Tema: Floder

- strømme af liv

Verdens floder spiller en vigtig rolle i økosystemer og mennesker jorden rundt er afhængige af floder som deres livsgrundlag. Floder har påvirket menneskets historie, og samtidig påvirker mennesker i dag floderne endnu mere end nogensinde.

De Tre Kløfters Dæmning (2,335 m bred, 181 m høj), som blev færdigopført i 2006 og operationel i 2012, har haft en markant påvirkning på miljøet og livet i Asiens længste flod, Yangtze.

Den lyserøde Amazondelfin (Inia geoffrensis), er et af de væsner, man kan opleve på Amazonfloden og på dens tusindvis af bifloder.

Gennem de sidste 42 år er 94 procent af fisk på over 30 kilo forsvundet fra floderne, og især dæmninger, forurening, overfiskeri og anden menneskelig aktivitet bærer skylden.

Som en del af den hydrologiske cyklus er floder enormt vigtige for millioner af mennesker, utallige dyrearter og økosystemer. Starter enten i bjerge, når damp fortættes og gletchere smelter eller begynder ved opsamling af vand i skove og fra grundvand, der presses op gennem jorden.

Civilisationer er opstået på floders nåde, og byer er opstået langs bredderne, hvor floder har givet mulighed for mad, vand, transport, afskaffelse af affald, som forsvar, grænser og kilder til energi. Floderne er livsblod for de dyr og mennesker, der lever i og af dem, og floderne er rygraden i mange af verdens skove. Sunde skove fungerer regulerende på flodernes tilløb og ofte som filter. Når skovene er blevet fældet, og der ikke er noget til at bremse og holde på vandet, opleves der flere steder dødelige flodbølger og mudderlaviner.

Omvendt hjælper skovene med en mere stabil tilførsel af vand, når vandet absorberes i jorden og bremses, før det siver ud i floderne. Samtidig tilføjer floder skovene næring og vand, hvilket gør skovene og floderne tæt forbundet.

MENNESKERS PÅVIRKNING

Mennesket har gennem tiderne påvirket floderne. Floders løb er blevet ændret og vandet opdæmmet, men aldrig så meget som i dag, hvor enorme dæmninger virker som blodpropper i ellers sunde flodsystemer. Utallige fiskearter er uddøde, da de ikke længere har adgang til floderne. Rapporten The global decline of freshwater megafauna udgivet i tidsskriftet Global Change Biology viser, at gennem de sidste 42 år er 94 procent af fisk på over 30 kilo forsvundet fra floderne, og især dæmninger, forurening, overfiskeri og anden menneskelig aktivitet bærer skylden.

Intet land i verden har opført så mange dæmninger som Kina. Kineserne har opført mere end 87.000 dæmninger over landets floder, inklusiv over flere af Asiens vigtigste og kraftigste floder. Eksempelvis går verdens største dæmning, De Tre Kløfters Dæmning over Asiens længste flod, Yangtze og verdens højeste dæmning, Jinping-I Dæmningen, går over en biflod til Yangtzefloden.

Mange af Kinas floder, som den næstlængste, Den Gule Flod, er massivt forurenede og har mange steder stort set intet liv i sig på grund af landbruget og tung industri, der dumper affald og restprodukter mere eller mindre ufiltreret ud i floderne. Flere af floderne fra Det Tibetanske Plateau løber et stykke gennem Kina hvorefter de fortsætter gennem en række andre lande. Her opføres også mange dæmninger på Kinas side. En af

de vigtigste er Mekongfloden, som løber gennem Kina, Myanmar, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam for til sidst at munde ud i det Sydkinesiske Hav.

Mekongfloden er en af de mest artsrige floder i verden, og flodens antal af fiskearter overgås kun af den mægtige Amazonflod. Mens de sidstnævnte lande har indgået et samarbejde om Mekongflodens vandressourcer, så står Kina udenfor, og landet opfører konstant nye dæmninger på sin side af grænsen.

Det har ført til meget mindre vand længere nede af floden og flere gange har kineserne uden varsling pludselig åbnet for vandet, så der er opstået flodbølger, der har kostet menneskeliv og ødelagt naturområder. Flere steder har man indset, at skovene og flodernes økosystemer er tæt forbundne, og omfattende skovgenoprejsning har hjulpet en del floder med at komme sig.

EN FLOD MED EN BLODIG HISTORIE

Floderne har altid været vigtige transportveje, og selv i dag er floderne de bedste “veje” i ellers ufremkommelige områder, ikke mindst i de tropiske skove, hvor de er foretrukne færdselsårer. Der er dog stor forskel på, hvor let eller svært det er at sejle på floder.

Eksempelvis er Amazonfloden så bred og dyb, at oceangående skibe kan sejle op til 3.000 km fra kysten og ind i landet. Omvendt er den enorme Congoflod i den sidste del af sit løb tæt på havet fyldt med vandfald, der gør, at man ikke kan sejle ret langt op ad den.

Mange floder oplever perioder, hvor vandmængderne er kraftigt reduceret og nogle tørrer endda helt ud. Congofloden har sit udspring syd for Ækvator hvorefter den løber nord om og så igen syd om Ækvator. Da der altid er regntid enten nord eller syd for Ækvator, er flodens vandmængde næsten konstant året rundt. Det gør den nærmest perfekt til at sejle på, når først man har fragtet en båd til den sejlbare del af floden.

Den walisiske journalist, eventyrer og massemorder, Henry M. Stanley, krydsede som den første vestlige person Afrika, ikke mindst ved at sejle på Congofloden fra tæt ved flodens udspring i den centrale del af kontinentet til det sted, hvor vandfaldene blokerer den sidste del ikke langt fra Atlanterhavet. Stanley opdagede under sine ekspeditioner i det indre Afrika, hvor meget der var at plyndre – specielt naturgummi og elfenben. Den belgiske kong Leopold II allierede sig med Stanley og finansierede hans rejser og erobringer af Fristaden Congo, som blev gjort til kongens personlige ejendom i perioden 1885 – 1908. Under slavelignende forhold fik de lokale arbejdere, der ikke indsamlede og aflevere den forventede mængde naturgummi, hugget hænder eller fødder af – eller blev tvunget til at gå med familiemedlemmers afhuggede hænder og fødder om halsen. Det vurderes, at denne udplyndring og barbariske erobring kostede mellem 10-20 millioner congolesere livet blandt som følge af sygdom, sult, udmattelse, tortur, krig og massakre.

Congofloden løber igennem verdens næststørste regnskov, og floden er hjem for mindst 686 fiskearter, hvoraf 80 procent ikke findes andre steder i verden.

Regnskoven i Congobassinet er dobbelt så stor som Frankrig, og det gør den til verdens næststørste regnskov.

Skoven er hjem for et utal af arter, og oprindelige folk har levet her i årtusinder. Man mener, at de første mennesker kom ud af skovene her, der dengang strakte sig længere østpå, for at jage på de østafrikanske savanner. Flere ukontaktede stammer lever stadig dybt inde i skoven, og mange lever langs de mange floder, der løber ud i Congofloden.

ET PARADIS AF LIV

Verdens mest vandholdige og biologisk mangfoldige flod er Amazonfloden. Amazondeltaet indeholder en femtedel af al verdens ferskvand. Når floden går over sine bredder i regnsæsonen, bliver den nærmest til et hav omgivet af land med skov, der vokser midt i den. Når skovene oversvømmes, står omkring 500.000 kvadratkilometer regnskov under vand, og det er stort set kun muligt at bevæge sig rundt med både.

Omvendt skaber det nye levesteder for utallige fisk og andre arter, der bruger sæsonen til at formere sig. Der lever over 3.000 kendte fiskearter i Amazonfloden, og flere af dem yngler i skovene, når de oversvømmes. Her svømmer de rundt mellem grene og stammer, hvor der før kravlede og fløj landlevende dyr og fugle rundt.

Når vandet står allerhøjest, kan op til 700.000 kvadratkilometer stå under vand, og den enorme vægt får jordoverfladen til at synke, og den nedre del af floden kan blive op til 24 kilometer bred. Der løber mere vand ud i Atlanterhavet fra Amazonfloden

Det vurderes, at denne udplyndring og barbariske erobring kostede mellem 10-20 millioner congolesere livet blandt som følge af sygdom, sult, udmattelse, tortur, krig og massakre.

Kapivaren også kaldet flodsvin (Hydrochoerus hydrochaeris), er verdens største gnaver og et foretrukket byttedyr for jaguaren. Denne familie nyeder livet ved bredden af en af Amazonflodens bifloder i Peru.

end udløbene fra verdens seks andre største floder tilsammen, og ferskvandsfisk kan leve et stykke ude i havet. Et af de dyr, der lever i floden, er den grå og den lyserøde floddelfin. De følger også med ind i skoven, når den oversvømmes, hvor de let manøvrerer mellem stammer og grene, mens de leger, yngler og jager. En legende blandt flere af de oprindelige folk er, at den lyserøde delfin kan forvandle sig til en smuk ung mand, som forfører og gør de lokale kvinder gravide, og den har derfor en særlig status som et af flodens magiske væsner.

Amazonfloden og dens bifloder rummer mange skjulte verdener. Der er 11.000 bifloder til Amazonfloden, og mange af dem har deres helt egen karakteristika. En af de floder, der først er kortlagt for nylig, er bifloden Shanay-Timpishka i Peru, hvor vandet er så varmt, at floden flere steder koger. Vandet kommer fra grundfjeldet og er den længste termiske flod i verden. Her er næsten ingen liv, men vandet er dog helt rent og fyldt med mineraler. Ashaninka-folket hylder den for dens lægende egenskaber og bruger vandet i forskellige typer af medicin sammen med planter fra skoven.

Mange af de første europæiske opdagelsesrejsende forsvandt sporløst i regnskoven. Lumske vandfald, sygdomme, giftige og sultne dyr er blot nogle af de udfordringer, der kan tage livet af en rejsende, der ikke ved, hvordan man færdes i den tætte regnskov eller på floderne. Også i dag er det ikke ufarligt at sejle på floden, selv med moderne både.

Stammer og store grene flyder hurtigt med strømmen, og kan smadre en skrue eller slå hul på skroget, og under overfladen lurer klipper og sandbanker. Derfor er det ofte vigtigt med lokal viden og kendskab til floderne, når man skal sejle på dem.

Klimaforandringer har i de senere år ændret meget af livet langs Amazonfloden. Tørke og regnsæsonen er blevet mere ekstrem, og det påvirker både planter, dyr og mennesker, der bor i Amazonas. •

Speedbåde er en normal transportform på Amazonfloden og dens bifloder, der er en slags motorvej for dem, der bor i regnskoven. Foto: Jonas Schmidt Hansen

FLODER VERDEN RUNDt

Jaguar som der lever ved amazonFloden

AMAZONFLODEN

Længde: 6.400 km (nogle hævder, at hvis man måler fra en af flodens bifloder, er den omkring 6.800 km, altså længere end Nilen) Udmunding: Atlanterhavet Lande: Peru og Brasilien

Dyr i og ved floden:

Amazonas søko (Trichechus inunguis), kæmpe anaconda (Eunectes murinus), jaguar (Panthera onca), piratfisk (Pygocentrus Nattereri), elektrisk ål (Electrophorus electricus), pirarucu (Arapaima gigas), Amazondelfin (Inia geoffrensis)

Pirarucu Fisk som der lever i amazonFloden

vestafrikansk Dværgkrokodille

CONGOFLODEN

Længde: 4.700 km Udmunding: Atlanterhavet Lande: Den Demokratiske Republik Congo, Congo (Brazzeville)

Dyr i og ved floden:

Tigerfisk (Hydrocynus goliath), flodhest (Hippopotamus amphibius), leopard (Panthera pardus), afrikansk skovelefant (Loxodonta cyclotis), vestafrikansk søko (Trichechus senegalensis), nilkrokodille (Crocodylus niloticus), vestafrikansk dværgkrokodille (Osteolaemus tetraspis).

NILEN

Længde: 6.695 km Udmunding: Middelhavet Lande: Den Hvide Nil: Uganda, Sydsudan, Sudan, Etiopien, Egypten Den Blå Nil (løber sammen med den Hvide Nil i Sudan): Etiopien, Sudan

Dyr i og ved floden:

Nilkrokodille (Crocodylus niloticus), Nilaborre (Nile perch), løve (Panthera leo), flodhest (Hippopotamus amphibius), sort mamba (Dendroaspis polylepis), afrikansk bøffel/kafferbøffel (Syncerus caffer)

MEKONGFLODEN

Længde: 4.350 km Udmunding: Det Sydkinesiske Hav Lande: Kina, Myanmar (Burma), Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam.

Dyr i og ved floden:

Irrawaddy-delfin (Orcaella brevirostris), Mekong-kæmpemalle (Pangasianodon gigas), saola (Pseudoryx nghetinhensis), indokinesisk tiger (Panthera tigris corbetti), indisk elefant (Elephas maximus indicus), vestindisk søko (Trichechus manatus)

Sort mamba

Solopgang ved congoFloden