Idé Politik - Nr. 1 - 2015 by Videbæk Bogtrykkeri A/S

Ide Politik Marts 2015 – nr. 1

Værner man ikke om de små - får man ingen store -K D vil værne om lokalsamfund og små erhvervsdrivende

KristenDemokraterne KristenDemokratern e

Ide Politik

INDHOLD Butik drevet af frivillige side 4

Ytringsfrihed igen

Det koster at komme i Folketinget side 7

så skete det igen. Først

Giv børnene deres forældre tilbage side 8

Folkemødet på Bornholm i 2015 side 9

i Frankrig og nu i København. Tåbelige fundamentalister i Frankrig, og en gemen voldsmand lod deres frustrationer slippe ud gennem geværløb, og 17 blev dræbt i Frankrig og tre i København. Utilgivelige handlinger, der ikke kan forsvares. KristenDemokraternes tanker går til ofrene for lørdagens terrorhandlinger i København. Skyderiet lørdag eftermiddag i det tætpakkede lokale ved et åbent debatmøde i »Krudttønden« og den senere nedskydning af en vagt ved Mosaisk Trossamfunds Synagoge er indiskutabelt terror mod os alle. Det jødiske samfund skal i al fremtid være til stede i Danmark. Og ytringsfriheden skal ikke knægtes. Det hører med til det at være dansk. Terror er en fej og afstumpet handling, der er direkte modpol til medmenneskelighed og næstekærlighed. Men vi skal ikke bøje os i frygt for intolerance og fanatisme. For så taber vi til ondskaben og ender med selv at blive ligesådan.

Ide Politik

Med tak og respekt for politiets indsats går vore tanker til de to dræbtes familier og til de sårede for lørdagens meningsløse terror. Stig Grenov, landsformand

Udgives af KristenDemokraterne Udkommer fire gange årligt i 2500 ekspl. ISSN: 2246-4743

Redaktion: Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende) knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49 Egon Jakobsen Kristendemokraterne: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen Landskontor: Skindergade 24,1 th, 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK Næste blad udkommer sidst i maj. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 20. april 2015.

trommer partilederne sammen for at høre deres holdninger til terrorangrebet i Frankrig. KristenDemokraterne holdes uden for døren. Der laves udsendelser om mennesket bag partilederne. KristenDemokraterne holdes uden for døren. DR’s redaktion vurderede, at vi ikke havde en citat » – realistisk mulighed for at blive genvalgt.« Demokrati? Jeg synes det er at knægte ytringsfriheden! Mit fjernsyn bliver slukket, når man ikke kan høre formanden for det stærkeste værdibasrede parti i landet. I kampen om at være mest poppet og få flest seere, taber ytringsfriheden og mindre grupper. Det er parnasset der bestemmer! danmarks radio

Og med fare for at lyde som en gammel Jeronimus. Der bandes stedse mere og mere i både radio og TV. Det irriterer mig. Folk gør meget ud af deres udseende, men når de åbner munden, er det blevet meget almindeligt, at de tramper på det fælles gods: Sproget. Ytringsfriheden skal ikke ukritisk spændes for den vogn, der forfladiger vort sprog. Igen taber man i kampen om at rumme alle. Der satses på pop. Knud Gaarn-Larsen, redaktør

Ide Politik

Hvorfor blive arbejdsløs, når man kan blive jobkonsulent? Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne

engang en ordning, man kaldte fleksjob-ordningen. Mennesker, der havde fået nedsat arbejdsevne på grund af ulykke eller sygdom, kunne få et deltidsarbejde, der passede til hvad de magtede. Desværre blev det en lidt dyr fornøjelse for staten, at fleksjobbere fik en dagligdag med kollegialt samvær, og hvor de bidrog til samfundet. Så staten bad kommunerne om at skære ned på antallet af fleksjob. Underligt nok forsvandt behovet ikke, selvom kommunerne lavede nok så mange krumspring i form af arbejdsprøvninger og lægetjek. Men så opfandt man – »Udliciteringen«! der var

magte et fuldtidsjob, henvises du til en såkaldt »Anden aktør«. Det er et privat firma, som kommunen betaler for at tage ansvaret. Firmaet tildeler dig en »jobkonsulent«, som aktiverer dig for den nette sum af mindst 500 skattekroner om ugen. Der venter nu et jobsøgningskursus på 13 uger indeholdende alt fra kostvejledning, stolemassage, motion og andre »sjove« tiltag. Når du er færdig, kan du starte forfra igen. Det kan fortsætte i årevis. Fidusen er, at kommukan du ikke

KristenDemokraterne i Fyns storkeds Generalforsamling Torsdag den 26. februar kl. 19.00 i Seniorhuset, Tolbodgade 5, Odense C Aktuel politik v. efterskoleforstander, viceborgmester og folketingskandidat Kristian Andersen, Skjern. - Kaffe. Generalforsamling efter vedtægterne. Kl. 21.15 holdes der samme sted stiftende generalforsamling for KD i Odense, Kerteminde og Nyborg Kommuner.

nen får 65% af udgifterne til dig retur fra staten. Efter 18 måneder falder refusionen dog. Men når du har haft kursus, stiger den igen til 65%, og så fyldes kommunekassen. du i praktik som dåseopsætter eller dimse-samler af dingenoter. Det er gratis arbejdskraft for en masse små virksomheder. Men er du heldig, kan det ende med en fastansættelse. Desværre er det din jobkonsulent, som forhandler på dine vegne. Hvis arbejdspladsen ingen penge har, kan de blive enige om, at din arbejdsevne svarer til 2 timers arbejde, selvom du er der i 8. Hvis du synes, det er for groft og nægter at tage job eller praktik, melder jobkonsulenten dig til

sagsbehandleren for manglende samarbejdsvilje. Du mister din kontantydelse. Det sjove i hele denne historie er, at du og alle de andre 50.000 fleksjobbere stadig er en dyr fornøjelse for staten. Med mindst 500 kr. i 52 uger bliver det til over 1,3 milliarder skattekroner om året. Grin bare løs.

så skal

I praktik som dåseopsætter…

vil afsætte pengene direkte til kommunerne, og afskaffe dyre udliciteringer. Borgerne skal slippe for at være gidsler mellem konsulentens mål om indtjening og kommuners spareiver. Refusionsordninger, der er skyld i evigt fordummende kurser skal afskaffes. Indtil da får du dette råd, hvis du er almindeligt arbejdsløs. Bliv jobkonsulent for fleksjobbere. Det giver godt, og total mangel på uddannelse er ingen hindring. kristendemokraterne

Ide Politik

Butik drevet af frivillige Knud Gaarn-Larsen Redaktør

For et par år siden gik en gruppe i gang med at undersøge mulighederne for at genetablere en butik i Skelhøje, en lille by med 500 indbyggere. Den 21. Juni 2014 blev snoren til forretningen klippet. Ikke af en kendis, men af alle indbyggerne, for at symbolisere, at alle var en del af projektet, og for at vise, at man ikke kan bygge på andres hjælp. En købmand blev ansat, og mange frivillige havde meldt sig, og kommunen sendte arbejdsløse i praktik. Alle var glade, og fulde af optimisme. Det blev bestemt, at man skulle have åbent fra 8.00 morgen til 18.00. Ti timer hver dag syv dage om ugen. Altid med to på vagt. 140 timer om ugen. Omsætningen levede ikke op til forventningerne, så man måtte genforhandle løn med købmanden, der valgte at trække sig. Nu stod man med en flok amatører, der skulle drive en lille butik, samtidig med at man skulle lære sig selv og hinanden

hvordan man gjorde. Viljen var der, men det har bestemt ikke været uden problemer. Ansøgninger Man kan søge midler mange steder. Mange ansøgninger blev sendt, og alle – bortset fra en fra Tuborgfonden – kom tilbage med afslag. Tuborgfonden gav 23.000 kroner til borde og stole. Selv LAG ville ikke støtte. Skal man handle med Coop eller Supergros, så skal man

have penge med. Supergros vil have en bankgaranti på 150.000 kr., før de leverer den første pose havregryn. Det lykkedes at samle 85.000 kr. ved forskellige arrangementer, og en privat lånte os 70.000 kr., så vi havde til bankgarantien. Ingen banker turde låne os en krone – og det er måske godt nok, for så kæmper man ikke med gæld og renter. Penge til varer fik man fra kunderne, der betalte forud. Som medlem fik de et købmandskort med en stregkode, som man kunne sætte penge ind på. Når man så køber, betaler man ved at scanne kortet, og pengene trækkes på kundens indskud. Butikken Butikken er i den tidligere butik, der havde stået tom i fire år. Et ApS købte ejendommen af banken for rimelige penge med alt inventar. Det kostede noget at få kølere og frysere i gang igen, men ellers virkede det meste, så man kunne komme i gang. Butikken lejer sig så ind.

Den genåbnede butik i Skelhøje

Socialøkonomi Små socialøkonomiske virksomheder skyder op rundt omkring i landet. Erhvervslivet har brug for »fuldkantede« medarbejdere. Er der for mange »bom-kanter« bliver man sorteret fra, og i den frasortering går en masse værdi tabt både menneskeligt og materielt. Nytårstale Det er forunderligt og fint at statsministeren i sin nytårstale slår fast at flygtninge skal have et arbejde, og derved medvirke til samfundsudviklingen. Det er forstemmende at masser af danskere ikke kan få plads på arbejdsmarkedet. Lokalt I de små landsbyer har man længe vidst, hvor stor betydning en lokal butik havde for huspriserne i området, og for det sociale liv. Nu er de store boligselskaber ved at få øjnene op for hvad en lille butik kan betyde for det sociale liv i et boligkompleks. Derfor arbejdes der flere steder på at starte små butikker som en socialøkonomisk virksomhed. Det er en helt ny og spændende måde at tænke på. Her tænker man ikke bare økonomi, men også etik og menneskelig velfærd. Knud Gaarn-Larsen

Personalet Personalet består i dag af nogle få timeansatte, fem fleksjobbere og næsten 20 frivillige. Det er noget af et puslespil at få lavet en vagtplan, så der er folk til alle funktioner. Med så mange »ansatte« er der også en stor opgave med at holde alle informeret. Butikken har nu kørt godt et halvt år. Flere gange har vi været ved at smide håndklædet i ringen, for der er ikke meget hjælp at hente rundt omkring. Kommunen må ikke hjælpe – det kan være konkurrenceforvridende. Det er ganske fint med fleksjobbere som ansatte, men der er en grund til at de er kommet i fleksjob, og det skal der tages hensyn til. Også de frivillige skal der tages hensyn til. De kommer gerne, og de gør en kæmpe indsats, men de kan være forhindret, og det skal der naturligvis tages højde for. Udfordringerne Der er mange regler, man skal være inde i, når man bruger fleksjobbere. Der er regler for hvor mange man må have i

Ide Politik

Åbningen af købmandsbutikken i Skelhøje blev ikke foretaget af en kendis, men af lokale borgere.

praktik. Der er en jobkonsulent til hver fleksjobber eller praktikant. Det betyder et hav af samtaler og aftaler. Grossisten, der leverer varer og edb-anlæg, hjælper gerne, men kun til en vis grænse. De tænker mere i at få deres virksomhed til at køre, end i at redde en af de mindste køer i besætningen. Folketinget har afskaffet lukkeloven. Det betyder at små forretninger, hvor det er ejeren og ganske få

ansatte der skal drive virksomheden, får urimeligt lange dage. Og her kan du godt glemme alt om mindsteløn. Her betaler man gladelig for livet som selvstændig! Man værner om den frie konkurrence, men er den nu så fri. De store købstæder kappes om at få indkøbskatedraler og centre placeret lidt uden for byen. Angiveligt for at kappes med andre købstæder om kundernes gunst, med den af-

ledte effekt, at det er de små butikker og de små landsbyer der må betale prisen. De store bestemmer Jeg holder af at tænke, at det er retfærdigheden der sejrer. Vi ser det igen og igen i især amerikanske film, hvor en enkelt »god« kan nedkæmpe en hær af banditter. Hvordan er det i virkeligheden? Her er det den stærke der vinder.

KD vil vende udviklingen Stig Grenov Landsformand

I begyndelsen af 1900-tallet blev store godser købt af staten og delt op i statshusmandsbrug. Siden 50’erne er det gået den anden vej. I dag er der kun to gårde i hvert sogn – kirkegården og et kæmpe landbrug. Men det er ingen naturlov, at landdistrikterne rationaliseres væk. Giver vi de rette vækstbetingelser, og investerer i veje, skoler, lokale sygehuse med videre, kan udviklingen vendes. Brug yderområderne Yderområder kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis ægtefællen også kan få

job og børnene en uddannelse. Derfor skal statslige arbejdspladser flyttes ud. Læg Skats Hovedcenter i Sdr. Omme og Naturstyrelsen i Bækmarksbro. Fasthold små skoler, selvom kost-benefit analyser finder dem urentable. Lav satellitter af universiteterne med mulighed for fjernundervisning. Giv favorable lønninger til læger, der opretter praksis i tyndt befolkede områder. Og opret en realkreditpakke 1, der garanterer en del af kreditinstitutternes långivning i landområder, så erhvervsliv og borgere igen kan købe ejendomme. Yderområder malkes Det kræver, at vi vender strømmen af

skattekroner, så den går fra by til land, frem for omvendt. I 2009 fandt Læsø ud af, at selv iberegnet egnsudvikling, tilskud til færge og meget andet, sendte øen netto 30 mio. kroner til staten. Bornholm er i sin pressede situation bidragyder til Københavnsområdet, på grund af en urimelig udligningsordning. Viljen mangler Det er ikke storbyernes skyld, at de har voksende udgifter til børnehaver, veje, kloakering og anden offentlig service. Det er en politisk beslutning og manglende vilje der presser folk fra landet til byerne. Kristendemokraterne vender udviklingen.

Ide Politik

Er Landskontoret trimmet til valgkamp? Knud Gaarn-Larsen

Knirke Christiansen og Silke Born fra Landskontoret ruster sig til valgkamp.

Redaktør

Valget kommer i år. - På Landskontoret har vi arbejdet målbevidst på at være klar, når valget 2015 endelig udskrives. For vi ved det kommer. Der er forskellige rygter om dato: Det bliver nok omkring 1. maj for så …, eller det bliver nok efter 5 juni for så …, eller de bliver siddende til sidste dag engang i september … Jo, forslag er der nok af. Men vi ved intet, og er derfor nødt til at forberede os så godt vi kan. Vi skal passe på ikke at lade os passivisere af de gentagende rygter – som historien om »ulven kommer!«, siger Tage Sørensen. Flere opgaver Landskontoret arbejder i øjeblikket med flere ting: Dels skal de daglige rutiner klares, men også det kommende Folkemøde på Bornholm, og det kommende Landsmøde i Middelfart skal forberedes. Og så arbejder man naturligvis målrettet med at forberede det kommende Folketingsvalg. - Valgforberedelserne har været i gang i et udvalg der siden de første måneder af 2014 har holdt jævnlige møder. Meget er blevet besluttet og sat i gang, og koncepter af forskellig slags er vedtaget under-

Murer Tømrer Jord/Støbe Kloak Tlf. 405 702 83

www.sthg.dk

ij@sthg.dk

vejs, forklarer Tage, der erkender at det ikke altid er en dans på roser at forberede et valg. - Få ting er mere ubehagelige, end at andre er utilfredse med det, hver enkelt af os mener eller melder ud. Utilfredshed forgifter. Men vi ved godt at alle ikke bliver tilfredse. Vi ved godt, at mange af de ting vi ender med at sende ud, har været igennem en lang tilblivelsesproces, og at det endelige resultat ikke kan gøre alle tilfredse. På den anden side forsøger vi ihærdigt, at holde fast i det, der på baggrund af forudgående arbejde, er det endelige resultat. Det koncept der er valgt, siger Tage, der indrømmer, at han hellere ville kunne bruge lidt mere krudt og energi på at få promoveret KristenDemokraterne, end på større eller mindre interne kampe, om en valgplakat skal være i farver eller ej, eller andre

ting, som han ikke har indflydelse på. - Vi når aldrig frem til, at alle er tilfredse. I den forbindelse kan en omskrivning af Kennedys berømte tale fra engang i 60’erne være relevant: Spørg ikke om hvorvidt alle er tilfredse. Spørg i stedet dig selv, om du møder andre med et åbent sind i bevidstheden om de mål, du satte dig!, siger Tage Sørensen, der dog er helt fast i mælet når han svarer på spørgsmålet i overskriften: Ja! Landskontoret er klar. Merchandise er indkøbt. Folketingskandidater er oprettet i de systemer vi bruger. Kontakter er lavet til forskellige interessenter i forbindelse med valget. Mailinglister er klar. Fotografier er bestilt hos de enkelte kandidater. Plakatlayout er på plads. Vi venter bare på, at Helle Thorning udskriver valget. God valgkamp til alle!

Ide Politik

Det koster at komme i Folketinget Knud Gaarn-Larsen Redaktør

KD har lavet en handlingsplan for indsamling til det kommende folketingsvalg - Vi ved, at der inden for cirka et år vil blive udskrevet valg til Folketinget. Vi ved at der er et enormt tomrum i midten af dansk politik. Vi ved at rigtigt mange nu efterspørger en ny politik. Vi ved, at det er dyrt at køre en valgkampagne. Derfor vil KristenDemokrater intensivere arbejdet for at skaffe de nødvendige midler til det kommende valg, siger Leif Thyssen fra Skjern, der er medlem af KD’s økonomiudvalg, og sammen med det øvrige udvalg har han lavet en plan. Målet er 1,2 mio. Planen går ud på, at der indsamles 1,2 mio. kroner. - Det kan lyde som et stort beløb, men er i virkeligheden et »skrabet« budget, hvor 25 procent går til storkredsene og de 75 procent til valget på landsplan, siger Leif Thyssen. Hvordan kan man bidrage? Der er mange muligheder, som medlemmer og støtter af KD kan hjælpe med. - Med dette nummer af Idé Politik er der et girokort, der kan udfyldes med støtte beløb, navn med videre, og indsendes til Landskontoret. Når det beløb, man ønsker at støtte partiet med, er modtaget på Landskontoret, får man tilsendt et gavebevis som en kvittering for det modtagne beløb, siger Leif. Hjemmesiden På KD’s hjemmeside kan man også gå ind under »Støt KD økonomisk« og markere, at gaven skal bruges til folketingsvalg. Det er også mulig at tilgodese partiet med arv eller arveforskud. Lokalt kan man samle penge ind ved sponsorløb, konkurrencer mellem udvalgte medlemmer og mange andre måder. Det gælder om at være kreative og

tænke nyt, for at finde måder at hjælpe KD tilbage til Folketinget. - For erhvervsdrivende kan der være tale om at tegne flere annoncer i Idé Politik eller betale for porto til udsendelse af bladet, siger Leif Thyssen, der tilføjer, at det er hans erfaring, at personlig kontakt til medlemmer, venner og sympatisører er en rigtig god måde at få skaffet midlerne på. Så det er bare med at komme i gang, siger Leif, der tilføjer at det både for ledelsen af partiet og for partikontoret ville det være dejligt at få midlerne indsamlet, allerede inden valget udskrives. KD får kun få tilskud Flere aviser har bragt artikler om, hvor meget de enkelte politiske partier får i tilskud fra forskellige organisationer og erhvervsvirksomheder. For flere partier er der tale om store millionbeløb, der modtages i form af gaver

og sponsorater. Desværre var KD ikke at finde på denne liste. - Derfor må vi opfordre medlemmer, venner og sympatisører til at skaffe de nødvendige midler til valget, siger Leif Thyssen. Etisk stemme - Det er vigtigt for vort land og vort folk, at KD’s stemme igen kan lyde i Folketinget. Rigtig mange mennesker giver udtryk for, at den »etiske« stemme ganske enkelt mangler på Christiansborg. Vi er også på det økonomiske område ansvarlige for, at partiet kan føre en valgkamp, der fører KD tilbage til Folketinget, opfordrer Leif Thyssen, der siger at der vil blive udpeget en ansvarlig for opfølgning på projektet i de enkelte storkredse. Og så gør han opmærksom på KD’s bankkonto: Reg. nr. 5470 Konto nr. 20 37 886, hvor man allerede nu kan give et bidrag, som kan være med til at styrke partiet til det kommende folketingsvalg.

Vejen til Christiansborg er brolagt med udgifter – så vi håber på hjælp fra medlemmerne

Ide Politik

Giv børnene deres forældre tilbage Egon Jakobsen KristenDemokraternes politiske næstformand

nytårstale gav et øjeblik en følelse af optimisme og håb for fremtiden. Helle Thorning Schmidt begyndte nemlig med at tale om børnene. »Det er de tidlige år, der former Holger og andre små børn,« sagde hun. »De skal have en barndom med tryghed og nærvær. Med glæde og leg.« Det var ren KDpolitik, der kom ud af hendes mund. Men desværre brast det som en sæbeboble, da hun fortsatte: »Derfor har vi valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.« statsministerens

KristenDemokraterne er enige med statsministeren et stykke hen ad vejen. For det er altafgørende, at børnene får en barndom med tryghed og nærvær, glæde og leg. Men så hører enigheden også op. For her vil KD satse på forældrenes samvær med børnene. Og det er der to væsentlige grunde til.

For det første den simple grund, at vi får børn, fordi vi gerne vil være sammen med dem. Fordi børn er små mennesker, der fylder vort liv med uvurderlig glæde, inspiration og livskvalitet. For det andet, fordi børnene har behov for at være mest muligt sammen med deres forældre. Fordi forældrene er de bedste og stærkeste rollemodeller for børnene. Forældrene er de nærmeste – og bedste – til at give det nærvær og den tryghed, omsorg og stabilitet, der gør, at børnene vokser op til harmoniske, socialt engagerede og ansvarsbevidste voksne. Men det lader sig kun gøre, hvis forældre og børn får mulighed for at være sammen. Derfor ønsker KristenDemokraterne blandt andet, at 80% af statens udgifter til en plads i daginstitutionen udbetales til de forældre, der vælger at passe barnet selv. Vi ønsker også et arbejdsmarked, der er mere indrettet på familiens præmisser. Et deltidsjob vil gøre det lettere at få familielivet til at hænge sammen. Syge børn skal ikke sendes i skole eller

Forældre er de bedste til at give nærvær, tryghed, omsorg og stabilitet til deres børn.

børnehave. Forældre til børn under 12 år skal have ret til børns sygedage i op til 30 dage om året med 80% løn. viser statsministerens nytårstale, at politikerne vil det stik modsatte – nemlig splitte familierne op, så børn og forældre er mindst muligt sammen. Aldrig før har så mange børn været så mange timer i statens institutioner som nu. Og aldrig før har vi haft så mange utilpassede børn og unge, som vi har i dag. Og problemet vokser som en snebold. Størsteparten af de nuværende småbørnsforældre er selv vokset op i vuggestue, børnehave og SFO, mens forældrene satsede hårdt på job og karriere. Så for dem er det en naturlig måde at være familie på. Og derfor bliver det også småbørnsforældrenes lod om 10-15 år, hvis ikke vi tager skeen i den anden hånd. Det vil KD, for det er på høje tid at give børnene deres forældre tilbage. desværre

en tvivlsom verdensrekord i institutions-børn. Mere end 97% af de 3-5 årige er i institution. Og i flg. Børns Vilkår opholder danske børn sig mere end 25.000 timer i daginstitutioner. Paradoksalt nok går denne udvikling stik imod det, som forældrene ønsker. En meningsmåling foretaget af Analyseinstituttet Wilke viser, at 41% af danskerne ville vælge at passe deres børn selv – hvis de kunne få økonomien til at hænge sammen! Det vil KristenDemokraterne hjælpe dem med. For det er forældrenes opgave og ansvar at afgøre, hvad der er bedst for deres barn og deres familie. Staten skal ikke bestemme, for staten ejer ikke vore børn. Derfor er valgfrihed og fleksibilitet nøgleord, når det gælder KD's familiepolitik. Der står altid et menneske der, hvor de politiske beslutninger lander. Derfor har KristenDemokraterne familien i centrum – for børnenes skyld. danmark har

Folkemødet på Bornholm i 2015 Igen i år deltager KD på Folkemødet på Bornholm i perioden fra den 11. til den 14. juni. Det er femte gang der er Folkemøde på Bornholm, og det er femte gang KD er med.

de demokratiske partier. Vi skal have gjort mere opmærksomt på dette forhold og på KD generelt, siger Tage Sørensen, KD’s partisekretær. Blomstrer i Europa Den KristenDemokratiske bevægelse har det fint i Europa i disse år. I nogle lande er de med i regeringerne. Derfor er det underligt, at medierne i Danmark, hvor vi har ekstraordinært fokus på demokratiet som styreform, bevidst vælger den kris tendemokratiske vinkel fra.

Møde med vokseværk Folkemødet har vokset sig endog meget stort, i den korte periode det har eksisteret. Det er sat i gang for at fejre demokratiet. For at sætte en streg under den omstændighed, at både børn og voksne skal tilpasse sig til et samfund præget af demokrati og medindflydelse. Bare det så var så vel.

Alle er velkomne KD møder talstærkt op i år. Ledelsen af partiet er der, Landskontoret vil være der, vi prøver at få ungdomsafdelingen med, og repræsentanter fra de forskellige storkredse er velkomne. Der skal fokus på KD. Alle chancer og muligheder skal udnyttes, så er man på Bornholm under mødet, så mød op, og være med til at gøre KD synlig.

KD overset Virkeligheden har både på Folkemøderne og i mediebilledet i Danmark generelt været, at der er langt til idealerne. KD har ikke været med i centrale debatter på Folkemødet og de landsdækkende TV stationer undlader hver gang der er mulighed for debat, at inviterer os. For Kristen Demokraterne er jo ikke i Folketinget. - Tankegangen forudsætter åbenbart, at for at være en del af den demokratiske proces skal man være en etableret del af

keligt og demokratisk, eller det har udviklet sig til noget andet, hvor det igen er de store partier der mere eller mindre ukritisk får lov at profilere sig. KD vil gøre sit til at stille skarpt på politiske temaer og på at få en debat om det etiske problem det er, når mennesker ofres på politiske idealer, siger Tage, der påpeger, at der også står mennesker der hvor politiske beslutninger rammer. Det er vores fokus – også på Folkemødet, slutter Tage.

KD Midtjylland afholder årsmøde Tirsdag d. 14. april kl. 19.30 i Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5. Dagsorden ifølge vedtægterne, se hjemmesiden kd.dk/midtjylland Viceborgmester og folketingskandidat Kristian Andersen, Tarm, taler. Emne: Det vil KD kæmpe for i Folketinget.

Folkeligt og demokratisk - Flere har de senere år stillet det spørgsmål, om Folkemødet overhovedet er fol-

Regionsbestyrelsen

Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !

Ko r n magasinet

esker om menn

og tro

LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE

aaRD Se nøRg

T: PoRTRæ

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

r sogn e og Kølkæ

Kirkeblade

Juni Juli August 20XX

koRneT: lIge På

- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!

Magasiner

Tema:

Den goDe DøD?

Grafik

? e DøD goD en :D ma

- Kollu nd for Rind

Online

nR. 2 -20 10 ·

DET

KIRKEBLA

gRaTIS

magasin

FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U

Foto/tekst

Ide Politik

Det gode liv - det er muligt Johannes W. Jakobsen Hovedbestyrelsesmedlem

med hastige skridt næste folketingsvalg. Måske er det udskrevet allerede inden dette læses. Det mest sandsynlige er stadig, det kommer sidst på foråret. Vi glæder os over, der er en begyndende bevægelse i opinionsmålingerne. Vi ser nogle helt oppe på 1,2 %. Det er meget længe siden, vi har haft dem så højt. Der er netop afholdt skolevalg, hvor KD med en beskeden valgkamp, resurserne rakte ikke til mere, nåede 0,9 %. Ovenstående giver ikke nogen garanti for, vi kommer over 2 % af de afgivne stemmer ved valget. Men muligheden er bestemt til stede. Valgkamp fra nu af er at bruge alle muligheder for at drøfte politik vi nærmer os

KristenDemokraterne i Københavns Omegns storkreds holder opstillingsmøde Torsdag den 5. marts 2015 kl. 19.00-21.00 i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev. Vi skal være i mødelokale 4. og der serveres kaffe/te og vand. Dagsorden: 1. Velkomst og praktisk information. 2. Valg af ordstyrer og referent. 3. KD valgfond. 4. Praktisk støtte til valgkamp. 5. Præsentation af de 3 kandidater. 6. Valg af stemmetællere. 7. Afstemning. 8. Politisk tale. 9. Valgresultat. 10. Eventuelt Tilmelding til formanden på telefon 31 45 02 45 Kristendemokraterne i Københavns Omegns Storkreds

med venner, naboer og familie. Vores kampagne er bygget om sloganet »Det gode liv«. Vi vil gerne gøre op med den megen negative kommunikation, der er politikere imellem. Vi tror på, vi når langt med at løse vort lands påtrængende udfordringer ved positivt at arbejde på løsninger. Vi går til valg på fire for KD afgørende valgtemaer, som vi mener, vil fremme det gode liv, mennesker imellem. 1. Den etiske udfordring har aldrig været større. Der er brug for at vi igen og igen påpeger ethvert menneskes uendelige værdi, hvad enten man er et lille foster i mors mave, er mennesket på sit højeste, der er presset på arbejdsmarkedet, eller den forsvarsløse syge, der er dybt afhængig af den pleje og hjælp, vi tilbyder. 2. Alle har ret til at kende sin far og mor. Har behov for at vokse op sammen med dem. Det giver de bedste rammer for at blive et helstøbt voksent menneske i Danmark. 3. KD vil gerne arbejde imod trenden i øjeblikket, hvor stort pr. definition er godt. Vi tror på at vi har det bedst i trygge mindre rammer, hvad enten vi bor i en stor by eller vi vokser op i en landsby ude på landet. KD mener, det er en offentlig opgave at livet kan ud-

folde sig der, hvor vi hver især ønsker at leve. Derfor skal arbejdspladser ikke bare centraliseres. Skoler og andre offentlige institutioner bliver ikke gode, bare af at blive store. Her må det offentlige gå foran. 4. Det er ikke nemt at være blandt de svageste i Danmark. Vi oplever, at mennesker ligger og dør på gaden uden de får den hjælp de skal have. Vi oplever flere, der ender på kanten af arbejdsmarkedet og kontanthjælpssystemet, og det er ikke nogen dans på roser. Der er i den grad brug for at de, der ikke selv magter at komme til orde, får muligheden. For KD er det vigtigt at få lov at være talerør. Her er det, som skal samle KD om et godt valg. Det er meget spændende om det lykkes os at udnytte mulighederne for at få vælgerne til at stemme os i folketinget. Det er mange år siden, der har været så stor politikerlede, som vi ser det lige nu. Det er vores chance. Det allervigtigste er at alle hjælper til med at gøre det landskendt. KD STILLER OP til valget. Der er så mange vælgere, der ikke regner med, at KD eksisterer. Vi skal have fortalt, vi stiller op inden valget bliver udskrevet. Skriv læserbreve, lav møder med vore kandidater, tag på forårsmesser, på markeder og vis KD’s dygtige kandidater frem. De kan allesammen gøre en forskel i det næste folketing. God valgkamp!

Det gode familieliv skal i centrum

Ide Politik

Bornholmere har klare mål Niels Chr. Andersen Storkredsformand, Bornholm

Mindst 262 stemmer flere end ved det seneste folketingsvalg i 2011. Det er det konkrete mål for storkredsbestyrelsen på Bornholm ved det kommende folketingsvalg. Det præcise tal udgør forskellen på de 681 stemmer (2,5 %) fra valget i 2011 og de 943 stemmer, KD fik ved det seneste kommunalvalg i november 2013. Det kommende folketingsvalg er naturligt nok højeste prioritet i storkredsbestyrelsen, der for første gang i mange år igen er fuldtallig: Ni medlemmer, en suppleant og med kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne H. Kirkegaard som tilforordnet. På bestyrelsesmødet 9. januar blev der vedtaget et årsprogram for 2015, en valgforholdsordre til det kommende folketingsvalg og en lokal pressestrategi. Perfekt timing Timingen er perfekt med tre nye medlemmer og nu en fuldtallig bestyrelse. De gode, stabile kræfter er fastholdt og nye kræfter kommet til. Det vil så sige, at en af dem er en god gammel kending, Christian Weinreich. Han var i partiets første år amtsformand i Vestsjælland, og i perioden 1978-2002 partiets medlem i Aakir-

keby kommunalbestyrelse. Christian er trådt til som ny organisatorisk næstformand og stedfortræder for storkredsformanden i hovedbestyrelsen. Kommunalbestyrelsesmedlem og tidligere KD landsformand Bjarne H. Kirkegaard er godkendt som folketingskandidat, og der arbejdes nu på at finde yderligere en kandidat, så der er en til hver af øens to valgkredse. KD’s særkende For at nå det konkrete mål for folketingsvalget vil bestyrelsen fokusere på at sikre en kobling mellem landspolitik og kommunalpolitik. Der er flere oplagte snitflader som for eksempel trafikal ligestilling, den kommunale udligningsordning og planerne om at udlægge et slutdepot for atomaffald. Det er vigtigt at KD’s særkende i dansk politik fremhæves, herunder respekten for menneskelivet, omsorgen for vore medmennesker – hjemme som ude, samt forvalteransvaret. Noget tyder på, at en del af KD’s tidligere vælgere er i tvivl, om vi fortsat står vagt om disse grundlæggende holdninger – og denne tvivl skal vi have fjernet. Fremgang kommunalt Det er samtidig vigtigt, at vi forholder os til den aktuelle politiske dagsorden, og

det som optager vælgerne i dagligdagen. KD har på Bornholm haft fremgang ved hvert eneste kommunalvalg siden 2001, på trods af tilbagegangen på landsplan. Der er altså støtte til KD i den lokale politik, og det bør vi benytte os af. Derfor er vi rigtig glade for Bjarne som folketingskandidat. Han opnår et betydeligt antal personlige stemmer ved kommunalvalgene. Synlighed KD på Bornholm er meget synlig i den lokale presse, og omtales som regel mindst én gang ugentligt i de lokale medier – ofte mere. Synligheden vil tage til i den kommende tid. Vi planlægger et par offentlige møder i henholdsvis februar og til april, hvor vi kan promovere vores valgoplæg og kandidater. Dette samtidig med at vi fastholder vores kommunalpolitiske indsats. Klar plan Der er styr på tingene på Bornholm nu. Ikke mindre end tre planer har man nu klar. Det er en valgplan, en pressestrategi og endelig et program. Andre, der kunne ønske sig inspiration fra Bornholm, er velkommen til et kontakte Niels Chresten Andersen på mail: Niels.Chresten.Andersen@brk.dk, så kan man få planerne tilsendt, hvis man ikke allerede har en plan klar.

LÆ S E R B R E V

Danmark styret af muslimer? I et nummer af Charlie Hebdo findes en række satiriske tegninger, hvor tegneren forestiller sig fremtiden i flere vestlige lande. En af tegningerne er ledsaget af følgende tekst: »I 2022 regeres Frankrig af muslimer«. I Danmark er »afkristningen« i fuld gang, godt hjulpet af den nye Folkeskolereform. Her boykottes konfirmandundervisningen særdeles effektivt. I Folkeskolen sjofles Kristendomsundervisningen og så videre. Et aktuelt eksempel er Lukkeloven, der har medvirket til at

»afkristne« søndagen. Regeringen, der, selv om Margrethe Vestager har forladt skuden, fortsat er stærkt »radikaliseret« går foran. Hvad vil der ske i et totalt »afkristnet« Danmark, der hidtil har baseret al lovgivning på kristne værdier? Med en dominerende indvandring kunne et aktuelt spørgsmål være: Hvilke værdier ønsker du fremtidens Danmark skal bygge på? Asger Petersen, næstformand for Kristendemokraterne i Viborg Kommune.

Ide Politik

Det personlige samfund Knud Gaarn-Larsen Redaktør boganmeldelse:

For nogle år siden kom jeg en december dag tilfældigt til at slå ind på NRK 1. Det var en udsendelse fra Stortinget, hvor formanden holdt det der svarer til åbningstalen i det danske Folketing første tirsdag i oktober. Jeg husker, at jeg sad som tryllebundet foran fjernsynet. Det var en fantastisk tale, hvor holdninger og visioner var helt anderledes, end det jeg har hørt skiftende danske statsministre præstere. Det viste sig, at det var dengang Kristeligt Folkeparti i Norge havde Kjell Magne Bondevig som statsminister. Det er lidt den samme fornemmelse jeg fik, da jeg fik et anmeldereksemplar af »Det personlige samfund« med undertit-

◆M ærkater og streamers ◆K reative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ I ndustri og special tryk

f. 9 Tl

◆ T ampon tryk er og streamers visitkort ◆ S elvklæbende tekst og logo og special ◆ tryk H jerte og skjold til fest tryk ◆D igital print og Roll Up bende tekst og logo g skjold til fest rint og Roll Up

Tlf. 9735 1800 Ægte vestjysk kvalitet til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk f. Tl 35

97 00 18

Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk

len »Personalisme i praksis!« Det er for mig at se en guldgrube af ideer for Kristendemokrater, hvor man kan hente inspiration og ideer. Forfatterne giver ikke svar på alle mulige og umulige problemstillinger. Svarene skal man selv tænke sig frem til, men den fortæller at både liberalismen og socialismen ikke er tilstrækkelige. Bogen giver en række eksempler, hvor personalismen giver bud på en helt ny måde at tænke politik på. Mennesket sættes i centrum, og penge og magt er ikke mål, men midler til at nå målet, hvor medmennesket sættes i centrum. Som Jonas Norgaard Mortens skriver et sted i indledningen: »Vi er på vej mod et samfund, der har taget det værste fra socialismen; centralisme og bureaukrati – og parret med det værste fra liberalismen: egoisme og grådighed.« Sjælen med Alle ved at der er vigtigt at have sjælen med. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen spidder det, i det afsnit hun har skrevet om »Livsfaser er nøglen til fremtiden«. Her skriver hun blandet andet: »Sjælen er en uvorn hundehvalp: Den kommer ikke når man kalder. Og når den er forsvundet, er der intet andet, man kan gøre end at følge efter.« Så kan det vel ikke siges mere klart. Løsninger Som læser kunne jeg fra tid til anden godt ønske mig, at bogen kom med flere løsninger, for problemerne er godt formuleret. Men formålet med bogen er ikke at give konkrete politiske løsninger, men at bane og oplyse en vej, der kan føre vort samfund endnu videre, ud af de gamle ismers utilstrækkelighed og ind i personalismens værdisæt hvor fællesskabet og den enkeltes ansvar og virkelyst kommer til at spille sammen. Bogen, der er på 295 sider er den første af to antologier. Slår man ordet »antologi« op er det egentligt en blomstersamling, og det billede passer godt. For »Det personlige samfund« er en samling

af blomster formuleret af vidt forskellige mennesker med det til fælles, at mennesket kommer i centrum. Så allerede nu kan man glæde sig til endnu en buket i borgen: »Det relationelle menneske – personalisme i perspektiv«. Flot opsætning Indholdet i bogen er spændende, men der er også gjort meget ud af at gøre bogen spændende og brugervenlig ved et bevidst farvevalg og ved at fremhæve centrale steder. En bog jeg varmt kan anbefale, både til personlig ejendom, men også en enestående gaveide.

FAKTA Titel: Det personlige samfund Personalisme i praksis Forfattere: Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen Sider: 296 Pris: 299,95 kr. Forlag: Vindelsti Postboks 90, 3300 Frederiksværk Tlf. 48 79 73 77 mail@vindelsti.dk

Ide Politik

Kristendemokraterne siger ja til livet og nej til aktiv dødshjælp

Den sidste skanse imod aktiv dødshjælp René Kjær Folketingskandidat i Skive og Viborg Øst kredse

70 procent af danskerne er tilhængere af aktiv dødshjælp. Noget som blandt andet skyldes mediernes følelsesladede vinkler på emnet, og at mange folk er alt for nemme at påvirke igennem medierne. Men det skyldes også at mange af de nuværende politikere ikke tør tage bladet fra munden, og tale klart om hvad konsekvenserne af aktiv dødshjælp vil blive. Måske skyldes det at man er bange for at tabe stemmer ved at ytre sig klart og tydeligt om dette emne, når der nu er så mange der ønsker det legaliseret. Kristendemokrater heldigvis ikke bange for, og der er brug for vores politiske røst her. For på kort sigt, vil mange blive glade hvis man lovliggør det man kan kalde klinisk selvmord. Men langtidskonsekvensen er skræmmende. For hvad kan vi forvente der sker når også afslutningen af livet bliver noget vi lægger i hænderne på os selv? Er vi overdet er vi

hovedet parat til at håndtere det når familien kommer til en på plejehjemmet og siger: »Farfar, vi synes du skal tage og få det afsluttet nu, det er jo heller ikke noget liv du har mere.« Hvordan skal vi håndtere det, når folk med en kronisk depression kommer til lægen og ikke ved hvad man skal gøre af sig selv mere, og lægen så siger, at man kan jo også slutte livet ved at skrive under her, så er den depression ovre? Og det vil ske hvis det bliver lovliggjort. Eller hvad skal vi gøre når selv børn kommer og siger at de ikke får nok ud af livet? Måske fordi de ikke synes det er ligeså spændende i virkeligheden som det er for dem i fjernsynet? Det er jo noget man allerede nu diskuterer i andre europæiske lande hvor man har tilladt aktiv dødshjælp, og vi vil få den samme diskussion, hvis vi indfører det. er en løsning som passer alt for godt ind i vores tid. Det er en nem løsning, og det er desværre de nemme løsningers tid. Vi har et problem, og vi finder en hurtig løsning uden at aktiv dødshjælp

tænke over de problemer som vores metodeløsning vil give. Med andre ord, hvis vi indfører aktiv dødshjælp så vil vi finde ud af, at det vil give langt større og svære problematikker som vi ikke er i stand til at løse tilfredsstillende. er det eneste parti, som har klare holdninger til dette emne, og der er brug for at der igen kommer politikere ind i folketinget som kan holde skansen på dette område. Hellere kæmpe for dette mens vi kan, for konsekvensen tror jeg ikke vi kan finde ud af at håndtere. Kristendemokraterne vil både kæmpe for retten til liv i starten af livet, men også i afslutningen af livet. vi kristendemokrater

Hvad kan vi forvente der sker når også afslutningen af livet bliver noget vi lægger i hænderne på os selv?

Ide Politik

Nyt fra Hovedbestyrelsen Den 24. januar var der møde i hovedbestyrelsen. Møde kom for sent i gang på grund snevanskeligheder, men da det endelig kom i gang udspandt der sig en livlig og intens debat, som lover godt for den kommende valgkamp. - På mødet blev der lagt endnu nogle brikker på plads, når det gælder det kommende Folketingsvalg, fortæller Bent Hansen, der er organisatorisk næstformand, der også fortæller at hovedbestyrelsen behandlede et arbejdsprogram, som hedder »Fremme af den kristne kulturarv«. Man fik også tid til at behandle og vedtage nogle resolutioner om flygtninge, indvandrere og integration. - Er man interesseret i teksterne, kan man få dem ved at henvende sig til Landskontoret eller se på hjemme-

siden www.kd.dk, siger Bent Hansen. Landbrugsprogram Et nyt landbrugsprogram er på trapperne. Et udvalg har arbejdet med programmet, og de var kommet så langt, at de kunne sende det til første behandling i hovedbestyrelsen. Nu skal de så hjem og arbejde videre, og så forventer man, at det kan komme til anden behandling i hovedbestyrelsen den 11. april, og først derefter vil det blive offentliggjort. 46 kandidater på plads Hovedbestyrelsen godkendte yderligere syv folketingskandidater. Det var: Ruth Tidemann, der forventes opstillet i Storkreds Nordjylland. Jens Holm og Mogens Stig Nielsen, der begge forventes opstillet

i Storkreds Sydjylland. Andreas PetersLehm og Gert Svendsen, der forventes opstillet i Storkreds Nordsjælland. Martin Sørensen, der forventes opstillet i Storkreds Sjælland og endelig Allan Axelsen, der forventes opstillet i Storkreds Øst jylland. Der er nu godkendt 46 folketingskandidater. Der er 92 opstillingskredse i Danmark. Der er flere kandidater på vej. Økonomi Senest til september skal der udskrives folketingsvalg, og det koster, for der skal laves valgmaterialer. - Derfor er der til stadighed en opfordring til at fylde på valgkontoen, som lige nu er nået op kr. 224.000, siger Bent Hansen.

Staten støtter grænsehandelen Knud Gaarn-Larsen Redaktør

fik skatteministeren støtte til at vedtage et forslag, som støtter grænsehandelen og lænser statskassen for millioner af kroner i afgifter. Det vil efter alt at dømme også koste danske arbejdspladser. Skatteministeren læner sig op ad et digitalt EU-toldprogram, som holder styr på hvad registrerede spiritusimportører indfører i Danmark. Argumentet er, at kontrollen udføres digitalt, og så behøves der ikke nogen fysisk kontrol mere. Derfor er det ikke nødvendigt at sætte den lille runde banderole på flaskens top. Banderolens hidtidige funktion har netop været at signalere, at der var betalt spiritusafgift til staten, og at flasken er indført lovligt i Danmark af en registreret importør. Selv om der lyder advarsler fra SKAT, Spiritus branchen og Dansk Erhverv, lige før jul

har skatteminister og folketing altså valgt at umuliggøre den fysiske kontrol fremadrettet. Dermed er det nu let at indføre – eller rettere indsmugle – spiritus til Danmark, og få det omsat i butikker og restaurationer. En flaske der er betalt afgift på og en der er indsmuglet, kan ikke kendes fra hinanden. - Det her er et knæfald for grænsehandlen og en stor fejl, siger direktør for spiritusfirmaet Mac Y, Søren Nørgaard, og forklarer: Med det nye forslag bortfalder kravet om banderoler. Det betyder, at der fremover ikke vil være forskel på en flaske spiritus importeret lovligt til Danmark og en flaske fra Tyskland eller et andet land, hvor spiritus er billigere end i Danmark. Det betyder, at der åbnes en ladeport for alle der vil undgå afgifter og moms. Det har flere bivirkninger. Dels mister staten indtægter. I dag viser undersøgelser, at en tredjedel af

den spiritus der drikkes i Danmark er indført via grænsehandel, og det tal vil uden tvivl stige. Grænsehandelsrapporten fra januar i år, viste at 9% af omsætningen ved grænsen er spiritus. Hvis det udgør en tredjedel af forbrugt spiritus i Danmark, så skal der ikke meget til at forværre situationen. Branchen er i øvrigt ikke enig i rapportens tal. De menes at være højere. - Banderolen var ikke alene en garanti for at staten fik sin afgift, men importørens CVR nr. fremgik også, til glæde for forbrugeren og fødevarekontrollen. Når banderolen sættes på, bliver etiket og indhold tjekket ved samme lejlighed, for at sikre at alt er i orden. - Det vil selvfølgelig også komme til at gå ud over danske importører og specialbutikker, og dermed danske arbejdspladser, siger Søren Nørgaard, der mildt sagt ikke er imponeret over de nye regler på området.

Ide Politik

Send en mail! Portoen stiger i takt med at flere og flere bruger elektronisk post. For at man skal kunne bruge elektronisk post, er det vigtigt, at man kander hinandens mailadresse. Der er telefonbøger, men ikke mailadressebøger. - Da dette sikkert er et problem over hele landet, kunne vi godt tænke os, at der både på forsiden af hjemmesiden og et sted i Ide Politik kom en fast rubrik, der opfordrer medlemmerne til at meddele landskontoret om deres emailadresse. Det når de får nye, men også for at få de eksisterende mailadresser bekræftet, siger Benjamin Elung-Jensen, der er bestyrelsesmedlem i Københavns Omegns Storkreds. Vi viderebringer gerne opfordringen. Får du ny adresse, nyt telefonnummer eller ny e-mailadresse, så skriv til: KristenDemokraterne Skindergade 24, 1. th., 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 (Kl. 10-15) E-mail: kd@kd.dk

Mød landsformanden i Holstebro Lørdag den 14. marts kan du møde Stig Grenov i Nørrelandskirken i Holstebro kl. 13.00. Det er foreningen »Retten til liv«, der i forbindelse med deres årsmøde byder på et foredrag ved Lau Sander Esbensen, hvorefter der er debatoplæg ved Stig Grenov og Birthe Nyrup Dahl. Netop i et valgår er det ualmindeligt vigtigt at få sat fokus på en af KristenDemokraternes mærkesager. Årsmødet starter kl. 9.45 og slutter kl. 16.30. Pris for deltagelse inklusive forplejning er 100 kr. Man kan tilmelde sig ved at sende en mail til jegvilleve@rettentilliv.dk eller på telefon 47 52 44 84.

Onsdagsbrev

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

I Viborg Kommune har vi en ildsjæl, Johannes Østerlund Nielsen, der ikke alene har samlet et meget stort antal vælgererklæringer, men også rundsender et »onsdagsbrev«. Johannes tager fat på mange spændende emner, og samler indlæg fra flere. Han sender det hele ganske kvit og frit, hvis man sender en mail til ham, og beder om at blive optaget på listen. Med onsdagsbrevene er der meget ofte små sentenser, man kan blive klogere af. Og så er der også ofte en vits, der sender læseren videre med et smil på læben. Skriv til Johannes Østerlund Nielsen på mail: johs316b@hotmail.com

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde • Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. • Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi.

Generalforsamling i KD Silkeborg Kommune Mandag d. 23. marts kl. 19.00 i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg. Debatoplæg fra folketingskandidaterne Verner B. Andersen og Jens Ove Kjeldsen. Derefter afvikles den årlige generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Se mere på www.kd.dk/silkeborg

• Renere miljø, mindre CO2 udslip.

Bestil nyt katalog med uforglem melige oplevelser

Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk

2015 oplevelser! Uforglemmelige

Kontakt 7592 2022

Tømrer og Snedkerforretning

Den omvendte

KINESER Kristian Andersen

Byrådsmedlem og folketingskandidat

falder i Danmark. Dras tisk. De fleste vil ikke have mere end to børn. Måske er tiden inde til at vi laver den omvendte kineser. I stedet for at man som i Kina kun må få ét barn – så skal opfordringen være: Jo flere børn jo bedre. Gerne en hel håndfuld. Nogen synes ikke de har tid til at få børn fordi de har så travlt med uddannelse, arbejde og karriere. Andre mener det er alt for dyrt med så mange børn. Det kræver alt for store huse, biler og lange indkøbslister. børnetallet

ikke noget større end af blive og være forældre. Derfor skal folketingets politikere gøre alt hvad man kan for at rydde hindringer af vejen – og være med til at genskabe værdien om at få børn. Mange børn. Der kunne laves mange lovgivningsmæssige tiltag for at få børnetallet til at der findes

stige i Danmark. Her vil jeg bare pege på den vigtigste af dem alle: Afskaffelse af loven om den frie abort. Det skylder vi de ufødte børn og det kan hjælpe befolkningen til at genopdage at det største der kan ske for de fleste mennesker er at blive forældre. Også selvom det sker på et tidspunkt man ikke havde drømt om.

det igen blev betragtet som en gave at blive gravid og få børn – i stedet for at den periode i livet med småbørn bliver opfattet som en tid der skal »passe ind« og helst overstås hurtigst muligt – så vi kan komme videre… Videre med hvad? Arbejde, efteruddannelse, karriere, personlig udvikling… Hurtig. Videre. Højere. For alt for manges vedkommende med stress som følgesvend. tænk hvis

for andres

vedkommende går tempoet så meget ud over familien, at der ikke bliver tid til at give hinanden opmærksomhed og kærlighed. Det som

var helt og som begyndte så godt – bliver delt. Forholdet går i stykker – og alle i familien lider under det.

Måske er tiden inde til at vi laver den omvendte kineser. I stedet for at man som i Kina kun må få ét barn – så skal opfordringen være: Jo flere børn jo bedre. Gerne en hel håndfuld. om værdier. Politisk er der ikke nogen større værdi end at give ufødte og fødte børn et godt liv. Et liv med far og mor. Et liv med nærhed og tryghed. Et liv med tid til at leve – gerne i fællesskab med masser af søskende – og med forældre der prioriterer familien højere end karriere og økonomi. kd skal tale

Politisk er der ikke nogen større værdi end at give ufødte og fødte børn et godt liv.