& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 1 / 2017
Livet i træperspektiv
Mød rewilding-pionér Frans Vera
I chiquitano-folkets magiske tørskove
Truet storbynatur på Amager Fælled 2017 | 1 | SKOV & FOLK
1
En lille hilsen fra redaktøren
04
Indhold Leder
3
Nyt fra Verdens Skove
4
Livet fra træperspektiv
6
Verdens vildeste træer
10
Droner i Jichiens rige
12
Naturperle:
16
10
Amager Fælled
Naturen nu
20
Vildmanden:
22
Interview med Frans Vera
Grønne oplevelser
26
16
Kære læser, Velkommen til et splinternyt og forbedret Skov & Folk! I de seneste måneder har vi på redaktionen givet Verdens Skoves medlemsblad en ordentlig forårsrengøring. Vi har spurgt jer læsere, hvad I gerne vil se mere og mindre af i bladet, og har både givet indholdet en overhaling og sendt bladets layout i kærlig behandling hos vores grafiker. Skov & Folk vil derfor fremover indeholde endnu mere inspiration og oplysning for dig, der elsker skoven. Det blad du holder i hænderne er det første resultat af denne proces, og vi har glædet os til at dele det med dig. Som altid er Skov & Folk naturligvis trykt på FSC-certificeret, CO2 neutralt og Cradle to Cradle–mærket papir, så du kan nyde det helt uden dårlig samvittighed. Hvis du foretrækker det, kan du dog altid afbestille det trykte blad ved at skrive til info@verdensskove.org og finde bladet digitalt på www.verdensskove.org. Tusind tak for din støtte og god læselyst! Anne Liv Eberlein, redaktør
22 anne liv eberlein redaktør for skov & folk
26 Redaktion Anne Liv Eberlein (ansv. Redaktør) og Nikolai Lang Layout Siri Bang Tryk KLS Pureprint A/S Forsidefoto Shutterstock Flytter du?
2
SKOV & FOLK | 1 | 2017
Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00
Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,-
Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.
Vi skal til at se træerne for bare skov Af Anders Morten Christoffersen, formand i Verdens Skove andersmorten@gmail.com
e fleste danskere forbinder nok en skovtur med at spadsere i en åben løvskov med slanke, unge stammer eller at traske ad en lige grusvej i en nåletræsplantage. Min egen opvækst på Fyn er præget af netop dén slags ture i skoven. Gamle, krogede træer og rådnende stammer er ikke noget vi ser specielt meget af.. Men kun få er nok bevidste om, hvad denne indretning af skovene har af konsekvenser for plante- og dyrelivet. For i gamle træer er der liv. Op mod 1.000 forskellige arter er for eksempel knyttet til gamle egetræer. Ege anses som høstmodne, når de er over 200 år. Men kun fem procent af egene i Danmark er over 120 år gamle. Dansk natur ligger helt i bunden i Europa, når det gælder dødt ved i skovene, og det skaber store problemer for vores biodiversitet. Ikke desto mindre tager Naturstyrelsen for tiden godt for sig af retterne blandt de hugstmodne træer i de danske statsskove. Både i den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland og nationalpark Mols Bjerge har Verdens Skove registreret fældning af ældre træer. I Nationalpark Skjoldungernes Land er træfældning ligefrem en
D
anders morten christoffersen formand i verdens skove
publikumsattraktion. I den forbindelse hjælper det ikke meget, at Naturstyrelsen lover, at de holder sig fra bøgetræer over 200 år og egetræer over 300 år. Argumentet lyder, at tømmersalget skal finansiere det politiske mål om mere urørt skov. Men hvis vi vil have mest naturværdi for pengene, så kan det aldrig være optimalt at fælde de ældre træer. For dermed udsætter man blot endnu mere den tidskrævende dannelse af levesteder for de mange sjældne og sårbare arter, der mangler gamle træer. Forsvinder arterne først, kommer de typisk ikke igen. For eksempel har vi grundet skovdriften ikke længere nok gamle træer til at sikre biller nok til mellemflagspætten, og derfor forsvandt den helt fra Danmark. Men NU er den begyndt at flyve ind over landet igen. Tænk hvis vi denne gang kan sikre nok gamle træer og dermed nok store biller, så vi igen kan få den som ynglefugl. I årets første Skov & Folk stiller vi skarpt på den afgørende rolle, som træer – især de gamle – spiller for livet i skovene. I det mindste herhjemme er det nemlig tydeligvis på høje tid, at vi igen ser træerne for bare skov.
•
2017 | 1 | SKOV & FOLK
3
Nyt fra
Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at b evare regnskoven? Det kan du få et indblik i på disse sider, hvor vi i hvert nummer fremover vil give dig et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra de fire regnskovslande, som vi arbejder i for tiden: Honduras, Panama, Nicaragua og Bolivia. Af Nikolai Lang, kommunkationschef i Verdens Skove nl@verdensskove.org
HONDURAS PANAMA
Verdens Skove dokumenterer eksport af ulovlig mahogni EMBERÁ-FOLKETS HJERTETERRITORIUM PÅ VEJ TIL AT BLIVE ANERKENDT Territoriet Ẽjuä So (”Hjerteterritoriet” på Emberá-sprog) ligger i Panamas kanalzone. Her ligger bjerge og skov, som opsamler meget af det vand, der skal til for at kanalens sluser kan fungere. Da området samtidigt er en nationalpark og invaderet af nybyggere, har Emberáerne svært ved få deres krav igennem. Men i 2016 er det lykkedes Verdens Skove at få alle Embera-samfundene til at samarbejde om at udvikle en plan, der skal gøre kolonisterne til de oprindelige folks allierede og desuden genskabe skovdækket. Foto: Thomas Trojel
4
SKOV & FOLK | 1 | 2017
En af de store årsager til skovrydning i Honduras er ulovlig tømmerhugst. Den går især ud over mahognitræer i naturlige skove, som er meget værdifulde, men også truede. Meget af det ulovlige træ eksporteres til USA og EU, men undgår toldmyndighederne kontrol ved hjælp af forfalskede papirer. I 2016 lavede Verdens Skove derfor en undersøgelse af mahognieksport fra Honduras, der dokumenterede problemet. Det har nu ført til, at myndighederne i EU og USA vil indføre tekniske undersøgelser af eksporteret mahognitræ fra Honduras. Hermed vil man kunne stoppe den mest almindelige form for fusk. Foto: Mike Kolöffel
PANAMA
nicaragua
Nye satellitbilleder kortlægger nu det virkelig skovdække Ved hjælp af gratis satellit- og radarbilleder fra NASA og det europæiske rumfarts agentur, ESA, har Verdens Skove og de syv oprindelige folk i Panama nu dokumenteret skovdækket i alle deres territorier og kan overvåge udviklingen. De oprindelige folk har vist sig at være de retsmæssige ejere af 70 % af Panamas skove, men kun 10 af disse territorier er endnu anerkendt som deres fælles ejendom. Foto: Jakob Ryding
HONDURAS
Flere danskere støtter regnskovsindsamling Endnu flere danskere end før støttede i 2016 Verdens Skoves indsamling til regnskoven i Nicaragua via regnskovscertifikater. Det betød, at vi i projektet kunne involvere 220 nye hektarer skov samt 19 nye lokale familier. Pengene går til familier, der bor i bufferzonen til regnskoven i reservatet Indio Maíz. Her støtter vi dem i at udvikle planer for deres jord og skov, og de modtager rådgivning og materialer til bæredygtige indtægtskilder, der forbedrer deres levevilkår og kan gå hånd i hånd med skovbevarelse. Foto: Berit Rechnagel
klima
Bæredygtig kakao hjælper både skoven og lokale Verdens Skove har siden 2004 arbejdet med at etablere bæredygtige kakaoplantager på ryddede skovområder ved Pico Bonito nationalparken i Honduras. Plantagerne genskaber noget af skovdækket og danner korridorer for dyr som fugle og jaguarer. Samtidigt giver de lokale bønder en meget bedre indtægt, der ikke kræver yderligere skovrydning. Kakaobønderne er blandt andet blevet trænet i at sortere kakaoen i forskellige kvaliteter, hvilket har mere end fordoblet deres indtjening. Verdens Skove har i 2016 desuden hjulpet dem ved at investere i en tørremaskine, så de på selv de mest regnfulde dage kan få tørret kakaoen ordentligt – helt afgørende i troperne. Foto: Anne Liv Eberlein
Skovene på klimadagsordenen i Christiansborg og Marrakesh Verdens Skove og særligt Klimagruppen har i 2016 arbejdet ud fra den nye ramme, som Parisaftalen udgør. Klimagruppen organiserede op til klimatopmødet COP22 i Marrakesh en velbesøgt folketingsdebat om klimaændringer, skov og oprindelige folk på Christiansborg. Til selve COP22 var Verdens Skove naturligvis også til stede. Mekanismerne for skovbevarelse var ikke til direkte forhandling denne gang, men i stedet fokuserede vi blandt andet fortalerindsatsen på at CO2 kreditter fra skov ikke skal spille en rolle i udviklingen af den nye markedsmekanisme. Foto: Hlif Linnetved
2017 | 1 | SKOV & FOLK
5
Livet i træperspektiv Træer har en unik rolle i naturen og deres liv er fyldt med dramatik. Alligevel bliver de ofte overset i den populære naturformidling, fordi træernes op til årtusinder lange eksistens foregår i slow motion sammenlignet med menneskeliv. Tag med ind i træernes forunderlige og laaangsomme verden. Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org Foto: Shutterstock
6
SKOV & FOLK | 1 | 2017
2017 | 1 | SKOV & FOLK
7
De majestætiske sequoiatræer er blandt de højeste træer i verden. Foto: Shutterstock
“Nu ikke så hurtigt!” Tolkien-læsere vil huske enterne – træhyrderne fra Ringenes Herre, som har en noget anderledes tidsopfattelse end hobbitterne, der gerne vil have enternes hjælp i en truende krig. Men eftersom det godt kan tage det meste af en dag at sige “God morgen” på entisk, er det ikke noget, enterne er klar til sådan lige at springe ud i på stående fod, eller rettere rod. J.R.R. Tolkien var kendt for sin fascination af træer, og noget tyder på, at han har været særligt fascineret af den me-
”Det, der gør det udfordrende at opdage planter som levende og spændende væsner er, at de agerer i et helt anderledes roligt tempo end os.” get forskellige hastighed, som træers og menneskers liv foregår i. Det er dog netop denne forskel, der kan gøre det svært for os mennesker at se træer som mere end en del af landskabet. Det mener i hvert fald Karsten Thomsen, biolog og medstifter af Verdens Skove. ”Tag for eksempel de ellers meget flotte og indsigtsfulde naturprogrammer fra BBC. Næsten alle fokuserer de på dyr og action. Det, der gør det ud-
8
SKOV & FOLK | 1 | 2017
fordrende at opdage planter som levende og spændende væsner, er, at de agerer i et helt anderledes roligt tempo end os. For os at se står de bomstille. Det gør de jo ikke i virkeligheden, men alt, hvad de gør, sker adstadigt og diskret, ofte over mange år og sågar århundreder og årtusinder,” fortæller han. Langsomt men dramatisk Nogle af de ældste levende organismer på jorden er træer. Og selv i et evolutionært perspektiv tager træer sig meget bedre tid end eksempelvis insekter, hvis evolution foregår markant hurtigere. Men det gør bestemt ikke træerne svagere, understreger Karsten Thomsen: ”Dyr dør, så snart deres organisme ikke er genetisk og fysiologisk i tiptop stand. Planter kan tåle langt flere mutationer og genetiske fejl, de kan overleve kræft, være indavlede og have bestandsstørrelser ned til ganske få individer og alligevel overleve. Det er lettere at holde en organisme gående, når den blot kan slå solpanelerne ud og lave sin egen mad.” Den evolution, som træer har gennemgået, har været drevet af blandt andet insekterne. Ved at angribe træerne, har insekter drevet dem til at udvikle nye og til dels overraskende dramatiske forsvarsmekanismer. Det er kæmpetræerne af Dipterocarp familien, der dominerer
skovene i Sydøstasien, et af de mest spektakulære eksempler på: ”De blomstrer normalt ikke i flere år, men så lige pludseligt blomstrer hele Borneo, Malaysia, Sumatra på én gang - en såkaldt masseblomstring. Det sker fuldstændig uregelmæssigt. Man mener nu at blomstringen udløses af bestemte perioder med kolde nætter,” fortæller Karsten Thomsen. Med det uregelmæssige blomstringsmønster undgår træerne, at dyr kan specialisere sig for meget i at æde alle deres frø og de nye frøplanter.
hvor de for alvor bliver værdifulde for andre arter. ”Verdens Skove har gennem de sidste 25 år argumenteret for, at udlægning til urørt skov uden skovdrift er den bedste måde at hjælpe biodiversiteten. Urørt skov giver den nødvendige variation af levesteder, og især betyder det, at man ikke længere behøver tage de hensyn til træproduktion på bekostning af biologisk rigdom,” understreger Thomsen. Noget tyder dog på at der så småt kommer mere fokus på træerne, i det mindste i populær naturformidling. Eksempelvis
En ekstra naturdimension En anden grund til at træer fortjener vores opmærksomhed, er deres afgørende rolle i naturens økosystemer. Faktisk giver de med deres højde og deres potentielt enormt lange liv naturen et helt sæt ekstra dimensioner, forklarer Thomsen: ”Træerne er særligt spændende, fordi de som de eneste levende væsner virkelig udvider leverummet op i den tredje dimension.” Tusindvis af andre arter er knyttet til dette ekstra leverum, og jo ældre træet når at blive, jo flere arter får gavn af det – ikke mindst i træets sidste naturlige livsstadier. For eksempel er over 1000 arter knyttet til gamle egetræer. En af hovedgrundende til, at biodiversiteten i de danske skove har det så skidt: For med den omfattende skovdrift fældes langt hovedparten af træerne inden de når den alder,
”Træerne er særligt spændende, fordi de som de eneste levende væsner virkelig udvider leverummet op i den tredje dimension.”
Vilde træfakta
• Forskere mener, at
der findes omkring tre billioner individuelle træer og cirka 100.000 arter af træer i verden. • Verdens ældste individuelle træ er 5066 år gammelt, men en klontræ-organisme i Utah er formentligt hele 80.000 år gammel. • Egetræer kan blive op til flere tusinde år gamle, men i Danmark er kun 5% af egetræerne over 200 år gamle på grund af skovdrift.
er den tyske skovrider Peter Wohllebens bestseller ”Træernes hemmelige liv” et forsøg på at give et nyt perspektiv på træer som aktive, levende væsner, der interagerer med hinanden og deres omgivelser på ofte overraskende måder. At bogen bliver revet væk, kan give håb om, at det er et perspektiv, vi kommer til at se mere af – og et, der med tiden måske kan finde vej ind i den måde, vi forvalter vores skove.
•
Den danske Kongeeg menes at være 1000-2000 år gammel og er dermed blandt Europas ældste levende træer. Gamle træer er afgørende for skovenes biodiversitet Foto: David Buchmann / Foto: Wikimedia commons
2017 | 1 | SKOV & FOLK
9
Verdens vildeste træer Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org Foto: Wikimedia commons
Det vådeste Man skulle tro, at de tropiske mangrovetræer, der står i saltvand dele af året, ville løbe med titlen som verdens ”vådeste” træ. Men faktisk kan vores hjemlige rødel klare endnu vådere ”fødder”, da den kan stå med rødderne i vand hele året rundt. Rødel vokser i sumpområder i Europa, Sibirien, Kaukasus og Lilleasien og kan leve meget længe, fordi træet skyder nye skud og stammer fra rødderne. Dette kan rødelen fortsætte med så længe leveforholdende er gode nok.
Træer af alle arter, størrelser og aldre er fascinerende, men nogle arter og eksemplarer har gjort sig særligt bemærkede i tidens løb. Vi har samlet nogle af de vildeste trærekorder her.
Det største Verdens største nulevende træ hedder General Sherman og er et gigantisk sequoia-træ, der vokser i Sequoia nationalparken i Californien. General Sherman er ikke verdens højeste træ, men ser man på den samlede masse af træ, er det det mest massive træ, vi kender til. General Sherman er 83 meter højt og stammen har en omkreds på 31 meter ved træets fod.
10
SKOV & FOLK | 1 | 2017
Det ældste Hvilket træ der er verdens ældste, er lidt et definitionsspørgsmål. Det ældste individuelle træ (og levende væsen), vi kender, er en børstekoglefyr af arten Pinus langeava, der vokser i White Mountains i Californien. Dette fyrretræ er 5066 år gammelt og begyndte altså at spire ikke længe efter det første skriftsprog blev opfundet i Sumer og vi byggede jættestuer her i Danmark. Der findes dog også såkaldte klontræer – organismer, der jævnligt skyder genetisk identiske nye stammer op fra rodsystemet. Sådanne træsystemer kan nå helt utrolige aldre – det ældste vi kender til, et netværk af bævreasp i Utah, vurderes til at være svimlende 80.000 år gammelt.
Det hårdeste Mange træarter kan udvikle ekstremt hårdt ved, men intet er helt så hårdt som det australske jerntræ llocasuarina luehmannii. Med en såkaldt Janka-hårdhed på 2530 kgf kan selv hærdede stålsøm fremstillet til brug i mursten ikke udrette meget. Janka-metoden måler, hvor stor kraft der skal til for at presse en lille stålkugle ned i en bestemt dybde i træet. Til sammenligning har almindeligt nordisk eg en hårdhed på 690 kgf.
Det farligste Dette træ skal ikke krammes: Manchineel-træet eller dødsæblet vokser ved de caribiske kyster og har været berygtet siden spanierne kom til Amerika i det 16. århundrede. Træet udskiller nemlig en giftig og stærkt ætsende saft. Når denne saft kommer i kontakt med menneskelig hud kan man ”blot” regne med en heftig omgang vabler, men er man så uheldig at få den i øjnene, risikerer man at få ødelagt sit syn.
2017 | 1 | SKOV & FOLK
11
Droner i Jichiens rige
Chiquitano-folkets territorium Monte Verde i Bolivia er en uigennemtrængelig jungle. Så uigennemtrængelig, at nybyggere og virksomheder ulovligt kan rydde hele områder i den uden at blive opdaget. Men det skal satellitbilleder og droner lave om på. Kom med Skov & Folk ud i dette vildnis, hvor gamle og nye konflikter, moderne teknologi og traditionel mystik mødes. Tekst og fotos af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org
en tunge firhjulstrækker skrumler af sted på den hullede muddervej i resolutte hop, så vi bliver rystet rundt som terninger i et raflebæger. Udenfor det åbne bilvindue flyver en endeløs mur af grønt forbi. Græsgrønt, grågrønt, brungrønt, bleggrønt og tusind andre nuancer, jeg knapt når at opfatte. Af og til åbner det uigennemtrængelige tæppe sig og tillader små kig ind i en skjult verden af knejsende stammer og eftermiddagssol, der glimter igennem bladtaget. Så lukker det tætte, grønne forhæng sig igen, indtil næste pludselige afsløring. Jeg er på vej gennem det gigantiske territorium Monte Verde i Bolivia, der tilhører det oprindelige chiquitano-folk. Monte Verde er dækket af vild, tropisk tørskov – størstedelen af den primær skov. At der er masser af liv derude, vidner et insisterende lydtæppe af eksotiske fuglestemmer og insektsang om. Med mig i bilen er Ysaias og Katarina fra Verdens Skoves lokale partnerorganisation APCOB. De har taget mig med på deres tur ud til chiquitano-landsbyen Santa Mo-
D
12
SKOV & FOLK | 1 | 2017
nica midt i Monte Verde. Ved siden af mig sidder Nancy, en midaldrende chiquitana fra Santa Monica, som vi giver et lift hjem fra den nærmeste større by, Concepcion. Ånder og sommerfugle For at slå tiden ihjel fortæller Nancy og Katarina mig historier. Lokale legender og vandrehistorier om området. Skal jeg tro de to kvinder, er Monte Verde fyldt med ånder, hekse og uforklarlige fænomener. De fleste af historierne handler om ting, dyr, mennesker og hele byer, der på mystisk vis dukker op eller forsvinder i skoven. En figur, der dukker op igen og igen i historierne, er El Jichi (udtales Hichi): En naturånd, der bor i skovens vandhuller og vandløb, og som til tider tager form som en kæmpeslange med hestehoved. Da Jichien efter sigende både er hovedansvarlig for forsvundne mennesker og husdyr i området, og kan finde på at lade vandet tørre ud, er det vigtigt at holde den i godt humør. Vi krydser et mudret vandløb, og som magi stiger en gigantisk, myldrende sky
af store, lysegule sommerfugle pludselig op omkring os; de hvirvler rundt om bilen, flagrer ind og ud af de åbne vinduer, sætter sig på vores skjorter og forsvinder så lige så pludseligt igen. Selv uden spøgelseshistorierne er det nemt at tro på, at hvad som helst kan gemme sig i det uigennemtrængelige grønne vildnis udenfor. Og det er blandt andet derfor, at Verdens Skove arbejder her i Monte Verde. Skoven skjuler nemlig nye farer, der kan være næsten lige så svære at opdage som El Jichi. Satelitter og droner til kamp for skoven Fordi Monte Verde territoriet er så stort, ufremkommeligt og uoverskueligt, kan bosættere, tømmervirksomheder og andre ulovlige indtrængere rydde forholdsvis store arealer inde i skoven uden at blive opdaget. Chiquitanoerne har ikke nok ressourcer til at holde øje med de afsides og svært tilgængelige dele af den tætte skov. Desuden ville de lokale familier bringe sig selv i fare, hvis de prøvede; trusler og vold
Store dele af tørskoven i Monte Verde er uberørt og ufremkommelig primær skov. Foto: Morten Bo Johansson
2017 | 1 | SKOV & FOLK
13
i forbindelse med jordkonflikter er ikke uhørt i Bolivia, hvor de oprindelige folk som så mange andre steder lever på kanten af samfundet – i både geografisk, politisk og økonomisk forstand. At få anerkendt rettighederne til dette store territorium i 2009 var en stor sejr for chiquitano-folket. Nu er deres udfordring at forsvare disse rettigheder i praksis mod dem, der ser sit snit til at tage for sig af retterne i skjul af den tætte jungle. Uden overblik eller dokumentation, som de kan forelægge myndighederne, er denne praksis svær for chiquitanoerne at forsvare sig imod. Derfor startede Verdens Skove for få år siden et nyt projekt op i Monte Verde og en række andre skovterritorier. Projektet med titlen ”Eyes in the Sky – Feet on the Ground” er finansieret af Danidas innovationspulje, og skal ved hjælp af moderne overvågningsteknologi som satellitbilleder, Google Earth og endda en enkelt drone give lokalsamfundene mulighed for en grundig monitorering af, hvad det er, der foregår i deres skov. Opdages der ulovlig aktivitet i skoven, ta-
ger en kontrolkomité ud i skoven, vurderer situationen på stedet og konfronterer eventuelle ulovlige indtrængende. ”Alene Google Earth visninger og satellitbilleder af Monte Verde var allerede en øjenåbner for nogle. Mange chiquitanoer har aldrig set et egentligt kort over deres territorium eller været helt klar over, hvor det starter og slutter. Jo mere viden de selv har om deres jord, jo bedre kan de forsvare den udadtil,” fortæller André Mildam, der er teknisk rådgiver i Verdens Skove og blandt andet arbejder med Eyes in the Sky projektet. ”Satellitbillederne kan også vise ændringer i skovdækket og det betød, at chiquitanoerne kunne overvåge området med større præcision og mindre omkostninger,” fortsætter han. Nemmere sagt end gjort Dronen er blevet anskaffet for at kunne indsamle billedmateriale med en højere opløsning end satellitbillederne. Her vil man ikke bare kunne se, at der er blevet ryddet skov, men ofte også få en idé om, hvorfor
og måske af hvem. I teorien kan dronen tage detaljerede fotografier fra omkring 100 meters højde (den tilladte minimumshøjde for luftoptagelser) og flyve ind over områder, der er svært tilgængelige til fods. I praksis er dét nemmere sagt end gjort, lærer jeg tidligt næste morgen, da jeg står
”Det er nemt at tro på, at hvad som helst kan gemme sig i det uigennemtrængelige, grønne vildnis.” på en mark udenfor Concepcion og ser på, mens André og en flok medarbejdere fra ABCOP forsøger at sende dronen ud på en prøveflyvetur. Inde i dronen, der mest af alt ligner en stor modelflyvemaskine af flamingo er der installeret et kamera og en GPS sender. Via en særlig software kan dronens rute forprogrammeres på computeren, der herpå sender rutens GPS-koordi-
Juan og Adrién fra APCOB afventer de rigtige vindforhold for at sende dronen af sted.
14
SKOV & FOLK | 1 | 2017
Det er ikke langt man kan se i det frodige, grønne virvar. Det gør det svært at opdage ulovlig tømmerhugst i skoven.
nator til dronen. Dronen følger ruten af sig selv og justerer endda sin retning løbende, hvis den bliver blæst ud af kurs. Efter en halv times omhyggelige forberedelser bliver dronen kastet af sted på sin rejse. Den forsvinder hurtigt ud af syne i den blå morgenhimmel, og hele gruppen samles hastigt omkring en medbragt bærbare for at følge dronens progression med en vis nervøsitet. Det ser ud til at gå godt, og vi er lige ved at ånde lettet op, da noget går galt på dronens næstsidste sløjfe i luften. ”Dér er den.” André peger på en prik på himlen, der har lidt for stejl og lidt for hurtig kurs mod jorden. Et voldsomt vindstød har fået for godt fat og dronen kan ikke mere rette sin kurs inden den rammer en nabomark. Vi trasker af sted gennem kokasser og pigtrådshegn til vi når frem til ulykkesstedet. Det ser ikke særlig kønt ud. Vingerne er knækket og der er revner i ”kroppen”, så kabler og kamera stikker ud. Men heldigvis ser det værre ud, end det er, forsikrer de andre mig om. Teknologien er uskadt og de dele af hylsteret, der er gået i stykker, er nemme at reparere og erstatte. I det hele taget er dronens styrt ikke så dramatisk:
”Som du kan se, så sker det nogen gange, at en drone styrter ned. Det er desværre svært at undgå. Det er derfor, vi har valgt en drone af det her materiale, der er nemt og billigt at reparere. En mere robust drone ville muligvis ikke styrte ned lige så nemt, men når den gør, vil det både koste meget mere tid og mange flere penge at fikse den,” forklarer André mig. Et vigtigt pilotprojekt Betjeningen af dronen og dens software er tydeligvis en hel del sværere end at flyve med modelfly. Indtil videre er det udvalgte medarbejderne hos APCOB og Monte Verdes territoriale regering, der lærer at gøre det; næste skridt bliver, at de lærer folk fra lokalsamfundene i Monte Verde op i det. Et andet vigtigt næste skridt er den fortsatte finansiering: ”Det er vigtigt for os, at APCOB og chiquitanoerne kan få etableret en bæredygtig egenfinansiering af monitoreringen på sigt, efter at projektpengene er brugt op. Det kunne for eksempel være via deres bæredygtige skovbrug. Så vi arbejder også med dem på planer for, hvordan det kan blive selvkørende,” understreger
André. ”Selvom dele af det stadig lidt er en proces, så er det her uden tvivl et rigtig vigtigt pilotprojekt, som vi også kommer til at bruge som model og inspiration i andre lande og skove,” slutter han med at forklare. Tilbage på APCOB kontoret ser vi på resultaterne af dronens morgentur: Trods den uheldige afslutning, nåede den at tage et næsten perfekt kludetæppe af skarpe, højtopløste billeder af markerne og skoven omkring byen. Jeg kan uden problemer genkende træer, huse, biler og
”Jo mere viden de selv har om deres jord, jo bedre kan de forsvare den udadtil.” endda små mennesker, og det er nemt at se for sig, hvor vigtigt et værktøj billeder som disse kan blive i det store, tætte vildnis jeg befandt mig i dagen før. Jeg håber, at Jichien er venligt stemt mod droner – i det mindste mod dem, der hjælper med at passe på dens skove.
•
2017 | 1 | SKOV & FOLK
15
Natur i storbyens hjerte
Naturperle
Midt i København finder man Amager Fælled: Et naturområde, der ligger et stenkast fra Rådhuspladsen. Området er med til at give liv til byen, men nu skal en del laves om til luksuslejligheder. Af Jonas Schmidt Hansen jsh@verdensskove.org en københavnske psyke bliver unægteligt løftet af de grønne områder, der findes i byen. De giver frisk luft, lys og de er tiltrængte i en verden af bilos og beton. Et område, der nærmest er indbegrebet af bynatur, er Amager Fælled. På trods af, at området ligger midt i byen, kan man finde sig selv helt alene her omgivet af enge, moser, overdrev, søer, vandhuller og vandløb og åbne og lukkede skovområder. Selvom man ofte kan se højhuse, Rådhustårnet eller DR Byen, så får man alligevel følelsen af, at det ikke bare er en kontrolleret park, men faktisk et stykke natur. Området er næsten omkranset af bebyggelse på nær mod syd, hvor man finder Kalvebod Fælled og Kongelunden. En stor del af Amager Fælled er opfyld fra 1930’erne og frem og gammel losseplads, men omfatter vådområder, der er guf for ornitologer, og man finder et væld af fuglearter i området.
D
Urørt natur Området har ikke været brugt til landbrug, da det har været under militærkontrol el-
16
SKOV & FOLK | 1 | 2017
ler været under vand i nyere tid. Det har været skydeterræn, noget bliver græsset af kreaturer, og i dag er området bynær natur med stedvist vild natur. Næsten hele Amager Fælled er fredet. En af undtagelserne er det sydøstlige hjørne, og her har Folketinget efter samråd med Københavns Kommune opgivet fredningen, så en luns kan sælges til investorer for at finansiere en del af metrobyggeriet. Inden længe vil
”På trods af, at området ligger midt i byen, kan man finde sig selv helt alene her.” der blive opført luksuslejligheder på grunden. Verdens Skove mener, at det er en dårlig idé at ophæve fredninger og tilsidesætte naturinteresser for byggeri. ”Amager har været grønnere, men byudviklingen er gået stærkt, og i dag er øen tæt bebygget. Det er ikke fordi vi mener, at man ikke skal bygge på Amager. Men det er helt specielt,
NAT U R P E R L E
at man har et område som Amager Fælled midt i byen, og derfor skal det bevares,” siger Andreas Petersen, der er frivillig koordinator for Verdens Skove Uheldigt valg bebyggelse Det er den tidligere strandeng, der er blevet udpeget til byggeriet. Et område, der engang var kystlinje. ”Desværre er lige præcis det område i Amager Fælled, der er udpeget til byggeri, et af de steder med størst biodiversitet. Her lever sjældne frøarter og den forholdsvis ukendte, men truede plante, brændeskærm. Brændeskærm findes i Danmark stort set kun i det lille område, der skal bygges på,” forklarer han. Den kommende byggegrund er ikke en del af opfyldningen, og det har ikke været dyrket eller gødet de sidste 5.000 år. Derfor mener Verdens Skove, at man burde overveje, om man kunne bygge et andet sted frem for oven i den mest værdifulde natur i området. ”Selvom byggeriet bliver præsenteret som bæredygtigt, så stiller vi spørgsmålstegn ved, om man
En hejre lurer på en godbid på en kold vinterdag. Foto: Jonas Schmidt Hansen.
kan bygge oven i et stykke sjældent natur, som det her er, uden at ødelægge meget af det. Vi sætter også spørgsmålstegn ved, om man har undersøgt godt nok, om man ikke kan bygge andre steder, end lige der, hvor biodiversiteten er højest. københavns Kommune har selv udformet en strategi for bevarelse af bio-
”Her lever sjældne frøarter og den forholdsvis ukendte, men truede plante, brændeskærm.” diversitet, men det går man lodret imod med tilladelsen til det her byggeri.” Ud over den tidligere strandeng, er der givet tilladelse til at anlægge en stor campingplads i den sydlige del af området. ”Selvom det umiddelbart kun er en del af Amager Fælled, der skal bygges på, så er det en historisk tendens, at vi hele tiden mister mere og mere af de grønne områder. Man tillader at bygge på naturområdet i dag.
Så kommer man igen i en nærmere fremtid og siger, at man vil bygge mere igen, men at det kun er en del af området, og sådan kan vi blive ved. Efter alt at dømme er der investorer nok til at fylde hele Amager Fælled ud, og det er Verdens Skove imod,” slutter han.
Omringet af by udgør Amager Fælled en grøn oase, men dele bliver efter alt at dømme inddraget til mere byggeri. Foto: Jonas Schmidt Hansen.
•
NAT U R P E R L E
2017 | 1 | SKOV & FOLK
17
Grønjordssøen i Amager Fælled er hjem for et væld af fugle året rundt. Foto: Jonas Schmidt Hansen.
18
SKOV & FOLK | 1 | 2017
2017 | 1 | SKOV & FOLK
19
Naturen Nu philip@habitats.dk
philip hahn-petersen naturformidler og vært på tv2 lorrys program: ’naturen nu’
Naturformidler Philip Hahn-Petersen giver her fire tips til, hvad du kan opleve i og gøre for naturen i april måned. Hver uge laver han desuden en videodagbog fra Region Hovedstadens natur til TV2 Lorry.
Tæl bævere Her før bladene springer ud, er det en god tid, hvis du vil ud og opleve en af naturens egne økosystem-ingeniører i aktion.Bæver er en nøgleart i den vilde natur, da den fælder træer og bygger dæmninger på floder og åer. Bag de opdæmmede vandløb opstår der små søer, vandhuller, moser og enge, imens de fældede træer sikrer, at der er dødt ved og lys til jordbunden. Et væld af dyr, planter og svampe nyder godt af denne nydannede mosaik af forskelligartet natur. Bæveren blev genintroduceret i den danske natur i 1999 og den kan opleves i Klosterheden ved Lemvig og omkring Arresø i Nordsjælland. Naturstyrelsen afholder bævertælling den 7.-8. april ved Dronningholm Mose ved Arresø, og 14.-15. april ved Klosterheden. Kontakt den lokale enhed af Naturstyrelsen, hvis du vil tælle med.
20
SKOV & FOLK | 1 | 2017
Nyd den blå anemone I det tidlige forår støder man ofte på hvide anemoner, der dækker skovbunden i et smukt hvidt tæppe. Langt sjældnere er det dog, at man støder på den blå anemone. Denne blomst beholder sine blade vinteren over, i modsætning til den gule og den hvide anemone, der gemmer sig under jorden, indtil foråret får deres rødder til at skyde igen. Hvis du vil ud og gå tur blandt disse blå forårsbebudere, handler det om at finde en skov med muld- og kalkrig jordbund. Du kan bl.a. finde blå anemoner omkring Mariager Fjord, og i nationalpark Mols Bjerge, men de største bestande findes i Allindelille Fredskov på Midtsjælland og i Klinteskoven på Møn.
Naturen Nu er et samarbejde mellem TV2 Lorry og Verdens Skove, støttet af 15. Juni Fonden. Se med på tv2lorry.dk.
Skån mælkebøtterne Haveejerne er allerede gået i gang med at luge, plante og gøre ved, for haven skal se ordentlig ud. Og for mange betyder det også, at mælkebøtter bekæmpes så effektivt som muligt. Men det er da egentlig underligt, for mælkebøtten er jo en fin gul blomst, der ligesom de andre tidlige kurvblomster som følfod, almindelig brandbæger og tusindfryd er en vigtig kilde til nektar og pollen for en lang række af insekter. Så prøv at lade kurvblomsterne i haven stå, og glæd dig over de mange arter af bier, svirrefluer og sommerfugle, der nyder godt af det.
2017 | 1 | SKOV & FOLK
21
Tempereret vildskab Næsten tilfældigt kom den hollandske biolog Frans Vera på en radikal ide: Hvorfor ikke bruge store græssende dyr til at skabe et selvplejende naturareal? Mød her pioneren bag det berømte rewilding-område Oostvaardersplassen. Af Nikolai Lang, kommunkationschef i Verdens Skove nl@verdensskove.org
22
SKOV & FOLK | 1 | 2017
2017 | 1 | SKOV & FOLK
23
En gruppe kronhjorte-hanner om sommeren på Oostvaardersplassen. Om efteråret splitter gruppen op for at parre sig Omkring 3000 kronhjorte boltrer sig frit på Oostvaardersplassen Foto: EMS FILMS/The New Wilderness
Frans Vera er økolog og ornitolog og har været en drivende kraft bag rewilding-projektet på Oostvaardersplassen siden 1979.
iologen Frans Vera er ved at være ved vejs ende i sit oplæg om rewilding, og han afleverer sine pointer polemisk, så det giver et gib i salen. ”nogle gange må man gøre dyr ondt for at passe på dyrene.” Frans Veras provokerende konstatering skyldes, at hans forelæsning handler om de erfaringer, som han har gjort sig med Oostvaardersplassen, Hollands eksperiment med at genskabe vild natur. Her oplevede skestorken for eksempel en midlertidig tilbagegang, når naturen blev sluppet fri. Indtil populationen igen voksede sig stor og begyndte at brede sig til nye områder: ”Nogle gange må man give dyrene et spark i røven, så de kan komme i gang med at kolonisere nye områder,” fastslår Vera.
B
Vildmanden Frans Vera er 67 år gammel og har i en menneskealder været drivkraft i skabelsen af Oostvaardersplassen. Et område, som i dag er et førende eksempel i Europa på ’rewilding’: Genforvildning af naturen for at få biodiversiteten tilbage. Vera forklarer: ”Rewilding var ikke en idé, der opstod på én gang. Det var en idé, som tog form skridt for skridt, og som blev hvad der er kendt
24
SKOV & FOLK | 1 | 2017
som rewilding i dag.” Efter at have studeret europæiske træarters reaktion på planteædere formulerede Frans Vera desuden en teori om, at den oprindelige natur i Nordeuropa ikke har været en mørk skov med lukket kronetag, som før antaget, men et savannelignende mosaiklandskab. Rewilding-eksperimentet begyndte med et areal ved Hollands kyst, som hidtil havde været under havet. Da det var blevet landvundet, stod man med enormt frugtbar jord.Fuglene flokkedes. Især grågåsen, som er en nøgleart for marsklandet, trivedes. Men man fik det problem, at grågåsen også har brug for store græsarealer for at yngle, og de var svære at skabe i det sumpede terræn. Derfor fik Vera en ide: Hvorfor ikke sætte kvæg ud? ”De er naturens egne landskabsingeniører,” konstaterer Vera. Eksperimentet var en succes. Fritgående heste og kvæg skabte en lysåben natur, hvor et væld af fugle slog sig ned for at yngle. En ny europæisk ur-natur var genskabt. Mange fjender Det var dog ikke alle, som var lige begejstrede for eksperimentet. Vera fortæller, at i den vilde natur dør helt op til 75% af dyrene
af sult om vinteren. Kun få bliver spist af rovdyr. I overensstemmelse med ideen om at genskabe et naturligt kredsløb for at lade naturen pleje sig selv, ramte sulten også Oostvaardersplassen. Dyrevenner indledte en kampagne, og Vera modtog mange
”Opfattelsen af, hvad der er natur, skifter hele tiden.” hadefulde meddelelser. Vera sprutter af sarkasme, da han fortæller om en bestemt demonstration af landbrugskvinder: ”Disse mennesker bringer dyr i hobetal til slagterhuset, og så tror de at deres standard bør være standard for alting.” Protesterne førte dog til, at man nu lover at skyde de allersvageste og døende dyr på Oostvardersplassen om vinteren. Konflikterne med landbruget og dyrkerne af jorden løber som en rød tråd igennem Frans Veras projekt. Skov & Folk møder ham efter hans foredrag. Han har hvidt hår og skæg og taler godt engelsk med stærk hollandsk accent. Vi spørger ham, hvilke konsekvenser det har haft for naturen, at den dominerende
Store flokke af vådfugle slår sig ofte ned på Oostvaardersplassen, enten på træk eller for at yngle . Her det en stor flok af blandt andet bramgæs. Flokken kan være 10-20.000 individer stor. Foto: EMS FILMS/The New Wilderness
opfattelse af urskoven er, at den havde tæt og lukket krondække? ”Den vigtigste og værste konsekvens har været en opfattelse af, at det kun er landmænd, som kan skabe og pleje det åbne landskab og mosaiklandskaber,” reflekterer Vera. Vera mener, at det har gjort naturpleje modtagelig over for afpresning, fordi det er landmændenes udgave af naturen, som ses som normal. ”De siger: Hvis I ikke betaler os for at pleje naturen, så mister vi biodiversitet, og så bliver hele naturen til en tæt lukket skov,” fortæller Vera. Skov & Folk spørger Frans Vera, om vores begreber om ”natur” og hvad der er ”skov” eller ”åbent land” og så videre er tilstrækkeligt dækkende? ”Problemet er, at
”Nogle gange må vi gøre dyr ondt for at passe på dyrene.” disse begreber ikke afspejler naturen. Det er fordi vi mangler et udgangspunkt for, hvad der er natur. Men opfattelsen af, hvad der er natur, skifter hele tiden. Kvæg opfattes for eksempel ikke som natur. Men det er de jo og har været det meget længere,
end vi har holdt dem som husdyr.” Kan vild natur kan være under hegn? ”Mit budskab er klart: Hegn er ikke noget problem. Der er masser af synlige og usynlige hegn i naturen. For eksempel et rovdyrs territorium. Hvis du vil have et fuldt funktionsdygtigt økosystem, bliver du nødt til at have hegn.” Et oplysningsprojekt Hegn og vilde dyr kan skabe konflikter, og derfor insisterer Frans Vera på, at rewilding også har en pædagogisk dimension: ”Du bliver nødt til at lære folk, at hvis de er inde på for eksempel en tyrs område, og den står og læner sig til den ene side, så er det ikke fordi den vil kæle.” Frans Veras ideer er ofte blevet afvist. Han slutter sin forelæsning med en vittighed, der gør grin med denne mostand. Tegningen forestiller en virksomhedsleder, der siger til en medarbejder, som har fremlagt en ny ide: ”Det er meget opfindsomt, men vi kan ikke gøre det, for det er aldrig blevet gjort før.” Heldigvis er Veras ideer afprøvet. Oostvaardersplassen rummer i dag flokke af konikheste, kronhjorte og urokser. Det viser, at vi kan få naturen igen - hvis vi tør lytte til nye ideer.
•
Oosthvafornoget? Oostvardersplassen er et pionerprojekt inden for rewidling – genforvilding af den europæiske natur. Arealet er et tidligere havområde på 3500 hektar, hvoraf de 2000 hektar er vådområder. Ideen bag projektet er at genetablere et intakt økosystem, hvor græssere holder vegetationen nede, vådfugle får plads til at yngle og mindre rovdyr får adgang til et rigt spisekammer. Derved bliver der genskabt et naturligt kredsløb, der er rigt på arter, til glæde for både natur og naturinteresserede turister.
2017 | 1 | SKOV & FOLK
25
Grønne oplevelser
Interesserer du dig for både natur og kultur? Så læs med her. På disse sider vil vi fremover i hvert Skov & Folk guide dig til inspirerende kulturoplevelser i hele landet, der har fokus på skov, natur og bæredygtighed.
Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org
film
kunst Instagram
Et smukt wake-up call Glæd dig til de fantastiske naturoptagelser i den franske dokumentar ”Terra” fra 2015, der forsøger at holde et spejl op for menneskets omgang med andre levende væsner på jorden. ”Terra” åbner givetvis lidt flere fortællinger, end den kan rumme, og manuskriptet kammer til tider over i en moraliserende tone, der måske ikke er alles kop te. Alligevel bør du ikke snyde dig selv for denne visuelt betagende film og dens vigtige budskab: Vi er blevet den dominerende kraft på vores planet, og dermed følger et ansvar. Du kan bl.a. se ”Terra” på Netflix.
26
SKOV & FOLK | 1 | 2017
events
Udforsk naturens kunsthistorie på Aros
Ikoniske naturfotos i din Insta-feed Hvis du er på Instagram og ikke allerede følger National Geographic, så er det på høje tid, at du gør det. Ikke overraskende er Nat Geo’s profil et overflødighedshorn af de vidunderlige og højtelskede naturfotografier, som har været med til at give magasinet den kultstatus, det nyder blandt naturelskere og eventyrlystne sjæle verden over. Følg med på @natgeo eller @natgeodanmark for spektakulære kig ud i den vilde verden.
Kunstmuseet Aros i Aarhus lancerer i anledning af kulturhovedstadsåret en stor, ny kunstbegivenhed med naturfokus: Triennalen ”The Garden - End of Times, Beginning of Times”. Triennalen med værker af over 50 kunstnere reflekterer over menneskehedens forhold til naturen i fortiden, nutiden og fremtiden. Første del, ”The Past”, kan ses på Aros fra 8. april-10. september, ”The Present” og ”The Future”, kan ses i byrum og på en fire km lang kyststrækning fra 3. juni-30. juli. Læs mere på www.aros.dk.
Naturens folkemøde er tilbage Sæt kryds i kalenderen den 18.-20. maj, når Danmarks årlige nationale folkemøde om naturen vender tilbage. Gennem tre dage omdannes den nordjyske by Hirtshals til epicenter for dansk naturdebat og naturoplevelser. Der er ingen tilmelding, og det er ganske gratis, så du kan tage hele familien med. Læs mere og find det foreløbige program på www.naturmoedet.dk.
Foto: Rune engelbreth
Kom til generalforsamling i Verdens Skove
5.-7. maj Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning
orårets generalforsamling i Verdens Skove løber af stablen fra fredag den 5. maj til søndag den 7. maj i Irokeserhytten i Sønderjylland, ikke langt fra Verdens Skoves naturprojekt i Bjergskov. Selve generalforsamlingen med valg af bestyrelsen holdes om lørdagen fra kl. 12-16, men der vil være program hele weekenden med hyggeligt samvær, skovture og spændende faglige oplæg om Verdens Skoves nyeste projekter. Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfordres til frivillig betaling til dækning af udgifterne. Ikke-medlemmer kan deltage for 500 kr.
F
3. Godkendelse af regnskab 4. Valg af formand 5. Valg af næstformand 6. Valg af øvrige 5 bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt
LØRDAG Tilmelding Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen, dvs. lørdag d. 15 april.
Husk at medbringe lagen til madras og sovepose/dyne
samt kontanter til betaling af drikkevarer.
sker til Lykke Valentin Kristiansen lvk@verdensskove.org med oplysning om, hvor mange og hvor længe du/I kommer. Oplys også gerne, om du er veganer/vegetar, og om du evt. kan lægge bil til arrangering af samkørsel.
Vi ser frem til en hyggelig, spændende og informativ weekend sammen! 2017 | 1 | SKOV & FOLK
27
AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C
ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST
En grøn investering Verdens Skove siger tusind tak til Merkur Andelskasses kunder! Merkurs kunder med Naturkonto støttede nemlig Verdens Skove med over 100.000 kroner i 2016. Kunne du også tænke dig at lade dine penge arbejde for skovene? Når du opretter en Naturkonto, sender Merkur renterne videre til Verdens Skove. Det er nemt og gratis. Læs mere på www.merkur.dk.