Nyt fra
FLØNG KIRKE MARTS · APRIL · MAJ
15. ÅRGANG
• Støt sogneindsamlingen søndag 8. marts • Hvad vil vi med gudstjenesten? Onsdag 11. marts • Krea Kirke med ballet 2. april • Det koster en begravelse
NR. 1 · 2020
DEBATAFTEN: HVAD VIL VI MED VORES GUDSTJENESTE? Af sognepræst Britta Raakjær Vind
ONSDAG 11. MARTS KL. 19.00
NU ER DET MENIGHEDENS TUR TIL AT DRØFTE GUDSTJENESTENS FREMTID Over hele landet debatterer man gudstjenestens form og indhold, inden biskopperne i oktober skal beslutte, om der skal autoriseres en ny ordning for gudstjenesten. Alle er inviteret til at være med i samtalen om måden, vi holder gudstjenesten på. Hvorfor går vi egentlig i kirke, - og hvad er en gudstjeneste? En smuk, gammel tradition, som mange finder værdifuld og ønsker at værne om? Eller er det noget, hvor man gerne vil eksperimentere med formerne? Hvor meget betyder det for dig, at du kan genkende gudstjenestens enkelte led, når du kommer? Hvad er umisteligt - og hvad vil du gerne ændre på? HVEM ER MENIGHEDEN? Menigheden er en del af aftenens tema. Er menigheden først og fremmest dem, der bruger kirken meget? Hvad med dem, der kun kommer sjældent? Hvad gør, at du føler dig velkommen i gudstjenesten, - til en dåb eller en begravelse? Og hvad er forskellen på søndagens højmesse og de mange andre særlige gudstjenester? BESØG AF EVA HOLMEGAARD LARSEN Menighedsrådet har inviteret Eva Holmegaard Larsen, som er teologisk konsulent og sognepræst, til at komme og hjælpe med at sætte gang i debatten. Hun vil holde oplæg om hovedpunkterne i de tre rapporter, som tre fagudvalg har arbejdet med: om gudstjenesten, dåben og nadveren. Med hendes hjælp starter vi diskussionen om, hvad vi vil, hvordan vi ser på det, og hvad næste skridt er. Hvad kan man ændre på, og hvad vil vi gerne beholde? Gudstjenesten handler om at styrke troen og bevare det levende håb. Den er en sammensætning af ord, musik, symboler, sang og handlinger, der har til formål at give budskabet form, så det kan forvandle mennesket, og opbygge fællesskabet om troen. Det kræver en balance mellem det kendte og det nye eller fremmede, når gudstjenesten på én gang skal sige noget nyt og anderledes i forhold til hverdagen og samtidig give mening ind i det øvrige liv. Ved særgudstjenesterne er der frit spil, når det gælder om at finde balancen, mens højmessen er anderledes bundet i en fastlagt liturgi. Kom og fortæl hvad du tænker om kirken - og hør også, hvad din sidemand tænker!
Forsidebilledet: Kurt Keldebæk Rasmussen på hængebro i Nepal. Broen bruges flittigt af lokale til transport af personer, varer og byggematerialer, da den sparer en omvej på 4 timer. 2
INDTRYK FRA FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS ARBEJDE I DET CENTRALE NEPAL Som aktiv i Folkekirkens Nødhjælp var jeg så heldig at blive inviteret på et 10-dages besøg i Nepal for nogle måneder siden. Her havde jeg mulighed for at se, hvad der sker med de penge, som Folkekirkens Nødhjælp samler ind ved den årlige indsamling. Sammen med andre frivillige fra Danmark besøgte jeg en række konkrete projekter i det centrale Nepal, og det, der gjorde størst indtryk, var Folkekirkens Nødhjælps evne til at få etableret en lokal forankring og et lokalt ejerskab af de enkelte projekter. Det viste, hvor meget man kunne få ud af relativt små midler ved god organisering, godt samarbejde og solid forankring. Det oplevede jeg især i relation til projekterne med at skaffe rent vand. I et af dem fik en hel landsby
Her ses Sara Auken, der var Kurt Keldebæk Rasmussens rejsefælle, ved en af de brønde, som Folkekirkens Nødhjælp har sikret.
med 300 indbyggere og 2 Af Kurt Keldebæk skoler vand fra egne vandRasmussen poster med vandmåler og afløb. Herfra kunne vandet samles op og bruges til vanding af afgrøder. Alt sammen for 85.000 kr. Arbejdstid leverede landsbyen selv. MURSTEN SOM LEGOKLODSER Nepal er et af de lande, der er mest udsat for jordskælv. Der er mange og flere alvorlige, som i stort omfang forårsager ødelæggelse af bl.a. bygninger. Traditionelt har man bygget med mursten, der ligner danske mursten, bare lidt mindre og med smalle fuger. Det er ikke en særlig stabil løsning ved jordskælv, lige som det koster megen energi, som er en knap ressource, at brænde stenene. Man har i stedet fundet på at producere cementbaserede sten, der minder om meget forstørrede legoklodser eller de sten, vi bruger til støttemure. Disse kan produceres med et mindre energiforbrug og tørres i solen. De låser sig sammen, så et helt hus hænger meget bedre sammen. Det kan dermed tåle langt større belastning, før det bliver ødelagt ved såvel jordskælv som jordskred, der også er hyppige på grund af klimaændringer og den voldsomme træfældning, der har fundet sted. Det var en stor oplevelse at se, hvordan de indsamlede penge fra Danmark virkelig gjorde en forskel i dette fattige land.
STØT SOGNEINDSAMLINGEN TIL FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Søndag 8. marts er der brug for dig. Denne dag griber vi nemlig igen fat i de røde indsamlingsbøsser for i fællesskab at sikre hjælp til verdens fattigste – dem, der lider hårdest under klimaforandringerne. Vi opfordrer dig til at bruge et par timer på at gå med i indsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp, så alle husstande i Fløng sogn kan få mulighed for at give et bidrag. Dine skridt kan gøre en helt konkret forskel for familier i nød. Du kan melde dig til indsamlingsleder Kurt Keldebæk Rasmussen på mobil 2449 6716. 3
SOGNEEFTERMIDDAG Onsdag 18. marts kl. 14.30: Cand.mag. Gunner Steenberg - Leonora Christina - »Dronningen af Blåtårn« Kong Christian 4.s yndlingsdatter Leonora Christina (1621-1698) levede i rigdom og pragt de første 42 år, de næste 22 år som politisk fange i statsfængslet Blåtårn og de sidste 13 år i Maribo Kloster. Hendes ægteskab og samliv med rigshofmester Corfitz Ulfeldt er historien om kærlighed, magtbegær, skyhøje ambitioner, højforræderi og påtvungen ensomhed. Foredraget ledsages af talrige billeder, der belyser den dramatiske historie.
HØJSKOLEAFTEN Onsdag 25. marts kl. 19.00: Erik Lindsø - Livtag med Janteloven. Om Aksel Sandemose og hans opgør med snæversyn og smålighed Aksel Sandemose skrev romanen »En Flygtning krydser sit spor«. De fleste danskere kender Jante-lovens første bud: »Du skal ikke tro, du er noget«. Hør om Sandemose, der blev født i Nykøbing Mors i Danmark, og som stak til søs som 17-årig, for siden at emigrere til Norge. Janteloven lever den dag i dag, men Sandemose skrev den for at gøre op med den. Det er en forrygende historie - på samme tid dybsindig og morsom. Erik Lindsø er kulturjournalist og højskolelærer og en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Tilmelding til spisning Hver gang kan man deltage i spisning i Sognets Hus kl. 18.00 forud for foredraget. Bemærk: Man medbringer selv tallerken, bestik og glas. Fællespris for spisning og foredrag pr. gang: kr. 130,Drikkevarer købes særskilt. Husk tilmelding til spisning til kirkekontoret på tlf. 46 56 27 49 senest torsdag 19. marts, eller send mail til: floeng.sogn@km.dk
SANGAFTEN EFTER HØJSKOLESANGBOGEN Onsdag 6. maj kl. 19.00 i Sognets Hus En aften, hvor højskolesangbogen bliver brugt flittigt, og hvor man kan købe ost og rødvin til 25 kr. pr. person. I år bliver 75-året for Danmarks befrielse markeret mange steder. Det vil helt sikkert også være en del af den kommende sangaften, hvor man kan mærke glæden ved at synge sammen. Tilmelding ikke nødvendig. 4
KONCERTER
foregår kl. 15.00 i kirken Søndag 1. marts: Clara Guldberg Ravn: Og evigheden inden for en time Titlen for Clara Guldberg Ravns soloprogram på forskellige fløjter er et citat fra William Blakes digt om, hvorledes man kan se og mærke det helt store i det mindste; hvordan man kan se hele verden i et sandkorn, og hvordan man kan mærke evigheden inden for en time.
Søndag 5. april: ExpandingCanvas PÅSKEEVANGELIET ExpandingCanvas har gennemkomponeret Påskeevangeliet i fem centrale motiver: Indtoget i Jerusalem, Den sidste nadver, Kysset, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Lydsporet bag Skau og Stensgaards musik er sammen med videoprojektionen på sidevæggen med til at fastholde Den Stille Uges fortælling, som den kan læses i evangelierne. Tekstnært og centralt. I PÅSKEEVANGELIET bringer billederne os helt tæt på beretningen fra påsken år 33 i Jerusalem. Koncerterne er gratis – til gengæld opfordres De til at støtte Fløng Kirkes Ydre Missionsprojekt: Fattigdomsbekæmpelse og kirkeudvikling i Madagaskar.
2. PINSEDAG
MANDAG 1. JUNI KL. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste for alle kirker i Høje Taastrup kommune i præstegårdshaven ved Høje Taastrup Kirke, Præstegårdsvej 3, 2630 Taastrup - kirken ligger ca. 10 minutters gang fra Høje Taastrup Station. Efter gudstjenesten kan du nyde din medbragte mad, eller købe pølser og brød hos de lokale FDF’ere.
5
&
Børn & Unge BABYSALMESANG
Babysalmesang foregår tirsdage kl. 11.00-11.45 i Fløng Kirke. Efter timen drikker vi en kop the/kaffe sammen. Du må godt komme en enkelt time for at se, hvad det er for noget. En enkelt »prøvetime« er gratis. Hvis du vælger at hoppe på, koster det 10 kr. pr. gang. Et nyt hold kan oprettes i april, hvis der er deltagere nok - det koster 100 kr. for et forløb på 10 gange. Tilmelding til floeng.sogn@km.dk
LEGESTUE FORÅR 2020 Kom og vær’ med. Sang, musik og fortællinger i Sognets Hus for børn i alderen ca. 10 mdr. til 4 år med voksne. Legestuen finder sted på udvalgte tirsdage i hver måned fra kl. 9.30 til ca. 11.30 følgende dage: 10. marts, 24. marts, 14. april, 28. april, 12.maj og 26. maj. Medbring gerne madpakken. Legestuen holder sommerferie i juni, juli og august.
- MED BALLET TORSDAG 2. APRIL KL. 17.00-19.00
Balletskolen Balletkompagniet, der øver i City 2, kommer på besøg. Først vil de give en lille opvisning og derefter skal man selv prøve nogle ballettrin. Kl. 18.00 er der spisning, og kl. 18.30 kan alle deltage i en aftengudstjeneste i Fløng Kirke. Godnat kl. 19.00 Pris for deltagelse i spisning: 25 kr. (1 voksen), 15 kr. (1 barn), 60 kr. for en hel familie. For at deltage i spisningen er det nødvendigt med tilmelding på mail floeng.sogn@km.dk , eller ring til kirkekontoret på tlf. 46 56 27 49 senest tirsdag 31. marts. 6
KONFIRMATION I FLØNG KIRKE 2020 KONFIRMATION BEDEDAG 8. MAJ VED SOGNEPRÆST BRITTA RAAKJÆR VIND kl. 10.00 • Sarah Slott Hansen • Linus Sakarias Hansen Andersen • Nadia Sandberg Schjerlund Jensen • Emil Lysgaard Hjorth • Anton Emil Wielstrøm • Victoria Lasak Hedeboe • Anissa Pethrith Lisborg
kl. 12.00 • Caroline Toft Glenstrup • Niklas Renow Onsby • Malou Skov Jansen • Mikkel Grankvist Kristensen • Nanna Bjørn Westergaard • Mathilde Ottzen Brøndtoft
KONFIRMATION LØRDAG 9. MAJ VED SOGNEPRÆST ANNIKA PEDERSEN kl. 10.00 • Clara Christine Landin • Josefine Holtz Schønning • Julie Horsmann Jensen • Laura Højsgaard Gyngstrup • Marcus Rav Kolind • Tilde Bækgaard Jakobsen • Matilde Oline Richardt
kl. 12.00 • Olivia Clara Petersen • Isabella Brøndegård Andersen • Jennifer Fabricius • Kasper Just Kristensen • Madeline Hjort-Rasmussen • Patrick Forslund • Emma Ingemann Overlade
KONFIRMATION SØNDAG 10. MAJ VED SOGNEPRÆST BRITTA RAAKJÆR VIND kl. 10.00 • Josephine Haderup Post
SAMTALERUM To aftner i foredrags- og samtaleforløbet SamtaleRum, der udbydes af kirkerne i Høje Taastrup Provsti. Hvad er vi stressede over? Torsdag 5. marts kl. 19.00 – 21.30 v. filosof Anders Fogh Jensen. Hvad når ens forældre bliver syge eller dør? Tirsdag 21. april kl. 19.00 – 21.30 v. psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen. Se folderen i foyeren eller læs mere på hjemmesiden. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på www. rumtilsamtale.dk - SamtaleRum finder sted i Ishøj Forsamlingshus, Ishøj Bygade 82, 2635 Ishøj. 7
DET KOSTER EN BEGRAVELSE/BISÆTTELSE I 2020 Mange efterladte bliver overrasket over prisen på en begravelse. Derfor er det en god idé, at man i god tid gør sig tanker om, hvordan begravelsen skal foregå. Af Orla Roed Jensen
Skal man vælge en jordbegravelse eller en urnenedsættelse? Og hvordan med vedligeholdelsen af gravstedet. Er gravstedsejeren selv i stand til at klare dette, eller vil man overlade det til kirkegårdens personale? Og hvad koster et gravsted med gravsten? Hvor meget kan man selv gøre, når man som den nærmeste står over for et dødsfald, og hvilke ting bør man overlade til bedemanden. Og hvad koster det så? Hvad koster en kiste og en urne? UDGIFTER TIL BEDEMAND For at prøve at besvare nogle af spørgsmålene, har vi henvendt os til Schärfes begravelsesforretning i Roskilde, som også har afdeling i Hedehusene. De har mange års erfaring inden for faget og medvirker ofte ved begravelser og bisættelser fra Fløng Kirke. Stig Schärfe oplyser, at prisen på en almindelig hvid indvendig beklædt kiste ligger mellem 4.995 og 7.995 kr. En brun kiste, som kun kan bruges til bisættelse, kan fås for 3.995 kr. En urne koster fra 795 til 1.795 kr. Ligklæder koster 160 kr. Mange vælger dog, at afdøde skal ligge i sit eget tøj. Kiste-ilægning koster 1.600 kr. Ifølge Bittens Blomster i Hedehusene kan pyntning af kisten fås for 1.000 kr. og pyntning af kirken for ca. 400 kr. Kørsel med kisten fra Glostrup Hospital eller fra Roskilde Sygehus til Fløng Kirke koster 995 kr. Det samme er tilfældet for eventuel efterfølgende kørsel til krematoriet. Udgiften til krematoriet til ligbrænding ligger på 3.000 kr. Assistance med planlægning, attester og henvendelse til myndigheder koster 4.495 kr., og man 8
skal være godt inde i tingene for at klare det selv. En almindelig lille dødsannonce i den lokale ugeavis koster omkring 1.500 kr. Og vælger man en efterfølgende mindehøjtidelighed i Sognets Hus, hvor der er plads til 64 deltagere, er prisen 65 kr. for en kop kaffe med kringle og småkager og 85 kr. for en kop kaffe og 3 snitter. Se i øvrigt priserne på kirkens hjemmeside. KISTE- ELLER URNEGRAVSTED? Erhvervelsen af et gravsted på Fløng Kirkegård er gratis for medlemmer af folkekirken med bopæl i Høje-Taastrup Kommune i de år, fredningstiden varer. Det er 30 år for et kistegravsted og 10 år for et urnegravsted. Herefter kan gravstedet fornys mod betaling.
Selve højtideligheden i kirken er gratis for medlemmer af folkekirken i Høje-Taastrup Kommune. Gravning af grav er ligeledes gratis, hvis begravelsen foregår på hverdage fra mandag til fredag. Ved begravelser på lørdage betales et tillæg for tildækning af grav. Er man ikke medlem af folkekirken, betales der for erhvervelse af gravsted og for gravning af grav. Hvis man ikke selv kan anlægge gravstedet, kan man mod betaling overdrage det til kirkegårdens personale, hvor prisen afhænger af ønskerne. Hedehusene Stenhuggeri oplyser, at en lille gravsten med en kort inskription til et urnegravsted kan fås for ca. 6.000 kr., mens en større sten til et kistegravsted koster ca. 9.000 kr. En plade til udlægning i fællesplæne koster 3.100 kr. + inskription. Da der her er tale om ens sten, skal de anskaffes via kirkegårdens personale. For obligatorisk hækklipning betales 6.225 kr. for et kistegravsted i 30 år og 868 kr. for et urnegravsted i 10 år. Hvis man ikke ønsker at vedligeholde gravstedet selv, kan dette overlades til kirkegårdens personale med regning en gang om året eller ved oprettelse af en vedligeholdelsesaftale. Her er prisen for 30 år for et kistegravsted 29.890 kr. og for et urnegravsted for 10 år 6.093 kr. Ønsker man tillige grandækning kom-
mer man op på hhv. 45.636 kr. og 9.480 kr. Hertil kommer prisen for evt. forårs- og sommerblomster. Pjecen »Om gravsteder« kan fås på graverkontoret, og de gældende takster kan ses på kirkens hjemmeside. ØKONOMISK EKSEMPEL Som det fremgår af ovennævnte, er mulighederne mange, og en samlet pris er derfor svær at beregne. Men skal man opstille et eksempel på den billigste begravelse/bisættelse, hvor man sparer pyntning af kirken og det efterfølgende kaffebord, og selv sørger for anlæg og vedligeholdelse af gravstedet, kan det være følgende med evt. fradrag af begravelseshjælp fra det offentlige og fra Sygeforsikringen »Danmark« (se skema herunder). Måske vil det være en god idé at hensætte et beløb til begravelsen og hvad deraf følger. Eller man kan via Danske Bedemænds eget selskab ELYSIUM lave en begravelsesopsparing. Blanketter til indmeldelse og indbetaling af indskud fås hos bedemændene. I hvert fald er det hensynsfuldt over for de efterladte at nedskrive sine ønsker om begravelsen. Det kan man f.eks. gøre i folderen »Min sidste vilje«, der fås gratis hos bedemanden.
EKSEMPEL Den billigste kiste
Ved begravelse
Ved bisættelse
4.995kr.
3.995 kr.
Den billigste urne Pyntning af kisten Ligtøj Kiste-ilægning – 2 mand
795 kr. 1.000 kr.
1.000 kr.
160 kr.
160 kr.
1.595 kr.
1.595 kr.
Krematoriet, ligbrænding Kørsel med kisten 0-10 km.
3.000 kr. 995 kr.
Kørsel til krematoriet
995 kr. 995 kr.
Bedemandens assistance med attester m.m.
4.495 kr.
4.495 kr.
Dødsannonce
1.500 kr.
1.500 kr.
Gravsten
9.000 kr.
6.000 kr.
Obligatorisk hækklipning
6.225 kr.
868 kr.
29.965 kr.
25.398 kr.
9
KIRKELIV I PRAKSIS Af Vibeke Enghoff Jensen
OFFENTLIGT MENIGHEDSMØDE OG ORIENTERING OM MENIGHEDSRÅDSVALGET TIRSDAG 12. MAJ KL. 19.00
I år holder Fløng menighedsråd det årlige menighedsmøde netop denne tirsdag i maj, hvor alle landets kirker, efter den nye lov om menighedsrådsvalg, skal indbyde til offentligt orienteringsmøde. Vi vil samle op på de tanker og forslag, der kom frem ved visionsaftenen i januar og ved debataftenen om gudstjenesten i marts. 2020 ER VALGÅR FOR ALLE LANDETS MENIGHEDSRÅD Anden halvdel af mødet er det lovpligtige orienteringsmøde om menighedsrådsvalget. Her kan der stilles spørgsmål til menighedsrådet, og vi håber på, at mindst 10 vil stille op til menighedsrådsvalget – 8 medlemmer og suppleanter. Vi glæder os til at se jer.
OFFENTLIGT MENIGHEDSMØDE OG ORIENTERING OM VALG TIL MENIGHEDSRÅDET
Tirsdag 12. maj kl. 19.00 i Sognets Hus Husk, at Fløng menighedsråd også afholder Debataften om gudstjenesten onsdag 11. marts kl. 19.00 – læs mere side 2.
FLØNG MENIGHEDSRÅD HOLDER OFFENTLIGE MØDER
Alle kan kigge indenfor, når Fløng Menighedsråd holder møde. Som tilhører kan du lytte til menighedsrådets drøftelser, men du har ikke taleret. Der er møde følgende dage kl. 19.00 i Store Sal, Sognets Hus: tirsdag 10. marts, onsdag 1. april og tirsdag 12. maj.
PÅSKEFEJRING
SPISNING KL. 17.30 FØR AFTENGUDSTJENESTE KL. 19.30 I FLØNG KIRKE Tilmelding til spisning skal ske til kirkekontoret senest torsdag 2. april på tlf. 4656 2749, eller mail floeng.sogn@km.dk Pris: 100 kr. pr. kuvert inkl. 1 øl, et glas vin eller 1 vand. Efter spisningen aftengudstjeneste i Fløng Kirke kl. 19.30 ved sognepræst Britta Raakjær Vind. 10
AKTIVITETSKALENDER
FOR FLØNG KIRKE OG SOGNETS HUS
Undtaget fra listen er gudstjenester, som vises side 12 samt følgende planlagte begivenheder: Juniorkonfirmander, konfirmationsundervisning, babysalmesang, Legestue og møder i Fløng Menighedsråd. Søndag 1. marts kl. 15.00
Koncert
Mandag 2. marts kl. 19.00 - 21.30
Fløng Kirkes Filmklub
Torsdag 5. marts kl. 10.00-12.00
Torsdagscafé
Søndag 8. marts kl. 10.00 - 13.00
Gudstjeneste og sogneindsamling
Mandag 9. marts kl. 14.30 - 16.30
Kom og syng med
Onsdag 11. marts kl. 19.00
Debataften II om gudstjenesten
Torsdag 12. marts kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Mandag 16. marts kl. 14.30 - 16.30
Litteraturkreds
Onsdag 18. marts kl. 14.30
Sogneeftermiddag
Torsdag 19. marts kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Onsdag 25. marts kl. 19.00 - 21.30
Højskoleaften
Torsdag 26. marts kl. 9.30 - 10.00
Torsdagsandagt
Torsdag 26. marts kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Torsdag 2. april kl. 17.00 - 19.00
Krea kirke
Søndag 5. april kl. 15.00
Koncert i Fløng Kirke
Mandag 6. april kl. 19.00 - 21.30
Fløng Kirkes Filmklub
Skærtorsdag 9. april kl. 17.30 - 19.30
Spisning med tilmelding
Skærtorsdag 9. april kl. 19.30
Aftengudstjeneste med nadver
Påskedag 12. april kl. 10.00
Festgudstjeneste
Mandag 20. april kl. 14.30 - 16.30
Kom og syng med
Mandag 20. april kl. 14.30
Litteraturkreds
Torsdag 23. april kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Torsdag 30. april kl. 9.30
Torsdagsandagt
Torsdag 30. april kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Mandag 4. maj kl. 19.00 - 21.30
Fløng Kirkes Filmklub
Onsdag 6. maj kl. 19.00
Sangaften efter højskolesangbogen
Torsdag 7. maj kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
St. Bededag fredag 8. maj kl. 10.00 og 12.00
Konfirmationer
Lørdag 9. maj kl. 10.00 og 12.00
Konfirmationer
Søndag 10. maj kl. 10.00
Konfirmation
Tirsdag 12. maj kl. 19.00
Kirkeliv i praksis og offentligt menighedsmøde om menighedsrådsvalget
Torsdag 14. maj kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Mandag 18. maj kl. 14.30 - 16.30
Litteraturkreds
Torsdag 28. maj kl. 9.30 - 10.00
Torsdagsandagt
Torsdag 28. maj kl. 10.00 - 12.00
Torsdagscafé
Pinsedag søndag 31. maj kl. 10.00
Festgudstjeneste
11
Gudstjenester MARTS
MAJ
Søndag 8. marts kl. 10.00 2. s. i fasten. Britta Raakjær Vind Sogneindsamling
Bededag fredag 8. maj Konfirmationer kl. 10.00: Britta Raakjær Vind kl. 12.00: Britta Raakjær Vind
Søndag 1. marts kl.10.00 1. s. i fasten. Britta Raakjær Vind
Søndag 15. marts kl. 10.00 3. s. i fasten. Britta Raakjær Vind Søndag 22. marts kl. 10.00 Midfaste. Annika Pedersen Søndag 29. marts kl. 10.00 Mariæ bebudelses dag Britta Raakjær Vind
APRIL
Torsdag 2. april kl. 17.00 – 19.00 Kreativ Kirke. Annika Pedersen Søndag 5. april kl. 10.00 Palmesøndag. Annika Pedersen Skærtorsdag 9. april kl. 19.30 Aftengudstjeneste Britta Raakjær Vind Langfredag 10. april kl. 10.00 Stillegudstjeneste uden nadver Annika Pedersen Påskedag 12. april kl. 10.00 Festgudstj. Britta Raakjær Vind 2.påskedag 13. april kl. 10.00 Britta Raakjær Vind Søndag 19. april kl. 10.00 1. s. e. påske. Annika Pedersen Søndag 26. april kl. 10.00 2. s. e. påske. Britta Raakjær Vind
Søndag 3. maj kl. 10.00 3. s. e. påske. Annika Pedersen
Lørdag 9. maj Konfirmationer kl. 10.00: Annika Pedersen kl. 12.00: Annika Pedersen Søndag 10. maj kl. 10.00 Konfirmation 4. s. e. påske. Britta Raakjær Vind Søndag 17. maj kl. 10.00 5. s. e. påske. Annika Pedersen Torsdag 21. maj kl. 10.00 Kr. Himmelfartsdag Britta Raakjær Vind Søndag 24. maj kl. 10.00 6. s. e. påske. Annika Pedersen Torsdag 28. maj kl. 9.30 Torsdagsandagt. Annika Pedersen Søndag 31. maj kl. 10.00 Pinsedag. Britta Raakjær Vind Festgudstjeneste
JUNI
Mandag 1. juni kl. 11.00 2. Pinsedag Fælles friluftsgudstjeneste for alle kirker i Høje-Taastrup kommune i præstegårdshaven i Høje Taastrup.
Torsdag 30. april kl. 9.30 Torsdagsandagt. Annika Pedersen
NYT FRA FLØNG KIRKE Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg. Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/6 - 2020. Deadline på stof til bladet 21/4. 12Layout & tryk: Team Lynderup/Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97173408
KIRKELIG VEJVISER
Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Duekær 8, Fløng, 2640 Hedehusene tlf. 46 56 31 47 · bkv@km.dk Træffes bedst tirs., ons. og fre. kl. 1112, tors. kl. 17-18, samt efter aftale Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene Tlf: 29103147 · Ape@km.dk Træffes tirs.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 46 56 42 38 / 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk Sognemedhjælper/ Provstikoordinator Trine May Knutzen tlf. 46 56 42 47 sognemedhjaelper@floengkirke.dk Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 46 56 42 39 / 23 69 28 26 graver@floengkirke.dk Træffes bedst tirs.- fre. kl. 10 - 11. Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge Søren E. Sørensen Bøgevang 30, Fløng tlf. 46 56 26 33 / mobil 23 68 80 14 ses@sorensen44.dk Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk