Gårslev Kirkenyt - 1-2021

Page 1

GÅRSLEVTEMA KIRKE

HVAD SKER DER I KIRKEN? - OG HVOR FINDER JEG INFORMATIONERNE?


VEJVISER SOGNEPRÆST Erik Røjkjær Christensen · Kirkegade 15 Træffes bedst alle dage kl. 12 - 13 Mandag fridag · tlf. 2370 8073 · mail: erc@km.dk GÅRSLEV KIRKEGÅRDSKONTOR: Graverne Gunhild Larsen og Jørgen Damgaard Kirkegade 17 · Bedst kl. 9.30 - 10.00, tlf. 7586 8133 · Mandag fridag. mail: kirkegaard@gaarslev-kirke.dk KIRKESANGERE: Ester Dahl Nielsen tlf. 6168 1924 Brian Mortensen tlf. 2274 0400 ORGANIST: Per Silfverberg Hyttel tlf. 4030 4110 BØRNE-UNGE MEDARBEJDER: Helle Just Jacobsen tlf. 3089 7811 mail: boernogunge@gaarslev-kirke.dk MENIGHEDSRÅDETS FORMAND: Allan Kristensen tlf. 2883 9939 KIRKEVÆRGE: Martin Andreasen tlf. 5149 1203 KIRKEHUS-VÆRT: Karen Margrethe Bertelsen tlf. 2893 5398 GÅRSLEV KIRKES BESØGSTJENESTE Kontaktperson: tlf. 2158 0280 eller besoeg@gaarslev-kirke.dk HVOR HENVENDER MAN SIG? FØDSLER: Anmeldes af jordemoderen. Er forældrene ugifte, udfyldes omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk senest 28 dage efter barnets fødsel. DÅB: Hos præsten, helst mindst 14 dage inden dåben. VIELSER: Tidspunkt aftales med præsten. BEGRAVELSER: Tidspunkt og forløb af bisættelse/begravelse aftales med præsten. Under »praktisk info« på hjemmesiden findes uddybende information til ovenstående og meget andet. REDAKTION AF BLADET: Sognepræst Erik Røjkjær Christensen. FORSIDEFOTO: Benny Broholm. LAYOUT & TRYK: Videbæk Bogtrykkeri A·S

2 | TEMA ··2021 2021

DET SKER

I MENIGHEDSRÅDET Der er gået et år siden sidste kirkeblad. I foråret 2020 valgte vi, at det ikke gav mening at udsende kirkeblade, da mange arrangementer ikke blev til noget eller vi ofte måtte ændre med kort varsel. Dette kirkeblad indeholder heller ikke arrangementer eller gudstjenestetider, da vi kun planlægger en må­ned af gangen. Vi har i stedet valgt at lave denne tema­udgave, som viser dig, hvor du kan finde alle de informa­tioner, som du må mangle i dette blad. Vi har nemlig en ny-opdateret hjemmeside, hvor du kan finde alt det, som du har brug for at vide. Hjem­meside og Facebookside bliver præsenteret her i bla­det, og hvis du mangler de regelmæssige opdateringer, så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev, som også bliver beskrevet i bladet. I det sidste års tid er meget vendt op og ned i vores tilværelse. Vi har måttet vænne os til at leve på en ny måde, hvor sprit og afstand har fyldt meget. Men der er også sket nye ting i og ved kirken. Et menighedsråd med 4 nye medlemmer blev valgt og trådte til 1. søndag i advent. Præstegården har gennemgået en større renovering og den længe ventede tilbygning til våbenhuset er ved at være færdig. Vi har måttet vænne os til meget nyt. Noget af det nye kan vi være taknemmelige over, andet har været træls. I den sidste bog i bibelen siger Gud: »Se, jeg gør alting nyt!« (Joh. Åb. 21,5). Det drejer sig om den dag, hvor alt det som gør ondt og gør os kede af det, det vil forsvinde. En dag har Gud lovet, at han skaber en ny jord og en ny himmel, hvor alt det som plager os på jord vil forsvinde. Selvom om livet her på jord giver os mange gode oplevelser, så er der også meget, som gør ondt. Men der er et håb - »Se, jeg gør alting nyt!«. Den dag vil Gud samle sine børn hos sig og tørre hver tårer væk. Det er godt nyt. På menighedsrådets vegne Sognepræst Erik Røjkjær Christensen


HJEMMESIDEN: GAARSLEV-KIRKE.DK Gårslev kirke er et åbent fællesskab for alle aldre. Det giver sig udtryk i alle de forskellige aktiviteter, som normalt foregår i kirke og kirkehus. På siden med aktiviteter finder du information, om tilbud for alle.

FAMILIER, BØRN OG UNGE Henvendt til familier, børn og unge er der babysalmesang, børneklub, familiegudstjenester med spisning. Derudover er der selvfølgelig forløb for minikonfirmander og konfirmander.

SOGNEMØDER Sognemøder med foredrag og andre arrangementer som sogneudflugten og hjemstavnsaftenen henvender sig til mange forskellige aldersgrupper.

KONCERTER Vi prøver derudover at have koncerter, som spænder over flere forskellige stilarter, så der forhåbentlig er noget for enhver smag.

MANDAGSCAFÉ Mandagscaféen er et tilbud om et par hyggelige timers samvær med sang, spil, strikke- og snakketøj blandet med en kop kaffe/te.

LITTERATURKREDS En litteraturkreds samles ligeledes nogle aftener i løbet i året for at samtale om en bog valgt i fællesskab.

BESØGSTJENESTE Gårslev kirke har også en besøgstjeneste, som er et tilbud til alle, som har lyst til et regelmæssigt besøg. I år at har vi valgt at udvide vores tilbud med en ringetjeneste. Det er et tilbud om at få en telefon-ven, som ringer dig op en til to gange om ugen.

r få et opkald elle Har du lyst til at kan tale med? besøg af én, du n blive et Lad en besøgsve erdag! lyspunkt i din hv

TEAM · 2021

|3


KIRKE & KIRKEHUS På siden med overskriften »Kirke & kirkehus« finder du vores gudstjenesteliste. Den vil altid være opdateret med oplysninger om de enkelte søn- og helligdagsgudstjenester. Der er en beskrivelse af Gårslev kirke og du finder oplysninger om brug af Kirkehuset. Desuden finder du også kirkens store fotogalleri her. Du kan se billeder fra bl.a. gudstjenester og byggeri ved kirken. Du kan også se gruppefotografierne fra konfirmationerne. Som noget nyt finder du »Præstens side«, som er blevet udvidet med videooptagelser af prædikener til de enkelte gudstjenester. Du har nu mulighed for at sidde derhjemme og se/høre prædikenen. Vi håber, at det kan være til glæde for dem, som ikke har mulighed for at komme til gudstjeneste af den ene eller anden grund.

PRAKTISK INFO På siden »Praktisk info« finder du især to vigtige undersider. Der er en helt ny sektion »Fra vugge til grav«, som giver dig svar på spørgsmål vedrørende fødsel, dåb, navnesager, konfirmation, vielse, begravelse, medlemskab, attester. Du kan desuden læse lidt om, hvad du kan bruge din præst til. Den anden side, som vi vil fremhæve er »Nyhedsbrev«. Her har du mulighed for at tilmelde dig kirkens nyhedsbrev, som udkommer cirka en gang om måneden. Her oplyser vi om de ting, der sker i kirken. Vi bruger også nyhedsbrevet til at kommunikere eventuelle ændringer eller aflysninger. Under menighedsråd finder du mødedatoer, dagsordener og referater. Kontaktoplysninger til præst, ansatte og menighedsråd findes under kontakt, hvor du også har mulighed for at benytte vores sikrede formular, hvis du har henvendelser med fortrolige eller følsomme oplysninger.

FACEBOOK Gårslev kirke har også en Facebook side, som bruges til at reklamere for vores arrangementer og tiltag: facebook.com/gaarslev.kirke Hvis du ønsker informationer fra kirken af denne vej, så gå ind og tryk på »Synes godt om«. Fra siden kan du også nemt dele opslagene og på den måde invitere andre med til de arrangementer, som foregår i kirke og kirkehus.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.