4 minute read
POKALKAMPEN MOD AC HORSENS
from RIF MAGASINET
Lennard Lauridsen, der scorer til 1-0 på hovedstød i kampens første minutter. Kampen ender 1-2 til AC Horsens.
POKALKAMP RIF VS. AC HORSENS NÅR FODBOLD, FÆLLESSKAB OG FLAGSKIBET RIF GÅR HÅND I HÅND
Af Louise Boo
”I de 15 år jeg har spillet førsteholdsfodbold, har jeg altid drømt om at trække et superligahold. Så sker det endelig. Kampen bliver vist i fjernsynet, det er mega godt vejr, der er mange mennesker, og vi kommer hurtigt foran”. Ordene kommer fra Lennard Lauridsen, som var leveringsdygtig på hovedstød efter tre minutters spil. Med målet satte han gang i et allerede feststemt publikum, der i dagens anledning var mødt talstærkt op, og i skinnende solskin kunne nyde en drømmestart for hjemmeholdet. ”Jeg synes, vi leverede en fremragende indsats, selvom man jo altid frygter, at man kan blive kørt over af et superligahold. Men det skete ikke, og det gør, at det bliver meget, meget sjovere, at være en del af, siger Lennard Lauridsen. Set over en hel kamp – hele set-uppet og afviklingen, var det ikke kun inde på banen, det var en sjov dag. For selvom det ikke lykkedes at score flere mål, var kampen en fuldtræffer på vigtige fronter uden for banen. Sponsor- og eventchef i RIF, Lars Bræmer, ser tilbage på en kamp, der er gået over al forventning: ”Den onsdag kunne alt lade sig gøre. VIP-rekord med 165 til spisning inden kamp, tilskuerrekord på 1750 og national eksponering på DR. Pokalkampen viser, at vi gennem kommercielle tiltag virkelig kan rykke og skabe en masse opmærksomhed. Det er sjovt og spændende at opleve.”
MERE END BARE FODBOLD Lars Bræmer glæder sig også over klubbens mange samarbejdspartnere, som løbende bakker op om klubbens tiltag. En af de trofaste støtter er Ringkjøbing-Skjern Kommune, som fra sidelinjen følger med i de store begivenheder som pokalkampen, men også hvad RIF står for og bidrager med som samfundsaktør. ”RIF er en af de klubber, vi støtter op omkring. Det en af de højest rangerede klubber i kommunen med stor bevågen-
• DR-journalist som interviewer sponsor- og eventchef, Lars Bræmer om dagens kamp. RIF er en af de klubber, vi støtter op omkring. Det en af de højest rangerede klubber i kommunen med stor bevågenhed. Så det betyder noget rent brandingmæssigt, og det betyder noget for byen, at vi har en klub, hvor så mange er engagerede, både børn og voksne. Det skaber aktivitet, og det skaber sammenhængskraft
(Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard)
De unge RIF-fans havde indtaget hele målsiden i den ene ende og var mødt talstærkt op iklædt de blå-hvide farver og med trommer, slagsange og kampråb i ærmet.
Anders Agger og RIF-ikonet Razak Pimpong, hvis hjerter stadig banker for RIF, selvom de tidligere spillere begge er flyttet fra byen
Det var en sportslig milepæl af de helt store, da superligaens gule mandskab fra AC Horsens gæstede Green Arena i årets pokalkamp. Men én ting er den store fodboldbegivenhed. Noget andet er de positive effekter, som tæller alt fra lokal opbakning og mediernes bevågenhed til kommunens aktive brug af klubben som en af byens flagskibe.
hed. Så det betyder noget rent brandingmæssigt, og det betyder noget for byen, at vi har en klub, hvor så mange er engagerede, både børn og voksne. Det skaber aktivitet, og det skaber sammenhængskraft. Det er altid godt at have noget at være fælles om og støtte op omkring”, siger borgmester, Hans Østergaard, der også var inde og se pokalkampen.
Han fremhæver, at RIF ikke blot er et sted, hvor der spilles fodbold. Sport er aktiviteten, som medlemmer og frivillige samles om. Men det interessante er ringene i vandet, som spreder sig og rækker langt ind over andre områder. ”Det er ikke bare fodbold. I RIF opstår der mange former for fællesskaber og aktiviteter, som også kommer til udtryk uden for fodboldbanerne – i erhvervslivet og borgere i øvrigt. De her fællesskaber kan bare noget og er med til at løfte andre ting end lige præcis fodbold. Det er med til at knytte en by sammen og stå sammen om aktiviteter. Og det er rigtig, rigtig vigtigt”, siger Hans Østergaard.
En event som pokalkampen er derfor et ekstra krydderi. Men det er det daglige arbejde i klubben og fællesskaberne, der ifølge borgmesteren for alvor gør RIF til et flagskib, som kommunen bruger i sit brand af byen og kommunen.
POKALKAMP RIF VS AC HORSENS
Engagement og kvalitet…
BEMÆRK - VED GODKENDELSE HÆFTER DU FOR:
Rigtig stavemåde, rigtig størrelse, rigtig tekst og rigtig farvekombination.