
1 minute read
OPLEVELSER I VERDENSKLASSE
Kulturklubben disker hvert år op med et spændende og varieret program, som præsenterer eleverne for mange forskellige kulturgenrer. I år var ingen undtagelse med fem planlagte aktiviteter.

Advertisement
Vi startede med to lokale arrangementer, først den svenske film "Udvandrerne" i Aars Teater Bio og herefter foredrag på Aars Bibliotek med historikeren Gry Jexen, "Kvinde, kend din historie", om historiens glemte kvindeskikkelser.

I december tog vi i Aalborg Teater og lod os rive med af Charles Dickens’ fortælling "Oliver Twist", og i februar stod den på den berømte ballet "Svanesøen" i Aalborg Kultur & Kongres Center.


Årets sidste arrangement var i Aarhus Teater, hvor vi nød opsætningen af vampyrklassikeren "Dracula" sat op i samarbejde med Den Jyske Opera.

Tak til alle deltagende elever - det var en fornøjelse af have jer med!
Lene & Lone
Verdensklasse



