Skovbrande i Colombia

Mistænkelige skovbrande baner vej for udvindingsindustri i Colombia

I de første tre måneder af 2020 er 53.000 hektarer skov brændt i Colombia - et areal på størrelse med Bornholm. Lokale miljøaktivister protesterer, fordi de suspekte brande sker i fredede områder, som førhen var juridisk beskyttede mod blandt andet olieudvinding og minedrift.

billedtekst

I Colombia finder man utroligt mange naturskatte, som dog systematisk ødelægges – for når områderne har mistet deres naturværdi, kan råstofundvinding tillades. blledtekst

For fire år siden blev 54-årige Erley Monroy Fierro dræbt af skud på vej til sin gård i regionen Caquetá i den sydlige del af Colombia. Han var en velkendt miljøaktivist og landmand, som ledede bøndernes lokale miljøorganisation, Losada Guayabero, der længe havde kæmpet mod tildeling af olieblokke i fredede naturreservater såsom Serranía de la Macarena og Serranía de Chiribiquete.

I dag indgår Erley i den sørgelige statistik over flere hundrede miljøaktivister, som er blevet myrdet for at kæmpe imod rydning af skov. Ifølge det statslige agentur for menneskerettighedsovervågning i Colombia er mindst 555 aktivister blevet dræbt mellem 2016 og 2019.

Langt størstedelen af aktivisterne prøvede ligesom Erley at beskytte den unikke biodiversitet og skovene i Amazonas-regionen i Colombia. Det er netop det område, der i det første kvartal af 2020 har huset størstedelen af de i alt 1100 brande, som blev registreret mellem januar og marts. På bare tre måneder er hele 53.000 hektarer skov brændt til grunden. Det svarer til over halvdelen af den totale skovrydning for 2019.

De nye brande er påsatte ”En jungle uden træer og uden mennesker er nødvendig for, at olie- og mineselskaber kan udføre udvindingsprojekter. Det er meget velkendt, at Amazonas har enorme ressourcer, også hvor olie- og mineselskaberne befinder sig,” fortæller Mercedes Mejía Leudo, som underviser i landbrugsøkologisk ingeniørvidenskab på Amazonas Universitet i Caquetás hovedstad.

Hun er ikke i tvivl om, at brandene er påsatte af bagmænd med økonomiske interesser. Mens traditionelle bønder anvender kontrollerede afbrændinger mellem oktober og november, er timingen og intensiteten af de nye brande helt ude af proportioner.