SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
3
2
.
Å
R
G
A
N
G
·
3
/
2
0
1 5
Tema: Oprindelige folk Håbets skov
Regnskovsdemokrati
En verden af viden
Fælles front
Uberørt paradis
Skovprojekt skaber fremtid for unge chiquitanoer
Hvordan tager oprindelige folk politiske beslutninger?
Det kan vi lære af skovens folk
Panamas oprindelige folk kæmper for deres skove
Opdag magiske Maliau Basin på Borneo
FORSIDEFOTO Thomas Trojel REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2.200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Foto: Thomas Trojel Oprindelige folk har stor viden om skoven, der gives videre fra generation til generation. Læs mere på side 8-9.
Indhold Håbets skove .................................................................................... 4 Fælles front ...................................................................................... 7 En skrumpende verden af viden ........................................................ 8 Demokrati i regnskoven .................................................................... 10 Rejs til Borneos regnskov med Nature Tours ..................................... 12 Naturperle: Fosdalen ........................................................................ 14 Lad regnskoven indtage klasseværelsets .......................................... 18
Statsministeren, af Carsten Graabæk
2 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
www.statsministeren.net
Langt fra de bonede gulve Af Suzanne Ryding Rosenkilde,
Panama har eksempelvis ikke underskrevet
blandt de mest artsrige i verden.
formand for Verdens Skove
ILO konvention 169, og få oprindelige
At støtte og samarbejde med de oprin-
folk har skøder på deres territorium.
delige folk i skoven gavner derfor både
Oprindelige folk i regnskoven står overfor
Uden mulighed for at gå til de nationale
skoven og dens folk, og stemmer godt
store udfordringer. Det oplevede jeg
myndigheder, står de oprindelige folk
overens med vores vision som forening.
på nært hold, da jeg i maj måned var i
uden forsvar, når nybyggere rykker ind på
I dette blad vil vi derfor stille skarpt på
Panamas regnskov for at møde oprin-
deres territorier og ødelægger skoven for
samarbejdet med disse folk og deres
delige Emberá-folk i en landsby i La
at få plads til landbrug og kvægdrift.
vigtige bidrag til den globale kamp for
Cuenga. Vi havde indkaldt landsbyen til
Dertil kommer, at oprindelige folk ofte er
verdens skove.
møde i forbindelse med et projekt, som
udsat for diskrimination og marginalise-
vi muligvis starter i området. Mange af
ring og ikke står stærkt på den nationale
landsbyens beboere, unge som gamle, var
politiske scene. I Mellemamerika er op-
mødt op for at høre om projektet og dele
rindelige folk blandt de fattigste befolk-
deres bekymringer med os. Emberáerne
ningsgrupper. Det betyder, at de ofte står
føler, at regeringen og Panamas officielle
overfor helt basale problemstillinger hver
instanser er ligeglade med dem. Basale
dag, såsom at skaffe mad på bordet.
forsyninger som drikkevand og strøm må
I Mellemamerika har Verdens Skove igen-
de se langt efter, og de mangler skødet på
nem længere tid arbejdet med oprindelige
det område, de har boet i gennem flere
folk for at støtte dem i at opnå deres ret.
generationer. Det betyder, at de har svært
Vi arbejder bl.a. for at sikre, at oprin-
ved at beskytte skovene i deres territorium
delige folk nationalt får anerkendt
mod pres udefra.
retten til deres territorium. Det gør
Oprindelige folk som Emberaerne i
vi, fordi forskning viser, at oprin-
Panama har særlige rettigheder. Ifølge
delige folk, der lever i og af skoven,
international lov har oprindelige folk kol-
er blandt de bedste til at bevare den.
lektiv ret til jorden og naturressourcerne
Oprindelige folk kan således være et
i deres territorium. Og de skal samtykke
bolværk mod den destruktive kapita-
til udefrakommendes projekter indenfor
lisme, der ødelægger regnskoven, fordi
deres territorium. Det står bl.a. i ILO
den ikke har umiddelbar økonomisk
konvention 169 og i FN’s Deklaration om
værdi. De skove, som de oprindeli-
Oprindelige Folks rettigheder. Der er sket
ge folk lever i, er typisk
sn@verdensskove.org
meget i de sidste 25 år når det kommer til international anerkendelse af oprindelige folks rettigheder - ILO konvention 169 stammer fra 1989 og FN Deklarationen er fra 2007. Der er desuden flere fora i FN, hvor forskellige problemstillinger, der berører oprindelige folk, drøftes af oprindelige folk. Der kan dog være langt fra regnskoven og Arktis til FN’s bonede gulve, og det er trods alt ude i regnskoven, der er brug for fremgang. For selv om oprindelige folk i princippet har ret, får de bestemt ikke altid ret.
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 3
Håbets skove Yolanda Paine er én af de unge, der ser en fremtid i lokalområdet fremfor at søge til storbyen. Hun er leder af en gruppe af kvindelige iværksættere, der arbejder med andre indtægtskilder end fældning af skoven som for eksempel produktion af olie fra Cusi-palmen. Foto: Juan Gabriel Estellano
Af Lise Josefsen Hermann, freelancejournalist Lyden af mudder under mine sko. Det har regnet for nylig og vi må gå det sidste stykke ind i skoven. Sommerfugle i alle regnbuens farver suger næring op af mudderet. Træer i grønne nuancer omkranser os til alle sider. I ét af dem lige ovenover os sidder en flok tucaner og lyser op på himmelen med deres farvestrålende orange næb.
Gældsslaver fik egen lastbil Et skilt viser, at vi nu går ind i skovbrugsområdet for år 2014. Vi befinder os i et skovområde, der tilhører oprindelige folk og er udpeget til bæredygtig skovforvaltning. Varmen og fugtigheden er ikke til at tage fejl af. Området ligger i den bolivianske del af Amazonas, nærmere bestemt i Monte Verde. Verdens Skove støtter projektet gennem den lokale organisation APCOB. Eduardo Cuasace fra Bolivias såkaldte Chiquitano-folk viser stolt og hjemmevant rundt i sin skov. For få år tilbage lå skoven urørt hen. Eller det vil sige bortset fra ulovlige krybskytter og træhugst. De lokale chiquitanos arbejdede som gældsslaver hos herremænd. Lønnen var ofte bare lidt mad. Og frihed – det var ikke hverdagskost. Det ser helt anderledes ud i dag. På vejen herud passerede vi en stor lastbil. ”Den har vi købt for overskuddet fra skovprojektet,” fortæller Eduardo med stolthed i stemmen.
Tælle træer For tolv år siden begyndte arbejdet med at lave en fælles forvaltningsplan for skoven. Området er landsbyens kollektive ejendom og udvalgt til træprojektet. Det er delt ind i forskellige områder, som på skift bruges til bæredygtig skovdrift. Den
4 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
Bæredygtige træprojekter i boliviansk Amazonas skaber muligheder i lokalsamfundet, og det giver unge oprindelige folk interesse i at blive og passe på skoven i stedet for at søge mod byerne begynder med såkaldt trætælning. Trætæl-
for her er arbejde og de er interesserede
ning går ud på, at registerere og bogføre,
i skoven. De kan jo se, at vi også skaber
hvor mange træer af hvilke arter over en
udvikling med det,” fortæller Eduardo.
hvis størrelse, der er på det givne område. Alle træer over 45 cm i diameter og 5 meter høje registreres og får påført en
”Vi laver en plan for
”Her er arbejde og de er interesserede i skoven. De kan jo se, at vi også skaber udvikling med det.”
metalplade, som ID-nummer.
hvert år, hvad vi vil bruge overskuddet til.” Nye huse, elektricitet, en lastbil og så videre. Projektet giver også penge
til at kunnet støtte unge studenter med et fast beløb på omkring 100 dollars. Og
14 sorter
hvis nogle bliver syge, hjælper fælleskassen
20 % af træerne fordelt på de forskellige
med halvdelen af udgifterne til hospitalet.
arter, røres ikke og bliver stående tilbage til frø. Det nøjagtige register og bogfø-
Udvikling vs. skoven
ring gør det muligt for de lokale at holde
Den bolivianske regering satser stort på
bedre kontrol med ulovlig skovhugst.
udviklingsprojekter, der skal forbedre
Bæredygtig skovdrift handler i bund og
fødevaresikkerheden. Det handler for ek-
grund om kun at fælde det nødvendige
sempel om, at fælde skov og i stedet satse
i et område og om at tænke på, hvordan
på kvægdrift. Faktisk en stor trussel mod
skoven kan overleve den menneskelige
de bolivianske træer. Mange i området ser
indgriben. Et område består af 326 hek-
kvægprojekterne som en god mulighed.
tarer. Der er 14 forskellige træ-sorter, der
”Ovre på den anden side af søen har de
bruges til fælding. Det tager 15 dage at
køer,” fortæller Eduardo og peger. ”Men
tælle de 1300 træer i alt.
vores skovprojekt har jo givet os alt det her,” fortæller han. ”Nye huse og elektricitet.
Styr på stammerne
Det har vi også kunnet gøre på grund af
I den nærliggende by Concepción ligger
overskuddet fra skoven.”
træstammerne side om side på værftet. Vi finder frem til Monte Verdes del.
Drømmer om møbler
Dette års trætælning resulterede i 1500
Men det er ikke altid let, at have et fælles
kubikmeter træ i alt. Alle stammerne er
skovprojekt i en landsby. Der er mange
markeret med numre. Det er vigtigt, at
interesser og det kan være svært, at være
kunne dokumentere, hvor træet kommer
enige. ”I andre landsbyer er der problemer
fra. Træet sælges typisk til Kina og USA.
med korruption,” fortæller Eduardo. I dag tjener de omkring 35 dollars per ku-
Unge tilbage til skoven
bikmeter træ. Men den fortjeneste kunne
Skovprojektet har skabt flere jobs og
blive meget større. ”Vi drømmer om at få
bedre økonomisk sikkerhed i Monte
en træskæremaskine, så vi kan sælge træet
Verde. Halvdelen af året er her arbejde til
skåret i stedet for som nu bare som råstof.
alle. Og det har haft stor betydning for
Måske kan vi på et tidspunkt kommer til
lokalområdet, fortæller Eduardo.
at sælge møbler og derved få endnu bedre
Før skovprojektet migrerede mange, især
fortjeneste.” Eduardos solrynkede ansigt
unge, til byerne. ”Nu kommer flere tilbage,
lyser op, når han fortæller om fremtids
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 5
Eduardo Causase viser stolt rundt i sin skov i Monte Verde. Skoven har det godt med den bæredygtige skovforvaltning og det betyder, at den er fyldt med vilde dyr. Og smukke sommerfugle. Foto: Juan Gabriel Estellano
”Hvis vi kun fælder træerne, vil fremtidens generationer lide. Vi vil se forandringer med varmen og regnen. Vi ser allerede, at der ikke mere er en fast regntid.”
skoven. Nødden fra
Puma og klima
Cusi-palmen. Den
Tilbage i den dybe skov ser vi ingen spor
laves til olie, som
efter Guichi. Til gengæld ser vi andre
bruges til hårpleje
spor, der imponerer. Helt friske pumaspor
– noget der er godt
i mudderet foran os vidner om en skov,
salg i. Én ting er at
der har det godt. Og det er ikke kun vig-
Tigre, aber, vildsvin, myreslygere og så
passe på skoven af hensyn til miljøet. Men
tigt for pumaens skyld, understreger Juan
videre. Dyr, som ellers flygter fra lyde og
der er også en dybere, spirituel grund til
Yobco Chaco, der er leder i den nærlig-
larm.
det. For hvis ikke man respekterer skoven,
gende landsby Santa Monica.
så kommer der problemer, fortæller
”Hvis vi kun fælder træerne, vil fremtidens
Skovens gud
Catalina. For nogle måneder siden var en
generationer lide. Vi vil se forandringer
Vi går forbi ét af de nye huse, der er byg-
kvinde væk en uge inde i skoven. Da hun
med varmen og regnen. Vi ser allerede,
get for penge fra det fælles skovprojekt.
kom tilbage, var dommen klar. Det var
at der ikke mere er en fast regntid og det
54-årige Catalina Pasabares milde ansigt
Guichi – skovens gud. ”Træerne har jo liv.
skaber ødelæggelser, tørke og usikkerhed”,
er furet af rynker. Hun byder os vel-
Og ejeren (træ-guden) bliver vred, hvis man
fortæller han.
kommen, og viser os sin anden, alterna-
fælder dem.”
planerne. Den bæredygtige skovforvaltning betyder, at her er mange vilde dyr, fortæller Eduardo.
tive måde at tjene til føden og passe på
lise.hermann@gmail.com
Ysaías Montero er koordinator for APCOB, der er Verdens Skoves partnerorganisation i Bolivia. Han viser på kortet den bekymrende udvikling med afskovning i Bolivia gennem de seneste 10 år. Foto: Juan Gabriel Estellano
6 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
Foto: Thomas Trojel
Fælles front Store dele af Panamas regnskov ryddes af tømmerselskaber, minedrift og nybyggere. Men der bor nogen i skoven i forvejen med en helt anden idé om skovens værdi, nemlig de oprindelige folk i Panama, der er gået sammen om at kæmpe for deres skove – en kamp, der går langsomt men støt den rigtige vej.
Af Nikolaj Bro Moseholm, landekoordina-
oprindelige folks organisationer i udarbej-
mig om at hilse mit folk og sige: Tak for
tor i Panama for Verdens Skove
delsen af en national lov om anerkendelse
hjælpen!
af deres ret til territorium samt intensiv Panamas oprindelige folk har slået fælles
fortalervirksomhed for vedtagelse af loven
Stort potentiale
sag og er gået sammen om at sikre ter-
i landets parlament. Det er lykkedes og
Mens skovområder udenfor de oprinde-
ritorium til de, som endnu ikke har fået
dens officielle navn er Lov 72.
lige folks beskyttelse ryddes med stor hast,
officielle skøder på deres traditionelle
Med denne nye lov om deres ret til ter-
har de oprindelige folk med territorium
områder. Uden skøder er disse folk dårligt
ritorium i hånden og internationale kon-
i høj grad formået at bevare deres skove.
stillet i forsvaret af deres livsgrundlag og i
ventioner om oprindelige folks rettigheder
Panamas oprindelige folk har et stort
forhandlinger med bosættere, udvindings-
som reference, kræver de oprindelige folk
potentiale til at skabe forandring.
industrier og staten.
i Panama nu, at regeringen lever op til sit
Det kræver blot, at vi respekterer deres
Ledere fra alle folk og egne i landet har
ansvar, stopper bosættelser og rydning af
rettigheder, anerkender deres enorme
med Verdens Skoves hjælp etableret et fast
deres regnskov og udskriver skøder på ter-
bidrag til bevarelse af verdens biodiversitet
forum, hvor de koordinerer deres fælles
ritorier i de oprindelige folks navn. Det er
og forebyggelse af klimaforandringer ved
indsats.
en proces, som er helt afgørende at støtte
at bakke dem op i forsvaret af deres skov
Cirka 600.000 hektar regnskov forskellige
for bevarelsen af regnskov og et værdigt
og livsgrundlag.
steder i landet er i spil - et område dob-
liv for landets oprindelige folk.
Og det er lige præcis, hvad Verdens Skove
belt så stort som Fyn, der er beboet af fem
Panamas oprindelige folk er ved at vinde
vil blive ved med at gøre indtil Panamas
forskellige folk.
nogle gevaldige historiske sejre nu i gene-
regering tilslutter sig og respekterer op-
robring af territorium og rettigheder som
rindelige folks internationale rettigheder.
Historiske sejre
folk - ikke mindst takket være støtten fra
Du kan læse mere om Verdens Skoves
Verdens Skove har i årevis støttet Panamas
Danmark. Mange af deres ledere har bedt
arbejde i Panama på verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 7
En skrumpende verden af viden I tusindvis af år har oprindelige folk levet i regnskoven, og har akkumuleret stor viden om den, som gives videre fra generation til generation. Men i takt med at regnskovene ryddes, svinder også denne viden, for den er indlejret i folkenes traditionelle levevis i skoven.
Af Anne Liv Eberlein,
konflikter, der opstår i mødet mellem deres traditionelle levevis og
kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
det moderne samfund uden for regnskoven. Manden bag ’Frugternes Dans’ hedder Jakob Kronik. Han er
Belisario er 13 år, da hans far for første gang indkalder hele stam-
Ph.d. i miljøplanlægning - og siden efteråret 2014 også leder af
men til ’frugternes dans’.
Verdens Skoves internationale afdeling.
Belisarios far er ved at uddanne sig til at blive en spirituel og intellektuel vejleder for sit folk, Uitotoerne. Og dansene, hvor stam-
Meget mere end hovsa-viden
men i fællesskab løser gåder og udveksler viden igennem sange og
”Der er en tendens til, at folk udefra ser oprindelige folks viden
ritualer, er en vigtig del af denne uddannelse.
som sådan en slags ’hovsa’-viden, hvor nogen for eksempel ser en
Belisarios bedstemor er glad for, at hendes søn har valgt at ud-
plante, der ligner et hjerte, og derfor mener, at den er god for
danne sig i sit folks traditionelle viden. For det betyder, at han ikke
hjertet,” fortæller Jakob Kronik.
tager til byen og aldrig kommer tilbage ligesom mange af de andre
Men det er en alt for simplificerende opfattelse, mener han.
unge mænd. Belisario selv kunne godt tænke sig at lære skovens
”Der er tale om mange generationers akkumulerede erfaringer og
gåder ligesom sin far. Men samtidigt vil han også gerne tage ind til byen for at læse. ”Så kan man blive lærer, eller leder. Alt muligt,” siger han. ”Men man kan ikke gøre begge dele på samme tid,” forklarer han alvorligt. ”Jeg skal vælge.” Belisario er en af hovedpersonerne i
”Oprindelige folk har en grundlæggende idé om, at den tilstand, miljøet er i, hænger direkte sammen med, hvordan samfundet fungerer.”
viden. Vi har bare svært ved at forstå dybden i denne viden, fordi den forstås, fungerer og formidles helt anderledes end vores egen,” understreger han. Men selvom mange har en forsimplet opfattelse af oprindelige folks viden og af deres læringssystemer, så er der meget vi kan lære af hinanden, mener Jakob Kronik.
dokumentaren ’Frugternes Dans’. Igennem hans families fortæl-
”Mange oprindelige folk har en grundlæggende idé om, at den
linger får vi en fornemmelse af den særlige form for viden, det
tilstand, miljøet er i, hænger direkte sammen med, hvordan sam-
oprindelige Uitoto-folk har om skoven, men også af nogle af de
fundet fungerer,” fortæller Jakob Kronik.
8 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
Han forklarer, at denne opfattelse ofte er bundet op på spirituelle
Skrumpende plads
forståelsesrammer, som de bruger til at fortolke naturfænomener.
Men i takt med at skovene ryddes af nybyggere, tømmerselskaber
Det kan være historier om, at når floder tørrer ud eller ens afgrø-
og andre på jagt efter jord og ressourcer, skrumper den plads og det
der dør, så er det fordi nogen i stammen ikke har levet op til en
økonomiske og politiske rum, de oprindelige folk har at navigere
bestemt kodeks for, hvordan man må bruge skoven.
i. Det fører ofte ikke bare til voldelige konflikter, men også til, at
”Selvom denne erfaring hos skovens folk er pakket ind i magisk
folkene tvinges ud i mere ensidige måder at brødføre sig selv.
tænkning, så er det ironiske jo, at det er netop dette, forskerne nu
”Så kan de måske pludseligt kun jage én bestemt slags dyr. Det fører
fortæller os om hele kloden: At vores måde at omgås miljøet igen-
til, at denne dyrebestand bliver overbelastet. Og pludselig har du
nem de sidste par hundrede år har ført til den klimakrise, der truer
en ubæredygtig samfundsform, der minder meget mere om den vi
os nu,” siger Kronik.
kender fra os selv, hvor bestemte ressourcer overforbruges indtil de er udpint eller udtømt,” forklarer Kronik.
Styrken i mangfoldighed
For mange er den eneste udvej, at forlade skovene og søge mod
I det hele taget kan vi lære noget af oprindelige folk om bære-
byerne. Her ender de dog ofte med at leve i fattigdom i slum-
dygtighed, mener han - og vi har også noget at byde på.
kvarterer, fordi deres egen viden fra skoven ikke kan bruges i et
”Oprindelige folk har en grundlæggende anderledes samfundsmo-
moderne storbysamfund.
del. Den bygger ikke på en ekstraktivistisk økonomi, hvor det hand-
”Det fører naturligvis til en masse sociale problemer og triste skæb-
ler om at skabe konstant økonomisk vækst ved at forbruge stadigt
ner. Og så går deres viden om skoven med tiden tabt, fordi den er
flere naturressourcer. Omvendt kan vi bidrage med viden, der kan
indlejret i deres traditionelle levevis i skoven,” siger Jakob Kronik.
hjælpe med at forbedre deres tilpasningsmuligheder. For eksempel viden om at forudsige ekstremt vejr, og om hvordan man organise-
At lære uden glansbilleder
rer sig på en måde, der gør det muligt at reagere effektivt på disse
Vestlige samfund har ellers allerede draget stor nytte af oprinde-
advarsler,” forklarer Jakob Kronik.
lige folks viden, fortæller Kronik.
Oprindelige folk har som regel også et stort fokus på mang-
”Mange medicinske gennembrud i for eksempel cancerbehandlin-
foldighed, fortæller Kronik. Det er ’frugternes dans’ et godt
gen kan føres tilbage til oprindelige folks viden om medicinalplan-
eksempel på. En vigtig del af dansen er nemlig, at de inviterede
ter fra regnskoven. Det har blandt andet ført til, at dødeligheden
familier medbringer frø fra deres bedste afgrøder. Disse overdrages som gaver til værtsfamilierne under dansen, hvor der også udveksles og testes viden om bestemte plantearter og -sorter. ”Hvis én slags bønner, casava eller majs rammes af sygdom, så har man en masse andre slags, der ikke gør,” siger Jakob
”Mange medicinske gennembrud i for eksempel cancerbehandlingen kan føres tilbage til oprindelige folks viden om medicinalplanter fra regnskoven.”
for børn med leukæmi er faldet fra 80% til 20%,” siger han. ”Desværre er det kun få af de medicinalfirmaer, som i dag sælger medicin udviklet på baggrund af denne viden, der deler deres fortjenester med de oprindelige folk, selvom international ret kræver det. Det er den grimme side af historien.”
Kronik. ”Det er anvendt biodiversitet.”
På samme måde bør man heller ikke danne sit et glansbillede af
På samme måde har oprindelige samfund ofte en hel vifte af
oprindelige folk som ’ædle vilde’, der er blottet for almenmen-
forskellige livsgrundlag - typisk en kombination af jagt, handel,
neskelige svagheder og altid handler til alles bedste, mener Jakob
forskellige slags afgrøder, indsamling af naturligt forekommende
Kronik.
planter og frugter med mere. Fejler én ting, er der stadig masser
”Jeg har set ledere, der har indgået uhellige alliancer og indgået
at falde tilbage på.
koncessioner ud fra motiver om personlig vinding. Men det ændrer
”Den mangfoldighedskultur giver som udgangspunkt en stor mod-
jo ikke ved at vi har set, at der kan ske store ting, hvis vi er villige
standskraft og bæredygtighed til et samfund,” siger Kronik.
til at lære af og med hinanden,” slutter han.
Nyere forskning viser også netop, at de skove, som oprindelige
Filmen ’Frugternes Dans’ er produceret for DR og kan ses på
folk har fået rettighederne til, i langt højere grad bliver stående
Verdens Skoves hjemmeside verdensskove.org.
end dem udenfor deres territorium, understreger han.
le@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 9
Demokrati i regnskoven De oprindelige folk, som lever i regnskoven, har deres egen form for demokrati, som både rummer muligheder og udfordringer i arbejdet med at sikre regnskoven. Skov & Folk bad erhvervs Ph.d. Lisbet Christoffersen om at forklare, hvad der er op og ned på oprindelige folks politiske beslutningsprocesser.
Af Nikolai Lang,
over de mere politiske sider af skovfor-
At tale sig til konsensus
kommunikationschef i Verdens Skove
valtning og hun har især studeret proces-
Lisbet Christoffersen har observeret en
sen mod mere selvbestemmelse i Bolivias
meget væsentlig forskel på de oprindelige
Verdens Skove arbejder for at styrke oprin-
lavland.
folks demokrati og den form for demokrati,
delige folks demokratiske rettigheder og
Hvad karakteriserer de oprindelige folks
vi kender fra Danmark.
selvbestemmelse. Men mens demokrati for
form for demokrati?
”I vores del af verden er vi efterhånden meget
en dansker betyder repræsentativt styre gen-
”I de områder, hvor de oprindelige folk har
fokuserede på selve afstemningen, mens forlø-
nem direkte valg, har oprindelige folk deres
fået legaliseret deres territorier og har fået
bet hen imod selve beslutningen er præget af at
egen måde at give politiske beslutninger
overdraget en grad af selvbestemmelse har
understrege det fortrinlige ved ens eget forslag
folkelig forankring og legitimitet.
de bygget en politisk struktur op, som på det
og det håbløse ved modstanderens, i stedet for
For at få styr på forskellen fik Skov & Folk
mest basale niveau bygger på det traditionelle
en afsøgning af det fælles gode. Men i deres
en samtale med Ph.d. studerende Lisbet
selvstyre i landsbyerne, hvor fællesmødet er den
form for beslutningstagning er den forudgå-
Christoffersen, som skriver en erhvervs
højeste autoritet,” fortæller Christoffersen.
ende debat mindst lige så vigtig. Det man i
Ph.d. hos Verdens Skove.
Hun forklarer, at på det højere territoriale
politisk teori kalder for deliberativt demokrati
niveau er det repræsentanter for landsby-
- eller samtaledemokrati på dansk.”
Fællesmødet bestemmer
erne, der mødes til en form for general
Det betyder, at der ved vigtige beslutnin-
Lisbet Christoffersen er egentlig skov- og
forsamling.
ger skal være konsensus om beslutningen,
landskabsingeniør, men har nu kastet sig
fortæller Lisbet Christoffersen. Et kende-
”Det er et eksemplarisk demokrati. Men det fungerer jo også under omstændigheder, som er ret udsædvanlige.”
10 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
tegn, som gør, at beslutningen kan ses som
mennesker, der alle kan tale sammen direkte.”
de oprindelige folks demokratiform betyder
grundlæggende demokratisk, og gør den
En anden vigtig forudsætning for at det
for de udfordringer, som de oprindelige folk
både legitim og holdbar, fordi dem, som
fungerer, er, at det er meget lige samfund,
står over for, er hun behersket optimistisk.
beslutningen vedrører, selv har været med til
understreger Lisbet Christoffersen.
”Alle nye beslutninger omkring udnyttelsen
at formulere den.
”Dette er ikke klassesamfund. Alle er afhæn-
af deres område skal godkendes af landsbyen
”I den her demokratiform er det vigtigste
gige af hinanden og laver
at få fremlagt problemet, at få det belyst og
det samme. Det er små
diskuteret og inddraget alle i debatten, så alle
jæger- og landbrugssam-
får givet deres mening til kende.”
fund. Det betyder, at de
Lisbet Christoffersen forklarer, at når beslut-
kan udtrykke deres hold-
ningen så skal træffes, kan det godt ske ved
ninger med ligeværdighed,
afstemning.
fordi de ikke er under pres
”Og ved mellemstore beslutninger er det også
fra en lokal elite.”
muligt med et kompromis. Men ved store
For de oprindelige folk,
beslutninger skal der være, hvis ikke konsensus,
Lisbet Christoffersen studerer, har det
til det enkelte medlem af de oprindelige folk.
så stor grad af enighed.”
været nødvendigt at organisere sig, fordi
Derved burde den her form for demokrati
”Alle er afhængige af hinanden og laver det samme. Det betyder, at de kan udtrykke deres holdninger med ligeværdighed.”
eller territoriet, alt efter størrelsen af projektet. Det giver en meget høj grad af kontrol. Det er vigtigt at bevare fællesmødet som den højeste myndighed, fordi det giver den grundige analyse, som ville forsvinde hvis regeringen henvendte sig
der foregår en konflikt om de oprindelige
sikre, at staten ikke dikterer de store beslut-
Eksemplarisk demokrati
folks adgang til naturressourcer. Allerede i
ninger.”
- Kan man ligefrem sige, at det oprindelige
90erne fik de oprindelige folk ret til deres
Dette kræver dog, at staten respekterer
folks form for demokrati er mere demokra-
jord. Men de fik først retten til at regere sig
deres pligt til at opnå de oprindelige folks
tisk end vores?
selv i 2009 i forbindelse med vedtagelsen af
samtykke til ethvert projekt i deres ter-
”Ja, det er et eksemplarisk demokrati. Men
Bolivias nye forfatning.
ritorier gennem frie, forudgående høringsprocesser, hvor de oprindelige folk får den
det fungerer jo også under omstændigheder, som er ret udsædvanlige. Vi taler om små
Selvstyre giver kontrol
viden, de har behov for, for at kunne træffe
isolerede samfund med højst hundrede voksne
Når Lisbet Christoffersen skal vurdere, hvad
informerede beslutninger.
Ikke uden udfordringer
informationsstrømmen. Det er vanskeligt at
sig baggrund.”
Samtidigt mener Lisbet Christoffersen også,
sikre, at man har tilstrækkelig viden til at
Vi bør derfor støtte de oprindelige folks
at denne form for demokrati har nogle
træffe beslutninger, så det er vigtigt, at der
egne politiske strukturerer og sikre, at der
grundlæggende udfordringer:
er et led, som holder informationsstrømmen
ikke bliver opbygget parallelle strukturer,
”Enhver, som har været til at fællesmøde,
flydende. Det skal gerne være folkets egne
pointerer hun og slutter:
kender de udfordringer, som den form for
repræsentanter, der sørger for dette.”
”Det er vigtigt at støtte op om de oprindelige
demokrati har. Som jeg selv har observeret, så
Lisbet Christoffersen fortæller, at det er
folks sociale strukturer, fordi det er den bedste
er det ofte de samme, som tager ordet og det
vigtigt, fordi mange på landsbyniveau ikke
måde at sikre, at de bevarer kontrol over deres
er i højere grad mænd end kvinder. Men det
kender til politisk sprogbrug og bureaukra-
skov og deres egen fremtid.”
er også vigtigt at slå fast, at der ikke er noget
tiske procedurer.
Det er en udvikling, som Verdens Skove
fast mønster.”
”Når staten spørger folk om deres mening
løbende støtter i de latinamerikanske lande,
Det er dog ikke kun interne udfordringer,
direkte, har det ofte den effekt, at folk ikke
vi arbejder i.
der opstår, mener hun:
giver et ærligt svar, fordi de er usikre overfor
”I relation til omverdenen er svagheden ofte
folk med anden kulturel og uddannelsesmæs-
nl@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 11
Rejs med Nature Tours til
Borneos regnskov NY DESTINATION: Nu kan du tage med Nature Tours til orangutang ernes ø Borneo og arbejde frivilligt for at bevare den helt enestående og uberørte regnskov Maliau Basin.
Af Louise Maria Skotte Møller,
første ekspedition ind i bassinet lykkedes.
som en bæredygtig turismedestination,
rejsekoordinator i Nature Tours
Siden da har området, bl.a. med hjælp
hvis indtægter kan sikre den fortsatte
fra danske bistandskroner og kompeten-
beskyttelse. Og som resultat af et helt
Året var 1947, da en pilot i en lille
cer, opnået beskyttelse. Og det til stor
nyt samarbejde, modtager de nu Nature
flyvemaskine fløj gennem de lavthæn-
gavn for det rige plante- og dyreliv, som
Tours-frivillige, i alle aldre og med alle
gende skyer, der indhyllede det nordlige
lever der, heriblandt den yderst sjældne
slags forudsætninger, til at hjælpe med
Borneos regnskov. Den evige tåge, der lå
banteng-okse, pygmæelefanter, orangu-
netop dét.
som et vattæppe over de tætte trækroner,
tanger, flyvende egern, træleoparder samt
Som frivillig i Sabahs tabte verden, som
gjorde det næsten umuligt at se frem
et væld af tropiske fuglearter. Maliau
Maliau Basin så poetisk kaldes, kan
for sig, og skjulte den stejle bjergvæg,
Basin er også hjem til flere kødædende
man arbejde med en lang række områ-
der kun i sidste øjeblik tonede frem lige
plantearter, blandt andet kandebærerne
der. Man kan blandt andet bidrage til
foran ham. Med lynhurtige bevægelser
nepenthes, samt vilde orkidéer og ver-
kortlægningen af regnskovens dyrearter,
og et skarp drej undgik han med nød og
dens største blomst, rafflesia. På grund
og deres bevægelsesmønstre; undervise
næppe en fatal kollision, og med hjertet
af de høje bjergvægge, der omkranser
lokale skoleklasser i vigtigheden af regn-
i halsen fløj han tilbage til civilisationen
bassinet, har det i årtusinder været så
skovsbevarelse og skabe offentlig bevå-
for at berette om hans opdagelse: En
isoleret, at forskere mener, at helt nye
genhed gennem workshops og foredrag
kæmpe lavning, nærmest et bassin, fyldt
arter er opstået og udviklet dernede -
i nærområdet; genplante regnskovstræ i
med tæt regnskov og omgivet af op mod
arter, hvoraf de fleste endnu aldrig er set
yderområderne for at styrke beskyttelses-
1500 meter høje klippevægge.
af mennesker.
zonen; bygge vagttårne for at forhindre ulovlig tømmerhugst og krybskytteri; og
Uberørt urskov
assistere forskere fra hele verden i opda-
Området, hvis opdagelse i 1947 nær blev
Nature Tours sender frivillige til Maliau Basin
pilotens endeligt, kaldes i dag Maliau
I dag ligger der et forskningscenter i den
lende og stadig så ukendte naturperle.
Basin. Det ligger i den malaysiske delstat
inderste beskyttelseszone nær den eneste
Ud fra de frivilliges interesser og evner
Sabah på øen Borneo, og har så vidt vi-
fremkommelige indgang til bassinet. Her
skræddersyer Nature Tours og Maliau
des aldrig været permanent beboet. Den
arbejder lokale ildsjæle for at fremme
Basins ledelse en personlig arbejdsplan,
næsten cirkelformede bowle af regnskov
forskningen af det unikke økosystem,
så man som frivillig kan udnytte sit po-
er 25 km i diameter og så ufremkom-
oplyse lokalbefolkningen om deres
tentiale bedst muligt.
melig, at der skulle gå over 30 år før den
naturhistoriske arv og udvikle området
12 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
gelsen af mere og mere af denne fortryl-
lmsm@verdensskove.org
Vilde fakta om Maliau Basin •
Maliau Basin rummer 10-12 forskellige skovtyper
•
Der er indtil videre identificeret over 1.800 plante arter, herunder 80 orkidéarter, og 82 pattedyrarter
• Vil du også vækkes af gibbonabernes morgensang og falde i søvn til cikadernes beroligende soundtrack? Vil du opleve nogle af de smukkeste vandfald, du i dit liv har set - og vide, at du er en blandt få, der nogensinde vil være så heldig at se dem? Vil du opleve den tilfredsstillende anstrengelse af at knokle igennem i og for en tropisk regnskov? Læs meget mere om dine muligheder på Borneo på
www.naturetours.dk eller skriv en mail til
naturetours@verdensskove.org
25 pct. af alle fuglearter og 22 pct. af alle pattedyr registreret i Maliau Basin-området optræder på IUCNs rødliste over truede arter
•
Det samlede artsantal i Maliau Basin vurderes at svare til næsten halvdelen af Borneos samlede antal arter og kun en brøkdel af det anslåede antal arter er hidtil identificeret
•
Forskere har indtil nu kun besøgt ca. 30-40 % af Maliau Basin. Den resterende del har endnu aldrig været besøgt af mennesker
Kilde: Borneos glemte verden skal udforskes (Infolink)
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 13
Naturperler:
Fosdalen Fosdalen er en sand naturperle grænsende til den smukke og vilde, nordvendte kystnatur i Han Herred ved Tranum i det nordvestlige Jylland
Lien set fra de fredede klitheder og ekstensive græsningsområder, der udgør Underlien - det flade land mellem Li og hav.
14 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
Tekst og billeder af Jon Detlefsen, fotojournalist Som krakeleringer i overfladen strækker
gamle bøge, der har en urskovslignende
1902. I dag indgår Fosdalen i Natura
en række dale sig ind i landet og skærer
karakter. Fra toppen af lien på kanten
2000-område 21, der også inkluderer
sig igennem den gamle stenalderkyst,
af Fosdalen kan du nyde en storslået
Lien og Underlien, som er den godt
Lien, der i området ved Fosdalen er op
panoramaudsigt mod nord over Jam-
3 kilometer brede strækning mellem
til 66 meter høj.
merbugt og de udbredte græsningsom-
havet og Lien. Store dele af Fosdalen
råder og fredede klitheder.
består af tilgroet løvskov. Her er gode
Store og vilde naturområder Fosdalen er den nok mest kendte af
Fredet udflugtsmål
områdets dale og byder på varieret
Selve Fosdalen har været statsejet
plantage og skov blandt andet med
siden 1901 og har været fredet siden
muligheder for parkering, og Fosdalen er et yndet udflugtsmål med gode stier og et spændende, varieret terræn. Vandreturen i Fosdalen kan meget
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 15
Dødt ved en masse og rigeligt med fugt oven i hatten fordrer mossernes udbredelse her i Fosdalens eventyrlige troldeskov
passende kombineres med en tur på
sjældne planter. Ravnen yngler i Fosda-
Tranum. På hjørnet ved Vestkystve-
toppen af Lien.
len, ligesom området også huser natter-
jen og Fosdalvejen ligger Naturcenter
gal, natravn og grævling. På grund af
Fosdalen. Lien rejser sig umiskendeligt,
dalens høje fugtighed er her et rigt liv
og Fosdalen skærer sig smukt igennem.
af insekter og sommerfugle og derfor
Du kan både parkere ved foden af Lien
også masser af fugle.
og i den øverste ende af Fosdalen ved
Dyr og planter En række kilder løber sammen og danner Vor Frue Kilde, hvis vand siges at have helbredende egenskaber. Vandet danner desuden grobund for en fugtig,
Hvor
nærmest sumplignende dalbund med
Du finder Fosdalen ved at køre langs
et godt miljø for mosser, bregner og
Vestkystvejen mellem Slettestrand og
16 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
Lerup kirke. jon@sagafoto.dk
Liens skrænt er op mod 66 meter høj og er dækket af en mangfoldighed af træer og buske
Vor Frue Kilde udspringer i den øverste del af Fosdalen og løber i en lille bæk gennem hele dalen. Vandet siges at være helbredende. Helt sikkert er det, at vandet og den sumpede dalbund er et mekka for et væld af planter og insekter
I Fosdalen kan du opleve vildtvoksende og kaotisk skov, hvor levende og dødt er filtret sammen i skøn og gensidig afhængig forening
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 17
Lad regnskoven indtage klasseværelset Af Anne Liv Eberlein, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove
selv rejst eller arbejdet i regnskoven og bruger de erfaringer aktivt i deres formidling. Det giver dem et personligt perspektiv på emnet,
I sidste uge vendte folkeskole- og gymnasieelever i hele landet
som gør deres præsentationer langt mere engagerende end en tør gen-
tilbage til klasselokalerne til endnu et skoleår. Og for nogle af dem
nemgang af fakta,” fortæller Nikolai Lang.
vil dette års skoleskema byde på en ny, tropisk afveksling fra den sædvanlige undervisning. Under overskriften ”Din Regnskov – i
Skolen skal danne fremtidens m edborgere
Dansk Målestok” vil et hold af frivillige formidlere fra Verdens
Men er skolen overhovedet det rigtige forum til at tale om for-
Skove nemlig rykke ud på danske skoler og gymnasier og holde
holdsvis politiske emner som naturbevaring og miljø-ødelæggelser
foredrag om regnskoven for eleverne.
med de unge?
”Din Regnskov” projektet er udviklet af Verdens Skove med støtte
Det er den i høj grad, mener Nikolai Lang: ”Skolen har ikke kun til
fra Danida. De skræddersyede foredrag er baseret på en animeret
opgave at lære børn og unge at læse og regne. Skolen skal også danne
præsentation, der er tilpasset gymnasieelever og de ældste folkesko-
kommende medborgere og give eleverne kompetencer til at deltage
leklasser.
aktivt i samfundet og forme vores fælles fremtid. Her er viden om de udfordringer og løsninger vi står over for i forhold til klimaet,
Regnskoven i øjenhøjde
bæredygtighed, globalt miljø og biologisk mangfoldighed vigtig,” siger
”Idéen er at gøre regnskoven nærværende og tilgængelig for eleverne
han.
ved at sætte den i et perspektiv, de kan forholde sig til – en dansk
Den generation af fremtidige medborgere, der går i de ældste
målestok,” forklarer Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens
skoleklasser i dag, er vokset op i en tid, hvor menneskeskabte
Skove. ”At der er bliver fældet otte millioner hektar regnskov om
miljøkatastrofer og naturødelæggelser ikke mere er en trussel ude i
året er for de fleste jo bare et tal, men to gange Danmark kan man
fremtiden; det er for længst en realitet. Netop derfor er det ifølge
forestille sig. Også elementer som animeret infografik og Facebook er
Nikolai Lang vigtigt, at naturformidling er mere og andet end en
med til at møde eleverne i øjenhøjde.”
løftet pegefinger.
”Din Regnskov” præsentationen kan både bruges som et enkelt-
”Det er et problem hvis naturen kun er forbundet med dårlig
stående indslag i undervisningen, eller gøres til en del af et større
samvittighed. Derfor lægger vi vægt på den positive og konstruktive
forløb, som der tilbydes yderligere materiale til. Foredragene og
tilgang i Din Regnskov, som understreger at den vigtigste grund til
materialet er primært målrettet biologi, geografi og samfundsfag.
at passe på regnskoven er at den er fascinerende, smuk og uerstat-
Ud over at være trænede i formidling, har de frivillige foredrags-
telig,” slutter han.
holdere også særlig viden og kompetence indenfor regnskov. ”Vi har en del biologer, men også frivillige, der har studeret de sam-
Læs mere og book et gratis foredrag på www.dinregnskov.dk
fundsmæssige og kulturelle aspekter af regnskoven. Mange af dem har
Igen i år går der tropestemning i timeplanen, når Verdens Skoves frivillige rykker ud på landets skoler med foredrag om regnskoven
18 · SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015
le@verdensskove.org
Kom til generalforsamling i Verdens Skove d. 23. -25. oktober Efterårets generalforsamling finder sted i det naturskønne om råde ved Røsnæs Naturskole. Røsnæs Naturskole eller Røsnæs
Foreløbigt program for weekenden (med forbehold for ændringer)
gården drives af Kalundborg Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen. Den ligger i naturskønne omgivelser på spidsen
Fredag: Ankomst fra kl. 16.00, aftensmad kl 19.00
af halvøen Røsnæs, hvor man har fri adgang til skov, vand og
Fra kl. 20.00: Speakers’ Corner og hygge
græsklædte arealer. Der er en 5 km vandrerute i kuperet terræn, så der er mulighed for at få luftet vandrestøvlerne.
Lørdag: Generalforsamling fra kl. 12.00 med dagsorden
Området rummer både en flot natur og åbne pladser med plads
i henhold til vedtægterne:
til leg, telte, lejrbåls-arrangementer eller anden underholdning.
Valg af dirigent og referent Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejds
Adressen: Røsnæs Naturskole, Røsnæsvej 458, 4400 Kalund
program for det kommende år
borg. Medbring: Sovepose/dyne, pude, lagen, håndklæde og
Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år
kontanter, da der sælges vand, øl og vin.
Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab Indkomne forslag
Tilmelding
Eventuelt.
Tilmelding sker på e-mail til Lykke Valentin, lvk@verdensskove.org senest fredag d. 16. oktober.
Eftermiddagshygge
Husk at oplyse hvor mange I kommer, hvornår I kommer, og
Aftensmad kl. 19.00
hvor længe I planlægger at blive. Skriv også meget gerne, hvis I har mod på at give en hånd med forberedelserne, f.eks. mad
Søndag: Morgenmad, oprydning og madpakkesmøring. Efter
lavning og aktiviteter. Som det vanligt gælder, er ægtefæller,
oprydning skal vi på tur i området og se på smuk natur.
børn, venner og dyr velkomne til både generalforsamlingen og til
Eventuelle punkter til dagsordenen, der ønskes behandlet sendes
hygge. Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfodres til
til sn@verdensskove.org. Seneste dato for indkomne forslag er
frivillig brugerbetaling. Ikke-medlemmer kan deltage i weeken
fredag d. 9. oktober.
dens hyggelige arrangement for 500 kr.
SKOV & FOLK NR. 3 SEPTEMBER 2015 · 19
Red regnskoven med kærlighed Så er der et nyt regnskovscertifikat særligt til b ryllupper, kærestegaver og andre kærlige lejligheder. Motivet på det nye certifikat er et grønt ara-par. Denne smukke regnskovsfugl er monogam, og når den finder en mage, er det for livet. Når araer flyver i flok, så flyver hvert par sammen. Den grønne ara er kritisk truet, fordi den regnskov den lever i, bliver fældet. Men i de områder, hvor Verden Skove arbejder i Nicaragua, lever der stadig en relativt stor bestand, som vi beskytter gennem skovbevarelse. Du kan være med til at beskytte den grønne ara ved at give din udkårne eller brudeparret et regnskovscertifikat med den grønne ara. Bestil dit certifikat og vælg selv, hvor meget regnskov du vil bevare på www.shop.verdensskove.org
For 214.- kroner bevarer du 1000 kvm regnskov