Idé Politik - Nr. 3 - 2014 by Videbæk Bogtrykkeri A/S

Ide Politik September 2014 â&#x20AC;&#x201C; nr. 3

Plads til alle!

Ide Politik

INDHOLD Ja til den brogede verden side 4 Hvem sætter overliggeren for, hvornår livet har værdi? Skæve eksistenser i udkanten side 6

Er der plads til alle? til familierne, børnene, de psykisk udsatte, de arbejdsløse, flygtninge og fattige? At være »socialt bevidst« betyder ikke længere, at der hældes flere penge efter de udsatte. Tvært imod har den økonomiske smalhals fået selv venstrefløjen til at råbe, at man skal yde før man kan nyde.

er der råd

Ansvaret skal tilbage til forældrene side 10

Mandag morgen - katastrofen går i gang side 14

Ide Politik Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt i 2500 ekspl. ISSN: 2246-4743

REDAKTION: Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende) knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49 Egon Jakobsen KRISTENDEMOKRATERNE: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen LANDSKONTOR: Skindergade 24,1 th, 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK Næste blad udkommer sidst i november. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 20. oktober.

Det udsagn kan Kristendemokraterne godt tilslutte sig. Borgerne skal ikke gøres afhængige af offentlige ydelser. Men man kan ikke gøre den sultne mæt, ved at skære i den sociale hjælp. Tvært imod kræver det støtte, hvis de, der virkeligt har behov, skal tage ansvar for tilværelsen. Det forebygger langt alvorligere og mere omkostningstunge problemer, hvis vi investerer i mennesket, familien og det nære samfund. Men om der er rum for alle, er også et holdningsspørgsmål. Frygten for et smertefuldt endeligt styrker f.eks. debatten om aktiv dødshjælp. Men værdighed indebærer ikke fri adgang til statsstøttet selvmord. Tvært imod. Fysiske smerter forværres i et samfund, hvor ensomheden florerer. Derfor må ingen borger lades alene, når livet går på hæld, men sikres omsorg og smertelindring. TV-udsendelsen »Undskyld vi er her« omhandlede tre unge piger med DOWNS syndrom. Serien var en succes, der blev skyllet ned med familien Danmarks aftenkaffe. Men i 2013 blev der kun født 23 børn med DOWNS syndrom. Det efterlader spørgsmålet om, hvornår et menneske er normalt nok til at få lov at leve? Skal samfundet fortsat bruge midler på dem, der ikke kan klare kravene? Og hvem sætter overliggeren for, hvornår livet har værdi? KD kræver et stop for sorteringen af mennesker. At leve med et handikap er et livsvilkår – ikke et spørgsmål om livskvalitet. Vi tilslutter os Maria fra ovennævnte udsendelse, når hun siger »For mig er et normalt menneske én, der ikke laver fejl. Selv du laver fejl, så du er heller ikke helt normal.« Hos Kirstendemokraterne har vi plads til alle – undtagen de fuldkomne!

Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne

Ide Politik

Fængsler fyldt med psykisk lidende Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne

»du BeHØver ikke være skør for at være her! Men hvis du er, hjælper det!«. Citatet er taget fra en souvenirbutik, men kunne stå over hovedindgangen til Vestre Fængsel. 90 procent af de varetægtsfængslede her har en psykiatrisk lidelse i form af depression, personlighedsforstyrrelser eller i værste fald direkte sindssyge. Det er konklusionen af en undersøgelse gennemført mellem 2009 og 2012. Og tendensen må formodes at være landsdækkende. Disse mennesker er efter udstået straf ikke blevet raske af indespærringen. Derfor vil KD sikre, at de dømte får identificeret deres psykiske lidelse, før afsoningen starter. Det hjælper ikke alene

den dømte og det omgivne samfund, men også personalet. Peter Vesterheden, der er fængselsinspektør i Københavns Fængsler giver til Politiken udtryk for, at den overvejende årsag til uro i fængslerne ikke skyldes banderne, men fanger med

psykiatriske problemer. Personalet skal uddannes bedre og behandlingssystemet uden for murene skal inddrages mere. Alternativet er, at problemerne fortsætter efter afsoningen, og vi smider flere skattekroner ud på at politi, domstole og arresthuse rydder op efter en forfejlet politik. Det nytter ikke at spærre folk inde uden at tænke på deres psykiske tilstand.

LÆ S E R B R E V

En dansk værdikanon? Peter Øhrstrøm Martin Geertsen (V) har opfordret regeringen til at udarbejde en kanon over danske værdier. Han skal bestemt ikke have utak for at forsøge at få gang i værdidebatten igen. KD regner denne debat for meget væsentlig, og partiet fik i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 nedsat en værdikommission, som den nuværende regering dog desværre nedlagde, inden kommissionen for alvor var kommet i gang med arbejdet. Det var trist, fordi besindelse på vort samfunds værdier er en central opgave – ikke mindst i en brydningstid som vores. Sagen er, at et samfunds sammenhængskraft i meget høj grad beror på bevidstheden om de værdier,

som man vedkender sig i samfundet, og som man vil give videre til den næste generation. Værdikommissionen, der havde biskop Elisabeth Dons Christensen som formand, skulle især arbejde med værdier i relation til fire temakredse: 1) Familien, 2) de nære fællesskaber, 3) den moderne livsstils påvirkning af vort liv, 4) den enkeltes frihed og det personlige ansvar. – Det er stadig meget vigtigt at diskutere værdier på denne måde – selv om sagen altså nu er lagt i regeringens syltekrukke. Geertsen peger på otte værdier, som han selv anser for meget betydningsfulde: tillid, tolerance, ytringsfrihed, religionsfrihed, arbejde, ligestilling, respekt og demokrati. – Det er svært at blive uenig med ham i, at disse værdier er væsentlige. Men der må meget mere til.

Specielt må det undre, at Geertsen ikke rigtig får plads til de værdier, som knytter sig til kristendommen og specielt det kristne menneskesyn. Det er jo netop en pointe, at vi traditionelt her til lands – ligesom i store dele af den vestlige verdens i øvrigt – har ønsket at se blandt andet begreberne på Geertsens liste i et kristent perspektiv, hvormed man har kunnet sætte værdierne ind i en større sammenhæng, som naturligvis også må med, hvis det hele skal blive forståeligt. Tør man håbe, at en ny regering tør fiske værdidebatten op igen fra den nuværende regerings syltekrukke? Og tør man oven i købet håbe, at man i en genoplivet værdidebat er klar til at se værdierne i et kristent perspektiv, således at den større sammenhæng bliver tydelig?

Ide Politik

Ja til den brogede verden Peter Øhrstrøm Tidl. medlem af Det Etiske Råd

Blandt de store og tilbagevendende temaer, som jeg bedst husker fra debatterne i Det Etiske Råd (2000-2010), er spørgsmålet om normalitet. Hvad er normalt? Hvad er unormalt? Kan vi overhovedet meningsfuldt bruge de udtryk? Specielt problematisk bliver det naturligvis, når sådanne udtryk bruges om mennesker. Hvad er et normalt menneske? Hvad er normen for det gode menneskeliv? Selv om det er problematisk at tale om det normale i forbindelse med mennesker, er der nok ikke nogen vej ud om at benytte udtryk af den art i vor samtale med hinanden. Baggrunden er jo, at vi som mennesker ikke er ens. Vore forudsætninger, evner og vilkår er meget forskellige. Verden er i den forstand broget. Heri ligger der jo først og fremmest en

stor kvalitet. Forskelligheden betyder nemlig, at vi i fællesskab kan nå længere end enkeltvis i vort forsøg på at begribe tilværelsen og leve livet. På den anden side indebærer forskelligheden også en samfundsmæssig udfordring i forhold til dem, der er afgørende anderledes end de fleste. Det gælder handicappede og også de såkaldt »skæve eksistenser«. Hvordan skal vi som samfundsfællesskab møde disse medmennesker? Skred i etisk holdning Det er oplagt, at der over den seneste generation er sket et skred i den etiske holdning til dem, som er anderledes. Kravet om effektivitet i det moderne samfund har bidraget til at marginalisere mange i samfundet, som har svært ved at bidrage til fællesskabet på det effektive samfunds præmisser. Det har ført til en højere grad af kynisme over for det »skæve« liv. Omvendt er der i høj grad

Der skal være plads til alle i fællesskabet

fokus på det vellykkede og måske ligefrem det perfekte liv. Inklusion i folkeskolen Der er heldigvis opmærksomhed på problemet i den aktuelle samfundsdebat. Det viser sig blandt andet i diskussionen om inklusion i folkeskolen. Det er klart, at der er noget smukt og rigtigt ved ideen om det inkluderende fællesskab i skolen og andre steder i samfundet. På den anden side lader det også til, at arbejdet med inklusion i nogle kommuner er blevet til en spareøvelse, hvilket på landsplan har ført til, at nogle af de mest specialiserede og kvalificerede tilbud til de mest udsatte har fået svært ved at overleve. Og på den måde kan det, som blev sat i gang ud fra de bedste intentioner, risikere at få en virkning, som er den stik modsatte af den ønskede. Fravalg Holdningen til det anderledes liv kommer måske allertydeligst til syne, når vi

Ide Politik

ser på praksis i forbindelse med fostre menneskeliv, hvis det står i vejen for vore med diverse handicaps. Det anses i daøvrige planer. Det er sikkert også denne gens Danmark ifølge den almindelige tan- almindelige holdning til livet, som ligger kegang om sene aborter for en etisk for- bag det forhold, at der kun er en procent svarlig løsning at fravælge af de danske forældre, der får det barn, der er på vej, hvis at vide, at der er et barn med det alt i alt vurderes at passe Downs syndrom på vej, som bedst ind i familiens planer vælger at få barnet. I Storbri– for eksempel fordi det på tannien er det tilsvarende tal en eller anden måde er hanotte procent, i Holland ti proDet bliver dicappet eller anderledes. cent, og i Tyskland 15 procent. menneskeligt Det er bemærkelsesværdigt, Der er ingen grund til at set et fattigt at forskellene mellem ellers dæmonisere folk, der tænker på denne meget udbredte samfund, hvis ret ens lande i denne hensemåde. Det ser simpelthen ende er så store. Ikke mindst alle er ens ud til, at vi gennem nogle bør Danmarks lave placering, årtier med afsæt i etisk relativisme og når det gælder villigheden til at tage imod nytte-tænkning i Danmark næsten umær- et barn med Downs syndrom, give anledkeligt er havnet i denne opfattelse, som ning til etisk eftertanke. Skyldes det mengør det legitimt at skaffe sig af med et neskesynet? Hænger det sammen med, at

de eksisterende tilbud til familier med børn med Downs syndrom er for ringe? Eller er det noget helt andet, der er grunden? Rum til anderledes Det er klart, at det moderne samfunds krav om effektivitet sætter synet på de anderledes og de skæve eksistenser under pres. Men løsningen bør ikke være indsnævring af normaliteten og marginalisering af de anderledes. Det bliver menneskeligt set et fattigt samfund, hvis alle er ens. Det brogede samfund rummer store kvaliteter. Man kan med god ret hævde, at et samfunds kvalitet og medmenneskelige rigdom bør måles på, hvor gode vi er til at inddrage og give rum for dem, som er anderledes end de fleste.

Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !

Ko r n magasinet

esker om menn

og tro

LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE

aaRD Se nøRg

T: PoRTRæ

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

r sogn e og Kølkæ

Kirkeblade

Juni Juli August 20XX

koRneT: lIge På

- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!

Magasiner

Tema:

Den goDe DøD?

Grafik

? e DøD goD en :D ma

- Kollu nd for Rind

Online

nR. 2 -20 10 ·

DET

KIRKEBLA

gRaTIS

magasin

FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U

Foto/tekst

Ide Politik

Skæve eksistenser i udkanten Knud Gaarn-Larsen Redaktør

Der er et gammelt ord der siger, at det er bedre at tænde et lys, end at forbande mørket. Efter at være tudet ørerne fulde af at også vort område er udkant, rådden banan og hvad har vi, besluttede en håndfuld folk for at par år siden at genåbne en købmandsbutik i Skelhøje, en landsby på mindre end 1000 indbyggere. Historien Forhistorien var, at der har været købmand og slagter i byen frem til 2008, hvor købmanden solgte til en forening, hvor man fik borgerne til at garantere 5.000 kroner, men i 2010 valgte banken at lukke foretagendet, netop i det kvartal, hvor man fik sorte tal på bundlinjen. Nyt forsøg Igennem et par år er der blevet arbejdet på at få startet en socialøkonomisk købmandsbutik og café i den gamle købmandsbutik. Der blev sendt ansøgninger til diverse fonde, LAG og hvad der ellers var, og der er kommet lige så mange afslag! Hus til salg Den lokale Andelskasse, der ejede bygningen ønskede at sælge den, og en

gruppe af borgere besluttede sig for at købe bygningen, så den kunne sikres til forretning og café. Der blev lavet et ApS, og huset blev købt. Viborg Kommune har en socialøkonomisk virksomhed, og man havde sat et politisk mål om at man gerne ville have fire. Forvaltningen havde nogle planer. Op til valget i november vågnede politikerne op. Der var ingen grænse for hvor meget velvilje der var, men økonomisk kunne man ikke hjælpe en socialøkonomisk købmand. Det ville være konkurrenceforvridende fik man kommunens jurister til at sige. En socialøkonomisk café kunne man måske godt støtte. Projektet blev så delt op i ApS med hus, Købmandsforening og Caféforening. Købmand Det lykkedes Købmandsforeningen at samle godt 80.000 kroner ved at lave forskellige aktiviteter, og man fandt så på at sælge Købmandskort. Kommende kunder kunne købe et købmandskort, hvor man på forhånd satte et beløb ind, og når man så kom i butikken så kunne man købe for pengene på kortet, og endda få rabat på en procent af købet. Det var der mange der gjorde, og nu havde man penge til at købe varer for.

En købmand blev ansat til at styre det hele sammen med en flok frivillige, og så sendte kommunen otte mennesker i flexjob i butikken. Den første måned var kaotisk, men stille og roligt er vi nu ved at få styr på tingene, og vi har til nu ikke lånt en krone. Det passer ikke, for en enkelt privatperson har lånt os 70.000 kroner og mere end 100 har købt Købmandskort. Kommunen har sponseret en lænestol og en sofa, så flex-jobberne har et sted hvor de kan hvile, når de har behov for det, og så er der kommet 23.000 kroner fra Tuborgfonden til borde og stole, som står i forretningen. Stærke drikke Der er også kommet hjælp fra en lokal virksomhed. Virksomheden startede i 1990erne af en flok unge KFUMere, der synes, at det kunne være spændende at importere og sælge whisky fra Skotland. KFUM hedder på engelsk YMCA, og ved at lege lidt med bogstaverne, fik virksomheden navnet Mac Y. Mac Y er stadig stærkt lokal forankret, og virksomheden har sat omkring 100 af deres 800 produkter i kommission i forretningen, så vi er nok den lille købmand med det største udvalg af specielle stærke drikke, og vi kan fuldt ud tilslutte os Mac Ys slogan: Drik mindre, men bedre. Vi vil også gerne være en mindre, men bedre forretning.

HER GØRES SKÆVE LIGE Knud Gaarn-Larsen Det ny Havredal er en skole hvor man uddanner landbrugsassistenter og pedeller. Det er lidt tankevækkende, at er man et velfungerende ungt menneske, så står staten straks klar til at lukke den unge ind på et gymnasium eller en erhvervsskole med ret til en videregående uddannelse med alt betalt, men er den unge ikke helt »lige« så er det lige pludselig et kommunalt problem.

Ulige muligheder - Det kan godt undre mig, at vi i 2014 stadig ikke giver unge lige muligheder til alle borgere, siger forstanderen på Det ny Havredal Poul Erik Clausen, og han kommer med et eksempel. - Vi havde kontakt til en familie, der har en søn, der har gået to år på en specialefterskole, og både han og forældrene havde glædet sig til at han skulle begynde på Det ny Havredal, og de havde også fået et mundtligt tilsagn fra Herning Kommune, men pludselig ændrer kommunen beslutningen og tilbyder i stedet den unge mand

en STU (Særligt Tilrettelagt Undervisning), der er en noget billigere løsning for kommunen, for her bor den unge hjemme, og dermed sparer man boligudgiften, fortæller Poul Erik, der fra sin position også kan se at har barnet velfungerende og målrettede forældre, så der pludselig også betydeligt større chancer for at man finder den bedste løsning for den unge, for familien og i sidste ende også for samfundet. - Det er jo lidt skræmmende at tænke på, at svage unge taber endnu en gang, når de ikke har ressourcestærke forældre, der kan kæmpe deres sag, siger Poul Erik.

Ide Politik

Det røde bånd blev klippet over i fællesskab, da købmandsbutikken genåbnede.

Kan selv Det er umuligt at sige om forretningen og caféen kan overleve på længere sigt, men allerede nu kan man fornemme en spirende optimisme, og en glæde og stolthed over at kunne lave noget sammen der gør en forskel. Ingen hjælp fra Folketinget Regering og Folketing har bestemt ikke gjort det lettere. Lukkeloven er afskaffet, og man kæmper for at få lov at opføre store indkøbskatedraler, hvor man kan

tilbede nutidens gud, stort forbrug og billige varer. Der holdes mange velmente taler om støtte til udkantsområder, samtidig med at man samler statslige institutioner tættere omkring de store byer. Man tillader Kreditforeningerne at samle deres investeringer i byerne, så man i landområderne kun kan låne en brøkdel af hvad man kan i byerne. Der gives tilskud til det ene og det andet, som plastre på såret over at skoler, busruter og anden infrastruktur fjernes fra landområderne.

I Skelhøje giver man ikke op uden kamp! Det gør man heller ikke i Skovsgård nær Brovst i Nordjylland hvor man driver campingplads, købmandsbutik og grønsagsproduktion som socialøkonomisk virksomhed, hvor man foruden at holde liv i små lokalområder også beskæftiger folk der ikke er helt fuldkantede nok til det almindelige arbejdsmarked. I mindre samfund kommer man på både godt og ondt tættere på hinanden, og bruges det rigtigt er det en stor styrke.

Forstander Poul Erik Clausen

Havredal Skolen i Havredal startede med at forældre til sent udviklede unge samledes i Havredal gamle Skole. På et tidspunkt fik man fat i den kirkelige organisation Jysk Børneforsorg, der købte et landbrug i Havredal og startede en praktisk orienteret landbrugsuddannelse. På den anden side vejen kørte Havredal gl. Skole videre med en grøn pedel uddannelse. I august 2013 blev de to skoler slået sammen, og i dag har man 66 elever i alderen fra 17 til

24 år i en uddannelse der strækker sig over tre år, hvor man enten kan ende som landbrugsassistent eller som ejendomsservicemedhjælper. Bor på skolen - Det gør en markant forskel, at vi har vore elever på skolen 24 timer i døgnet. Foruden det faglige får de en uddannelse i at klare sig selv i egen lejlighed, og gennem de år vi har virket har det vist sig, at mere end halvfems procent af vore elever har arbejde, når de forlader skolen, siger Poul Erik, og han tilføjer, at når de er på skolen,

så får de lært at tage ejerskab både til deres personlige forhold, som økonomi, hygiejne og kost, men de har også et stærkt ejerskab til skolen, og de er gode til at engagere hinanden. Lige skæve Man hverken kan eller skal gøre skæve til lige, men det er vigtigt at også skæve eksistenser får en plads også på arbejdsmarkedet hvor man ellers kun satser på lige, og det er vigtigt for et samfund at give plads til forskellighed. Et maleri malet med kun en farve, er der ikke meget spil i.

Ide Politik

Kæmp for livet - mens det er der Bent Hansen Organisatorisk næstformand

Landsmødet 25. og 26. oktober 2014 i Lillebæltshallerne i Middelfart I KD kommer vi nu igen til at opleve, at landsmødet afholdes over to dage. Al respekt for de senere års landsmøder, men vi har efterhånden erfaret at én dag var for lidt, og at programmets afvikling kom til at virke meget sammenpresset, hvor der med to dage bliver meget mere tid til at drøfte politik. Landsmødetemaet Overskriften over denne artikel er landsmødetemaet. Den dækker over vores etiske dagsorden samt det forhold, at vi synes der skal være liv og bosætning helt ude i de tyndt befolkede egne af Danmark. Hvad angår det sidste, så er det lykkedes at få formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Husted Damgaard, Lemvig, til at holde foredrag om

søndagen over emnet »Skal vi lære at klare os selv på landet?«. Efterfølgende skal landsmødet søndag eftermiddag behandle et debatoplæg til KD’s landdistriktspolitik. Det bliver forelagt af formanden for partiets politisk-økonomiske udvalg Michael Jensen. Dermed får vi direkte politikudvikling på landsmødet, hvor alle delegerede får lejlighed til at deltage. Traditionelle aktiviteter På et landsmøde vil der selvfølgelig være mange formelle aktiviteter som f.eks. landsformandens beretning, beretninger fra de organisatoriske næstformænd, KDup og forskellige hilsener. Storkredsene er blevet opfordret til at sende resolutioner ind til landsmødets behandling, og dermed bliver disse forslag også et led i den opgave, det er, at være med til at udvikle partiets politiske profil. Helt tradtionelt slutter landsmødet med valg af landsformand og valg til hovedbestyrelsen. Kandidater hertil kan opstilles

Gevinster til landsmødelotteri 2014 Det er nu det tredje landsmøde i træk, at vi lancerer afholdelse af et landsmødelotteri. Det har haft stor underholdningsværdi, og de to forrige år har det givet en indtægt til KD på henholdsvis 90.000 og 82.000 kr. Derfor anmoder vi også frimodigt om gevinster til dette års landsmødelotteri. Vi kan bruge alt, f.eks. sommerhusophold, fødevarer, gavekort, blomster m.m. Kun fantasien sætter grænser. Ring til Silke på Landskontoret på tlf. 33 27 78 10 eller send en mail til kd@kd.dk og fortæl, hvad du ønsker at give. På forhånd tak Bent Hansen Organisatorisk næstformand

af alle medlemmer. Blanketter til opstilling fås på Landskontoret og skal være underskrevet af kandidaten og mindst 1 medlem. Kandidater til hovedbestyrelsen og landsformand skal være modtaget på Landskontoret senest 13. september 2014. Landsmødelotteriet De seneste to år er der hvert år på landsmøderne blevet indsamlet 8090.000 kr. via landsmødelotteriet. Vi håber, at vi kan få det samme indsamlet igen eller endda mere. Vi går imod et Folketingsvalg og har brug for alle de penge, vi kan samle ind. Festaftenen Begynder lørdag aften kl. 17,30 med fællesspisning, og derefter håber vi på en hyggelig sammenkomst. Niels Møller Jessen, Haderslev, vil holde festtalen, og Aksel Kristiansen, Aabenraa, vil blive den underholdende entertainer. Ind imellem udtrækker vi landsmødelotteriet. Som man kan regne ud, så står det hele i Sønderjyllands tegn, og derfor bindes det hele også sammen af sønderjyske sange. Delegerede og gæster Kommuner og storkredse kan sende et vist antal delegerede. Det afhænger af lokale medlemstal. Vil nogen gerne være delegeret, kan man henvende sig til kommuneformanden og/ eller storkredsformanden og udtrykke ønske herom. Det vil være godt, om vi fik salen helt fyldt op. Delegerede har tale- og stemmeret på landsmødet. Man kan også være gæst på landsmødet. Det koster kr. 300,-. For dette beløb får man alle papirer og kan fuldt ud deltage i festaftenen inkl. spisning. Overnatning står både delegerede og gæster selv for, men på Landskontoret kan vi pege på nogle muligheder. Velkommen til et festligt Landsmøde. Det sidste inden næste Folketingsvalg.

Program for Landmøde 25.-26. oktober 2014 12.30 - 13.00 13.00 - 13.15 13.15 - 14.00 14.00 - 16.00 16.00 - 17,00

17.30 - 20.30 21.00 09.00 - 9.45 09.45 - 10.30 10.30 - 11.45 11.45 - 13.00 13.00 - 13.30 13.30 - 14.30 14.30 - 15.00 15.00 - 15.30 15.30 – 16.30 17.00 17.30 - 18.00

Registrering i sekretariatet og lille servering TEMA: Kæmp for liv Faneindmarch, velkomst et – mens det er Landsformandens beretning der Debat med indlagt kaffepause nd, Beretninger fra: ONF – Organisatorisk næstforma Udvalg, olitisk PNF – Politisk næstformand, KOU – Kommunalp isk Ungdomsparti og nordiske gæster ISK – International sekretær, KDup – Kristendemokrat Festaften Café KDup, Isabella ansvarlig Gudstjeneste Middelfart Kirke Registrering i sekretariatet – kaffe og bolcher sråd Steffen Husted Damgaard. Foredrag ved formanden for Landdistrikternes Fælle fter debat med de delegerede Emne: »Skal vi lære at klare os selv på landet?«. Dere Frokost Hovedkassereren sprogram v. formanden for Præsentation af Kristendemokraternes Landdistrikt Politisk-Økonomisk udvalg Michael Jensen Kaffepause Valg til Landsformand og Hovedbestyrelsen Resolutioner og øvrige indkomne forslag Resultatet af valget til hovedbestyrelsen og eventuelt. Hovedbestyrelsesmøde

Foto fra sidste års landsmøde

Ide Politik

Ansvaret skal tilbage til forældrene Egon Jakobsen Kristendemokraternes politiske næstformand

Børnefamilierne skal styrkes uden at fjerne ansvaret fra forældrene. Det er KristenDemokraterne i Danmark og Sverige enige om. Og derfor tog vi en tur til Stockholm for at videreudvikle vores familiepolitik. Landsformand Stig Grenov, politisk næstformand Egon Jakobsen, medlem af KD’s familieudvalg Inge Marie Sonne og international sekretær Michael Jensen mødtes den 6. august med Kristdemokraternas rigsdagsmedlem Emma Henriksson og udviklingschef Joakim Pettersson. De fortalte både engageret og detaljeret om partiets tanker om en stærkere familiepolitik. Så det blev en særdeles inspirerende dag. Familien er vigtig Familien er samfundet vigtigste fællesskab, og den er nødvendig for at mennesker kan vokse og trives. Når familien fungerer, er den grundlaget for tryghed og stabili-

tet i en verden i stadig forandring. Hvis familien ikke fungerer som den trygge base for både børn og voksne, så fungerer samfundet heller ikke. Forældrene har ansvar Det er forældrenes opgave og ansvar at afgøre, hvad der er bedst for deres barn/børn og deres familie. Det skal staten eller kommunen ikke bestemme. Derfor er valgfrihed, fleksibilitet og vejledning nøgleord, når det gælder kristendemokratisk familiepolitik. Udgangspunktet er, at børnene tilhører forældrene – ikke staten. Derfor skal pengene følge barnet, så staten betaler samme pris for børnepasning, enten det sker i en daginstitution eller hjemme hos forældrene. Arbejdsmarkedet skal være så fleksibelt, at småbørnsforældre kan vælge nedsat arbejdstid for at være mere sammen med deres børn. Af samme grund skal heldagsskolen også fjernes fra folkeskolereformen. Indflydelse på eget liv Det gælder om at give småbørnsfamilierne mere indflydelse på eget liv, sagde

Stig Grenov, Michael Jensen og Egon Jakobsen på vej til møde med Kristdemokraterna i Stockholm.

Emma Henriksson blandt andet. For børn, som vokser op i et trygt familiefællesskab, får gode muligheder for at klare livets opgaver og udfordringer. Naturligvis er der ingen garantier for, at så går alting godt. Men sandsynligheden øges betydeligt. Forældrene skal have mulighed for at fordele 510 orlovsdage ud over barnets først tre leveår. Og det kunne kombineres med muligheden for at vælge en kort periode med højt tilskud eller en lang periode med lavt tilskud. Hvis forældrene ønsker det, skal barnet kunne fortsætte i dagplejen indtil starten i skolen (»nulte klasse«). Vælger forældrene vuggestue/børnehave til barnet, er det gratis, hvis de kun bruger 15 timer om ugen. Det vil gøre det attraktivt at begrænse børnenes tid i institutionen. Barnets behov Selv om KristenDemokraternes familiepolitiske program skal være færdigt til det kommende folketingsvalg, så bliver vi aldrig færdige med at forbedre vores familiepolitik. Men én ting ligger fast: vores politik tager altid udgangspunkt i barnet og barnets behov.

Ide Politik

Kristendemokraterne på Folkemødet 2014 Tage Sørensen og Egon Jakobsen Hvor lang tid tager det at skabe en tradition? På meget få år er Folkemødet på Bornholm blevet et tilløbsstykke, hvor hr. og fru Danmark, politikere, meningsdannere, journalister, skoleelever og mange andre pludselig er samlet på ét sted. Her er rig mulighed for at komme til at tale sammen, lytte til hinanden og diskutere, hvordan det billede, vi hver især har af fremtidens Danmark, kan udvikle sig til gavn for alle, der vedkender sig den fælles fortid. KD var med I dagene 12.-15. juni blev der for fjerde gang afholdt Folkemøde på Bornholm. Allinge by med sine godt 1600 indbyggere blev sat på den anden ende, da omkring 80.000 mennesker besøgte det, der er blevet betegnet som »den politiske verdens Roskilde-festival«. KristenDemokraterne var naturligvis også med denne gang. Vi var – næsten symbolsk – placeret lige midt i det område, hvor alle de politiske partier holdt til. Så rigtig mange mennesker stoppede op og fik en snak med os, inden de forsatte ned til den store scene. Vejret var fantastisk – næsten for varmt indimellem, selv om det ikke handlede om »sol over Gudhjem«. Men skyfri himmel over Allinge satte folk i godt humør, og vi fik mangen en god snak om KD’s politik, der står om et alternativ til borgerlig og socialistisk blokpolitik. Der var mange KD’ere på Folkemødet i år – både som besøgende og som medarbejdere på KD-standen. Den lokale storkredsformand, Bjarne Hartung Kirkegaard, havde igen stillet campingvogn og fortelt til rådighed. Medlemmer fra både fjern og nær stillede op som frivillige, så der hele tiden var nogen til at svare på spørgsmål og dele materialer ud. God planlægning Siden først på året har personalet på Landskontoret sammen med de to næst-

Stig Grenov funderer over folkeskolereformen

formænd haft travlt med at planlægge aktiviteter og materialer til Folkemødet. Det hele skal være klaret i detaljer, inden vi tager afsted, for man kan jo ikke lige smutte ind om Landskontoret efter det, man glemte i farten. Hver dag var der på KristenDemokraternes stand et arrangement, hvor folk udefra sammen med vores landsformand eller politiske næstformand kunne debattere varme politiske emner under overskrifter som »Staten ejer ikke vore børn«, »Liberalistiske krisetider for erhvervslivet«, »Tillid skaber vækst og værdighed« og »Lykken er størst på landet«. Udveksling af synspunkter Det er jo netop formålet med Folkemødet. Der skal diskuteres og udveksles synspunkter. Også dem, som KristenDemokraterne ikke er enige i, som for eksempel den statsopdragelse af vore børn, der gennemføres i folkeskolen fra august i år. KD synes bestemt ikke om, at skolen

skal medvirke til, at forældre og børn får ringere muligheder for at være sammen. Fokus punkter Det vil vi gerne lave om på. I KD arbejder vi for et samfund med fokus på familien, med fokus på de ældre og de svage, med fokus på landdistrikterne. Kort sagt, et samfund der har fokus på samvær mellem mennesker. Hvor økonomien fremmer menneskers trivsel – og ikke omvendt. Derfor er KristenDemokraterne med på Folkemødet og på alle andre steder i Danmark, hvor der diskuteres politik. Kimen skal lægges til et andet Danmark end det, vi har set manifestere sig i de senere år. Vi har gennem de senere år set hvad det koster ikke at have KD i folketinget. Det skal der laves om på hvis der skal ændres grundlæggende ved udsigterne for den enkeltes trivsel. Mennesket i centrum Med Folkemødet in mente vil vi i de kommende måneder arbejde for, at KristenDemokraterne bliver en naturlig del af det danske folkestyre. Politik er mere end nogen sinde blevet til spin, taktik og personsager. Det spin-spil vil KD ikke deltage i. Vi vil føre politik, der har mennesket i centrum. For der står altid et menneske på det sted, hvor politikken lander. Vi kan godt forestille os et andet politisk fundament i Danmark. Kan Du?

Ide Politik

Israel - kampen for staten Egon Jakobsen Kristendemokraternes politiske næstformand navnet Palæstina – afledt af det græske ord Philistia, oldtidsfolket filistrenes landområde i den sydvestlige del af landet omkring vore dages Gaza – var i nogen tid knyttet til provinsen Judæa. Det skyldes den romerske kejser Hadrian, som i forbindelse med den sidste krig mod jøderne (132135 e.Kr.) ændrede gamle jødiske stednavne for at bryde forbindelsen mellem landet og jøderne. Jerusalem fik navnet Colonia Aelia Capitolina, og Judæa blev til Syria Palestina – altså en del af den romerske provins Syrien. Og det blev under dødsstraf forbudt jøder at bosætte sig i Jerusalem. Den viden er ikke uden betydning, når man prøver at forstå og følge med i begivenhederne omkring Israel, Gaza, Vestbredden og de arabiske naboer. Men det blev jeg først klar over, efter jeg havde læst om det i bogen »Israel – kampen for staten«.

Boganmeldelser finder normalt ikke vej til Idé Politiks spalter. Men vi gør en undtagelse med Søren Harslunds bog, fordi vi finder det både spændende og nødvendigt at være velinformeret om de mange historiske og politiske forhold, der ligger til grund for konflikten mellem Israel og den arabiske verden. Lad det være sagt med det samme: Det er en imponerende bog, og med sine over 700 sider virker den ved første øjekast nærmest uoverskuelig at gå i gang med. Men det er ikke meningen, at den skal læses som en roman fra ende til anden begyndende med side et. et veldokumenterende opslagsværk er bogen »Israel – kampen for staten« en sand guldgrube for den, der ønsker almen eller mere specifik viden om den historiske og politiske optakt til det Israel og den konflikt med de arabiske lande, vi kender i dag. De fem hovedafsnit gør bogen overskuelig og let at manøvrere i. Med overskrifter som »Vi har en stat«, »Frihed uden fred« og »Israel og den kristne verden« fortæller bogens tre første afsnit om Israels historie helt fra Abrahams udvandring fra Ur og frem til i dag. Der ligger tydeligvis et årelangt researcharbejde bag, for de to sidste afsnit med dokumentation og noter optager mere end halvdelen af det samlede sideantal. Det gør bogen særdeles troværdig og brugbar. BruGt som

Naturligvis står Israels uafhængighedserklæring forrest i afdelingen med dokumentationen. Men også PLO’s (Palestine Liberation Organization) 10-punkts program fra 1974 har en central placering. Heri bekræftes PLO’s mål endnu engang, nemlig befrielsen af hele Palæstina ved udryddelse af Israel. I planens pkt. 3 er det skåret ud i pap: »PLO vil bekæmpe enhver plan for oprettelse af en palæstinensisk enhed, hvis pris er anerkendelse [af Israel], fred [med Israel], sikre grænser ...« Efter oprettelsen af det palæstinensiske

selvstyre har PLO mistet en hel del af sin politiske betydning. Men det betyder ikke ophør af terrorhandlinger mod Israel. Organisationer med tilknytning til al-Fatah og PLO har stået og står stadig bag adskillige terroraktioner. omtaler Søren Harslunds bog ikke denne sommers konflikt i Gaza, hvor HAMAS gentagne gange nægtede at medvirke til eller direkte brød humanitære våbenhviler. Men han nævner igen og igen handlinger og obstruktioner, som viser HAMAS’ uforsonlige og kompromisløse mål om at fjerne staten Israel og det israelske folk fra verdenskortet. naturliGvis

Bogen har forord af tdl. overrabbiner Bent Melchior og tdl. boligminister, udenrigspolitisk ordfører og landsformand for Kristeligt Folkeparti Flemming KofoedSvendsen.

Fakta Søren Harslund er medlem af KristenDemokraterne og har haft diverse tillidsposter i partiet. Han var i ti år medlem af ledelsen i det danske FN-forbund. Siden 1981 har han været medlem af Det udenrigspolitiske Selskab og har skrevet talrige artikler om udenrigsog sikkerhedspolitik, herunder også om konflikten i Mellemøsten. »Israel – kampen for staten« 728 sider. Kr. 399,Forlaget Scandinavia

Kan Du? Kristen Demokraterne har fået nyt flot logo. Nu mangler vi nogle korte og fyndige slagord. »Oneliners« som de vist hedder på nudansk. Man kan selvfølge betale et dyrt reklamebureau, for at komme med nogle gode ideer, men hvorfor ikke bruge den enorme ressource der er i partiets mange medlemmer? Derfor denne opfordring til at lægge hovedet i blød, så Kan Du sikkert finde en masse gode slogans der rimer på eller indeholder KD.

Hvor tolerante er vi egentlig? Redaktør

med Vinter OL blev der gjort et stort nummer ud af bøsser og lesbiske skulle høres og respekteres på lige fod med andre. Medierne i Danmark var ved at gå i selvsving, da et land i Afrika forbød homofile. Nu skulle al støtte og samhandel med det pågældende land indefryses, til de kom på bedre tanker. Også jeg synes at homofile skal behandles med respekt, men jeg synes det lyder hult med denne kamp, når man ved at et stort antal børn ender som en abort, når prøver på fosterstadiet viser at fosteret ikke lever op til forældrenes forventninger. Antallet af

i ForBindelse

Redaktøren Ka’ Da godt sponsere et glas honning til et rigtigt godt forslag.

børn med mongolisme eller andre fejl er stærkt faldende. Ikke fordi de ikke er der, men fordi de fjernes. Det lægger så igen pres på de forældre der vælger at lade deres barn føde, som det er. Her var der da virkeligt en sag at kæmpe for. Retten til et ligeværdigt liv. Retten til at de mennesker der fødes med et handicap, også får et liv hvor de får lov til at bruge de evner og ressourcer som de har, hvor små de end kan synes ved første øjekast.

BIDRAG TIL KRISTENDEMOKRATERNES VALGFOND kan indbetales på konto 5470 – 203 7886

Vestjyllands Storkreds

Mac

www.macy.dk

www.macy.dk Mac

Mandag d. 20 oktober 2014 kl. 19.30

m i Y Spiritus med en go’ smag www.macy.dk

im Spiritus med en go’ smag

m i g us med en go’ sma

i Aulum fritidscenter, Markedspladsen 10. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Landskontoret Skindergade 24, 1’ste th 1159 København K eller på mail til adressen: kd@kd.dk

Med Bibelen som rejseguide Østtyrkiet i GT’s lys 10.9. - 20.9. Israel med Samaria 14.9. - 24.9. Rom og Assisi 18.9. - 26.9. Tyrkiet 22.9. - 1.10. Grækenland 25.9. - 4.10. Israel og Jordan 27.9. - 8.10. Israel, løvhyttefesten 10.10. - 19.10. Israel, rundrejse 27.10. - 5.11.

50 års ek sper tis

e i Israelsrejser

Bestil katalog med unikke rejser på 7592 2022 eller læs mere på:

un de n

Vestjyllands storkreds afholder ordinær generalforsamling

Send forslag til Landskontoret, gerne mærket »Slagord«

...

Knud Gaarn-Larsen

...

Set på

unun ddeen ... n

Ide Politik

Nyt skoleår - katastro Isabella Arendt Laursen Folketingskandidat for KD i Århus

Den 11. august ringede klokken for tusindvis af elever, der begyndte skoleåret under den nye folkeskolereform. Lærerne har protesteret højlydt, men ingen har lyttet til dem, og katastrofe-reformen blev trumfet igennem uden at lytte til hverken lærere eller elever, som ellers må menes at vide bedst om, hvordan man laver en god og lærerig folkeskole! Som kristendemokrat går jeg normalt ikke ind for abort, men folkeskolereformen har så mange børnesygdomme, at den burde være aflivet længe før, så den

ikke fra og med dette skoleår tvinger tusinder af uskyldige elever ind i et forvrænget skolesystem, som de ikke selv har indflydelse på. Heller ikke lærernes protester gjorde en forskel, så tusinder af lærere står nu også overfor en arbejdsdag under det tyngende åg fra en reform, de ikke kunne stoppe i tide. arbejdsdag på skolen bliver længere, fordi deres forberedelsestid nu også skal foregå på skolen. At sætte lærernes tid i skema og tvinge dem til lange dage på arbejdspladsen er en falliterklæring fra ledelserne på skolerne. Og dermed også fra kommunerne. Hvor alle andre arbejdspladser bevæger sig mod lærernes

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

◆M ærkater og streamers ◆K reative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ I ndustri og special tryk

• Lavere energiforbrug - lavere varmeregning.

f. 9 Tl

◆ T ampon tryk er og streamers

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

visitkort ◆ S elvklæbende tekst og logo og special ◆ tryk H jerte og skjold til fest tryk ◆D igital print og Roll Up bende tekst og logo g skjold til fest rint og Roll Up

Tlf. 9735 1800

• Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi. • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk

f. Tl 35

97 00 18

Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk

den manglende tillid og den stigende overvågning, fratager lærernes lange arbejdstid på skolen dem også for en af de store fordele ved lærerjobbet. Før reformen betød det at være lærer også, at man havde mere tid til sin familie, fordi arbejdsdagen sluttede tidligt. For mange familier betød det, at mor/far var hjemme tidligt sammen med børnene. Det er også slut nu. Nu skal både lærere og elever blive på skolen længere, så den fælles fritid om eftermiddagene er forbi. Endnu engang må familien bløde, fordi eleverne skal gøres klar til arbejdsmarkedet - det er i hvert fald flere gange nævnt som grunden bag reformen og den lange skoledag. udover

Sådan redder vi UDKANTSDANMARK! Politisk oplæg ved Jørn Bork, Stepping. Alle er velkomne. Derefter generalforsamling for alle medlemmer i KD, Sydjyllands Storkreds.

Ægte vestjysk kvalitet til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk

mere fleksibilitet, mere frihed og mere tillid, så har vi fra mandag en folkeskole, som tvinges tilbage mod mindre frihed, overvågning og stramme arbejdstider. Det kan vi som samfund ikke byde vores lærere! Jeg er overbevist om, at lærerne i den danske folkeskole er kompetente, kreative og engagerede mennesker, som brænder for skolen, undervisningen og elevernes læring og udvikling. Og hvis ikke det er tilfældet, og der er lærere, der ikke forbereder sig tilstrækkeligt på egen hånd - ja, så må de fyres. Det skal ikke koste alle lærere i hele Danmark deres frihed, at nogle få ikke gør deres arbejde godt nok!

Tømrer og Snedkerforretning

Mandag den 22. sept. kl. 19 i Posthuset, Jernbanegade 1, 6070 Christiansfeld.

Ide Politik

fen går i gang! Men eleverne skal ikke kun uddannes til arbejdsmarkedet! Vi har givet op som samfund, hvis vi mener det! Eleverne er mennesker frem for arbejdere. Derfor skal folkeskolen uddanne eleverne til livet – med alt, hvad det indebærer. Også arbejdsmarkedet, men ikke kun arbejdsmarkedet. Og så skal regeringen og folkeskolen lære at forstå, at skolen ikke kan klare alt. Eleverne kan lære mange ting som fx matematik, dansk og sprog i skolen. Men de kan ikke lære alt. Skaberne bag reformen virker til at tro det modsatte. bryster sig af et frodigt og almendannende foreningsliv. Og takket være den nye reform kan vi så se mange af de stolte foreninger tabe kampen mod folkeskolens institutionelle, strømlinede undervisning. Hvor den korte skoledag betød, at eleverne havde overskud og tid til at gå til spejder, fodbold, blokfløjte og børneklub, så betyder den lange skoledag, at eleverne tvinges til ensrettet kreativitet, sport og leg i skolen og dermed ikke har hverken tid eller energi til foreninger om aftenen. Så hvis man troede hetzen mod civilsamfundet var slut, kan man godt tro om igen. Hvor det tidligere var skolelukninger, kan mange byer i Danmark nu se frem til døende frivilligt engagement og foreninger, der taber kampen mod folkeskolen ensrettede, lange skoledage. danmark

eftermiddage, der tidligere stod på leg, demokratisk og almen dannelse, kan nu bruges på lektier i skolernes tvungne lektiecaféer. Før reformen var der frihed til familien til selv at bestemme, hvornår der skulle laves lektier, og mor og far kunne hjælpe børnene, bruge tid med dem og samtidig følge lidt med i børnenes skolegang. Det er også slut nu. Igen taber familien og børnene! Forældrene skal kæmpe hårdere for at følge med i børnenes skolegang og eleverne skal lige efter en lang skoledag sætte sig ned og lave lektier. I stedet for måske at så elevernes

lave dem sammen med forældrene efter aftensmaden, så der var tid til en eftermiddag med leg og samvær. Med reformen har familien kun tid sammen lige inden sengetid – tidspunktet på dagen hvor børnene har mindst energi! Generelt er det familien, der er den helt store taber i den nye folkeskolereform. Og særligt rammer reformen de familier, hvor forældrene arbejder om aftenen eller på andre skæve tidspunkter. Hvor der før var tid sammen med børnene om eftermiddagen betyder reformen nu, at forældre med aftenarbejde ikke når at se deres børn i løbet af en almindelige hverdag. Det vil jeg som kristendemokrat ikke være med til! Jeg står som kristendemokrat for det modsatte af, hvad den nye reform indebærer. Jeg vil have mere fleksibilitet og tillid til lærerne. Jeg vil give lærerne fordelen af kortere arbejdsdage og kreativ og fleksibel forberedelsestid. Jeg vil give eleverne kortere skoledage, hvor undervisningen til stadighed forbedres. Jeg vil give eleverne en uddannelse til livet og ikke kun arbejdsmarkedet. Og jeg vil give

plads til de mange frivillige foreninger i Danmark, som giver tusinder af børn varieret, indholdsrig, udfordrende og dannende aktiviteter om eftermiddagene og aftnerne. Og så vil jeg først og fremmest beskytte familierne, som i forvejen mange steder kæmper hårdt for at finde en god balance mellem arbejde og familietid. Vi skal have mere fælles fritid og give forældre mere tid med deres børn. vil jeg have rullet reformen tilbage. Det er rigtigt, at folkeskolen trænger til et løft. Men en reform skal ske i samarbejde med lærerne og skolerne. Og så skal den vigtigst af alt give lærere og elever en bedre skoledag. Og den skal give familierne mere tid sammen. Den nye folkeskolereform gør det modsatte! som kristendemokrat

Christine Antorini udtalte d. 10. august 2014 til Jyllands-Posten, at reformen har børnesygdomme. Jeg mener, den har langt mere end det! Så rul reformen tilbage og giv plads og tid til familierne og tillid og fleksibilitet til lærerne, så vi igen får en folkeskole i Danmark, vi kan være stolte af.

5. juni fejrede vi grundlovsdag i Herlev København og Københavns Omegns bestyrelser havde i år slået sig sammen og inviteret til fælles grundlovsmøde. Vi mødtes i salen på Herlev Gamle Skole, og efter velkomst og fællessang, holdt HB medlem og folketingskandidat Isabella Arendt Laursen grundlovstalen. Efterfølgende havde vi en god debat blandt de ca. 30 fremmødte, hvor vi blandt andet drøftede hvilke værdier og holdninger, der ikke er repræsenteret på Christiansborg for tiden, og hvordan vi som Kristendemokrater kan gøre en forskel. Der var en god og optimistisk stemning – vi ser frem til at vi i fælleskab kan gøre en indsats i den kommende valgkamp for at få Kristendemokraterne tilbage i dansk politik.

Politik begynder med dig selv Bjarke Friis Bestyrelsesformand for tænketanken Cura

Politik er meget mere, end hvad der foregår i politiske partier. Politik handler i allerhøjeste grad om, hvordan du og jeg agerer i dagligdagen. At kigge ensidigt mod Christiansborg når det handler om samfundsudvikling, vil være at fralægge os vort personlige ansvar, der også er politisk.

kalsamfund på en måde, så vi sikrer værdighed for samfundets svageste? Er det os, der går foran, når der kommer fremmede til landet, og hjælper vi nydanskerne med at forstå landets svære kulturelle koder?

Vi har mange handlemuligheder i den måde, vi indretter os på og de ting, vi engagerer os i. Når et personalistisk menneskesyn er drivkraften, bliver målet at sikre værdighed for de personer, der omgiver os. Politik handler om relationer – og det begynder med dig.

siden var jeg ungdomsdelegat for Danmark ved FN’s Generalforsamling. To år senere var jeg på studietur med UNDP til Liberia. Begge ture var et forsøg på bedre at forstå, hvordan det internationale samfund fungerer, for derefter at kunne redde verden med den rette politik. Siden er min kone og jeg flytte til provinsen, vi har købt villa med ligusterhæk samt fået børn og har købt bil. Hvad blev der af den politiske idealisme? Er det muligt at udøve idealismen og det politiske engagement uden et snævert partipolitisk engagement?

For ti år

Jeg husker en pointe fra en bog af Christian Friis Bach og John Nordbo om verdenshandel: Forbr ugerne kan gøre den allerstørste forskel i ulandsproblematikken, når der købes ind. Denne pointe har været en stor inspiration for mig, og ud fra pointen kunne man spørge: Køber vi Fair Trade produkter fra verdens fattigste lande, eller køber vi supermarkedets billigste produkter? rammer for den måde, vi handler og omgås hinanden på. Men det vigtigste er, hvordan vi selv agerer i vores dagligdag. Er vi med til at fremme en mere bæredygtig og miljøvenlig teknologi med solceller og elbiler? Engagerer vi os socialt i vort lo-

Politik kan skaBe

dler Politik han ner om relatio

Er det muligt at udøve idealismen og det politiske engagement uden et snævert partipolitisk engagement, spørger Bjarke Friis.