Nyt fra
FLØNG KIRKE MARTS · APRIL · MAJ
17. ÅRGANG
NR. 1 · 2022
• JUBILÆUM 25 år - stort interview med sognemedhjælper Trine May Knutzen • Fyraftensandagt - læg dine bekymringer fra dig • Støt Sogneindsamlingen søndag 13. marts • Forårets konfirmander
Kom til Fyraftensandagt onsdag 16. marts Af sognepræst Annika Pedersen
Det at være menneske har temmelig meget med kroppen at gøre. Og selvom vi normalt tænker gudstjenesten som et sted, hvor vi netop ikke bruger kroppen, så er det ikke helt sandt. Vi synger med på salmerne og vi går til nadver. Det kan slet ikke gøres uden kroppen.
Det skal vi også d. 16. marts til næste aftenandagt - ikke nadver - men vi skal synge salmer. I stedet for en nadver - ja så vil der være mulighed for at mærke lettelsen efter at have lagt noget fra sig - helt fysisk. Vi skal prøve at mærke tyngden af vores bekymringer og vi skal prøve at lægge dem fra os. Normalt er bekymringer noget vi lægger mærke til i tankerne, men den aften vil der være mulighed for at mærke dem i hånden. For du vil få mulighed for at tage en sten i hånden og lade som om, at den sten repræsenterer dine bekymringer. Men ikke nok med det - efterfølgende vil du få mulighed for at gå op til alterbuen og lægge stenen fra dig - altså symbolsk lægge dine bekymringer fra dig. Det kan gøre det nemmere næste gang du skal forestille dig - at lægge dine bekymringer i hånden på Gud.
Påskens dage i Fløng Kirke Palmesøndag 10. april kl. 10.00 ved sognepræst Britta Raakjær Vind Påskeugen begynder denne dag med, at Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og hyldes som konge. Skærtorsdag 14. april: Aftengudstjeneste med nadver kl. 19.30 ved sognepræst Britta Raakjær Vind - Jesus spiser sit sidste måltid med disciplene, hvorefter han bliver forrådt af Judas. Nadveren indstiftes og fællesskabet med Jesus og med hinanden er i fokus denne aften, hvor vi indbyder alle til at spise påskelam i Sognets Hus kl. 17.30, forud for aftengudstjenesten. Se mere om tilmelding til spisning på næste side. Langfredag 15. april kl. 10.00 ved sognepræst Annika Pedersen En stille gudstjeneste med musik denne dag, hvor Jesus bliver dømt til døden, korsfæstet på Golgata og begravet i en hule. Påskedag søndag 17. april kl. 10.00 ved sognepræst Britta Raakjær Vind Gudstjenesten er præget af glæde over Jesu opstandelse fra de døde, og af tak for livet, lyset og det levende håb. 2. påskedag mandag 18. april kl. 10.00 ved sognepræst Annika Pedersen Kirkens største højtid fejres med endnu en helligdag. Den opstandne Jesus kommer til den sørgende Maria Magdalene, som genkender ham, da han siger hendes navn.
2
Støt sogneindsamlingen søndag 13. marts Sæt kryds i kalenderen denne søndag, hvor sogneindsamlingen foregår i Fløng Sogn. Sammen hjælper vi verdens fattigste med at takle klimaforandringerne. Og husk, alle beløb gør en forskel.
Af Kurt Keldebæk
Rasmussen
Hver gang du samler en 20’er eller en 50’er ind, eller giver et beløb via MobilePay, gør det en forskel mellem liv og død for en hel familie. Så enkelt er det faktisk, når vi sammen samler ind til klimahjælp til dem, der er mest sårbare over for klimaforandringerne. Du kan blive indsamler, og alt du skal gøre er at tilmelde dig hos indsamlingsleder Kurt Keldebæk Rasmussen på mobil 24496716. Når du samler ind, er du med til at gøre en helt konkret forskel for verdens fattigste. Derfor skal du gå med i sogneindsamlingen 2022.
Jubilæum 25 år - sognemedhjælper Trine May Knutzen Markeres ved gudstjenesten 2. Påskedag Mandag 18. april kl. 10.00 ved sognepræst Annika Pedersen Menighedsrådet inviterer herefter til en sammenkomst. Alle er velkomne.
Skærtorsdag - fælles aftensmåltid kl. 17.30 Alle indbydes til at spise påskelam i Sognets Hus før aftengudstjenesten kl. 19.30. Husk tilmelding til spisning til kirkekontoret senest torsdag 7. april, floeng.sogn@km.dk, tlf. 4656 2749. Pris: 150 kr. pr. kuvert inkl. øl, vin eller vand. 3
25-års jubilar med mange opgaver Af Orla Roed Jensen
Man kan godt blive interviewet til kirkebladet, selv om man selv sidder i Bladudvalget og arbejder med bl.a. samling og redigering af stoffet. Det gør Trine May Knutzen, som 1. maj 2022 har været ansat som sognemedhjælper i Fløng i 25 år.
I begyndelsen af 1997 opslog Fløng Menighedsråd en stilling som sognemedhjælper med særlig vægt på kirkens arbejde for børn og unge. Det udsprang af ønsket om, at Fløng Kirke fremover skulle tilbyde børn i 3. klasse, at de kunne blive juniorkonfirmander. Det blev muligt samtidig med, at Trine startede med kontor i det gamle Sognets Hus den 1. maj 1997. Så der er altså hele to 25-års jubilæer at fejre i år.
- Jeg har altid interesseret mig for billedkunst og litteratur, siger Trine. - Som helt ung tegnede jeg meget, og min mor malede. Og det med at skrive har også altid interesseret mig. Efter min barselsorlov så jeg tilfældigt, at Fløng Menighedsråd søgte en sognemedhjælper. Det åbnede ligesom noget, som jeg ikke lige havde forestillet mig, men en halvtidsstilling passede fint, da jeg så kunne fortsætte med at have vores børn i legestue. Så jeg søgte stillingen og blev ansat efter en samtale med menighedsrådet, hvor Kaj Gormsen var formand. Mine forældre et vel det, man kalder kulturkristne, og går i kirke juleaften. Men gennem min mor, som var frivillig ved Skovlunde Kirke med ældrearbejde og min svigermor, der var med i menighedsrådet på Nørrebro, havde jeg et vist kendskab til kirken. Og med en stilling inden for kirken oplevede jeg et helt andet perspektiv, end jeg havde forestillet mig. Det særlige ved stillingen er, at jeg har fået opbygget nogle længerevarende relationer til mange mennesker i sognet.
Trine May Knutzen. Foto: Ditte Knutzen. EN STILLING MED RELATIONER TIL MENNESKER Trine er gift, bor i Taastrup og har to voksne børn. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og billedkunst fra Københavns Universitet og har tidligere undervist på gymnasier.
STOR INTERESSE FOR JUNIORKONFIRMANDORDNINGEN Det blev en af mine første opgaver at planlægge og koordinere forløbet med juniorkonfirmanderne, og kort efter sommerferien 1997 kunne jeg og sognepræst Britta Raakjær Vind sammen begynde med det første hold. Det blev fulgt op af en juniorklub, hvor børnene kunne fortsætte indtil konfirmationen. Juniorklubben havde jeg i mange år, lige indtil den nye
Forsiden: Juniorkonfirmander fra 3.B sammen med frivillig hjælper Hanne Moltesen og sognemedhjælper Trine May Knutzen, januar 2022. Nederst th. Påskeæg i papmaché fremstillet af Helle Johnsen og Trine May Knutzen. 4
Trine med et hold juniorkonfirmander i 2006. skolereform med længere skoletider satte en stopper for det. Men ordningen med juniorkonfirmander eksisterer stadig og har altså gjort det i 25 år. Det foregår sådan, at jeg hver torsdag efter skoletid henter børnene på skolen, og så begynder vi i kirken, hvor de skal lære at blive mere fortrolige med både bøn, bibelfortælling og sang. Her deltager som regel både præst og organist, samt ofte også en frivillig voksen. Bagefter hygger vi os med boller og saftevand og laver fælles aktiviteter i Sognets Hus. Omkring 50 % af 3. klasserne deltager i juniorkonfirmandordningen, og langt de fleste unge i Fløng vælger at blive konfirmeret. KIRKEBLADET – EN HILSEN FRA KIRKEN TIL HELE SOGNET »Nyt fra Fløng Kirke« har været en af Trines andre opgaver, og det er hun rigtig god til. Hun var med til at starte bladet i 2002, først som en lille folder, der kunne fås i Sognets Hus, og siden 2006 i den form, vi kender det i dag. - Jeg stod jo selv for trykningen af bladet i begyndelsen, fortæller Trine, - indtil der blev afsat penge til at få det trykt i Hedehusene Bogtrykkeri og siden hos Team Lynderup i Videbæk. Det
bliver uddelt af frivillige til alle husstande i sognet. Jeg kan godt lide at lave kirkeblad. Der var en fra menigheden i Fløng, der engang sagde til mig, at han synes, hele sognet skulle have den hilsen fra kirken. Folk skulle vide, at kirken var der. Og jeg kan huske, at jeg tænkte: Det har du ret i. De skal have den hilsen fra kirken. Og jeg husker det som en stor oplevelse den sommer, hvor vi spurgte et antal mennesker om de ville være med til at dele bladet ud - og alle sagde ja. Ellers ville det jo ikke kunne lade sig gøre. ET JOB MED MANGE FORSKELLIGE OPGAVER Trine redigerer også kirkens hjemmeside, som har fået en særlig rolle i Coronasituationen, hvor den var en af måderne at informere på. Også Facebook profilen står sognemedhjælperen for, - en naturlig måde at informere på i dag. Interessen for at tegne og male giver sig bl.a. udtryk i hendes medvirken ved ikonmaling med konfirmanderne. Hun er også udpeget af menighedsrådet til at være kontaktperson til dem, der udstiller kunst i Sognets Hus. Som medlem af møde- og aktivitetsudvalget har Trine i alle årene været med til at planlægge og arrangere rigtig mange aktiviteter og møder i 5
Sognets Hus f.eks. Sogneeftermiddage og Højskoleaftner, ligesom hun altid har haft plads i udvalget, der står for julefest og lotteri efter »De Ni Læsninger«. Opstart af kirkens legestue og babysalmesang i kirken er også et par af de mange opgaver, Trine løser. - Ja, jeg bestod et kursus på Kirkemusikskolen i Roskilde, fortæller Trine, - og har siden gennemført babysalmesang i flere kirker, også i Rønnevang, men først og fremmest i Fløng Kirke med 2 hold årligt. Det indeholder både sang og bevægelse, og det er vigtigt at fortælle mødrene, hvordan der danses med børnene. Der har siden 2010 deltaget rigtig mange mødre og børn. -------
Trine maler ikoner med juniorkonfirmander 2008.
Jeg synes Fløng er et godt sted at være ansat, siger Trine. - Et hyggeligt sted med en god atmosfære og et godt samvær. Jeg glæder mig over, at jeg gennem årene har kunnet medvirke til at opbygge menigheden ud fra Fløng Kirke.
Sogneeftermiddag Onsdag 23. marts kl. 14.30 Fællessangsforedrag: Forstander Per Krøis Kjærsgaard, Osted Fri- og Efterskole: HVORFOR ER DET NU, VI SYNGER? 12 gode grunde til, at fællessang er så tiltrækkende og vigtigt, - og står stærkere i dag end i tidligere generationer. Vi indkredser fællessangens karakteristika gennem skøn sang, alverdens anekdoter og finurlige fortællinger. Det meste af sit voksne liv har Per Krøis Kjærsgaard arbejdet i den frie skoleverden. I fritiden har FDF samt KFUM & KFUK fyldt meget. Alle steder har fællessangen en helt central betydning. I 1990 skrev Per sin første fællessang, - en aftensalme til børn. Siden er det blevet til mange flere sange, der er udgivet og benyttet i rigtig mange sammenhænge, f.eks. »Kære Linedanser« og »Giv os lyset tilbage«.
6
Koncerter
foregår i Fløng Kirke kl. 15.00 Trio BISOL Meditationskoncert søndag 13. marts 2022 Den klassiske trio BISOL sætter fokus på de meditative aspekter af musikkens væsen. Gennem en række udvalgte værker ønsker trioen af skabe et rum for afslapning og kontemplation - en sjælden kvalitet i vores normalt så travle hverdag. Trioen spiller værker af Arvo Pärt, Satie, Messiaen, Massenet og Bach med flere, og fælles for alle værkerne er, at de fabulerer over det smukke i det simple.
Fra venstre: Torbjørn Eika Jørgensen, cello Therese Harris Buus Nielsen, sopran Alexander Bak-Hansen, klaver og orgel Palmesøndag 10. april 2022 ExpandingCanvas - når lyd og billede er to sider af samme sag Billeder, der styrer musik. Klange, der går i penslen. Eller en stor smeltedigel af kontrast, samklang og nuancer, der skaber ny mening? Det er ikke let at få hold på ExpandingCanvas. Men det behøver du heldigvis heller ikke. Du kan bare læne dig tilbage og nyde det. ExpandingCanvas er en idé om sammensmeltning mellem musik og billedkunst. En idé om at gøre musik synlig og billedkunst hørbar. En udveksling af motiver, en instrumentering af farveskalaer. Et lydmaleri. En billedkunst-cert. Idéen fik performer Tine K. Skau i 2015. Den udvikledes i samarbejde med billedkunstner Karen T det følgende år med produktioner som MotionEmotion og TRIPTYCON. Fra 2017 er produktionerne med Påskeevangeliet skabt i triosamarbejde med performer Kai Stensgaard. I august 2020 trådte Karen T ud af ensemblet og billedkunstnerne Indigo Richards svinger penslerne til nye rytmer i ExpandingCanvas. Indigo Richards, billedkunstner, Tine K, performer Kai Steensgaard, musiker 7
&
Børn & Unge BABYSALMESANG
Der er stadig ledige pladser på det nuværende hold. Babysalmesang finder sted tirsdag kl. 10.00 - ca. 10.45 i Fløng Kirke, hvorefter vi drikker en kop kaffe/the sammen. Der er ikke babysalmesang tirsdag 15. marts, men holdet fortsætter de følgende tirsdage. Det koster 100 kr. for 10 gange, og der betales ved fremmøde.
JUNIORKONFIRMAND Et hold med juniorkonfirmand fra 3.B er begyndt torsdag 20. januar. Sidste gang med dette hold er torsdag 24. marts. Alle juniorkonfirmander - både fra efteråret 2021 og foråret 2022 inviteres til familiegudstjeneste torsdag 31. marts. De nuværende 2. klasser får invitation til juniorkonfirmand i maj eller juni måned, hvor sognemedhjælperen aflægger besøg på Fløng Skole.
FAMILIEGUDSTJENESTE TORSDAG 31. MARTS Torsdag 31. marts kl. 17.00 kommer Balletkompagniet fra City 2 på besøg i Sognets Hus. Først giver de en lille opvisning, derefter vil der være en workshop, hvor deltagerne har mulighed for at lære enkelte trin og bevægelser. Efter workshoppen spiser vi sammen og til slut er der familiegudstjeneste i Fløng Kirke kl. 18.30 ved sognepræst Annika Pedersen. Pris for deltagelse i spisningen er 25 kr. for voksne, 15 kr. for børn og 60 kr. for en hel familie. Alle er velkomne, uanset om man er juniorkonfirmand eller ej. Tilmelding til sognemedhjælper Trine May Knutzen, senest torsdag 24. marts på mail sognemedhjaelper@ floengkirke.dk
Foto mangles
Balletkompagniet fra City 2 kommer til Sognets Hus 8
Konfirmation i Fløng Kirke 2022 BEDEDAG 13. MAJ VED SOGNEPRÆST BRITTA RAAKJÆR VIND kl. 9.30 • Emilie Marie Jæger • Kian Bøg • Malthe Meincke Sassersen • Victoria Monrad Missel • Mads Raagaard Rasmussen • Isabella Kold Klintsø
kl. 11.30 • Jeppe Kirk Jensen • Maja Salling Rasmussen • Mathias Nederskov Petersen • Emma Anne Sørensen • Milla Hørup Frimann Ljungberg • Oliver Steen Melchiorsen • Villads Stoltze London
kl. 13.30 • Cecilie Renow Onsby • Mads Bang Olin • Andreas Cimarosti Hendriksen • Jack Svane Holten • Joakim Isak Grue Bentsen • Silja Bjørn Westergaard
LØRDAG 14. MAJ VED SOGNEPRÆST ANNIKA PEDERSEN kl. 9.30 • Cecilie Staalhøj Christiansen • Thea Cecilia Hansen Andersen • Filippa Dedenroth Rasmussen • Kasper Kristian Thorsteinsen • Nikoline Holm Harreby • Simone Ree Lindhold
kl. 11.30 • Albert-Will Petersen • Bertram Noah Hansen • Villads Østergaard Vintov • Mia Isabella Fog Bjørnlund • Oliver Parmo Jensen • Tobias Hendriksen • Isabella Lindtner Lund
kl. 13.30 • Mathias Persson Eisenhardt • Rasmus Skallerup • Simon Valdemar Nørgaard van Hauen • Mikkel Balle • Mads Streubel Nielsen • Maria Agnes Jakobsen • Lukas Gandrup Mader Hitlev
SØNDAG 15. MAJ VED SOGNEPRÆST BRITTA RAAKJÆR VIND kl. 10.00 • Storm Victor Laursen • Anton Jusjong Bøgsted • Simon Stender Hasselström
9
Formandens Hjørne Kære alle! Foråret bringer både sol og regn, og nattefrosten kan endnu nå at melde sig, men vi går lysere og varmere tider i møde. Og sådan er det - tilværelsen er lettere, når solen Af Vibeke Enghoff skinner. Også i menighedsrådet. Hvis jeg blev spurgt om, hvad der er det vigtigste Jensen i menighedsrådsarbejde, så ville jeg svare et godt samarbejde - som det, vi har. Jeg er glad for, at møderne er præget af god tone og respekt for hinanden. Det gode samarbejde løfter vi i fællesskab, og vi gør det godt. Sidste års debataftner har sat mange ting i gang, og der bliver arbejdet med alle de input, der kom frem. En mere detaljeret tilbagemelding kan vi forhåbentlig fremlægge til menighedsmødet i november. Et stort velkommen til vores nye medarbejdere: kirkesanger Anne Pedas og gravermedhjælper Gunhild Clarkfeldt. Velkommen til Fløng Kirke! Og til alle: Velkommen i kirken og i Sognets Hus. Vi glæder os til at se jer. Fløng Menighedsråd holder offentlige møder 10. marts, 5. april og 11. maj alle dage kl. 19.00 til mødet i marts måned er der det første kvarter mulighed for at stille spørgsmål til rådet, dvs. kl. 1919.15. Alle møder afholdes i Store Sal. Vi glæder os til at se dig.
Ny kirkesanger Anne uddannet på konservatoriet, og ved siden af arbejdet som kirkesanger arbejder hun som selvstændig sanger og komponist og synger bl.a. koncerter på plejehjem samt i et klassisk kammerkor. Hun skriver musik inden for flere genrer og har både lavet popsange og klassiske korværker. Anne er for nyligt flyttet fra Stevns, hvor hun boede i 15 år, til Ejby ved Glostrup, og bor nu i et lille hus med have og 2 katte. Hun går meget op i haven, og naturen er helt uundværlig for hende. Hun går tur hver dag i de mange grønne områder i nærheden. Anne er vokset op i det smukke Midtjylland og har stadig det meste af sin familie derovre, men hun har også tilknytning til København, hvor hun boede i 14 år, inden hun flyttede til Stevns. Nu glæder hun sig til at lære Fløng og omegn lidt bedre at kende.
Torsdagscaféen er åben Hver torsdag kl. 10.00 - 12.00 står frivillige klar i caféen med kaffe og brød. Alle er velkomne, det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Fløng Menighedsråd arbejder hele tiden på, at rammerne er i orden, så man kan føle sig tryg i huset. 10
Kom og syng med! Finder sted den 2. mandag i måneden, 14. marts og 11. april kl. 14.30 - 16.30 Du er velkommen uanset hvor du bor, og tilmelding er ikke nødvendig. Vi har fællessang efter højskolesangbogen men også andre gode sange. Har du ønsker, der ikke står i højskolesangbogen, kan du sende dem på mail til Søren E. Sørensen, ses@sorensen44.dk på forhånd, - eller man kan tage dem med næste gang. Pris for kaffe og brød er 25 kr.
Fløng Kirkes Filmklub Det kræver medlemskab af deltage i filmklubben, som finder sted den første mandag i måneden, dette forår 7. marts og 4. april kl. 19.00 - 22.00.
Litteraturkredsen Mødes hver 3. mandag i hver måned fra kl. 14.30 til ca. kl. 16.30: 21/3, 25/4 og 16/5 Vi er pt. 8 medlemmer, 7 kvinder og 1 mand, der er plads til flere. Er du glad for at læse og diskutere det læste, så kom og vær med. Fokus er på de læste bøger, men vi hygger os også socialt sammen. Vi får kaffe og kage, mens snakken går. Kagen skiftes vi til at tage med. Kontakt Kirsten Jensen, tlf. 40481864/46564141
Sangaften efter Højskolesangbogen Torsdag 5. maj kl. 19.00 i Sognets Hus En aften, hvor højskolesangbogen bliver brugt flittigt, og hvor man kan købe ost og rødvin til 25 kr. pr. person. Aftenens vært er Trine May Knutzen. Tilmelding ikke nødvendig. 11
Gudstjenester MARTS
Søndag 6. marts kl.10.00 1. søndag i fasten Britta Raakjær Vind Søndag 13. marts kl. 10.00 2. søndag i fasten Annika Pedersen, sogneindsamling Onsdag 16. marts kl. 18.30 Fyraftensandagt Annika Pedersen Søndag 20. marts kl. 10.00 3. søndag i fasten Britta Raakjær Vind Søndag 27. marts kl. 10.00 Midfaste Britta Raakjær Vind Torsdag 31. marts kl. 18.30 Familiegudstjeneste Annika Pedersen
Mandag 18. april kl. 10.00 2. påskedag Annika Pedersen Søndag 24. april kl. 10.00 1. søndag efter påske Britta Raakjær Vind
MAJ
Søndag 1. maj kl. 10.00 2. søndag efter påske Annika Pedersen Søndag 8. maj kl. 10.00 3. søndag efter påske Annika Pedersen Bededag fredag 13. maj Konfirmationer kl. 9.30: Britta Raakjær Vind kl. 11.30: Britta Raakjær Vind Kl. 13.30: Britta Raakjær Vind
APRIL
Lørdag 14. maj Konfirmationer kl. 9.30: Annika Pedersen kl. 11.30: Annika Pedersen kl. 13.30: Annika Pedersen
Palmesøndag 10. april kl. 10.00 Britta Raakjær Vind
Søndag 15. maj kl. 10.00 4. søndag efter påske Konfirmation Britta Raakjær Vind
Søndag 3. april kl. 10.00 Mariæ Bebudelses dag Annika Pedersen
Skærtorsdag 14. april kl. 19.30 Aftengudstjeneste med nadver Britta Raakjær Vind Langfredag 15. april kl. 10.00 Stille gudstjeneste med musik Annika Pedersen Påskedag 17. april kl. 10.00 Festgudstjeneste Britta Raakjær Vind
Søndag 22. maj kl. 10.00 5. søndag efter påske Britta Raakjær Vind Torsdag 26. maj kl. 10.00 Kristi Himmelfartsdag Britta Raakjær Vind Søndag 29. maj kl. 10.00 6. søndag efter påske Annika Pedersen
NYT FRA FLØNG KIRKE Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg.Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Deadline på stof til bladet 19/4 - 2022. Kommende udgivelsesdato: 1/6 - 2022. 12Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97173408
KIRKELIG VEJVISER
Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 floeng.sogn@km.dk Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Duekær 8, Fløng, 2640 Hedehusene tlf. 46 56 31 47 · bkv@km.dk Træffes bedst tirs., ons. og fre. kl. 1112, tors. kl. 17-18, samt efter aftale Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 10 31 47 · ape@km.dk Træffes tirs.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk Sognemedhjælper Trine May Knutzen tlf. 51 30 50 44 Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. sognemedhjaelper@floengkirke.dk Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 23 69 28 26 graver@floengkirke.dk Træffes bedst tirs.- fre. kl. 10 - 11. Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge Birthe Bjerge Hovmarken 1, 2640 Hedehusene tlf. 28 10 62 80 birthebjerge@icloud.com Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk