Skov & Folk 1 2018 by Verdens Skove

& F OLK V O K S medlemsblad for verdens skove / 2 / 2018

Nationalparker: drømmen om vildnis

Skovtur på recept – virker det?

Bæredygtig skovbrug skaber håb i Bolivia

Sommertips: Grønne festivaler, events og bøger 2 / 2018 SKOV & FOLK

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Synes du dit nye Skov & Folk ser anderledes ud? Så har du helt ret. Vi er skiftet til glattere papir, der selvfølgelig fortsat er FSC-, Svane- og Cradle to Cradle-mærket og præcis så miljøvenligt som det plejer. Vi har valgt det, for at lade de smukke naturfotos komme endnu mere til deres ret. Og det er der særlig god grund til i dette nummer. Denne gang tager vi dig nemlig med til noget af det flotteste natur i verden: Nationalparker. Et koncept, der fra begyndelsen handlede om at bevare det vilde og uberørte. Men er det en idé, der kan fungere i dag? Og har det gjort en forskel for truede arter? Få svaret – og masser af rejselyst – på de næste sider. Tusind tak for din støtte og god læselyst! Anne Liv Eberlein, redaktør

06 Indhold Leder

Nyt fra Verdens Skove

Drømmen om vildnis

Verdens vildeste nationalparker

Tumperne fra bjerget

Naturperle: Forår i Suserup skov

Naturen Nu

Vildnissets prædikant

Grønne oplevelser

Generalforsamling i Verdens Skove

Redaktion Anne Liv Eberlein (ansv. Redaktør) og Nikolai Lang Layout & Illustrationer Siri Bang Tryk KLS Pureprint A/S Forsidefoto Shutterstock Flytter du?

Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00

SKOV & FOLK 2 / 2018

Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,-

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

N ationa l p a rk Konge rne s N ords jæl l a nd

Illustration af Siri Bang

Danmarks bud på stor natur: Tankstationer og butiksstrøg?

2017 fik Danmark sin femte nationalpark – ”Kongernes Nordsjælland”. Men troede man, at nationalparker er noget, man især opretter for at beskytte stor natur, kan man godt tro om igen her i Danmark. I Kongernes Nordsjælland kan man nemlig få lidt usædvanlige ”naturoplevelser”, som for eksempel tankstationer, marker, motorveje og butiksstrøget i Helsingør centrum. Måske er det ikke så sært, at valget af formanden for den nye park faldt på en landmand, frem for en person med ekspertise i naturbeskyttelse. Selvom nationalparken er ny, så er denne særlige danske fortolkning af nationalparker det desværre ikke. Rigsrevisionen påviste tilbage i 2016, at kun 5-7% af de danske nationalparkers samlede budget går til naturfremmende aktiviteter, selvom det officielt er parkernes hovedformål. De 93-95% går til drift, turisme og udnyttelse af naturen. Man er det ikke en illusion, at vi i Danmark bare kan tage store

Lykke Valentin næstformand i Verdens Skove lvk@verdensskove.org

områder ud af drift? Kan man overhovedet lave nationalparker med ”rigtig” vild natur i et lille land som vores? Det mener Verdens Skove at man kan, hvis vi gør det de rigtige steder og på den rigtige måde. Naturdebattør Rune Engelbreth har omhyggeligt beskrevet hele 36 sammenhængende områder, hvor der kan blive oprettet "naturnationalparker" med genudsatte dyr og andre naturtiltag, der faktisk batter for vores truede arter. Det er områder, hvor der allerede er natur med stort potentiale, og hvor over 80% er statsejede. Derved kan staten undgå at skulle tage kampen op med private lodsejere, byudvikling og landbruget. Mon ikke de turister, man prøver at tiltrække med betegnelsen ”nationalparker”, vil have meget mere lyst til at komme til Danmark hvis det, de møder i vores nationalparker, ikke er en blandet landhandel af by, landbrug og infrastruktur, men egentlige naturoplevelser? 2 / 2018 SKOV & FOLK

TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og de regnskovslande i Latinamerika, som vi arbejder i for tiden.

Honduras

Bolivia

Lovforslag skal sikre ret til at forsvare skoven

Julebonus til oversvømmede skovsamfund

I Honduras arbejder Verdens Skove på et lovforslag, der skal sikre de oprindelige folk bedre rettigheder og muligheder for at forsvare deres skove. Det gør vi sammen med organisationen COPAH, der har medlemmer fra alle ni oprindelige folk i landet. Forslaget bygger på Verdens Skoves erfaringer fra Nicaragua og Panama, hvor lignende love nu er et vigtigt redskab for de oprindelige folk. I Honduras står oprindelige folk ofte uden juridiske muligheder for at forsvare deres territorier mod tilflyttere, som fælder skoven for at udnytte jorden.

I slutningen af 2017 fik skovene en ekstra ”julebonus”; CISU syntes så godt om Verdens Skoves fondsansøgning, at de lagde 200.000 kr. oven i beløbet. Pengene vil vi blandt andet bruge til at støtte movima-folket i Bolivia i at udvikle bæredygtige indtægter. Movimaerne levede tidligere i store områder på pampas-sletten, men kommercielle kvægavlere har fortrængt dem til små, sumpede og fragmenterede skovområder, hvor de lever i stor fattigdom. De lavtliggende landsbyer langs floderne er særligt sårbare for oversvømmelser.

SKOV & FOLK 2 / 2018

danmark

nicaragua

CO ²

Forstærket indsats mod klimabelastende biomasse

Oprindelige folk vil overvåge regnskovsreservat

Verdens Skove har i løbet af det sidste år øget sit fokus på energipolitik. Grunden er, at stadigt flere kraftværker fyrer med biomasse som flis og træpiller. Energiproducenterne markedsfører det som grøn energi, men i Verdens Skove er vi bekymrede for den klimabelastning, som metoden fører med sig. Vi arbejder desuden for, at man bruger biomasse fra forsvarligt drevne skove, så produktionen ikke skader skovnaturen. Vi deltager i den offentlige debat gennem debatindlæg og dialog med energisektoren og politikere.

Verdens Skove har siden 2012 støttet skovbevarelse og bæredygtig udvikling i bufferzonen til regnskoven i det biologiske reservat Indio Maíz. Men truslen fra illegale nybyggere vokser. Derfor udvider vi nu indsatsen med overvågningsekspeditioner inde i selve reservatet, og det skal ske i et innovativt samarbejde mellem folk i bufferzonen og de oprindelige Rama og Kriol folk. Ramaernes og Kriolernes territorium overlapper med mere end 80% af Indio Maíz og de er derfor vigtige partnere i at beskytte skoven.

klima

danmark

Danskernes støtte til regnskoven vokser Brændte skove som klimaløsning? Nej tak! I november blev klimatopmødet COP23 afholdt i Bonn, og Verdens Skove var med for at sikre, at skovene bliver beskyttet i klimakampen. Denne gang var det især vigtigt på grund af et voksende fokus på en kontroversiel “klimaløsning”, der kan blive en trussel for skoven - en teknologi kaldet BECCS. Den går ud på at brænde skove af og pumpe CO2’en ned i jorden for at lagre den. Verdens

I flere år i træk har Verdens Skove nu oplevet en voksende støtte til vores indsats for at bevare og beskytte skovene. Det blev igen tilfældet i 2017, hvor Verdens Skove i slutningen af året havde 15% flere medlemmer end året før. Danskerne støttede også i stor stil organisationens arbejde ved at købe støtteprodukter i Verdens Skoves webshop, og også her var tallene endnu bedre end sidste år. Verdens Skove går derfor styrket ind i 2018 og glæder sig over opbakningen til den vigtige kamp for skovene. 2 / 2018 SKOV & FOLK

Drømmen om Vildnis Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org

Nationalpark: Et ord, der smager af storslåede landskaber og vildmark - den ultimative natur. Men giver drømmen om store, uberørte naturområder overhovedet mening i dag? Og gør nationalparker egentlig en forskel for truede arter? Kom med på sporet af en revolutionær idé og et omdiskuteret begreb. 6

SKOV & FOLK 2 / 2018

2 / 2018 SKOV & FOLK

Udsigt over Maligne Lake i Jasper Nationalpark, Canada. Canada var et af de første lande i verden efter USA til at oprette nationalparker. Foto: Shutterstock

er er forskel på naturoplevelser. Der er de behagelige, interessante, hyggelige; dem, der gør én mere afslappet, fascineret, i godt humør. Og så er der den slags naturoplevelser, som romantikkens filosoffer kaldte for sublime. Det er dem, der blæser én bagover. Dem, der får underkæben til at dumpe ned, hjertet til at springe et slag over, og får én til at føle sig kæmpestor og uendeligt lille på samme tid, fordi man er vidne til noget helt og aldeles storslået. Det må have været cirka sådan en oplevelse, der i 1868 fik en ung amerikaner ved navn John Muir til at stoppe op et sted i de californiske Sierra Nevada bjerge, droppe alle videre rejseplaner, flytte op i bjergene bevæbnet med pen og papir, og herpå ellers dedikere hele sit liv og virke til at overbevise det amerikanske folk om, at her 8

SKOV & FOLK 2 / 2018

var et sted, der var så særligt, at det måtte bevares for alle kommende generationer. Stedet hed Yosemite. Et sted at lege og bede i John Muirs kamp for Yosemite dalen var starten på en idé, der haft enorm betydning for vores forestillinger om naturbevaring, og som er blevet et hedt emne i dansk naturpolitik: Nationalparken. Idéen gik ganske simpelt ud på at tage store, sammenhængende områder med naturlandskaber og give dem i statens varetægt for at bevare dem så vilde og uspolerede som muligt. Gøre dem til et helle fra den moderne civilisation, hvor nationens borgere kunne komme, opleve deres lands særlige natur og blive opløftet og fornyet af den. ”Alle har brug for skønhed såvel som brød, steder at lege og bede i, hvor n aturen kan hele og give styrke til krop og sjæl,” skrev Muir.

Det var en idé, der hurtigt spredte sig. I Australien blev et stort område syd for Sydney til Royal National Park i 1879. Canada fulgte efter i 1885 med Rocky Mountains National Park – i dag Banff Nationalpark og svenskerne var de første i Europa til at oprette nationalparker i 1909. I dag findes der nationalparker over hele kloden. USA selv, der oprettede verdens første rigtige nationalpark med Yellowstone i 1872, har nu 60 af dem, der hvert år besøges af over 300 millioner mennesker. Et uberørt vildnis? De store besøgstal vidner om idéens massive succes, og er samtidigt en praktisk udfordring. Ikke mindst fordi nationalparkernes karakter af øde og uberørt vildnis, hvor man kan komme helt væk fra civilisationen, fra start var en central del af idéen. For John Muir var afsidesheden en forudsætning for at kunne få den sublime, helende naturoplevelse:

”Kun ved at gå alene i stilhed, uden bagage, kan man virkelig komme ind i hjertet af vildnisset. Al anden rejse er rent støv og hoteller og bagage og snak,” skrev han blandt andet. Men det var også fra begyndelsen et udfordrende aspekt af idéen. For Yosemite dalen var ikke uberørt. Dalen var beboet, allerede inden minearbejdere og nybyggere kom med deres hakker og økser og flokke af græssende får, som Muir kæmpede hårdt for at få ud af området. Regionen havde i århundreder været hjem for det oprindelige nordlige paiutes folk, som blev fordrevet fra deres forfædres land på brutal vis. Spoler vi frem til i dag, omkring 150 års industriel udvikling og en befolkningsvækst på fire-fem milliarder mennesker senere, er det måske ikke overraskende også kravet om uberørthed, der volder problemer, når et område skal gøres til nationalpark. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor emnet er kommet højt op på den naturpolitiske dagsorden. Landskaber eller arter I modsætning til Muirs tid handler det for vildnissets fortalere i dag ikke længere mest om, at mennesker har brug for et uberørt helle i naturen. Det er naturen selv, der har brug for det. Flere forskere advarer om, at vi mennesker har trængt naturen så langt tilbage, at vi står på kanten til den såkaldte sjette

masseuddøen. Det betyder, at arter forsvinder op til hundrede gange hurtigere end normalt i Jordens historie - fordi de mangler egnede levesteder. Disse dystre udsigter har gjort diskussionen om at tage flere områder ud til naturbevarelse skræmmende aktuel. Men selvom nationalparker altid har været tænkt som steder, hvor man bevarer værdifuld natur, så er det en ret ny tanke, at se værdifuld natur som biologisk mangfoldighed, frem for blot som skønne naturlandskaber. Et nyt studie har for eksempel vist, at der i USA er meget lidt overlap mellem de arealer, der er beskyttede blandt andet som nationalparker, og de områder, der er levesteder for de mest truede arter af dyr og planter. ”Biodiversitet var ikke altid deres (beskyttede områders, red.) hensigt i begyndelsen. Gennem tiden er det i højere grad blevet et emne, og folk er ved at blive mere bevidste om det,” forklarer professor Clinton Jenkins, der er medforfatter af studiet. Mindre end 20 procent af verdens vigtigste biodiversitetsområder er i dag komplet beskyttede.

Der findes i dag over 7000 ”nationalparker” i verden – det er dog meget forskelligt, hvordan de beskytter naturen.

Verdens største beskyttede område er Grønlands Nationalpark, Kalaallit Nunaanni nuna eqqissisimatitaq på grønlandsk. Den dækker utrolige 972.001 kvadratkilometer.

Et definitionsspørgsmål Det er ikke kun biologer, der nu mener, at nationalparker frem for alt bør være et helle for naturen. I de sidste årtier er en lang række lande og organisationer blevet enige om en fælles definition på, hvad præcis en ”nationalpark” egentlig er for noget.

En ensom vandrer ved Glacier Point i den berømte Yosemite nationalpark i USA. Foto: Shutterstock

Illustrationer af Siri Bang

685 Australien har oprettet hele 685 nationalparker, langt flere end noget andet land i verden. Tilsammen dækker de 335.000 kvadratkilometer, lidt over fire procent af Australiens areal. 2 / 2018 SKOV & FOLK

Serengeti Nationalpark i Tanzania er verdenskendt for sit fantastiske dyreliv, men det er langtfra alle nationalparker, der dækker de områder, der er vigtigst for truede arter. Foto: Shutterstock

Det er sket via den internationale naturorganisation IUCN, der arbejder med seks kategorier for beskyttede områder. En af dem er ”Nationalparken”, der skal indeholde store naturområder ”afsat til at beskytte økologiske processer i stor skala, sammen med tilhørende arter og økosystemer.” Hovedformålet med parken skal være at beskytte naturlig biodiversitet og ”fremme oplysning og rekreation”. Altså store naturparker til naturens eget bedste. Oprindelige folks rettigheder og behov er i dag heldigvis også nævnt som et centralt hensyn. Næsten 100 lande i verden har i dag nationalparker, der – mere eller mindre følger denne definition. Danmark er ikke iblandt dem. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kom i en pressemeddelelse med sin egen definition, da den femte danske nationalpark ”Kongernes Nordsjælland” blev godkendt i 2016: ”Kongernes Nordsjælland kan byde på oplevelser, der favner både kultur, natur og friluftsliv, som er grundstenene i en succesfuld nationalpark,” udtalte ministeren og fremhævede ”historiske kulturspor” som Kronborg, Esrum Kloster og de gamle industrimiljøer i 10

SKOV & FOLK 2 / 2018

Hellebæk og Frederiksværk. Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forfatter til en række bøger om dansk natur, har en noget anden udlægning af parkens indhold. ”Sat en smule på spidsen er det, der i dag adskiller en dansk ‘nationalpark’ fra et hvilket som helst andet areal i Danmark, først og fremmest de skilte, hvorpå der står ’Nationalpark’. Vi har slået nogle streger på landkortet og kaldt resultatet for nationalparker, uafhængigt af om de også inkluderer kartoffeldyrkning, svinestalde, bodegaer, tømmerproduktion og golfbaner,” skriver han eksempelvis i Altinget. ”Hvorfor ikke tage hele Jylland og kalde det Nationalpark Jylland?” Hvor vildt kan vi få det? Engelbreth er fortaler for det, han kalder natur på naturlige præmisser – natur, som hverken bliver udnyttet, drevet eller plejet, men bogstaveligt talt passer sig selv. Han ser nationalparker som en mulighed for at give Danmarks truede arter den plads, de mangler, med denne form for vild natur. Og bare fordi vi ikke har landskaber, der ligner Yosemite, er der ingen grund til at

slække på naturambitionerne, mener han: ”Vi har måske ingen bjerge eller kolossale sletter i Danmark, men vi har faktisk en del større sammenhængende og ubeboede områder, der kunne danne ramme om vildere natur. Vi kan begynde med at lade naturen råde på mange flere af de arealer, hvor naturen i forvejen er, men hvor den i dag er presset og forarmet.” I sin nyeste bog ”Vildere Vidder” beskriver Rune Engelbreth hele 35 områder, der ifølge forfatteren kunne etableres som større naturreservater uden drift og produktion. ”De her områder kunne afgjort leve op til internationale og historiske nationalpark-kriterier,” fastslår han. At Danmark skulle være for lille eller tætbefolket, afviser Engelbreth: ”Danmark er langtfra det mest tætbefolkede land i Europa – faktisk er Holland tre gange så tætbefolket, og alligevel har man i Holland hele 20 nationalparker og halvanden gang flere Natura 2000 områder end Danmark.” Den danske natur er dog så påvirket af århundreders drift, dræn og landbrug, at den ikke kan overlades til sig selv fra dag ét - selv om vi stopper skovdrift og landbrug, forklarer han: ”De naturlige

processer ville stadig være afviklet, og nøglearterne ville stadig være væk. Skal naturen klare sig selv igen, skal vi indledningsvist gøre noget positivt 'kunstigt'. Vi skal genoprette forudsætningerne for naturens processer, genskabe et naturligt vandmiljø og genudsætte nøglearter, så naturen kommer på rette spor igen.” Det store i det små I Danmark mener Rune Engelbreth en stor del af udfordringen er, at de fleste danskere simpelthen ikke ved nok om natur, og derfor både underprioriterer den og går glip af de største naturoplevelser. ”Den danske befolkning har et kæmpe underskud af viden om, hvad natur egentlig er, og hvor fantastisk oplevelsesrig den er og kunne blive. Naturen er blevet forsømt i så mange årtier, at vi forbinder den mørke nåletræsplantage eller bøgeskovens designede søjlehaller med natur, fordi vi ikke aner, at det er biodiversitetsørkener uden skyggen af naturlig variation og artsmangfoldighed,” lyder det fra forfatteren. ”Vi mangler i den grad formidling – for eksempel er vi helt uden et landsdækkende naturprogram i TV. Heldigvis er der noget, der tyder på, at dét er ved at vende, og biodiversitet og vildere natur langsomt fylder mere. Det kræver ressourcer, og det kræver de helt rette formidlere, for eksempel Morten D.D. Hansen, Sebastian Klein, Vicky Knudsen og Philip Hahn-Petersen. Hyr de fire i et par måneder til at stille op i by efter by, når vildere natur skal på dagsordenen, og du skal se løjer,” slutter han. Clinton Jenkins er enig i, at vi skal få øjnene mere op for de naturoplevelser, som kan være lidt sværere at få øje på - både for vores egen og for naturens skyld: ”Det meste liv er ikke stort. Og der er en masse liv derude, der gør helt fantastiske ting, hvis man stopper op og ser på det. Ofte er de små planter og væsner økologisk vigtigere end de store ting, der er åbenlyse for os.” ”Den tydeligste vej ind i universet er gennem et skovvildnis,” skrev John Muir. Men måske behøver denne vej ikke indebære storslåede bjergudsigter og tordnende vandfald. Måske er det netop ved at give plads til og opdage alle de små, fantastiske væsner, at vi kan finde det sublime gys ved naturens storhed i vores egne, danske vildnis.

” Kun ved at gå alene i stilhed, uden bagage, kan man virkelig komme ind i hjertet af vildnisset.” Vi har ikke nok plads til vilde naturnationalparker i Danmark? Sludder, mener Rune Engelbreth, der blandt andet foreslår området her på Anholt, der hverken er beboet eller opdyrket. Foto: Rune Engelbreth Larsen

•

2 / 2018 SKOV & FOLK

Verdens vildeste nationalparker for skovelskere Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org Redwood National and State Parks, Californien, USA Denne serie af nationalparker ved Nordcaliforniens kyst er UNESCO verdensnaturarv og hjem for verdens største træer, de ærefrygtindgydende sequoia. Her kan du ud over disse gamle kæmper også opleve gammel tempereret regnskov og mange sjældne og truede arter.

Yasuni Nationalpark, Ecuador Med noget nær verdens absolut største biologiske mangfoldighed er Yasuni den ultimative Amazonas-oplevelse. Her finder man 596 fuglearter, 382 fiskearter, 117 forskellige arter af flagermus og over 4000 plantearter – bare for at give et par eksempler. Mange af dem er endemiske og findes intet andet sted i verden.

Siden amerikanerne introducerede idéen i 1800-tallet, har mange lande i hele verden oprettet deres egne fantastiske nationalparker med unik natur og spektakulære landskaber. Vi har fundet et udvalg af dem, der danner ramme om nogle af verdens smukkeste skove og største mangfoldighed af vilde dyr og planter.

Fiordland Nationalpark, New Zealand Enhver, der har set ”Ringenes Herre”, ved, at New Zealand byder på spektakulære bjerglandskaber. I Fiordland Nationalpark finder man noget af landets smukkeste og mest dramatiske natur, fra spejlblanke søer, knejsende tinder og brusende vandfald til mosklædte primærskove med unik flora og fauna. 12

SKOV & FOLK 2 / 2018

Canaima Nationalpark, Venezuela Denne gigantiske nationalpark blev erklæret for UNESCO verdensnaturarv blandt andet på grund af dens særlige bjergtableauer, såkaldte tepuis. Foruden verdens højeste vandfald, Salto Angel, finder man i Canaima frodige skove med sjældne arter, som for eksempel jaguar, bæltedyr og harpy ørn.

Illustrationer af Siri Bang

Gunung Leuser Nationalpark, Indonesien Denne mindre kendte naturperle er en del af det unikke Leuser økosystem og et af sumatraorangutangens sidste to levesteder på Jorden. Den frodige regnskov er desuden hjem for et utal af andre arter, herunder elefanter, tigre og det ekstremt sjældne sumatranæsehorn.

Bialowieza Nationalpark, Polen I Bialowieza finder man den sidste rest af den form for tempereret urskov, der engang dækkede hele Centraleuropa. Det gør skoven til et unikt naturområde og levested for mange arter, herunder den sidste større bestand af europæisk bison.

2 / 2018 SKOV & FOLK

Nationalparken er opkaldt efter bjerget Pico Bonito – ”den smukke tinde”. Foto: Mikel Kolöffel

Tumperne fra bjerget Af Anne Liv Eberlein, redaktør le@verdensskove.org

At bo langt ude i naturen er ikke noget, der giver høj status i Honduras. Men i en lille landsby ved nationalparken Pico Bonito har unge økoturistguider bragt en ny stolthed til lokalsamfundet – og nye fremtidsudsigter.

agens første solstråler kravler hen over bjergryggen og rammer morgendisen, der hænger over skoven, så hele landskabet begynder at gløde. Honduras er måske ifølge statistikkerne et af verdens farligste lande, men det er også et af de smukkeste, tænker jeg. På kortet ser Las Mangas ikke ud af meget - en lille bitte flække på 3-400 indbyggere et sted i udkanten af nationalparken Pico Bonito. Men det er en lille flække i en stor udvikling. Her har Verdens Skove nemlig for ti år siden støttet et projekt, der på samme tid skal give lokalsamfundet en bæredygtig fremtid og gøre det attraktivt at bevare skoven. Strategien: Økoturisme. Jeg er taget herop for at se den langsigtede effekt.

Én stor familie Vores lokale guide hedder Adolfo og er en livlig teenager med mørkt hår og et åbent og smilende ansigt. Han er en af ti unge tilkaldeguider, der for tiden er knyttet til den lokale turismeorganisation Guaruma i en rotationsordning. Ligesom flere hundrede andre unge fra området har han modtaget en særlig guideuddannelse, der er et af kerneelementerne i turismeprojektet. 14

SKOV & FOLK 2 / 2018

”Det startede for år siden som en uddannelse i fotografi, men så blev der koblet engelsk, biologi og øvrig guide knowhow på,” forklarer Jakob Ryding. Han er teknisk rådgiver for Verdens Skove og udstationeret her i Honduras. ”Alle er i familie med alle her,” griner Adolfo mens vi trasker op af grusvejen gennem landsbyen. Han stikker hovedet ind af døren i et af husene, veksler et par muntre ord og kommer frem med en pose røde rambutan-frugter i hånden, som han tilbyder os. Frugterne minder om litchi og er søde og lækre. Paradisisk men fremtidsløst? Husene er omgivet af blomstrende buske og frugttræer. Fugle synger og sommerfugle flagrer. For enden af landsbyen krydser vi en bro over en brusende flod med krystalklart vand, og umiddelbart efter træder vi ind i skoven, der strækker sig hele vejen op af Pico Bonitos tinder. Men trods de paradisiske omgivelser, så var det at leve her indtil for nyligt ikke noget, man var særligt stolt af. For de fleste honduranere er det at leve ude i naturen ensbetydende med at være fra mindre udviklede områder, hvor der er småt med

Den lokale guide Adolfo fortæller om de træer og planter, vi ser undervejs gennem skoven. Foto: Anne Liv Eberlein

”De unge er blevet stolte af at kalde sig montañeros fra Las Mangas” arbejde, muligheder og fremskridt. Det er områder, unge som regel flytter fra så snart de kan. ”Der er endda et særligt honduransk ord for folk, der bor i bjergene – montañeros - og det er ikke nogen kompliment,” fortæller Jakob Ryding mig. ”Man ser dem som lidt tumpede.” En ny selvtillid Tumpet er det sidste, jeg ville kalde unge Adolfo, tænker jeg, for denne montañero er en entertainer af Guds nåde. Med et strålende smil fyrer han den ene historie efter den anden af om det, vi ser. Majestætiske, gamle ceiba-træer, mahognitræer, træer med giftige pigge, mangotræer, palmetræer. Det overrasker mig at høre, at den tætte og jungleagtige skov, vi går i, kun er cirka 40 år gammel. Længere inde i nationalparken bliver den til primærskov, som skoven ved Las Mangas nu fungerer som bufferzone for. Frem for alt slår det mig, hvor stolt Adolfo virker mens han viser os rundt i skoven. Og det har faktisk været et af de vigtigste mål, forklarer Ryding: ”En del af pointen er at opbygge de unges selvtillid, både for deres egen skyld, og for at styrke

naturbevidstheden og udviklingen i hele lokalområdet. Det handler om at skabe stolthed over den natur, man har her, og en erkendelse af, at den også kan være økonomisk værdifuld, når man kan vise den frem for turister.” Dén pointe er der ingen tvivl om, at folk i Las Mangas har taget til sig. Omkring halvdelen af indbyggerne arbejder nu med turisme. Tilbage i landsbyen snakker jeg med Alexis, som er præsident for LARECOTURH, et netværk af lokale turismegrupper, som har støttet de unge i Guaruma. ”Vi får især amerikanske turister på besøg,” fortæller han mig. ”Det topper omkring påske, hvor der kommer flere tusinde op til bjerget. Det er næsten for meget på en gang. Så nu arbejder vi på at sprede det mere ud.” Mindre macho – på sigt Jeg spørger, om der har været nogen problemer forbundet med at få turisterne på besøg. ”Vi havde lidt problemer med unge drenge, der piftede efter kvindelige turister i starten,” indrømmer han. ”Der er en ret konservativ machokultur her. Men det fik vi stoppet ved at købe nye trøjer til drengenes fodboldhold og tage en alvorlig snak

med dem om, at turisterne gavner os alle her, så det er dumt at skræmme dem væk.” Machokulturen håber projektet også at rykke ved. Både unge drenge og piger bliver inviteret til at tage guideuddannelsen. ”Det normale for piger her er, at så snart de er færdige med skolen, bliver de gift, får børn og passer hjemmet. Så det er en måde at begynde at løsne lidt op i de gamle opfattelser,” fortæller Alexis. Der er dog ingen af de uddannede piger, der faktisk er endt med at arbejde som guide: ”Det er stadig ilde set,” forklarer han. ”Det er en langsom proces.” Træerne i Las Mangas vokser tydeligvis ikke helt ind i himlen på ligestillingsfronten endnu. Men ikke desto mindre virker det til, at skovturismen har givet landsbyen herude i bjergene en ny retning, nye muligheder og en ny selvtillid. ”Børnene her ser i dag op til guiderne som nogle seje forbilleder,” fortæller Ryding. ”De unge er blevet stolte af at kalde sig montañeros fra Las Mangas nu.” Og unge Adolfo – hvad er hans fremtidsplaner? ”Jeg kunne godt tænke mig at tage ind til byen for at læse biologi,” siger han. ”Og så kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage hertil.”

•

2 / 2018 SKOV & FOLK

SKOV & FOLK 2 / 2018

I april dækkes skovbunden af både hvide, gule og blå anemoner.

2 / 2018 SKOV & FOLK

Hulrodet lærkespore sætter farver på skovbunden og fut i humlebierne, når den skyder op mellem det døde ved i det tidlige forår.

Naturperle: Suserup skov Tekst og billeder af David Buchmann davidbuchmann@hotmail.com

Ved Sorø midt på Sjælland ligger en af dansk naturs perler. En lille rest af den skov, der dækkede Danmark for 6000 år siden, har stået næsten urørt siden slutningen af 1800-tallet, og det gør Suserup skov til noget af det tætteste, man kommer på en egentlig dansk urskov.

Midt imellem golfbaner, marker og Tystrup Bavelse søerne ligger den lille, frodige skov på bare 19 hektar. Den er cirka 800 meter lang og 300 meter bred, så man kan gå igennem den på et kvarters tid. Det ville dog være rigtig dumt, for skoven er nemlig et skatkammer for den naturinteresserede og en helt unik mulighed for at opleve, hvordan dansk urskov kan se ud, hvis vi giver mulighed for det. Skoven er en blandet løvskov, og her finder man en fantastisk mangfoldighed af forskellige træarter, der har sået sig selv – som for eksempel bøg, eg, el, elm, ask, ahorn, lind, hassel, hvidtjørn, vilde pærer, skovæbler og skovkirsebær. De døde træer og grene får lov til at stå eller ligge, til glæde for blandt andet svampe, insekter og fugle, og det skaber noget af den tætteste og samtidigt fineste naturskov, vi har herhjemme. Et eventyrligt paradis for sjældne arter Så når man træder ind i skoven en tidlig forårsdag, mødes man af en mur af sanseindtryk. Spætmejsens klare kald blandes med lyden af forsigtige bølger fra Tystrup

SKOV & FOLK 2 / 2018

sø og humlebier, der flyver rundt mellem anemoner og hulrodet lærkesporer i alle farvevarianter. Her dufter af skovbund og fugtig bark, og lidt af den ramsløg, som skyder frem i de skyggefulde og næringsrige dele af skoven. Hulduen hører man ikke mange steder i Danmark mere, da den ofte er knyttet til døde træer, men hér er der masser af dem og deres bløde kald klinger i trækronerne på de gamle træer. I bunden af træerne og på de døde stammer kan man finde op til 80 svampearter, der er sjældne eller endda i fare for helt at forsvinde fra Danmark, som for eksempel løvtjæresporesvamp og vednavlehat. Er man rigtig heldig, kan man også se sortspætte, skovmår, grævling eller hvepsevåge i skoven, eller en havørn over Tystrup sø. Der er offentlig adgang og en lang trampesti, som går gennem skoven. Denne skal gæster holde sig på, men selv på stien må man forberede sig på at skulle kravle over og under mange døde træer. De bliver jo ikke flyttet, men indgår i skovens naturlige kredsløb. Det gør alt sammen turen igen-

”Når man træder ind i skoven en tidlig forårsdag, mødes man af en mur af sanse indtryk.”

nem skoven særligt eventyrlig og udfordrende, men også en smule farlig, for selv i stille vejr kan døde træer og tunge grene falde ned, og færdsel er på eget ansvar. Mosehuller fortæller om skovens fortid Suserup skov er i dag et vigtigt forskningsområde på grund af sin unikke historie og den har været fredet med videnskabeligt formål siden 1925. Her studerer man, hvordan dynamikken mellem arter tager sig ud på vore breddegrader, hvis naturen får lov at passe sig selv. I et mosehul i skoven har pollen og blomsterstøv i årtusinder lagret sig i tynde lag ned igennem mosebunden. Hér kan forskere få et indtryk af, hvordan skove har set ud og hvilke træer, der har domineret landskabet gennem tiden. At dømme ud fra lagene i mosehullerne, har vegetationen her i Suserup skov mest bestået af lukket skov med enkelte lysninger. Eg og hassel var engang hovedingredienser i en skov som denne, men de har efterhånden måttet vige for træarter som bøg, lind og elm, der trives bedre i skyggen og derfor klarer sig bedre her,

hvor der ikke fældes træer og der heller ikke går store græssende dyr længere, der kan holde krattet nede, som i tidligere perioder. Egetræer står der dog stadig rundt omkring i skoven, nogle op til 400 år gamle. De er populære hos både insekter, svampe og forskere. Praktisk Det er relativt simpelt at komme til skoven i bil, og ud for det nordøstlige hjørne af skoven er en parkeringsplads med informationstavler. Er du med offentlig transport, er det nemmeste at tage cyklen med i toget og cykle de fire kilometer fra Sorø station til skoven. Alternativt kan man tage bus 615 fra Sorø station (mod Bisserup) og stå af i Kongskilde. Herfra er der en kort spadseretur igennem Frederikskilde skov, der lokker med underjordiske kildevæld og stejle skrænter. Lige ud for den østlige del af Suserup skov er der mulighed for at slå lejr for natten, og tilmed primitive toiletter og en bålplads. Ved Tamosen et stykke fra den førnævnte P-plads, står et fugletårn, der giver udsyn over Tamosen og Tystrup Sø.

Spætmejsens klare kald høres overalt i skoven i det tidlige forår.

2 / 2018 SKOV & FOLK

Til denne udgave af Naturen Nu har vi spurgt frivillige og ansatte i Verdens Skove om deres bedste tip til, hvad man kan opleve i den danske natur her i foråret. Læs med og få gode idéer til din næste tur ud i det grønne.

Forårets vingede pelsdyr ”Allerede fra de første varme dage i marts og april begynder skovnaturens første forårsblomster at få besøg af nogle farverige ’vinterpelsede’ bestøvere, længe før løvspring. Her kan man for eksempel møde rødpelset jordbi, mørk jordhumle, stor humleflue eller den mere sjældne ræverød urtesvirreflue (på billedet, red.). Man kan se dem svirre rundt og suge nektar på de tidligste blomster - følfod, vorterod, anemone, milturt, guldstjerne og pil.” - Karsten Thomsen, biolog, frivillig i Verdens Skove

nAtUrEn nU Slangesafari i forårssolen ”En super fed forårsoplevelse er, når hugorme, firben, stålorm og snoge kommer frem i marts/april. Et af de bedste steder, jeg kender til at opleve det, er Fosdalen i Hanherred, som i øvrigt er en fantastisk, gammel urørt naturskov. Et andet godt sted er på Mols omkring Molslaboratoriet. De plejer at arrangere en krybdyr-tur i foråret, men vigtigst er det, at det er en tidlig forårsdag med høj solskin.” - Jens Holm Kanstrup, biolog, teknisk rådgiver i Verdens Skove

SKOV & FOLK 2 / 2018

Magiske blå anemoner ”Det er måske en klassiker, men jeg er vild med anemoner. De fleste af os har set det hundrede gange før, men alligevel føles det jo hvert år som ren magi, når en trist grå og brun vinterskovbund springer ud i grønt og hvidt. Jeg tager gerne ud i skove, hvor man kan opleve forskellige arter af anemoner. Det kan man for eksempel i den urørte Suserup skov, hvor der vokser blå anemone.” - Anne Liv Eberlein, redaktør i Verdens Skove

Flere gode idéer? Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til le@verdensskove.org.

Frøkoncert som i junglen ”Noget af det vildeste er i slutningen af maj når løvfrøerne i Marselisborg kvækker. En lun forsommeraften ved 22-tiden kan de høres flere kilometer væk og man føler sig henført til junglen i Ecuador eller Borneo! Parkeringspladsen ved Moesgaard museum er perfekt til at starte en tur.” - Jens Holm Kanstrup, biolog, teknisk rådgiver i Verdens Skove

2 / 2018 SKOV & FOLK

Vildnissets prædikant Kommentar om arven fra John Muir af kommunikationschef Nikolai Lang nl@verdensskove.org

Faderen til moderne naturaktivisme er amerikaneren John Muir. Han fik Amerika til at elske den unge nations nye nationalparker og han var den første til at slå fast, at intakt natur har en værdi i sig selv. Men han var også blind for, at der i den urørte natur ofte lever mennesker, som var der før naturelskeren. 22

SKOV & FOLK 2 / 2018

Den ikoniske El Capitan klippevĂŚg fra Yosemite dalen.

2 / 2018 SKOV & FOLK

Half Dome Rock i Yosemite. John Muir var særligt betaget af de vilde nåleskove, som han skrev meget om. Foto: Shutterstock

SAs indflydelse på den moderne verden kan næppe undervurderes og mange af de politiske ideer, vi bygger vores samfund på i dag, er amerikanske. Vores udgave af repræsentativt demokrati er en amerikansk opfindelse og det samme er ideen om nationalparken, som vi nu søger at etablere i Danmark med næsten 150 års forsinkelse siden verdens første nationalpark, Yellowstone i Wyoming, blev oprettet i 1872. Den første amerikanske naturpark, og dermed den allerførste naturpark i verden, er dog lidt ældre endnu: Yosemiteparken på Sierra Nevada bjergkæden, som staten Californien gjorde til et fredet område allerede i 1864. Der havde naturligvis tidligere været andre områder, som havde været lukket for udnyttelse, men der var tale om adelens jagtområder, som for eksempel vores egen Dyrehave. Men det nye ved de amerikanske parker var, at formålet med at lægge områderne ud til natur ikke var jagt, men at skabe rekreativ værdi for en ny tids mennesker, der var blevet fremmedgjorte over for naturen.

John Muir levede fra 1838 til 1914. Han var født skotte, evig vandringsmand og en flot fyr.

SKOV & FOLK 2 / 2018

I Humboldts fodspor Et af de mennesker, der skulle få afgørende

betydning for, at denne nye idé blev til virkelighed, var John Muir. Muir var ikke den første til at advare mod konsekvenserne af at ødelægge naturen - både den berømte naturalist Alexander von Humboldt og den amerikanske filolog George Perkins Marsh havde advaret mod naturødelæggelser før. Men hvor Marsh havde argumenteret for, at vi skulle passe på naturen for ikke at ødelægge vores eget livsgrundlag, så kom Muir med et helt nyt argument: Naturen har en værdi i sig selv og menneskets mulighed for at opleve uspoleret natur er essentielt for vores spirituelle velbefindende. Et budskab, som Muir kommunikerede ud til amerikanerne med så stor kreativitet, kraft og vilje, at de amerikanske naturparker blev en folkesag og en del af amerikansk identitet. Evnen til at prædike for sin sag fik Muir med hjemmefra. Han voksede op i et strengt religiøst hjem i Skotland inden familien emigrede til USA for at leve et liv i pagt med Gud i Wisconsin. Den unge John er brændende optaget af naturen og bliver indskrevet på universitetet for at forfølge en karriere som naturalist og botaniker. Hans eget og hele USAs liv bliver dog afbrudt af den amerikanske borgerkrig, som Muir flygter fra til Canada for at undgå værnepligten. Han vender først

”Naturen er altid i færd med at bygge op og rive ned, skabe og ødelægge, holde alt hvirvlende og flydende, og tillader ingen hvile undtagen i rytmisk bevægelse, jagter alt i endeløs sang ud af en smuk skikkelse og ind i en anden.” – John Muir hjem, da krigen er slut og med sig har han en ambition om at følge i sin helt Alexander von Humboldts fodspor og gå hele vejen til regnskoven i Sydamerika.

Kampskrifter fra vildnisset Han begiver sig af sted gennem det borgerkrigshærgede land, som han nøje studerer, men han når ikke hele vejen til Sydamerika. I stedet bliver han hængende i Yosemitedalen, som optager ham så voldsomt, at han flytter ind på bjergskråninger og dalstræk og begynder at optegne og skrive om alt, hvad han ser. Han skriver ikke køligt observerende, men levende, subjektivt og næsten religiøst om, hvordan naturen virker på ham. Han skiver om El Capitan, den mægtige klippevæg midt i dalen, om de gigantiske sequoiatræer. Han skriver om floderne, om årstiderne og om naturens store sammenhæng fra det mindste til det største. Dette materiale bliver til kernen i hans projekt: En oplysning af amerikanerne, der skal vække dem og få dem til at erkende, at de i jagten på materielle goder har mistet noget uvurderligt. Civilisationen bør derfor tage en ny opgave på sig: At bevare uberørte naturområder, så menneskene ikke mister deres åndelige samhørighed med verden.

Han begynder at udgive sine skrifter i de nye nationale tidsskrifter og bliver efterhånden så berømt, at han modtager mange fornemme besøg på sine bjergtinder. Et af dem er filosoffen Ralf Waldo Emerson, som dog er noget bekymret for den naturelskende Muir og advarer ham om, at “Ensomhed er en sublim elskerinde men en utålelig hustru”. En anden prominent gæst er præsident Teddy Roosevelt, der kommer ud til Yosemite for at campere med Muir. Dét bliver konsolideringen af det nationalparkprogram, som resten af verden gennem den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN siden har efterlignet.

redde naturen - 'den hvide mands byrde'. Muir har derfor efterladt moderne naturorganisationer med en dobbelt arv, som skal forvaltes med omhu. På den ene side er det vigtigt, at vi bevarer intakte naturområder. På den anden side er det også vigtigt, at vi husker på, at natur aldrig er helt uberørt som Gud skabte den, sådan som Muir så den, men at der altid vil være nogle folk et eller andet sted, som var der før naturvogterne kom. Deres rettigheder til den jord, de lever af, skal respekteres, og vi må samarbejde med dem om at bevare naturen. En erkendelse, vi både kan takke og bebrejde John Muir for.

•

Den hvide mands byrde Muirs ide om nationalparker har dog også en skygge, som allerede var tydelig i hans egen tid. Muir var besat af ideen om uberørt natur. I den fortælling er der ikke plads til de folk, som faktisk allerede lever i og af naturen. Så da Muir får sin nationalpark, bliver det oprindelige paiutes folk, som har boet der i århundreder, simpelthen smidt ud. Deres fordrivelse bliver legitimeret med en ideologi, der på det tidspunkt så oprindelige folk som laverestående og den hvide mand som et højerestående væsen, som skulle 2 / 2018 SKOV & FOLK

Grønne oplevelser

Af Nikolai Lang, kommunikationschef nl@verdensskove.org Interesserer du dig for både natur, kultur og livsstil? Så læs med her. På disse sider guider vi dig i hvert Skov & Folk til grønne tips og inspirerende kulturoplevelser, der har fokus på skov, natur og bæredygtighed.

MAD MUSIK

EVENT

APP

Hjælp til hyggebotanikere Interesser du dig for naturens flora, men har svært ved at huske og identificere, hvad alt det, der vokser og gror egentlig hedder? Så er der digital hjælp at hente med en app, der hedder PlantSnap. Med den kan du identificere blomster, træer, sukkulenter, urter, svampe og hvad har vi. Virksomheden bag hedder Earth! og de lover, at deres algoritme kan identificere 90% af arter på planeten og giver adgang til en database med 316.000 forskellige arter.

SKOV & FOLK 2 / 2018

Nu er det sæson for ramsløg Skoven er ikke bare dejlig i selv. I de tidlige forårsmåneder kan du også samle ramsløg i mange skove. Du finder dem typisk i skyggefulde, våde løvskovområder. De ligner liljekonvaller, der er meget giftige, så vær meget opmærksom på muligheden for forveksling. Du kan især kende ramsløg på lugten af hvidløg, der adskiller dem fra liljekonvaller, så stik snuden ned til planten og lugt godt til. Du kan bruge blomsterne til at sylte som kapers og bladene kan du lave en pesto af.

Spring ud på Bloom

Tag på festival i regnskoven

Nyd foråret på Bloom Festivalen den 26-27. maj i Søndermarken, København. Det er en festival, der fejrer natur og naturvidenskab, og her kan du blandt andet høre foredraget ”Mennesket er dyrenes konge” ved Jens-Christian Svenning, Michael Stoltze og Eline Lorenzen. De tre forskere taler om naturbevarelse anno 2018: Skal elefanter og elge sættes ud i Mols Bjerge, eller vil evolutionen det anderledes? Læs hele programmet på bloom.ooo.

Leder du efter en festival lidt ud over det sædvanlige? Så tjek The Rainforest World Music Festival. Festivalen afholdes på den malaysiske del af Borneo i Kuching, Sarawak. Ud over at gæsterne kan nyde, at festivalen finder sted midt i regnskoven, så består programmet udelukkende af traditionel musik fra hele verden. Herunder musik af folk, der lever i regnskoven, spillet på traditionelle akustiske instrumenter. Visse optrædener vil dog være elektrisk forstærket. Festivalen samler penge ind til at plante træer, og der afholdes kulturworkshops mm. Læs mere her på rwmf.net.

24.-27. MAJ

KOM TIL GENERALFORSAMLING I VERDENS SKOVE – NU PÅ NATURMØDET I år har Verdens Skove valgt at kombinere forårets generalforsamling med Naturmødet i Hirtshals. Slå to fluer med ét smæk og få en hyggelig weekend med Verdens Skove, mens du samtidigt oplever de mange spændende naturoplæg og arrangementer under Naturmødet. Verdens Skove har lejet en spejderhytte i området, som man kan overnatte i, hvis man deltager i generalforsamlingen. Dato: Selve generalforsamlingen afholdes lørdag den 26.maj fra 13-17, men vi har hytten fra d. 24.-27. maj. Hold øje med program på verdensskove.org. Adresse: Spejderhuset, Halvejen 1, 9850 Hirtshals Pris: Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfordres til frivillig betaling til dækning af udgifterne. Ikke-medlemmer kan deltage i weekendens arrangement for 500 kr. FORELØBIG DAGSORDEN:

Tilmelding sker til Nina Ottosen på nfo@verdensskove.org, og her skriver man følgende: • Hvilke dage man deltager og også gerne tidspunkt, så vi ved hvor mange måltider, vi skal medregne • Hvor mange deltagere af voksne og børn • Om man er vegetar/veganer • Om man kan lægge bil til • Om man medbringer noget specifikt

1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Godkendelse af regnskab 4. Valg af formand 5. Valg af næstformand 6. Valg af øvrige 5 bestyrelses medlemmer og 5 suppleanter 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt

18.maj

HUSK: Lagen til madras og sovepose/dyne samt kontanter til betaling af drikkevarer. Tilmeldingsfrist 18.maj

VI SER FREM TIL EN HYGGELIG, SPÆNDENDE OG INFORMATIV WEEKEND SAMMEN! 2 / 2018 SKOV & FOLK

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

UROKSE Bos primigenius

VILDHEST Equus ferus przewalskii

GÅSEGRIB Gyps fulvus VILDSVIN Sus scrofa

BÆVER Castor fiber

ULV Canis lupus LOS Lynx lynx

EUROPÆISK BISON Bison bonasus

NI VILDE DYR, SOM VI KÆMPER FOR IGEN BLIVER EN DEL AF DEN DANSKE NATUR

ELG Alces alces

Verdens Skove kæmper for et vildere Danmark, der er rig på en mangfoldighed af dyr og planter. Derfor vil vi genskabe intakte økosystemer med rovdyr, store græssere og ådselædere, så vi igen kan få en vild og frodig natur.

Illustrationer af Carl Christian Tofte - Layout af Siri Bang

Ikke bange for ulven? Så støt arbejdet for vildere natur i Danmark med flot plakat. Der er gang i ulvedebatten igen. Støt vores arbejde for mere vild dansk natur. Køb flot plakat med ni vilde danske dyr vi kæmper for at få igen. www.shop.verdensskove.org