Falslev-Vindblæs Sogns kirkeblad - Nr. 3 - 2024

Page 1


KIRKE & SOGN

TAK FOR SPALTEPLADS

Når dette kirkeblad kommer ud, er sommeren ovre, der er valgt nyt menighedsråd, det »gamle« overlader dog først tøjlerne til det næste råd 1. søndag i advent, som i år er den 1. december.

Det også den dato vi helst skulle få ny sognepræst, men jeg har her medio august ikke fået lov til søge ny præst. Vi må håbe vi får lov til at beholde Mogens Birk indtil der bliver en ny fast sognepræst ansat her i sognet.

Det har været en sommer med mange bryllupper, men til gengæld få der er blevet døbt. Det er ikke fordi der ikke bliver født børn her i sognet, vi registrerer et normalt antal, men de bliver bare ikke døbt. Man kan jo håbe de kommer når de når konfirmationsalderen, hvor de selv bestemmer om de vil konfirmeres og samtidig døbes.

Håndværkerne kom i gang med energirenoveringen af præstegården i starten af august, det indebærer blandt andet at vest fløjen skal have nyt tag på vest siden og øst siden

skal omlægges, der skal laves nyt undertag, samtidig skal overetagen isoleres bedre. Der skal skiftes vinduer med 3 lags termoruder og samtidig bliver der lavet et Luft til vand varmeanlæg, anlægget placeres på bagsiden af garagen, som samtidig får taget forlænget mod vest. Hele renoveringen skal være færdig medio november, så det er klar til ny præst i slutningen af november.

Det er sidste gang jeg skriver på denne plads, jeg stopper i menighedsrådet til december.

Ikke fordi jeg er utilfreds med noget, det har været meget spændende at prøve arbejdet i menighedsrådet. Men alting skal have en ende og samtidig er jeg formand for Hjernesagen i Mariagerfjord og Rebild kommuner, det vil jeg bruge lidt mere tid på. Hjernesagen er en forening for senhjerneskadede, og da jeg selv fik en hjerneblødning for 12 år siden, og er kommet ok fra det, synes jeg at jeg skylder lidt til dem der hjalp mig i gang dengang jeg blev ramt.

Tak for spalteplads de 4 år jeg har skrevet her.

Formand Ejgil Larsen

HJEMFALDSBREVE OG

LEGATAFTALER (GIAS)

Legat-/pasningsaftaler og gravsteder hvor gravfreden udløber den 31. december 2024 - udsendes brev i oktober til gravstedsejer i eboks om det ønskes fornyet.

I begge tilfælde skal kirkegårdskontoret kontaktes eller have modtaget brev inden den 31. december 2024.

VÆR VELKOMMEN HERRENS ÅR

Vær velkommen Herrens år.

Sådan synger DRs Pigekor hvert år nytårsaften og mange af os synger eller skråler lystigt med inden cigaren skal tændes og kineserne fyres af.

Men vi synger den også i kirken i adventstiden, som starten på det nye kirkeår, der jo er en smule foran kalenderåret.

Eller rettere sagt, der er tale om to forskellige salmer. Grundtvig som står bag, har nemlig skrevet én til advent og én til nytår.

Hvor nytårsudgaven priser ordet, lyset og freden fra Gud og ikke mindst nordens og Danmarks fortræffelighed, så synger vi ved kirkeårets begyndelse om jul, påske og pinse, altså de tre store højtider som kommer i løbet af kirkeåret.

Begge salmer har dog den samme indledning Vær velkommen Herrens år. Men hvor udtrykket et »herrens vejr« og at være på »herrens mark« forstås som noget skidt, så er Herrens år positivt. Nemlig udtryk for at ethvert år er Herrens år (anno Domini), altså et godt år i modsætning til annus horribilis som er et skrækkeligt år.

Om, såvel kirkeåret som følger den gamle julianske kalender, eller vores nuværende gregorianske kalenderår, så bliver godt eller skidt er ikke nemt at forudse og vil jo i høj grad også være individuelt. Men én ting er hvad dagene bringer os og en anden hvad vi selv bringer til dagene og til hinanden. Med ønsket om et Herrens år og en tak for det gamle.

Mogens Birk

GRANDÆKNINGSKURSUS

ASSENS KIRKEGÅRD

Mandag den 21. oktober - med start kl. 9.00 og resten af dagen

I år afholdes gravernes årlige grandækningskursus på Assens kirkegård. Der er udvalgt nogle gravsteder til dette formål, hvor en uøvet og en øvet bliver sat sammen til at grandække et gravsted, så man giver tips og ideer til hinanden.

Der bliver selvfølgelig en variation af grandækningsmetoderne, men det plejer at være flotte grandækninger, skulle det vise sig at gravstedets grandækning ikke er som ønsket, kan I altid kontakte kirkegårdskontoret, og vi ændre det gerne til vores egen grandækning.

Alle er velkomne til at besøge os på kirkegården den dag, og få en snak og se hvordan det udføres.

JULEFEST FOR PENSIONISTER

I FALSLEV-VINDBLÆS SOGN

Fredag den 29. november kl. 18.00 - ca. 22.00

Velkommen til den traditionsrige julefest på »Orkidee Dania«. Aftenen byder på spisning, sang og underholdning.

Tegningslister er fremlagt i Dagli´Brugsen Assens fra den 1. november - 20. november kl. 12.00. Ved tilmelding skal der betales 100 kr. til Brugsens personale eller ved overførsel via MobilePay til 4889FW (Falslev-Vindblæs Menighedsråd). Husk at skrive navn, samt antal deltagere på overførslen! Tilmelding kan ligeledes ske til Ulla Salomonsen på tlf. 40268111 fra den 1. november ved betaling via MobilePay til 4889FW.

Pris pr. kuvert 100 kr.

Aktivitetsudvalget - Falslev-Vindblæs Menighedsråd

ADVENTS- & JULEKONCERT

MED AALBORG POSTORKESTER

Mandag den 16. december kl. 19.30 i Assens Kirke

Nægt ikke jer selv denne hyggelige aften, -tag naboen med og hyg jer i gode venners lag samtidig med, der lyttes til dejlig musik! Imellem numrene synges et par fælles julesalmer.

Ingen tilmelding. Gratis entre.

Aktivitetsudvalget

Falslev-Vindblæs

Menighedråd

KIRKEGÅRDSVANDRING

Vores graver Conny Boye Jensen, havde kirkegårdsvandring på Assens Kirkegård. Der var desværre ikke mange der kom, men der var virkelig gjort en masse ud af det, så alle kunne se hendes planer for vores kirkegård.

Efter vi havde set på de tiltag som er gjort og dem som er i gang, kom vi ind i kirken hvor Conny havde sat hendes TV op, og hendes datter havde lavet en flot opsætning, så alle kunne se hvad der måske kunne lade sig gøre. Meget inspirerende aften.

Husk vores kirkegård er vores alle sammens, så hvis I har indput eller ideer, tager Conny gerne imod alle ønsker m.m.

Vi holder kirkegårdsvandring, på en af de andre kirkegårde, næste år, så vi kommer rundt om dem alle.

FÆLLES KORDAG PÅ ROSENDALSKOLEN

Englekoret til koncert.

Den 28. maj var vi til fælles kordag på Rosendalskolen i Hobro. Vores børnekor »Englekoret« var blevet inviteret for andet år i træk, og vi havde en dejlig dag.

Vi blev hentet med bus ved skolen, og var hjemme igen ca. kl. 14.00, kl. 17.00 skulle alle møde ind igen, sammen med forældre, bedsteforældre m.m. og synge de sange vi havde øvet på det meste af foråret.

Det er en fantastisk oplevelse, at se alle de børn synge, vi var ca. 100, vi skal helt sikker afsted næste år igen.

Vores børnekor bliver ledet af vores dygtige organist Marina Dalgaard, vi øver på Assens skole, og vil gerne have mange flere børn med lyst til at synge sammen med os.

Englekoret på tur.

GAMMELT »NYT«

FRA LOKALHISTORISK ARKIV

EN HISTORIE FRA DANIA

Den første bil i Assens skulle efter sigende Elektriker

Hans Jensen og en kollega skal ind til el-mester E. E. Hansen (også kaldet »Pingvinen«, fordi han altid gik i kittel og bar alpehue) med en liste over forskellige materialer, de skal bruge.

Hans banker pænt på. E. E. Hansen sidder og læser avis og spiser ostemadder og reagerer ikke. Da Hans rører lidt på sig, siger E. E. Hansen: »Hva’ satan vil I? I kan godt gå igen«. Det gør de og kommer igen lidt senere med en ny liste, hvor de har lagt godt på, for når Hansen er så tvær, er der ingen grund til at komme ind til ham flere gange end højst nødvendigt.

E. E. Hansen.

Det går bedre denne gang: Hansen lader dem komme ind, tager listen over materialer, lader blikket gå ned over den, hvorefter han udbryder: »100 samlemuffer!? Hvad fanden skal I bruge dem til? Æder I dem?»

FRAVÆRSSEDLER FRA ASSENS SKOLE

Der skal også være plads til lidt anderledes - som dog stadig er lokalhistorie - her i bladet. Prøv bare at se de kopier af originale fraværssedler, som kommer nedenfor.

Det har været en drøj omgang: »Villy var ikke i Skole i Gaar forde at vi havde Konfirmationsfest om Søndagen«.

Han har nok ikke haft andet end det, han gik og stod i: »Knud har ikke været i Skole i to Dage fordi hans Tøj var i vask«. >

Kort og kontant - og med dato: »Anne Marie var ikke i Skole fra d. 16/3 til 24/3 på grund af Sygdom. Assens d. 2/4-70 Dorrit Thisted«.

KIRKELIGE HANDLINGER

ASSENS KIRKE

VIEDE/VELSIGNEDE

10.08.24 Anne Nebel Høy & Simon Nebel Høy

10.08.24 Maja Bang Plauborg & Jeppe Bang Plaugborg

24.08.24 Emma Djørup Svanholm & Claus Djørup Svanholm

BEGRAVEDE OG BISATTE

15.05.24 Hanne Cilleborg

14.06.24 Niels Raakiær Graversen

23.07.24 Ove Preben Melgaard

VINDBLÆS KIRKE

BEGRAVEDE OG BISATTE

22.06.24 Antonio Falsig Fiore

FALSLEV KIRKE VIEDE

10.06.24 Susanne Harbøl

Andersen & Kasper

Harbøl Andersen

VEJVISER

Alle henvendelser vedr. kirkelige handlinger, og hvis der er problemer med levering af kirkebladet, bedes rettet til:

Kirkekontoret:

Falslev-Vindblæs Kirkekontor · Norupvej 6, Falslev · 9550 Mariager

Kordegn Susanne Harbøl Andersen

Tlf. 98 58 30 38

Mail: falslev-vindblaes.sogn@km.dk

Kirkekontoret er åbent for personlig henvendelse torsdage fra kl. 9.0014.00. Mandag, tirsdag og fredag kl.

8.00-12.30 træffes kordegn Susanne Harbøl Andersen udelukkende på tlf. 61 50 84 03 eller ovenstående mail.

Sognepræst: Mogens Birk

Tlf. 21 73 44 62 · mobs@km.dk

Mandag er fridag

Graver: Conny Boye Jensen

Tlf. 30 29 98 54

Mail: asfavi@elromail.dk

(Bemærk der må ikke sendes personfølsomme oplysninger til denne mailbenyt i stedet den til kirkekontoret).

Træffes på kirkegårdskontoret efter aftale. Mandag er fridag

Kirkegårdskontor: Assens Kirkegård, Niels Madsens Vej 11 · 9550 Mariager

Mail: asfavi@elromail.dk

Menighedsrådsformand: Ejgil Larsen · Tlf. 20 41 33 31

Mail: ejgil.larsen@mail.dk

Redaktionsudvalg: Ulla Salomonsen Tlf. 40 26 81 11 · ullasalomonsen@outlook.dk.

Falslev-Vindblæs Sogn hjemmeside: www.falslevvindblaessogn.dk

Layout og tryk: Kirkebladet.nu

GUDSTJENESTER

DATO KIRKEÅRET

OKTOBER

NOVEMBER

6. 19. s. e. trinitatis 10.30 Høstgudstj. Børnekoret medv.

13. 20. s. e. trinitatis 10.30

20. 21. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen

27. 22. s. e. trinitatis 10.30

3. Alle helgens dag 16.00 Mindegudstj.

10. 24. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen

17. 25 s. e. trinitatis 10.30

24. Sidste s. i kirkeåret 10.30

1. 1. søndag i advent 10.30

8. 2. søndag i advent 10.30 Lucia optog Børnekoret medv.

15. 3. søndag i advent Ingen Ingen Ingen

DECEMBER

JANUAR

22. 4. søndag i advent 10.30

24. Juleaften 15.00 16.00 14.00

25. Juledag 10.30

26. Anden juledag Ingen Ingen Ingen

29. Julesøndag 10.30

31. Nytårsaften 14.00 Med champagne og kranekage

1. Nytårsdag Ingen Ingen Ingen

5. H. 3. konger søndag 10.30

12. 1. s. e. H3K 10.30

19. 2. s. e. H3K 10.30 26. 3. s. e. H3K 10.30

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.