Naturperle: Økoturisme i Amazonas

TIGRE I WESTERN GHATS, INDIEN

Af Anders Morten Christoffersen, formand, Verdens Skove

Imens den surrealistiske Netflixserie ”Tiger King” går viralt i disse tider, går tigeren i naturen, den sande ”King of Kings”, en lysere fremtid i møde. Verdens største katteart, tigeren, er nemlig i fremgang. Den samlede population af vilde tigre i verden nærmer sig i dag 4.000. I 2010 var det tal 3.200. Resultatet af bedre beskyttelse af naturen og flere ansatte rangers, der bekæmper krybskytteri, bærer nu frugt.

Man vurderer, at der i begyndelsen af 1900-tallet levede omkring 100.000 tigre spredt ud over store dele af Asien. Krybskytteri og ødelæggelse af tigerens levesteder har været ødelæggende for bestanden af det ikoniske dyr, og antallet af tigre var på retræte indtil for ganske nylig. I Indien lever der nu mere end 500 tigre i bjergkæden, Western Ghats. Bjergkæden snor sig som en stor slange ned langs Indiens vestkyst og ender ved den sydlige spids af Indien. Området er på UNESCO’s verdensarvsliste og indeholder et mylder af liv. Syv pattedyr, 84 amfibiearter, 16 fuglearter og 1.600 planter er alle endemiske arter. Det vil sige, at de findes ikke noget andet sted på kloden. Det gør Western Ghats til et vaskeægte biodiversitets-hotspot, og det er derfor ikke tilfældigt, at området er udpeget som særlig værdifuldt. Tigeren er en pa-

Faktaboks: Western Ghats er en bjergkæde langs Indiens vestkyst. Vestsiden har stejle skråninger og dybe kløfter ned mod den smalle kystslette mellem bjergene og Det Arabiske Hav. The Western Ghats, der også er kendt som Sahayadaris, er blandt de 10 rigeste biodiversitet hotspots i verden. Her findes fire typer af skove, og The Western Ghats er hjem for 30 procent af Indiens arter af planter, fisk, fugle og pattedyr.

raplyart. Det skal forstås således, at hvis man bevarer tigerens levesteder, redder man ikke kun tigeren, men samtidigt også de andre arter, som lever samme sted som tigeren. Tigerens status som en ikonisk art beskytter altså de øvrige endemiske arter mod udryddelse.

ØKOTURISME Vores guide er inderen, Benny Kurian, som lever og ånder for Western Ghats. Han udstråler stor imødekommenhed med sit varme smil, og han har arbejdet som naturguide i kanten af Chinnarfloden i området. Flodens rislende vand er meditativ forkælelse for ørene. Det er ekstremt varmt, og Chinnarfloden inviterer til at tage en dukkert. “Hvad er det, der drypper?”, spørger jeg Benny, mens jeg kigger op på en ellers blå skyfri himmel. ”I de træer, vi lige gik under, sidder der grå langurer, og de tissede lige ned på os. De grå langurer er en abeart, der er karakteristisk for stedet. Abernes tisseri er normalt en forsvarsmekanisme mod tigre,” forklarer Benny. Han er uddannet arkæolog og grundlægger af sit eget økoturismefirma, Kerala Geographic Adventures. Benny bruger kun små lokale overnatningssteder og lokale guider i naturområderne i Western Ghats. En af Bennys an-

Western Ghats i 19 år. Vi vandrer sammen ved satte hedder Vijayan. ”Vijayan hjalp tidligere krybskytter med at finde de vilde dyr. Det er han stoppet med, og i dag guider han turister rundt i naturområdet Chinnar sammen med mig”, fortæller Benny stolt.

LEDES I FRISTELSE Handel med vilde dyr er en kæmpe industri.

På det sorte marked overgås det kun af narkotika- og våbenhandel. Prisen for et kilo næsehornshorn er højere end prisen for et kilo guld, og det frister mange til at slå dyret ihjel. I Indien betaler man for lægehjælp, så hvis du er fattig og for eksempel har en datter med alvorlig sygdom, kan man fristes

til at dræbe et næsehorn for at få råd til behandlingen.

Benny tørrer sved af panden og udtaler med alvorlig stemmeføring på engelsk: ”If you are poor and sick in India, you die”. Det er måske let for os danskere at sige, at vi skal redde tigre, næsehorn, og andre truede dyrearter, når vi lever i et land, hvor gratis lægehjælp er en allemandsret. Økoturisme kan være en del af løsningen, som historien om Vijayan, der fik et nyt job, er et eksempel på.

TIGERNE MISTER SEXLYSTEN Dog rummer en øget turisme også udfordringer. Masseturismen gør sit indtog verden over, og Indien er ingen undtagelse. I de indiske tigerreservater, Bandhavgarh og Kanha, steg antallet af turister. Efterfølgende blev der målt høje niveauer af stresshormonet kortisol i tigerne. Det høje stressniveau medførte tab af sexlyst hos tigerne. Der skete færre parringer, og antallet af nyfødte tigerunger faldt drastisk. Masseturisme er en bekymring, som Benny deler. ”Den lokale regering presser på for at øge antallet af turister i naturområdet i Chinnar, men jeg frygter, at vi risikerer at overstige kapaciteten for økosystemets bæreevne”. Det vil ikke kun ramme tigrene, det vil også gå hårdt ud over de endemiske arter.

Flere af de endemiske arter består naturligt af få individer, som lever i mindre områder, og de er derfor ekstra sårbare overfor forstyrrelser fra os mennesker.

I et internationalt samarbejde blev der sat et mål om at fordoble verdens antal af tigre, så man vil nå 7.400 tigre i naturen i 2022, og der er et stykke vej endnu. Indien har plads til flere, men et af problemerne er, at der mangler byttedyr.

Der lever mange gange flere tigre i fangenskab, end der lever frit i naturen. Alene i USA lyder vurderingen, at der lever mellem 5-10.000 tigre i fangenskab. Gad vide, om vi i 2022 får flere tigre i den vilde natur, end der findes i fangenskab, som man ser det i Netflix-serien Tiger King? •