SKOV&FOLK M
E
D
L
E
M
S
B
L
A
D
F
O
R
V
E
R
D
E
N
S
S
K
O
V
E
·
2
8
.
Å
R
G
A
N
G
·
3
/
2
0
1
1
Tema: Rio + 20 – på vej mod en grøn økonomi? Rio + 20: Rio tyve år efter
Naturressourcer i en grøn økonomi
Et skridt nærmere vagthunden
Greenwash på politisk niveau
De ambitiøse mål for det globale miljø og klima fra 1992 har man ikke kunnet indfri. Nu prøver man én gang til.
Naturressourcer i ulande fastholder ofte landene i fattigdom. Det kan og bør ændres i en grøn økonomi.
Meget tyder på, at Danmark nu endelig får et nævn for samfundsansvar med en ombudsmand som formand.
De store FN-processer er historisk set en ramme for politisk grønvask i stor stil.
Naturperle i Danmark Verdens Skoves medlemmer beskriver et naturskønt område i Danmark. Denne gang Suserup Skov på Midtsjælland.
Nye vinde
FORSIDEFOTO Grafik: WorldPerfect REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen og Tim Whyte
Valget i september gav Danmark en ny
levestandard for alle som den nuværende
Her vil vi i vores forening gerne foreslå
LAYOUT Jens Raadal
regering, og med den blev en del af
vestlige findes simpelthen ikke. Derfor
en indsats for de eksisterende skove, der
TRYK Cool Gray
Verdens Skoves mærkesager støvet af og
må økonomerne i sving for at finde nye
for det første rummer størstedelen af
indsat i et grønt og på flere måder ambi-
modeller for udvikling.” Med det mener
vores arter, herunder de fleste truede,
tiøst regeringsgrundlag. Mest markant er
han at vi bør gå fra traditionel vækstøko-
og vi kan med få midler give skovene et
målsætningen om en 40 procents reduk-
nomi til ligevægtsøkonomi. Se, dét ville
tiltrængt løft ved at lade dem ligge urørt.
tion i udledning af drivhusgasser, hvilket i
jeg gerne have skrevet ind i et regerings-
så fald vil gøre Danmark førende i verden
grundlag. Indtil det sker, kan vi hver især
Ny udviklingspolitik – få penge
på dét område. En målsætning, der dog
selv overveje, hvad et lykkeligt liv afkoblet
Regeringen var ikke mange dage gam-
udfordres på mange fronter bl.a. af den
massive forbrugsgoder kunne være. For
mel, da dens tidligere udmeldinger om
økonomiske situation, hvor fokus er på
den dag kommer, om vi vil det eller ej!
en markant stigning i udviklingsbistanden
FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“. HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@verdensskove.org
FOTO: JULIE HELQUIST
Der er gået 20 år, siden man på FN-topmødet i Rio formulerede ambitiøse mål for klima og miljø. Målene er langt fra blevet indfriet, og i stedet for at tage ansvar er der en stigende tendens til, at både virksomheder og politikere miljøprofilerer sig uden reelt at handle, også kendt som greenwash. Imidlertid medfører den globale udvikling, at der kan være udsigt til en grøn økonomi baseret på fornybare ressourcer.
at skabe vækst, og hertil danskernes ikke
måtte trækkes tilbage. Ordvalget blev
Prioritering af dansk natur
ændret således, at udviklingsbistanden i
Læs mere om grøn profilering: brug og misbrug side 10-13
ubetingede vilje til grøn omstilling.
Den danske natur skal ifølge den nye re-
fremtiden stiger, såfremt der er økono-
Verdens Skove Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf. 55 82 62 84 E-mail: info@tvaersam.dk · www.tvaersam.dk
Indhold
Vækst eller ligevægt
gering have et løft, og i Verdens Skove ser
misk råderum til det. Målet er 1 pro-
Netop vækstskabelse er et kompliceret
vi frem til processen vedrørende udviklin-
cent af BNI, men om vi når det i denne
område, hvis vi samtidig skal sigte mod
gen af en samlet Naturplan for Danmark.
valgperiode er usikkert. Det var en bitter
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
Rio + 20: Rio tyve år efter ............................................................... 4
en mere bæredygtig udvikling. Det er
Vi ser også frem til nedsættelsen af den
pille at sluge. Vi har med Christian Friis
Naturressourcer i en grøn økonomi ................................................. 6
soleklart, at der er en række lavthængende
planlagte Landbrugskommission, der i
Bach fået en udviklingsminister med stor
BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 1 37 32 18
Naturperle i Danmark: Suserup Skov .............................................. 8
frugter i omstillingen. Man skal dog
sidste ende gerne skulle nå frem til, at
faglighed og erfaring inden for udvikling.
holde sig for øje, at det er danskernes
Danmark har brug for en forstærket na-
Det ligger i kortene, at vi igen kan få
hverdagsforbrug, der traditionelt har
turindsats. Også her er den økonomiske
en diversificering af udviklingsbistanden
Greenwash på politisk niveau ........................................................ 13
drevet væksten, hvilket indtil nu har været
situation desværre med til at begrænse
baseret på rettigheder, og for Verdens
OPLAG 1.900. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
Værdien af økosystemer ................................................................ 14
alt andet end lig en grøn udvikling. WWF
ambitionerne, og vi må erkende, at de
Skoves arbejde er det væsentligt at notere
har opgjort det på den måde, at der skal
kommende år vil være præget af kost
sig, at Latinamerika fortsat er et fokusom-
bruges hele fire jordkloder, hvis alle på
effektivitet.
råde. En region, Søren Pind ellers havde
ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
Et skridt nærmere vagthunden ....................................................... 10
Hvem redder regnskoven ............................................................... 16 Nature Tours .................................................................................. 18
kloden levede som danskerne. Der er
slået hånden af.
således behov for at tænke vækst på en hel ny måde. Tilbage i juni læste jeg i Information en
Med venlig hilsen
artikel med Mogens Lykketoft under
Statsministeren, af Carsten Graabæk
www.statsministeren.net
overskriften ”Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt”, hvorefter den tidli-
Kristian Jørgensen
gere udenrigs-, finans- og skatteminister
Formand for Verdens Skove
konstaterede: ”ressourcerne til en
kj@verdensskove.org
Husk at sætte kryds i k alenderen til næste g eneralforsamling: 27.-29. april 2012! Dagsorden og nærmere info kan findes på verdensskove.org primo april
2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 3
Rio+20:
Rio tyve år efter Illustration: Peter Schmith
Næste år er det 20 år siden, man ved FN-topmødet i Rio de Jainero i 1992
og et sæt vejledende principper til en
Klima, biodiversitet og skov
Målsætninger for fremtiden
ver i sidste ende enighed på dette punkt,
I en verden med et stadig stigende befolk-
global bæredygtig udvikling.
Når man kigger tilbage på udviklingen in-
I 2012 forsøger man sig så igen med et
der gør, om mødet bliver en succes.
ningstal og øget forbrug er det vigtigere
Topmødet affødte også en stribe efter-
den for klima, biodiversitet og skov siden
FN-topmøde i Rio, denne gang benævnt
satte ambitiøse mål for det
følgende møder og tiltag, og i september
1992, er der desværre flere eksempler på
Rio+20. Her skal der gøres status og kig-
Krav om handling
bæredygtig retning. Der skal ske et skift
globale miljø og klima. Det er
2000 blev 189 lande enige om otte tids-
forringelser og manglede fremskridt end
ges fremad, og tematisk er mødet delt op
Den nye danske regering har bebudet, at
i sammenhængen mellem udvikling og
dog langt fra lykkedes at indfri
bestemte mål for bl.a. at bekæmpe fattig-
på succeshistorier. Bl.a. er der sket en stig-
i to hoveddele, henholdsvis grøn økonomi
den vil prioritere Rio+20 højt, og at den
menneskets belastning af naturressourcer,
dom og hungersnød, skaffe bedre adgang
ning i den globale udledning af CO2 med
for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af
vil sætte topmødet som et centralt punkt
sådan at udviklingen ikke øger denne
til uddannelse for alle, samt for at miljøet
36 pct., et fald i den globale biodiversitet
fattigdom og institutionelle rammer for
på dagsordenen under det danske EU-
belastning, men mindsker den. Ved mødet
skulle være sundere og bedre beskyttet
med 12 pct., og skovrydning og skovøde-
bæredygtig udvikling.
formandskab i 2012. Regeringen vil bl.a.
i Rio de Janeiro i 2012 har verdens ledere
fremover. Disse mål blev kaldt Millennium
læggelse er ikke bremset og er fortsat en
Noget, der allerede nu arbejdes meget på
arbejde for, at der skal sættes konkrete
muligheden for at lave dette skift og leve
Developement Goals (MDG) og bestod
af de vigtigste årsager til klimaforandrin-
og er store forventninger til, er, at der på
globale bæredygtighedsmål. Det er vi i
op til aftalerne fra 1992. Det er nu, der
ud over de otte mål af 21 delmål, der
ger og tab af biodiversitet.
Rio+20 bliver formuleret nogle nye mål,
Verdens Skove enige i, og frem til Rio+20
skal handles, det er endnu ikke for sent.
alle skulle være konkrete og skulle kunne
Der er dog eksempler på områder, hvor
såkaldte Sustainable Developement Goals,
i juni 2012 sidder Verdens Skove med
måles. Miljø var generelt et tema i mange
det er gået fremad. F.eks. er det samlede,
som enten skal erstatte eller bygge oven
i 92-gruppens Rio+20-arbejdsgruppe.
Kilder: UNCSD’s hjemmeside: http://
I 1992 deltog 172 regeringer fra hele ver-
af målene, men det syvende mål forholdt
globale areal af beskyttede områder steget
på de eksisterende MDG. Det afgørende
Her arbejder vi for, at skov skal være et
www.uncsd2012.org/rio20
den i et FN-topmøde i Rio de Janeiro, det
sig eksplicit til, at der skulle sikres et bære-
kraftigt, og investeringer i bæredygtige
spørgsmål er, hvordan tiltagene skal
vigtigt emne på Rio+20, hvilket bl.a. skal
Keeping track of our changing environ-
såkaldte UNCED, som efterfølgende blev
dygtigt miljø. Herunder var der bl.a. som
energikilder er vokset eksplosivt. Men
finansieres, og det er det måske største
indtænkes i løsningsmodeller inden for
ment: from Rio to Rio+20 (1992-2012),
bedst kendt som Earth Summit. Formå-
delmål, at tabet af naturressourcer skulle
generelt er det kun gået den rigtige vej
problem i at gøre fremskridt.
biodiversitet, klima og bekæmpelse af fat-
UNEP.
let med topmødet var at blive enige om,
stoppes, og at tilbagegangen i biodiver-
mod målene på ganske få områder, og
For eksempel blev et dokument vedrøren-
tigdom, samt andre miljøområder såsom
hvordan udvikling fremover skulle ske i en
sitet skulle mindskes betydeligt frem til
endnu færre steder er målene rent faktisk
de beskyttelse og bæredygtig udnyttelse
tilgængelighed af rent drikkevand for alle.
mere miljøvenlig og bæredygtig retning.
år 2010. Desværre blev dette mål som så
nået. Globalt set forsætter forringelserne
af skov forhandlet på mødet i 1992. Men
Verdens Skove står for at beskrive arbejds-
Mødet resulterede i flere konkrete tiltag,
mange andre dog ikke nået.
på langt de fleste miljøområder både til
manglende enighed om, hvem der skulle
gruppens position på naturresourcer i
heriblandt oprettelsen af UNFCCC, CBD
lands, til vands og i luften. Det er altså
betale for, at f.eks. udviklingslandende
tilknytning til skove globalt set, og har
samt Agenda 21 og hertil Rio-deklaratio-
ikke gået så godt, som man kunne have
skulle lade deres skove stå, var årsag til, at
bl.a. foreslået et mål om totalt stop for
nen, som henholdsvis er en handlingsplan
håbet siden de gode intentioner i 1992.
dokumentet endte i et kompromis i form
nettoafskovning samt stop for nedgang
af et ikke bindende sæt anbefalinger til
i biodiversitet i 2020. Hertil lyder et af
skovbrug. Sådanne eksempler er talrige.
delmålene, at der skal være totalt stop for
Derfor vil spørgsmålet om finansiering
fældning og ødelæggelse af primær skov i
være et stort emne på Rio+20, og det bli-
2015.
målsætningerne. Der er flere eksempler på forringelser end på fremskridt, og især skovene har det skidt. I juni 2012 prøver man så én gang til. Af Daniel W. Carstensen
De dårlige nyheder siden 1992 • 36 pct. stigning i global CO2-udledning frem til 2008. Denne stigning i atmosfærens CO2indhold har bl.a. medført forsuring af havene såvel som en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 0,4 grader, som igen har forårsaget stigende vandstand i verdenshavene samt hastigt smeltende gletchere over hele verden. • 30 pct. fald i biodiversitet i troperne, 12 pct. globalt (Living Planet Index) frem til 2007. • 300 millioner hektar skov forsvundet, hvilket svarer til et område på størrelse med Argentina. • Skovrydning og skovødelæggelse står for 17 pct. af den globale CO2-udledning, hvilket er den tredje største CO2-kilde kun overgået af energisektoren og industrien. • Andelen af fossile brændstoffer er steget en smule til at dække ca. 80 pct. af de globale energibehov, kun 0,3 pct. dækkes af sol- og vindenergi.
4 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
end nogensinde, at udviklingen sker i en
daniel.carstensen@gmail.com
De gode nyheder siden 1992 • 38 pct. stigning i det totale beskyttede landareal frem til 2010. • Kraftig stigning i arealet af FSC-certificeret skov. I 2010 var andelen dog stadig under 5 pct. af jordens totale skovareal. • 540 pct. stigning i investering i bæredygtig energi i perioden 2004-2010. • Der er sket en øget afkobling mellem udvikling og energiforbrug vha. bedre teknologi.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 5
Naturressourcer
FOTO: JENS HOLM KANSTRUP
i en grøn økonomi
I mange udviklingslande kender man til
kalde en grøn økonomi. En sådan øko-
Det er med til at gøre det mere besværligt
hvis landressourcerne samles på få hænder,
det særlige paradoks, at rigdom i form
nomi vil især påvirke råvareeksporterende
at vurdere, hvordan omstillingen til en
hvilket gør ejerforholdet yderst vigtigt.
af naturressourcer kun i sjældne tilfælde
udviklingslande, og man kan derfor stille
grøn økonomi vil påvirke de enkelte råvare-
Forbindelsen mellem fattigdom og natur-
fører til økonomisk vækst. Omstilling
sig spørgsmålet: Vil udviklingslandene blive
eksporterende lande.
ressourcer ses også i forbindelse med forny-
en til en grøn økonomi baseret på
økonomiske vindere eller tabere på omstil-
Gennem den industrialiserede verdens
bare ressourcer, men magt til de lokale,
fornybare ressourcer kan potentielt
lingen til en grøn økonomi?
bestræbelser på at blive uafhængig af fossile
teknologiudvikling og udbredelse af energi
bryde naturressourcernes forbandelse
Dette spørgsmål er i sagens natur svært at
energikilder er der kommet stort fokus
fra projekterne lokalt kan være med til at
af udviklingsøkonomierne og bidrage
svare på, men befolkningen i udviklingslan-
på bioenergi. Biomasse til energiformål er
skabe vækst i flere sektorer.
til, at økonomien udvikler sig inden for
de med høje forekomster af ikke-fornybare
dermed godt på vej til at blive en ny og
Der må derfor stilles særlige krav til råva-
klodens bæreevne.
ressourcer bliver ikke nødvendigvis taber.
vigtig råvare. Hvis økonomien skal være
reinputtene i den grønne økonomi, hvis
Flere udviklingslande henter i dag en stor
uafhængig af fossile kilder, vil biomassefor-
omstillingen skal øge velstanden i produ-
del af deres bruttonationalindkomst fra
bruget til andre formål såsom bioplast og
centlandene. Særligt i de afrikanske lande
udvinding af naturressourcer, men det
bygningsmaterialer også kunne forventes
har man konkurreret indbyrdes om at
Jordens ressourcer danner grundlaget for
betyder ikke nødvendigvis, at rigdommen
at vokse. Under de driftsformer, vi kender i
tiltrække direkte udenlandske investeringer
verdensøkonomien, derfor er det øko-
i ressourcer kommer landet og de lokale
dag, vil arealbehovet for at dyrke den nød-
ved at minimere kravene til de virksomhe-
nomernes opgave at dække flest mulige
indbyggere til gode. Flere studier har vist,
vendige biomasse til at holde økonomien
der, der fortager råstofudvindingerne. Det
behov med begrænsede naturressourcer
at der ofte er en negativ sammenhæng mel-
i gang derfor også stige. Industrien viser
er ikke bæredygtigt i en grøn økonomi.
for derigennem at maksimere samfundets
lem et lands rigdom i naturressourcer og
allerede i dag større interesse for at sikre
De arealer, den grønne økonomi læg-
velfærd eller nytte. Hjulene i verdens øko-
udviklingen i BNP. Det betyder paradoks-
sig fremtidige dyrkningsarealer, hvilket kan
ger beslag på, skal derfor udvælges efter
nomier – krisetid eller ej – holdes kørende
salt nok, at lande med mange naturressour-
føre til sociale problemer som for eksempel
globale bæredygtighedskrav, der sikrer, at
af et konstant input af nye ikke-fornybare
cer typisk vil være fattigere end lande med
land grapping og miljøødelæggelser, når
udvidelser af produktionsarealerne ikke
ressourcer hovedsageligt i form af fossile
få naturressourcer. Effekten ses på trods
biodiverse områder omlægges til produk-
medfører for store økologiske omkostnin-
brændsler. I en verden præget af overbe-
af, at der kontrolleres for faktorer såsom
tion. De største dyrkningsarealer pr. person
ger. Samtidig skal det sikres, at de projek-
folkning, og hvor øget velstand i de store
lovgivning, økonomiernes åbenhed og
findes i Sydamerika og Afrika, og derfor
ter, der realiseres, bidrager til økonomisk
vækstøkonomier øger efterspørgslen på
landets geografiske placering. Årsagen til
rettes blikket efter nye dyrkningsarealer
vækst i producentlandet. Det betyder, at
forbrugsgoder, skal der tænkes alternativt
den negative sammenhæng kan have flere
også på disse områder.
lokale producenter involveres, og ejerska-
for at sætte en stopper for rovdriften på
forskellige forklaringer. I tabellen til højre
verdens naturressourcer.
kan man se en oversigt over nogle af de væ-
Krav til grøn økonomi
Samtidig må producenterne ikke være
sentligste grunde til, at en stor eksport af
Ud fra en samfundsøkonomisk tilgang
fuldstændig afhængige af en aftager, og
Grøn økonomi og ulandene
naturressourcer kan føre til lavere økono-
rummer arealafhængige ressourcer andre
projektet skal også helst bidrage med billig
Der er meget, der taler for, at der skal
misk vækst.
trusler og muligheder i forhold til ikke-
energi til lokalområdet samt med ny viden
Af Jan Graversen
lukkes for ressourcekredsløbene, og at
bet af jorden er spredt på mange ejere.
fornybare punktkilder. Den øgede brug
og teknologi. Herved kan den grønne øko-
velfærd i verden skal skabes på en ny måde.
Fokus på bioenergi
kan potentielt skabe større indkomst for
nomi bryde naturressourcernes forbandelse
Det betyder ikke, at økonomien vil blive
Nu er naturressourcer som kategori svære
de lokale producenter og gør det muligt
af den økonomiske vækst samt sikre, at
uafhængig af klodens ressourcer, men for-
at afgrænse, og der findes mange forskel-
for lokalbefolkningen at komme ud af
økonomien udvikler sig inden for klodens
nybare ressourcer vil i stedet få en stigende
lige typer af ressourcer med forskellige
fattigdommen. Men livsgrundlaget for
bæreevne.
betydning i overgangen til det, man kunne
effekter på landenes økonomiske udvikling.
lokale producenter kan også forsvinde,
6 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
swampbuster@gmail.com
Forskellige forklaringer på, hvorfor rigdom i naturressourcer ikke fører til velstand Korruption
Indtægterne fra ressourceudvindingerne samles på få hænder og kommer ikke befolkningen til gode.
Højere priser
Prisniveauet i forhold til indkomst er ofte højere i ressourcerige lande. Dette skyldes hovedsageligt, at anden industri skal kæmpe om arbejdskraften. Importen af andre varer bliver derfor større, og eksporten mindre avanceret.
Følsom overfor prischok
Lande med en stor naturressourceeksport har ofte en begrænset eksportportfolio. Andre eksportindustrier fremmes ofte ikke, så ændring af de relative ressourcepriser har stor betydning og bidrager til en ustabil økonomi.
Udenlandske direkte investeringer kan have meget begrænsede positive effekter
Udviklingslande mangler ofte de økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at udnytte landets naturressourcer på en effektiv måde. Udenlandske direkte investeringer spiller derfor en vigtig rolle i udvindingen af landets ressourcer. Hvis investeringerne ikke leder til op- og nedenstrømsinvesteringer samt videns- og teknologioverførelse, leder udenlandske investeringer ikke til vækst i området.
Svage offentlige institutioner
Lande med stor eksport af naturressourcer har oftest svagere offentlige institutioner. En forklaring kan være at magten holdes på få hænder mhp. at kontrollere naturressourcen. Svage offentlige institutioner medfører ofte en lavere økonomisk vækst.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 7
Naturperle i Danmark:
Suserup Skov Af Jørgen Muldtofte
mme. under sta Springfrø
Foto: Jan
n
Kunstman
Agern. Foto: Jan Kunstmann
Tøndersvampe , som især vo kser på bøg. Tidliger e mente man den slog træerne ihjel, hvilket er blev et brugt som undskyld ning for at fje rne dødt ved fra skoven e. I dag hæld er man mere til, at de n angriber al lerede svækket ved. Foto: Jørgen Muldtofte
Midt i den sjællandske landbrugs ørken, gemt bort fra alfarvej på en sydvendt skråning ved Tystrup Sø, ligger Suserup skov. Det er en bøgedomineret blandskov tilhørende Stiftelsen Sorø Akademi, der giver en idé om, hvordan den danske urskov kunne have set ud på de tættest bevoksede steder. Ser man bort fra lidt plukhugst i tidens løb, senest under Anden Verdenskrig, har den stort set ligget urørt siden romantikken, og undersøgelser viser at Suserup Skov har været bevokset med skov, eller i det mindste skovdomineret natur, siden stenalderen.
8 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Man betages af de mange gamle træer, de store mængder af både stående og liggende dødt ved (og stadierne derimellem) og af de mange træarter i mange forskellige aldre, som minder én om, hvilken variation der er gået tabt i det store flertal af plantagelignende danske skove. I netop disse år er det spændende at følge skovdynamikken i Suserup Skov i kølvandet på 99-orkanen, hvor 20 pct. af den samlede overjordiske vedmasse væltede. Hertil bliver det interessant at se, hvad bæverne kan udrette, når de engang finder vej fra Nordsjælland gennem
Død
vandløbssystemet. De kunne – evt. sammen med heste eller kvæg – medvirke til at skabe naturlig eng i zonen, hvor der i dag er tagrør, pil og el. Endnu græsser kun rådyr i skoven. Suserup skov er på blot 19 ha, men de to marker nord og øst for skoven er udlagt til naturskov. Som besøgende parkerer du din bil eller cykel ved Suserupgård og følger en sti gennem skoven. Men du skal huske at tage dig i agt for nedfaldende grene i stærk blæst. jmu@verdensskove.org
Svampe i trunk. Foto: Jan Kunstmann
eg i
Suse
rup.
Foto
: Jan
Kun
stma
nn
ner ilket kendeteg e mængder, hv Dødt ved i stor te Muldtof . Foto: Jørgen Suserup Skov SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 9
Grøn profilering: Brug og misbrug
Virksomheder benytter i stadig større grad en grøn profil som løftestang for deres forretning. Der er mange succeshistorier på en sådan profilering, heriblandt flere CSR-projekter i Verdens Skove-regi.
Men der er også mange eksempler på misbrug af grøn markedsføring, såkaldt green wash, som er vanskelige at afdække, idet mange virksomheder opererer transnationalt og dermed på tværs af forskellige
lovgivninger på området. På siderne 8-13 ser vi nærmere på erfaringer, udfordringer og perspektiver på danske virksomheders brug og misbrug af grøn profilering.
Et skridt nærmere vagthunden 25. november 2011 offentliggjorde
anbefalet regeringen at etablere et organ,
Ikke-fungerende klageorgan
man forsøger at ringe til ministeriet, kender
DLH, blev der ikke foretaget meget i sagen.
var utilstrækkeligt og blev udsat for massiv
erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn,
som kan behandle klager over virksomhe-
Der er et stort behov for, at Danmark
omstillingen ikke til kontaktpunktet, hvilket
Fire år senere havde der været afholdt tre
kritik, herunder også fra Verdens Skove jf.
at man har afsat penge på Finansloven
ders adfærd i udlandet, hvilket den nye rege-
får et velfungerende klageorgan, idet det
P1 fik dokumenteret i et radioindslag.
møder i kontaktpunktet med sagens parter,
ovenstående.
næste år til at etablere et nyt mæglings-
ring har taget til sig og har sat på Finans-
tidligere såkaldte OECD kontaktpunkt på
Desuden har kontaktpunktet ikke sin egen
og i februar 2010 besluttede kontaktpunk-
Det nye nævn skal således erstatte det
og klageorgan, der som noget nyt kan
loven 2012. Rådet for Samfundsansvar er
alle måder var utilstrækkeligt. Det tidli-
hjemmeside, men kun en kort tekst på
tet, at man ikke kunne komme videre med
nuværende kontaktpunkt og er oprettet
behandle klager over multinationale virk-
etableret af regeringen og skal understøtte
gere kontaktpunkt nåede at modtage tre
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, som
sagen. Kontaktpunktets behandling af
med udgangspunkt i FN’s og OECD’s
somheders handlinger i udlandet. Klage-
danske virksomheders arbejde med sam-
klager i løbet af sin levetid. Grunden til,
sjældent opdateres. Kontaktpunktet har to
sagen var altså fire års processuelt træden
anbefalinger til stater om at oprette ikke-
organet skal have en ombudsmand som
fundsansvar og bidrage til at gøre Danmark
at kontaktpunktet ikke har modtaget flere
medarbejdere ansat, men tilsammen udgør
vande, og der blev aldrig taget stilling til,
retslige mæglings- og klagemekanismer, der
formand. Selve tankerne om et klageor-
kendt for ansvarlig vækst. Rådet består
sager, er ikke, at der ikke var problemer i
deres arbejde med kontaktpunktet ca. en
om DLH havde handlet kritisabelt, som
kan fungere som supplement til det retlige
gan og en ombudsmand blev anbefalet af
blandt andet af repræsentanter fra danske
Danmark. Der har været masser af sager
tiendedel årsværk.
Verdens Skove ellers havde redegjort for i
system og behandle henvendelser om kræn-
Rådet for Samfundsansvar og blev defi-
virksomheder og har en repræsentant fra
mod multinationale virksomheder, som har
Behandlingen af de tre sager, som rent
en 60 siders lang klage. Da der var gået så
kelser begået uden for Danmarks retlige
neret af en arbejdsgruppe med deltagelse
92-gruppen, hvor Verden Skove også er
kunnet være relevante at behandle. Grun-
faktisk fandt frem til kontaktpunktet, må
lang tid konstaterede kontaktpunktet, at det
territorium.
af en repræsentant for 92-gruppen, bl.a.
medlem. Nu skal klageorganet organiseres
den er snarere, at kontaktpunktet nærmest
også siges, at være behandlet utilstrækkelig.
ikke kunne afvises, at DLH nu havde ændret
Formålet med nævnet vil være at løse
med deltagelse af Verdens Skove.
og opstartes. En proces, som 92-gruppen
er usynligt. Kontaktpunktet er placeret
De to af sagerne blev opgivet af kontakt-
adfærd.
uoverensstemmelser vedrørende efterlevelse
følger tæt.
under Beskæftigelsesministeriet, men hvis
punktet uden at blive behandlet. Den første
Af Martin Futtrup, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove & André Mildam, projekt koordinator og rådgiver, Verdens Skove
Verdens Skove & CSR Verdens Skoves holdning til CSR er, at vi
Dette kan gøres på følgende måde:
af OECD’s retningslinjer. Først og frem-
sag, fordi den indklagede virksomhed,
Nyt nævn, nye opgaver
mest gennem dialog og mægling. Hvis
Tvind, ikke kunne findes. Den anden, fordi
”Rådet for samfundsansvar foreslår, at der
det ikke er muligt for parterne at finde en
den allerede verserede ved de malaysiske
oprettes et ”mæglings- og klagenævn for an-
løsning, eller hvis de ikke ønsker mægling,
domstole. Tredje sag vedrørte den danske
svarlig virksomhedsadfærd”. Anbefalingerne
kan nævnet foretage en undersøgelse af
tømmervirksomhed DLH og var indgivet
til det nye nævn er blandt andet udarbejdet,
sagen. Undersøgelsen gennemføres ved at
af Verdens Skove (dengang Nepenthes) i
fordi det tidligere OECD-kontaktpunkt
trække på relevant faglig viden og evt. vil
Hvis en multinational virksomhed krænker
selvfølgelig skal medvirke til at fremme
menneskerettigheder eller køber illegalt
samt give positiv omtale til danske virk-
tømmer i udlandet, kan det være svært for
somheder, som gør en indsats for miljø og
• Tjek, at produktion, indkøb osv. kan
danske myndigheder at gøre noget ved det
menneskerettigheder. Tidligere erhvervs-
gøres mere bæredygtigt og fattig-
punktet at overflytte sagen til Brasilien,
af den simple grund, at danske myndigheder
og økonomiminister, Brian Mikkelsen,
domsorienteret.
da en del af klagen vedrørte begivenheder
CSR-samarbejder i Verdens Skove-regi
som hovedregel kun kan skride ind over
havde en slagsætning om, at Danmark er
• Vi skal også turde give et skub til de
foretaget der. Verdens Skove forsøgte at
Donation til bæredygtigt skovforvaltningsprojekt i Honduras:
handlinger foretaget i Danmark. Derfor kan
verdens bedste til CSR, hvilket tilsyneladen-
virksomheder, som måske i første
forklare kontaktpunktet, at det ikke ville
handlinger foretaget i udlandet normalt ikke
de fritog ham fra at forholde sig til kritik
omgang ikke lever op til alle stan-
give mening at behandle en sag på portugi-
retsforfølges ved danske domstole. Dette
af den danske indsats. Tilgangen til CSR
darder, men som gerne vil med på
sisk i Brasilien, når både DLH og Verdens
gør det desværre muligt for danske virksom-
var, at der ingen grund var til at kontrollere
CSR-vognen.
Skove var danske organisationer bosiddende
• Kvik Køkkener
heder f.eks. at aftage bloddiamanter eller
virksomheder og stille dem til ansvar, idet
i Danmark. Desuden vedrørte vores klage
• Aubo Køkkener
illegalt tømmer fra lande i intern konflikt.
CSR skulle basere sig på frivillighed. Virk-
både Brasilien, Burma, Liberia og Came-
• Horn Bordplader
I stedet for at straffe sådanne virksomheder,
somheder, som i forvejen gjorde det godt,
roun og var en anke mod DLH’s generelle
• Spekva Bordplader
som handler uetisk, har man kun den mu-
skulle bare blive ved med det.
ligt. Virksomheder med en hul CSR-
virksomhedsadfærd. Da kontaktpunktet ikke
lighed at forsøge at indgå i en dialog med
Vores mål er at få virksomheder til at gøre
politik skal selvfølgelig stilles til ansvar,
havde ressourcer til reelt at undersøge sagen
virksomhederne eller at kritisere dem.
en positiv forskel i deres virke ved at opti-
og virksomheder uden CSR-politik
og ydermere ikke havde kompetence til at
Derfor har Rådet for Samfundsansvar nu
mere deres effekt på miljø og fattigdom.
skal presses til at have en.
forsøge at mægle mellem Verdens Skove og
10 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
• Tjek, at virksomheden overholder alle internationale og nationale lovgivninger.
Og vigtigst af alt: • Kontrol af, at CSR reelt gøres ordent-
2006. I første omgang forsøgte kontakt-
• FDB • Natur Energi Virksomheder, der har engageret sig i 100% i 2015-kampagnen:
Øvrige samarbejder: • Advance + Interresearch: Har uden omkostninger hjulpet Verdens Skove med at forme foreningens profil ifm. navneskiftet i 2011. • Café Boba + Café Strassen: Donerer penge indbetalt for servering af vand på caféerne.
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 11
Grøn profilering... der også foretages eftersyn på det sted, hvor en krænkelse er foregået. På baggrund af undersøgelsens resultater kan nævnet så frikende eller kritisere en virksomhed i en udtalelse, som offentliggøres. Desuden anbefaler rådet også, at nævnet kan tage sager af egen drift.
100% i 2015: Kampagne med konkrete mål for CSR
De områder, som nævnet dækker, vil omfatte menneskerettigheder,
Læs mere på www.verdensskove.dk/100procent
arbejdstagerettigheder, miljø, antikorruption, forbrugere, konkurrence og beskatning.
Verdens Skove og FSC Danmark sætter med kampagnen
Greenwash
på politisk niveau
100% i 2015 konkrete rammer for brug af tropisk tømmer.
Politisk uafhængighed
Den store internationale bæredygtigheds-
indholdet af miljøpåstande. Ser man bort fra
Kampagnens formål er at få danske virksomheder til kun
Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at det nye nævn oprettes
konference Rio+20, som vil forløbe i som-
pressen, som kan vælge at bore i en sag, er
at sælge bæredygtigt produceret træ. Verdens Skove har i
ved lov og får fem medlemmer udpeget af erhvervs- og vækstmini-
meren 2012, sætter fokus på grøn økono-
der således konsekvensløst at frembringe en
samarbejde med FSC Danmark og flere danske virksomhe-
steren. Medlemmerne i nævnet skal være hhv. en repræsentant fra
mi. De store FN-processer er historisk set
påstand. Så snart en sag er af politisk karak-
der sat nogle ambitiøse mål for en grøn omstilling inden
DI, LO og 92-gruppen samt et sagkyndigt medlem med stor prak-
en ramme for politisk grønvask i stor stil,
ter, er sandenhed lig med evnen til overbe-
år 2015.
tisk indsigt og erfaring med virksomheders samfundsansvar. Hertil
når store og flotte hensigtserklæringer for
visning. Og risikoen ved en falsk påstand er
vask, hvilket typisk er sket under fastsættelsen
Virksomheder, der deltager i kampagnen, garanterer
skal nævnet have en formand, som får titel af ombudsmand.
klima og miljø formuleres i rampelysets
at blive opdaget, og at en opponent evt. vil
af metodeopgørelsen. I dette arbejde kan
blandt andet, at de senest i 2015 går over til at bruge
Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at nævnet oprettes i arms-
skær, men hvis indhold udvandes og dør
have held til at afdække falsummet over for
kompromiserne blive så blottede for indhold,
100% FSC-certiceret træ i deres produktion. Derfor hed-
længde til det politiske niveau, således at der ikke kan opstå tvivl
i forhandlingslokalerne, når kameraerne
en given målgruppe.
at de reelt ender med at udvande indsatsen.
der kampagnen “100% i 2015.”
om nævnets uafhængighed. Nævnet og ombudsmandens uafhæn-
igen er slukkede. Spørgsmålet er, om det
En del af de danske virksomheders sortiment er allerede
gighed kunne formentlig være styrket yderligere, hvis man havde
bliver meget anderledes denne gang?
FSC-certificeret, men det tager tid at omstille en hel pro-
valgt at oprette en selvstændig institution, som ikke var underlagt et
duktion; derfor mener vi, at en fireårig omstillingsperiode
ministerium.
frem til år 2015 er en realistisk tidsramme. Verdens Skove
Her er ofte tale om storpolitiske interesser,
Grønvask af nationalparker
og ser man på skovområdet er eksempelvis
På vore breddegrader er sandheden ofte
Rusland, Australien og EU, er de blevet be-
Af Kristian Jørgensen,
demokratiseret således, at egentlige eksperter
skyldt for at indføre diverse smuthuller for at
formand for Verdens Skove
tilsidesættes for mavefornemmelser i den
få tildelt klimakreditter ved ikke at medregne
og FSC Danmark tilbyder rådgivning for at virksomheder
Den videre proces
bredde befolkning. Et eksempel på politisk
udledninger forbundet med træfældning.
kan nå det ønskede mål.
Man kan selvfølgelig frygte, at historien gentager sig, og at vi endnu
Greenwash – eller på jævnt dansk, grønvask
greenwash herhjemme kunne være diskus-
Et relateret eksempel er, at man fra interna-
Alle virksomheder, der deltager i kampagnen, tilslutter sig
engang får en kontaktpunkt uden reel funktion. Det bliver især spæn-
– er i de senere år blevet et hot emne, der
sionen om de danske nationalparker, som
tionalt politisk hold betragter al biomasse
disse fælles målsætninger:
dende at se, om det rent faktisk lykkes at få udviklet mulighed for
har fået en del spalteplads. Ikke mindst i kraft
Verdens Skove har været en aktiv del af. For
til energi som værende CO2-neutral uanset
retslige sanktioner over for forbrydelser begået i udlandet. Under alle
af et par konkrete sager, hvor virksomheder
de fleste vil begrebet nationalpark umid-
produktionsforhold. Når EU’s medlemslande
omstændigheder er det vigtigt, at der nu er taget hul på arbejdet med
har markedsført sig mere grønt, end de reelt
delbart forstås som noget, der er godt for
så fastsætter reduktionsmål for energi og
udelukkende bruge træ fra FSC-certificerede skove i
at få en vagthund, der kan våge over virksomheder, der ikke lever
har handlet i deres miljøarbejde. Et godt ek-
naturen. Hvis man ikke sætter sig ind i, hvad
transportsektoren, sker det under forudsæt-
produkterne inden år 2015. FSC er en garanti for,
op til grundlæggende principper om virksomheders smafundsansvar
sempel på greenwash er Statoil, som i 2008
betegnelsen egentlig dækker over, er der
ning af, at biomassen er neutral, og det vil
at man ikke fælder mere træ, end skoven kan repro-
(CSR). Det er samtidig en spændende test af, hvor engageret den
af Verdens Skove (dengang Nepenthes) blev
god mulighed for, at politikere kan sælge
således fremgå af landenes klimaregnskaber. I
ducere, samt at natur og mennesker i og omkring
nye regering er inden for CSR.
meldt til forbrugerombudsmanden for brud
nationalparker som en storstilet naturindsats,
beregningen underkendes det faktum, at der
skoven er sikret gode vilkår.
Rådets anbefalinger er sendt til erhvervs- og vækstministeren, som nu
på god markedsføringsskik i deres promove-
uden at der rent faktisk sker en ændring for
kan fældes mere end tilvæksten, og at natur-
skal foretage den videre implementering. Første skridt med at afsætte
ring af brændstofproduktet Bio95.
naturen.
lige økosystemer har en fortræffelig evne til
1. 100% FSC-certificeret: Som virksomhed skal man
2. Mindre kendte træsorter: Som virksomhed vil man
Dette er sket i Danmark, hvor indsatsen
kontinuerligt at oplagre CO2. Der er således
inddrage mindre kendte træsorter i sortimentet for
vi endnu at se, om anbefalingerne bliver fulgt. De er derfor kun første
Politisk grønvask
almindeligvis primært skitseres som en
fare for, at vi som forbrugere opfatter os selv
at mindske presset på de kendte sorter som teak og
skridt på vej mod en reel styrkelse af kontaktpunktet. Men at anbefalin-
Når det handler om markedsføring, er
markedsføringsplan for et område, og det
som CO2-neutrale, mens det reelt kan ende
mahogni samt skabe en mere bæredygtig brug af
gerne kommer fra Rådet for Samfundsansvar, og det at der er opnået
der herhjemme en lovramme og et klage-
faktiske naturindhold optræder som noget
med øget udslip.
tropiske skove. Tropiske skove indeholder ofte over
et kompromis mellem danske virksomheder og NGO repræsentanter,
organ under forbrugerombudsmanden,
sekundært, på trods af at den internationale
hundrede forskellige træsorter, men kun enkelte af
er et meget vigtigt skridt og giver en vis grund til optimisme.
hvor virksomhederne kan blive påkrævet at
naturbeskyttelses organisation IUCN har
Reel effekt
dem bliver brugt i Danmark. Det skaber et kæmpe
Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at målet for sagsbehand-
dokumentere deres påstande. Kan de ikke
opsat en klar ramme for indholdet af natio-
Såfremt de nationale og internationale politi-
pres på skovene som helhed, og det kan man gøre
lingstid i det nye nævn er ni måneder fra en klage modtages, til en
det, kan det medføre repressalier. Det er dog
nalparker.
ske initiativer vedrørende fremtidig bæredyg-
noget ved som producent.
mægling er afsluttet, eller en endelig udtalelse afgives af nævnet.
helt andeledes når grønvask foregår politisk
Tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen
tighed skal have en reel effekt, siger det sig
Dette vil være en væsentlig forbedring i forhold til i dag, hvor sagsbe-
f.eks. regeringer og politikere, men også af
undsagde de manglende ambitioner for
selv, at der skal gøres op med smuthullerne
3. Træ fra lokale producenter i fattige lande: Som virk-
penge på Finansloven er sket. Men til trods for denne ”sejr” mangler
handlingstiden i OECD kontaktpunktet kan være op til fire år, uden
virksomheder, interesseorganisationer m.fl. i
naturen i pågældende områder med, at natio-
og i mange tilfælde de politiskstyrede fastsæt-
somhed vil man give fattige mennesker indkomstmu-
at der foreligger et resultat. Rådet skønner selv, at anbefalingerne –
forbindelse med lobbyarbejde.
nalparkbegrebet ikke er et beskyttet vare-
telser af opgørelsesmetoder.
ligheder og en personlig interesse i at bevare skoven.
hvis de gennemføres – vil gøre Danmark til et af de førende lande i
Der kunne nævnes en lang række tilfælde
mærke, og at der således var tale om ”danske
Den største fejl er ikke, hvis vi ikke nedbrin-
Ved at arbejde sammen med lokale producenter i
forhold til kontrol af virksomheders adfærd udenlands.
hvor en sag, en interesse eller et produkts
nationalparker”.
ger udslippet af drivhusgasser eller ikke får
regnskoven, kan virksomhedens produkter være med
I Verdens Skove vil vi derfor forholde os positivt afventende og se, hvor-
kvaliteter er blevet oversolgt i det politiske
til at sikre en bæredygtig forvaltning af nogle af
dan det nye OECD nævn fungerer, inden vi bedømmer det.
system. Problemet er, at der ikke er en om-
International grønvask
er, når vi udvander handlinger og bilder os
martin_futtrup@hotmail.com
budsmand eller et internationalt klageorgan
I FN har klimaforhandlingerne ofte været
selv ind at vi gør en forskel.
am@verdensskove.org
med eksperter, som har til formål at vurdere
forbundet med anklager om politisk grøn-
verdens mest truede skovområder og samtidig sikre de mennesker en bedre fremtid.
12 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
bremset tabet af biodiversitet. Den største fejl
kj@verdensskove.org
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 13
Værdien af
økosystemer
Normalt forbinder vi naturen som en smuk kulisse i vores hverdag, men den spiller samtidig en vigtig rolle for vores livsgrundlag, for ikke at tale om vores økonomi. Økosystemers funktioner og services er vigtige i argumentationen for bedre miljøbeskyttelse og til sikre finansieringen.
Bedste eksempel på en økosystemservice er lægemidler. I USA viste en undersøgels e, at ud af 150 recept pligtige præparater stammede de 118 fra naturen. 74 procent sta mmede fra planter, 18 procent fra svamp e, 5 procent fra bakter ier, og 3 procent fra hvirveldyr så som sla nger (TEEB). Foto: SX C
ede støttekoncerten ristian Friis Bach åbn Udviklingsminister Ch blev afholdt på nskovskampagne, der for Verdens Skoves reg regnskovscertiet Ministeren modtog her Lille Vega d. 22. nov. i kampen mod hed tig else på skovenes vig fikat som en påmind l W. Carstensen fattigdom. Foto: Danie
Skoven er liv, lad vær med at ødelægge hos vores pa den (skilt fund rtner i Hondur et i skoven as). Foto: Krist ian Jørgense nsen
at vand fordamper og danner Skove danner vejrsystemer ved, skoven og de omgivende arearegnskyer, der både falder over produktion. Med afskovning ler og bidrager bl.a. til fødevare øges ørkendannelsen. Foto: SXC
rdens 19 procent af ve d op til næsten me r ge ra bid ocent. t pr Vandkraf le omkring 99 rge udgør det he No I n. tio uk od strømpr Foto: Vattenfall
Verdens Skove samarb ejder med skovgrupper i Honduras om bæredygtig skovforva ltning, men det er ikk e kun naturen, der nyder godt af det . Sko vene sikrer samtidig ren t drikkevand til landsbyerne. e af turistindurtigst voksende områd Økoturisme er det hu tede område over kyt ftigede turisme i bes strien. I Bolivia beskæ i 2009. (TEEB) 20.000 arbejdspladser 14 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Den økonomiske væ rdi af insektbestøvnin gservice blev i 2008 estimeret til at udgø re en værdi på 217 mil liarder dollars årligt. (INRA). Foto: SXC
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 15
Hvem redder regnskoven?
Rio-deklerationen, princip 22 Oprindelige folk og deres samfund samt andre lokalsamfund har en afgørende rolle i forvaltningen og udvikling af miljøet på grund af deres viden og traditionelle levevis. Stater bør anerkende og støtte deres identi-
Rio-deklarationen slog fast at fattige
at bo til deres mange børn. Regeringerne
ción del Rio, gik jeg i timevis gennem de
alt fra skovlovgivningen til ejerskabsfor-
mennesker har en afgørende rolle i at
i tropiske lande gør, hvad de kan for
områder, som bosætterne havde afbrændt
hold til jorden, internationale markeder
forvalte og bevare skovene. Men vi
at bevare skovene gennem fredninger,
for at skabe græsgange til kvæg og i nogen
for skovprodukter og ikke mindst udform-
venter stadig på, at der for alvor bliver
nationalparker og lovgivning med støtte
tilfælde siden solgt videre til oliepalme
ningen af naturbevaringsprogrammer, som
handlet på den idé.
fra det internationale samfund. Men de
plantager. Jeg kunne næsten høre
dem Verdens Skove driver.
har begrænsede resurser til at patruljere de
bureaukrat-slipsene hviske en overskrift til
Det var netop denne politiske nytænk-
Af Tim Whyte, Leder af Kommunikations
store områder.
denne artikel i mine ører: fattige menne-
ning, om hvem der ejer og bruger skoven,
afdelingen, Verdens Skove
Der er uden tvivl noget sandhed i den
sker rydder regnskoven.
som den oprindelige Rio-konference brag-
fremlægning, men der er også meget
Ude i horisonten kunne vi se vores mål
te på banen. Rio-Deklarationen indholder
usandt.
med vandreturen den dag, en bakketop
blandt andet paragraf 22, som pålægger
Verden over er fattige mennesker ved at redde regnskoven.
som stadig var dækket af primærskov. Vi
stater at inddrage oprindelige folk og an-
nåede frem til en beskeden hytte i udkan-
dre lokalsamfund aktivt i administrationen
budskab, er det måske delvis, fordi vi er
Skovens fjender eller skovens venner?
ten af det sidste stykke regnskov i kilo-
af naturresurser. Samtidig blev skovprin-
blevet fodret med den omvendte historie
Jeg har lige været i det sydlige Nicaragua
meters omkreds. Mens vi lå i hængekøjen
cipperne også vedtaget, hvilket lagde
gennem mange år.
og besøgt Rio San Juan-området, hvor
og fik serveret friskpresset appelsinjuice,
rammerne for, at stater skulle anerkende
Når embedsmænd og politikere samles i
Verdens Skoves medlemmer og støtter er
spurgte jeg ejeren, hvorfor hun havde
den vigtige rolle, som lokalsamfund spiller
internationale forhandlinger for at disku-
i gang med at bevare skoven gennem køb
valgt at bevare det her stykke regnskov.
i forvaltning af skovene.
tere, hvordan vi stopper rydning af regn-
af regnskovscertifikater. Der er hårdt brug
Hun forklarede, at hun havde indgået en
Desværre har regeringer, internationale
skoven, så er de for det meste enige om,
for det. Det er et fantastisk regnskovs-
aftale med Verdens Skove og Fundacion
bistandsprogrammer og, hvis vi skal være
hvem der er helte, og hvem der er skurke
område, og inden for de sidste 20 år er
del Rio om at lade skoven stå. Til gengæld
ærlige, miljøforkæmpere, ikke helt kunne
i det spil. Regnskoven ryddes af fattige
halvdelen af skovdækket forsvundet.
fik hun en årlig betaling, som hun brugte
slippe tendensen til at se lokalsamfund som
munde og arme, en voksende befolkning,
Sammen med vores kampagneleder Stef-
til at investere i en kakaoplantage, som
en del af problemet i stedet for en del af
der skal have græs til køer, marker til majs
fen Rasmussen og vores samarbejdspart-
kunne vokse i skyggen af store træer. Hun
løsningen. De har ganske enkelt haft svært
og soya, arbejde på plantager og steder
nere fra den lokale organisation Funda-
var glad for, at hun på den måde kunne
ved at leve op til de principper om del-
opbygge en alternativ indtægt til kvæg-
tagelse og inddragelse, som Rio satte for
drift, så hun ikke skulle være afhængig
dagen. Når der så ikke sker forandringer,
Hvis det lyder som et overraskende
af den. Og ikke mindst var hun glad for
når afskovningen, klimaforandringer, og tab
Regnskovscertifikaterne støtter bevarelsen af regnskoven i samarbejde med lokale
skoven, der gav brænde og sikrede vand-
af biodiversitet forsætter uantastet år for år,
forsyningen i området. Hun gav mig kort
skyder regeringerne så skylden på de fattige,
sagt en anden overskrift til denne artikel:
i stedet for at se på deres egen manglende
Pengene fra regnskovscertifikaterne
fattige mennesker bevarer regnskoven.
evne til følge op på lektien om inddragelse.
går til lokale bønder, der har regnskov
reelle deltagelse i at opnå bæredygtig udvikling. Oversat fra engelsk af Tim Whyte
I de to årtier siden vedtagelsen af dekla-
En ny dagsorden for skovbevarelse: bedre sent end aldrig
rationen, er paragraf 22 er blevet brugt
tager en årlig betaling for at passe på skoven.
Hvis vi er villige til at tage dem alvorligt,
oprindelige folk, der forsøger at holde fast
Pengene, de får gennem certifika-
kan fattige mennesker blive de vigtigste
i deres rettigheder, end som et styrende
stående på deres jordlodder. De mod-
terne, investerer de i alternative
tet, kultur og interesser og sikre deres
flittigt, men mere som en tømmerflåde for
allierede, vi har i arbejdet for at be-
princip for regeringer.
indtægtsmuligheder, som kan gå hånd
vare regnskovene. Faktisk spiller fattige
Når nu de skal mødes igen, har regerin-
i hånd med skovbevarelse inden for
mennesker, og specielt oprindelige folk
gerne alle tiders chance for at vise, at de
for eksempel kakaoproduktion eller
allerede en helt afgørende rolle i skovbe-
har forstået lektien fra for 20 år siden.
varelse verden over, fra Nepal til Bolivia.
Verden over er fattige mennesker i gang
Spørgsmålet er dybest set, om rammerne,
med at redde regnskoven. De skal bare
Køb et regnskovscertifikat som
som fattige mennesker lever under, støtter
have lov.
julegave på www.redregnskov.dk
op om den rolle eller ej. Det drejer sig om
Kristian Jørgens
en Phone: +45 8613 5232 Fax: +45 8612 5149 info@verdensskove. org
turisme, så de ikke behøver at sælge Krist
ian
Phon e: +4 Jørg ense Fa 5 info@x: +45 8613 523 n 86 ver denss 12 514 2 kov 9 e.org
eller fælde skoven i fremtiden.
tw@verdensskove.org
Kris
tia
Ph on n Fa e: +4 Jø rg x: o@ +4 5 86 en ve 5 86 13 se rd en 12 51 5232 n ssko 49 ve .or g
inf
16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Foto: Tim Whyte
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 17
”Tre lande, seks projekter, tolv flyvninger, tyve dage og et utal af oplevelser. Det var, hvad jeg oplevede i sommer, da jeg tog til Honduras, Nicaragua og Costa Rica for at besøge projekter og sprogskoler.” Sidse Weilgaard Hansen, medarbejder i Nature Tours
Følg i Sidses fodspor, og oplev blandt mange andre ting: • Bæredygtig turisme i Honduras • Nationalparker og spændende skovområder • Lokale befolkninger og deres levevis på tæt hold • Sprogskole i Nicaragua • Havskildpadder, dovendyr, aber, grønne arapapegøjer og andre truede dyrearter • Jordskælv i Costa Rica • Øko-turisme, øko-hoteller og andre spændende
rmationsmøder Kommende info . februar København: 4 ar og 3. marts Aarhus: 7. janu ure rmere om Nat Kom og hør næ er r og sprogskol Tours’ projekte Læs mere om i Latinamerika. urs. www.natureto å p g in d el lm ti fomøde dk/kom-til-in
bæredygtighedsprojekter • Smukke omgivelser og storslået natur • Uendelig mange kilometer strand Læs Sidses og flere andres rejseberetninger på www. naturetours.dk. Få her inspiration til en rejse, der gør en forskel for folk, dyr og natur i Latinamerika.
18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Fotos: Sidse Weilgaard Hansen
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 19
Verdens Skove Odensegade 4b Postboks 5102, 8100 Århus C
ID-Nr.: 47979
g i D : a r F r e d n e k u d koven n E : l i T og r egns
egner et r an b ø k ere ,k dansk n 1. januar r 0 0 0 . e Hvis 3 tifikat ind f 280 hekta a cer relsen skovs a v e b a. tte du vi stø v i Nicaragu l. Vil o å k m s i n s g leej re halvv redygtig ju e d e r lle bæ Vi er a d? Køb en dk e m ov. være egnsk r d e r å gave p