriterier for al bioenergi, som anvendes i EU,“ men hvad der nøjagtig menes med bæredygtighed, uddybes ikke. „Det handler i bund og grund om at bruge biomassen fornuftigt og have en fornuftig sammensætning af forskellige typer biomasse og så udnytte biomassen så intelligent som muligt, f.eks. først som gavntræ, så til afbrænding eller til transport, brændsler eller andre materialer/kemikalier,“ siger Vivian Kvist Johannsen. Ingen konkrete planer Alt imens regeringen formulerer 2050-mål, og Klimakommissionen regner på, hvordan målene nås, er der endnu ikke formuleret konkrete politiske planer for, hvilken natur, man vil have, og hvordan den skal se ud. Opgaven, som Klimakommissionen stillede Skov & Landskab, var at vurdere, hvordan skovene kan bidrage til energi og klima – ikke til bevaring af biodiversitet. Klimakommissionen har heller ikke selv taget biodiversitet op som selvstændigt emne blandt sine anbefalinger, men udtaler en bekymring godt gemt af vejen i dokumentationsdelen af kommissionens rapport. Som Vivian Kvist Johannsen siger: „Der er mange bæredygtighedsaspekter i skovene – ikke bare biodiversitet, men også arbejdspladser, arbejdsmiljø, nærmiljø og dyrkningsgrundlaget i skovene på lang sigt.“ Dermed står vi i Nepenthes tilbage med et stort, uafklaret spørgsmål om, hvordan fremtiden tegner for skovenes natur. Vi efterlyser en konkret politisk plan, inden samfundet gør en klimaløsning til et biodiversitetsproblem.
Skov&Folk nr. 4 december 2010
13
Smukt indpakket bog om „nationalparkerne“
Danmarks
Stoltze Michael
nationalparker
Bogen „Danmarks nationalparker“ prydes af mange af Bert Wiklunds geniale naturbilleder. Her vist omslaget med Mols Bjerge. Men skønmalerierne er uden kritisk vinkel.
med smag for verden
Af Jørgen Muldtofte og Karsten Thomsen, Nepenthes
„Danmarks nationalparker“ er endnu en hyldestbog til det vildsomme danske fra Michael Stoltze. Den er for dem, der har svært ved at huske, at der findes skønne landskaber og spændende natur i vores intensivt udnyttede land, og for dem, der vil minde venner og familie om det. Bert Wiklund har leveret mange af de store farvefotos, der er som farvemættede malerier. Teksten er velskrevet, af en garvet biolog, forfatter og naturfredningsmand, og behandler ofte velvalgte biologiske temaer frem for traditionel fortærsket landskabelig sniksnak. Geografisk fokuseres der på de fem områder, der forventes at få nationalbetegnelse: Thy, Mols, Vadehavet, Skjern Å og Nordsjælland og på ni områder, der kunne være kandidater til betegnelsen: Skagens Odde, Læsø-Kattegat, Lille Vildmose, Søhøjlandet, Sydfynske Øhav, Stevns Klint, Østmøn, Roskilde Fjord, Nordbornholm. Som foredragsholder advokerer Stoltze for endnu flere parker end de nævnte – Susådalen for eksempel. Det er jo desværre en gratis omgang, når organisationerne bag bogen, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, har gjort deres til, at der er skabt en nationalparklov i Danmark, der ikke stiller nogen krav til områders naturindhold eller anvendelse overhovedet.
14
Skov&Folk nr. 4 december 2010
Højskoleophold
marks ze: Dan lt o t S l e Micha 5 kr. r, 399,9 e d si 8 4 2 Dette er den dybe anke mod bogen og mod Stoltzes fremstilling. Han undgår at forholde sig til, at vi indtil nu har glippet en historisk mulighed for at få egentlige vildmarker. Og hans forståelse af dansk natur uden mennesker er, at det ville ligne ældre skovpartier i Gribskov, dvs. træer og sumpe, skønt moderne økologer mener, krondyr og større planteædere vil give en noget mere åben skov. Det fremstår, som om nationalparkerne var en idé fra Wilhjelm-udvalget, men dette udvalgs mange anbefalinger er netop IKKE blevet fulgt, og i stedet har vi i dette årtusind haft en indholdsløs naturdebat om at opfinde en særlig dansk nationalparktype politisk landet med hjælp fra de store NGO’er bag denne bog. Bogens billeder viser ønskedrømme for mange af os. Men billedernes skønhed står i et modsætningsforhold til, hvad der faktisk ER af pløjemarker og produktion i de udpegede områder.
nation
ghof dt & Rin Lindhar inghof, ard t & R h d in L . alparker
Danske „nationalparker“ er ikke nogen beskyttelsekategori. Det er blevet en betegnelse uden nogen lighed med de kriterier, Nepenthes og IUCN anbefaler brugt i alle lande, nemlig landskaber udlagt til natur uden fysisk produktion af nogen art. Vi må ikke et øjeblik være i tvivl om, at ideen om en halv snes danske nationalparker er aldeles fremragende, selv om nationalpark-ideen er reduceret til en vittighed, som i sig selv ingen forskel gør for jagt, fiskeriaktiviteter, landbrug, byggeri, færdsel eller skovhugst. Her savnes kritisk fokus på de biologiske konsekvenser af de politiske prioriteringer. Naturbeskyttelsesloven får et par velfortjente spark med på vejen, men kritik af Nationalparkloven endsige Skovloven er fraværende. Som fascinationsbog for den almindeligt interesserede er værket vellykket. Men naturpolitisk nytænkning er der meget lidt af. Og en bog om nationalparker er det strengt taget ikke.
Brænder du for udviklingsarbejde og er nysgerrig efter at vide, hvordan den globaliserede verden hænger sammen? Og har du mod på at rejse ud og opleve den med egne øjne, samtidig med at du gør en positiv forskel for andre? På Diget Højskole ved Skagen kan du følge kurset Miljø og Udvikling. Her vil du komme til at arbejde indgående med emner inden for miljø-, skov- og naturpolitik, forbrug og ressourcer, biodiversitet, miljø- og klimatendenser... Og meget andet. Kurset er etableret i samarbejde med miljøorganisationen Nepenthes, som også vil stå for en del af undervisningen. I forlængelse af kurset har du muligheden for at kaste dig ud i frivilligt miljøarbejde i Latinamerika. Nepenthes Nature Tours arrangerer din rejse.
Kurset Miljø og Udvikling forløber fra 9. januar til 18. juni 2011
Læs mere om kurset Miljø og Udvikling på: www.diget-skagen.dk Læs mere om Nepenthes Nature Tours på: www.naturetours.nepenthes.dk
- ansvarlig indsats for verdens skove
NEPENTHES Odensegade 4b Postboks 5102, 8100 Århus C
ID-Nr.: 47979
Støt gratis Nepenthes med 55 kr. om året! Det kræver bare, at du ændrer dit støttebidrag fra månedlige indbetalinger til årlige. PBS tager 5 kr. pr. transaktion, så jo færre af dem, jo flere penge til skovene. Kontakt vores kontor på tlf. 8613 5232 eller e-mail info@nepenthes.dk for at ændre din betaling.
Træk dit bidrag fra i skat
Alle bidrag mellem 500 og 14.500 kr. kan trækkes fra i skat, minus et bundfradrag på 500 kr. Husk at gemme din kvittering! Støtter du flere, kan det
Støttebidrag
samlede beløb minus 500 kr. trækkes fra. Hvis du ønsker at benytte fradraget, skal du angive dit CPRnr. i feltet „Meddelelse til modtager.“ Så indberetter vi dit bidrag til Skat.