SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
2 9
.
Å
R
G
A
N
G
·
3
/
2 0
1
2
Tema: Bæredygtig turisme Det handler om at give skoven værdi Bæredygtig turisme kan være med til at bevare skoven, skabe arbejdspladser og sikre rettigheder. Besøg Verdens Skoves projekter.
Turisme som grøn og social løftestang Turisme er en af verdens største industrier og har derfor et ansvar over for de mennesker og det miljø, industrien påvirker.
Fokus på Panama I tekst og billeder zoomes der ind på Verdens Skoves projekter i Panama, hvor vi arbejder for at sikre oprindelig folks rettigheder samt at bevare skoven.
Den store omstilling Uddrag af Jørgen Steen Nielsen bog Den store omstilling i form af afsnittet Vækst-fetichisme kommenteret af bestyrelsesmedlem Kristian Jørgensen.
Welcome to the jungle Kom helt tæt på det arbejde - og ikke mindst de udfordinger - man som frivillig skal varetage i Nature Tours. Vi besøger Bilsa-projektet i Ecuador.
Ulven kommer! FORSIDEFOTO
Hvis det bekræftes, at det døde hundedyr
de kommende år, og vi må tage debatten
Kan man så sammenligne dansk natur med
Julie Helquist
man fandt i Thy, rent faktisk var en ulv,
løbende sammen med erfaringerne med de
Nicaraguas? Måske ikke direkte, men så
REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER
er det noget, der sandsynligvis vil kunne
udsatte bisoner på Bornholm.
alligevel. Synet på og tilgangen til natur
Erik Højerslev (ansv. redaktør), Tim Whyte,
skabe bekymring i store dele af befolknin-
Jan Graversen og Nina Halberstadt
er for mig at se universelt. Med rejsen har
gen. Måske er flere på vej? Men faktisk er
Brug og bevar vores skov
jeg endnu engang fået bekræftet den vilde
vi nogle stykker, der gerne byder dyret
Set i lyset af debatten om ulvens genkomst
skovs vigtighed og ikke mindst, hvorfor vi
hjerteligt velkommen. Det skal dog først
var det også særlig inspirerende for mig at
skal bevare skoven og den vilde natur frem
Cool Gray
lige slås fast – som det også blev sagt, da
møde et helt andet natursyn, da jeg i sep-
for at kontrollere den. Skoven skal overra-
FLYTTER DU?
Verdens Skove var i DR2’s Deadline – at
tember besøgte Verdens Skoves projekter i
ske os. Om det så er på oplevelsesplan eller
Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.
ulven faktisk ikke er så farlig, som folk går
den vilde regnskov i det nordlige Nica-
i form af ny medicin, bakterier eller større
og tror. Selv hvis Danmark havde en sund
ragua. Sammen med den nicaraguanske
dyr, som alt sammen har en effekt på vores
ulvebestand ligesom vores nabolande, ville
organisation IPADE, støtter Verdens Skove
natur såvel som vores livsgrundlag. Også
Man anslår, at der i 2012 har været en milliard turister på verdensplan. Og det på
det farligste dyr i vores skove stadig være
de oprindelige folk i at organisere sig for at
herhjemme i Danmark.
info@verdensskove.org · www.verdensskove.org
trods af den økonomiske krise. Verdens Skove arbejder for at trække nogle af disse
skovflåten.
stå stærkere i kampen for at beskytte deres
Jeg vil gerne benytte lejligheden for at sige
Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00
turister til regnskovens unikke attraktioner. Ikke for at tjene penge, men fordi turis-
Jeg tror i stedet, at diskussionen i virke-
skov.
tusind tak for sidst til de af vores med-
LOKALKONTORER
me er en metode til at skabe miljømæssige og sociale forbedringer i områderne i og
ligheden handler om natursyn. Jeg kan
I en samtale med en gruppe ældre i en
lemmer, der fandt vej til den hyggelige
Verdens Skove København
omkring regnskovene. Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi at komme tæt
sagtens sætte mig ind bekymringen for
landsby blev det helt klart for mig, hvor
hytte i den fynske natur, hvor efterårets
Økologihuset
på de muligheder og perspektiver der udviklingspolitisk er i bæredygtig turisme.
ankomsten af et farligt dyr, men hører til
vigtigt det er for skovbevarelse og beskyt-
generalforsamling fandt sted. Personligt
dem, der elsker den vilde, anarkistiske og
telse af den vilde natur at have en reel
nød jeg weekenden sammen med jer, hvor
meget gerne sammenhængende natur med
tilknytning til skoven at bygge sit natursyn
rummet summede af inspirerende samtaler
alt, hvad det indebærer. Herunder også
på. De ældre fortalte mig, at de opfatter
om natur og mennesker, og hvor vi kunne
ulven. Ulven er en såkaldt hjemmehørende
skoven som en slags supermarked, hvor
nyde den frostklare natur sammen på de
LAYOUT Jens Raadal TRYK
Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“
Foto: Verdens Skove
HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49
Blegdamsvej 4B, 2200 København N E-mail: kbh@verdensskove.org PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
Indhold ”Det handler om at give skoven værdi”.............................................. 4
art og har for mange år siden huseret her
de henter, hvad de nu engang har brug
obligatoriske gåture. På selve generalfor-
Alm. medlemskab kr. 300,-
Turisme som grøn og social løftestang............................................... 8
i landet, og den kan bidrage med mange
for. Kød, grøntsager og frugt. Og endda
samlingen om lørdagen var der orientering
Studenter og pensionister kr. 300,-
Fokus på Panama.............................................................................. 10
gode ting til den danske natur.
medicin i ”håndkøb” til dagligdagens
og rig debat om vores arbejdsplan og
Erfaringerne fra andre steder i verden, hvor
dårligdomme. Samtidig skygger træernes
budget for 2013, om kommunikation, og
ulvene færdes frit, er at den er med til at
kroner for solens brændende stråler og for
om at Verdens Skove sandsynligvis er i den
skabe rigere natur med mange flere dyre-
den voldsomme troperegns strømme. Det
spændende situation, at vi kan blive ram-
Welcome to the jungle....................................................................... 16
og plantearter som f.eks. i Yellowstone i
forklarer også, hvorfor skovbevarelse er så
meorganisation og komme på Finansloven
ISSN 1396-2043
Naia gav regnskoven en julegave....................................................... 18
USA. Her har man sat ulve ud, hvilket har
vigtigt for dem. At fjerne skoven ville svare
i 2013. Sidstnævnte er en stor anerkendelse
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/
Det klimavenlige køkken................................................................... 19
ført til, at græsserne af frygt for ulven græs-
til at fjerne vores indkøbsmuligheder og
af det udviklingsarbejde, vi driver med lo-
ser på større arealer, hvilket skaber en mere
taget over vores hoveder. En enkel, men
kale samarbejdspartnere i Latinamerika for
dynamisk natur. I Danmark vil ulven bl.a.
meget præcis sammenligning.
at bevare regnskoven og sikre rettigheder
være med til at skabe balance i antallet af
Derfor har de også lært at leve med de
for de mennesker, der bor i og omkring
græssere såsom hjorte og dermed regulere
farlige dyr, der er i skoven. De bliver stadig
den.
trykket på nogle planter.
bange, når de møder en af de giftige slan-
Jeg vil ønske jer alle rigtig god læselyst
Når store dele af befolkningen problemati-
ger, men har gennem fortællinger og erfa-
med bladet, som denne gang sætter fokus
serer ulvens genkomst, er det for mig at se
ringer lært at respektere, at de dyr, der er
på at bæredygtig turisme, som er en ander-
et produkt af den måde, vi opdrages til at
farlige for mennesket, er en del af skoven,
ledes måde at opleve skovens forunderlig-
natur er: Pæn, plejet og tilgængelig. Med
og det hele må bevares. Og så beskytter
hed og betydning. Forhåbentlig kan nogle
firkantede skove omkranset af firkantede
de selvfølgelig sig selv, hvis dyrene skulle
af artiklerne inspirere til et mere vildt
marker. Det hele er overskueligt og forud-
angribe, men det sker så sjældent, fortæl-
natursyn.
sigeligt, og i et sådan natursyn er der ikke
ler de ældre mig. Imens sidder jeg med en
plads til en ulv. Men måske er den vilde
klump i halsen og er alligevel ret glad for,
natur slet ikke er så farlig, som nogle går
at vi skal sejle på floden hjem og ikke skal
og tror? Svaret herpå kommer ulven med,
gå igennem den tætte jungle.
BASIS-MEDLEMSKAB
Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Statsministeren, af Carsten Graabæk
Den store omstilling.......................................................................... 12 Naturperle i Danmark: Bidstrup Skovene........................................... 14
www.statsministeren.net
og jeg selv og den øvrige danske befolkning bliver nok meget klogere i løbet af
2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
Med venlig hilsen Nanna Brendholdt Thomsen Forkvinde, Verdens Skove
Nicaragua vs. Danmark
nbt@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 3
”Det handler om at give skoven værdi” Verdensturismeorganisationen
og serviceres af lokalbefolkningen og
indtægtsgenerering og lobbyarbejde.
(UNWTO) meldte om en stigning i
med hensyntagen til regnskoven, så
Arbejdet inkluderer også oplysning i
internationale turister på over 4 pct. i
bidrager besøgene til lokale forbedrin-
Danmark og samarbejde med virksom-
2011 og det på trods af en stadig ud-
ger, der ikke stopper, når turisterne
heder og rejsebureauer mhp. at pro-
bredt økonomisk krise. Det forventes,
rejser hjem. Det er målet for Verdens
movere ture til regnskoven for danske
at milepælen på 1 milliard internatio-
Skoves arbejde med bæredygtig turisme
turister.
nale turister rundes inden udgangen af
i samarbejde med partnere i Nicaragua
Læs mere om bæredygtig turisme på
2012.
og Honduras.
www.gstcouncil.org
Verdens Skove arbejder for at trække
I arbejdet med at gøre bæredygtig
Verdens Skove er medlem af Global
nogle af disse turister til regnskovens
turisme til et redskab i bevarelsen af de
Sustainable Tourism Council.
unikke attraktioner, som turister ver-
tropiske skove støtter Verdens Skove
den over rejser langt for at opleve. Når
aktiviteter såsom miljøbevidstgø-
turisternes besøg samtidig planlægges
relse og -monitorering, organisering,
Af Berit Rechnagel, projektmedarbejder i Verdens Skove. br@verdensskove.org
BOARDING PASS Fra destination :
SKOVRYDNING
Til destination:
SKOVBEVARELSE
Det handler om at give skoven en værdi. Det har de gjort i lands-
hvis skoven forsvinder, så forsvinder også indtægterne fra turismen
byen Bartola i Rio San Juan, Nicaragua. På halvandet år er landsbyen
såvel som stoltheden over at kunne vise skoven frem. Samtidig er
gået fra at være anonym i turismesektoren til at være kendt ud over
der stor bevidsthed om, at skovbevarelse ikke kun er for turisternes
kommunegrænsen for deres turistprodukter. De tilbyder luksustel-
skyld, men også for deres egen. Ikke mindst pga. rent drikkevand og
tovernatninger i lokale omgivelser uden elektricitet. Det har vist sig
et stabilt klima. I Bartola har de fået skabt en turistdestination, hvor
at være en oplevelse, der er værd at rejse for. Bartola ligger inde midt
der ikke blot er plads til regnskoven, men hvor den faktisk spiller en
i regnskoven, hvilket i sig selv er interessant, og alene kanoturen op
afgørende rolle for fremtiden. Familierne bag turistprodukterne i
ad floden, brøleaberne i træerne, den grønne aras overflyvning samt
Bartola promoverer nu skovbevarelse og turisme som komplemen-
udsigten over reservatet Indio Maíz er for de fleste hele turen værd.
terende indtægtskilder samt som et reelt alternativ til kvægavl og
Mange indbyggere i Bartola ved godt, at turisterne kun kommer,
kaffeplukning i Costa Rica.
fordi skoven, planterne og dyrene omgiver dem. De ved også, at
4 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 5
BOARDING PA
BOARDING PASS
SS
: Fra destination
TVIVL
Fra destination :
ARBEJDSLØS
Til destination:
HÅB
Til destination:
ARBEJDENDE
Dyrelivet i regnskoven er en kæmpe turistattraktion. Faktisk er bare bevidstheden om, at der lever jaguarer, søkøer og giftige slanger i området en attraktion, selvom det er de færreste turister,
BOARDING PASS
der får glæden af at opleve en jaguar. Derfor er det også vigtigt at overvåge og sikre sig, at turisterne ikke påvirker dyrelivet negativt f.eks. ved at sikre sig, at vandreture på stierne og sejlture i de beskyttede områder ikke skræmmer dyrene væk eller forstyrrer dem. En central del af miljømonitoreringen består i overvågning af dyrelivet via ”fotofælder” i Honduras og Nicaragua. Det har indtil
Fra destination : Til destination:
IGNORERET HØRT
videre gjort eventuel frygt om dyrelivets manglende velbefindende
Jobmulighederne i beskyttede områder er ikke mange. Erick Herrera er 23 år og bor i vildtlivsreservatet Cuero y Salado på nordkysten af Honduras. Han er vokset op i landsbyen Salado Barra tæt ved man-
til håb. Skovene vrimler flere steder med dyr på trods af de mange
Turisme kan være en løftestang for at blive hørt og inddraget.
grovens rige dyreliv, og han har set flere
turister. Fotofælderne har fanget både hjorte, bæltedyr, næse-
Skoven og dens naturressourcer trues af forskellige aktiviteter,
søkøer, end en turist nogensinde kommer
bjørne og jaguarer. Selvom mødet med en jaguar er sjældent, så
som modsat turismeprojekterne ikke er bæredygtige. I Honduras
til. Stedet blev deklareret beskyttet om-
er billedet af jaguaren, der passerer turiststien få dage forinden, et
trues landets eneste flod, Cangrejal, som flyder i Nationalparken
råde i 1987, hvilket dermed ikke tillader
udtryk for et økosystem i god stand. Analyse af dyrenes velbefin-
Pico Bonito, af opførelsen af en dæmning til el-produktion. Sker
hvilken som helst økonomisk aktivitet.
dende er en vedvarende aktivitet, da ændret adfærd og antal dyr i
det, forsvinder et oplagt og bæredygtigt turistpotentiale med mu-
Men rundvisning af turister er tilladt, og
fotofælderne ikke i sig selv fortæller, om evt. ændringer skyldes de
lighed for white water rafting. Det har fået lokale hotelejere og
det er en aktivitet med potentiale. Turi-
relativt få turister eller andre menneskelige aktiviteter såsom jagt.
turoperatører til at reagere. Forhandlinger med ansvarlige myn-
sterne værdsætter nemlig en velbevaret
digheder og virksomheden bag projektet har indtil videre bremset
mangroveskov med masse af dyr, og de
opførelsen af dæmningen, og på baggrund af forhandlingerne er
sejler gerne rundt i flere timer for bare et
man lige nu i gang med at efterse designplanerne.
kort glimt af en sjælden søko. Det giver
I sådanne forhandlinger er turisme et vigtigt og slagkraftigt
arbejde.
argument. Hertil vil dæmningen kunne påvirke vandstanden og
Erick bor sammen med sin familie, part-
dermed også fiskebestanden. Projektet har således ikke blot fået
ner og lille søn, og han lever af at guide
turismesektoren til at reagere, men har organiseret civilsamfundet
turister rundt i de beskyttede områder.
på tværs af landsbyer og NGOer.
Han startede med det arbejde, da han var teenager, og gennem årene udviklet sig til en erfaren naturguide. Det har også krævet træning og uddannelse, da det er ikke nok at vokse op i og kende naturen godt. Naturen skal nemlig formidles til turisterne, og historierne om dyr og planter kræver både teoretisk og praktisk
Se Erick vise rundt i de beskyttede områder
6 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
Besøg øerne Cayos Cochinos i Honduras
Tag på chokoladetur i regnskoven
Sov med naturen som hovedpude
viden. Hertil har Erick lært kunsten at være serviceminded, hvilket gør ham til en god guide.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 7
Turisme Turisme er en af verdens største indu
turistbesøg, er der større sandsynlighed
hed for at besøge projektområdet for at
Bevidste forbrugere
fået, hvis vores rejseledere havde valgt at
strier, og i mange af verdens fattig-
for vedvarende og stigende efterspørgsel.
lære om klimatilpasning og klimaforan-
Vi tror på, at vores kunder er bevidste
vise et overfladisk glansbillede.
dringernes konsekvenser.
forbrugere, der har en holdning til det, de
ste lande er det faktisk den industri, der bidrager væsentligst til landenes
Sociale og grønne aspekter
BNP og mest direkte til de fattiges
I Horisont Rejser, hvor jeg er CSR-
indtægtsgrundlag. Afhængigheden til
koordinator, lancerer vi i 2013 en CSR-
turismeindustriens aktører blandt fattige verden over er derfor stor, og de
køber og tager stilling til det, som de får
Forventninger og udfordringer
Samarbejde med NGO’er
indblik i på deres rejse. Derfor har vi også
Forventningerne til resultatet af CSR-
Vigtigt for arbejdet med CSR er, at det er
et håb om, at når de lærer om de globale
indsatsen er derfor blandt andet, at vores
strategi. Her tager vi udgangspunkt i
integreret i alle aspekter af virksomhedens
og lokale udfordringer, som præsenteres
produkter forbedres i forhold til, at vores
vores holdning om, at større ansvarlighed
øvrige aktiviteter så som salg, markeds-
af vores rejseledere og samarbejdspartnere
kunder præsenteres for en mere nuan-
miljømæssige konsekvenser ligeledes
før, under og efter rejsen fører til bedre
føring, produktudvikling, internationalt
rundt om i verden, så vil det medføre et
ceret analyse af destinationsområderne,
overvældende. Derfor har turisme
rejseoplevelser og bæredygtige destina-
samarbejde og HR. Dette medfører i
ønske om at hjælpe og gøre en forskel.
samtidig med at de får en større forståelse
industriens aktører et ansvar over for
tionsområder og herigennem til mere
sagens natur en række omkostninger og
Investeringen i CSR vil blandt andet få
af lokale og globale udfordringer.
de mennesker, som påvirkes, samt i
eftertragtede produkter med længere
udfordringer såsom adgang til know-how
betydning for Horisont Rejser i forhold
Ansvarlig turisme sikres imidlertid ikke af
forhold til miljøet, der tager skade af
levetid. Vores opfattelse beror på, at hvis
samt villige og kompetente samarbejds-
til udvælgelsen af de samarbejdspartnere
én turismeaktør alene. Det er nødvendigt,
turismeaktiviteterne.
rejsende og rejsebranchen aktivt forsøger
partnere i ind- og udland. Dette kan
og ansatte, der står bag vores rejser. Vi
at såvel kunder som private og offentlige
at værne om destinationsområder, så vil
være svært at løfte for små og mellem-
lægger i højere grad vægt på at disse
aktører i både destinationsområderne og
Af Thomas Rathje, CSR-koordinator
det i mindre omfang føre til forringelse
store virksomheder. Derfor håber vi på at
deler virksomhedens værdiggrundlag og
i Danmark arbejder sammen om at skabe
for Horisont Rejser
af områdernes attraktionsværdi. Attrak-
kunne udvide vores allerede eksisterende
holdning til ansvarlig turisme. Dette har
bæredygtig turismeudvikling. Derfor må
tionsværdien udgøres jo netop af blandt
samarbejde med danske og udenlandske
blandt andet medført et øget fokus blandt
nøgleordet for al CSR-strategi i rejsebran-
Det er klart, at danske rejsebureauer bør
andet områdernes kulturelle og naturlige
NGO’er, der besidder den nødvendige
vores rejseledere på lokale udfordringer
chen være oplysning. Oplysning over for
gøre deres for at undgå turismens nega-
særpræg og dermed af menneskene og
ekspertise og har de rette kontakter til, at
i destinationsområderne, hvilket har
vores kunder samt over for rejsebranchen i
tive konsekvenser samt bidrage til positive
miljøet i destinationsområderne.
vi kan nå ud over vores egen kundegruppe
medvirket til, at vores kunder får et mere
Danmark og i udlandet.
effekter af, at danskere rejser ud i verden.
I CSR-strategien lægger vi vægt på
med vores CSR-initiativer.
fyldestgørende og sandfærdigt billede af
Ikke alene fordi danske rejsebureauer –
både sociale og miljømæssige aspekter
tilsvarende alle andre turismeaktører – har et moralsk ansvar i forhold til,
destinationsområdet, end de ville have
af ansvarlighed i forbindelse med kundernes rejseaktiviteter. Vi tilbyder rejser
at deres aktiviteter ikke skader
med et højt fagligt indhold med fokus på
Horisont Rejser er et rejsebureau, der
andre, men også fordi det
samfund og kultur. Det er derfor oplagt,
tilbyder kulturrejser med højt fagligt
rent faktisk kan vise sig at
at der ligeledes er fokus på de menneske-
indhold enten som grupperejser eller på
være en rigtig god for-
lige og samfundsmæssige udfordringer i
individuel basis. Det er en del af rejsebu-
destinationsområderne herunder konse-
reauets profil at have en holdning til den
retning. Det er nemlig med
kvenserne af turisme.
verden, vi lever i, samt til de steder, hvor
turistattraktioner, som
Da turisme og international rejseaktivitet
kunderne sendes hen. Derfor involverer
det er med mange
er forbundet med massive forurenings-
bureauet sig i lokale projekter og sigter
andre varer. Investe-
problemer, er en del af CSR-aktiviteterne
mod at lave rejser, der bidrager til de
rer man i udvikling
tillige dedikeret oplysning om de miljø-
lokale samfund, der besøges.
af gode produkter, så
mæssige konsekvenser af flyrejser og øget
stiger efterspørgslen på
pres på naturressourcerne i destinations-
Thomas Rathje har ansvaret for Horisont
produkterne. Flere og
områderne. Derfor ønsker vi at oprette
Rejsers CSR-strategi. Han er uddannet
flere turister efterspør-
en miljøpulje, hvor midler fra Horisont
cand.scient. i kulturgeografi med speciale
ger attraktioner, der på
Rejsers overskud og fra kunderne vil blive
i udviklingslande, fattigdomsproblematik-
autentisk vis afspejler
brugt til at støtte et projekt med fokus på
ker og udviklingsprocesser. Han har, som
destinationsområdernes
CO2-udledningens konsekvenser for fat-
blandt andet rådgiver, projektkoordinator
kultur, samfund og miljø.
tige og udsatte i destinationsområderne.
og konsulent for flere danske NGOer,
Det er vigtigt for os, at vores kunder får
beskæftiget sig med turisme som en del af
indsigt i og forstår disse problemstillinger,
udviklingsprocessen flere steder i verden.
Ved at sikre, at destinationsområderne ikke lider overlast i forbindelse med
8 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
g o n ø r g m so social løftestang
og vores kunder skal derfor have mulig-
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 9
En stor dag I juni i år blev de første skøder efter lov nummer 72 uddelt. De to landsbyer Caña Blanca og Puerto Lara fik skøder på henholdsvis 995 hektar og 767 hektar. Skøderne blev uddelt ved et festligt arrangement, hvor repræsentanter fra de to landsbyer talte, og den historiske begivenhed blev fejret. I landsbyerne bragte skøderne lettelse og glæde. De er symbolet på resultaterne af mange års kamp og sikkerheden for landsbyernes familier for, at deres børn kan vokse op i lokalsamfundet i regnskoven.
Fokus på
Panama Alle fotos: Verdens Skove Som et fast indslag i Skov & Folk zoomer vi med tekst og billeder ind på Verdens Skoves projekter rundt om i verden. Denne gang skal vi en tur til Panama.
Mange års kamp Panamas oprindelige folk har levet i områdets frodige regnskov længe før Columbus landede i Amerika. Skoven er deres spisekammer, vandforsyning og hjem. Når skoven trues af tømmervirksomheder, forurening fra olieboringer eller guldgravninger, er det indianernes livsgrundlag, der sættes på spil. I Panama arbejder Verdens Skove side om side med de oprindelige folk for at bevare skoven og dens biodiversitet. De sidste mange år har Verdens Skove støttet de indianske organisationer i en hård kamp for at sikre oprindelige folks kollektive rettigheder til den jord, som de aldrig har fået skøde på, selvom de har boet på den i århundreder. Med officielle rettigheder til jorden har de oprindelige folk større mulighed for at beskytte skoven mod fældning og forurening. I 2008 blev ”lov nummer 72 om fællesejede jorde” vedtaget i Panama. Loven skaber grundlaget for en plan for uddelingen af kollektive skøder til Panamas syv oprindelige folk, der ikke allerede har opnået denne rettighed. Det drejer sig om ca. 650.000 ha skov. Et område lidt mindre end Sjælland.
10 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
Landsbyen med deres skøde: I landsbyerne har skøderne på deres landområder skabt stor glæde og stolthed.
Titulo de Caña Blanca: Skødet på Landsbyen Caña Blancas landområde er ikke bare et stykke papir, det er symbolet på en stor sejr.
Et skridt på en lang rejse Selvom det er en stor sejr, at de første skøder efter den nye lov er uddelt, er der stadig arbejde at kaste sig over. Regeringen i Panama har sat processen med uddeling af skøder i stå. Verdens Skove arbejder derfor stadig i hærdigt, sammen med de oprindelige folks organisation COONAPIP, for at flere lokale landsbyer får skøder på regnskoven omkring deres landsbyer.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 11
Den store omstilling
Vækst-fetichisme
Det minder om en samtale for nogle år
om vi kan opretholde en vækststrategi i en
Det er vigtigt i debatten om systemkri-
siden med en af amerikansk erhvervslivs
verden, der ikke vokser, er det svar, jeg er i
sen og om Den Store Omstilling, at vi
mest visionære og karismatiske ledere, den
stand til at give: Så længe vi kan udvide vor
ikke lader os forføre eller forskrække og
nu desværre afdøde CEO for tæppevirk-
markedsandel på bekostning af miljømæs-
dermed afspore eller blokere af sproget.
somheden InterfaceFLOR, Ray Anderson.
sigt mindre effektive konkurrenter,
Af Kristian Jørgensen, medlem af Verdens
bestseller. Og det er en skam, for det er
i den ellers lange behandling af globale
Så lad os ikke tale om ’nulvækst’, ’grøn
Med Anderson, selfmade forretningsmand
vinder Jorden på det, og vi vinder på det.«
Skoves bestyrelse
anbefalesværdig læsning for enhver, der
udfordringer, så ændrer det ikke ved, at
vækst’, ’modvækst’ eller ’økonomisk vækst’
fra Georgia, i spidsen har Interface –
I en pause fortalte Anderson, hvordan man
interesserer sig for andet end sin egen lille
Den store omstilling er dén velplacerede
i det hele taget. Som den grønne økonom
verdens største producent af tæppefliser
i daværende præsident Clintons
Fra tid til kommer der bøger på gaden,
navle. Hvor Al Gore i høj grad fokuserede
lussing, vi alle fortjener. Netop vores øko-
Jeroen van den Bergh, professor ved Vrije
– vedtaget en vision om i 2020 at blive en
Råd for Bæredygtig Udvikling, PCSD, som
der enten i form af sit budskab eller via
på symptomerne af vores udledninger af
nomiske tænkning som grundlag for en
Universiteit i Amsterdam og ved Universi-
koncern uden miljøbelastning. Ingen CO2-
tæppefabrikanten sidst i 1990’erne blev
forfatterens gennemslagskraft kan danne
drivhusgasser, så er der i Den store omstil-
større akkumuleret systemkrise er for mig
tat Autònoma de Barcelona, siger:
udledning, intet spildevand, intet affald.
den ene formand for, også havde diskuteret
grundlag for et paradigmeskifte. På
ling fokus på den mekanisme, der gør, at
at se det emne, der burde ligge øverst på
»Der hersker en vækst-fetichisme, som vi
Den vision forfølger man stadig benhårdt
den overordnede udfordring for bæredyg-
miljøfroten bliver Al Gores ”En ubekvem
skønt vi klart og tydeligt ser systemkrisen
NGO’ernes dagsorden, hvis vi skal være
er imod. Altså den opfattelse, at vækst altid
og er ifølge eget udsagn nu nået halvvejs.
tigheden, som fortsat vækst repræsenterer.
sandhed” ofte trukket frem som den helt
udvikle sig, ja så fortsætter vi med at gøde
kriseknusere frem for blot symptombe-
skal være i centrum og have førsteprioritet.
Samtalen med Ray Anderson fandt sted
»Hvad vi kunne blive enige om, var det
store game changer, der skabte en ny
den. Temaerne fra Romklubbens ”Græn-
handler. Ikke en nem sag at behandle, og
Men at fokusere lige så stærkt på modvækst
på det britiske herresæde Ashridge ved et
samme: Det er godt for bæredygtigheden,
miljøbevidsthed blandt mange. Eller i det
ser for vækst” bliver på fineste vis støvet af
alene ved at italesætte og diskutere mar-
kan også blive en fetichisme. I sig selv kan
bæredygtighedsseminar, som Interface var
at nogle aktiviteter vokser, og at andre gør
mindste tvang os alle til at forholde os til
og aktualiseret med de nærværende kriser.
kedskræfterne kan man nemt ende med
modvækst da godt være ’beskidt’ og ik-
vært for. Her havde kapitalisten Anderson
det modsatte.«
klimaspørgsmålet.
Der gøres også status over den klassiske
stigmatisere sig selv som en yderligtgående
kebæredygtig.«
givet de deltagende erhvervsledere føl-
»Men på lang sigt er der vel også grænser
Informations altid opmærksomme miljø-
vækstøkonomi, der mange år endnu vil
revolutionær. Og har vi overhovedet et
Så lad os droppe fokus på ’vækst’ forstået
gende revolutionære salut i sin velkomst:
for væksten i solceller, vindkraft
skribent Jørgen Steen Nielsen varmede
gøde den økologiske krise, der så i sidste
funktionelt alternativ på lager?
som kvantitativ forøgelse og i stedet rette
»Enhver detalje i det traditionelle økono-
og grønne tæppefliser,« lød mit spørgsmål.
op til sommerens Earth Summit ”Rio
ende må blive den begrænsende faktor.
Her kan du læse afsnittet Vækst-fetichisme,
opmærksomheden mod ’udvikling’ forstået
miske paradigme er forkert. Dødhamrende
»På lang sigt er jeg her ikke mere,« sagde
+20” med bogen ”Den store omstilling.
Selv om Jørgen Steen Nielsen løbende
der på elegant vis behandler dilemmaerne.
som kvalitativ forbedring.
forkert. Vores overlevelse som art afhænger
Ray Anderson. Ikke ment som en kynisk
Fra systemkrise til grøn økonomi”, der
præsenterer os for de gode initiativer
Lad os tale om det vigtige: Hvad vi som
af, at vi udvikler et nyt industrielt system
affærdigelse, men som et udsagn om, at
samfund og mennesker har brug for og
og dét i en fart. Baseret på et nyt paradig-
her var et dilemma, han ikke havde svaret
drømmer om, og hvad en økonomi i den
me, et nyt og mere præcist syn på realite-
på. Det er ikke første gang, at menneske-
sammenhæng skal kunne.
terne. Ét der anerkender, at Jorden er et
heden i sin lange historie er stillet over for
Lad os heller ikke tage afsæt i en diskussion
begrænset system. (…) Det første afsnit i
eksistentielle udfordringer til sin livsform,
for eller imod kapitalisme. Med den er det
de økonomiske lærebøger må skrives om.«
fremkaldt af pres fra miljøet. Som påvist
formentlig stadig for de fleste, som John
»Adam Smith talte om markedets usynlige
af bl.a. miljøøkonomen Robert Costanza
Maynard Keynes formulerede det i 1933:
hånd som ’en ærlig formidler’.
i bogen Sustainability or Collapse? har vi
»Den dekadente internationale, men indi-
Men hvordan kan det være en ærlig for-
historisk reageret på én af tre måder: Ved
vidualistiske kapitalisme, i hvis hænder vi
midler og fordeler af ressourcer, sådan som
kollaps af livsformen,
fandt os selv efter krigen (1. Verdenskrig,
det tumler afsted i sin blindhed,« spurgte
ved ’flugt’ i form af migration til andre
forf. anm.), er ikke nogen succes. Den er
Ray Anderson.
regioner eller ved udvikling af alternative
ikke intelligent. Den er ikke smuk. Den er
»Vi bevæger os ad en forkert vej, guidet af
måder at leve på via kreativ nytænkning.
ikke retfærdig. Den er ikke anstændig. Og
et forkert økonomisk system.«
Kollaps er ikke attraktivt, flugt til uberørte
den leverer ikke varen. Kort sagt, vi bryder
Adspurgt om vækstens dilemma sagde han:
områder af kloden er ikke længere mulig,
os ikke om den, og vi er begyndt at foragte
»Noget bør vokse, andet bør ikke vokse.
så tilbage står kun den kreative nytænkning
den. Men når vi overvejer,
Solcelleproduktion bør vokse, vindkraft
som mulighed for at finde svar på det ak-
hvad vi skal sætte i dens sted, bliver vi
bør vokse, kulfyrede kraftværker bør ikke
tuelle civilisations-dilemma, Ray Anderson
ekstremt rådvilde.«
vokse. I min egen kamp med spørgsmålet,
ikke nåede at tackle.
nok hverken bliver game changer eller
og derved forsøger at indgyde lidt håb
kj@verdensskoves.org
155 mm
nhver der ø nsker indflyd else på f morgenda gens samfu nd ,
100 mm
JØRGEN
adm. dir. M andag Mor gen
ILLING
ere og inte rnationale fi nansfolk at ’normalis ere situatione n’ og få sporet, bliver det mere og mere er forbigåend e eller isoler et til mfund står i en systemkr ise, hvor ie- og råstofk rise samt føde varee sammen. D e afspejler al le, at krider sine na turgivne græ nser. hvordan en gr øn økonomi kan nde og vitale netværk af in ternke, erhvervs ledere og m iljøed at udvikle og afprøve en ny ngere. Den fo rmidable po lit iden; at komm e herfra og de rn.
STEEN NIE L S E N · D E N STORE OM ST
kumenterer Jørgen Steen Nielsen på igende vis, hv ordan den ke ndte glovækst er kom met til kort. De gamle der er behov for en grundl æggende g til en ny, gr øn økonomi.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken JØRGEN ST EEN NIELS EN
DEN STOR E OMSTILLIN G FRa SySTE MkR
ISE TIL GR ØN ØkON OM
I
»Hvor begave t er den mod el, som foru tilbagevenden dsætter de nedture so m forudsætn opture? Hva ing for d er perspekt iv et, hvis ’krise sende effekt’ ns renindebærer, at ned- og optu siamesiske re bliver tvillinger og netto-fremsk over tid lig nu ridtene l eller mindr e?« »Aktørerne er ikke sent imentale fjo politiske ekst lser eller remister, det er tværtimod kompetente stærkt folk, der inde fra kender de listiske marke t kapitad, det politis ke beslutnin den økonom gssystem, iske teori og de samfundsm mekanismer æssige på lokalt og globalt plan mennesker m . Det er ed stor erfari ng, med stæ værk og i fle rke netre tilfælde m ed økonomis sourcer til at ke resunderstøtte de nye initiativer .« »Dette er hv erken én ge ne rations priv og identitetsp ilegium rojekt, sådan som 68-oprør det, og ej he et var ller et massiv t engangssto på uholdbar rmløb e positioner, sådan som aldrig’-kampa ’nu eller gnen op til og under klimat det COP15 i opmøpraksis var de t. Dagens og dagens indsat morgens for Den stor e omstilling en lang kæde er led i af initiativer , nyskabelser, menter, sam eksperiarbejder og ko nfl ikter, som st ker sig over ge ræknerationer.«
Pris: 249 kr. Antal sider: 224 Udgivelsesår: 2012
12 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
Forside foto © Getty Ima ges
Fra bogen
Globalt BNP og ressourceforbrug 70 60 50 40 30 20 10 0 1980
1985
Stålforbrug
1990
Forbrug af fossil energi
1995
2000
2005
CO2 fra fossilt energi- og stålforbrug
2010
Globalt BNP
BNP, 1000 mia. dollar
16 mm
Ressourceforbrug og CO2-udledninger, mio. ton
155 mm
Ingen afkobling Trods teknologisk udvikling og produktivitetsforbedringer er ressource- og energieffektiviseringen ikke øget nok på globalt plan til at opveje virkningen af vækst i forbruget. Der er med andre ord ikke sket nogen mærkbar afkobling. Kilde: More with Less, World Economic Forum og Accenture, jan. 2012
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 13
Naturstemninger fra Bidstrup Skovene. Fotos: Andreas Skriver Hansen
Af Andreas Skriver Hansen
Naturperle i Danmark:
Bidstrup Skovene Fotos: Andreas Skriver Hansen
14 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
borgere som belønning for deres kampvilje
livet, kan man blandt andet finde råvildt,
og troskab under den svenske besættelse
grævling, skovmår, egern og hasselmus.
Hvis man virkelig vil have en ny og ikke
af København. Af den årsag har Bidstrup
Svalekliren hører også til i skovene, og ørn
særlig overrendt skovoplevelse i Danmark,
Skovene altid haft et særligt link til Køben-
er tilmed også spottet få gange.
er Bidstrup Skovene et godt bud. Skovene
havn, indtil skovområdet i 1995 blev solgt
Skoven er dog hjertet i landskabet og
ligger (næsten) i hjertet af Sjælland og er
af Københavns Kommune til Staten. I dag
består primært af løvskov, hvoraf bøgen
den statsejede del af det, man kalder for
bliver skovene besøgt primært af folk fra
optager næsten 40 pct. af skovarealet. Det
det Midtsjællandske Skovkompleks midt
lokalområdet, men også af folk fra resten af
er ganske meget for en dansk skov af den
imellem Roskilde og Ringsted og tæt ved
Sjælland, der har opdaget denne hemme-
størrelse. Dertil indeholder skovene også
Hvalsø, hvorfra adgang er mulig enten i bil
lige skovdiamant.
en del fyr og gran, der primært indgår som
eller med tog. Skovene falder også sammen
Naturen i Bidstrup Skovene er ganske
en del af produktionen i skovene. Terrænet
med Skjoldenæsholms private skovarealer
speciel, og til en del af naturoplevelsen
er forholdsvis kuperet og bliver skåret igen-
sydvest for Bidstrup Skovene, hvortil der er
hører derfor også interessante fund blandt
nem af dale, små bække, eng- og moseom-
adgang gennem vandreruter, ridestier og
flora og fauna. Få bøgetræer står op til
råder samt lavninger i form af dødishuller,
mountainbike-ruter.
150 år gamle stadig tilbage enkelte steder
der alle bryder skovlandskabet og giver
Selvom Bidstrup Skovene måske ikke er
i skovene og skaber gode betingelser for
det et varieret præg. Allerede i 1800-tallet
det mest kendte skovområde på Sjælland,
en lang række insekter og fugle samt lav,
valgte man at stoppe skovgræsningen og
er skovområdet faktisk ganske spændende
mosser og svampe. Især skovenes mose- og
hegne dyrene ude af skoven ved hjælp af
og med en lang historie. Allerede i mid-
engområder er ganske spændende, og er
jord- og stendiger, der stadig er synlige i
delalderen blev skovområdet i Midtsjæl-
man en god plantekender, kan man finde
dag. Dette har skabt et forholdsvist åbent
land benævnt som Bidstrup Skovene og
både soldug og vibefedt, som er nogle af
mosaiklandskab bestående af tæt skov, lys
var dengang ejet af biskoppen i Roskilde.
vores få kødædende plantearter. Hertil skal
åben skov og enkelte åbne arealer med
Senere, som følge af Reformationens bøl-
området ved Ravnsholte også nævnes, idet
overdrev samt eng- og hedearealer, der
ger i midten af 1500-tallet, blev skovene
man her kan være heldig at støde på både
stadig er bevaret i god stand frem til i dag.
konfiskeret af Kongemagten, der godt 100
engblommer, orkideer og leverurt, og se
Måske ikke et helt uinteressant område for
år efter i 1661 under Kong Frederik den
sjældne perlemorssommerfugle danse hen
et nyt bison-projekt.
III valgte at forære skovene til Københavns
over vildt hør. Hvad angår dyre- og fugle-
anskha@ruc.dk
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 15
Welcome to the jungle Fotos: Nature Tours
Emma hørte første gang om Verdens
kriminalitet, fattigdom og korruption.
går langs en mudret skrænt på jungletur.
Skove og Nature Tours i Bella Centret,
Jatun Satcha er en ecuadoriansk NGO
Man sidder på terrassen med en bog og
da hun gik i 3.g, og stod umiddelbart
med forskellige skovbevaringsprojekter
venter på aftensmad, mens regnen trom-
foran et sabbatår. Emma tog til et in-
spredt ud over Ecuador. Jeg besøgte
mer mod taget, man spiller kort i stea-
formationsmøde ikke lang tid efter var
Bilsa i maj 2012, et projekt meget langt
rinlysets skær og går i seng kl. 20, fordi
flybilletterne booket, og hun var på vej
fra alfarvej midt ude i junglen. På ladet
man er udmattet. Man står gennemblødt
mod et eventyr.
af en lastbil på vej mod Bilsa lægger
på to sten midt på stedet, hvor floden
man især mærke til, at bananplantagerne
deler sig, og pludselig skinner solen
er spredt ud over landskabet med løs
mellem trætoppene og spiller i vandet,
hånd. Det er Ecuadors primære eks-
og man kommer i tanke om, hvorfor
Når et ønske om at rejse ud i verden kan
portvare sammen med olie og en meget
man tog af sted. Man får en pause fra
Udfordring #1: Genplantning af skov!
nødvendige viden og metodiske tilgang til
Udfordring #3: Lokalbefolkningens
kombineres med at give en hånd med
væsentlig kilde til arbejdspladser. Derfor
den pulserende civilisation, vækket om
Nogle planter er velegnede til dette,
at foretage kvalificeret kortlægningsarbej-
accept og støtte af projekterne er helt
hos nogle, der har brug for al den hjælp
er det største stykke arbejde med at
morgenen af brøleaber, får jord under
andre er alt for voldsomme og overtager
de og forskning. Det frivillige arbejde er
essentielt. Regnskovens bevarelse ser de
de kan få, er det bare med at komme ud
bevare skoven faktisk gjort, når man har
neglene og den særlige tilfredshedsfølelse
lynhurtigt det hele. Identifikation af arter
bl.a. vedligeholdelse af stationen, såning
mange stort på De fleste har aldrig set an-
over stepperne. Kald det ungdommens
købt et stykke jord, omhegnet det og
ved at kunne se resultaterne efter en hel
og kortlægning af biodiversiteten er hårdt,
af frø og planter og arbejde med machete.
det og kan næppe forestille sig, at der en
idealisme, kald det blændværk, kald
sagt, at her bliver der ikke lavet endnu
dags fysisk arbejde. Men man er en drå-
møjsommeligt arbejde. Genplantning ta-
det en fantastisk mulighed. At rejse ud
en bananplantage. Så har man taget det
be i havet i det daglige arbejde. Virkelig
ger lang tid, fordi mange af de værdifulde
Udfordring #2: Rundt om i skoven
familier. Organisationerne skal fokusere
som frivillig er en enestående øjenåbner
vigtigste skridt mod bevaring. Derefter
at gøre en forskel kræver års dedikeret
og gamle træer er væk. Regnskov er en
stødte vi på primitive træstativer beregnet
på, at tilstedeværelsen af projekter skaber
og en unik mulighed for at komme ind
begynder det virkelig arbejde både for
arbejde, viden om biologi, stædighed og
højt specialiseret og kompleks mekanisme,
til at flå og partere dyr. Krybskytter, der
et par gode arbejdspladser og øger den lo-
under huden på et land og en kultur.
organisationerne og de frivillige.
en god portion politisk og menneskelig
hvor kampen om sollys og næringsstoffer
supplerer daglønnen med salg af kød fra
kale handel. Bilsas tilstedeværelse krævede
Af Emma Bang Frich
Samtidig er det med til at give lokal-
dag ikke er mere. De skal forsørge deres
tæft. Men vigtigere er, at man i kraft
er hård. Det tager en time for en bulldo-
forskellige dyr i junglen, er en trussel mod
mulddyr til transport, madforsyninger. De
befolkningen og landenes regeringer
Gør man en forskel?
af sin rejse er med til at markedsføre
zer at ødelægge flere årtier af naturens
biodiversiteten. Men at arbejde i marken
frivillige købte øl og cigaretter i den lille
incitament til at passe på den, fordi den
Bilsa set i bakspejlet – det var det
regnskoven som verdens lunger, et unikt
eget arbejde. Som frivillig kan det være
med sin machete otte timer om dagen for
landsby, overnatning på vejen (La Y de la
pludselig genererer turisme og vækst.
morsomste, kedeligste, hårdeste, afslap-
stykke natur og trække andre turister
svært at gøre en forskel på den lange bane,
5 dollars er en ringe løn, når det bedste
Laguna) Man skal ikke ignorere, at selvom
pende, mest overraskende – fuldstændig
til, som bruger penge, samtidig med at
fordi det kræver noget mere. Derfor er
kød kan sælges for 20 dollars pr. kilo.
man som frivillig tilbyder sin fysiske
Udfordringerne først
fantastisk. Man står i sit ansigts sved og
skoven består.
et projekt som Bilsa også afhængig af, at
Det siger sig selv, at samfundsopgaven er
arbejdskraft, så spiller det økonomiske bi-
Størstedelen af jordens regnskov og
hugger et område fri med sin machete,
Læs mere om Nature Tours på
der fra tid til anden kommer forskere fra
enorm i de ofte fattige og korrupte lande.
drag en væsentlig rolle for lokalsamfundet.
dyreliv ligger i udviklingslande plaget af
man forsøger ikke at styrte, mens man
naturetours.verdensskove.org
16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
universiteter over hele verden, der har den
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 17
Naia gav regnskoven en julegave
Det klimavenlige køkken Svampe- valnøddesteg 500 g markchampignons/Karl Johan eller andre svampe 1 løg 200 g valnødder 2 dl havrefløde balsamico salt tamari ca. 2 dl rasp
Naia, medlem af Verdens Skove, startede
min omgangskreds ved hele tiden at
ikke nødvendigvis er ting. Så det var
Hak løgene fint. Skær svampene i små stykker. Svits løg og
sin egen indsamling op til jul sidste år.
opfordre dem til også at støtte. Verdens
faktisk rart at have en god undskyld
svampe i olivenolie. Bland svampe og løg med krydderier og til
Skove har gjort det nemt at starte sin egen
for ikke at skrive en lang ønskeliste.
sidst rasp. Smør et ildfast fad med koldpresset olivenolie. Kom
”Kære venner, familie og kolleger! Jeg har
indsamling, og så var det oplagt, at få dem
både fødselsdags- og julegaver til gode, så
jeg kender til at gøre noget aktivt på en
giv dem til regnskoven i stedet for mig.”
sjov måde.
Sådan lød opfordringen fra Naia, da hun
farsen i den smurte form. Farsen skal have en konsistens, så den
Hvilke tanker gør du dig om det stykke regnskov, du har været med til at bevare?
er fast, når du placerer den i fadet. Pynt overfladen med tyndt skivede svampe og lidt olie Bag ved 200 grader varm luft i ca. 25 minutter. Start med kold ovn.
Jeg ved, at pengene ikke kun er gået
har været med til at bevare over 9000 m2
Du opgav både dine fødselsdags- og julegaver til fordel for regnskoven, hvordan føltes det?
udviklingsarbejde i området, og det
Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent
regnskov i Rio San Juan i Nicaragua.
Jeg har fødselsdag juleaften, så der har
er fedt. Derfor har jeg også tænkt, at
og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgav hun sammen
altid været mange gaver den dag. Selv-
det kunne være sjovt at komme ud at
med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samti-
Hvordan fik du ideen til at starte din egen indsamling?
følgelig glæder man sig til sine julegaver,
se stedet en dag. Samtidig er det rart
dig udkom Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede
men jeg har i forvejen det, jeg skal bruge.
at vide, at nogen i min omgangskreds
udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com
Jeg har selv støttet regnskovssagen i flere
Egentlig kan jeg også bedst lide at få ga-
har været med til at støtte en sag, som
år, men har altid forsøgt ikke at ”genere”
ver, der betyder noget personligt, og som
jeg brænder for.
i julen 2011 startede sin egen indsamling til fordel for regnskoven. Naias indsamling
til opkøb af regnskoven, men også til
Grønkål eller palmekål med granatæble og lime n dere n e l i ka hvor yds j, r k u . ma rårs n 5 e . .3 fo red alle nden d holder t æ S ke af wee Skove g. il for s lin n en v r e m g d a n r s i l æ Ve ralfor rsam t samv e o f n l e a g g r li ene dt gge På g ære hy es blan lsen. d e v der r afhol bestyr l e i d t og t valg e and ere på .org, e m Læs nsskov r os! e e verd i nærm v r nå
3 limefrugter koldpresset olivenolie ahornsirup salt Rens grønkålen og tag de tykke stilke af. Hak den fint. Tag kernerne ud af granatæblerne. Lav en dressing af limesaft, revet limeskræl, salt, olivenolie og en lille sjat ahornsirup. Bland grønkål og granatæble og hæld dressingen over. Vend rundt og smag til.
Vil du give regnskoven en julegave? På www.redregnskov.dk kan du starte din egen indsamling til fordel for regnskoven. Du kan også ønske dig et regnskovscertifikat i julegave eller forære et til én, du holder af. Sidste dag vi udsender julegaver er 19. december. Køb certifikaterne på
18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012
www.shop.verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 19
Hvordan pakker man en regnskov ind ?
Giv et smukt regnskovscertifikat i julegave For 214 kroner kan du give 1000 m2 regnskov til én du holder af. Så er du med til at bevare regnskoven i Nicaragua, og du hjælper de mennesker og dyr, der er afhængige af skoven for at overleve. Sidste dag, vi udsender julegaver, er 19. december. Læs mere om regnskovscertifikaterne og andre bæredygtige julegaver på www.shop.verdensskove.org