Suset - Højmark/Lem - nr. 3 - 2023

Page 1

Vikingerne er kommet til Højmark Sang for alle aldre kirkebladet.nu 2023 · Nr. 3 SOGNEBLADET FOR HØJMARK OG LEM Lem Industriog Traktormuseum

Mindesten på Øster Lem Hede

Den 18. april afslørede borgmester Hans Østergaard en mindesten over læge Andreas Toft. Andreas Toft blev født på gården »Ny Degnbol« i Højmark. Han købte Øster Lem Hede i 1935 og skænkede det store område til Staten.Dermed sikredes bevaringen af den helt specielle natur men også et af Danmarks største jernaldermonumenter. På Øster Lem Hede er oldtidsagre, jorddiger, hjulspor fra oldtiden, gravhøje fra stenalder og bronzealder, hustomter fra førromersk jernalder. Sidst men ikke mindst fandt arkæologer i 2021 spor efter et over 5000 år gammelt kultanlæg på Kjelder Bakke, hvorfra der i øvrigt er en formidabel udsigt ud over fjorden og heden.

Nu afdøde Jens Toft og hans familie står bag projektet med mindestenen. De har indhentet godkendelser, kostet en del penge i det og fået et bidrag fra Sdr. Lem Andelskasses Fond og Naturstyrelsen. Afsløringen af stenen var festlig med taler af Helle Toft, datter af Jens Toft, borgmester Hans Østergaard, arkæolog Torben Egebjerg og fårehyrde Annette Holmenlund ….med 190 får.

Stenen står lige ved parkeringspladsen, før indgangen til heden. Besøg det spændende sted, gå en tur, følg de forskellige ruter. Det er en fin oplevelse.

Suset udgives af:

Lem Borgerforening

Lem Menighedsråd

Højmark Kultur og Fællesskab

Højmark Menighedsråd

Frist for indsendelse af stof: 18. juli 2023. Udkommer uge 36.

Forsidefoto: Johannes Jensen åbner døren til det nye industrimuseum i Lem

Bagsidefotos:

Ea Vind Ølgaard døbt på mors og fars bryllupsdag

Lise Bæks dåb i Lem Kirke

2
Hanne Byskov

Konfirmandindskrivning

Indskrivning til konfirmationsforberedelse 2023-24 og konfirmation forår 2024 finder sted i forbindelse med aftengudstjenesten i Højmark kirke søndag den 13. august kl. 19.00. Det er BÅDE for Højmark og Lem-konfirmander.

Konfirmationsdatoer

2024

Højmark: Lørdag den 27. april kl. 9.00

Lem: Lørdag den 27. april kl. 11.00

2025

Højmark: Lørdag den 17. maj kl. 9.00

Lem: Lørdag den 17. maj kl. 11.00

2026, 2027, 2028… osv.

NY tradition indføres: Der holdes fremdeles altid konfirmation i Lem på Kr. Himmelfartsdag og i Højmark lørdagen umiddelbart derefter.

3
Hanne Byskov Fotos: Vibeke Green

Lem Industriog Traktormuseum

Det er en tilfreds Johannes Jensen, som nu slår dørene op og kan vise sin store samling frem af produkter, fremstillet i Lem de sidste 100 år. En samling som blev påbegyndt for godt 30 år siden, og lige så stille er vokset i omfang, og nu foreløbig fylder 2700 m2. Heldigvis råder Johannes over de tidligere fabriksbygnin ger, hvor kranfabrikken HIAB havde hjemme. Derfor er der også blevet plads til 35 veterantraktorer af mange forskellige mærker, dog med en særlig forkærlighed for den danskfremstillede Bukh. Vindkraft historisk forening har også en udstilling om vindmøl leopstarten i Lem, en vigtig del af byens DNA.

»Det har været sjovt at samle«, synes Johannes, »industrien har været imponerende«

Fra fredag den 7. juli og de næste 7 følgende fredage, fra klokken 11–17, kan du lægge vejen forbi Smed Hansens vej 11, og blive klogere på Lems industri gennem 1900-tallet.

Du kan blandt andet få opklaret, om der nogen sinde er fremstillet biler og traktorer i Lem, og hvor vidt en jetjager, som styrtede ned mellem Lem og Højmark i 1955, har noget med en pladeklipper fra det gamle Landia at gøre.

Peder Mogensen

Det har været sjovt at samle

4

Fælles »sogneudflugt« for Højmark, Lem og Velling

Fredag den 25. august

I år er der en særlig grund til IKKE at tage på bustur men i stedet tage på LOKAL sightseeing, for Lem har fået et nyt museum. Johannes Jensen har gennem flere år samlet på produkter fremstillet i Lem gennem tiden, og nu åbner han dørene for offentligheden.

Årets udflugtsmål – for borgere fra Højmark, Lem og Velling – er derfor Lem Industri- og Traktormuseum, hvor Peder Old Mogensen vil guide os.

Bagefter er der kaffe i Kirkehuset på St. Kjærgårdsvej 2. Gårdbageren, Camilla, sørger for det store kagebord til os, og så er der selvfølgelig også sang fra Højskolesangbogen, hvor vi akkompagneres af Karen Boye ved klaveret.

Vi mødes ved museet, Smed Hansensvej 11, kl. 14.00. Har du brug for hjælp til transport, så husk at gøre opmærksom på det i forbindelse med tilmelding, så er vi behjælpelige!

Pris for deltagelse kr. 50,- pr. person der betales på dagen.

Tilmelding venligst senest tirsdag den 22. august enten hos

Vivian Linnebjerg vrl@KM.dk/97 32 16 18 eller Hanne

Byskov byskov@os.dk/tlf. 97 34 30 29.

Menighedsråd i Lem, Højmark og Velling og begge præster

5

Vikingerne er kommet til Højmark

Nogen går til sport eller folkedans. Så er der Jannie Elisabeth Asta Hvilsted og Carsten Kraft som »går til viking«. Kan man nu det? Det er en livsstil og en fantastisk læring.

Jannie fortæller: For os begge begyndte det med vikingekampdet er en kampsport, hvor vi bruger stålvåben. Vi har ingen dommer, så det er en gentlemansport, hvor man siger til, hvis man bliver ramt inden for målzonen. Vi har kæmpet med vores kampgruppe i både Danmark og i Tyskland.

Vi mødte hinanden på Bork Vikingehavn, så det var også vikingelivet, der bragte os sammen. Det er den simple livsstil i pagt med naturen og uden moderne forstyrrelser, som vi holder meget af. Der findes ikke noget bedre end at sidde omkring bålet og synge gamle viser eller lytte til skjaldekvad. Vi syr selv vores tøj og forsøger at lære alle de gamle håndværk på egen hånd. Bl.a. garvning efter gammeldags opskrift,

hvor man bruger kvindeurin og egebark - eller nålebinding, som er måden man »strikkede« på inden strikkepindene blev opfundet.

Vi har døbt vores hjem på Øster Lemvej 1 Thyraheim, og forsøger her at lave events, hvor vi fortæller og viser lidt om vikingernes livsstil og kommer nogle af myterne til livs. Vikingerne havde ikke horn i hjelmen, havde ikke alle sværd, da stål var dyrt, og der var forbud mod at sælge stål til danerne - vi tog det nu bare alligevel. På den tid var der også stor lighed mellem at være fri mand og kvinde. Kvinden havde nøglen til huset og kunne lade sig skille, hvis manden ikke behandlede hende ordentligt.

Carsten er historiker med speciale i vikinge- og romertiden, og har derfor en kæmpe viden om lige netop det. Min egen viden har jeg tilegnet mig gennem hele mit liv, hvor vikingetiden altid har haft min interesse.

Giv blot lyd, hvis I vil vide mere.

6
6
Jannie Elisabeth Asta Hvilsted og Maiken Amby

Det er en livsstil og en fantastisk læring

Sankt Hans i Højmark

Højmark Kultur og Fællesskab inviterer til Sankt Hans i Højmark ved Samlingsstedet.

Fredag den 23. juni 2023, byder vi på hygge med bål, kaffe, kage og båltale.

Grillen er klar fra kl 17.00 hvis man skulle have lyst til at medbringe egen mad og drikke til hygge ved Samlingsstedet.

HKF vil igen være vært for kaffe, kage og snobrød og kl. 19.30 holdes båltale ved bålet

Alle velkomne!

Sankt Hans aften i anlægget i Lem

Fredag den 23. juni

Vi satser hele balladen og holder et brag af en Sankt Hans i anlægget i Lem. Der kan købes mad ved grillen, kolde øl og sodavand i baren. Og efter bål og båltale spiller Bülow og Bækgaard band op til hygge med gode kopi numre på både dansk og engelsk. Lige fra Poul Krebs, Shu-bi-dua og Kim Larsen til Smokie og Bryan Adams. Vi glæder os til at

Der kan købes mad fra kl. 17.30

Fakkeloptog kl. 19.30

Bålet tændes kl. 20.00

Båltale og fællessange. Bülow og Bækgaard band spiller i teltet fra kl. 21.00.

Kl. 00.30 lukkes teltet og vi siger på gensyn.

8 8

Sang i præstegården

Velkommen igen i år til sang i præstegårdens stuer!

Torsdag

den 8. juni kl. 19.00

Konceptet er fuldstændig, som det plejer: Vi synger af karsken bælg hver med sit næb fra Højskolesangbogen. I første halvleg har forsangerne bestemt sangene – så er der kaffe, boller og jordbærroulader – og i 3. halvleg synger vi alle de sange, I måtte ønske lige til klokken bliver 21.30.

ALLE er velkomne …. men husk tilmelding hos præsten senest tirsdag den 6. juni på mail til byskov@os.dk eller sms/ring til 29 80 76 14.

Begge menighedsråd, præst og præstemand

Kirkegårdsvandring

Tirsdag den 15. august kl. 19.00

Lem kirkegård er ikke så gammel, men alligevel rummer den mange fortællinger – én for hver eneste, der er begravet på kirkegården. Igen i år går vi en aftentur rundt på kirkegården, og undervejs vil vi lytte til 5-6

fortællinger om mennesker, der ligger begravet her.

Velkommen til en interessant aftenvandring på Lem kirkegård! … og bagefter er der selvfølgelig en kop kaffe og kage i Kirkehuset på

St. Kjærgårdsvej 2.

Alle er velkomne! Vi mødes ved graverhuset på kirkegården.

Lem Menighedsråd

9 9

Anbefaling til sommerlæsning: Læs den spændende bog af Kim Blæsbjerg: »De bedste familier«. Her følger vi to familier, hvor mændene begge arbejder på virksomheden Cheminova. Det handler om menneskeskæbner sat ind i et stykke Vestjydsk historie – det handler om en lille vestjysk bys løft i levestandard og velfærd ….. men også om en høj pris. Notér tillige denne dato:10.oktober, hvor bogens forfatter kommer til Lem Kirke kl.

19.00 og holder foredrag. Mere omtale i næste blad.

Læseklubben i Lem

Garn modtages gerne

En aften om ugen mødes en flok ukrainske kvinder i Kirkehuset i Lem og strikker strøm- per, klude, babytøj mm. De færdige produk- ter sælges, og pengene går til en god sag: Ukrainske flygtninge.

Nu mangler kvinderne garn. Derfor: Har du overskydende garn, du gerne vil donere, så er kvinderne de glade aftagere!

Kontakt gerne

Nataliya Maabjerg på 20 52 76 13 eller Hanne Byskov på 97 34 30 29 og aftal nærmere.

Sang for alle aldre...

Babysalmesang

begynder torsdag den 7. september 9.30, denne gang i Højmark Kirke. Babyer i alderen ca. 2-12 måneder er velkomne sammen med deres mor eller far eller en anden voksen.

Tilmelding til organisten.

Legestue-salmesang

i Lem Kirke er for børn i alderen 1-3 år sammen med deres dagplejer, mor eller far, eller en anden voksen. Vi mødes følgende onsdage:

Børne- og ungdomskoret

begynder torsdag den 7. september kl. 16.00 til 16.45 i Kirkehuset (St. Kjærgaardsvej 2, Lem). Koret er for alle sangglade børn fra 2. klasse og opefter. I løbet af sæsonen optræder koret i kirken og på plejehjemmet. Tilmelding til organisten.

Lem-koret

begynder onsdag den 30. august kl. 19.30. Alle kan være med – og nye sangere er velkomne! Der er ingen tilmelding – bare mød op i Kirkehuset (St. Kjærgaardsvej 2, Lem). Har du spørgsmål vedr. koret, kontakt da gerne

Organist Karen Boye kan kontaktes pr. mail eller telefon: 61 66 28 07

karenboye@gmail.com

LÆS OG NOTÉR!
10

Kirkelige handlinger DÅB

26.02 Lise Bæk

19.03 Ea Vind Ølgaard

06.04 Vilma Lousdal Fløe

VIEDE

19.03 Sarah Vind Ølgaard

og Casper Dalby Ølgaard

BISATTE/BEGRAVEDE

24.02 Bodil Bæk Christiansen

03.03 Børge Toft Røjkjær

07.03 Gerda Sørensen

09.03 Kaj Juul Rathleff

17.03 Inger Roed Degnbol

18.03 Svend Erik Simonsen

24.03 Henny Bjerre Bank

14.04 Vibeke Faurholt Mortensen

21.04 Tove Plauborg

03.05 Else Tang Andersen

Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i Lem

Der er med få undtagelser gudstjenester hver

14. dag - i lige uger - torsdage kl. 15.00

HB Hanne Byskov · VL Vivian Linnebjerg

Kirkerne

Sognepræst: Hanne Byskov

Øster Lemvej 2

6940 Lem St.

Tlf. 97 34 30 29

E-mail: byskov@os.dk

www.højmark-lem.dk

Træffes alle dage undt. mandage i præstegården i Højmark.

Graver i Højmark:

Maja Nielsen

Kirkegårdskontoret

Adelvej 53

Tlf. 51 68 50 17 hojkirkon@live.dk

Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Graver i Lem: Marianne Juhl

Graverhuset på

Lem Kirkegård

Tlf. 97 34 25 25 graver-lem@mail.dk

Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

11 Info…
Uge Dato Præst 26 29. juni HB 28 13. juli VL 30 27. juli HB 32 10. august VL 34 24. august (altergang) HB 36 7. september VL 38 21. september HB
Krondiamantkonfirmander til gudstjeneste i Højmark som indledning til flokkens hyggelige dag med middag i Forsamlingshuset og genopfriskning af minder fra de gode gamle dage.

ID-nr.: 46879

GUDSTJENESTER

1 I teltet i Anlægget

2 Tillige i Rk 10.30

3 Efter gudstjenesten indskrivning til konfirmationsforberedelse og konfirmation 2024

4 Efter gudstjenesten sommermøde i Velling præstegård. Taler: Uffe Tang

12 Videbæk Bogtrykkeri A·S · 97 17 11 22
143 Dato: Højmark Lem Velling JUNI 18. 2. s. e. trin. 10.30 HB 9.00 HB 25. 3. s. e. trin. 10.301 HB 9.00 VL2 JULI 2. 4. s. e. trin. 10.30 HB 9.00 HB 10.30 VL 9. 5. s. e. trin. 9.00 VL 10.30 VL 16. 6. s. e. trin. 10.30 VL 23. 7. s. e. trin. 10.30 HB 9.00 HB 30. 8. s. e. trin. 9.00 HB 10.30 HB AUGUST 6. 9. s. e. trin. 10.30 HB 9.00 HB 13. 10. s. e. trin. 19.003 HB 10.30 HB 9.00 VL2 20. 11. s. e. trin. 9.00 VL 10.30 VL 27. 12. s. e. trin. 10.30 HB 9.00 HB SEPTEMBER 3. 13. s. e. trin. 9.00 HB 10.30 HB 14.004 VL 10. 14. s. e. trin. 9.00 VL 10.303 VL 17. 15. s. e. trin. 10.30 HB 9.00 HB
JUNI JULI AUGUST SEPTEMBER
HB: Hanne Byskov, sognepræst i Højmark og Lem · VL: Vivian Linnebjerg

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.