. RIPEN S
SIG
OCESI DI
15
Ribe Stiftsnyt S SI
S E P T E M B E R · O K TO B E R · N O V E M B E R · 2 0 1 4
UM . ILL
NR. 15 . 10. ÅRGANG
Kirkegårde under forandring
Af biskop og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur Elof Westergaard
Kirkegårdens fortællinger om liv og fællesskab Kirkegården er stedet, hvor vi begraver vores døde. Et anderledes sted end byen med dens boligkvarterer og arbejdspladser udenfor. Og kirkegården er ligeledes et anderledes sted end skoven og havet, som når de kommer i anvendelse som begravelsesplads i højere grad er kendetegnet ved glemsel. Kirkegården er det sted, hvor de pårørende kan sætte et gravminde, et erindringstegn, et mærke, et monument og anlægge et gravsted over den afdøde. Kirkegården er det sted, hvor vores erindring kan blive holdt levende. Når jeg ser stenen med navnetrækket genkalder jeg måske en historie. Der ligger han, jeg delte liv sammen med. Der ligger min gamle nabo. Ham jeg spillede i orkester med som barn. Hende, som døde alt for ung, og han som døde mæt af dage. På kirkegården kan vi ikke undgå at blive min2
det om menneskets dødelighed, men alle disse erindringsmærker, vi møder, er samtidig meget livsbekræftende. En tur på kirkegården kan så-
Biskop Elof Westergaard
ledes skærpe ens taknemmelighed for livet og give øjne til at se, hvor dybe relationer, der er mellem mennesker. Et kirkegårdsbesøg gør det tydeligt, hvor meget vi mennesker bliver til ved at indgå i relationer med hinanden. Kirkegårdene og kirkegårdskulturen er, sat på spidsen, med til at tydeliggøre vores menneskelighed. Derfor er det også vigtigt at denne menneskelighed får plads og rum, at man som pårørende får mulighed for at give udtryk for sit savn, sin sorg og sin taknemmelighed, konkret i anlæg og sten. Og det gælder hvad enten samfundet er præget af stor etnisk homogenitet eller samfundet er multikulturelt. For mig er der noget stort i, at vi uanset hvad, kan ligge på den samme kirkegård og dele den samme begravelsesplads. Måske opdelt i forskellige afdelinger eller mindre rum, men dog et fælles rum.
En af mine literære yndlingssteder til Hvad Jan Kjærstad her lader bedstefabeskrivelse af kirkegårdskulturens beren formulere, har en rækkevidde ud tydning findes hos den norske forfatover den specifikke handling at lægge ter Jan Kjærstad i hans vidunderlige guld på en sten. Det har med selve esroman Tegn til kærlighed. Bogen omsensen af hvad kirkegårdskultur tjehandler en ældre stenhugger, beskrener til. Kirkegårdskulturen forgylder vet gennem barnebarnets øjne. I en livet, forstået på den måde, at alt, hvad scene i bogens begynvi skal med kirkegårdelse fortæller barnede, med stenene, med Et kirkegårdsbesøg barnet om bedstefaren, planter, træer med alt, gør det tydeligt, der lægger bladguld vi sætter på gravstedet på inskriptioner hughvor meget vi men- (om det falder inden get ind på gravsten i nesker bliver til ved for den gode smag elsort granit. ler bliver betragtet som at indgå i relationer kitsch) så kaster det lys Jeg er selv født og opvokset i et stenhuggeri over menneskelivet og med hinanden. og genkalder mig Jan dets betydning. Kjærstads beskrivelse af guldets magi. Dødens faktum, menneskets skrøbeNår inskriptionerne er hugget ind i lighed og livets grundvilkår er den stenen, og bogstaverne har fået noget ene af kirkegårdskulturens to store lak, lægges bladgulvet på, og det børfortællinger, den anden, som går hånd stes ind i alle bogstavets hjørner. Til i hånd med den første, er de livsforsidst, når guldet er tørret ind, kan det tællinger, der kommer til udtryk genlag, som har lagt sig omkring bogstanem gravsten og anlæg. De udtrykker vet på den blanke flade, spartles eller en taknemmeligheden over livet, er slibes af, så guldbogstavet står frem tegn på den kærlighed (og alt det antydeligt og klart. Det er nærmest madet), som kan være mellem mennegisk at betragte denne proces, og Jan sker. Ja, de står som tegn på det fællesKjærstad lader bedstefaren formulere skab, mennesket indgår i. magien på følgende måde: »Og se nu her – vi har lige forvandlet et almindeligt Artiklen er et kortere uddrag af foredrag navn til et navn i guld. Har vi så ikke, som holdt på Nordisk kirkegårdskongres i Oslo, alkymisterne, vist, at alle mennesker bæefteråret 2013, og er trykt i sine fulde lænrer på noget ældet, noget evigt?« (s.10). ge i Årsskrift for Kirkegårdskultur 2014.
Er du interesseret i kirkegårde og
kirkegårdskultur,
finder
man på dansk en righoldig litteratur. Her blot nævnt et par værker til anbefaling: • Johan Fjord-Jensen: »Vest for Paradis. Begravelsespladsernes natur«, Gyldendal 2002. • Anna-Louise Sommer: »De dødes haver, den moderne storbykirkegård«, Syddansk Universitetsforlag 2003. • Susanne Guldager m.fl.: »Danske kirkegårde, tradition og fornyelse«, 2005. Endvidere vil jeg gerne slå til lyd for Foreningen for Kirkegårdskultur. Foreningen udsender hvert år et årsskrift med artikler om kirkegårdskultur. Foreningen for kirkegårdskultur virker både for at bevare det værdifulde ved vores kirkegårde samt medvirker i diskussionen om fornyelse, således, at kirkegårdene fremtræder som værdige begravelsespladser i dag. Se mere om foreningen www.kirkegaardskultur.dk
3
Af Hans Jacob Iversen, menighedsrådsmedlem i Varde sogn
Udvikling af kirkegårde i Varde Provsti Varde Sogns kirkegårde er: Den gamle Kirkegaard, beliggende nærmest kirken, er anlagt 1810 til afløsning af middelalderkirkegården omkring kirken og fredet som historisk gravplads 1926 med minder over navngivne Vardeborgere og H. A. Brorsons hustru og to sønner. Fra 1982 overtaget af kirken fra kommunen og nu i brug til urnenedsættelser i et anlæg med høje løvtræer, bøgepur, græs, kirkegårdsmonumenter og en nyrestaureret kirkegårdsmur fra anlægget 1810. (Danmarks Kirker, Ribe Amt, 2. bind hefte 11-12 side 872873. Nationalmuseet 1985). Arnbjerg Kirkegård fra 1880 ligger op ad Arnbjerganlæggets høje bøgetræer; men er anlagt traditionelt med lige grusgange og individuelle gravparceller i tujaindhegning. Fra 1988 er der udlagt urnegravsareal med græs. Op ad Arnbjerganlæggets minderotunde for henrettede mænd fra Varde maj 1945, og i kommunikation med denne, ses 7 fredede frihedskæmperminder der fortæller historie. 4
Østerlund Kirkegård fra 1967 er anlagt som park og opdelt i gravgårde og med et bredt register af gravformer, dels traditionelle hækparceller, dels gravgårde med græs og bunddække, og endelig fællesgravgårde. Kirkegårdsudvalget benævner planen for kirkegården »en lund« med fokus på sanseoplevelser: »Vekslende lysforhold, skulpturelle busk- og trægrupper, et farverigt bunddække, et stille vandspejl, rislende vandløb, et springvand og det skabende menneskes kunstneriske formåen med en
skulptur«. (Varde Menighedsråd, Virksomhedsplan 2014 side 5). Kirkegårdene i Varde viser en brugerrettet variation i begravelsesformer. Kirkegårdslederen , Birgit Bach, oplyser at der sker en betragtelig ændring i begravelsesmønstrene i retning af bisættelser og naturnærhed på bekostning af individuelle gravparceller. Det hænger delvis sammen med brugerbetaling af gravlegater, men er også holdningsstyret. Udviklingen af en kirkegård må derfor føl-
Flere ønsker naturnære gravsteder
ge ændringer i brugermønster, og for Arnbjerg kirkegårds vedkommende vil de 20-årige fredningsregler gøre at omlægning til større enheder af græs, lund, skov vil kræve mindst en 40-årsplan. Varde provsti har bevilget et millionbeløb til at udvikle kirkegårdene i provstiet på disse nye betingelser. Der skal laves planer efter råd fra kirkegårdskonsulenten, og det er sket flere steder; dog endnu ikke i Varde. Der har været en diskussion om fredningen af Assistens Kirkegård i København og dens historiske, kulturelle og meditative stemthed. Følgende argumentation om at en kirkegård, dens brugere og dens økonomi er bedst tjent med at kirkegården er underorganiseret, er relevant her: »Assistens Kirkegård indbyder til eftertænksomhed, fordybelse og ro på en måde, som en rigtig park aldrig vil kunne. Samtidig er den mindre lukket om sig selv end en hvilken som helst anden kirkegård. Den har formået at stille sig et sted midt imellem natur og kultur. Hvis den blev mere parkagtig, hvis for eksempel nogle af de gamle gravsten blev fjernet eller beplantningen blev mere ensrettet, ville stedet begynde at miste sin magi. Der er intet sted, der på samme måde rummer natur og kultur, forfald og vedligehold, rod og orden.« (Addis Prag i Politiken 25. april 2014). Der er både kultisk og økonomisk værdi i at beskytte en kirkegård mod overorganisering og projektmageri. Naturnære begravelsesformer kan med økonomisk fordel udvikles inden for folkekirken hvis den vil vise rummelighed og bevægelsesevne. Kirkegården i Hyllested, Djurs (foto ved Jens Martin Iversen 19.04.14) er fordringsløs: Underorganiseret, halvgjort, skovnær, åben og med grave der mæler historie. Disse udviklingsforestillinger er dog ikke nye. Prøv at
Hyllested kirkegård
læse Joh. V. Jensens erfaringer af Vestre Kirkegård i Nordisk Foraar (Myter, Gyldendal 1946 s. 197-199): »Jeg gaar ud på Vestre Kirkegaard en Formiddag og finder mig til Rette. Det er den smukkeste Park vi har, her er højere end inde i Byen, friere, og de unge Træer staar i Luftningen ude fra Søen og gror, svulmer af Frodighed. Et Mysterium vælder fra Gravene, den mægtige blaa Himmel, Solskinnet og Løvets afsides Hvisken, og dog er det alt sammen ganske simpelt. Gangene er mønstrede som et Syndflodslandskab i det smaa efter Natteregnen og overalt gennemtrukket af Aarer og Spor efter Regnormene, som gør store Vandringer om Natten i denne Tid. Her er fuldt af Nattergale som kalder og lokker til hinanden i de solede Formiddagstimer, medens Træerne aander Kølighed og staar og bliver stadig grønnere … Forunderligt naar den sorte Fugl (solsorten) ser paa En fra et af Gravmælerne, hvor den har sat sig for at synge sin enkle inderlige Strofe! Hvad véd den? Hvad vil man selv med sine Symboler?« (Joh. V. Jensen, Myter Gyldendal 1907/1946). 5
Af Kim Schmidt, graver ved Agerbæk Kirke
KIRKEGÅRDEN I GÅR, I DAG OG I MORGEN Hvis vi ser 20-30 år tilbage, er antallet af nedlæggelser af gravsteder og nye gravsteder, der er taget i brug, et ret godt billede af, i hvilken retning udviklingen går. På mange kirkegårde findes et stort udbud af ledige kistegravsteder og noget mindre udbud af urnegravsteder, og fordi ca. 80% af alle døde i Danmark nu kremeres, har vi en opgave med at tilpasse kirkegården til nutidens behov. Driftsvenlighed Ansvaret for og viden om driftsopgaven ligger hos kirkegårdens medarbejdere, mens menighedsrådet har det overordnede ansvar for, at kirkegårdens indretning er driftsvenlig, og at maskinparken mv. er hensigtsmæssig, dvs. at forholdene giver mulighed for en fornuftig drift Når driftsindsatsen er mindst mulig, og resultatet stadig bliver godt, eller når der er balance mellem resultatet på kirkegården og ressourceforbruget, har man opnået driftsvenlighed. Driftsvenlighed er ikke en modsætning til smukke, funktionelle anlæg. Visioner på kirkegården Udover at tilpasse kirkegården til nutidens behov bør vi også have visioner 6
for kirkegården og for kirkegårdspersonalets opgaver i fremtiden. Hvordan bruger vi resurserne? Vi har på Agerbæk Kirkegård i de sidste år tidregistreret. Det har givet et klart billede af, hvordan vi bruger vore resurser, og et godt overblik. Tidregistreringen bidrager til samarbejdet mellem personalet på kirkegården og menighedsrådet og kan bruges som et redskab til at få lavet en udviklingsplan for kirkegården. Brugerbetaling/kostprisberegning Kirkegårdstaksterne, der følger de statslige regler for beregning af gebyrer, må ikke overstige de faktiske omkostninger, men skal dække de langsigtede gennemsnitsomkostninger. Mindst hvert 4. år skal der ske en kostprisberegning på de ydelser, der tilbydes på kirkegården. Beregningen skal ske på grundlag af lokale oplysninger om forbrug og priser. Tidsregistrering på kirkegården Undlader man tidregistrering/kostprisberegning, vil der være risiko for urigtige takster, og fordelingen mellem brugerbetalingen og forbruget af lig-
ningsmidler vil dermed ikke blive korrekt. Af tidregistreringen på Agerbæk Kirkegård og på baggrund af oplysninger fra en del andre kirkegårde, hvor kirketjenerfunktionen også varetages af kirkegårdens personale, fremgår det, at de ansatte på kirkegården anvender ca. 6-7% af arbejdstiden på administration, ca. 15-20% på kirken, ca. 30-35% på parkdelen af kirkegården, og ca. 3540% på gravsteder med aftaler. Tidsregistreringen er et nyttigt værktøj, der hjælper os til at se de forandringer, vi står over for på kirkegårdene, og foretage prioriteringer i forhold til opgaver og resurser. Kostprisberegningen har givet os en ny måde at tænke på, når vi planlægger driften på vore kirkegårde, for prisen må ikke blive for høj, men omkostningerne skal dækkes. Et par små tips!! Et godt samarbejde mellemprovstiudvalg, det lokale menighedsråd og ansatte på kirkegården. Indfør »Nyt fra kirkegården« som fast punkt på hvert menighedsråds møde. Løbende orientering af menighedsrådet om tidsregisteringen. Min erfaring er, at det er vigtigt, at vi har tid til at snakke og lytte, når en familie lige har mistet en af deres
nærmeste, og at det fortsat er vigtigt med en personlig betjening af kirkegårdens brugere. Sammenlægning af kirkegårde er derfor ikke løsningen for en hver pris. I stedet kan man oprette små erfa-grupper med 3-5 kirkegårde for at sikre udveksling af erfaringer og en form for samarbejde på tværs af sognegrænser. Så kan vi fortsat have små selvstændige kirkegårde og mulighed for at yde en personlig betjening. Fremtiden Vi bliver fagligt udfordret med nye og andre opgaver til de ansatte og flere administrationsopgaver til gravere og kirkegårdsledere. Vi må derfor være indstillet på efteruddannelse og kurser for at kunne varetage disse forskellige opgaver. Mine ønsker er, at menighedsrådet har de bedste muligheder for at arbejde med kirken og kirkegårdens visioner. Derfor er min appel at klæde de ansatte på til flest mulige driftsopgaver og overlade det til dem.
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe Domprovsti
Gjesing: Frede Dalum er konstitueret som
Jernved-Hjortlund: Sognepræst Ulrik
sognepræst fra 1. juni 2014 under vakancerne
Maarup Iversen er meddelt afsked efter
i pastoratet.
ansøgning med udgangen af juni måned 2014. Marie Høgh er konstitueret halvtids under vakancen. Malt Provsti Rødding-Øster Lindet: Erling Kristensen er ansat fra den 1. juni 2014 i stillingen som overenskomstansat sognepræst. Brørup-Lindknud-Hovborg:
Sydvestjysk Sygehus: Sygehuspræst Marianne Zeuthen har studieorlov i perioden 1. oktober – 31. december 2014. Ingrid Lisby Schmidt passer embedet under orloven. Treenigheds pastorat: Randi Sandal vikarierer under Ingrid Lisby Schmidts forflyttelse til Sydvestjysk Sygehus i perioden 1. oktober – 31. december 2014.
Sognepræst Maj Brit Hvid Christensen er ansat i Aulum-Hodsager Pastorat fra den
Skjern Provsti
1. juli 2014. Hanne Eggers er konstitueret
Borris-Faster: Sognepræst Simon Møller Olesen
halvtids under vakancen.
har forældreorlov i perioden 6. september –
Føvling: Katrine Gaub er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. september 2014.
28. november 2014. Dorte Kirkegaard vikarierer i perioden. Vorgod-Fjelstervang: Peder Høy Kristensen er meddelt afsked efter ansøgning fra 15. juli 2014.
Varde Provsti Aal Pastorat: Mette Frydendahl Tarben-
Ringkøbing Provsti
sen er ansat i stillingen som sognepræst
Ulfborg: Sognepræst Gitte Hansen har studie-
fra den 1. august 2014.
orlov i perioden 1. september – 30. november
Varde: Sognepræst Mette Hvid-Olsen
2014. Jens Bisgaard vikarierer i perioden.
har studieorlov i perioden 1. oktober – 31. december 2014. Anette Jensen
Grene Provsti
vikarierer i perioden.
Thyregod-Vester: Sognepræst Jette Irene
Skads Provsti
ansøgning fra den 1. august 2014.
Langgaard Andersen er meddelt afsked efter
Guldager-Hostrup: Jens Kristian Bech Pedersen er konstitueret fra 1. juli 2014
Tønder Provsti
– 28. februar 2015 under sognepræst
Hostrup-Højst: Lene Ladefoged Fischer
Mette Præstegaard Friis’ feltpræste-
er ansat i stillingen som sognepræst fra
tjeneste.
1. juli 2014.
7
SPIDSEN
Af Mette Fauerskov, landskabsarkitektkt, kirkegårdskonsulent i Ribe Stift
Kirkegårdsidyl med skår i Vi står i solskin på en af de mange små kirkegårde. Den er omgivet af smukt patinerede stendiger, og hundredårige træer beskytter og bidrager til den fortættede stemning. Vi ser ud over den velpassede flade af gravsteder og præcist klippede hække. Siden kirken blev opført i 1100-tallet har man begravet her, men kirkegårdens indretning og brug har til stadighed ændret sig. Som den fremtræder nu, er den en rolig, frodig, enkel, religiøs og karakterfuld oase, der giver mulighed for erindring og fordybelse og dermed opfylder en af sine vigtigste funktioner.
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
Situationen er altså meget tæt på ren idyl. Men så fortæller kirkeværgen, at halvdelen af gravstederne ikke er i brug. Det kan bare ikke ses, for man har valgt at lade gravsten og beplantning stå, når et gravsted ikke længere fornys. Det er man blevet enige om, for skolen og brugsen er lukket for mange år siden, og det er ikke til at holde ud at tænke på, at der måske en gang i fremtiden ikke er brug for kirkegården. Og man ønsker ikke, at den kommer til at se ud som i nabosognet, hvor de ledige gravsteder er blevet fjernet til fordel for flader af perlegrus, der har givet kirkegården et forladt, opløst og goldt præg.
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625
Det undrer mig, at man ikke finder det meningsløst at klippe hække og luge de ledige gravsteder og jeg tænker, at her har vi én blandt mange kirkegårde, der står over for udfordringen med at tilpasse sig nutidens behov. »Tilfældigheder« og økonomi vil i sidste ende blive styrende for denne kirkegårds udvikling. Men det er muligt at planlægge, så vi selv styrer udviklingen samtidig med at kulturværdierne fastholdes. Det haster, og vi må med grundighed og dialog skynde os, for kirkegårdene har som grønne anlæg en særlig sårbarhed, og kan – i værste fald – ryddes på en dag.
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Redaktion: Elof Westergaard (ansvarshavende), Birgitte Hausted, Karl Lund, Hans Jacob Iversen, Simon Talbo Linneberg Stubkjær, Betina Kirstine Dichov Rasmussen og Jane Marie Sognstrup
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk