Sankt Nikolai, Holbæk - 1-2023

Page 1

kirkebladet.nu DECEMBER 2022 · JANUAR · FEBRUAR 2023

TEMA:

JUL & HJEMLØSHED

KK .D .D EE KK IR IR KK KK EE BAA LLB OO .H .H W W W W W W

SKT.

SKT. NIKOLAI SOGN HOLBÆK


SKT. NIKOLAI SOGN HOLBÆK

KONTAKT

2

Sognepræst (kbf ) Hanne Mejlhede

Sognepræst Michael Rosendal

Sogne- og korshærspræst Gunder Gundersen

Tlf. 4059 9718 e-mail: hme@km.dk

Tlf. 2463 5529 e-mail: mro@km.dk

Tlf. 2337 7995 e-mail: gg@km.dk

Træffes bedst man., tirs., tors. og fre. kl. 10-11.

Træffes efter aftale tirsdag til fredag.

Træffes efter aftale tirsdag til fredag.

Der kommer snarest oplysninger om sognets ny præst på vores hjemmeside www.holbaekkirke.dk

Præsterne har kontor på 1. sal i Skt. Nikolai Sognehus, Kirkestræde 9, 4300 Holbæk Organist Jytte Lundbak lundbak@holbaekkirke.dk

tlf. 3026 1837

Kirketjener Knirke Vedel knirkekapelmester.nu

tlf. 2636 1121

Kirketjener Palle Binderkrantz palle.holbaekkirke@gmail.com

tlf. 5366 6074

Kirketjener Christel Ege-Johansen Områdeleder Michael Rosendal mro@km.dk

tlf. 2463 5529

Områdeleder Brian Nowak bnb@km.dk

tlf. 2344 9401

SKT. NIKOLAI KIRKE- OG KIRKEGÅRDSKONTOR Anders Larsensvej 6 · 4300 Holbæk tlf. 5945 0594 · kontor@holb-kgd.dk Åbningstider mandag til fredag kl. 10 - 14 DET FÆLLES KIRKEKONTOR FOR HOLBÆK PROVSTI Klosterstræde 7 · 4300 Holbæk tlf. 5945 0581 · dfk@km.dk Åbningstider mandag til fredag kl. 10 - 13 Torsdag tillige kl. 16 - 17.30 SKT. NIKOLAI SOGNS MENIGHEDSRÅD Formand Bjarne Brisson Fritzbøger tlf. 6177 6129 · bjarnefritzboger@hotmail.com

DEADLINE NÆSTE KIRKEBLAD: fredag d. 6. januar 2023

Ansvarshævende redaktør: Hanne Mejlhede.

Besøg www.holbaekkirke.dk hvis du vil vide mere om arrangementerne i Skt. Nikolai sogn

Aftal tid til dåb, vielse og velsignelse på Skt. Nikolai kirke- og kirkegårdskontor. Anmeldelse af dødsfald, navngivning, navneændring og faderskab skal du selv foretage på www.borger.dk. Layout & tryk: Team Lynderup · 9717 3408


NÅR NØDEN ER STØRST - EN JULEFORTÆLLING Den 14. oktober 1975 døde en hjemløs mand på Bispebjerg Hospital. Han var 67 år og havde de sidste mange år boet på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Hans navn var Marcus Lauesen. og ældre mennesker huskede det navn. I 1931 var den 24 årige Marcus Lauesen blevet landskendt som forfatteren til romanen »Og nu venter vi på Skib«. Romanen udkom i oktober 1931 og solgte 38.000 det første år og blev oversat til 10 sprog. Det gjorde ham velhavende med et slag. Hus og bil - foredragsvirksomhed i hele Norden, ja, i hele Europa. Med høje idealer om frihed og fred imod de kræfter, som ulmede og glødede i Europa, bekæmpede han ufredens kræfter med ordets sværd. Men han tabte. I 1933 blev han sortlistet i Tyskland og i Danmark i 1940 - og i 1944 måtte han gå under jorden. Huset og bil måtte sælges. Og da tabte han også en anden kamp. Mismod og opgivelse førte til alkoholmisbrug, separation og skilsmisse. Han blev ved med at skrive og fik et kort comeback i begyndelsen af 60'erne med romanen »Mor« og hans sidste roman »Kras« fra 1973. Men det blev varmestuer, herberg og Sct. Nicolai kirke i København, der blev hans »hjem« de sidste år. Der mødte jeg ham som dreng på 6-8 år. Jeg var med min far på arbejde på Kirkens Korshærs Hovedkontor i Sct. Nicolai Kirke. Flere af hans sidste digte og salmer blev bragt i Korshærsbladet. Verdens gang, tilfældigheder og uheld gjorde at Marcus Lauesen endte som hjemløs. Alle vi andre er bare heldige, når vi har et hjem. Det er forskellen på mig og en hjemløs: Jeg har været heldig og det har han/hun ikke.

Marcus Lauesen var et dybt troende menneske - hans debut-digtsamling fra 1928 hedder »Guds Gøglere« - og hans tro bar ham gennem livet - til det sidste. I 1973 skrev han et barskt juledigt, som nu er nr. 130 i salmebogen: Fredløs er freden, hvor menneskets veje ikke vil følge, hvad Skaberen vil; hjemløst er barnet, som ikke vil eje tryghed, hvor trygheden ene er til. Rummet omkring os er fyldt til at briste af de begærendes magtsyge skrål, og de forkuede frygter at miste livsdagens mening og livsdagens mål. Løgne så sorte som sydende tjære udgydes tykt over sandhedens ord. Hånet blir den, som forsøger at bære byrden, som tynger en lemlæstet bror. Derfor er tiden for alvor nu inde til at forkynde for alle: Hold ud! thi der er fred og forsoning at finde hos denne menneskesøn, som er Gud! Ikke hvad vi vil, men hvad han os byder, dette alene skal komme os ved. Det er fra Betlehem, sandheden lyder: Barnet er givet til frelse og fred! Marcus Lauesen vidste om nogen, hvad hjemløshed er - men vidste også hvor og hos hvem trygheden er - og det er der, hvor han har hjemme. Trygheden er at følge Skaberens vilje: At leve sit liv nu og her. »Han blev sit væsen tro hele livet. Han ville skrive, ikke eje døde ting, han ville leve i nuet, uden materielle forpligtigelser: - Jeg har uvilje mod al den slags ensretning, - en uvilje, der fremdeles gør mig uegnet til at leve på jorden, skrev den 67-årige digter tre måneder før sin død«. Gunder Gundersen

3 3


EN STOR TAK

4

For ti år siden begyndte jeg som kirke- og kulturmedarbejder her i Skt. Nikolai Sogn, og årene har været fyldt med glæde, oplevelser og mange dejlige mennesker. Gennem babysalmesang, tumlingesalmesang, minikonfirmander, konfirmandundervisning, sommerkirke og et hav af forskellige gudstjenester, har jeg dannet relationer på kryds og tværs med sognets børn og deres familier. Det har været en ære at få lov at følge børnenes udvikling og være på sidelinjen i de forskellige familiers vej gennem livet. Jeg har været klædt ud som alt fra et æsel til en engel, lavet alverdens rekvisitter fra et 5 meter høj kalenderlys til Jesus’ fødder i pap maché. Jeg har nydt mange gode stunder i kirkerummet, klosteret og sognehuset. Jeg har brugt mange liter sæbeboblevand og alverdens tøjdyr i min tid i sognet, og med hjælp fra mine gode kollegaer, har jeg været med til at gøre kirken til en del af hverdagen for mange. Nu drager jeg videre til nye oplevelser med børn og familier i Ringsted Sogn og prøver kræfter i nye kirker, og med en anden menighed. Jeg siger en meget ydmyg tak til alle jer som har deltaget i vores aktiviteter og gudstjenester og været med til at gøre kirkelivet i Skt. Nikolai Sogn til et fantastisk fællesskab. Jeg tager minderne af de mange fantastiske oplevelser med mig videre på min vej og ønsker jer alt godt i fremtiden. »Indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig, i sin hånd«.

FARVEL TIL VORES KIRKE& KULTURMEDARBEJDER Efter 10 års virke her i Skt. Nikolai sogn har kirke- og kulturmedarbejder Alexandra Bøwig Larsen (vore allesammens Al ) valgt at tiltræde en ny stilling i Ringsted sogn. På vegne af menighedsrådet vil jeg takke Al for hendes store indsats. Al har medvirket til formidabelt højt aktivitetsniveau omkring babyog tumlingesalmesang, gudstjenester for børnefamilier, »nørkle-eftermiddage« for ældre og meget, meget mere. Aktivitetsniveauet har været højt - og kvaliteten i arbejdet har været i top. Al har forstået at kombinere kreative aktiviteter med bibelske fortællinger om håb, trøst og glæde for alle aldersgrupper. Hun vil blive savnet, men samtidig ønskes hun held og lykke fremover. Vi arbejder på højtryk for at finde en god afløser for Al - og ser frem til orientere mere herom. Bjarne Fritzbøger, formand for menighedsrådet

AKTIVITETER FOR SMÅBØRNSFAMILIER HOLDER PAUSE Indtil vi får ansat en ny kirke- og kulturmedarbejder, holder BabySalmesang pause fra december måned. Datoen for opstart meldes ud i god tid på vores hjemmeside www.holbaekkirke og på Facebooksiden »Skt. Nikolai kirke - børnefamilier«. TumlingeSalmesang afholdes for sidste gang lørdag d. 3. december kl. 10-12, hvor store og små er velkomne til at kigge forbi til julehygge og for at sige farvel til vores kirkeog kulturmedarbejder Al Larsen.


5

JULEGUDSTJENESTE FOR FØRSKOLEBØRN Der kommer mange børn til vores førskole gudstjeneste, og derfor deler vi børnene op efter alder i år så der bliver mere plads og bedre udsyn for børnene. Gudstjenesten varer ca. en halv time, og vi laver krybbespil og synger julesalmer. Bagefter kan man spise medbragte madpakker i kirkens lokaler, hvor der vil være noget at drikke. Vi inviterer på følgende dage:

• Tirsdag d. 6. december kl. 10: for 0-3 årige (dagpleje- og vuggestuebørn) • Onsdag d. 7. december kl. 10: for 3-6 årige (børnehavebørn) Kom og vær med til at fejre julens glædelige budskab.

GUDSTJENESTER FOR BØRNEFAMILIER Tirsdag d. 6. december kl. 17-19: »Advent - den glade forventningstid«, hvor vi tæller ned til jul, hører om engle og oplever Spirekoret gå Lucia. Gudstjenesten begynder kl. 17 i kirken og tager ca. 30 minutter og alle kan være med, store som små. Vi skal høre en dramatiseret fortælling fra bibelen og synge salmer ledsaget af Spirekoret. Efter gudstjenesten går vi over i Sognehuset og spiser et let måltid sammen, inden børnene slipper deres kreativitet løs imens de voksne drikker kaffe og hjælper med oprydningen. Hvis du gerne vil spise med, kan du tilmelde dig til Al Bøwig Larsen på all@km.dk senest dagen før

FASTELAVNSFAMILIEGUDSTJENESTE Søndag d. 19. februar kl. 10.00 Igen i år holder vi fastelavnsgudstjeneste med alt, hvad der hører med til en fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning og hygge og samvær - kom udklædt og deltag i festlighederne! Når tønderne er slået ned, serveres fastelavnsboller, varm kakao med flødeskum i Sognehuset, hvor kattedronninger og kattekonger også bliver kronet. Alle er hjertelig velkomne!


KIRKEGÅRDEN KLÆDT I GRAN 6

Når vi når til november måned, bruger de fleste haveejere meget mindre tid i haven. Men på kirkegårde er der fortsat meget travlhed grundet traditionen med grandækning. En praksis, der stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og som handlede om at beskytte beplantningen på gravstederne mod vinterkulden, men som i dag er udelukkende dekorativ og som for mange signalerer at julen er på vej. Grandækning giver kirkegården nyt liv og farve i en årstid hvor intet andet gror. I adventstiden og hen over jul er der mange besøgende på kirkegårdene, hvor gran, kranser og gravlys bruges når vi mindes dem vi har mistet. I Skt. Nikolai Sogn har vi tre kirkegårde, men det er kun på Østre og Nikolai kirkegård vi lægger gran. Gransæsonen begynder i slutningen af oktober og tager ca. 3 uger, afhængig af vejret. Meget regn og blæst forlænger processen, og hårdfrost kan også gøre arbejdet mere tidskrævende. Gartnerne arbejder i et sjak og går sammen i hver afdeling på hver af kirkegårdene. Grandækning kræver særlig fokus i forhold til gartnernes fysiske arbejdsmiljø, og der er fokus på gode arbejdsstillinger og brug af arbejdsredskaber, så den enkelte ikke overbelastes. I sognet bruger vi ca. 13 tons gran pr. sæson, og der lægges gran, med både Nordmannsgran, Nobilis og Fyr. Som grøn kirkegård, køber vi gran fra

en PEFC certificeret forhandler Dønnerup gods, PEFC står for et bæredygtigt skovbrug. De forskellige typer af gran giver et varieret synsindtryk. Et urnegravsted tager ca. 30 minutter at pynte, hvor en stor familiegravplads kan tage op til 1 ½ time at færdiggøre. På Østre og Nikolai kirkegårde er der 721 gravsteder i forskellige størrelser som skal dækkes med gran. Kirke- og kirkegårdskontoret printer lister med oplysningerne på gravstederne der skal pyntes af gartnerne, så der kan laves en plan over hvilken afdeling bliver lavet hvornår. Grandækning er et håndværk for sig selv, og kræver en del øvelse inden man mestrer kunsten. Grandækning er inddelt i tre grupper: Almindelig grandækning, granpyntning og ekstrafin granpyntning, hvor kun fantasien (og tiden til rådighed) sætter grænsen. Der kan udføres motiver såsom kors, klokker og hjerter og der er forskellige traditioner fra kirkegård til kirkegård og fra egn til egn. Vores gartnere har frie tøjler til at bruge deres evner og erfaringer som sikrer, at grandækningen pas-


ser til hvert enkelt gravsted. Men fra næste år bliver gran lagt på en anden måde, så en del af arbejdet kan laves stående, da vi gerne vil skåne vores gartnere fra at ligge på knæ og belaste deres ryg. Læg vejen forbi vores flotte kirkegårde i den kommende tid, og kig på resultatet af vores dygtige gartneres mange timers granlægning. Det er en fryd for øjet og en fin måde at gå juletiden i møde.

I begyndelsen af oktober besøgte fotograf Rune Johansen Solgaard Naturkirkegården med sin drone. Det blev til mange flotte billeder, og vi har fået lov til at bruge dette billede her i kirkebladet. Der er flere billeder af Naturkirkegården fra luften på Rune Johansens Facebookside »DroneRune«.

7


SKT. NIKOLAI SOGN HOLBÆK

SKT. NIKOLAI KIRKE

AKTIVITETSLISTE NOV

Afskedsreception for Jytte Lundbak i Sognehuset

DECEMBER

kl. 11.30

Lørdag den 3. kl. 10-12 Mandag den 5. kl. 15-17 Onsdag den 7. kl. 12-14 Onsdag den 7. kl. 17.00 Onsdag den 7. kl. 19.00 Tirsdag den 13. kl. 18.30 Onsdag den 14. kl. 14.00

TumlingeSalmesang (se omtalen) Eftermiddagshøjskole Onsdagscafé julefrokost - tilmelding nødvendig (se omtalen) Studier i Bibelen Fællessang i Sognehuset Menighedsrådsmøde i Sognehuset Nørkleeftermiddag

JANUAR

den 27.

Mandag Tirsdag Onsdag Mandag Tirsdag Onsdag

den 2. den 3. den 4. den 9. den 10. den 11.

kl. 15-17 kl. 17.00 kl. 10-12 kl. 19.00 kl. 18.30 kl. 14.00

Eftermiddagshøjskole Studiekreds i Kierkegaard i Sortebrødreklosteret Onsdagscafé Fællessang i Sognehuset Menighedsrådsmøde i Sognehuset Nørkleeftermiddag

FEBRUAR

8

Søndag

Onsdag Mandag Tirsdag Onsdag Onsdag Tirsdag

den 1. den 6. den 7. den 8. den 8. den 14.

kl. 10-12 kl. 15-17 kl. 17.00 kl. 14.00 kl. 19.00 kl. 18.30

Onsdagscafé Eftermiddagshøjskole Studiekreds i Kierkegaard i Sortebrødreklosteret Nørkleeftermiddag Fællessang i Sognehuset Menighedsrådsmøde i Sognehuset


Kirkebil: Ønsker man at benytte kirkebilen (taxa), skal man senest en time før gudstjenesten ringe til Holbæk Taxa, tlf. 59 43 43 43. For kørestolsbrugere skal Holbæk Taxa kontaktes dagen før Lørdagsdåb: Den sidste lørdag i hver måned kl. 10.00 er der mulighed for dåb. Kontakt kirkekontoret på tlf. 59 45 05 94.

SKT. NIKOLAI KIRKE

GUDSTJENESTER Søndag den 27. kl. 10.00 Gunder Gundersen

1. søndag i advent efterfulgt af reception

DECEMBER

Torsdag Søndag Søndag Tirsdag Tirsdag Onsdag Søndag Søndag Lørdag Lørdag Lørdag Lørdag Søndag Mandag

den 1. den 4. den 4. den 6. den 6. den 7. den 11. den 18. den 24. den 24. den 24. den 24. den 25. den 26.

kl. 19.00 kl. 10.00 kl. 19.00 kl. 10.00 kl. 17.00 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 11.00 kl. 13.00 kl. 14.30 kl. 16.00 kl. 10.00 kl. 10.00

Hanne Mejlhede Hanne Mejlhede Hanne Mejlhede Hanne Mejlhede Hanne Mejlhede Hanne Mejlhede N.N. Lene Funder N.N. Lene Funder Michael Rosendal Hanne Mejlhede Gunder Gundersen Hanne Mejlhede

Stillegudstjeneste 2. søndag i advent De ni læsninger Førskolegudstjeneste for 0-3 årige Gudstjeneste for børnefamilier Førskolegudstjeneste for 3-6 årige 3. søndag i advent 4. søndag i advent Børnegudstjeneste Familiegudstjeneste Julegudstjeneste Julegudstjeneste Juledag 2. juledag

JANUAR

Søndag Torsdag Søndag Søndag Søndag Søndag Onsdag Søndag

den 1. den 5. den 8. den 15. den 22. den 22. den 25. den 29.

kl. 14.00 kl. 19.00 kl. 10.00 kl. 14.00 kl. 10.00 kl. 19.00 kl. 18.00 kl. 10.00

N.N. Hanne Mejlhede Michael Rosendal Provstiets præster Hanne Mejlhede Gunder Gundersen Gunder Gundersen N.N.

Nytårsdag Stillegudstjeneste 1. s. e. Helligtrekonger 2. s. e. Helligtrekonger 3. s. e. Helligtrekonger Evangelisk alliance gudstjeneste Korshærsgudstjeneste Sidste søndag efter Helligtrekonger

FEB.

9

Torsdag Søndag Søndag Søndag Søndag

den 2. den 5. den 12. den 19. den 26.

kl. 19.00 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 10.00

Hanne Mejlhede Gunder Gundersen Hanne Mejlhede N.N. Lene Funder

Stillegudstjeneste Septuagesima Seksagesima Fastelavnsfamiliegudstjeneste 1. s. i fasten

NOV


10

DE 9 LÆSNINGER I SKT. NIKOLAI KIRKE Søndag d. 4. december kl. 19.00

Traditionen tro inviteres til De 9 Læsninger. Når julen nærmer sig, skal vi høre Brittens A Ceremony of Carols, og som de siger i Ungdomskoret: »Ellers bliver det jo ikke jul«.

Vi skal lytte til de gode tekster, og juniorkor, ungdomskor og voksenkor synger for og med menigheden. Hanne Mejlhede er liturg og korene er ledsaget af Ellen Hess Thaysen og Jytte Lundbak.

Vel mødt.

FÆLLESSANG Sognehuset bliver fyldt med sang og musik, når Sigrid Diness leder vores populære Fællessang i Sognehuset. Vi synger forskellige sange som er valgt til aftenen. Under kaffepausen får alle mulighed for at lægge et sangønske i hatten, og efter pausen bliver et antal ønsker trukket op og sunget. Vi holder fællessang kl. 19.00 i Sognehuset på følgende datoer: • Onsdag d. 7. december • Mandag d. 9. januar • Onsdag d. 8. februar

FARVEL TIL KORLEDER ELLEN HESS THAYSEN Ellen Hess Thaysen har efter flere års virke valgt at trække sig tilbage som korleder for Skt. Nikolai Kirkens spirekor og juniorkor. Både korsangere, forældre og menighed har været glade for Ellens virke, og det er med vemod, vi siger farvel til en dygtig korleder med udgangen af dette år. Ellen er et engageret menneske, og rummer evnen til at mestre både det klassiske og det mere moderne, løsslupne repertoire. Vi har set Ellen dirigere koret til jul, og til De ni læsningers klassiske sange, og vi har set hende udklædt til Halloween gudstjeneste til Børnekirke, mens hun spillede uhyggelig musik. Dette er et vidnesbyrd om, at Ellen går op i det, hun gør, med liv og sjæl. Altid med kendskab til korets evner og muligheder. Vi ønsker Ellen alt vel, og tak for årene hos os. Menighedsrådet arbejder på at finde en ny korleder, der kan føre arbejdet videre til næste år.


FARVEL TIL JYTTE LUNDBAK Jytte Lundbak har valgt at trække sig tilbage som hovedorganist i Skt. Nikolai Kirke efter 37 års tro tjeneste. Det er vi naturligvis kede af, for Jytte er blevet en del af kirkens dna. Hun bliver svær at undvære.

Der skal lyde en stor tak til Jytte for hendes tid hos os. Jytte er ikke alene en fremragende organist, men også en dygtig korleder. Siden 1985 har mange børn lært at synge - først i juniorkor, siden i ungdomskor. Nogle børn har sunget siden de som 6-årige begyndte i spirekoret, og de går nu i ungdomskoret. Andre er fortsat fra ungdomskoret til kirkens voksenkor. Jytte er ikke alene fagligt kompetent, hun har samtidigt fået rollen som den »kor-mor«, der tog sig af de unges problemer, og selv voksne korsangere og personalet vidste godt, hvem de kunne tale fortroligt med i en svær situation eller livskrise. Jyttes dør stod åben, og det gjorde også hendes lyst til at give ungdomskoret musikalske og sociale oplevelser. Hun har stået i spidsen for korrejser til England, medvirken i korstævner, og hun har arrangeret overnatning og hygge i kirkens gamle kloster. JYTTE LUNDBAK VINDER ANDENPRÆMIEN AF PALLADIUSPRISEN I 2016 På Stiftsdagen i 2016 modtog Jytte en pris for sit musikalske virke. På trods af en travl kalender har hun præget kirkemusikken på både stifts- og landsplan. Men prisen blev især givet for hendes store og utrættelige engagement i korarbejdet. »Jeg har ikke tal på, hvor mange korpiger, jeg har haft gennem årene. Men det er mange, rigtig mange«, siger hun. Og for nogle år siden kunne hun fejre 25-års jubilæum for ungdomskoret, hvor mange af de tidligere sangere var samlet og gav koncert. MUSIKKEN ER NOGET,DER ER STØRRE END OS… Disse ord stammer fra en artikel i Kristeligt Dagblad. For Jytte Lundbak betyder det, at hun med stor omhu udvælger korets introitus og motet, så den passer til højtiden og søndagens tekst. »Musik er aldrig neutral, og dens funktion er helt central i gudstjenesten«, forklarer hun.

At musik har sit eget specifikke budskab, har både præster og menighed kunnet mærke gennem alle årene. Ikke alene i højmesserne, men også til de velbesøgte fyraftenskoncerter, stillegudstjenester, De ni Læsninger, og - i de senere år - julekoncerter med den franske komponist, Olivier Messiaen. Og som noget ganske særligt har musik og sang nået nye højder gennem store koncerter med Oratoriekoret og Det udvidede Voksenkor, der bl.a. har opført Händels Messias, Bachs Johannes-passion, og Mozarts Requiem. Den sidstnævnte genopføres den 20. november i år. Jytte Lundbak har gjort et stort arbejde i forhold til disse koncerter - også med at søge fonde, så der var penge til solister og musikere. Der skal også lyde en stor tak til Jyttes mand, Jørgen Graven Nielsen, for hans enestående arbejde med indstudering og korledelse. ALTING HAR SIN TID At dette er et faktum, er somme tider svært at se i øjnene. Vi kommer til at savne Jytte - både som person, og for alt det, hun stod for i sit virke som organist. Tilbage er kun at ønske Jytte og hendes familie alt vel og tusind tak.

AFSKEDSRECEPTION FOR JYTTE LUNDBAK Søndag d. 27. november efter højmessen i Skt. Nikolai Sognehus (ca. kl. 11.30)

Traditionen tro er der servering efter højmessen 1. søndag i advent. Men æbleskiver og gløgg er erstattet med en reception for vores dygtige organist - Jytte Lundbak - som efter 37 års virke har opsagt sin stilling for at gå på en velfortjent pension. Menighedsrådet er derfor denne dag vært ved en afskedsreception for Jytte, hvor menigheden, samarbejdspartnere samt venner og familie får mulighed for at sige tak for hendes store og engagerede indsats til gavn og glæde for menigheden ved Skt. Nikolai Kirke.

Alle er velkomne.

11


LYS I EN MØRK TID Når man træder ud af en kold, mørk aften og ind i en varm stearinlys belyst kirke, er det en helt særlig oplevelse! Kom og oplev Stillegudstjenester kl. 19.00 i Skt. Nikolai Kirke på følgende datoer: • Torsdag d. 1. december • Torsdag d. 5. januar

• Torsdag d. 2. februar • Torsdag d. 2. marts

12

EVANGELISK ALLIANCES BEDEUGE 2023 Fælleskirkelig bøn i uge 3 Kirkerne i Holbæk og omegn har en god tradition for at mødes på tværs af de forskellige kirker og nyde fællesskabet med hinanden. Selvom kirkerne har forskellig gudstjenesteliturgi og forskellige måder at gøre tingene på, så står kirkerne sammen om den kristne tro. Alle er velkomne til de 3 bedegudstjenester. Til bedegudstjenesterne vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige former for bøn, som man også får mulighed for at deltage i. Alle bedegudstjenesterne afrundes med et kaffebord mv., hvor der bliver god tid til fællesskab. Program for bedegudstjenesterne: Tirsdag d. 17. januar kl. 19.00: Bøn og fællesskab i Katolsk kirke i Holbæk - arrangeret af Katolsk kirke og Holbæk Frikirke. Onsdag d. 18. januar kl. 19.00: Bøn og fællesskab i Baptistkirken i Holbæk - arrangeret af Tveje Merløse kirke og Baptistkirken i Holbæk. Søndag d. 22. januar kl. 19.00: Bøn og fællesskab i Skt. Nikolai Kirke - arrangeret af Baptistkirken i Tølløse og Skt. Nikolai Kirke.

KORSHÆRSGUDSTJENESTE Onsdag d. 25. januar kl. 18.00

Vi begynder med fællesspisning i Sognehuset kl. 17. Derefter går vi til gudstjeneste i kirken med lystænding og altergang. Aftenen sluttes i Sognehuset til kaffe og kage/dessert samt bankospil.


VINTER I VARMESTUEN Julemåneden, ja hele den mørke vintertid, er svær og ensom for mange. Kirkens Korshærs varmestue er et andet hjem for nogle af de mest udsatte mennesker i Holbæk. Med NÆRVÆR, OMSORG og RESPEKT skaber medarbejdere og frivillige et rum og et hjem, hvor man bare kan være. Arbejdet hviler stadig mest på frivilliges indsats - i varmestuen, i genbrugsforretningen på Frejasvej - samt på donationer fra private, loger og fonde, samt lokale forretninger og virksomheder. Igen i år fejrer vi juleaften for brugerne med julegudstjeneste, julemiddag, juletræ og gaver. For mange af varmestuens bruger er julen en svær tid med minder og savn af kære. Her giver varmestuen i julen mulighed for et fællesskab. Til dagligt (mandag til fredag) er der mulighed for kaffe, socialt samvær og et billigt måltid mad til de mest udsatte. Enkelt og livsnødvendigt. Har du tid og lyst til at være frivillig? Så kan varmestuen bruge frivillige til • kreativ gruppe (især strik og reparere tøj) • gåture/walk and talk

• fisketure • servering og samvær med brugerne • praktisk hjælp i køkkenet, oprydning, rengøring • regnskabsopgaver (en person med regnskabserfaring) Som frivillig skal man være sig selv, med den faglighed, personlighed og de interesser man har. Det forventes at man møder brugerne med åbenhed, ligeværdighed og overskud til dialog over kaffen/ maden om fælles interesser. Vi deles om opgaverne, og forsøger at inddrage brugerne mest muligt gennem motivation. Noget for dig? Så ring til varmestuen på 5943 9090 eller skriv til holbaek@kirkenskorshaer.dk og lave en aftale. Vil man støtte Kirkens Korshærs arbejde i Holbæk, kan man indbetale en donation på Reg.nr: 9570, Kontonr.: 0012983832 eller på mobilpay 35626. Korshærsleder Rasmus Hansen og korshærspræst Gunder Gundersen

JULEHJÆLP - HOLBÆK FÆLLESKIRKELIGE HJÆLPEARBEJDE Mange familier rammes i disse tider af den voksende inflation og de stigende energipriser, og det forventes, at behovet for julehjælp vil stige drastisk i år. Derfor har Skt. Nikolai sogn slået sig sammen med en række andre kirker og kristne trossamfund i nærområdet og stiftet foreningen Holbæk fælleskirkelige Hjælpearbejde, HFH.

Den 27. september 2022 blev Holbæk fælleskirkelige Hjælpearbejde stiftet. Der var 16 deltagere, der repræsenterede otte kirker, til den stiftende generalforsamling. Til bestyrelsen blev følgende valgt: bagerst fra venstre: Steen Nehrkorn Nielsen (Tveje Merløse sogn), Christian Bylund (Tølløse Baptistkirke) Simon Engmose (Holbæk Frikirke) og Gunder Gundersen (Skt. Nikolai sogn) og forrest: Meghan Welsch Jakobsen (Soderup og Kirke Eskilstrup sogne) og Marianne Wiin (Kløvermarkskirken). HFHs første opgave er at etablere foreningen med bank, indsamlingstilladelse og ansøgningsprocedure, samt at samle ind til Julehjælp 2022. Hvis man allerede nu ved, at man gerne vil støtte foreningens julehjælp, kan man indbetale på foreningens konto: reg.nr. 5958 og konto nr. 1104201. Vejledning i ansøgning om julehjælp bliver offentliggjort i dagspresse og på de enkelte kirkers hjemmesider.

13


EFTERMIDDAGSHØJSKOLEN Der er et foredrag hver måned frem til april i Eftermiddagshøjskolen, altid på mandage fra kl. 15.00-17.00 i Skt. Nikolai Sognehus. Foredragene er gratis. For kaffe og kage betales 25 kr.

14

Mandag d. 5. december: »Kirkeklokker« ved klokkenist Erik Kure Erik Kure vil fortælle om kirke-klokkens historie, herunder klokkerne i Skt. Nikolai Kirke. Vi skal høre om klokkestøbning, klokkeformer og klokkens anvendelse fra Middelalderen til i dag. Erik Kure har ved flere lejligheder spillet på klokkerne i Skt. Nikolai Kirke. Mandag d. 2. januar 2023: »Dronningens Kirkekunst« ved seniorforsker, mag.art. og forfatter Anne Hedeager Krag Vi begynder det nye år med et foredrag om Dronning Margrethes fokus på nyere dansk kirketekstil og kirkekunst gennem mere end tredive år. I de valgte motiver viser Dronning Margrethe stor viden og bevidsthed om det kristne budskab og den kristne symbolik. Mandag d. 6. februar 2023: »Kirkeskibe« ved kirkeskibs-kyndig Henrik Hvass Der er ikke mange, der ved noget om kirkeskibe. Men vi er heldige at få besøg af Henrik Hvass, der vil fortælle os om Kirkeskibenes symbolik, og baggrunden for at ophænge skibe i kirkerne. Hvor kommer skibene fra? Hvem er deres bygmestre? Ved hvilke lejligheder hænger man kirkeskibe op? Særligt skal vi høre om hvordan det gik til omkring Hjarbæk Fjord.

STUDIEKREDS I KIERKEGAARD Fra januar til juni 2023 fortsætter vi vores Kierkegaard-studiekreds. I år skal vi læse 2. del af: »Sygdommen til Døden«. Vi læser efter samme bog, nemlig Søren Kierkegaards Værker bind 11, udgivet af Niels Jørgen Cappelørn, Gyldendal. Første gang vil vi gennemgå side 191 - 201. Nye deltagere er velkomne. De 6 eftermiddage fordeler sig på følgende tirsdage kl. 17.00 - 19.00: 3. januar - 7. februar - 7. marts - 11. april - 2. maj - 6. juni.

Vi sidder på 1. sal i Sortebrødreklostret, og der er kaffe, te og småkager undervejs.

Hanne Mejlhede

FARVEL TIL ORGANIST LENE LORENTZEN Vores organist Lene Lorentzen har valgt at søge nye udfordringer og stopper derfor i sognet med udgangen af november måned. Siden oktober 2019 har Lene akkompagneret kirkelige handlinger og gudstjenester både i kirken og i Margrethe-kapellet, samt spillet til plejehjemsgudstjenester. Vi ønsker Lene alt godt i fremtiden og siger en stor tak for indsatsen i sognet.


DET SKER

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR På vegne af menighedsrådet i Skt. Nikolai sogn vil jeg ønske alle glædelig jul og godt nytår. For nogle (af os..) er juletiden en blandet fornøjelse - tab og triste tanker kan dukke op. Vi må godt dvæle ved minderne - og mindes de, der var. Jeg er sikker på, at hvis vi kan mindes med taknemmelighed, så dukker der også et lille smil frem bag de skjulte tårer. Og julen i sig selv - med advent, der er kirkeårets start og optakten til fejringen af Frelserens fødsel, er en særlig tid. Det er en tid, hvor lysene og håbet tændes. En tid til eftertanke, og en tid til fest. Hvad enten festen er blandt få, flere eller mange. Mens jeg sidder og skriver dette, har sognet café for ukrainere i rummet ved siden af. Det er en glæ-

de og et privilegium, at vi fra kirken kan tilbyde dette samvær i godt samarbejde med Dansk Røde Kors, Holbæk. Glæden ved sammen med andre at gøre noget sammen, er en gave. Her har Skt. Nikolai sogn og kirke meget at byde på - og vi vil gerne bruges. I disse tider har vi brug for hinanden - ikke mindst ved juletid. John Lennon sang i 1971: »A very merry Christmas And a happy new year. Let’s hope it’s a good one Without any fear«. Rigtig god jul og godt nytår. Pas godt på jer selv - og ikke mindst hinanden. Bjarne Fritzbøger, formand for menighedsrådet

ONSDAGSCAFÉ Den første onsdag i hver måned er der hyggelige samvær til Onsdagscaféen i Skt. Nikolai Sognehus. Programmet for den kommende tid er følgende: • Onsdag d. 7. december kl. 12-14: Den årlige julefrokost. Det koster 75 kr. at deltage og tilmelding til Ulla Rode på tlf. 51 26 00 19 er nødvendig. • Onsdag d. 4. januar kl. 10-12: kaffe og kage koster 25 kr. • Onsdag d. 1. februar kl. 10-12: kaffe og kage koster 25 kr. Alle er velkomne. Hvis du vil høre mere om onsdagscaféen, kan du kontakte Ulla Rode på tlf. 51 26 00 19 eller Karen Mazanti på tlf. 25 61 35 69.

NYTÅRSDAGSGUDSTJENESTE Søndag d. 1. januar kl. 14.00

Efter gudstjenesten er der et lille traktement i sognehuset, hvor vi ønsker godt nytår til hinanden. Alle er velkomne til dette traktement i umiddelbar forlængelse af gudstjenesten.

Vel mødt på den første dag i det nye år!

15


ID-nr.: 46879

185

SIDEN SID ST

Onsdagscafé

BUSKgudstjeneste

Godnat-fortælling

Høst-hygge

Halloween i kirken


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.