Skov & Folk 4 2017 by Verdens Skove

& F O V LK O K S medlemsblad for verdens skove / 4 / 2017

EUROPAS SIDSTE URSKOV

Vildere vidder: Ny naturbog begejstrer

Klimakamp i movimaernes skove

SĂĽdan overlever danske dyr vinteren 2017 | 4 | SKOV & FOLK

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Vinteren er over os, og nogle har måske mest lyst til at gå i hi. Men selv hvis vi homo sapiens kunne finde ud af det, ville det jo lidt være en skam. For vinterskoven har sin egen tyste magi, som man for eksempel kan opleve i den smukke Pinseskov. Der er kampe, der skal kæmpes, selvom det er vinter – som kampen om Bialowieza, Europas sidste urskov. De lange vinteraftener er perfekte til at læse en god bog, såsom Rune Engelbreths nye værk om hvordan vi får stor, vild natur i Danmark. Og skulle alt dette fejle, kan man lade sig inspirere af danske dyrearters geniale strategier for at overleve vinteren. Alt dette og mere kan du læse om i årets sidste Skov & Folk. Tusind tak for din støtte og god læselyst! Anne Liv Eberlein, redaktør

06 Indhold

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

Leder

Nyt fra Verdens Skove

Kampen om Europas sidste urskov

Sukkeret har en anden smag

Naturperle: Pinseskoven

Naturen nu

Anmeldelse: Vildere vidder

Julegaver der støtter skoven

Redaktion Anne Liv Eberlein (ansv. Redaktør) og Nikolai Lang Layout Siri Bang Tryk KLS Pureprint A/S Forsidefoto Shutterstock Flytter du?

Så husk at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00

SKOV & FOLK | 4 | 2017

Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr. Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,-

Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

Europæisk bison tegnet af Carl Kristian Tofte. Få den som plakat på shop.verdensskove.org.

Bevar Europas sidste rigtige urskov

Anders Morten Christoffersen formand i verdens skove

Af Anders Morten Christoffersen, formand i Verdens Skove amc@verdensskove.org

å grænsen mellem Polen og Hviderusland ligger Bialowieza, en af Europas sidste rigtige primærskove. Skovens gamle træer er hjemsted for over 20.000 dyrearter, herunder mange sjældne fugle,insekter, og en stor del af den nuværende bestand af europæisk bison. Takket være en målrettet indsats især i Bialowieza blev den europæiske bison reddet fra at uddø i sidste århundrede, hvilket blandt andet har muliggjort, at der i dag græsser europæiske bisoner på Bornholm. Den unikke skov blev i 1979 optaget på UNESCO’s naturarvsliste og er et af de sidste stykker, der er tilbage af den gigantiske skov, der engang dækkede store dele af Europa. Men ligesom i Danmark, kan ændringer i de politiske vinde have store konsekvenser for gamle træer. En ny polsk regering gav i foråret 2016 tilladelse til storstilet tømmerhugst i Bialowieza og valgte dermed at lade hånt om de sidste mange års indsats for at bevare den unikke skov. Bialowieza skoven er nu et led i den polske regerings plan om at tømme landets skove for tømmer som saltvandsindsprøjtning til den polske økonomi. Miljømini-

steren kræver Bialowieza taget af UNESCO’s naturarvsliste for at fjerne hindringerne for den igangværende hugst af gamle træer. Desuden bruger ministeren de senere års barkbille-angreb som figenblad til at legitimere fældningen af uerstattelige gamle træer. Alt dette på trods af, at skovhugst ifølge biologer er den helt forkerte metode til at opretholde en skov, der ikke har oplevet menneskelige indgreb. Og på trods af, at EU-domstolen i juli beordrede et øjeblikkeligt stop for hugsten, da den er i strid med EU’s naturbeskyttelseslove. Heldigvis er historien landet i de internationale medier og flere NGO’er og et stort antal græsrodsaktivister kæmper en brav kamp. Fra os danske NGO’ers side kan der kun lyde et kraftigt opråb til den danske miljøminister om at støtte utvetydigt op om EU-kommissionens udmelding om, at skovhugsten bryder med naturbeskyttelseslovene. Og ikke mindst at sørge for, at hammeren falder fra EU-domstolens side i form af enorme dagbøder for hver dag, hvor Polen vælger at ignorere forbuddet mod skovhugst og fortsætter ødelæggelsen af et af Europas mest værdifulde naturområder.

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene? Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og de regnskovslande i Latinamerika, som vi arbejder i for tiden.

ETIOPIEN

Honduras

Forberedelser til Verdens Skoves første projekt i Afrika

Julegaver fra bæredygtigt træværksted støtter regnskoven

Verdens Skove har været på to forberedende missioner i Etiopien med det formål at udvikle et program i landet, som vil blive Verdens Skoves første i Afrika. I processen har V erdens Skove udpeget organisationen Farm Africa som en mulig samarbejdspartner. Derfor har vi sammen med Farm Africa besøgt nogle af Etiopiens vigtigste tilbageværende naturlige skovområder, blandt andet Bale Mountain National Park og Kafa Yayu Biosphere Reserve. I 2018 vil samarbejdet fokusere på at oplyse og skabe mere viden om skov og naturressourceforvaltning i områderne.

Verdens Skove er stolte over i år at kunne byde på flere designer-træprodukter direkte fra et af vores projekter i Honduras, som kan købes som julegaver i vores webshop. Træet kommer fra bæredygtigt forvaltede skove støttet af Verdens Skove. Produkterne er designet af Steen Higham og fremstillet af lokale træhåndværkere i værkstedet COATLAHL i Honduras, som Verdens Skove har samarbejdet med i mange år. Bæredygtig skovbrug er en vigtig løsning i kampen mod skovrydning, fordi det giver lokalsamfund en mulighed for at leve af skoven uden at rydde den.

SKOV & FOLK | 4 | 2017

Bolivia

bOLIVIA

Verdens Skove rådgiver om bæredygtige værdikæder Verdens Skove har sammen med en række bolivianske og brasilianske partnerorganisationer fået bevilget en million kroner i EU midler til et nyt projekt i Bolivia. Projektet skal især fokusere på at skabe dokumentation omkring bæredygtige værdikæder og rådgive lokalsamfund om emnet. Det skal tage udgangspunkt i Monte Verde territoriet, som Verdens skove allerede har en del projekter omkring, og som rummer verdens største intakte, tropiske tørskov. Men der vil også være muligheder for at arbejde i andre naturområder og med andre folk omkring udviklingen og dokumentationen af værdikæder.

Ny metode til at beregne skoves CO2-optag Verdens Skove er i gang med at udvikle en ny og mere præcis metode til at måle, hvor meget CO2 der bliver lagret i genskovede områder i Bolivia. Det er vigtigt at vide for at kunne vurdere disse områders effekt på klimaet. Der findes ikke særligt m eget data på, hvor meget CO2 der bliver optaget i genskovede områder og forskellige typer skovlandbrug, og hvor hurtigt det sker. Kan man sætte tal på, hvor meget CO2 der bliver optaget, så kan man bedre vurdere i hvor høj grad disse områder kan kompensere for det, der bliver fældet. M ålemetoden kan forhåbentlig bruges andre steder i fremtiden.

PANAMA

Danmark

Ny alliance skal sikre Verdens Skoves resultater i Panama I Panama har Verdens Skove indgået et samarbejde med Earth Train Fonden, som vi forventer bliver et vigtigt skridt for at styrke bæredygtigheden af de resultater, som Verdens Skove har bidraget til igennem mere end 15 år i Panama. Fokus for Verdens Skoves arbejde i Panama er at bevare de oprindelige folks skove ved at styrke deres territoriale rettigheder. Samarbejdet med Earth Train giver desuden Verdens Skove bedre muligheder for at indgå i nye samarbejder med virksomheder og institutioner i Panama, for at fremme en mere bæredygtig udvikling i landet og oplyse befolkningen om naturproblematikker.

Aarhus får ny naturvejledning For et år siden var Aarhus endnu den eneste ud af Danmarks seks største byer, der ikke havde nogen naturvejledning. Nu er Aarhus Kommune gået sammen med Verdens Skove om et nyt naturvejledningsprojekt, der skal invitere borgerne især i bydelen Gellerup ud i naturen. Det treårige projekt er del af en større strategi for at åbne kvarteret op mod omverdenen og skabe bedre trivsel hos beboerne – nu også med naturens hjælp. Projektet hedder ”Tag på tur” og skal starte op til januar.

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Kampen om Europas sidste urskov Af Theo og Nina Askov, medlemmer i Verdens Skove theoaskov@gmail.com, ninaaskov@hotmail.com

Skoven Białowieża på grænsen mellem Polen og Hviderusland er Europas sidste urskov og verdenskendt for sin unikke natur. Men den polske regering har nu tilladt omfattende skovhugst i den fredede skov - angiveligt for at stoppe et barkbilleangreb. Det har ført til voldsomme protester fra både miljøaktivister og forskere. Verdens Skove medlemmer Theo og Nina Askov har besøgt området.

Europas sidste lavlandsurskov dør de fleste træer en naturlig død. Af de døde stammer, stående eller væltede, opstår nyt liv. Białowieża hedder skoven, og her finder man en unik rigdom af svampe, planter, dyr, insekter og fugle, som er tilpasset lige netop dette sted. Skoven er blandt andet hjemsted for en stor del af Europas sidste bestand af europæisk bison. Her finder man også elge, ulve, bjørne, sjældne spættearter og den lille spurveugle, og egetræer, der er op til 500 år gamle.

”Skovenes bund er dækket af planter, buskads og store mosklædte grene, hvorfra forskellige svampe titter frem. Et rigtigt vildnis.” Alt dette ville vi gerne opleve ved selvsyn, så i sommers gik vores ferie til Polen. Før vi tog derned, havde vi hørt om en konflikt mellem den polske regering og en bevægelse af miljøaktivister. Det startede tilsy-

SKOV & FOLK | 4 | 2017

neladende med en barkbille, der angriber skovens grantræer, og som følge heraf er den Nationale Skovbrugsmyndighed nu i gang med at fælde de ramte træer. Det lød for os jo rimeligt nok. Men miljøaktivisterne er imod, fordi skoven er en urskov. Det lød jo også rigtigt, så hvad er op og ned i denne sag? Det satte vi os for at blive klogere på under vores rejse.

Balladen om barkbillen

Den nationalkonservative polske regering og den Nationale Skovbrugsmyndighed i Polen mener, at en hurtig fældning af træerne vil fjerne barkbillen og dermed redde skoven. Faktisk taler regeringen om, at det er miljøorganisationerne og forsømmelser i administrationen af parken, der er skyld i, at billeangrebet er så slemt. Men det handler også om økonomi. Velforvaltede driftsskove giver bedre indtægter for både lokalområde og staten end naturskov, påstår de. Passer det så at fældning af de syge træer vil redde skoven? Ikke ifølge Tom Diserens, en biolog

fra det Polske Videnskabsakademi, der selv bor i Białowieża. Han understreger, at det er klimaforandringer og tidligere forsøg på at dræne skoven, der har gjort granerne svage og mere sårbare for sygdom og for de barkbilleangreb, der faktisk forekommer jævnligt i området. “På trods af denne veletablerede videnskabelige forklaring for en barkbille-invasion i denne skala, har skovhuggere skabt et billede af en tragedie, der er ved at udfolde sig,” mener Diserens. Skaden fra barkbillen er ifølge ham altså et symptom, ikke sygdommen i sig selv. Men den er også en facilitator for nødvendige forandringer i skovens økosystem. Hvis barkbillen får lov at gøre arbejdet færdigt, vil angrebet typisk ebbe ud efter et stykke tid, og herefter vil det hurtigere føre til en sundere og mere varieret skov, mener Diserens og en række andre forskere. De døde og efterhånden formuldede graner vil både danne levesteder for mange arter af insekter og svampe, og deres død vil give mulighed for opvækst af andre, bedre tilpassede træarter.

Skovbunden i Białowieża er fyldt med gamle døde grene og stammer, der får lov til at forfalde og skabe grobund for nyt og mangfoldigt liv. Foto: A. Wajrak

Til gengæld understreger mange natureksperter, at hugst i så stort et omfang, som det foregår nu, vil ødelægge skoven som urskov. I et åbent brev til den polske regering advarer forskere fra syv forskellige universiteter kraftigt imod den aktuelle praksis:

”Hugst i så stort et omfang, som det foregår nu, vil ødelægge skoven som urskov.” “Ifølge den bedste videnskabelige indsigt i skovøkologi og skovforvaltning vil genskovning af de områder, som endnu er optaget af døde træer, uundgåeligt ødelægge disse steders potentiale for at komme sig naturligt efter udbruddet (af barkbillen, red.) og vil hæmme skovdynamikkernes naturlige processer i mange år. Genskovningen og de forstyrrelser, der er forbundet med den, vil føre til, at denne unikke skov bliver omdannet til en typisk plantage,” lyder det i brevet.

Det er underskrevet af blandt andet Martin Hermy, professor i naturbevarelse og økologi ved Leuven Universitet i Belgien, David Foster, direktør for skovinstituttet ved Harvard Universitet og Keith Kirby, forsker ved afdelingen for plantevidenskab på Oxford Universitet.

Et spørgsmål om penge?

Regionen i det østlige Polen, som Białowieża ligger i, er en af landets fattigste. Tilhængere af skovhugsten benytter derfor ofte forbedring af infrastruktur og vækst i området som argumenter for mere driftsskov. Men kritikerne mener, at det økonomiske potentiale i den naturturisme, som urskoven tiltrækker, er langt større end den kortsigtede indtægt ved at fælde træerne - et potentiale, som vil blive ødelagt sammen med den unikke natur i skoven. Som Tom Diserens udtrykker det: “Deres holdning er forståelig i en af de mest underudviklede regioner i Polen, hvor mange familier har tætte forbindelser til skovbruget. Men med de 150.000 turister,

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Et naturligt vandmiljø er en vigtig del af økosystemet i Białowieża urskoven, der menes at have stået her siden den sidste istid. Foto: Shutterstock

SKOV & FOLK | 4 | 2017

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Skovningsmaskinerne har fået travlt i Białowieża - på trods af, at EU domstolen i juli 2017 med øjeblikkelig virkning forbød tømmerhugst i det beskyttede skovområde. Foto: Theo Askov

der hvert år besøger området og indbringer mange flere penge end de 150 lokale, som er beskæftiget inden for skovbrug, er det nemt at se hvor mulighederne ligger.” Miljøforkæmperne mener derfor, at det bedste ville være at gøre hele skoven til nationalpark med flere indgange til den beskyttede del, så overnatningsstederne kan spredes og flere steder i området kan få glæde af økoturismen.

I den beskyttede del af urskoven

Inde i nationalparken ligger den del af urskoven, som stadig er helt uberørt. Her skal man have billet for at komme ind og følgeskab af en lokal guide. Vi har lavet en aftale med Pygmy Owl Tours, og klokken fire en diset morgen mødes vi med Iwona uden for nationalparkens indgang. Iwona arbejder til dagligt på et laboratorium, hvor hun analyserer knogler fra små dyr, men arbejder som guide i sin fritid. Białowieża skoven har i mange år tilhørt zaren, som har brugt den som jagtterræn og insisteret på, at den skulle stå uberørt, fortæller hun. Skoven er mørkere end andre skove og med en bund, der er dækket af planter, buskads og store mosklædte grene, hvorfra forskellige svampe titter frem. Et rigtigt vildnis. “Nogle synes, at det virker rodet og kan ikke forstå, at man ikke rydder op i det.” fortæller Iwona. Og skoven virker da også temmelig kaotisk i forhold til andre

SKOV & FOLK | 4 | 2017

skove, men det er jo netop det særlige ved en urskov. Sætter man sig ned og giver sig god tid til at lade blikket vandre, bliver man overvældet af det myldrende liv - som for eksempel egernet, der sidder på en gren og spiser af en paddehat til lyden af en kaldende gråspætte.

”Jakub beretter om aktivister, der er blevet slået til jorden, holdt nede med knæ i ryggen, og en aktivist, der er blevet kørt på hospitalet.” Vi er glade for at have været i urskoven og ved tanken om, at i hvert fald denne del af skoven i sin egenskab af nationalpark er beskyttet mod træfældningen. Men vi er bekymret for resten, og det er Iwona også. Hun fortæller os, hvor vi kan finde lejren med aktivister, der kan give os et større indblik i konflikten.

Den permanente aktivist-lejr

Lejren er etableret i en lade, som aktivisterne lejer af en bonde. Vi ser, hvordan de har indrettet sig med et lille kontor, aktivitetsrum, butik med salg af kunsthåndværk og en teltplads, som giver mulighed for yderligere 20-30 beboere om sommeren.

En filosofistuderende har udarbejdet en sindrig samkørsels-app til lejrens beboere. “App'en” består af en tavle med opsatte træbrikker og papstykker. Vi beundrer den kreativitet og optimisme, som præger lejren. Der bor ca. 50 aktivister permanent om sommeren og omkring 30 hele vinteren. Vi taler med Jakub Rok, som til dagligt er Ph.d. studerende på universitetet i Warszawa, men tilbringer det meste af sin fritid i lejren. Han fortæller, at det store dyr i åbenbaringen er de store skovningsmaskiner, der for første gang er kommet til Białowieża. Med en hastighed på op til 40 kubikmeter træ i timen er maskinerne ti gange mere effektive end en gruppe skovarbejdere på samme areal. Træerne rykkes op med rod, afgrenes og opskæres straks. Maskinerne er tunge og voldsomme og ødelægger levestederne for en masse arter. Hvor mange, er helt umuligt at gøre op, da ingen kender skoven til bunds. Samtidigt betyder det høje tempo, at store områder bliver ryddet på én gang og derfor kommer til at fremstå ensartede noget, som er langt fra en urskov. I en naturlig skov ville nye træer vokse op, når der kommer lys ned til jordbunden, forklarer Jakub. Dette forhindres i første omgang af, at jordbunden køres op og spirende træer i skovbunden ødelægges. En naturlig udvælgelse af træarter forhindres så ved, at der plantes en masse nye træer.

Jakub og de andre aktivister lænker sig til maskinerne for at forhindre dem i at fælde træerne. Forsøg på en ikkevoldelig protest, som de oplever hårdhændede modsvar til fra skovbetjentene, fortæller han. Jakub beretter om aktivister, der er blevet slået til jorden, holdt nede med knæ i ryggen, og en aktivist, der er blevet kørt på hospitalet efter et sammenstød med en vagt. Yderligere bliver aktivisterne retsforfulgt for brud på den offentlige orden og de modtager krav om betaling for tabt indtægt fra statsskovene som følge af deres blokader.

Kan EU hjælpe?

Men faktisk har aktivisterne loven på deres side. I en midlertidig straks-dom fra den 27. juli 2017 forbød EU-domstolen fortsat træfældning i Białowieża. EU-medlemslande er nemlig forpligtet til at værne om beskyttede områder og arter, hvilket omfatter de Natura 2000 områder, der dækker hele Białowieża. Den igangværende skovhugst er i direkte modstrid med de regler, Polen selv har tilsluttet sig og dermed ulovlig, konkluderede EU-domstolen. Denne dom har den polske regering dog valgt at ignorere, og den Nationale Skovbrugsmyndighed fortsætter med at høste tømmer. “Fra januar til august i år

er 100.000 kubikmeter træ blevet fældet, skåret op og fjernet,” fortæller Jakub Rok. Det lader til at modstanderne mod den polske regerings skovhugst håber på to mulige veje til at Białowieża kan bevares som urskov. Den ene er EU’s mulighed for at skride ind med bøder for overtrædelse af forbuddet mod at fortsætte træfældningen. Teoretisk kunne EU også tilbageholde sin støtte til Polen, der hvert år modtager 21 milliarder Euro, hvoraf størstedelen ironisk nok er øremærket til miljøbeskyttelse. Dette skridt er tilladt ifølge EU traktater, men er aldrig før blevet taget i brug. Det er nemlig ikke sket før, at et medlemsland fuldstændigt ignorerer en EU dom. Den anden løsningsmodel, der er i spil, er at få etableret den store nationalpark og få områdets økonomi til at blomstre gennem økosystemtjenester, som formentligt vil vise sig mere rentable for området end at drive skovhugst. Mens EU måske kan få stoppet træfældningen, tror Jakub ikke at det vil kunne sikre den store nationalpark, som aktivisterne stræber efter. Og det vil nok kræve et skift i regeringsmagten i Polen, før målet om at redde Europas sidste urskov kan nås.

Bialowhat? Białowieża er et skovområde på grænsen mellem Polen og Hviderusland. Områdets samlede størrelse er som Lolland, Falster og Møn tilsammen. Skoven har ligget der siden istiden og har næsten ikke været påvirket af mennesker. Det har skabt et helt særligt økosystem, hvor et mylder af liv opstår ud af kaos, og mange sjældne arter holder til. Skoven er en del af

Bialowieza er hjem for en lang række fuglearter, herunder Europas mindste ugle, spurveuglen. Fordi den er så lille, er den sårbar for vinterkulden. Derfor hamstrer den masser af bytte og gemmer det til vinteren. Foto: A. Wajrak

EU’s Natura 2000 netværk og står på UNESCO’s liste over verdensnaturarv. Den inderste del af skoven har status som nationalpark.

2017 | 4 | SKOV & FOLK

DEN EUROPÆISKE BISON Urskoven i Bialowieza er ikke mindst kendt for dens bestand af europæiske bisoner. Store græssende dyr som bisonen har vigtige funktioner i den europæiske natur, fordi mange andre arter gennem årtusinder har tilpasset sig de særlige forhold, græsserne skaber i skoven.

SKOV & FOLK | 4 | 2017

Den sidste vilde europæiske bison i Polen blev skudt i 1921, men nogle få individer overlevede i zoologiske haver. I 1952 kunne man derfor genudsætte bisoner i Bialowieza-skoven, og i dag er de igen en del af Europas vilde natur. Foto: A. Wajrak

Den europæiske bison, Bison bonasus, er Europas tungeste landdyr med en længde på op til 3 meter og en kampvægt på helt op imod et ton. Den var langt op i middelalderen udbredt over store dele af Europa. Efterhånden som skove og vilde åbne arealer forsvandt til fordel for landbrugsjord, blev bisonoksen trængt og i slutningen af 1700-tallet var der blot to udbredelsesområder: Bialowieza og Kaukasus. Bialowieza var et jagtområde for den russiske zar og dermed beskyttet af imperiet. Første Verdenskrig og krybskytteri gjorde en ende på begge bestande. Få bisonokser overlevede dog i zoologiske haver og dyreparker rundt omkring, og de blev gennem et polsk-tysk redningsprojekt grundstammen til den nye bestand, som i dag tæller omkring 4.000 dyr. Den flok europæiske bisoner, der går i Almindingen på Bornholm, stammer fra denne bestand. Undersøgelser af de polske bisoners dna viser dog, at de nedstammer fra under 20 dyr, så arten er stadig sårbar overfor epidemier. Naturens tomme pladser fyldes igen Store græssende dyr som bisonen har gennem årtusinder været en del af den nordeuropæiske natur og har påvirket deres naturlige omgivelser. De spiste af de

små træskud i skovbunden, så der blev skabt lys og luft i de gamle skove, der ikke var tætte søjlehaller, men varierede mosaiklandskaber med lysninger, moser og enge. De rodede op i jorden i skovbunden. Og de trampede rundt i underskoven og skabte dermed bunker af dødt træ, der kunne ligge og forfalde. Mange andre arter - fra planter og svampe til insekter og fugle – har gennem evolutionen tilpasset sig disse særlige forhold, som de store græssere har skabt. For disse arter har bisonerne, elgene, urokserne og vildhestene efterladt et hul i Europas økosystemer, da de forsvandt. Nu mangler de varmeelskende sommerfugle lysninger i skovene, svampe mangler dødt træ, de kan vokse i, og sjældne plantearter bliver fortrængt af mere konkurrencestærke planter, fordi der ikke bliver skabt nogen dynamik i skovbunden. Derfor eksisterer der i dag en hel bevægelse blandt biologer og naturbevarelsesorganisationer, der arbejder for aktivt at genudsætte nogle af de dyr, der hører naturligt hjemme men mangler i vores nordiske natur. Praksissen kaldes ”rewilding”, og viser lovende resultater flere steder i Europa. I Danmark har man blandt andet sat elge ud i Lille Vildmose.

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Sukkeret har en anden smag Tekst og billeder af David Buchmann, naturfotograf davidbuchmann@hotmail.com

Movimaerne i Bolivia har problemer. Deres område er under pres fra kvægfarmere og deres jord bliver i stadig stigende grad oversvømmet. Verdens Skoves Lisbet Christoffersen har besøgt dem for at afdække, hvordan Verdens Skove kan støtte dem i at skabe et bæredygtigt livsgrundlag.

”Før boede vi hele vejen langs floden, men kvægfarmerne fordrev os med skøder i hånd. Nu må vi ikke krydse deres jord, de siger vi stjæler deres kvæg for at spise det,” fortæller Don Mario Vargas Tonore mig.

”De tilbød mig en lille stribe jord og lidt kvæg for at gå med til at rykke grænsen.” Jeg er i det nordøstlige Bolivia. Her lever movima-folket langs de skovrige floder på sletterne lige øst for hvor Andesbjergene skråner ned i Amazonbassinet. Flere af deres landsbyer er spærret inde som på øer, og de kan kun benytte floderne som transportveje. I dag er de generelt fattige. Men sådan har det ikke altid været.

SKOV & FOLK | 4 | 2017

Traditionelt har kvæghold også været en del af movimaernes identitet. Men det blev meget vanskeligt med tabet af pampas-sletten i 1940erne, hvor kvæget blev kommercialiseret og overskudsfly fra Anden Verdenskrig blev brugt til at flyve kød ud med. Tapiren har sin egen fugl Don Juan, Francisco Juan Gualima Dolea, husker en tid, hvor det var nemmere at være Movima: ”Jeg blev født omkring 1945 på Loma Pelada (red: nøgen bakke) hvor mine forældre havde kvæg og en sukkermølle. Min far lavede hjul og kanoer af træ fra skoven. Når han skulle bruge et stort træ huggede han rødderne over og ventede på at stærk blæst skulle vælte det. Han byttede sine træarbejder for kvæg. Dengang hav-

de jorden ingen herre.” Men op igennem sidste halvdel af 1900-tallet blev deres jord opkøbt meget fordelagtigt eller direkte stjålet: "Året efter jeg blev født tog vi til den årlige fejring af Santa Ana og lod kvæget blive. Det forstod sprog, kvæget, så det var ikke et problem. Da vi kom tilbage var det blevet ført væk. Hvad skulle min far gøre? Vi forlod stedet og slog os ned ved floden Mamoré,” forklarer Don Juan. Movimaerne bor og arbejder sammen i storfamilier. Nogle gange består en landsby blot af 1-2 storfamilier. Ofte har det været for at kunne få en skole, at flere familier er gået sammen og har grundlagt en landsby. Nogle daterer tilbage til 1950erne - andre blot til 2002. Movimaerne er meget imødekommende, gæstfrie og nysgerrige. Jeg er blevet

Melanio Sucubono Cita er fra landsbyen El Peru og far til den tidligere Movima-præsident af samme navn. Foto: Morten Bo Johansson

udspurgt lige så meget af dem som omvendt. I landsbyerne bliver man straks budt det bedste de kan præstere, hvad enten det er et nyligt nedlagt vildsvin, en frisk piratfisk eller chivé, som er movimaernes ’nationaldrik’ lavet af gæret og tørret yucca blandet i vand. På grund af deres afsides beliggenhed og ret unge organisation har de ikke samarbejdet med mange NGOer før. De er derfor meget glade for besøg og erfaringsudveksling. Jagt og fiskeri har også altid været grundlæggende for deres livsstrategi og en vigtig del af deres identitet. Movimaernes måde at relatere til ikke-menneskelige væsner viser dette: Dyr, planter og landskabselementer betragtes som personer, som mennesker har sociale relationer til. En typisk fortælling jeg hørte var: ”Der

er en fugl, der følger én om natten, den synger hele vejen, på den måde fortæller vildsvinet, at du kommer. Tapiren har også sin fugl.” Selvom movimaerne også tror på en kristen gud, er denne verdensopfattelse typisk for jægerfolk: I jægerens verden er alle væsner personer med en hensigt. Nu er alt privat Skoven har altid været vigtig for movimaerne. Men før benyttede de sig af alle områder: Slette, tidligere missions-centre og altså skove. Men nu er de spærret inde i mindre stykker sumpet skov. En proces, som fastslog hvem der har ret til hvilken jord, førte til den nuværende ulige fordeling af jorden. Mængden af kvæg, som de store jordejere besad, bestemte hvor meget jord de lovligt kun-

ne beholde. De store kvægbønder ”lånte” hinanden store flokke af kvæg og fik således en helt uforholdsmæssig del af landet tildelt. Movimaerne gjorde krav på to millioner hektar, men endte med små 67.000 hektar.

”Mængden af kvæg, som de store jordejere besad, bestemte hvor meget jord de lovligt kunne beholde.” Processen blev yderligere vanskeliggjort af, at mange af movimaerne arbejdede for de store jordejere og det har derfor krævet mod at konfrontere dem med krav. Der var også eksempler på forsøg på handel. Carmen Rosa fortæller: ”De tilbød mig en lille stribe jord og lidt kvæg for at

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Movimaernes område er i dag meget fragmenteret. I den våde periode kan man sejle på floderne og pampassen. Foto: Morten Bo Johansson

gå med til at rykke grænsen.” Hun afslog, mens andre nok er faldet for fristelsen. Movimaernes område er i dag meget fragmenteret. Nogle bor tæt på byer, andre bor afsides og kan vanskeligt nås. I den våde periode kan man sejle på floderne og pampassen, i den tørre kan man ride eller måske køre over pampassen. Store dele af året kommer man bedst frem, hvis man kan ride på en okse. Ifølge movimaerne selv er oversvømmelser noget, der forekommer naturligt med mellemrum. Men den lave jord, de har

”Store dele af året kommer man bedst frem, hvis man kan ride på en okse.” nu, gør dem yderligere sårbare. De mener primært at kunne mærke klimaforandringerne ved at der er mere mangel på vand i den tørre periode. Don Juan på 72 år fortæller, at de havde

SKOV & FOLK | 4 | 2017

let ved at tilpasse sig de naturlige oversvømmelser før i tiden: ”Før var jorden fri, nu er alt privat. Vi ved hvor sukkeret bliver sødt, men vi har kun adgang til lavtliggende jord. Sukkeret har en anden smag. Desuden spiser kapivarerne [flodsvin] den, og den rådner let op. Før kunne man flytte rundt. Hvis der var oversvømmelse, flyttede man højere op og blev 1-2 år. Måske mere. Måske permanent. I dag er der kun to landsbyer, der ligger højt.” En fremtid i kakao? Verdens Skove vil støtte movimaerne. Det handler dels om at skabe en udvikling, de selv har indflydelse på. Men det handler også om, at vi ved at støtte dem kan hjælpe dem med at bevare deres skov og deres livsform, hvilket er vigtigt for klimaet. Verdens Skoves arbejde handler især om at udarbejde og iværksætte en ’livsplan’, som indadtil skal styrke sammenhængen i det fragmenterede territorium. Udadtil skal den sikre, at movimaerne får en stemme i

lokal og regional planlægning og dermed indflydelse på egen udvikling. Hver af de 27 landsbyer har analyseret og formuleret deres muligheder og interesser.

”Vi lever af naturen, vi lever med den, og vi skaber selv vores økonomiske ressourcer.” De gode muligheder er der. Der findes nemlig store øer af gamle kakaoplantager flere steder i territoriet, og movimaerne kan og vil gerne forarbejde meget mere end de allerede gør. Men det lokale marked kan kun aftage en begrænset mængde. ”Hvis der var en aftager, ville vi passe chokoladen. Nu går al kakaoen til aberne,” som de fortæller mig i landsbyen Soberanía ved floden Mamoré. Verdens Skove er derfor især interesseret i at hjælpe med at starte en produktion af kakao op.

Som den tidligere præsident Melanio Sucubono Salazar fortæller: ”Vi har alt i vores territorium – chokolade, nødder, frisk luft og ressourcer, og vi er tilfredse. Vi lever af naturen, vi lever med den, og vi skaber selv vores økonomiske ressourcer, fordi vi arbejder lige der, hvor de kommer fra.” At lære at tale Movima-folket kan ikke få reelt selvstyre på grund af det fragmenterede territorium. Derfor er samarbejde og koordinering med lokalstyret i Santa Ana afgørende for en bæredygtig økonomisk udvikling. Men også svært, på grund af magtforholdene og den indgroede mistillid til de lokale og regionale myndigheder. Det gælder myndighedernes muligheder for at gøre noget. ”Deres forslag er helt hen i vejret, de kender ikke vores realiteter,” fortæller Don Mariano. Men

det gælder også deres hensigter: ”De er ikke interesserede i, at vi bliver stærke, at vi bevarer vores viden,” fortæller Melvin, som er en del af movimaernes ledelse. Men Verdens Skove er af den opfattelse, at det er formålsløst med produktive projekter, hvis ikke de bliver gennemført i samarbejde med lokale myndigheder, som kan sikre, at statslige midler rettet mod oprindelige folks udvikling når frem til movima-territoriet. De er derfor med på, at movimaerne må være aktive i processen: ”Det er nødvendigt at vores folk lærer at tale,” siger Melvin. Denne kombination af organisation, fortalervirksomhed og uddannelse af ledelsen er en klassisk Verdens Skove-strategi i alle de lande, hvor vi arbejder. Men strategien er tilpasset lokale forhold - og her må vi tage højde for et område, som er sønderdelt af stadigt stigende oversvømmelser.

Morgen over skoven i det nordøstlige Bolivia, hvor Andesbjergene skråner ned i Amazonbassinet. Foto: Morten Bo Johansson

2017 | 4 | SKOV & FOLK

Naturperle

SKOV & FOLK | 3 | 2017

Pinseskoven Tekst og billeder af David Buchmann, naturfotograf davidbuchmann@hotmail.com

Få hundrede meter fra metroen og med udsigt til Københavns rådhus ligger et unikt naturområde: Danmarks største birkeskov, Pinseskoven. Her kan man opleve et mylder af sjældne sommerfugle og planter om sommeren, trækfugle til efteråret og et tyst og magisk landskab i sort-hvidt om vinteren.

inseskoven er kommet helt af sig selv; faktisk er den fløjet hertil fra Sverige. Birkens små, bevingede nødder spredes let med vinden og de flyver så langt, at birken er kendt som et pionertræ; dens frugter er ofte de første, der kommer frem til et nyt område. Så da man i 1941 begyndte at inddæmme og tørlægge Kalvebod strand, gav man også grobund for, at Sveriges mange birketræer kunne sætte børn i verden på dansk grund. Fra 1943 til -84 var Vestamager et militært øvelsesområde. Det har sat sine spor på området, blandt andet i form af skydehøje, der rager op som pukler

i landskabet, og frem til for få år siden måtte man ikke færdes uden for stierne på grund af fare for efterladte granater og andre eksplosiver. I dag ånder alt dog fred og idyl i området, altså med undtagelse af de rutefly, der jævnligt flyver lavt over skoven inden de lander i Kastrup.

Sorthvidt vinterland Skoven har fået sit navn, fordi den tidligere opsynsmand yndede at tage sin familie med herud for at spise den årlige pinsefrokost. Navnet hang ved, men skoven er smuk på alle årstider. Ved pinse og højsommer stråler det lysegrønne løv om kap med de hvide birkestammer og sjældne sommerfugle flyver tæt i revirkampe. Om efteråret er skoven gylden og stille og fra skydehøjene er der god

udsigt til fugle på træk. Men om vinteren står birkeskoven frem på en særlig måde. De nøgne stammer ligner en uendelig variation af sorte og hvide striber, mens birkens tyndeste grene fremstår i en sart, lilla tone.

”Hvis man satte sig for at opremse de sjældne fugle, der trækker igennem området, ville man få travlt.” Er du heldig, ser du ræven luske rundt i skovbunden, eller en fjeldvåge, der suser mellem stammerne, og så er her helt stille. Nu står skoven i stærk kontrast til den larmende storby, der begynder få hundrede meter borte.

2017 | 3 | SKOV & FOLK

Da man i 1941 begyndte at inddæmme og tørlægge Kalvebod strand, blev der dermed skabt mulighed for at de svenske birketræer kunne ”indvandre” til området.

Hele Kalvebod fælled holdes i dag tørt af to store pumpestationer og meget af det 2400 hektar store område plejes af græssende køer, heste og fritgående dådyr, som holder tilgroningen nede og sikrer gode forhold for mange sjældne arter af vade- og rovfugle, men også planter, padder, insekter og svampe.

Naturskov Pinseskoven er naturskov, og store dele af den får lov til at passe sig selv som såkaldt urørt skov. Det giver gode vilkår for et utal af arter af både planter og dyr. Ved stierne i skoven kan man være heldig at støde på orkideer som kødfarvet gøgeurt og tæt omkring skoven

SKOV & FOLK | 4 | 2017

findes rødlistede planter som blå iris og skærmplanten brændeskærm. Begge arter har Kalvebod Fælled blandt sinesidste levesteder i Danmark.

”Birkens små, bevingede nødder spredes let med vinden og de flyver så langt, at birken er kendt som et pionertræ.” Også hos sommerfuglene er Pinseskoven populær. Den smukke dagsommerfugl Ilia er i Danmark kun set her og mange andre sjældne sommerfugle-

arter som sørgekåbe, østlig takvinge og iris lever godt i de unikke forhold, som skoven skaber. De suger den natrium, der er i jorden efter det indtrængende havvand, og de nyder godt af saften fra de mange birketræer og pilebuske. Hvis man i øvrigt satte sig for at opremse de sjældne fugle, der trækker igennem området, ville man få travlt. Men på en tur i forårsskoven hører man ofte gøgen og en masse små sangere som munk, løvsanger og den sjældnere græshoppesanger. Ud på efteråret kan man være heldig at se ualmindelige fugle på træk, som lærkefalk og hvidbrynet løvsanger, der begge er observeret i oktober i år.

En svampekoloni lyser op som et farveglimt midt i den sort-hvide vinterskov. Store dele af Pinseskoven får lov til at passe sig selv som såkaldt urørt skov.

Vidste du at: • Der findes to arter af birk i Danmark: Dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula). Pinseskoven består primært af vortebirk. • Et mellemstort birketræ kan sætte 30 millioner frø på et år. • I Finland bruges ris af vortebirken til at 'piske' hinanden i saunaen.

Havørnen kan man også være heldig at se kredse over skoven eller siddende på en udgået birk i skovkanten, spejdende efter uopmærksomt bytte i det enorme, åbne område, der omkranser skoven.

Til og fra Det er let at komme til Pinseskoven, der ligger en god spadseretur fra Naturcenteret i den nordlige ende af Kalvebod Fælled. De lange veje gør det oplagt at cykle, og har man ikke sin egen med, kan man låne en ved Naturcenter Vesta-

mager for et depositum på 20 kroner. Med offentlig transport er det hurtigst at tage metroen til sidste stop, Vestamager station, og derfra gå gennem den røde port og ud af den lange, lige Granatvej. Er man i bil kan man med fordel parkere i bunden af Frieslandsvej. Herfra er der hverken langt til skoven, til fugletårnet ved Hejresøen eller til et af områdets mange bål- og overnatningspladser. Planlægger du at sove i shelter, kan du med fordel booke i god tid på Naturstyrelsens hjemmeside; de er meget populære!

• Birk er et stærkt og smidigt materiale. I vikingetiden og den tidlige middelalder blev træet blandt andet anvendt på skibe og barken blev brugt til at lave dåser og kurve og til at garve sejlene til skibe.

En silkehale skuer ud over landskabet fra trækronerne. Mange sjældne fugle trækker gennem området i årets løb.

2017 | 4 | SKOV & FOLK

AT OVERLEVE VINTEREN

Philip Hahn-Petersen Naturformidler og vært på Tv2 Lorrys program: ’Naturen Nu’

Lækatten får camouflage i sneen

ækatten er det eneste danske pattedyr, der får en snehvid vinterpels. Det er naturligvis en stor fordel at være hvid i et snedækket landskab. Både hvis man som lækatten er på ivrig jagt efter andre små dyr, og især hvis man også selv er et oplagt bytte for rovfugle. Hvis der ikke er snedække, er den hvide vinterpels derimod dødsens farlig. For en hvid lækat i et grønt landskab er let at få øje på for en sulten rovfugl. Nu hvor de milde snefrie vintre efterhånden er blevet normen i Danmark, må man formode at de lækatte, der beholder deres brune sommerpels vinteren igennem, vil få nemmere ved at overleve, hvorimod de hvide artsfælder hurtigt vil få det sværere. Det kan derfor være, at lækatte med hvid vinterpels snart bliver en sjældenhed her til lands. I England, der generelt har lunere vintre end Danmark, får lækatte ikke hvid pels om vinteren. Lækatten i hvid vinterpels kaldes også hermelin. I gamle dage var den bløde, tætte og hvide pels meget efterstræbt og forbundet med stor prestige og magt. Derfor bar konger de karakteristiske hermelinskåber, der var hvide med sorte pletter pga. lækattens sorte halespids. Der kunne gå op til 1500 skind til en enkelt kåbe.

SKOV & FOLK | 3 | 2017

Fotos: Karrussen af Karel Jakubec Lækat til venstre: Kalabaha Lækat til højre: Frank Vassen vandstær til venstre: Andrew vandstær til højre: Ron Knight

Naturformidler Philip Hahn-Petersen kommer her med tre bud på dyr, som du kan opleve i Danmark i december og januar, og som alle har spændende overlevelsesstrategier for at klare sig igennem vinteren. Philip laver også løbende videodagbøger fra Region Hovedstadens natur for Verdens Skove og TV2 Lorry. Se dem på tv2lorry.dk philip@habitats.dk

Karussen er mester i at overleve under isen

Vandstæren anser Danmark for sydlige himmelstrøg

en forunderlige lille sorte fugl med det karakteristiske hvide bryst kan ses stå og vippe på sten og rødder i rene vandløb i Danmark om vinteren. Herfra springer den i vandet for at spise vårfluelarver. Den bruger vingerne til at arbejde sig mod strømmen og kan sågar gå rundt på vandløbets bund efter føde. Det er et fascinerende syn. Der yngler kun få vandstære i Danmark. Langt de fleste kommer kun på besøg hos os om vinteren. For vandstæren er en dansk vinter den rene svir. De vandstære, vi får besøg af her til lands, yngler nemlig i Sverige og Norge. Når frosten bliver hård langt mod nord, fryser vandløbene til, og så må vandstærene flyve mod syd for at finde åbne vandløb, de kan søge føde i. Hvis man ser en vandstær ved et vandløb, er det en god indikator på, at her er en fin ren vandkvalitet. Vandstæren kan nemlig kun finde sin føde i klare og rene vandløb med masser af liv.

vis en isoleret sø dækkes af is i en længere periode, kan der opstå så iltfattige forhold, at de fleste af søens fisk dør. En fiskeart har dog evnen til at overleve på trods. På søens bund omsætter mikroorganismer dødt plantemateriale ved brug af ilt. Når sollyset er sparsomt om vinteren, kan vandplanterne ikke bidrage med ny ilt fra fotosyntese, derfor bruges ilten i vandet langsomt op. Når søen samtidigt er dækket af is, kan fiskene ikke hente ilt ved overfladen. Resultatet kan blive et helt iltfrit miljø, der betyder den visse død for de fleste fiskearter. Karussen besidder dog en unik evne til at overleve, på trods af iltmangel i vandet. Den kan nemlig udføre stofskifte uden ilt, ved at forbrænde glykogen i en slags forgæringsproces, hvor der også dannes alkohol. Fisken undgår at blive beruset og forgiftet ved at udskille alkoholen fra gællerne. Man har fundet ud af, at karusser kan overleve i iltfrit vand, der er 0°C i op til 140 dage i træk.

2017 | 3 | SKOV & FOLK

Endelig en naturbog, der skuer fremad Af Karsten Thomsen, biolog, kt@verdensskove.org

I sin nye bog ”Vildere vidder i Danmark” sætter Rune Engelbreth Larsen sig for at svare på et simpelt, men vanskeligt spørgsmål: Hvor og hvordan kan vi igen få en rig natur i Danmark? Resultatet går på tværs af århundredgamle forvaltningstraditioner og er svært at anbefale nok, mener medstifter af Verdens Skove Karsten Thomsen, der anmelder bogen her.

”Vildere vidder i Danmark” placerer Rune Engelbreth Larsen som den mest betydningsfulde fritænker i dansk naturpolitik. Og det endskønt han nærmest er at regne for en ny dreng i klassen. Forfatteren er idéhistoriker og havde indtil for 10 år siden efter eget udsagn ikke megen forstand på natur. Derimod har han som humanist, forfatter og debattør gennem mange år markeret sig som politisk samfundsrevser, ikke mindst som medstifter af Minoritetspartiet i 2000, og som klummeskribent gennem en årrække på Dagbladet Politiken. Man kan roligt sige, at der er løbet meget vand i åen de seneste år. Bogen her følger efter mange artikler og foredrag, bogen ”Den danske naturs genkomst” fra 2014, og en offentligt tilgængelig proces, hvor Engelbreth Larsen på sin hjemmeside danarige.dk og i Facebook-fora har kommunikeret om etaper af sine opdagelsesrejser gennem landets afkroge, faglitteratur og naturhistoriske fagfolk mod en fremtid med større vildmarker i det danske landskab. Forfatteren har taget de store samfundsbriller på og søgt et selvstændigt svar på et simpelt, men vanskeligt spørgsmål: Hvor og hvordan kan vi igen få en rig natur i Danmark? Og han er

SKOV & FOLK | 4 | 2017

kommet op med troværdige svar - mange og meget klare svar. 35 svar. Bogen ridser i de første syv kapitler natursagens baggrund og stilling grundigt op. Danmarks biodiversitet sættes for en gangs skyld ind i en global kontekst. Engelbreth Larsen beskriver tabet af leverum for de vilde planter og dyr, trods vores frednings- og plejeindsats, den halvhjertede udmøntning af større naturbeskyttelsesområder gennem dette årtusind, og de vitterlige lyspunkter der dog er kommet til, blandt andet fremgangen af nogle af de større fugleog pattedyrarter. Forfatteren inddrager vigtige udenlandske erfaringer. Og han trækker på konklusioner og anbefalinger fra de mange danske forskere inden for makrobiologi og biodiversitet, der i de seneste årtier har anbefalet nye veje i indsatsen for dansk natur.

Produktionsfri natur En del af de centrale nye anbefalinger går på tværs af bogstaveligt talt århundredgamle forvaltningstraditioner. Det gælder ophør af produktion, store hegn, helårsgræsning og vilde dyr som vigtige planteædere. Så her gives grundige forklaringer med rig henvisning til faglitteratur. Forfatteren opstiller et nyt begreb,

”naturnationalparker”, til at betegne en ny type forvaltningsområder, hvor de nye tilgange til forvaltning af mere rig, vild og selvforvaltende natur udmøntes i meget store, sammenhængende områder.

”Vildere vidder i Danmark” placerer Rune Engelbreth Larsen som den mest betydningsfulde fritænker i dansk naturpolitik.” Denne første del afrundes med fire kapitler, der hver giver et eksempel på forvaltning af områder, der kunne kaldes naturnationalparker: Bialowieza-skoven i Polen, det inddæmmede nye vildnis Oostvaardersplassen i Nederlandene, vildmarken i en stor hovedstad, Döberitzer Heide i Berlin, og det nærmeste, vi er kommet dansk vildmark indtil nu, Lille Vildmose.

Nationalparkprojekter 2.0 Den anden og største del af bogen er de påfølgende 35 kapitler, der hver gennemgår et meget konkret forslag til en stor naturnationalpark, det vil sige potentielt ”vildere vidder”, hvor der findes over 1.000 hektar sammenhængende landareal, der

Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker og havde indtil for 10 år siden efter eget udsagn ikke megen forstand på natur. Her fotograferet i Hanstholm Vildtreservat, et af de få store naturreservater i Danmark. Foto: Birte Kreie

Stor, vild natur en hjertesag for Verdens Skove Stor, vild natur i Danmark har været en mærkesag for Verdens Skove i over 20 år. Blandt andet har Verdens Skove været involveret i forvildingen af Lille Vildmose, der nu er i fuld gang. Derfor glæder vi os særligt meget over Rune Engelbreths forslag. Her et lille udpluk af vores egne idéer til større og vildere natur gennem årene: • Omdan 3000 hektar af Jægerspris til vildnis med store dyr og hegn • Udsæt bisoner i Klosterhede Plantage, uden hegn • Skab et biosfærereservat på 26.500 hektar i Nordsjælland med heste, kvæg og bison • Udlæg Thy Nationalpark til rewilding og vild, selvforvaltende natur • Opret vilde vidder på 20.000 hektar fra Blåvand til Tipperne

helt overvejende er statsejet - vores alle sammens. Nogle af de allerstørste er kendt af mange og ligger langs de nordog vestvendte kyster, for eksempel 19.000 hektar i områderne ud mod Blåvandshuk. Selv er jeg berejst i Sønderjylland, men ”Naturnationalpark Lindet Skov & Helm Polde” på 1.300 hektar rummede alligevel helt nye og spændene detaljer for mig, om et område jeg aldrig har set. Tilsvarende tror jeg, at enhver læser vil finde masser af detaljer og beretninger om områder, de slet ikke kender. Et appendix gengiver sågar fem kort med grafik over 1) ejerforhold, 2) eksisterende paragraf-3-beskyttelse, 3) biodiversitetsscore, 4) Natura-2000-overlap, og 5) hegningsforslag. I nogle tilfælde er der yderligere 6) kort med forslag til etablerings- og udbygningsetaper.

Gamle røvhuller Da Verdens Skove midt i 00’erne holdt generalforsamling på godset Skovsgård på Langeland, fortalte naturvejlederen, at hans erfaring var, at dét der med vild natur voldte hovedbrud og skepsis hos den typiske naturfredningsinteresserede over 40 år. Mens for de fleste under 40 år var dette med det vilde slet ikke en fremmed tanke. I dag er naturpolitikken typisk

besluttet og forvaltet af gamle røvhuller, det vil sige folk over 50, der tænker alene efter gamle frednings- og plejetraditioner. Det gamle tankegods hersker fortsat næsten overalt. Rune Engelbreth er netop fyldt 50, så han er blandt de ældste af den nye røvhulsfri generation. Derfor er denne bog et vendepunkt. Det er vanskeligt at anbefale den nok. Verdens Skove har hidtil stået næsten håbløst alene i den danske naturpolitik i en kamp for at tage det internationale ansvar for fælles natur på os og udlægge stor og vild natur, ikke alene ud fra et nationalt perspektiv, men fordi det er dét, vi også skylder den øvrige verden, og dét, vi ønsker af andre. Flere og flere universitetsforskere har over årene sluttet sig til de stemmer, der taler for store ambitioner i indsatsen for dansk biodiversitet, hvis de smukke politiske målsætninger og resolutioner skal tages alvorligt. Bogen bør læses af alle, der har med naturforvaltning at gøre. Den bør betyde, at vi omsider kan begynde at tale om rigtige nationalparker i Danmark efter 100 år med naturpolitisk pjank og pjat og illusioner om at være et land uden plads. Rune Engelbreth Larsen: ”Vildere vidder i Danmark”, Forlaget Dana. 433 sider. 400 billeder. 225 kort. 399 kroner.

2017 | 4 | SKOV & FOLK

FOTOBOG MED FÆNGSLENDE KUNSTFOTOS AF ÆLDGAMLE TRÆER Verdens Skove elsker gamle træer. En passion, som vi deler med den amerikanske kunstfotograf Beth Moon. Gennem 14 år har hun rejst verden rundt for at fotografere ældgamle træer i USA, Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika. Hvert eneste af hendes træer har udviklet en særegen facon, som givet træet en personlighed, som bogen portrætterer. Giv den til en rigtig træelsker. Den er på 100 sider, hardcover i ekstra fint tryk. Pris 499,-

Red skov med vilde Julegaver Julen er hjerternes fest, men det er også en forbrugsfest, som lægger pres på Jordens ressourcer. Hvis du vil holde jul og samtidigt gøre noget godt for skoven, så køb dine julegaver i Verdens Skoves webshop.

MAY THE FOREST BE WITH YOU Tjek vores udvalg af tøj med skarpe budskaber, der bevarer skoven. Vi har en lille serie af håndtrykt og Fair Trade-certificeret unikatøj i økologisk bomuld og med forskellige skarpe budskaber. Vælg en, der passer til din trækrammer. Pris fra 250,-

GIV REGNSKOVEN ET KRAM Giv barnet en lille kramme-abe, som praktisk talt er i samme størrelse som den ægte vare. Dværgsilkeaben og marmosetaben lever i Latinamerika, hvor Verdens Skove arbejder. Giv dem i gave og støt vores arbejde for at bevare abernes levesteder for den næste generation. Pris 120,-

Nissegave

BÆREDYGTIG TANDBØRSTE AF BAMBUS Bæredygtig tandbørste af bambus og biologisk nedbrydeligt nylon. Bambus er den hurtigst voksende plante og bliver dyrket uden pesticider. Produceret af svenske Humble Brush. Perfekt gave til pakkeleg. Pris 31,-

SKOV & FOLK | 4 | 2017

PLAKAT MED NI DYR Årets plakat af Carl Christian Tofte: Ni vilde dyr, som vi kæmper for igen bliver en del af den danske natur. Verdens Skove kæmper for et vildere Danmark, der er rig på en mangfoldighed af dyr og planter. Som inspiration har vi udgivet en plakat med ni store, karismatiske dyr, som tidligere har været en del af dansk natur og som bør blive det igen. Det er dyr, som hver især opfylder en nøglefunktion i økosystemet og ville bidrage til en natur, som er rigere på dyr og planter. Pris 200,-

Mandelgave

ÅRETS NYE REGNSKOVSCERTIFIKAT

Nissegave

SMØREKNIV I TROPISK TRÆ En smuk smørekniv fremstillet i bæredygtigt cumbillotræ, der skaber indtægter til de lokale landsbyer gennem en bæredygtig anvendelse af skoven, som tager hensyn til naturen og miljøet. Skovene, træet kommer fra, støder op til tre sammenhængende beskyttede områder i Honduras - Pico Bonito nationalparken, Nombre de Dios nationalparken og Texiguat vildtreservatet. Pris 49,-

GODBIDDER FRA SKOVEN Traditionen tro tilbyder vi også de lækre dadelbarer fra Ganefryd. Dadelkonfekten er vegansk, økologisk, uden tilsat sukker og glutenfri. De ikke bare gør godt - de smager også virkelig godt. Perfekt julegodte. Pris 20,-

Årets regnskovscertifikat er en solrikse (Eurypyga helias) tegnet af den uforlignelige fugletegner Carl Christian Tofte. Solriksen er opkaldt efter de farverige aftegninger på dens vinger, fordi de ligner en solnedgang. Når fuglen er i fare, spreder den sine vinger ud, så den bliver dobbelt så stor og de to mørke pletter kommer til at ligne truende rovdyrøjne. Du har en god chance for at se en solrikse i virkeligheden, hvis du rejser til regnskoven i Indio Maiz i Nicaragua, som certifikatet er med til at bevare. Pris fra 214,-

RED SKOV MED SERVERINGSFAD I TROPISK TRÆ Smukt serveringsfad som vil klæde enhver hyggelig lejlighed. Det er fremstillet af cumbillotræ og jaguatræ. Serveringsfadet er fremstillet hos skovgruppen COATLAHL i Honduras og træet kommer fra bæredygtigt forvaltede skove. Her samarbejder Verdens Skove med lokale om at skabe en bæredygtig brug af regnskoven, så de folk, der lever i regnskoven, får en god grund til at bevare regnskoven. Pris 289,-

2017 | 4 | SKOV & FOLK 27

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

Red regnskov med søko Årets børneplakat er landet i webshoppen. Kunstneren Emil Landgreen har i år valgt at dykke ned i floden og tegne en Amazon søko med sin kalv. Søkoen, Trichechus inunguis eller ’Manat’, lever i regnskovens lune floder. Her bruger den 6-8 timer i døgnet på at spise op til 60 forskellige vandplanter. Søkoen er meget følsom over for temperaturstigninger, og den er desværre truet, fordi dens levesteder forsvinder. Giv et lille vanddyr plakaten i julegave og støt vores arbejde for at bevare søkoens levesteder. Køb den i webshoppen på shop.verdensskove.org.