Kirkenyt Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup
haarslevkirke.dk
tingjellingekirke.dk
krummerupkirke.dk
DECEMBER JANUAR FEBRUAR
2013-14
en pave .. 3 Skal folkekirken have ............. 5 For de yngste ............ t? ........... 6 Farlig leg med mørke ............... 8 Julekoncert i Hårslev ............... 9 Grandækningsdag ... .............. 12 Gudstjenester .........
”
Halloween med gys og græskar
Sognevejviser Kirkenyt Redaktion: Tom Thygesen Daugaard, Carina Eriksen og Marie Louise Dilling Hansen (ansv) tlf. 55 45 64 64 eller 21 40 54 91 dilling_hansen@mail.dk Layout og produktion: Team Lynderup, tlf. 97 17 34 08.
Sognepræst Tom Thygesen Daugaard Hårslev Præstegård Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved Tlf. 55 45 63 42 - 23 23 06 57 Mail: t.daugaard@yahoo.dk Træffes bedst: Tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.00 i Hårslev præstegård samt efter aftale. Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 12.0015.00, mandag er fridag. Graver - Ting-Jellinge Maria Andreasen, tlf. 61 20 70 73 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00
Deadline for indlæg til næste blad: 10. januar 2014
Graver - Hårslev Carina Eriksen, tlf. 24 49 00 16 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00
Hvis kirkebladet udebliver
Graver - Krummerup Ingelise Kirkeby Larsen, tlf. 30 48 09 10 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00
ring da til distributør Mogens Kessel 55 45 40 75
Forsidebillede Konfirmand-elevernes halloween-løb
Kirkesanger Anja Johanson, tlf. 23 80 23 71 Mail: friede@ofir.dk Organist Jan Winkler, tlf. 61 27 06 52 Mail: jan@winkler.dk
Formand for menighedsrådet Kirsten Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved Tlf. 55 45 65 76 Mail: kiran 1@smilepost.dk Kirkeværge - Hårslev Susanne Skovgaard Johansen, Bendslevvej 13, 4262 Sandved Tlf. 27 36 80 81 Mail: plaicir@johansen.mail.dk Kirkeværge - Ting Jellinge Sussie Pedersen, Vådagervej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf. 58 18 89 03 Mail: famped@privat.dk Kirkeværge - Krummerup Anne Nielsen, Nortvedvej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf. 55 45 34 23 Mail: bronshojgaard@mail.dk Hjemmesider www.haarslevkirke.dk www.tingjellingekirke.dk www.krummerupkirke.dk www.naestvedprovsti.dk Åbent i kirken Kirkerne er åbne på hverdage kl. 8.00-16.00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester.
Præstetanker
Skal folkekirken have en pave? På det sidste er der opstået en stor debat om, hvem der bestemmer i Danmarks folkekirke. Det er tid til forandringer og fornyelser, mener mange. Men er der brug for fornyelse? Spørger man sig omkring, er det ikke helt klart for alle, hvem der i grunden bestemmer i folkekirken. Er det biskopperne? Præsterne? Menighedsrådene og de enkelte sogne? Kirkeministeren? Grunden til denne tvivlrådighed er klar nok. Det er nemlig slet ikke juridisk klart, hvem der bestemmer i folkekirken. Denne religiøse organisation, der stadig indbefatter ca. 80 % af alle danskere, har slet ikke nogen ’forfatning’, nogen klar struktur. I praksis er kirken vævet så tæt sammen med staten og statsapparatet, at det er statens ledelse der bestemmer – altså regering (kirkeminister) og folketing. Men har disse ikke-kirkelige organer virkelig forstand på folkekirkens indre forhold – dens ritualer, salmebøger osv.? Nej, naturligvis ikke, så for at få det til at køre glat, så er kirkeministeriet og folketinget normalt ret lydhøre over for, hvad diverse grupper og råd fra fx biskopper, præster og menighedsråd siger til det ene og det andet. Magten er normalt fordelt over hele folkekirken. Men principielt er det rege-
ringen og folketinget, der bestemmer. Det var derfor, at en reformivrig regering kunne bestemme over folkekirkens indre forhold og gennemtrumfe, at folkekirken nu skulle tillade ’homovielser’. Den foretagsomme kirkeminister, Manu Sareen (RV), har også været ude med forslag om, at biskoppers stillinger skulle være tidsbegrænsede, og at man skulle nedlægge kirker i sogne med under 200 indbyggere. Sidstnævnte vil jo lokalt betyde, at ikke bare Ting Jellinge Kirke blev lukket, men også Venslev Kirke, Haldagerlille Kirke og Kvislemark Kirke. Den slags ’interne ting’ kan kirkeministeren faktisk godt føre igennem, hvis folketinget giver ham flertal. Debat Brede grupper i folkekirken har været irriterede over, at kirkeministre, der ikke engang behøver at være medlemmer af folkekirken (det er Sareen nu, men en tidligere kirkeminister, Birthe Weiss, var ikke selv medlem!) eller for den sags skyld kristne, at de bestemmer sammen med et folketing, hvis medlemmer heller ikke nødvendigvis er kristne. Derfor har disse grupper i årevis ønsket en forfatning for folkekirken og en intern ledelse, et så-
kaldt kirkeråd, som kunne være bredt sammensat med repræsentanter for biskopper, præster og menighedsråd. Det kunne også gøre det muligt, at folkekirken tog samlet stilling til en lang række spørgsmål: abort, flygtningepolitik, økologi, fred i Mellemøsten osv. Omvendt har andre brede grupper blandt ikke mindst præsterne kæmpet imod, at folkekirken fik sådan en magtfuld, central ledelse, som kunne tage stilling til alle mulige politiske spørgsmål, som evangeliet ikke nødvendigvis kan tages til indtægt for. Denne fløj har fremført, at reelt er folkekirken i dag decentral og baseret på de enkelte sogne, menighedsråd og præster, der hver især lægger den kirkelige linje – fx om synet på abort, homoseksualitet eller for den sags skyld økologi. Det er positivt og demokratisk med denne decentrale struktur, har man ment. Den sikrer imod en politisering af kirken. Kommissionens tre forslag En kommission nedsat af kirkeministeriet har derfor spurgt rundt i det kirkelige landskab, har tænkt over tinFortsættes på næste side
3
Præstetanker
Fortsat fra forrige side
gene og nu fremsat tre modeller for en kirkelig forfatning. Dens forslag er: Model 1: Som i dag. Regering og folketing bestemmer. Model 2: Et kirkeråd med en meget begrænset magt. Model 3: Et kirkeråd med mere magt. De udvidede beføjelser i Model 3 handler dog kun om kirkens indre anliggender – altså hvilken salmebog man skal have, hvilke ritualer man skal bruge. Et kirkeråd ifølge Model 3 vil ikke have beføjelser til at udtale sig politisk. Situationen i dag De, der ønsker den nuværende ordning bevaret (Model 1), frygter, at et kirkeråd især vil domineres af »aktivister« med det mål, at kirken skal gøre en aktiv forskel i samfundet. Disse aktivister vil tage magten og sætte kirken ud på en glidebane. Hvis man først får et kirkeråd til at stå for folkekirkens interne an-
liggender, så er næste skridt, at kirkerådet (presset af aktivisterne) tiltvinger sig ret til at politisere om dit og dat. Denne ret udfoldes i Sverige i Svenska Kyrkan, anfører denne gruppe. Og næste skridt bliver så, at stat og kirke helt adskilles, også som i Sverige, og kirkens rummelige folkelighed går fløjten. De, der ønsker et kirkeråd med videst mulige beføjelser, ønsker især en effektivisering af magten og at øge folkekirkens tydelighed. Når regering og folketing hele tiden skal konsultere snese af råd for at få ændringer i kirken, så sker fornyelsen alt for trægt. Samtidig kan folkekirken ikke tale med en samlet og tydelig stemme modsat mange af sine religiøse konkurrenter (den katolske kirke, Jehovas Vidner osv.), så danskerne ved slet ikke, hvad kirken står for. Folkekirken bliver tung i det, bedaget og
utydelig. Og derfor i stigende grad fravalgt. Dette er en vigtig debat. Hvad vil vi med vores folkekirke? Bliver det farligt, hvis folkekirken som samlet organisation begynder at kunne tage mere stilling? Bliver det farligt, hvis folkekirken hastigt fornyer sig? Er det at danse efter tidsånden og sælge ud? Eller omvendt, er det netop farligt, hvis folkekirken ikke snart begynder at følge med og tilbyde tjenester, som danskerne faktisk har lyst til – fx med nyere salmer, mere uformelle gudstjenester, gudstjenester på andre tidspunkter end søndag formiddag osv.? En ting er sikkert. Folkekirken står i et vadested, i en overgangsperiode. Hvis du interesserer dig for folkekirkens fremtid, så må du engagere dig! Tom T. Daugaard
Vi kan bruge dine idéer og din hjælp! I en tidligere udgave af Kirkenyt skrev Tom Daugaard om behovet for fornyelse inden for folkekirken i almindelighed og pastoratets kirker i særdeleshed. For at det ikke skal være snak det hele, inviterer vi nu netop dig til at deltage i fornyelsen. Dine idéer kan blive virkelighed Har du idéer til arrangementer – det være sig koncerter, særlige gudstjenester eller måske noget sjovt eller spændende for børn og unge – i kirkerne, sognegården eller i præstegårdshaven, kan du nu blive ’projekt4
ansat’ i aktivitetsudvalget. Du behøver altså ikke være medlem af menighedsrådet eller binde dig for halve eller hele år, men kan simpelthen komme med en idé og være med til at gøre den til virkelighed. Formanden for aktivitetsudvalget, Kirsten Andersen, kan kontaktes på tlf. 5545 6576 eller via mail: kiran1@smilepost.dk Bliv tilknyttet Kirkenyts redaktion Eller har du måske en fortæller, fotograf eller journalist i maven? I så fald er du velkommen på
Kirkenyts redaktion. Du kan enten henvende dig med en enkelt artikel eller vælge at tilknytte dig redaktionen i præcis det omfang, du måtte have tid og lyst til. Vi er bare interesserede i at få gode historier og billeder fra sognene, både fra i dag, i fjor og 50 år siden. Lyder dette som noget for dig, kan du kontakte Marie Louise Dilling Hansen på telefon 5545 6464 eller via mail: dilling_hansen@mail.dk
For de yngste
Rensdyr med sa? fran ars Børnenes favorit ... eller farf Ca. 12 stk. • 2 æg • 85 g sukker (ca. 1 dl) • 1 tsk safrantråde • ½ dl Kærgården el. lign. • 200 g kokosmel (ca. 6 dl) • 50 g mørk chokolade
Pynt • Røde chokoladelinser • Flormelis Bagetid Ca. 20 min. ved 175°
(ca. 55% kakao)
men med fx et piskeris. Pisk æg, sukker og safran let sam dingen stå tildækket blan lad og Rør fedtstof og kokos heri en plade med på e topp 12 i n i ca. 10 min. Fordel deje i ovnen og lad dem midt erne kron sma bagepapir. Bag koko køle af på en bagerist.
bad. Kom den smeltede Smelt imens chokoladen i vand t til madvarer og lad den egne se tikpo chokolade i en plas madpakkepapir i form af køle let af. Sprøjt »gevirer« ud på irerne stivne i køleskabet. et Y - 24 stk. Lad chokoladegev r i toppen af hver kage og Ved serveringen: Lav et par hulle rød chokoladelinse på tryk et par gevirer heri. Klister en olade som »klister«. som næse - brug lidt smeltet chok em en sigte. Pynt med flormelis drysset genn Tip: Safran bliver brugt meget i Sverige. Ud over at give den flotte gule farve har den sin egen ret markante smag - du kan udelade den fra kagerne.
Rudolf med den røde tud charmerer alle!
Stater i USA
Stater i USA
Navn:_____________________ Klasse:_____
Find 26 navne på stater i USA. Ordene står kun vandret fra venstre mod højre og lodret oppefra og ned.
Find 26 navne på stater i USA. Ordene står vandret fra venstre mod højre eller lodret oppefra og ned. A
1
Gæt en ting Gæt hvad dette er! Skriv svaret til Marie Louise Dilling Hansen på dilling_hansen@mail.dk inden d. 10. januar og vind. Husk at skrive hvad det er, hvad du hedder og hvor gammel du er.
www.snapperklubben.dk
Find tegninger du kan farvelægge samt opgaver og spil på hjemmesiden www.gratisskole.dk
B
C
D
E
F
G
H
I
Y Z Q W R C D O K
K
A H O M A Y
L
2
L O J
X
3
A B
Y O E A U N T C O
I
I
J
L
M
N
O
C H F A E T C A A E
L D Y W H W
I
P
I
I
R
I
Z
S C O N S
I
N S
4
L
5
A L
6
S W H Y H X
I
S S
7
K Q O O O H
I
O C O R C T N A T
A B A M A F A F
L N O Z D O
L O E U O
I
U
8
A K S A R M R V M R A T H A N H
9
Q N K N E V A D A
I
E E H Y G J
D O C A W K A
10
E R
I
D
I
D D A C
11
V W V M O N T A N A R U K A V R
12
M Y A Z N H E N E P V T O K N O
13
T O F O A P X Z U S T U T A H L
14
A R K A N S A S X G U N A S C
15
O K D M
16
P P E N N S Y
I
S S O U R L
I
V A N
I
Y P C K N I
A T X A 5
Fortælling fra sognet
Farlig leg med mørket? Onsdag den 30. oktober var et dusin unge mennesker forsamlet i Hårslev sognegård. Til stede var flere personer, blandt andet en sognepræst i fuld ornat. En gruppe gamle skumle bøger befandt sig også i lokalet. Og et gammelt stykke pergament. Præsten samlede de unge omkring sig. Alvoren indfandt sig snart, da præsten læste op af et stykke gammelt pergament. Kære konfirmander. Mit navn er Albert Ludwig, og jeg arbejder for kirkens dæmonologiske afdeling. Nej, I har ikke hørt om den, og den kan ikke googles, for almindeligvis gør vi hvad vi kan for at arbejde i det skjulte. Når jeg nu alligevel henvender mig til jer, skyldes det en kritisk situation ved Hårslev kirke- og præstegård, hvortil vi har brug for jeres hjælp. Lad mig kort forklare… Sådan begynder det lange dokument, der handler om mærkelige væsner som Høstmanden, Dukkeføreren og Portvogteren og at der netop denne nat, den 30., måske vil blive åbnet en portal til en dæmonisk verden med sære hændelser som resultat. Kun de unge vil kunne lukke portalen igen, og derfor har vi brug for deres hjælp – og deres rapporteringer fra området omkring Hårslev Kirke. Derpå får de unge de sidste instrukser om, hvordan man færdes i området og sendes ud i mørket i to mindre grupper. Vi skal ikke nævne detaljer
6
fra, hvad de oplevede, men blot nævne, at der en time senere i bunden af præstegårdshaven kom flere skrig fra de unge, men at de med bøn og den treenige Guds navn fik fordrevet de mørke magter. Til sidst kunne man atter forsamles i sognegården til varm kakao, slik og debriefing.
Lysende græskarmænd bidrog til stemningen Præsten var naturligvis undertegnede, de unge var årets lokale konfirmandelever, og anledningen det årlige Halloweenløb. Det blev afholdt første gang i 2011, da jeg tænkte, at Hårslevs graver, Carina Evytt Eriksen, jo var gyserforfatter, og det måtte da kunne udnyttes kreativt til et slags løb omkring i området efter mørkets frembrud nær Halloween-dagen. Tanken var ikke kun at give konfirmand-eleverne en oplevelse, men også at give dem en oplevelse af det sammenhold og den spirituelle tryghed og beskyttelse, man får gennem kristendom-
men, at Gud og kærligheden er den stærkeste magt, langt stærkere end rædslen, fantasien og det dæmoniske. Hvad ligger der bag Halloween-festen? Blandt helt unge er den amerikanske fest Allehelgendagsaften, også kaldet Halloween, ved at blive ganske populær. Halloween fejres ved, at børn ringer på tilfældige huse i nabolaget og truer med gale streger, hvis ikke de får slik. Desuden bærer man ofte kostumer eller forklædninger – gerne uhyggelige à la hekse, vampyrer, skeletter og spøgelser – bruger fyrværkeri og tænder lys i udhulede græskar hvori der er skåret skræmmende ansigter – jack-o’-lanterns og hører skrækhistorier og ser gyserfilm i tv. Festen stammer fra Irland og er den kristne Allehelgensaftenfest, hvor man erindrer årets afdøde samt kristne helgener og troens martyrer. Men træk fra den hedenske keltiske samhain-fest har påvirket halloweenfesten. Ved samhain vendte de døde tilbage til deres gamle hjem, troede kelterne. Og derfor skulle fyrværkeri og de mange lys – fx de lysende græskar – skræmme spøgelserne væk, så de levende kunne være i fred. Nogle kristne har rejst kritik mod Halloween-festen, da de mener, at den trivialiserer eller ligefrem fejrer det okkulte, det dæmoniske, det hedenske. Men de fleste kristne bruger Halloweens store popularitet til at få
lidt kristendom listet med i festen. Eller de ser det bare som sjov for børn, hvor man morer sig med opfundne skrækeffekter. Forløbet i Hårslev Også i Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup Sogne ser vi Halloween som sjov og ballade. Vi er efterhånden en del frivillige – i år var vi ca. 10 – og en vigtig krumtap i teamet er – foruden graveren Carina – pædagogmedhjælper Dennis Lønbro fra Hårslev, der er aktiv i rollespil i Næstvedområdet og derfor bemestrer sminke og skrækeffekter. Graveren i Krummerup, Ingelise, har også en vigtig rolle som tryghedsbastion i sognegården, hvis effekterne bliver for sindsoprivende for de deltagende. Man kan godt se Halloween-spillet som en blanding af et meget primitivt rollespil og et traditionelt orienteringsløb, hvor man skal finde et antal poster og besvare en række spørgsmål – fx hvad hed den søn, som Abraham ville ofre? Men løbet er en del af at gå til præst, og der ligger derfor også et religiøst aspekt i løbet. Børnene skal gerne opleve kristendommen, mærke
Drabeligt ser det ud
Alle mand klar til halloweenløbet
i handling, hvad fx Fadervor kan, så det ikke bare er teori alt sammen. Fascinationen af det mørke Mange af os er draget af det søde gys – Harry Potters magi, gyserfilm, skrækhistorier og vampyrromantik. Her handler det om noget opfundet, der skal more. Men enkelte bringer det videre. Her bliver det mørke til identitet og alvor. Og måske ideologi som i satanistiske grupper. De er sjældne, men bør ikke overses. Der er især tre slags satanismer: 1) Meget intellektuel og seriøs rituel okkultisme, hvor man har indbygget en Satan-agtig dæmon som en positiv figur; 2) Satankirken fra USA, der mest er en livsstil, hvor man dyrker egoismen, nydelser, fetichisme og retten til hævn; 3) teenagesatanisme, hvor man leger med ydre symboler på Satan og sender links til hinanden via internettet. Sidstnævnte er langt den mest udbredte satanisme og går ofte hurtigt over. Men inden for sidstnævnte kategori kan der foregå »vilde ting« såsom at ofre andre menneskers kæledyr (katte og kaniner)
eller bryde ind i kirken og vanhellige den med satanistiske symboler og slogans. Den sidste aktivitetet bliver særligt modbydelig, når man skænder folks grave. Ånden i glasset befinder sig et sted mellem det søde gys og det alvorligt mørke. Det er en spiritistisk leg, der er særdeles populær blandt teenagere. Da jeg selv var 16-19 år, udførte jeg det også flere gange. Ånden i glasset ligner måske det søde gys, men det kan gå grueligt galt, når man føler, man kommunikerer med noget, man tror, er en fremmed ånd. Folk kan få alvorlige problemer ved de beskeder, man får fra åndeverdenen, eller hvor man nu får dem fra. Man kan fx få datoer for ens eget dødsfald i fremtiden, og den slags profetier siges at have medført nervesammenbrud og sågar selvmord og psykoser. Hvad enten man kommunikerer med virkelige ånder, med en deltager, der snyder ånd, eller med noget ubevidst, så lukker man i Ånden i glasset op for noget, der ikke bør lukkes op for. Tom T. Daugaard 7
Arrangementer
Kirkens Korshær 5. december kl. 19.30 Julemøde i Fuglebjerg Missionshus Taler: Formand Helle Christensen. 21. januar kl. 14-16 Kvislemark 18. februar Hårslev 18. marts Kvislemark 15. april Hårslev 20. maj Forårsmøde i Hårslev
Julegudstjeneste for børn 12. december kl. 9.30 i Hårslev Kirke afholdes en julegudstjeneste for mindre børn, hvor Sandved Børnegård er inviteret. Men da kirken som altid er åben for alle, opfordrer vi andre hjemmegående og dagplejemødre, som har interesse, til at deltage. Vi skal synge salmer og kendte julesange. Juleevangeliet fortælles ud fra Sigurd Barretts Bibelhistorier.
Familie-fastelavnssøndag 2. marts kl. 14.00 Som sædvanlig inviteres børn, forældre og bedsteforældre til gudstjeneste og tøndeslagning.
Konfirmationer Konfirmation i Hårslev Kirke foregår 1. søndag efter påske hvert år. Konfirmation i Krummerup Kirke foregår 2. søndag efter påske hvert år. Konfirmation i Ting Jellinge Kirke foregår store bededag hvert år.
Vi starter kl. 14.00 i kirken. Derefter slår vi katten af tønden i haven, og slutter med boller, sodavand og kaffe i sognegården. Der er præmier til de bedst udklædte børn og voksne. Alle er velkomne.
Julekoncert med Skælskør rytmiske kor 12. december kl. 19.30 koncert i Hårslev med Skælskør rytmiske kor.
Kyndelmissegudstjeneste 2. februar kl. 16 i Hårslev Kirke Den 2. februar er der kyndelmisse, hvor man fejrer at mindst halvdelen af vinteren nu er gået, og at lyset er på vej tilbage. Kyndelmisse kommer faktisk af Missa Candelarum – Lysenes Messe. Det fejrer vi i Hårslev Kirke ved en gudstjeneste kl. 16, hvor der tændes lys.
8
Skælskør rytmiske kor er et blandet kor med ca 35 medlemmer - heraf hele 13 herrer. De synger et blandet repertoire af pop, rock og jazz. Lige fra Anne Linnet, Sebastian, TV2 til Beatles, og Ray Charles. Årets julenumre er en blanding af salmer i rytmiske versioner og nyere numre som f.eks »Rocking around the Christmas Tree«, »White Christmas«, »Skal vi klippe vore julehjerter sammen« osv. Korleder Lars Kristian Sørensen er en erfaren musiker og korleder, som har beskæftiget sig med musikken i mange sammenhænge. Pianist Anne Steen Hansen er uddannet organist. Hun er desuden en fjerdedel af det kendte band Poplic Service, hvor hun synger og spiller keybord. Der er naturligvis gratis adgang til koncerten, og der er efterfølgende kaffe og kage.
vi julen 19. december synger 30, 19. kl. p ind i Krummeru fe. kaf e end ølg også med efterf
Julen sig nærmer … Og traditionen tro byder pastoratets kirker i den anledning på musik, æbleskiver og måske et glas champagne. Alle er velkomne. 1. december kl. 19.30 fejres adventstidens begyndelse med en aftengudstjeneste i Hårslev kirke. Niels Andersen fra KFUM-spejderne tænder alterlysene med Fredslyset fra fødselsgrotten i Bethlehem og fortæller om dets rejse hertil. Efter gudstjenesten vil der være gløgg og æbleskiver i sognegården. 12. december kl. 9.30 vil der være en særlig julegudstjeneste for børn. Sandved Børnegård kommer forbi, og forhåbentlig også en masse dagplejere og hjemmegående børn. 12. december kl. 19.30 synger Skælskørs Rytmiske Kor julen ind i Hårslev kirke, og efterfølgende er der kaffe i sognegården. 19. december kl. 19.30 synges julen ind i Krummerup kirke. Vores egen organist, Jan Winkler, får selskab af Ditte Jensen som spiller tværfløjte. Efterfølgende er der kaffe i sognegården.
Grandækningsdag i Krummerup
Mange gravere tog del i pyntningen
Begyndelsen af grandækningen på landets kirkegårde markeres hvert år i uge 43, hvor gravernes fagforening, FAKK, inviterer deres medlemmer til grandækningsdag. For de erfarne gravere er dagen hovedsageligt en mulighed for at mødes og snakke med kolleger og måske finde ny inspiration til den kommende grandækningssæson, mens den for de nystartede gravere er en mulighed for at lære af de mere erfarne. I år foregik Præstø Kredsens arrangement i Krummerup, hvor Tom Daugaard holdt en morgenandagt, inden graverne gik i gang på kirkegården. I alt 29 gravsteder blev dækket, og resultatet kan ses på kirkens forside mod Krummerupvej. Arrangementet sluttede i Fuglebjerg forsamlingshus med en fælles frokost og kåring af de to gravsteder, som henholdsvis graverne og tre medlemmer af menighedsrådet havde udvalgt som de flotteste.
24. december afholdes julegudstjenester i Ting Jellinge kl. 14.00, Krummerup kl. 15.00 og Hårslev kl. 16.00. 1. januar 2014 kl. 16.00 er der nytårsgudstjeneste i Krummerup kirke, og efterfølgende skåles nytåret ind i kirken. Og herudover kommer selvfølgelig helt almindelige gudstjenester
Så flot kan det gøres! 9
Navnenyt
Leje af Hårslev Sognegård Det er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign. Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være orienteret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf. 55 45 65 76. Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden. Menighedsrådet
Sådan gør jeg ved ... Fødselsregistrering Fra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel. På www. personregistrering.dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning. Navn og dåb Kontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.
10
Konfirmation Se omtaler i lokalavisen for indskrivning af konfirmander til konfirmation/konfirmandundervisning. Vielse Ved vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten medbringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem. Begravelse/ dødsfald Anmeldes til sognepræsten på dødsanmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sognepræsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.
Døbte • Victor Awesome Moll Petersen, døbt i Krummerup Kirke d. 10/8 2013 • Otto Karl Nordstrand, døbt i Krummerup Kirke d. 25/8 2013 • Sofie Kongsted, døbt i Krummerup Kirke d. 22/9 2013 Døde • Leo Specht, død d. 1/8 2013, begravet d. 7/8 2013 i Krummerup • Inge Margrethe Jensen, død d. 9/8 2013, begravet d. 17/8 2013 i Krummerup
Menighedsrådsmøder Menighedsrådet afholder 5 årlige møder: Januar, marts, maj, september og november. Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård 3. onsdag i måneden. Møderne er offentlige og dagsordenen offentliggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker.
KFUM-spejderne i Tornemark Sandved gruppe Ulvemøde: Tirsdage fra 17.00 - 18.30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18.30 - 20.30 Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27261415 Se mere på www.spejderweb.dk
Siden sidst
Allehelgen blev bl.a. fejret med fakkeloptog.
Høst i pastoratet Sommeren 2013 bød på adskillige meteorologiske rekorder med hensyn til solskinstimer og nedbør, og selv om kalenderen rundede 1. september syntes sommeren endnu ikke klar til at overgive sig til efteråret.
Allehelgen Den 3. november blev der afholdt Allehelgensgudstjeneste i Hårslev kirke. Gudstjenesten er en mindehøjtidelighed, hvor Tom Daugaard oplæste navnene på de som er døde i pastoratet siden sidste år, og der blev tændt et lys for hver af disse. Som noget nyt var der efterfølgende mulighed for at alle kunne tænde et lys, enten for en savnet eller for at markere en følelse eller tanke af betydning for den enkelte. Den stemningsfulde gudstjeneste blev afsluttet med fakkeloptog på kirkegården, og derefter var der fællesspisning i sognegården.
Høsten kom således i hus uden problemer med oversvømmede marker og fastkørte høstredskaber, og i pastoratet takkede vi for udbyttet med høstgudstjeneste i hver af de tre kirker som i anledningen var festligt pyntet med naturens (og landbrugets) gaver. Sædvanen tro blev den sidste høstgudstjeneste, der i år var i Hårslev kirke, fulgt af en høstfrokost i sognegården, hvor alle fremmødte – også sædvanen tro – hyggede sig i hinandens selskab. Kirken var flot udsmykket ved høstgudstjenesten
Efter fakkeloptoget var der fællesspisning. 11
Hårslev
Ting Jellinge
Søndag 1.
1. søn. i advent
19.30 Kaffe i sognegården
10.30
Søndag 8.
2. søn. i advent
9.00
Krummerup
DECEMBER
Torsdag 12. Søndag 15.
✂
Kalender
Beskrivelse
Dato
10.30
19.30 Koncert 3. søn. i advent
Torsdag 19.
10.30 10.30
Søndag 22.
4. søn. i advent
9.00
Tirsdsag 24.
Juleaftensdag
16.00
Onsdag 25.
Juledag
9.00
Torsdag 26.
2. juledag
Søndag 29.
Julesøndag
9.00 9.00
19.30 Julen synges ind 10.30
14.00
15.00 10.30
9.00 10.30
9.00
JANUAR Onsdag 1.
Nytårsdag
16.00
Søndag 5.
Helligtrekonger
9.00
Søndag 12.
1. søn. e. helligtrek.
10.30
9.00
Søndag 19.
2. søn. e. helligtrek.
9.00
10.30
Søndaag 26.
3. søn. e. helligtrek.
10.30
Søndag 2.
4. søn. e. helligtrek.
16.00 Kyndelmissegudstj.
9.00
Søndag 9.
S. søn. e. helligtrek.
9.00
10.30
Søndag 16.
Septuagesima
Søndag 23.
Seksagesima
10.30
9.00
FEBRUAR
10.30
9.00 10.30
MARTS Søndag 2.
Fastelavnssøndag
14.00 Tøndeslagning Kaffe i sognegården
9.00
Søndag 9.
1. søn. i fasten
9.00
10.30
Søndag 16.
2. søn. i fasten
10.30
9.00
Kirkebil: I hvert fald til og med februar henviser vi til Arnes Taxi, tlf. 20 12 62 18.