VGT bladet oktober 2015 by Vestjysk Marketing

Nr. 23 Oktober 2015

Tættere på

VGT

Outbreak

- Talentforløb sætter fokus på resistente bakterier

Kom godt i mål med synlig læring

- nye rammer for undervisning skal give overblik og bedre resultater

Omlagt skriftlighed

- feedback fra kammerater giver bedre afleveringer

VGT i verden SubUniversity - glimt fra studieturene

FAGLIGHED

Rebecca og Anne afklarer fremtiden på universitetet

FÆLLESSKAB | NYSGERRIGHED | RESPEKT 1

Omlagt skriftlighed:

Tættere på

VGT

udgives af Vestjysk

Gymnasium Tarm, VUC/ HF.

Sæt lys på læring frem for på karakterer

Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal mh@vgt.dk Tekst og layout: journalist Mie Kirkeby mie@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder: u tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag u almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokalområde u inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

VGT, Vestjysk Gymnasium Tarm Vestjysk_Gymnasium_Tarm #vgtgym #vestjyskgymnasium

Annika Vesterager og klassekammeraterne i 2b sparrer med hinanden, når de laver afleveringer i skoletiden.

”Omlagt skriftlighed” kommer i løbet af dette skoleår til at se dagens lys på VGT. I stedet for at skrive afleveringerne på egen hånd som vanligt skriver eleverne udvalgte afleveringer i timerne, mens de løbende giver hinanden feedback og skriver om. Resultatet er et mere gennemarbejdet produkt og større læring for eleverne undervejs. AFLEVERINGER | Omlagt skriftlighed lyder umiddelbart som en halvtør størrelse, men kratter man lidt i overfladen, dukker der en ganske sprudlende disciplin frem bag det ministerielle udtryk. En disciplin hvor eleverne bruger skoletiden og klassekammeraterne til at gøre afleveringerne rigtig gode. På VGT er ”omlagt skriftlighed” så småt ved at spire frem i nogle af de fag, hvor eleverne i løbet af året skal aflevere skriftlige opgaver. Tonie Schwaner Ravn er en af de undervisere,

der har taget hul på den nye måde at skrive afleveringerne på. - Omlagt skriftlighed sætter fokus på processen i opgaveskrivningen frem for produktet, siger Tonie Schwaner Ravn, der med sine danskhold har taget den nye afleveringsform i brug. Afleverer opgaverne i flere omgange I stedet for at få hele opgaven for på én gang, afleverer eleverne opgaverne i mindre bidder. Lige nu har Tonie Schwaner Ravn stillet 2b opgaven at skrive et essay. Første del af opgaven består af idéudvikling, og når eleverne har valgt, hvad deres essay skal handle om, er næste trin at skrive den gode indledning. Indledningen skriver eleverne som en afrundet del, som de afleverer til en makker, der giver feedback. Herefter skriver eleverne deres indledninger om efter de tilbagemeldinger, de har fået fra kammeraterne. Og på den måde arbejder eleverne sig igennem, så de afslutningsvist kan aflevere et gennemarbejdet essay til læreren. - Der har nogle gange været en tendens til,

at der er for meget fokus på karakteren, frem for at eleverne kan koncentrere sig om at lære noget og være trygge. Mange gange bladrer eleverne jo bare om på sidste side for at se karakteren, når de har fået en opgave tilbage, og så hæfter de sig ikke så meget ved de kommentarer, de har fået med gennem opgaven, siger Tonie Schwaner Ravn. Nye krav til underviserne Omlagt skriftlighed sætter ikke bare nye rammer for eleverne – også lærerne er tvunget til at udvikle sig i måden, de stiller opgaverne på. - Tidligere gav jeg blot eleverne en opgave, og så måtte de selv finde ud af, hvordan den skulle besvares. På den her måde får eleverne bedre mulighed for at tilegne sig de skrivekompetencer, de har brug for fremover, både i forhold til faget og generelt som studerende, siger Tonie Schwaner Ravn, der selv har været på kursus for netop at finde frem til nye måder at gøre det på. Feedback er en tillidssag Annika Vesterager, 2b, kan godt lide den nye måde at lave afleveringer på, selvom det kræver tilvænning. - Det er anderledes, men det fungerer rigtig godt. I starten var det

“

Jeg er gladere for at aflevere det, fordi der er brugt mere tid på det. Jeg føler, det er bedre, fordi det er rettet igennem så mange gange.

Annika Vesterager, 2b

lidt underligt, at andre i klassen skulle kigge på det, siger hun. Det stiller krav om en ny form for tillid til klassekammeraternes faglige kompetencer at skulle tage imod kritik fra dem. Og så fornemmer Annika Vesterager, at feedbacken kammeraterne imellem nogle gange bliver mildere, end den ville have været, hvis den kom fra læreren. - Det er svært at give andre feedback, for man vil jo ikke såre nogen. Men vi har lært både at komme med positive og negative kommentarer, for det er vigtigt, at der kommer lidt af begge dele, siger Annika Vesterager. Slutproduktet er bedre Almindeligvis plejer hun at skrive sine afleveringer derhjemme i ét hug i stedet for at skrive enkeltdele om undervejs. Hun kan mærke, at de mange omskrivninger giver et bedre resultat. - Jeg er gladere for at aflevere det, fordi der er brugt mere tid på det. Jeg føler, det er bedre, fordi det er rettet igennem så mange gange, siger hun. Samtidig får hun også meget ud af at give kammeraterne tilbagemeldinger på det, de har skrevet. - Det er svært at give andre feedback, men vi får øvet os i at give konstruktiv kritik til hinanden. Man får også nye ideer, når man læser det, andre har skrevet om et emne, man selv skriver om, siger Annika Vesterager, der som sidegevinst også får god øvelse i at tjekke kammeraternes grammatik.

rektors

KLUMME Fornyelse og udvikling er altid en del af det pædagogiske arbejde Vores samfund har de seneste år været præget af en støt accelererende foranderlighed, ikke mindst på grund af den måde, som IT og elektronisk kommunikation præger vores kultur og vores måde at omgås hinanden. Som en ungdomsuddannelse, der har til opgave at uddanne vores elever til fremtiden, udfordrer denne foranderlighed os hele tiden til fornyelse, udvikling og nytænkning. Det eneste, man med sikkerhed kan forudsige om det samfund, den kultur, og det arbejdsmarked, vores elever skal orientere sig i, når de forlader VGT, er, at de er fuldstændig uforudsigelige. De fleste af de job, vores elever skal varetage om 5-10 år, findes ikke i dag. Derfor skal vi som skole være skarpe på brugbarheden i den bagage, vi giver vores elever med på vejen: Vi skal give vores elever basale analytiske redskaber og færdigheder og en grundlæggende dannelse, der gør vores kommende dimittender i stand til at orientere sig i et samfund og en kultur, der er præget af dynamik og foranderlighed, og sidst, men ikke mindst skal vi optræne deres læringsparathed og deres læringsbevidsthed. At lære er en fundamental forudsætning for at klare sig på et arbejdsmarked og i et samfund, der er i bestandig ændring, og hvor faktuel viden konstant forældes. Derfor kan vi aldrig hvile på laurbærrene og tage fokus fra udviklingen af vores pædagogiske og didaktiske (undervisningsmæssige) praksis. På VGT har vi i erkendelse heraf omlagt vores interne udvalgsstruktur, således at flere lærere bliver involveret i at udvikle skolen på en række områder, der knytter sig direkte til undervisningen og pædagogikken. Vi arbejder bl.a. med udvikling af synlige læringsmål for eleverne, vi arbejder med udvikling af den skriftlige pædagogik, vi arbejder med at skabe en ny praktisk og brugervenlig digital platform, der skal understøtte en smidigere videndeling i undervisningen og i det daglige lærersamarbejde, og vi har en række projekter i gang, der arbejder med udvikling af faglighed og fagdidaktik på forskellige områder. Det foreliggende VGT-blad sætter fokus på vores arbejde med fagligheden. På vores talentudvikling, på synlig læring og på vores brobygningsaktiviteter i forhold de folkeskoleelever, der vil søge her til os, og i forhold til de VGT-elever, der vil vide mere om de videregående uddannelser i vores region. Artiklerne afspejler et VGT, der hele tiden søger at forny sig, at tænke nye måder at skabe relevant undervisning og nyttig læring for vores elever i en tid, hvor det er et vilkår, at udviklingen hele tiden overhaler vores etablerede viden.

Outbreak

- de nysgerrige elevers Hvorfor er nogle bakterier resistente over for antibiotika, og hvordan kan de så bekæmpes? Naturvidenskabelige talenter slipper nysgerrigheden løs i Outbreak og går til kamp mod de genstridige bakterier. Med petriskåle, pipetter og mikroskoper var en gruppe naturvidenskabelige talenter forleden samlet på Ringkjøbing Gymnasium for at tage hul på Outbreak – et naturvidenskabeligt projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem Lemvig Gymnasium, Ringkjøbing Gymnasium og VGT. Outbreak tager eleverne med gennem mikroskopet til biologiens mirakuløse verden og stiller skarpt på lægevidenskabens hovedpine – resistente bakterier. VGT har syv elever med på holdet, der hen over efteråret og vinteren kommer til at mødes med elever fra de andre gymnasier til et koncentreret forløb, hvor de får mulighed for at blive klogere på deres fælles interesse, naturvidenskab. - Jeg vil gerne arbejde med bakterier, og jeg håber på, at Outbreak kan give mig større kompetencer på området allerede inden, jeg begynder på et studie. Jeg er nysgerrig, og her kan jeg få lov til at lave forsøg i skoletiden i stedet for, når jeg har fri, siger Sven Hollmann, 3z.

- Jeg vil gerne udvide horisonten både inden for biologi og de andre fag, så jeg griber de muligheder, der er for det, siger Patrick Kruse, der går i 1p. Sven Hollmann synes, at enzymer er sindssygt spændende og har rettet det karrieremæssige sigtekorn ind på et job som civilingeniør inden for bioteknologien. - Naturvidenskaben betyder meget for alle mennesker, og den rykker hele tiden grænserne for, hvad der er muligt for os alle sammen. Jeg synes, det er spændende, at naturen har fundet alle løsningerne for os – vi skal bare finde ud af, hvor de er, siger han. Ligesom Sven Hollmann har Mille Waldstrøm, 1p, også et helt konkret mål med sin naturvidenskabelige interesse: - Jeg vil gerne være retsmediciner, og jeg tænker, at Outbreak

Naturen har løsningen Interessen for naturvidenskab er stor hos deltagerne, og Outbreak giver mulighed for at give fagligheden et skub opad.

VGT’s Outbreakere Rune Ploegstra 3z Sven Hollman 3z Mille Waldstrøm 1p Patrick Kruse 1p Tobias Kokholm 2z Mads Hedegaard 2u Malene Green 2u Patrick Kruse bruger Outbreak til at fordybe sig i biologiens verden. Foto: Henriette Gyrup, Ringkjøbing Gymnasium

legeplads

Eleverne skal som afslutning på hele forløbet fremlægge deres resultater for en ekspert på området, og den feedback, der kommer ud af det, glæder Sven Hollman sig til at få, så han kan få et indtryk af, hvad der skal til i medicinalinsdustrien, før undersøgelser for alvor bærer frugt. Foto: Henriette Gyrup, Ringkjøbing Gymnasium

giver en viden, der er fed at have med videre, siger hun. Kompetencer på tværs af årgange Outbreak rummer alle årgange, og selvom der derfor helt indlysende er forskel på deltagernes naturvidenskabelige indsigt, får alle noget med hjem. - Når vi er sat sammen på tværs, er vi ligesom bare i 0.g alle sammen. Hvis nogen ikke er helt med, får de bare tingene forklaret en gang til. Der er ingen barrierer, når vi er samlet om Outbreak – vi er her, og det er det her, vi skal koncentrere os om, siger Mille Waldstrøm. Sven Hollmann har samme syn på samarbejdet hen over årgangene.

- Alle får noget ud af at arbejde sammen på tværs. De der lige er startet, får et sneakpeak ind i en kæmpestor verden. Jeg selv bliver stærkere i de metoder, jeg kender i forvejen, siger Sven Hollmann, der som 3g’er har flere biologitimer i bagagen og derfor har et forspring i forhold til de, der lige er startet op på STX og HF.

Sammenhængen mellem skolerne Elevernes faglige fremskridt er ikke de eneste gevinster, som Outbreak får til at spire frem. - Det giver et fedt sammenhold mellem klasserne og lærerne på de forskellige skoler. Jeg tror, at både elever og lærere kan tage gode erfaringer med sig fra hinanden, siger Patrick Kruse. - Det er godt at arbejde sammen med nogen, man ikke kender. Det kan forhåbentlig være med til at skabe netværk, som man kan bruge fremover. Det kan måske være som sparringspartnere på et universitetsstudie senere eller sådan noget. Det betyder meget at lære andre nysgerrige at kende – hvis de har samme interesse kan man måske bruge hinanden, siger Sven Hollmann. For biologilærer, Bo Thomas Michelsen, er målet for Outbreak klart: - Mit største håb for projekt Outbreak er at give de særligt motiverede elever en naturvidenskabelig oplevelse ud over det sædvanlige. Jeg håber selvfølgelig også lidt på, at nogle af eleverne vælger naturvidenskaben som karriere efter gymnasiet, Mille Waldstrøm bruger Outbreak til at få et fagligt forspring på vejen frem mod drømmejobbet som siger han. retsmediciner. Foto: Henriette Gyrup, Ringkjøbing Gymnasium

Rebecca og Anne rykker helt tæt på universitetet Gennem forløbet SubUniversity får Rebecca Kjær Andersen, 2z og Anne Nygaard Hansen, 2y, et indblik i livet som universitetsstuderende. Her bliver fordomme aflivet og universitetsverdenen mere konkret.

Anne Nygaard Hansen og Rebecca Kjær Andersen for første gang på plads i auditoriet på Aarhus Universitet.

FREMTIDSDRØMME | Når man har en drøm om at gå på universitetet, men ikke har nogen tæt på til at svare på de mange spørgsmål om universitetslivet, kan det være svært at afgøre, om netop universitetet er den rette vej at gå. Sådan var det også for Rebecca og Anne, der er to af de i alt syv VGT-elever, der lige nu deltager i SubUniversity. - Jeg har altid været rimelig sikker på, hvad jeg ville, og at jeg ville på universitetet, men ingen af mine forældre har gået på universitetet, og der har heller ikke været andre i familien, der har gjort det. Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om, hvordan studielivet fungerer og høre mere om uddannelserne, siger Anne Nygaard Hansen, der forestiller sig, at fremtiden kunne byde på en samfundsfaglig uddannelse inden for kognitionsvidenskab. Rebecca Kjær Andersen har en lignende familiemæssig baggrund, hvor der heller ikke er tradition for at læse på universitetet. - Jeg vil gerne finde ud af, hvordan det er at læse på universitetet og snakke med studerende, der er midt i det, siger Rebecca Kjær Andersen, der umiddelbart sigter efter en naturvidenskabelig uddannelse.

- Jeg overvejer at læse medicin, men det er kun i overvejelsesfasen indtil videre, og det kunne lige så godt gå i en anden retning. Jeg håber, at SubUniversity kan være med til at afklare det for mig, siger Rebecca Kjær Andersen. Indtil nu har de to VGT-elever været på Aarhus Universitet en enkelt gang, og tre temadage venter fortsat i løbet af vinteren og foråret. - Jeg fik snakket med min mentor, der satte mig i kontakt med studievejlederen på den linje, jeg er interesseret i. Det er noget andet end at kigge på deres hjemmeside, for her får man et indblik i uddannelserne via de studerende, siger Anne Nygaard Hansen. Hun håber, at SubUniversity giver hende et smugkig ind i hverdagen som universitetsstuderende. - Der er mange fordomme om at gå på universitetet. Sådan noget med, at man ikke har meget fritid, og at man nærmest bor på gadehjørnerne og lever af rugbrød, fordi man ingen penge har som studerende, siger hun. Flere af mentorerne, som VGT-eleverne møder på Aarhus Universitet, er selv fra det vestjyske, og det gør indtryk på de nysgerrige gymnasieelever. - Det bliver mere personligt, og jeg får tanken, at det faktisk kunne være mig selv, siger Rebecca Kjær Andersen. Selvom de begge kun lige er startet op på forløbet, er de klar til at anbefale andre at være med. - Næste gang skal vi i min mentorgruppe hjem til vores mentor privat. Så bliver det meget personligt, og der er mulighed for at stille alle de dumme spørgsmål, siger Anne Nygaard Hansen.

Hun valgte uni efter VGT:

Nu er Hanna mentor på SubUniversity

Da hun gik på VGT, var Hanna Pilgaard Larsen selv på holdet, Udvalgt til Uni. Her fik hun bekræftet, at universitetet er den rette uddannelsesvej for hende.

MENTOR | Hun fik selv som gymnasieelev hjælp af mentorer på universitetet, og nu er hun selv en del af mentorkorpset på Aarhus Universitet, der samarbejder med gymnasier om afklaringsforløbet, SubUniversity. - Jeg er mentor for at give nogle af mine egne gode oplevelser ved Udvalgt til Uni (UTU, det tidligere koncept, som SubUniversity afløser) og ved universitetet videre til andre gymnasieelever. Universitetet kan virke som en stor og ukendt mundfuld, og mine erfaringer fra UTU vil jeg gerne videregive til mine mentees i SubUniversity. Det kan være rart at have en mentor, som man kan stille alle sine spørgsmål til, især hvis man ikke kender andre i sin omgangskreds, der har erfaringer med livet på universitetet. Det vigtigste er dog ikke at

VGT’s deltagere på SubUniversity

Der deltagere ialt 7 elever fra VGT i SubUniversity 2015/2016: Anne Nygaard Hansen, 2y Rebecca Kjær Andersen, 2z Ellen Elise Victor Petersen, 2z Cecilie Ida Holm, 2y Maria Lautrup Søndergaard, 2y Lærke Falther Johansen, 2a Marianne Lundgaard Madsen, 2a

Hanna Pilgaard Larsen i aktion i universitetets laboratorie.

få en masse elever på universiteterne, men at give dem en afklaring så de er klar over, hvor de skal hen og studere efter gymnasiet - uni eller ej, siger Hanna Pilgaard Larsen. Som mentor kan hun bruge sine egne erfaringer og give det bedste videre til gymnasieeleverne, der snuser til universitetet og gerne vil vide mere om overgangen mellem og forskellene på gymnasiet og universitetet. - Det har både være svært og spændende. Spændende, fordi man får lov til at dykke ned og nørde i et felt, man selv har valgt. Der er ikke flere fag, som ikke har relevans for det, der interesserer én. Men det er et andet niveau, en anden undervisningsform og både litteratur og forelæsninger er på engelsk. Det har været en udfordring, men dog ikke helt ukendte udfordringer. I projektet UTU lærte jeg, hvordan livet på universitetet kunne se ud og mange af de lavpraktiske ting: Hvordan foregår en forelæsning? Hvordan finder jeg rundt i uni-parken? Det har jeg brugt, da jeg selv startede på universitetet, siger Hanna Pilgaard Larsen. Selv drømmer hun om at komme ud på den anden side til en karriere som gymnasielærer, og hun har et godt råd til de kommende universitetsstuderende: - Hold ud! Der er en masse nyt, og det kan være svært - men hold fast i det, der er spændende. Nyd det, og sørg for også at lave ting, der ikke er studierelevante overhovedet, lyder opfordringen fra Hanna.

Kom godt i mål med

synlig læring

Det er svært at bygge Eiffeltårnet uden at vide, hvordan det færdige tårn ser ud, ikke? Synlig læring skal hjælpe eleverne med at udpege det overordnede mål for undervisningen, så de kan sætte indholdet i hver enkelt time ind i den store sammenhæng. Du kender det sikkert alt for godt. Du skal til at lære noget nyt, men er ikke helt sikker på, hvad du i den sidste ende får ud af din nye viden, og hvad du skal bruge den til i den store sammenhæng. Hvad skal det nu gøre godt for? Det ganske elementære spørgsmål blinker på nethinden og insisterer på at blive besvaret, før hjernen kan koncentrere sig om den nye viden, der skal ind. En klar vej mod målet Synlig læring er en ny metode, som underviserne på VGT bruger. Den skal hjælpe dem med at give eleverne overblik over, hvad det overordnede mål er for de enkelte fag og for de enkeltdele, som undervisningen i løbet af skoleåret består af. Samtidig skal synlig læring gøre det nemmere for eleverne at se, hvor langt de hver især er kommet frem mod målet. - Synlig læring skal hjælpe eleverne til at se, hvor de er på vej hen, hvor langt, de er kommet, og hvad de kan gøre for at komme endnu længere. De skal kunne se et mål for det overordnede forløb og for hver eneste time, siger Lone Broberg, der underviser i dansk på både HF og STX. Det store overblik er vigtigt for at kunne udføre detaljerne i en opgave, og Lone Broberg sammenligner det lidt med at blive bedt om at bygge Eiffeltårnet fra bunden uden at have set en tegning over det færdige byggeri. - Det er mere overskueligt for eleverne at gå til opgaven, når de ved, hvad det er, de skal træne, siger Lone Broberg. Individuelle mål fra elev til elev Men et mål er ikke bare et mål. Det varierer fra elev til elev, hvad succeskriteriet er, og derfor er det vigtigt at både underviser og elev ved, hvad målet er, og hvor langt der er hen til det. For nogle er målet at bestå, mens andre har ambitioner om at ligge helt i

toppen og ende ud med dybdegående kompetencer inden for et område. - Det betyder, at vi som undervisere skal sikre, at det er tydeligt for eleverne, hvad målet er og samtidig også have for øje, at det er nødvendigt at differentiere i forhold til den enkelte elev, siger Lone Broberg. Virker undervisningen? For hele tiden at kunne følge den enkelte elev, er feedback fra elever til underviserne et centralt værktøj i synlig læring. - Det er vigtigt, at vi som undervisere får at vide af hver enkelt elev, hvad der giver dem læring, og hvordan de lærer bedst, siger Lone Broberg. Feedbacken fra eleverne er med til at give underviserne et fingerpeg om, om den undervisning, de giver, rent faktisk virker og hjælper eleverne i mål. På den måde deler elever og undervisere ansvaret for, at resultaterne af synlig læring bliver gode. Zoom ud og ind på undervisningen Med synlig læring skal underviserne granske deres undervisning en ekstra gang for at sikre, at den får en skarp profil, der leder hen mod målet. - Som underviser spørger jeg mig selv, hvad det er, vi skal, og hvorfor vi gør det. Hvilke kompetencer er det, eleverne skal have ud af det? Det gjorde jeg også før, men med synlig

læring er det blevet endnu vigtigere. Og med synlig læring er det helt centrale, at det ikke længere kun er mig som lærer, der skal have den viden, men også eleverne, siger Lone Broberg.

“

Synlig læring skal hjælpe eleverne til at se, hvor de er på vej hen, hvor langt, de er kommet, og hvad de kan gøre for at komme endnu længere. Lone Broberg

Synlig læring er introduceret af den newzealandske uddannelsesprofessor, John Hattie, der har samlet og analyseret 60.000 undersøgelser af, hvad der fungerer i undervisningssituationer. Herhjemme er en række gymnasier begyndt at arbejde med synlig læring for at sætte fokus på, om eleverne lærer det, de skal, og om undervisningen virker efter hensigten.

? !!

VGT i verden - glimt fra studieturene

2u Malta

2z Island

2y Rom

2a Liverpool

2b Dublin

2q Istanbul 9

Karl og Maria skruer op for fagligheden

med ”Red Verden”

Projekt Red Verden giver Karl og Maria og andre talentfulde folkeskoleelever mulighed for at afprøve gymnasiet og skrue op for det faglige niveau.

PRAKTIK | Til daglig går han i 8. klasse på Amagerskolen, men i dag træder Karl Heltoft i lange vaders og væbnet med et insektnet i hånden rundt i bybækken i Tarm. På bredden står Maria Haahr Christensen, der til daglig går i 8. klasse på Kirkeskolen i Skjern klar med en plasticbakke, som Karl kan tømme fangsten ud i til nærmere undersøgelser. Sammen med en række andre elever fra de lokale folkeskoler deltager Karl og Maria i projektet ”Red Verden”, der igennem en række forskellige gymnasiefag sætter fokus på miljøet og klodens fremtid. - Jeg meldte mig til holdet, fordi jeg synes, det lød virkelig spændende. Man kan selv gøre en forskel for at redde verden, og jeg tænker, at jeg får meget ud af at være med, siger Maria Haahr Christensen. Red Verden zoomer i bybækken ind på det mikroskopiske liv og de biologiske processer, mens andre dele af projektet sender eleverne op i helikopterperspektivet, så de bittesmå detaljer sættes ind i den globale sammenhæng. Svært – men ikke for svært Også Karl er faldet for miljøemnet og er indtil videre

begejstret for projektets indhold. Den ene dag foregår undervisningen i billedkunstlokalet, det næste i bybækken og en helt tredje i gymnasiets laboratorium med kakerlakker under mikroskopet. - Det er sjovt, at der er mange forskellige fag i det, så jeg bliver klogere på fagene og udvikler mig fagligt, siger Karl Heltoft. Både han og Maria kan godt mærke, at fagligheden har fået et nøk opad i forhold til 8. klasse. - Jeg kan mærke, at det er sværere, og jeg tror ikke, at man kan få fagene på det her niveau i 8. klasse, siger Maria Haar Christensen. - Det er et rigtig godt niveau. Man bliver udfordret, men ikke sådan, at man ikke kan finde ud af det. Og så er det bare sjovt, siger Karl Heltoft, der godt kan forestille sig, at gå videre på gymnasiet efter folkeskolen. Biologilærer Bo Thomas Michelsen, der undervejs i Red Verden har fornøjeklsen af de unge elevers selskab er imponeret. - Jeg er meget positivt overrasket over, hvor hurtigt folkeskoleeleverne forstår materialet og fanger budskabet i de ting, som vi udsætter dem for. Det er meget begavede, unge mennesker, som vi forhåbentlig får glæde af at se igen om nogle få år, siger han.

Red Verden Hvert år arrangerer VGT et talentforløb for folkeskoleelever, hvor de får mulighed for at komme ”i praktik” i gymnasiet og dykke ned i et udvalgt emne. I år er emnet ”Red Verden. Her får praktikanterne fra folkeskolen mulighed for at møde jævnaldrende fra andre skoler med samme faglige interesser og for at gå i dybden med miljøet set fra forskellige faglige vinkler.

VGT UPDATE

Danny og Sandy er på vej MUSICAL | Tonerne af Grease triller efterhånden jævnligt rundt i luften på VGT, for prøverne til årets musical er godt i gang. Bandet er fundet, og de fleste roller nu blevet fordelt mellem eleverne. Der er premiere den 25. november og gallaforestilling den 27. november.

Rollerne T-birds Danny - Mads Pontoppidan, 1p Kenickie - Christian Sand Nielsen, 1a Roger - Jakob Olsen, 1a Doody - Patrick Kruse Rasmussen, 1p Sonny - Jonas Velbæk Jørgensen, 2b Pink Ladies Sandy - Ottilie Haahr Kristensen, 1p Frenchy - Janni Risbjerg Plougmann, 2b Marta - Randi Østergaard Madsen, 3a Ian - Annika Vesterager, 2b Rizzo - Asta Fogde, 2b

Fodboldpigerne kæmpede i Sønderborg VGT’s fodboldpiger spillede forleden i Sønderborg i Gymnasieskolernes Fodboldturnering for piger. Holdet består af 10 piger fra 1g og 4 piger fra 3g. Pigerne tabte den første kamp til Sønderbord Statsskole med 8-1, men vandt så til gengæld anden kamp med 4-1 over Haderslev efter at have været bagud med 0-1 ved pausen. Kun den bedste toer fra de tre puljer gik videre til semifinalerne, og VGT-pigernes målscore rakte desværre ikke til at snuppe den plads.

Tarm Idrætscenter er ny forpagter af kantinen Siden sommerferien har det stået hen i det uvisse, hvem der skal drive skolens kantine videre, når den nuværende forpagter Mad & Co drager på nye gastronomiske eventyr i Ringkøbing. Nu er afløseren fundet, og overtagelsen er lige på trapperne. I uge 43 er det Tarm Idrætscenter, der står for madlavningen og salget i kantinen. - Vi synes, det er spændende at arbejde med unge mennesker, og vi er vant til det i hverdagen, så vi glæder os, siger

køkkenleder i Tarm Idrætscenter Susanne Nørmark. Det er hende, der kommer til at stå for det daglige arbejde i kantinen, og hun har i forvejen erfaring med at lave skolemad. Digital bestilling på vej For at gøre det så nemt som muligt for elever og medarbejdere at bestille maden har Susanne Nørmark en plan om at indbkøbe et digitalt bestillingssystem. Her kan

elever og medarbejdere online om aftenen eller tidligt om morgenen bestille den mad, de gerne vil have senere på dagen. Eleverne skal med på råd Når Susanne Nørmark åbner op for kantinen, har hun selv sat menuen, men hun vil gerne hen ad vejen have ønsker fra eleverne om, hvad de godt kunne tænke sig at finde på tallerkenerne. Åbningstiden er 07.30-13.30.

VGT UPDATE

Fodbolddrenge kæmpede sig i semifinalen Semifinalen blev endestationen for VGT’s hold i Gymnasieskolernes Fodboldturnering for drenge. Efter en stribe gode og tætte kampe, måtte drengene i semifinalen se sig slået 2-1 af Munkensdam fra Kolding, der senere vandt finalen. Kampene blev i år spillet på stadion iTarm, da VGT i år var værter ved regionsstævnet. I alt deltog 8 hold ved stævnet i Tarm.

Flot ultimate-debut

For første gang har VGT i år stillet med et hold til Gymnasieskolernes Ultimateturnering, og debuten i turneringen gik ganske godt. Ud af 15 deltagende hold sikrede VGT’s mixhold sig først en 2. plads i den indledende pulje efter at have tabt 5-2 til Tørring 1, der senere vandt stævnet og også er favoritter til at vinde landsfinalestævnet. I kvartfinalen tabte holdet dog til Skive, der var bedre til at håndtere i vinden, og som havde et meget løbestærkt hold. - Jeg tror bestemt ikke, at det er sidste gang, vi er med i ultimateturneringen. De 11 elever - 6 fra stx og 5 fra HF leverede en god indsats i et omskifteligt vejr med regnbyger, vind og enkelte solglimt, siger idrætslærer Henning Farup Christensen.

Lærerværelset har fået et pift

Sommerferien lagde i år ikke som vanligt lærerværelset helt øde hen. Hen over ferieugerne har håndværkere nemlig haft travlt med at give lærernes samlingspunkt en ordentlig overhaling. De gamle møbler, gardiner og andet inventar er nu blevet udskiftet. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for lærere og ledelse har lagt planen for den nye indretning af lærerværelset, og resultatet er et lysere og langt mere indbydende rum. - Det har været svært at få lavet det helt, som vi gerne ville, for rummets lange og smalle form gør det ikke muligt helt at slippe af med det lidt kantineagtige indtryk, siger Allan Clausen, der har været med i indretningsudvalget. Alligevel er han og resten af udvalget tilfredse med resultatet, der med friske farver og lettere møbler giver et luftigt indtryk. I lokalet, der støder op til lærerværelset, er der indrettet et hvilerum, hvor lærerne kan trække sig tilbage til, hvis de har brug for ro i løbet af dagen. Derudover er der også blevet plads til et aflukket mødelokale, som lærerne bruger til deres indbyrdes møder.