VGT bladet Dec. 2013 by Vestjysk Marketing

Nr. 16. December 2013

tættere på

VGT

· S

-HF-

VGT

MN A S

TARM

V E S T J YS

Hej verden! VGT’ere rejser ud. Bl.a. til Barcelona. Læs side 4-5

Bare bedre VGT uddanner lærere i samtaler. Læs side 7

Pris for innovation Fire fra 2.u vandt for god ide om mindre madspild. Læs side 2

Det bobler i billedkunst 1. g’ere bidrager til kunst i byen. Læs side 2

Skøn aften Afgangselever og -kursister dansede sig igen lige ind i hjertet på publikum, da de først dansede generalprøve i Tarm Idrætscenter og siden på VGT. Lanciers er tradtion, fest og fornøjelse. Også i 2013.

LÆNGE LEVE

LES LANCIERS

Tættere på

VGT

udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF. Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal. mh@vgt.dk Tekst og layout: Informationsmedarb. Dorte Sig Leergaard. dl@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område

inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

DET BOBLER AF BEGYNDELSER Billedkunstelever skal udstille hos Egvad Radio og TV. Netop nu skaber de værkerne med titlen: ’En ny begyndelse - ny energi’. Det er kendt, at kunst i Tarm præger bybilledet. Nu bidrager VGT og Jørgen Overgaard fra Egvad Radio og TV med mere kunst til byen. Fra den 9. januar kan man i butikken se billeder malet af alle VGT’s billedkunstelever i 1.g. Eleverne vælger selv motiv, men maler alle under titlen ’En ny begyndelse - ny energi’. Dyb koncentration En onsdag i december er et hold godt i gang. Det bobler af nye begyndelser på lærrederne. Dér er en bro fra gammelt til nyt, hér undfangelsens øjeblik. Ét sted er Kristus på korset, et andet er en fange fanget i to udgaver, med fangedragt og i frihed. Eleverne arbejder dybt koncentrerede. Emma Svingholm fra 1.x f.eks. Hun har ikke tidligere malet. ”Nej, aldrig,” siger hun. ”Men det er fint nok. Jeg er blevet fanget af det. Det tro-

ede jeg faktisk ikke, at jeg kunne,” fortsætter hun, mens hun nuancerer sin blå baggrund. Kathrine Ulsø er i gang med en solnedgang. Stærke farver med en sort silhuet i forgrunden. ”Jeg har taget udgangspunkt i mig selv. Når jeg har brug for at få ny energi, tager jeg ud til havet og ser på solnedgangen med et åbent sind,” forklarer Kathrine om sit billede. Teori og praksis Inden eleverne er gået i gang med farver og pensler har de analyseret billeder, lært om farver og kompositioner. Men de skal også selv have det i hænderne og omsætte den teori, de har lært. ”Vi skal f.eks. vælge, om vi

vil male med komplementærfarver eller nabofarver. Vi har lavet skitser og arbejder med kompositionen,” fortæller Emma. Billederne er godt på vej, og de skal være færdige og hænge i Egvad Radio og TV i Storegade, når der er fernisering for kunstnerne den 9. januar. Men hvorfor lægger Jørgen Overgaard butik til? ”Jeg synes, det er en positiv tosset ide. Jeg tænker, at Tarm får noget ud af det, VGT får noget ud af det, og jeg ser frem til, at der kommer folk i min butik blot for at kigge på billederne. Vi har jo i forvejen et par ildsjæle i byen, Gunnar Thorup og Magnus Kolby, som sørger for kunst, og det vil vi gerne bidrage til,” siger Jørgen Overgaard. Radio- og tv-forhandleren har arbejdet sammen med billedkunstlærer Bodil Ingversen om projektet, og billederne kan ses i butikken fra den 9. januar og nogle uger frem.

Alle har en roman i sig Alle har en roman i sig. Påstanden er forfatteren Christian Jungersens, men det er langt fra alle, der får den ud, og blot få, der forløser den, som han har gjort. Succesforfatteren besøgte i november VGT til fællestime for alle elever og kursister. Christian Jungersen talte ukunstlet om kunsten, og lod forsamlingen forstå, at det ligger bunker af research, hårdt arbejde og vilje bag forfatterskabet. Christian Jungersen var desuden særlig gæst hos Projekt Forfatterspirer, et særligt projekt for 15 skrivetalenter på VGT, Ringkøbing Gymnasium og Lemvig Gymnasium.

VGT’s exit poll ramte plet DR brændte fingrene på en exit poll, da Danmark gik til kommunalvalg. Det gjorde samfundsfagseleverne fra VGT ikke. Klokken 12 på valgdagen kunne de tre klasser, der lavede exit poll’en, forudsige et valgresultat, der gav Venstre 44,6 af stemmerne og Kristendemokraterne 9,9 procent. Da stemmerne var talt op, var forudsigelsen meget tæt på det faktiske resultat, hvor Venstre fik 44,9 procent og Kristendemokraterne 9,7 procent. Bag exit poll’en lå indsamling af oplsyninger fra 14 forskellige valgsteder, som blev behandlet vha. nogle meget komplicerede beregninger.

Voldswag sprogdag for alle 1. g’ere ’Swag’. Måske endda ’voldswag’ sprogdag på VGT! To lingvister fra Sprogzonen i Aarhus fik stemplet fonetik, morfologi, semantik og meget mere lige ind i hjernen på alle 1. g’ere på VGT. Sprog-Søren og Sprog-Rasmus, som de kalder sig, fik i højt tempo og en smule grænseoverskridende præsenteret sprogmysterier, -systemer og forandringer, så det var både grineren og nice lækkert. ”De var mega gode. Da de begyndte at snakke, forstod jeg pludselig, hvad det der morfologi går ud på. De kom ind på helt vildt mange ting, men de kunne samtidig vise, at der var en sammenhæng,” siger Anne Haagensen fra 1. a Klassekammerat Anne Garner er enig: ”Det var jo sådan en dag, hvor vi virkelig deltog. Det var nyt og wow-spændende.” Sprogdagen igennem var aktivitetsniveau og udbyttet højt. Måske derfor skrev en VGT’er på Sprogzonens facebook-side: ’Chiller like a baws’! Og ’swag’? Hvad betyder det? Noget i retning af virkelig godt og med stil. I hvert fald ind til videre.

rektors

KLUMME Tiden går hurtigt. Vi er allerede halvvejs gennem skoleåret. 1. g’erne har valgt deres studieretninger, og skolen er i fuld gang med at planlægge foråret. Julen står for døren, og for både ledelse, lærere og elever er juleferien et tiltrængt pusterum her midt i skoleåret, hvor vi kan tage os tid til at få et overblik over vores arbejde og vurdere, om vi ser ud til at nå de mål, vi har sat os for hele skoleåret. De, der er lidt bagud, får lejlighed til at samle op, så de kan begynde 2014 med rent bord og fornyet energi. Men forhåbentlig har alle dog tid og mulighed til først og fremmest at bruge juleferien til at hvile ud og nyde højtiden sammen med familie og venner. Vi arbejder også i disse dage med de langsigtede linjer for skolens planlægning. Skolens lærere og skolens bestyrelse er begyndt på processen at sætte ord på, hvordan skolens vision for fremtiden skal se ud, og hvilke værdier vi vil lægge vægt på i vores arbejde. Over de næste par måneder vil også I elever og administrationens personale blive inddraget i processen og få lejlighed til at give deres bidrag skolens visioner. Når alle personale- og elevgrupper på skolen har givet deres input til processen, når vi forhåbentlig frem til en formulering af vores fremtidsmål og vores værdier, som alle føler, de har del i, og som bestyrelsen så formelt kan vedtage i foråret 2014. Visionerne og værdierne skal være vores mål og vores formulering af, hvordan vi vil møde de udfordringer, der ligger i at skabe en attraktiv og spændende skole, hvor der er dynamik og udvikling i en tid, hvor vi står over for faldende elevgrundlag og økonomiske, samfundsmæssige og globale forhold, der er i stadig ændring. Fremtidens krav er åbenhed og fleksibilitet, fordi intet andet er sikkert, end at verden forandrer sig, og at vi i grunden aldrig før har vidst så lidt om, hvad fremtiden indebærer. Men allerførst står, som sagt, julen står for døren. Jeg vil ønske alle –personale, elever, forældre og samarbejdspartnere- en glædelig jul og et godt nytår! Mikkjal Helmsdal Rektorl

HEJ

VERDEN HER KOMMER VGT Rom z London z Bruxelles z Istanbul z Dublin z Barcelona z København VGT’ere besøgte byerne i år. Hvert år rejser VGT’s 2. g’ere og 2. HF’ere ud i verden, mens 3.g’erne tager til København eller en anden europæisk hovedstad. Det er der gode grunde til. ”Der sker noget, når man sammen oplever anderledes kultur, taler et fremmed sprog og ser de steder, hvor historien blev sat i scene. Horisonten bliver bredere - og fællesskabet bliver ofte endnu bedre,” siger VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal. Han ser frem til, at VGT fremover vil styrke en international profil. ”En arbejdsgruppe arbejder netop nu med ideer til, hvordan VGT kan samarbejde internationalt, så det både giver et fagligt, et kulturelt og et pædagogisk afkast,” siger Mikkjal Helmsdal.

2. y tog til Rom. Men først ventede de i Københavns Lufthavn.

2.a tog til Dublin og kom hjem med inspiration og gode snapshots.

Til fodbold i Barcelona. Hjemmeholdet slog Real Sociedad 4-0! Her er pigerne fra 2.b på plads på øverste række.

Barcelona er bold - og meget mere Barcelona er meget mere end fodbold. Sådan lyder det fra 2.b, der tog på sprogskole to dage og besøgte Esmeralda, en VGT-elevs mors spanske veninde. En uges sensommer i Barcelona er også en del af det at gå på gymnasiet, i hvert fald hvis man går i 2.b på VGT. Den sidste uge af september blev tilbragt i sydens sol, på elegante pladser og stemningsfulde havnepartier, i skumle gyder i den gamle by, himmelstræbende monumental arkitektur i Gaudís La Sagrada Familia, under pisken på sprogskole og på fri hånd i aften- og nattelivet. Alt dette og meget mere nåede vi på fire hektiske dage i Cataloniens hovedstad. Vi nåede også at finde ud af

den store by til en lille flække, hvor Esmaralda og hendes familie opvartede os med traditionel spansk mad og lidt flirtende flamenco. Målet for Spaniens-ekspeditionen var selvfølgelig i en klasse, hvor alle har spansk, at øve sproget, hvor det bør øves, at se, mærke og smage på Spanien eller Catalonien. Det var også at blive klogere på den catalanske selvstændighedstrang og den økonomiske krises konsekvenser for den almindelige catalaner. Det gjorde vi bl.a. ved at interviewe folk på gaden. ¡En español! Alt sammen med henblik på et AT-forløb i spansk og historie. Og fodbolden? Ja, vi var også til fodbold på allerøverste række på tribunen i sommeraftenen. Dette sammen med 70-90.000 andre fodboldkyndige, overraskende afdæmpede, spaniere. Barcelona slog det baskiske hold Real Sociedad 4-0!

Lige midt i spansk hverdag. Hos spanske Esmaralda og hendes familie fik 2.b en helt unik oplevelse af det autentiske Spaninen. Foruden dejlig spansk mad blev der tid til flamenco og selskabslege på spansk.

Frimodighed på sprogskole 2.b tog ikke blot på tur til Barcelona. To formiddage var de på sprogskole, hvor de blev undervist af en spansk spansklærer. ”Det fungerede vildt godt. Lærerne på en sprogskole har så meget erfaring og kan både være nænsomme og skubbe eleverne ud i at tale sproget. Det giver meget. Eleverne blev jo nødt til at formulere sig på spansk hele tiden, og jeg kan mærke på dem, at de har fået større mod på at kaste sig ud i at sige noget helt spontant,” fortæller Karin Raavig, spansklærer på VGT.

Pris til Jonas, Jane, Majken og Tenna for godt entreprenørskab

LUK LÅGET FOR

MADSPILD

Fire elever fra 2. u vandt pris og 600 kr. i den landsdækkende konkurrence ”Bæredygtig innovation - mad til i morgen”. Hvordan skal man undgå madspild? Det spørgsmål har Jonas Tofting, Jane Mejlvang, Majken Gammelgaard og Tenna Rabjerg besvaret så godt, at de har vundet en pris for det. Konkurrencen bestod i at give et bud på ”Bæredygtig innovation - mad til i morgen”, og det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag konkurrencen for alle landets ungdomsuddannelser. Eleverne skulle finde en innovativ løsningsmodel, der kan minimere madspild, og modellen skulle være økonomisk anvendelig. De fire fra 2. u vandt en såkaldt særpris og 600 kro-

ner. Og de var meget bevidste i deres projektvalg: ”Vi tænkte, at det bedste var at undgå at købe for meget mad i stedet for at finde på en måde at bruge det, der er i overskud” fortæller Majken.

Få folk i gang hjemme Gruppen havde inden, de gik i gang, besluttet, at projektet skulle fokusere på husholdninger frem for på madspild i butikker. Ideen skulle være attraktiv for en familie - og så skulle det være gratis. Ideen blev til en hjemmeside, hvor en familie kan udfylde et skema med antallet af familiemedlemmer, alder, arbejde, aktivitetsniveau, foretrukne madvaner, allergi mm. Derefter kigger ernæringseksperter på oplysningerne og sender en uges madplan og en optimal indkøbsliste tilbage til familien. ”Det giver nemlig meget mindre madspild, hvis man

blot køber ind én gang om ugen,” fortæller Tenna. Gruppen forestiller sig, at man også kunne udvide konceptet til at omfatte fester og andre større arrangementer, hvor der typisk bliver købt alt for meget ind. Og hvem skal så betale? ”Det skal staten i første omgang. Men det er en investering, for staten bruger faktisk mange penge på at skaffe madaffald væk, og det kan man så spare på i længden. Vi tror, det skal være gratis at benytte siden, hvis man skal få folk nok med,” konstaterer gruppen.

Innovation og motivation De fire vindere og resten af eleverne i 2.u har arbejdet med madspild i biologi, og biologilærer Hans Henrik Danielsen er godt tilfreds med klassens deltagelse i konkurrencen. ”Det er en virkelig god måde at inddrage innovation i undervisningen. Det bryder den traditionelle undervisning på

en fin måde, og jeg kan mærke på eleverne, at det er meget motiverende at arbejde med konkrete virkelighedsnære projekter,” siger Hans Henrik Danielsen. Han pointerer, at emnet har været fagligt relevant, så eleverne også på den måde har vundet et udbytte af projekterne. Del med andre... Hvordan de 600 kr. skal bruges, er endnu uvist. ”Da Hans Henrik sagde, at en gruppe havde vundet en pris, troede jeg slet ikke, det var os, så jeg skyndte mig at sige, at jeg synes prisen skulle deles med hele klassen,” siger Tenna, der godt ved, hvad det betyder. Fonden for Entreprenørskab - arbejder for at styrke Danmarks konkurrenceevne ved at påvirke interessen for og kompetence i iværksætteri, selvstændighed og innovation.

VGT VIL VÆRE BEDRE TIL

TUTORSAMTALER Samtaler giver mening, hvis de rykker. Derfor bliver lærere klædt på til den gode dialog. VGT vil have det bedste ud af de tutorsamtaler. Derfor har 22 lærere været på to dages kursus, der gav værktøj til gode samtaler. Med nogle ugers mellemrum har forfatter og coach Lotte Juul Lauesen to dage undervist i ”Den coachende elevsamtale.” Hvorfor nu det? ”Det er simpelthen fordi, vi vil, at hver enkelt lærer skal føle, at de er klædt på til at gennemføre gode samtaler med kursisterne,” siger VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal og uddyber: ”Vi er forpligtet på at have personlige vejledningssamtaler med alle HF-kursister, og det er vigtigt, at vi investerer i, hvordan vi udnytter dem bedst, så kursisterne får et godt fagligt og personligt udbytte af dem.” Kurset har været meget praktisk orienteret. Det har blandt meget andet handlet om anerkendende kommunikation, om rammen for samtalen, samtaleguide, spørgsmålstyper, motivation og målsætning. Professionel og personlig Dennis Christensen er en af de 22 lærere, der deltog i kurset. Han blev uddannet i musik og samfundsfag i 2011 og har været ansat på VGT i to år. Men elevsamtaler er ikke en del af gymnasielæreres pensum, og han hilser kurset velkomment. ”Det har været meget konkret, og det har været fint, at vi mellem de to kursus-

^sŘŘÞǣ NÌǋÞǣǼsŘǣsŘ sǋ wŘ ¯ _s ˡˡ Ķ?ǋsǋs Ƽ əµǻʰ _sǋ Ì ǋ ɚ?ǋsǼ Ƽ ĨȖǋǣȖǣ Þ Es_ǋs ǼȖǼŸǋǣ ŎǼ Ķsǋʳ Hvad er en tutor En tutor er en sparringspartner for kursister på HF. Tutoren skal hjælpe kursister med at gennemføre en HF. Gennem samtaler med en tutor skal kursisterne blive klar over deres faglige og studiemæssige standpunkter og udvikle sig til at kunne studere selvstændigt. Hvad skal man bruge en tutor til? Ǣ ŎŎsŘ Ŏs_ sŘ ǼȖǼŸǋ ʩŘ_sǋ ĨȖǋǣÞǣǼsǋŘs Ȗ_ ¯ʰ ÌɚÞĶĨs ¯?ǋ_Þ¶Ìs_sǋ ʹĨŸŎƼsǼsŘOsǋʺʰ _s Ì ǋ EǋȖ¶ ¯Ÿǋʰ Ÿ¶ ÌɚŸǋ_ Ř _s ĨŸŎŎsǋ Þ EsǣÞ__sĶǣs af de nødvendige kompetencer. På HF skal man lære at studere. Hvordan foregår samtalen? Tutoren inviterer til samtaler i årets løb. ħȖǋǣÞǣǼsǋŘs ¯ ǋ EsǣĨs_ ŸŎʰ ÌɚÞĶĨs ĨŸŎƼsǼsŘOsǋ _sǋ Ĩǋ?ɚsǣ ¯Ÿǋ Ǽ kunne klare en HF-ekssamen ǻȖǼŸǋ Ÿ¶ ĨȖǋǣÞǣǼ ɚÞĶ Ǽ Ķs ŸŎʰ ÌɚŸǋ_ Ř _sǼ ¶ ǋ Þ _s sŘĨsĶǼs ¯ ¶ʰ ŸŎ ǣǼɴǋĨsǋ Ÿ¶ Ȗ_¯Ÿǋ_ǋÞŘ¶sǋ Ÿǣɚʳ ËɚÞǣ _sǋ sǋ EǋȖ¶ ¯Ÿǋ sŘ sĨǣǼǋ ÞŘ_ǣ Ǽǣʰ EĶÞɚsǋ der lavet en plan for den. ǻȖǼŸǋ Ÿ¶ ĨȖǋǣÞǣǼ Ĩ Ř ¯Ǽ Ķsʰ ÌɚÞǣ _sǋ sǋ EsÌŸɚ ¯Ÿǋ sĨǣǼǋ ǣ ŎǼ Ķsǋʳ

dage kunne afprøve det, vi har arbejdet med. Med nogle samtaleredskaber er det nemmere at være professionel,” siger Dennis Christensen. Hvad kan man bruge en tutorsamtale til? ”Jeg kan måske hjælpe med at komme over en enkelt forhindring, som er med til at ændre det samlede billede. Vi tager udgangspunkt i det

faglige, men vi kan komme omkring mange ting, som har indflydelse på trivsel og fagligt udbytte i hverdagen. Man skal ikke gå ind i det private, men man kan godt være personlig,” siger Dennis Christensen. Hvad tror du, kurset bidrager med? ”Jeg tænker, at man faktisk bliver nødt til at give nogle redskaber. Man kunne jo sag-

tens forestille sig, at samtalerne eksisterer, men i virkeligheden ikke rigtig bliver brugt. Sådan skal det ikke være.” Er du blevet bedre rustet? ”Ja, et eller andet sted. Der er sat gang i en proces, og jeg har fået flere ting med, jeg kan bruge.” Kan du nævne et eksempel? ”Ja. F.eks. har det betydning, hvordan man italesætter ting. Hvis én siger: ’Jeg er dårlig til dansk’, så kan man også formulere det sådan, at man har nogle udfordringer i dansk. Det ene udsagn låser situationen fast, det andet giver mulighed for at arbejde med det.” Er det en god opgave at være tutor? Og er det blevet bedre? ”Det er helt klart blevet bedre. For mig er det interessante, om det rykker noget. Kan man se, at det faktisk fastholder nogen i uddannelsen f.eks. Hvis man kan det, så er det en god opgave,” siger Dennis Christensen.

SRP&SSO&SOS Netop nu skriver 3.g’ere og 2. HF’ere SRP og SSO på højtryk. 3.’g’erne skriver StudieRetningsProjekt i to uger, mens HF’erne har en uge til deres Større Skriflig Opgave, SSO. Vil man skrive på skolen, tilbyder VGT gratis morgenmad og lærerassistance. Man kan ikke tale med en lærer om indholdet, men f.eks. om hvorvidt et afsnit er forståeligt, hvordan man overvinder en skriveblokering, disponerer resten af opgavetiden eller noget helt fjerde.

Julie Jensen, 3.b, skriver SRP i engelsk og biologi. Hvad er dit emne? ”Det er ’Fedme i USA’. Jeg laver bl.a. en analyse af nogle programmer med Jamie Oliver. Hvad er det interessante? ”Det har været interessant - og chokerende at se, hvor stor forskel der er på dansk og amerikansk madkultur.” Hvordan er det at arbejde på denne måde? ”Det er vildt spændende, fordi man kan få lov til at fordybe sig i et emne.” Hvor er du på en skala fra ’SOS’ til ’Yes! Det skal nok gå’? ”Jeg er på den gode side, tæt på ’Yes! Det skal nok gå’.”

René Andersen, 3.y skriver SRP i historie og samfundsfag. Hvad er dit emne? ”Kina og landets forureningsproblemer.” Hvad er det interessante? ”Det er interessant, fordi Kina er ved at blive verdens mest magtfulde nation. Samtidig har de et kæmpe miljøproblem. Vil de hjælpe miljøet eller udelukkende tænke på økonomisk vækst. Hvordan er det at arbejde på denne måde? ”Det er sjovere end normale timer.” Hvor er du på en skala fra ’SOS’ til ’Yes! Det skal nok gå’? ”Jeg er nok på en 4’er. Det er lidt kritisk, men det skal nok gå!”

Jakob Falkesgaard Nørremark, 2.p skriver SSO i historie og erhvervsøkonomi. Hvad er dit emne? ”Andelsmejerierne.” Hvad er det interessante? ”Det er det fælleskab, de indgik, og at de kunne udnytte hinanden og få en bedre indtjening.” Hvordan er det at arbejde på denne måde? ”Det er fint nok. Men hvis man er usikker på det og sidder derhjemme, kan man godt gå i stå. Så er det udfordrende. Hvor er du på en skala fra ’SOS’ til ’Yes! Det skal nok gå’? ”Jeg tror, jeg er på en 5’er. Det skal nok gå!”

Laura Thorup, 3.a skriver SRP i engelsk og samfundsfag. Hvad er dit emne? ”Den amerikanske våbenlov.” Hvad er det interessante? ”Det er meget aktuelt på grund af mange skoleskyderier. Jeg ser på, hvorfor de ikke bare ændrer loven. Den amerikanske lov er meget forskellig fra den danske. Hvordan er det at arbejde på denne måde? ”Jeg synes, det er gået meget fint. Jeg har arbejdet her på skolen et par dage plus i dag.” Hvor er du på en skala fra ’SOS’ til ’Yes! Det skal nok gå’? ”Jeg føler jeg er godt med! jeg ligger lidt over mod den gode ende på den skala.”

Fællesskab og faglighed. VGT-værdier på vej Fællesskab og faglighed. Det er de to kerneværdier, som VGT’s lærerstab og bestyrelse er enige om, når VGT’s værdier skal defineres. VGT er midt i en proces, hvor både ansatte, elever og bestyrelse arbejder med skolens værdier og visioner. I efteråret brugte lærerne en dag på arbejdet, ligesom

bestyrelsen har haft det på dagsordenen. Til foråret er det elevernes tur. ”Vi er i gang med en proces, hvor vi vil sætte ord på, hvilke værdier der er de væsentligste. Vi arbejder også med vores vision, altså hvad ønsker vi at udvikle os til,” fortæller VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal. Han mener, at det er vigtigt, at en organisation med mellemrum i fællesskab sætter ord på værdier og mål. ”Det skaber både fælles mål og mening med det daglige

arbejde. Det giver også et billede af, hvad vi skal prioritere lige nu og i den nærmeste fremtid,” siger Mikkjal Helmsdal. Rektor har noteret, at lærerne og bestyrelsen er enige om kerneværdierne høj faglighed og fællesskab. Når alle har arbejdet med værdier og vision tager Mikkjal Helmsdal i samarbejde med pædagogisk udvalg fat på at lave de endelige formuleringer, som så skal forbi bestyrelsen igen.

”Det er vigtigt for mig, at vores værdier er formuleret i fællesskab, fordi det giver et fælles fundament at arbejde på,” siger Mikkjal Helmsdal. Hvad skal der til for at nye værdier og visioner ikke blot kommer til at ligge i arkivet i en uåbnet fil? ”Der skal det til, at vi som ledelse gør dem tydelige, fremhæver dem. Vi har som ledelse en forpligtelse til at gøre værdierne tydelige i hverdagen,” siger Mikkjal Helmsdal.