kirkebladet.nu
4
Håb
2
Friluftsliv giver udfordrende oplevelser og sammenhold Årets gang på kirkegården
1·2021
6 1
KIRKELIG VEJVISER Sognepræst Klaus Buch Møberg Velhustedparken 5, Kibæk T: 61222510 | E: kbm@km.dk Mandag er fridag, henvendelse kan da ske til kordegnen. Kirkekontoret/kordegn Elsebeth Rau Sandfeldparken 4, Kibæk T: 97191043 | E: elra@km.dk Kontoret er åbent mandag - onsdag samt fredag kl. 10 -12, torsdag kl. 15-17 Kirkegården/graver Svend Vejen Knudsen T: 97191467 | E: svk@c.dk Træffes bedst tirsdag - fredag kl. 8-9 Organist/korleder Gitte Jørgensen T: 51346575 | E: annebirgitte@privat.dk Træffes efter aftale Sognemedarbejder Kirsten Thoftgaard T: 20318101 | E: kt@assingsogn.dk Træffes efter aftale Menighedsrådsformand Edith Knudsen T: 97192277 | E: karledith@mail.dk Assing Kirke Vardevej 115, Kibæk Assing Kirkes Sognehus Sandfeldparken 4, Kibæk Følg os på hjemmesiden www.assingsogn.dk og FACEBOOK Assing Kirke & Sogn. Her finder du bl.a. information om gudstjenester, arrangementer og aktiviteter og på hjemmesiden også oplysninger om, hvad du gør i forbindelse med fx fødsel, dåb, bryllup og begravelse. I kirkens våbenhus og i sognehuset finder du også div. materialer om aktiviteter og arrangementer, bl.a. en månedskalender.
SOGNEHUSAFTEN Foredrag for alle i Assing Kirkes Sognehus kl. 19.30. 25|2 »Tid til sang, og sange til tiden. Et højskoleforedrag med fortælling og sang« m. Erik Sommer. 25|3 »Klima og kristendom« m. Michael Jarnvig. 22|4 »Ensomhed og venskab« m. Frederik Svinth. 27|5 »På vandring - walk’n talk« Gåtur i Kibæk og omegns natur. Entré 50 kr. betales ved indgangen 2
HÅB
Af Klaus Buch Møberg
»Trange tider langsomt skrider« - det må der vist siges ja til, også selvom dette er skrevet i 1765 af Brorson i salmen ›Her vil ties, her vil bies‹ (Salmebogen nr. 557). Trange tider langsomt skrider, men de gør det ikke uden håb. For mig at se, afspejles håbet på to måder i salmen. Der er blomsterne, der dækkes jo mer det sner (vers 5), og der er duen, der flyver ud efter et olieblad (vers 6). Trange tider langsomt skrider, det har vi mærket gennem snart et år. Vi har også mærket, hvordan vaccinen gav håb, selvom antallet af smittede og indlagte steg, som forårsbebuderen der dækkes af sne. I troen - i kirken har sjælen kunnet flyve som en due ud for at hente et olieblad. Et blad som ikke vokser midt i vinterens kulde, men hjemme hos Gud. Gå en tur ud i haven og se, at der er små spirer, der kan indgyde os håb. Vel kan de igen og igen dækkes af sne, men en dag vil lyset, solen og varmen få dem til at springe ud. I løbet af Coronapandemien har vi igen og igen oplevet, hvordan håbet blev dækket af restriktioner. Jeg er dog overbevist om, at vi har kunnet gennemleve så meget, fordi håbet har båret os - selv når det blev dækket til. Vi er givet et håb mere: Et håb der står ved siden af håbet om en normalitet efter Covid19, et håb der har noget dybere at byde på end blot dette, at vi kan mestre Corona,
et håb der også favner dem, vi har mistet - et troens håb, som vi med sjælens, troens, vingeslag kan flyve hen og få en forsmag på, et olieblad der ikke har voksested i vinterens trange tider, men dog har så megen lighed med blomsten, der dækkes af sne, at vi tydeligt kan fornemme håbet deri. Gud blev menneske og heri rakte han os Gudshåbet, evighedshåbet! Tænk, at vi kan bæres både af håbet om mere normale tilstande og af håbet om det evige liv hjemme hos Gud. Alt håb er ikke ude for os, men i trange tider skal vi mindes om håbet, der kan bære os. Håbet er også noget, vi skal tage til os og leve på. Vel er der noget i håbet, der sker af sig selv, men der er også noget ved håbet, vi skal tage til os - tage til hjerte. I forhold til pandemien kan vi beskrive det ud fra vaccinen, der bliver fremstillet helt uafhængigt af os, men den får først virkning for den enkelte, når vi bliver vaccineret. I forhold til troens håb, så er det også noget, der er sket uden for os, idet evighedshåbet blev tilvejebragt af Gud selv - af Jesus, men først gennem troen tager vi det til os - tager vi det til hjerte. Håbet er » førstegrøde af bliden vår! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse. Det snart forgår« (vers 4). Ja, lad håbet gro i os og bære os!
NYT TILBUD
CORONA udfordrer også kirke livet og menighedsfællessk abet. I Assing Kirke & Sogn overholder vi naturlig vis de til enhver tid for os som kirke gældende retni ngslinjer og anbefalinge r.
BARSELSCAFÉ I ASSING KIRKES SOGNEHUS Forventes af åbne første gang i marts måned Barselscaféen er fo r forældre med bø rn på 0-2 år og me at mødes med andr d lyst til e på barsel og dele oplevelser af hverda Programmet byder gen. på: • 1-2 sanglege me d børnene. • 30 minutters sa Det kan betyde, at no mtale, hvor der tage gle s et tema op, der er relevant for foræ af de gudstjenester ldre med små børn og . Sa mtalen faciliteres af én vores dygt arrangementer, vi an ige frivillige, der er nonblevet særligt udda til denne rolle. ce rer i dette blad, ikke nnet • Hygge og fri sn bliver gennemført so ak om hverdagen, m løst og fast over en kaffe eller the og an kop nonceret. brød. Barselscaféen åbne r mandage kl. 10.0 Hold derfor øje med 0 i lige uger. Du be kalenikke tilmelde dig og høver kan vælge at delta de ren på vores hjemm ge, når det passer e- Det er gratis at delta dig. ge. Hold øje med side www.assingsog vores hjemmeside n.d Facebook for mere k, og information og startd da den altid er opda at ter o. et. Arrangeres i sama rbejde med Folkekir kens Familiestøtte 33
Af Kirsten Thoftgaard
FRILUFTSLIV GIVER
UDFORDRENDE OPLEVELSER
OG SAMMENHOLD
For De grønne pigespejdere er friluftsliv og natur vigtig. Det gælder også for pigespejderne i Kibækgruppen. Her danner friluftsliv en naturlig ramme om aktiviteterne. Naturen giver spejderne gode betingelser for udfordrende oplevelser, hvor sammenhold og fællesskab også er i fokus. Anna Østergaard Jensen er seniorspejder i Kibækgruppen. Hun kan fortælle om sjove og udfordrende oplevelser i naturen. »Når jeg tænker lidt tilbage, så er noget af det mest udfordrende og sjoveste, jeg har oplevet, nok at bygge og sejle tømmerflåde og kano. Jeg fik nemlig virkelig overskredet mine personlige grænser, for jeg er ikke så vild med vand,« griner Anna. Hun fortsætter med at fortælle om sidste hike, altså vandretur med oppakning. Hun og de andre spejdere var tæt på at ramme muren, hvor det virkede helt umuligt at gå de sidste 4
af mange kilometer. »Vi havde virkelig brug for at opmuntre hinanden og holde humøret højt, så vi kunne komme i mål. Selvfølgelig lykkedes det for os. Bagefter tænker jeg tilbage på det som en yes-oplevelse, og det viser også noget om sammenhold. Det er noget af det bedste ved at være spejder,« konstaterer Anna. Som spejder lærer man om naturen, man lærer at færdes i naturen, men for Anna er det ikke det vigtigste. »Naturen bringer os sammen, og derigennem mærker og oplever vi virkelig sammenholdet og fællesskabet,« siger Anna.
NATURENS FOVALTERE »Alle spejdere, lige fra yngste spire til ældste seniorspejder, skal lære at færdes i og holde af naturen og passe på den. Det er en helt grundlæggende værdi for os - i tråd med, at naturen er vi givet af Gud. Han har gjort os til forvaltere af den, og vi skal passe på den,« siger Else Platz Lauridsen, der er gruppeleder af Kibækgruppen. Anna ser det som en naturlig opgave som en af de ældste spejdere at være rollemodel for de yngre. »De små ser jo op til os
FAKTA
ere er et De grønne pigespejd r piger og spejderkorps kun fo kvinder. piger mod Visionen er at give vægelbe og sætte verden i at gøre er se. Deres mission nd til at sta i piger og kvinder res fulde de udvikle og udnytte potentiale. en række Pigespejderne har gger deres værdier, som de by ter på. Det arbejde og aktivite er blandt andet • et rummeligt og sskab, lle fæ de forpligten nt, me da fun t • et kristen tur na og • friluftsliv r cirka På landsplan er de spejdere. 4000 grønne pige de ca. 30 I Kibækgruppen er r været medlemmer. Der ha e i Kibæk grønne pigespejder siden 1949. spejdere De grønne pige mødes i Kibækgruppen st på ly tirsdage i Skov Ollingvej.
store spejdere, så det er klart, at vi skal vise dem, at vi for eksempel ikke bare skærer en frisk gren af træet, men at vi samler en død gren op i stedet for. Jeg har jo selv lært, at vi er forvaltere af naturen og skal passe på den, så det skal jeg selvfølgelig give videre,« siger hun.
BASISFÆRDIGHEDER OG UDFORDRINGER Pigespejderne bruger naturen på mange forskellige måder. Alder har selvfølgelig indflydelse på hvordan. Hos de ældste spejdere er der fokus på aktiviteter, der udfordrer pigespejderne til at prøve egne grænser af, men også på aktiviteter der styrker sammenholdet og fællesskabet. Hos de yngste spejdere opbygges basisviden og færdigheder gennem leg og sjove oplevelser. »Det kan være en vild oplevelse for de yngste, når det går op for dem, hvor meget man egentlig kan samle i naturen, som kan spises, og at fx fyrrenåle kan bruges til the,« fortæller Else. Det er ikke kun de ældste spejdere, der bliver udfordret. Da juniorspejderne tog ›bangebuksmærket‹, skulle pigerne udforske mørket. »Det var grænseoverskridende for de fleste af juniorspejderne, for ved Skovlyst er det VIRKELIG mørkt, når det er mørkt,« smiler Else.
I NATUREN ER DER EN SÆRLIG STILHED OG RO Else og Anna forstår godt, at mange familier er begyndt at bruge naturen for at komme væk fra hverdagens stres og larm og få en pause med fokus på hygge, nærvær og ro. Anna synes også, det er rart at søge ud i naturen og opleve den særlige stilhed og ro. »Jeg nyder, hvor stille det på en måde er og alligevel med den der rolige baggrundslyd af fuglesang og naturens egne lyde.« »Mange oplever vel, at der er en særlig balance at hente i naturen - både stilheden, oplevelsen af ro i kroppen og at være et sted, hvor man kan være fri for forstyrrelser fra telefonen. Men naturen er også et sted, hvor vi som spejdere er enormt aktive og bruger kræfter, når der for eksempel skal kløves træ til bålet,« bemærker Else. De er enige om, at det er altså en helt særlig god fornemmelse, når man hugger brænde, tænder et bål og laver noget mad fra bunden. »Den mad smager altså bare anderledes på den rigtig gode måde,« konstaterer Else og slutter med bemærkningen, at i det hele taget kan bål under åben himmel bare noget, særligt om aftenen.
G BABYSALMESehAusN
i Assing Kirkes Sogn start 25|2 Nyt hold - forventet sanseBabysalmesang er ær i en stimulering og nærv re. rolig og tryg atmosfæ og danset Når vi har sunget nak over er der tid til hygges t. af en kop kaffe/the/s for babyBabysalmesang er nbefalet) er på 2-10 mdr. (a er begge ell en sammen med forældre. over Forløbet strækker sig gratis 9-10 gange. Det er ing er at deltage. Tilmeld st Gitte ni ga or til t påkræve 6575 Jørgensen, tlf. 5134 jder eller sognemedarbe , rd aa tg of Kirsten Th . 01 81 tlf. 2031 5
ÅRETS GANG PÅ ASSING KIRKEGÅRD
Af Kirsten Thoftgaard
Assing Kirkegård er en ganske traditionel landsbykirkegård, hvor man sagtens kan nyde og følge årets gang i den særlige natur, der er her. I løbet af et år kommer der mange mennesker på kirkegården, og ikke kun fordi, de er til begravelse. »Der kommer folk hele året rundt - og mindst ligeså mange om vinteren som om sommeren,« fortæller Svend Vejen Knudsen, som i ca. 20 år har været graver og leder af den daglige drift på Assing Kirkegård. Man hører beretninger fra større byer, hvor kirkegårdene er blevet en slags udflugtsmål, hvor man går tur og oplever naturen, ligesom man gør det i en park eller en skov. Sådan fornemmer Svend ikke helt, det forholder sig på Assing Kirkegård. »Her kommer da ›strejfere‹, hvis man kan kalde dem det«, smiler han, »sikkert fordi vi ligger så tæt på landevejen, men det er vores oplevelser, at det primært er pårørende, der besøger kirkegården.«
FORANDRING ER SVÆRT Ikke meget har forandret sig nævneværdigt i de år, Svend Knudsen har været ansat. Dengang var plænen forholdsvis nyetableret og det samme gjaldt mindelunden. En ting er dog de senere år blevet anderledes. »Rigtig mange af planterne var 6
førhen stedsegrønne. Nu prøver man i stedet for at finde og bruge løvfældende buske og træer, så man også med dem kan følge årstidernes skiften,« fortæller Svend. En bestående kirkegård er svær at forandre i det store, for ting tager lang tid her. »Vi er jo låst af nogle rammer - blandt andet gravstedernes fredningstid, så selvom det kunne være spændende at kaste sig ud i nye projekter som en hedekirkegård, som de for eksempel har fået i Holstebro, så bliver det i hvert fald ikke i vores tid,« konstaterer den erfarne graver.
VINTERPYNTNING LØFTER STEMNINGEN På kirkegården ligger det hele lidt hen om vinteren. Det gør det jo generelt i naturen. »Det er jo lidt en trist og mørk tid, hvor mange sætter lys på gravstederne, men der er jo ikke noget, der blomstrer, så for at have lidt der ser godt ud og noget grønt, der trods alt løfter stemningen, for vi får jo sjældent megen sne, så vin-
terpynter vi med gran og fyr,« fortæller Svend. Det er vigtigt for både ham og de andre ansatte på kirkegården, at det også ser pænt ud i vinterhalvåret. »Det er jo faktisk en lang periode, som strækker sig over næsten et halvt år fra 1. november til 1. april,« konstaterer han.
FORÅRSBLOMSTERNE KOMMER MED LYS OG GLÆDE Med forårets komme bliver der øget travlhed på kirkegården. Her planter kirkegårdens ansatte blomster, der sprudler af liv. »Vi planter nogle farverige stedmoderplanter - ca. 3500 styk, som lyser op og vækker glæde. De er jo også med til at understrege det faktum, at solen og lyset får mere og mere magt,« synes Svend. Selv holder han utrolig meget af, når de små bøgehække springer ud og står med deres rigtigt sprøde lysegrønne blade. »Den energi man får fra alt det, der springer ud i foråret, og så samtidig med at lyset virkelig
FAKTA Nærmest rundt om Assing Kirke ligger kirkegå rdens ældste del. Den ha r været brugt til begravels er i 800- 900 år.
vender tilbage, så bliver det bare nærmest helt ubeskriveligt fantastisk i hvert fald for en som mig, der jo tilbringer størstedelen af min arbejdsdag udendørs i naturen her på kirkegården,« smiler Svend. Et andet særligt smukt syn, som kan vække glæde, kan man se i det sene forår i mindelunden, når den store rhododendron står i blomst.
SOMMEREN ER FRODIG Om sommeren skifter naturen farve og selvfølgelig også på kirkegården. Forårets lysegrønne bliver erstattet af mere dybe grønne farver. »Det er ligesom en anden form for sprudlen,« bemærker Svend. Han synes, det virker lidt mere bestandigt og frodigt og på en anden måde, end når alting springer ud i foråret. »Det er også dejligt ligesom forårets komme,« konstaterer han. Om sommeren er der nok at gøre for de ansatte. Efter grundlovsdag bliver stedmoderplanterne udskiftet med begonier, plænerne skal klippes, gravsteder og stier skal holdes rene, og hen på sommeren er der kilometervis af hæk, der skal klippes og plejes.
LØVFALD VISER EFTERÅRETS KOMME Plænen er måske det sted på kirkegården, hvor det er tydeligst, at sommer bliver til efterår. »Her smider de store træer deres blade, og de små hække bliver brune. Det er jo et tydeligt signal på, at nu er det efterår,« reflekterer Svend og konstaterer samtidig, at han har indtryk af, at der er mange af dem, der kommer på kirkegården, der som han godt kan lide, at man også i naturen på kirkegården kan aflæse årets gang. Sidst på efteråret begynder kirkegårdens ansatte at vinterpynte gravene. Det er helt klart den største arbejdsbyrde i løbet af et år, for de ansatte laver nærmest ikke andet i 1½ måned. Så når den sidste grav er pyntet, er dagene for alvor blevet korte - lyset er aftaget, og planterne er nærmest gået i hi for at gøre sig klar til at folde sig ud i fuldt flor igen, når det atter bliver forår.
I 1930’erne blev kir kegården udvidet mod nord indenfor stendigerne. I 1950’erne blev de r udvidet mod øst. I 1970’erne blev de r igen udvidet mod nord , men udenfor stendigerne. I 1990 blev kirkegå rden udvidet igen udenfor stend igerne med en stor plæne mod nordøst I midten af 1990’e rne blev der nordligst på kirkegå rden etableret en mindelund. Her står en række ældre grav stene samlet opstillet. Går man en tur på kirkegården, kan man udov er at opleve naturen også få et lille indblik i lokalhistorien ved blandt andet at gå på opdagelse i de historier, gravsteder og ikke mindst gravstene fortælle r.
SÆRLIGE GUDSTJENESTER
BØRNEGUDSTJE NESTE 6|3 fra kl. 10.0 0 - det bliver ikke en gudstjeneste, hv or vi fysisk samles, så hold øje med vo res hjemme- eller Facebookside. UNGDOMSGUD STJENESTE 21|3 kl. 16.00 - det bliver sandsynligvis afviklet på alternativ vis, så hold øje med vore s hjemmeside.
FAMILIEGUDSTJE NESTE Velkommen til et på ske-gudstjenesteopgave-løb, som vil blive tilgængeligt op til påske. Hold øje med vores hjemmeside. 7
ID-nr.: 46879
156
e En rose så jeg skyd , rd jo e op af den frosn de å’ sp um alt som os ford d. or ste profetens trø m Den rose spired fre ter vin lde ko n midt i de m. he tle Be d ve t om na æder For rosen nu jeg kv s hær. en ml om kap med Hi der, mo ns ha r En jomfru va r. æ sk og Maria ren m I ham brød lyset fre ter vin rke mø n de midt i m. he tle Be d ve t om na
MIN YNDLINGSSALME Vi har i Danmark utroligt mange gode sange og salmer, som jeg sætter stor pris på. Men den yndlingssalme, jeg har valgt, er »En rose så jeg skyde«. Den betyder meget for mig og min familie. Den vækker altid gode minder og stærke følelser fra en svunden tid og til en person, der har betydet allermest for mig, og som jeg aldrig glemmer. Minderne er altid stærke i julen, for det var den sang, som Tove altid ønskede at synge i julen. Den salme bliver sunget hvert år til jul og minder om en tid, som altid huskes. Jesus er den rose, der skyder frem af mørket og gør profetier til virkelighed. Billedet af rosen er på én gang skrøbeligt og stærkt, og derfor synges salmen ikke kun juleaften, men også til andre af livets højtider. I højsangen er Sarons rose et billede på den elskede, senere er rosen et symbol for den unge kvinde. H.A. Brorson anvender det samme billede i »Den yndigste rose er funden«, især i vers 3: Da lod Gud en rose opskyde, og sæden omsider frembryde. Julen 2020 var lidt anderledes end sædvanlig, men budskabet var det samme - os er en evig frelser født for hele folket. Christian Rahbek
Den rose fin og lille ær; har dejlig duft og sk le vil os den lyse for r; og sprede mørket he ud; G og nd ma d i sandhe ne pi af syndens nød og ud. os lp hja g di nå han Thomas Laub
SOGNESYNG-SAMMEN
i Assing - fællessangsaftner Kirkes Sognehus lmer, viser Vi synger sange, sa bl.a. fra - nye som ældre en Højskolesangbog - 21.15 torsdage kl. 19.30 g selv rin db me (inkl. pause, ) evt. kaffe/the 5 4|3 • 8|4 • 6|