Nyt fra Fløng Kirke - 1-2021

Page 1

Nyt fra

FLØNG KIRKE MARTS · APRIL · MAJ

• Konfirma- tioner udsky- des til august • Støt Folke- kirkens Nød- hjælps ind- samling 14. marts •

Da koleraepidemien nærmede sig Fløng i 1850

• Kunst museum køber maleri af L.A. Ring fra kirke- gården i Fløng

16. ÅRGANG

NR. 1 · 2021


Der kan fortsat holdes korte gudstjenester og dåb i kirken Der kan fortsat holdes korte gudstjenester og dåb i kirken Det er heldigvis tilladt at holde kortere gudstjenester og dåbsgudstjenester Af sognepræst eller vielser, idet folkekirken og andre trossamfund er undtaget fra forsamBritta Raakjær Vind lingsloftet. Reglerne sætter dog fortsat en grænse for hvor mange personer, der må samles i kirken. Siden den 7. januar 2021 må der maksimalt være 17 personer foruden kirkens medarbejdere, og der skal holdes 2 meters afstand mellem personer, som ikke er i samme husstand. Der er ikke fællessang, men man lytter til kirkesangeren, som synger salmen for menigheden, der samtidig kan følge med i teksten i salmebogen. Gudstjenesterne varer ca. 30 minutter, og der er også musik, bøn, læsning fra Bibelen, en kort prædiken og velsignelse. Det er et tilbud til alle, som ønsker at være med, hver søndag kl. 10.00. Bisættelser og begravelser må holdes i kirken på de samme vilkår som gudstjenesterne, dvs. med begravelsestale og ritual for jordpåkastelse, ligesom man kan lytte til både sang og musik. Også her må der max. være 17 personer i kirken. Konfirmationerne er blevet udskudt til august. De fleste af årets konfirmander vil i stedet blive konfirmeret lørdag 14. og søndag 15. samt lørdag 21. august 2021. Mere herom i næste nummer af bladet og på hjemmesiden. PÅSKEDAG MED ADGANGSBILLET Påskedag 4. april er en af kirkens store festdage. I år skal man have adgangsbillet til gudstjenesten kl. 10.00. Fra tirsdag 9.marts kan man skrive eller ringe i åbningstiden til Fløng Kirkes kontor og bestille billet til afhentning. Billetten udleveres efter »først til mølle«princippet. Vi håber, at der til den tid vil være lukket op for at flere må kunne samles. I mellemtiden må vi glæde os over at vi fortsat kan være nærværende som kirke, ikke mindst i en sundhedskrise, og at der fortsat kan holdes en kort gudstjeneste hver søndag. GUDSTJENESTERNE LIVE-STREAMES I denne tid bliver gudstjenesten live-streamet hver søndag formiddag fra kl. 10.00 – ca. 10.35, så man kan være med hjemmefra, fra en Ipad eller computer. Man skal gå ind på Fløng Kirkes hjemmeside og klikke på linket dér.

Må der foregå noget i Sognets Hus? For tiden må der samles max. 5 personer i Sognets Hus. Derfor er alle de sædvanlige aktiviteter aflyst for tiden, både for børn og voksne. Vi håber på, at der i løbet af foråret vil komme lempelser, så vi igen kan være rigtigt sammen. Hold øje med Fløng kirkes Hjemmeside www.floengkirke.dk; eller kirkens Facebookside, hvor vi orienterer om arrangementerne så hurtigt som muligt. Bruger du ikke computer, så hold øje med Lokalavisen og med opslagene i Sognets Hus og Rema, hvor vi altid vil informere om det seneste nye vedrørende arrangementer og gudstjenester. Vi sender gerne et Nyhedsbrev hjem til dig via e-mail, med orientering om de aktuelle ændringer. Send gerne din e-mailadresse til Fløng kirkes kontor: floeng.sogn@km.dk – og skriv: Nyhedsbrev modtages gerne! Vi giver aldrig e-mailadresser videre til andre, og vi beskytter din e-mailadresse ved at udsende Nyhedsbreve som såkaldte »blind copies« (Bcc) – blinde kopier. 2


Selvom der er Corona, kan du stadig bidrage til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling SØNDAG 14. MARTS 2021 I tørkeplagede lande som Etiopien, Sydsudan og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi høsten slår fejl år efter år. I lande som Nepal, Bangladesh og Myanmar forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk. Verdens fattigste er dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne. De har mere end nogensinde brug for konkret hjælp til at håndtere tørke og oversvømmelse. Hjælp til at overkomme de orkaner, der kun bliver voldsommere år for år. Ved indsamlingen den 14. marts går pengene blandt andet til klimahjælp som: • Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse oversvømmelser • Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand • Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og overleve i det nye vejr

50’EREN BLIVER TIL MAD

50 kroner kan for eksempel blive til en lodret køkkenhave til en familie i Kakuma-flygtningelejren i Kenya. Når grøntsagerne plantes opad, er der plads til mere mad på et begrænset areal. Det kan være spinat eller kål, som sikrer en hel familie næring. Alle beløb gør en forskel. Indsamlingen gennemføres digitalt. Støt på Mobile Pay 11 44 00, skriv 7162 i beskedfeltet, så registreres dit bidrag på Fløng Sogn. Eller sms VAND til 1911, så støtter du verdens fattigste med 150 kr. Læs mere på www.floengkirke.dk eller www.noedhjaelp.dk/stoet

Påskens dage i Fløng Kirke Palmesøndag 28. marts kl. 10.00 ved sognepræst Britta Raakjær Vind Påskeugen begynder denne dag med, at Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og hyldes som konge. Skærtorsdag 1. april: aftengudstjeneste med nadver kl. 19.00 ved sognepræst Annika Pedersen Jesus spiser sit sidste måltid med disciplene, hvorefter han bliver forrådt af Judas. Nadveren indstiftes. Langfredag 2. april kl. 10.00 ved sognepræst Britta Raakjær Vind En stille gudstjeneste uden nadver på denne dag, hvor Jesus bliver dømt til døden, korsfæstet på Golgata og begravet i en hule. Påskedag 4. april kl. 10.00 ved sognepræst Britta Raakjær Vind. Gudstjenesten er præget af glæde over Jesu opstandelse fra de døde, og af tak for livet, lyset og det levende håb. I år skal man have adgangsbillet Påskedag, - læs mere herom på side 2. 2. påskedag mandag 5. april kl. 10.00 ved sognepræst Annika Pedersen Kirkens største højtid fejres med endnu en helligdag. Den opstandne Jesus kommer og følges med nogle af disciplene, og de genkender ham, da han bryder brødet sammen med dem.

Forsidefoto: Ditte Knutzen 3


Da koleraepidemien nærmede sig Fløng i 1850 Af Orla Roed Jensen

I denne Coronatid med pres på hospitalerne og alternative løsninger for at skaffe ekstra sengepladser kan det være interessant at dykke ned i en 170 år gammel beretning, hvor der på grund af Koleraepidemien også var brug for ekstra sengepladser.

Det var lige i slutningen af krigen 1848-50, at sygdommen kom til Danmark, og følgende beretning fra Forstanderskabets protokol viser, hvordan man i Fløng greb situationen an med ekstra sengepladser til de syge:

fornøden plads til flere i den ydre lejlighed om Behov gjordes. Her kunne de syge adskildes både efter Køn og efter Sygdommens forskellige Grader. De ligger kun 5 Minutters Gang fra Doktorens, der således bestandig kunde være ved Haanden.

»Efter Forstanderskabets bemyndigelse i sidste Møde var Sognepræsten sammentrådt med Doktor Müllers for at bese de i samme Møde udpegede Huse til Kolerahospital.

Den eneste Betragtning, som kunde være mindre ønskelig, var at der er 2 Familier at fraflytte foruden en gammel Aftægtskone, men da under en Smitsom sygdom Skolegangen uden Tvivl må standses, kunde Væver Rasmus Jensens Familie indlogeres i Skolestuen, hvor der er rimelig Plads. De respektive Familier bliver da i Nærheden af deres Lodder og kunne varetage deres Markarbejde. En stor Fordel var ogsaa, at man kunde have et Hospital for begge Sogne, hvorved naturligvis meget vilde bespares.

Hvad A. Madsens Hus angår, var der på Huset intet at bemærke, men desto mere på Vejen dertil. Det er en Markvej op til et Jorddige, som i Vintertiden vil være så aldeles ufremkommelig. Derhos var det meget fjernt fra Doktorens bopæl, og ville således blot mindre kunne besøges af ham, men også kunne forårsage en meget hyppig Kørsel med ham til stort besvær for Sognene. Dette Sted var jo også kun udset til Reservehospital. Hvad nu Hovedstedet Jens Olsens Hus angår, da findes der kun 2 Stuer, der ved Form og Døre er så uheldigt indrettet, at der i den ene kun vil blive plads til to Senge, og i den anden 2 højst 3 Senge. Det højeste, man kunne gøre regning på var 5 Senge, hvilket åbenbart var for lidt, så meget mere som det jo var ønskeligt i højeste Grad, at Mandfolk og Fruentimmer har hver sine Værelser og om muligt med særegen Indgange. Vor Opmærksomhed faldt derefter på de 2 Huse, der kaldes Dybekærshusene på Fløng Mark, der, efter vor fulde overbevisning, er særdeles egnet til et Hospital. De ligger på Marken ikke langt fra Hovedvejen. De er omgærede. De har et stort Kær udenfor Døren. Omendskønt der ikke på selve Stedet haves Brønd, vilde det nødvendige Drikkevand let kunne erholdes fra Skolebrønden i Fløng. (Den samme Mangel på Brønd findes i øvrigt også ved Jens Olsens Sted). Der findes 3 Lejligheder med særegne Indgange og Køkkener med i alt 5 Værelser til 8 a 10 Senge og 4

På Grund af overstaaende og vor fulde Overbevisning om Stedets hensigtsmæssighed, have vi ikke taget i Betragtning at foretrække disse Huse til udtagelse af et eventuelt Hospital og forventer, at Sogneforstanderskabet vil billige denne forandring, saa meget mere, som Doktor Müllers ikke var tilstede i Forstanderskabets sidste Møde på Grund af at Sundhedscollegiets og Amtets Cirkulære kom temmelig sent til at indbyde ham, og det er jo baade billigt og lovbefalet, at den lægekyndige Mands formening om det passende sted tages til følge. Af andre Foranstaltninger have vi taget følgende: 1) Müllers paatager sig lægetilsynet med Hospitalet og indgiver særskilt Regning for hver Patient. Den, der kan betale, betaler selv. Fattigkassen for de, der ikke kunde, eller i al fald Kommunekassen maa forskyde alle udgifterne i Anledning af Sygdommen og siden lade samme repartere på begge Sognene. Han vil og være forsynet med de fornødne Medicamenter. 2) Saalænge Sygdommen ikke er kommet til Sjælland i det mindste anskaffer vil intet Inventarium, undtagen groft Lærred til 2 Madratser og 2 Skraapuder, der syes, men ikke stoppes før Behov gøres. Brædder til Senge samt et Finlapperkar kan erhol-


Fløng Kirke i 1906. Bemærk vandposten af træ. Den forsynede både skolen og Tårnkærgårds kreaturer med vand. Kilde: Aksel N. Bak: Træk af Fløng Sogns historie, 1. del, 1988 og www.arkiv.dk des i en meget kort Tid. Gjordemoderen har en Lavrementsprøjte, der er anskaffet for Sognets Regning, og som hun ikke forstaar at bruge, den vil kunde erholdes til laans. Kropstykker, Vadmel, Dækner og Lagner fordeles så ligeligt som muligt på Gaardene og rekvireres og betales ved Modtagelsen efter Overenskomst og Vurdering. Et par gamle Siebøtter kunde bruges som Stikbækkener. Det økonomiske i Hospitalet kunde vi endnu ikke udtale os om, lige så lidt som vi for øjeblikket kunde erholde Sygeplejersker. Doktor Müllers tilbød ligsynsmændene saa vidt muligt at overtage Ligsynet. (De skal jo ogsaa leve).« Sogneforstanderskabet, som var forløber for sognerådet, udgjorde ledelsen af en sognekommune fra 1841 til 1867. Den lokale sognepræst var automatisk medlem, mens de øvrige medlemmer blev valgt af og blandt sognets over 25-årige, mandlige beboere, som ejede mindst en tønde hartkorn. Formanden fungerede både som formand og sekretær.

VAR DET DEN BRØND? Vi har spurgt Fritz Ole Jensenius, som ved noget om Fløng Skoles historie, om det nu også var den skolebrønd, som er vist på billedet fra 1906, som lå der i 1850. Det mener han er meget sandsynligt. I 1847 havde forstanderskabet nemlig spurgt amtet, om husmændene i Fløng kunne pålægges mere end én arbejdsdag ved skolebrøndens istandsættelse. Svaret lød på, at det kunne de, og udeblivelse kunne medføre udpantning. I øvrigt søgte jordemoderen i 1866 om en brønd, hvilket blev nægtet. I stedet bevilgede man 5 rigsdaler til hjælp til vandhentning fra skolebrønden. Skolen lå på det tidspunkt op ad kirkegårdsmuren mod øst, hvor også degnen havde sin bolig. Endvidere har Fritz Ole nogle bemærkninger om doktorens bopæl. Det sandsynlige ville være Lindely, også kaldet Doktorhuset på Fløng Byvej. Men da der står i udskriften, at Dybekærshusene, (som ligger til højre for Soderupvej lige (fortsættes næse side) 5


efter krydset ved Nørreled) »kun ligger 5 minutters gang fra doktorens«, vil der her være mere end 5 minutters gang. Altså må doktoren have boet nærmere på, måske i et af de sidste huse på Soderupvej før Nørreled. Måske en midlertidig bopæl, fordi Doktorhuset

ikke har været færdigbygget. Det fortælles nemlig, at en dreng var kravlet op på stilladset, hvorfra han kunne se det første tog - med kongen fra København til Roskilde passere Hedehusene i 1847.

BEMÆRK! DISSE ARRANGEMENTER GENNEMFØRES KUN, HVIS RESTRIKTIONERNE TILLADER DET Sogneeftermiddag 17. marts kl. 14.30: Sognepræst Steffen Andresen, Vor Frue, København: Livet er utroligt - men sandt! Noget om livssyn og livsmod i Benny Andersens digte. Benny Andersen digte både hudfletter os og giver os livsmod. Ja, det er sådan livet i virkeligheden er, siger vi. Eller sagt med Steffen Brandt fra TV2: »…kom nu og dig vores verden lidt større … det er nu, vi har brug for et eventyr.« Koncert - Palmesøndag 28. marts kl. 15.00: ExpandingCanvas med påskeevangeliet. ExpandingCanvas er et ensemble, der får alle sanser i sving hos publikum. ExpandingCanvas har gennemkomponeret påskens fortælling i 5 centrale motiver. Musik, ord og Karen Ts billedkunstneriske metamorfoser fører publikum gennem Den Stille Uges fortælling. Musik og maleproces foregår samtidigt. Maleprocessen projiceres direkte op på et lærred. Expanding-Canvas Kai Steensgaard, musiker, bringer lydene og beretningen fra Jerusalem helt tæt Tine K, performer og på med flere projektorer, lydspor, stilhed, ny og gammel Karen T, billedkunstner musik, orden og kaos. Sogneeftermiddag 14. april kl. 14.30: Iværksætter Jeanette Lopez-Zepeda fortæller om Camønoen Camønoen er en 175 km. lang vandretur, der går over Bogø, Møn og Nyord. Navnet er inspireret af pilgrimsvandringer på »Caminoen« til Santiago de Compostello. Jeanette fortæller bl.a. andet om den første ide, ildsjælene, projektfasen, de to store åbningsvandringer, samarbejdet med kommunen, de forskellige typer vandrere, de første sæsoner, projekter på Camønoen og Camønoens fremtid. Herefter er der tid til spørgsmål.

Henriette Møller og Jeanette Lopez-Zepeda

DEBATAFTEN OM GUDSTJENESTENS FREMTID Torsdag 27. maj kl. 19.00: Hvad kan man ændre på, og hvad vil vi gerne beholde? Oplæg ved Eva Holmegaard Larsen, teologisk konsulent og sognepræst. Denne aften bliver kun gennemført, hvis restriktionerne tillader det. Nærmere information på opslag og på kirkens hjemmeside www.floengkirke.dk 6


Formandens Hjørne Det er en mærkelig tid at leve i. Vi længes alle sammen efter, at hverdagene vender tilbage, og det er ikke til at vide, om vi må gennemføre arrangementer og aktiviteter eller aflyse. Hvis restriktionerne tillader det, er der sat en debataften i kalenderen: torsdag 27. maj er der debat om gudstjenesten - hvad må vi ændre og hvad ligger fast? Vi har haft udskiftning i menighedsrådet. Jegvan Sundskard, næstformand og formand for kirke- og kirkegårdsudvalget, har samtidig med Søren E. Sørensen, kirkeværge og formand for ejendomsudvalget, valgt at træde ud af menighedsrådet. Jeg vil benytte lejligheden til at takke jer begge for det store engagement og den arbejdsindsats, som rådet og sognet har nydt godt af de forløbne år. I vil blive savnet.

Velkommen til Birthe Bjerge og Hanne Moltesen Ravn, der som stedfortrædere nu bliver medlemmer af menighedsrådet. Velkommen - vi glæder os Af Vibeke Enghoff til at lære jer bedre at kende. Jensen I forbindelse med ind- og udtræden af menighedsrådet er der arbejdsopgaver og poster, der skifter hænder. Det er håbet, at processen går så gelinde som muligt, selvom tiderne gør det omstændeligt for øjeblikket. Foråret så sagte kommer, sagde Kaj Munk. I år må det gerne komme hurtigt - med lys og sol, med håb og glæde. Glædeligt forår til jer alle. Fløng Menighedsråd holder offentlige møder kl. 19.00: 18. marts, 21. april og 18. maj.

Kunstmuseum køber Ring maleri af kirkemuren i Fløng I december måned fik Fløng Kirke en henvendelse fra museumsinspektør, Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum. Museet havde netop erhvervet et maleri af L.A. Ring på Bruun Rasmussens Kunstauktioner, og Lise Jeppesen ville skrive en artikel om nyerhvervelsen. På sin vej fra København til Randers gjorde Lise Jeppesen holdt i Fløng og tog nogle fotos af den del af kirkegårdsmuren med mursøjlen, som hun mener, at L.A. Ring har malet. Lise Jeppesen kunne dog ikke få maleriet til at stemme med sine iagttagelser: Det må jo være kirkegårdslågen set indefra ud og med afsæt i lågens placering bør det jo være den til venstre. MEN her er jo et murfragment på siden, der ikke er med på Rings billede. Skriver Lise Jeppesen til os. Af Trine May Knutzen På Rings maleri er mursøjlen set og malet inde fra kirkegården og med udsyn gennem porten til marker og landskab i baggrunden. Vi ser kun den venstre mursøjle på maleriet, og ikke hele den fine port, der ville have bekræftet stedet. Ring har beskåret sit motiv, som det er karakteristisk for ham at gøre. Lågen, der er fastgjort på mursøjlen, åbner indad mod kirkegården på Rings billede - ligesom den gør det i virkeligheden.

L.A. Ring: Kirkelåge

MURFRAGMENT MANGLER Når man går ud og ser på muren med den fine søjle, der kranses af en »hat« med røde tagsten, ligner det ikke helt Rings maleri. Til venstre for søjlen ses et murfragment i hele søjlens højde og op til de tre vandrette gesimser på mursøjlen. Murfragmentet krones af røde tagsten, der skråner nedad til kirkesiden (se forsiden). L.A. Ring boede i Baldersbrønde fra 1902-1914. Han malede bl.a. »På Kirkegården i Fløng«, 1904, og en række studier af muren. Er muren blevet ændret, efter Ring malede sit maleri? Er det kunstnerisk frihed? Eller er motivet set et helt andet sted fra? Sidder du inde med oplysninger eller gamle billeder fra Fløng, hører vi gerne nærmere. Ligesom vi efterlyser »murfolk« med viden om eventuelle ændringer af kirkegårdsmuren. Henvendelse til sognemedhjælper Trine May Knutzen. 7


Gudstjenester

KIRKELIG VEJVISER

Der holdes for tiden korte gudstjenester uden fællessang, men med musik og salmer. Læs side 2.

MARTS

Søndag 7. marts kl.10.00 3. søndag i fasten Britta Raakjær Vind

Søndag 25. april kl. 10.00 3. søndag efter påske Britta Raakjær Vind

Onsdag 10. marts kl. 18.30 Fyraftensandagt Britta Raakjær Vind

Bededag fredag 30. april kl. 10.00 Britta Raakjær Vind Konfirmation

Søndag 14. marts kl. 10.00 Midfaste Annika Pedersen

MAJ

Søndag 21. marts kl. 10.00 Mariæ Bebudelsesdag Britta Raakjær Vind Palmesøndag 28. marts kl. 10.00 Britta Raakjær Vind

APRIL

Søndag 2. maj kl. 10.00 4. søndag efter påske Britta Raakjær Vind Søndag 9. maj kl. 10.00 5. søndag efter påske Annika Pedersen Torsdag 13. maj kl. 10.00 Kr. Himmelfartsdag Britta Raakjær Vind

Skærtorsdag 1. april kl. 19.00 Aftengudstjeneste med nadver, Annika Pedersen

Søndag 16. maj kl. 10.00 6. søndag efter påske Annika Pedersen

Langfredag 2. april kl. 10.00 Stille gudstjeneste med musik Britta Raakjær Vind

Søndag 23. maj kl. 10.00 Pinsedag Britta Raakjær Vind

Påskedag 4. april kl. 10.00 Festgudstjeneste Britta Raakjær Vind Med tilmelding. Læs side 2 Søndag 5. april kl. 10.00 2. påskedag Annika Pedersen

Mandag 24. maj kl. 11.00 Fælles Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven ved Høje Taastrup Kirke. Hvis det ikke er muligt at holde fælles friluftsgudstjeneste for alle kirker i kommunen, så holdes gudstjenesten 24/5 kl. 10.00 i Fløng Kirke

Søndag 11. april kl. 10.00 1. søndag efter påske Annika Pedersen

Søndag 30. maj kl. 10.00 Trinitatis Søndag Annika Pedersen

Søndag 18. april kl. 10.00 2. søndag efter påske Britta Raakjær Vind

NYT FRA FLØNG KIRKE Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg.Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/6 - 2021. Deadline på stof til bladet 15/4 - 2021. 8 Layout & tryk: Team Lynderup/Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97173408

Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Duekær 8, Fløng, 2640 Hedehusene tlf. 46 56 31 47 · bkv@km.dk Træffes bedst tirs., ons. og fre. kl. 1112, tors. kl. 17-18, samt efter aftale Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 10 31 47 · Ape@km.dk Træffes tirs.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 46 56 42 38 / 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk Sognemedhjælper/ Provstikoordinator Trine May Knutzen tlf. 46 56 42 47 sognemedhjaelper@floengkirke.dk Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 46 56 42 39 / 23 69 28 26 graver@floengkirke.dk Træffes bedst tirs.- fre. kl. 10 - 11. Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge vakant Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.