kirkebladet.nu
Kirkemagasinet
KM
Nr. 16 · november 2021 - marts 2022
93-årig fløj en tur side 10
Vi lever dårligt uden ro side 12
Ro til at trække vejret side 4
Gunderup · Nøvling · Gistrup
Uden søndage er alle dage lige Er søndagen til ro? Det kan man spørge sig selv om på samme måde, som Jesus spurgte, om den jødiske sabbatsregel om absolut arbejdsfri nu også gælder, hvis ens barn kommer til skade og skal hjælpes op fra en brønd? Jesus var en mester i at udfordre normer og stille spørgsmål ved regler og dogmer. Gang på gang skræller han i Det Nye Testamente fernislagene af og udstiller, at de ikke afslører kernen i kristendom, men at lagene ofte tjener verdslige formål.
NOGET SÆRLIGT Ja, i vor kultur og tid er det for længst accepteret, at man kan gå på arbejde, gå på indkøb, til træning, til kamp og alt andet på alle ugedage, hvor og når man har lyst eller behov. Vi lever i en forbrugstid og ikke i en produktionstid, som det i højere grad gjaldt generationer før os.
AT VÆRE Hvad er det så, vi har fri til? Det er til familie. Til sport. Til kirke. Til søvn. Til natur. Til tanke. Til kultur. Til så meget andet … Til ro. Kan man unde sig selv en times ro, så står der en kirkedør åben. Det eneste, der kræves, er at komme og at være. Intet skal man præstere eller nå. Inde bag den dør gives alt for intet. Ved gudstjenesten er der ro til tanke og fordybelse. God musik hjælper roen på vej, og fællessang med nye og gamle tekster og melodier sætter lyd på livet. De gamle sangtekster sætter sig langsomt i én som en tryg viden om, at de, som var før os, skuede langt og dykkede dybt i visdom. Langsomt gror der en ro i at indse, at så mange hvilede i den samme kristendom som flere af os: Selv behøver vi ikke at tage beslutning eller stilling i den sag, for den er givet! Det giver ro.
Alligevel har søndagen noget særligt over sig. Netop den dag er mange samfundsfunktioner skruet ned til beredskabsniveau. Søndag er ugedagen, hvor flest lønmodtagere - elever, soldater, specialarbejdere, håndværkere, sygeplejersker, betjente og andre - holder fri samtidigt. Flest muligt har fri.
Gunnar Høj, formand for Gistrup Menighedsråd
Kirkemagasinet | Udgives af menighedsrådene i Gunderup, Nøvling og Gistrup Sogne. Udkommer tre gange om året.
Velkommen til gudstjenester og arrangementer
Næste udgivelse | Uge 14 2022, der dækker april, maj, juni og juli. Deadline for indlevering af stof: 14. februar 2022. Oplag 3.700 stk. Foto | Fotograferne Vesterbro www.fotografernevesterbro.dk m.fl. Design & layout | Videbæk Bogtrykkeri A·S Redaktør Hanne Baltzer | Telefon 22 88 44 96 Mail: hanne@baltzersbureau.dk
2
Julefreden i en urolig verden Af sognepræst Mette Nøhr Skov
Ingen, der står med et lille spædbarn i sine hænder, vil som det første spørge: "Hvad er meningen?". For et hvert spædbarn er i sig selv en opstand imod enhver form for meningsløshed. Når man får lagt et menneske i armene, så bliver selv fortravlede kvinder omsorgsfulde, knarvorne mænd får smil om læben, mistroiske gribes af tillid, og alle mærker en instinktiv trang til at værne livet. Og midt i vores verden er det nu blevet sådan, at vi hvert år i december måned får lagt et lille barn i armene, om hvem det påstås, at sådan kom Gud til verden. Helt bekymringsløst og selvfølgeligt fortælles det, at der midt i den verden, hvor krige lemlæster menneskers håb, hvor udbytning og undertrykkelse hører til dagens (u)orden, og hvor sulten piner livet ud af mennesker - midt ind i den verden fødtes Gud, som et sårbart og afmægtigt lille spædbarn.
MANGE SPØRGSMÅL Er det overhovedet muligt at tage sådan en beretning alvorligt? Hvordan overhovedet høre sådan en fortælling for alle de fortvivlede råb? Kan man overhovedet være bekendt at tale om et håb i en verden, hvor magtspil og tilfældigheder kværner mennesker ned i de dybeste huller og grave? Er det ikke meget klogere at lukke ørerne, tage godt fat, slå fra sig og så holde ud til man segner? Hvordan lader det sig overhovedet gøre at tro og håbe?
som var verdens frelser. Men ærligt talt; her er jo alt for meget stald og alt for lidt palads. Og her er alt for meget kejser Augustus og alt for få og små hyrder; ja, og når stjernen på himlen endelig viser sig, er der kun én - bare én. Det er egentlig ikke meget at komme med. Så måske er det med Juleevangeliet, som det er med enhver barnefødsel: egentlig ikke meget at komme med målt op imod denne verdens rygende ruinhobe, hvor fortrædeligheder og modbydeligheder dagligt finder sted, og hvor sygdomme og død fylder så meget.
LØBER OM HJØRNER MED HJERNEN Alligevel kommer vi i kirken for at høre fortællingen om en lille drengs fødsel i en stald i Betlehem. En dreng, der siges at være verdens frelser, intet mindre. Den bedst integrerede indvandrer, vi kender, og som hvert år på denne tid gør det samme ved os, nemlig griber os om hjertet og løber om hjørner med hjernen. For lige så svært det er at forstå, at Gud blev menneske på så almindelig en måde, lige så let er det at føle og fornemme, at dét må være noget godt og noget glædeligt; at dét er en befrielse, at hér er der ro.
Ja, det er ikke sådan at svare på. Og Juleevangeliet svarer vel heller ikke direkte på det; fortæller bare stille sin historie om et barn, der blev født, og
For hvis Gud blev menneske - blev som én af os må alt andet i livet også blive lettere. Så må der eksistere en anden måde at leve livet på end ved at dyrke det perfekte og det stærke, det magtfulde og det usårlige. Der må eksistere et rige, hvor de sidste skal være de første, de mindste de største, og hvor alt det sårbare, det afmægtige og det svage får plads og ret.
Lader man Juleevangeliet gå til hjertet - og der er ikke andre steder at gå hen med det - så bevæges man til at tro, at verden bliver sat på plads.
Lader man Juleevangeliet gå til hjertet - og der er ikke andre steder at gå hen med det - så bevæges man til at tro, at verden bliver sat på plads. Så inddæmmes kaos, og så opstår et nyt rige, et kærlighedens rige, hvor livet kommer til os, ligesom når et spædbarn bliver lagt i vores arme, og alt, som er hårdt og uforsonligt i os, nedbrydes. Glædelig jul og ro på.
3
Mette (tv) og Kirsten talte om ting, der er gode for sjælen, hovedet og familien.
Ro til at trække vejret
Af Hanne Baltzer
Lærer Kirsten Høyberg Nielsen og Mette Madsen Dam, der arbejder som kommunikationspartner i Norlys, er enige om, at Corona-tiden gav nye måder at prioritere på. I hvert fald var der for mange en ro til at give livet et eftersyn, men hvordan går det så nu? Med levende lys, lun squashkage og en kop varm kaffe er hyggen sat til en snak om december 2020 sammenlignet med i år. Der er hyggeligt her i Kræn Smeds Hus i Oppelstrup, og snart tager det ene ord det andet om den særlige tid, da meget var aflyst, og det gode liv spirede og spredte sig i den næsten tomme kalender.
HYGGE Sidste år var arbejdsbyrden ikke helt så massiv, og når hun kom hjem, forblev hun hjemme og skulle ikke ud ad døren igen. Ofte fandt familien ”krea-kassen” frem med papir, lim og glimmer. Der var plads til ekstra hygge. Kirsten blev sendt hjem et par dage før ferien med en lettere arbejdsbyrde. De små elever fik opgaver, som bar præg af julehygge, så deres forældre kunne overkomme at have børnene hjemme. Konkret betød det, at familien hjemme fra sofaen kunne følge juleafslutningen, som blev streamet fra Budolfi Kirke.
Vi fik hinanden ind under huden på en helt ny måde, da vi fik mere tid foræret...
”Jeg underviser de små, så jeg har været meget afsted, da de små elever var de første til at komme i skole igen. Min kæreste underviser de store, og han har kørt online undervisning hjemmefra. Som lærer har jeg også skullet være omstillingsparat undervejs, fordi restriktioner og anbefalinger blev ændret løbende. For eksempel betød det, at jeg en periode skulle undervise i alle fag. Generelt var mødeaktiviteten droslet ned, og det er den stadig. Der er møder, vi ikke længere afholder, og det er godt,” fortæller Kirsten.
4
”Vi julehyggede. Der var plads til at bage andre småkager end dem, der forventes. Vi valgte at bage figurkager, fordi vi havde lyst til det. Til jul var vi os tre, der bor i husstanden, men i år glæder jeg mig nu til at holde jul med bedsteforældre,” smiler hun.
Gunderup · Nøvling · Gistrup BEFRIET OG SPECIEL Når Mette ser tilbage, er der især en meget speciel oplevelse, som stadig hænger på nethinden. Hun var kørt til Aalborg for at besøge sin datter: ”Jeg kom til, hvad der mindede om en spøgelsesby, hvor de få mennesker, vi mødte, passerede hinanden med stor afstand og ingen øjenkontakt. Det var en vanvittig oplevelse. For mig blev Corona-tiden dog især en følelse af, at ens kalender var BEFRIET for alle aktiviteter og obligatoriske julebesøg. Normalt fylder vi bare decemberdagene med alt muligt, så man kan føle sig næsten helt grædefærdig af træthed til jul, men sidste år var der en oplevelse af at få tid. Tid i de helt små cirkler. Tid til at opleve en anden ro og en anden puls. Til at trække vejret.”
Kirsten: ”Sidste år var der tid til at mærke efter, om det var det, vi ville. Vi var mere nærværende. Ja, vi satte mere pris på det, vi så foretog os, og orkede det. En tur i teateret, før det også lukkede ned, var helt speciel, fordi vi valgte det. Det kan være svært at sige nej til en invitation, fordi man så også siger nej til nogen mennesker. Omvendt skal jeg have mig selv med. Allerede nu er kalenderen hurtigt fyldt, så derfor skal jeg generelt være bedre til at sige fra, fordi jeg hellere vil bruge tiden på noget andet.”
Jeg prøver at holde fast i roen, fordi selv bittesmå pauser giver mig noget...
Mette arbejdede meget hjemmefra fordybet bag en skærm. Hun kunne fint sidde i natbukser en hel dag. Der var også meget mere tid til familieliv: ”Vi fik hinanden ind under huden på en helt ny måde, da vi fik mere tid foræret. Ja, vores hus udviklede sig endnu mere som et HJEM. Det foldede sig ud.” Hun såede spirer i drivhuset, de fik høns, Mette lagde sin første surdej og begyndte at gå ture i skoven, som hun ikke vil undvære i dag.
RO PÅ Både Kirsten og Mette er enige om, at det mere rolige liv i Corona-tiden fik dem til at tænke på, om de aktiviteter og ting, de vanligt deltager i næsten per automatik, nu også er det, der skal udgøre hverdagen.
Mette nikker eftertænksomt, for hun mener, der kan være en fare for, at mennesker bliver overloadede:
”Jeg prøver at holde fast i roen, fordi selv bittesmå pauser giver mig noget. Det er bestemt en udfordring, fordi arbejdspresset i perioder er højt. Men udfordringen består også nu i, at min bevidsthed er blevet en anden, efter jeg har oplevet en lavere puls og har fået smag for ting i mit liv, der gjorde godt for sjælen, hovedet og familien. De bevidste valg prøver jeg at fastholde. Sådan var det ikke på tidligere. Da forholdt jeg mig ikke på samme måde til, om jeg havde brug for en pause, men nu ved jeg, at det har jeg. Jeg kan længes efter at gå i et med naturen og bare være til uden at tage stilling til ret meget. Nu er en weekend, hvor vi skal INGENTING, et hit og den vildeste luksus. Da kan vi dvæle ved øjeblikket og blive bjergtaget af en solopgang. Det er velgørende, og det kan man øve sig i. Det prøver jeg også at lære mine døtre.”
TÆNK OVER LIVET • Træk vejret dybt • Dvæl ved skønheden og og oplev naturen • Vær nærværende • Vær kritisk over for dine egne disponeringer, så din kalender ikke får forstoppelse • Sig nej til ting, du ikke har dig selv med i • Fællesskaber kan give et boost af energi
5
Faste arrangementer Fællessang omkring et flygel
Strikkecaféen
Onsdagene den 26. januar, 2. marts og 30. marts kl. 19.00-20.00 i Toften i Nøvling Vi er en gruppe i alle aldre, der synger en blanding af evergreens, højskolesange, pop/rock, salmer, viser og andet. Det er ikke korsang, men fællessang, så alle sangglade kan være med.
Vi mødes følgende onsdage kl. 14.00: Den 12. januar i Nøvling, den 9. februar i Gistrup, den 9. marts i Gunderup og den 13. april i Nøvling Vi strikker og drikker kaffe i et uforpligtigende samvær, og de færdige arbejder doneres til velgørende formål. Strikkegarn modtages med tak. Kontakt Jytte Nordklitgaard for yderligere oplysninger: Tlf. 41 50 10 11 eller mail: nordklitgaardjytte@ gmail.com
PIGEKAMMERET - Toften i Nøvling Et mødested for kvinder i alle aldre, hvor der lyttes, snakkes og drikkes kaffe - altid med et interessant oplæg. Alle møder begynder kl. 14 og slutter kl. 16, hvor ikke andet er anført. Tirsdag den 30. november kl. 12 - Julefrokost Vi begynder i kirken med en kort andagt, og derefter spiser vi julefrokost sammen i Toften. Pris for frokosten vil være et mindre beløb. Drikkevarer medbringes. Tilmelding til Grete Nielsen, tlf. 24 63 49 76 eller e-mail: regnergrete@gmail.com senest den 23. november. Tirsdag den 29. marts: ”Fra Skagen til Kruså med barnevogn” foredrag med Anne Helene Jensen. Syng i Gistrup Kirke Torsdage i lige uger kl. 10.00-11.30. Sidste gang før jul er den 16. december. Første gang i det nye år er den 13. januar. Kom med til hyggeligt samvær med salmer og højskolesange efter deltagernes ønsker.
JULEHJÆLP
Herreværelset - kvindefri zone! Den første mandag i måneden kl. 10.30-13.00 i Gistrup Kirke Herreværelset er et mødested for mænd i alle aldre! Hver gang er der et foredrag, en fortælling mm. Tanken er at genskabe stemningen fra frokostpausen i kantinen, hvor der er tid til snak og diskussion. Husk en madpakke! Der serveres en øl eller vand og kaffe til maden, og man behøver ikke melde sig til. Pris 40 kr. Se program på kirkens hjemmeside www.gistrup-kirke.dk, ved opslag i kirken eller kom på Herreværelsets mailingliste. Kontaktperson: Steen Juel: tlf. 20 77 42 68 eller mail: mastjuel@gmail.com Ungdomskor i Gistrup Kirke Koret øver torsdage kl. 16.45-19.00 og deltager i de fleste gudstjenester. Det er lønnet at synge i koret. Har du en god stemme og kunne tænke dig at prøve at synge i kor? Så kontakt organist Elisabeth Bech, tlf. 26 24 97 06 eller mail: elisabech@ gmail.com
Ligesom tidligere år er der mulighed for at søge julehjælp for trængte familier og enkeltpersoner, som bor i vores tre sogne. Midlerne, vi deler ud af, kommer blandt andet fra legater, indsamlinger i kirkerne og bidrag ved for eksempel kirkekoncerter. Ansøgningsskema kan downloades fra vores hjemmeside www.gunderup-noevling-gistrup.dk. Vær venligst opmærksom på, at en kopi af sidste års årsopgørelse skal vedlægges ansøgningen. Det er ikke muligt at sende ansøgningen elektronisk. Den skal sendes i papirform til kordegnekontoret, Gunderupvej 1, 9260 Gistrup inden den 5. december. Der er uddeling i løbet af december. Er der spørgsmål, så kontakt sognepræst Mette Nøhr Shaw, tlf. 98 33 30 15.
6
Søndag den 12. december kl. 10.30 i Gistrup Kirke - Minikonfirmanderne medvirker.
SPAGHETTIGUDSTJENESTE I GISTRUP KIRKE Onsdag den 12. januar kl. 17.00: Kort børnegudstjeneste med fortælling, salmer, bevægelsessange og optrin. Fællesspisning 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Tilmelding til sognemedhjælper Annette Tøttrup, mail: kirkekultur@gistrup-kirke.dk, tlf. 40 22 83 33.
KIRKE FOR SMÅFOLK OG DERES FAMILIER I NØVLING KIRKE Tirsdag den 25. januar og onsdag 23. marts kl. 17.00: En kort gudstjeneste med en spændende bibelfortælling, dukketeater, bevægelsessange m.m. Efter en halv time er der aftensmad i Toften. Alle er velkomne til at spise med. Tilmeld jer af hensyn til maden på gitterolighed@icloud.com. Pris for mad: Voksne 20 kr. og børn 10 kr. Max 50 kr. for en familie.
MINIKONFIRMANDER I GISTRUP KIRKE FOR BØRN PÅ 3. KLASSETRIN Gennem oplevelse, drama, musik og kreativ udfoldelse kommer børnene på opdagelse i kirken. Forløbet begynder ved Spaghettigudstjenesten onsdag den 12. januar kl. 17.00 og derefter mødes man på onsdage lige efter skoletid. Tilmeldingsmateriale og orientering om forløbet gives direkte til 3. klasserne på Gistrup Skole. Se også på kirkens hjemmeside. Kontakt evt. kirke- og kulturmedarbejder Annette Tøttrup tlf. 40 22 83 33, mail: kirkekultur@gistrup-kirke.dk
MINIKONFIRMANDER I GUNDERUP KIRKE Går du i 3. klasse og bor i Gunderup Sogn, så kridt dine sko og kom af sted til Minikonfirmand lørdagene den 15. januar, den 22. januar, og den 29. januar. Alle gange mødes vi kl. 10.00 i Gunderup Kirke, og vi slutter i Sognegården kl. 14.00. Søndag den 30. januar kl. 14.00 afslutter vi forløbet med familiegudstjeneste for alle familier i Gunderup Kirke. For mere info kontakt sognepræst Mette Nøhr Shaw på tlf. 98 33 30 15 eller mns@km.dk
BABYSALMESANG GUNDERUP/NØVLING/GISTRUP
FASTELAVNSFEST & FAMILIEGUDSTJENESTE Søndag den 14. februar kl. 10.30 i Gistrup Kirke: Efter gudstjenesten er der tøndeslagning og fastelavnsboller. Mød gerne udklædt.
BØRNEFEST - DÅBSTRÆF BØRNEKONCERT Lørdag den 19. marts kl. 10.00 i Gistrup Kirke En kort gudstjeneste i børnehøjde med fortælling, leg og bevægelse, sang og musik. Måske er der barnedåb. Herefter forfriskninger til store og små. Som afslutning er der koncert. Børn født i 2015, 2016 og 2017 modtager en særlig indbydelse. Men børn i alle aldre er velkomne. Det koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Tilmelding til sognemedhjælper Annette Tøttrup tlf. 40 22 83 33 eller mail kirkekultur@gistrup-kirke.dk
Giv dit barn den bedste start på livet ved at deltage i babysalmesang. Babysalmesang er et fast tilbud om en musikalsk oplevelse for det lille barn sammen med en af forældrene. Efter sangen er der kaffe og hygge. For børn i alderen 3 – 9 måneder.
Nøj… det´ for børn - og familier
FAMILIEGUDSTJENESTE 3. SØNDAG I ADVENT
Gunderup konfirmandstue Tirsdage kl. 10.00 - ca. 11.30. Nyt hold tirsdag den 11. januar og den 1. marts Holdene forløber over seks gange. Tilmelding til organist Elisabeth Bech på elisabech@gmail.com Toften ved Nøvling Kirke Nyt hold onsdag den 9. februar kl. 10.00 Holdet forløber over otte gange. Tilmelding til organist Gitte Rolighed på tlf. 22 38 04 86, eller på gitterolighed@icloud.com Gistrup Kirke Nyt hold den 2. februar kl. 10.00 - 12.00 Holdet forløber over 10 gange. Tilmelding til kirkesanger Marie Keller på tlf. 61 78 07 05 eller på kirkesanger@gistrup-kirke.dk
JUL I BØRNEHØJDE Se side 11
7
Gunderup · Nøvling · Gistrup
Arrangementer NOVEMBER
Julekoncert med Gistrup Kirkes Ungdomskor og Gistrupkoret
Godt nytår alle sammen! Søndag den 28. november kl. 14.00 i Gunderup Kirke 1.søndag i advent er kirkens nytår, som vi igen i år markerer med en gudstjeneste i samarbejde med Gunderup Borgerforening. Efterfølgende inviterer Borgerforeningen på gløgg og æbleskiver i Sognegården. Traditionen tro tændes byens juletræ, når mørket sænker sig over Gunderup. Ind under jul - adventshygge Sogneeftermiddag tirsdag den 30. november kl. 14.00 i Gistrup Kirke Sang, musik og fortællinger ved kirkemusiker Simon Skytte Simonsen, kirkesanger Marie Keller Sørensen med flere.
DECEMBER Julekoncert med Simone Tirsdag den 14. december kl. 19.30 i Gunderup Kirke Siden Simones sejr i talentshowet “Scenen er din” (2004) er det gået stærkt for den dengang 12-årige pige. Hun har høstet flere guld- og platinplader for sine cd-udgivelser og deltaget i Dansk Melodi Grand Prix tre gange. Hun har sunget med symfoniorkestre og optrådt sammen med store navne som Sissel Kyrkjebø, Stig Rossen og Bent Fabricius-Bjerre. Nyd salmer og juleklassikere som “Dejlig er jorden”, “Don’t Save it All for Christmas Day”, “Go Tell it on the Mountain” og “Ave Maria”. Dørene åbnes kl. 19.00, og der er fri entré. Der samles ind til Julehjælpen.
8
Torsdag den 16. december kl. 19.00 i Gistrup Kirke Smægtende juletoner med nye og gamle klassikere. Mød kor og Elisabeth Bech: orgel, klaver, direktion samt Jens Eric Strudsholm: klaver og direktion. Der samles ind til Julehjælpen.
JANUAR Lad julesorgen slukkes Tirsdag den 5. januar kl. 19.00 i Gunderup Konfirmandstue Præst Anna Mejlhede fortæller om hjertesorg. De største begivenheder i livet er ikke kun forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som kan være vanskeligt og tungt at bære. Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen kan følge os hele livet. Hør om, hvornår hjertesorgen rammer os, og hvordan vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Min vej til Christiansborg - livet på Borgen Sogneeftermiddag tirsdag den 11. januar kl. 14.00 i Gistrup Kirke Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen, fortæller om sin opvækst i Nørresundby, om tiden som advokat i Aalborg og aktuelt om dagligdagen på Christiansborg. Konflikt, forsoning og kærlighed Studiekreds i Gistrup Kirke Om den kristne tro. Om tilgivelse - et vigtigt begreb mellem mennesker og centralt i den kristne tro. Om at forlige os med hinanden og med Gud. >
Gunderup · Nøvling · Gistrup For de tre tirsdage står tidligere sognepræst og højskolelærer Johs. Kühle. Den 18. januar kl. 19.00 - 22.00: Filmaften. Et svensk komediedrama, der tegner et humoristisk og hudløst ærligt billede af en bitter mand med stor sans for retfærdighed. Den 1. februar kl. 19.00-21.30: Konflikt og kærlighed. Ret og rimelighed, overbærenhed og kærlighed. Den 15. februar kl. 19.00-21.30: Forsoning og tilgivelse. Hvordan komme videre med sit liv? Tilmelding til Johs. Kühle tlf. 22 26 79 70. (eller på liste i kirken). Helst inden den 12. januar. Gennemføres med mellem 10 og 25 deltagere. Et mere udførligt program fås i kirken og på kirkens hjemmeside.
FEBRUAR Kyndelmisseaften – Giv tid! Onsdag den 2. februar 19.00 i Nøvling Kirke Kyndelmisse er en gammel både kristen og folkelig tradition, som handler om lyset. Om Guds lys i verden, Jesus Kristus. Og om forårets lys i vintermørket. Denne meditative aften lyses kirken op af blomster og levende lys. Med læsninger, salmer og musik indbydes der til at give tid og lade hjertet finde ro. Reden i Aalborg - en del af KFUK´s Sociale Arbejde Sogneeftermiddag tirsdag den 8. februar kl. 14.00 i Gistrup Kirke Leder af Reden Aalborg, Jeanette Dam Kaastrup, fortæller om prostitution og menneskehandel, herunder de sociale, psykiske og fysiske skadevirkninger. Desuden fortæller hun om det nordjyske prostitutionsmiljø og Redens arbejde og tilbud. Astrid Lindgrens forunderlige univers Sogneaften den 16. februar kl. 19.00 i Gunderup Sognegård Her er muligheden for at træde ind i Astrid Lindgrens forunderlige univers. Som meget god børnelitteratur har Lindgrens fortællinger bud til mennesker i alle aldre. Vi skal se på forfatterensliv og på fx Emil fra Lønneberg og Pipi Langstrømpe. Foredragsholder er Anne Valbjørn Odgaard, cand. mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab.
MARTS Barndom og opvækst i Aalborg Sogneeftermiddag tirsdag den 8. marts kl. 14.00 i Gistrup Kirke Ole Nordklitgaard fortæller levende om sin opvækst i Aalborg Vestby i 50´erne og 60´erne. Filmaften Den 16. marts kl. 19.00 i Gunderup Sognegård Filmaften, hvor vi fortsat har fokus på Astrid Lindgrens forunderlige verden. Der er servering undervejs. Nye fortolkninger af de gamle legender Tirsdag den 22. marts kl. 19.00 i Gistrup Kirke De største danske klassikere af Kim Larsen, John Mogensen og Michael Bundesen. Fremført af organist og kirkemusiker, Simon Skytte Simonsen samt Martin Sloth, der synger og knytter anekdoter til. Kom og deltag i en aften i nostalgiens tegn.
APRIL Rig på slaver, rom og sukker Sogneeftermiddag tirsdag den 5. april kl. 14.00 i Gistrup Kirke Smukke palæer og store godser var resultatet af Danmarks indbringende handel med slaver fra den afrikanske Guldkyst og sukker og rom fra De Dansk Vestindiske øer. Ingelise Pedersen fortæller om den danske kolonitid med udgangspunkt i egne rejseoplevelser og fotos. Påskekoncert "Som lammet" Lørdag den 16. april kl. 19.30 i Gunderup Kirke En dramatisk og smuk påskekoncert med sang og klaver. Påskens historier er blandt de mest dramatiske fortællinger i kristendommen. Med koncerten ‘Som lammet’ udtrykkes historierne i musik og enkelte fællessange, så lidelseshistorien bliver uundgåelig, og forundringen og glæden ved opstandelsen løfter os videre i fællesskab. Medvirkende: pianist Lise Gam-Jensen og sanger Thomas Rewes. Pårørt En personlig livshistorie om at leve som pårørende til et menneske med Alzheimers Onsdag den 20. april kl. 19.00 i Gistrup Kirke Psykolog og forfatter Eva Hultengren fortæller om sine oplevelser og overvejelser. ”Pårørt” er også titlen på Evas bog om en pårørendes forløb med Alzheimers.
9
Gunderup · Nøvling · Gistrup
Jeg vil se det hele lidt fra oven
Tekst: Hanne Baltzer
93-årige Betty Rasmussen fløj en tur, da Coronaen lettede. Hun er ikke til stilstand Der er ikke meget ro over 93-årige Betty Rasmussen, der absolut er den aktive type. Så da Corona klingede af, meddelte hun, at nu kunne det kun gå for langsomt med at flyve en tur. Nu ville hun se det hele lidt fra oven efter nedlukning og restriktioner.
Sidst, hun var ude at flyve, var i 2005 efter hun mistede sin mand. Da tog hendes datter hende med til Mallorca.
Turen gik fra Aalborg Lufthavn til Kastrup, hvorefter hun sammen med et par veninder hoppede på Metroen ind til byen og gik 14 km. De aktive ældre så en del af hovedstaden den dag. De var i Tivoli, ude at spise i blandt andet Nyhavn og sejlede den store havnerundfart, inden de atter fløj hjem.
”Jeg er den type, der skal ud at gå omkring og snakke med folk uanset alder. Derfor trækker jeg også i overtøjet nytårsnat og går ned i byen for at se nytårsskyderi og glade mennesker. Jeg kan ikke se noget her fra matriklen. Nogle siger til mig, at de ikke kan forstå, jeg tør det, men jeg vil opleve noget!”
NYTÅRSLØJER
Sådan en gammel dame som mig har ikke noget at skjule.
Det værste den dag var, at Betty blev stoppet i Sikkerhedskontrollen, fordi det bippede. De kunne nu ikke finde noget synligt, men både hendes skulder og knæ har noget metal sat i: ”Jeg har ellers aldrig været syg, men det der metal har jeg jo i kroppen nu. Jeg synes, det var rædsomt at blive ved med at dreje rundt, mens jeg havde armene i vejret! Sådan en gammel dame som mig har ikke noget at skjule.”
Hun oplevede en del i København, og det gør hun ofte. Betty møder verden med optimisme og en glæde over at blive hjulpet, når hun har brug for det. Som da hun faldt i en grøft og en ung fyr hjalp hende op. Hun klarer nu sig selv for det meste, og er glad for at bo i nærheden af Beltoften, hvor der er mange aktiviteter at deltage i fra gymnastik til gudstjenester. Så snart der var åbent igen efter Corona, var Betty klar: ” Der har været en forfærdelig stilstand med alting. Det er dejligt, at vi igen kan mødes til det ene og det andet på centeret. For at holde skroget i gang, går jeg til gymnastik. Desuden går jeg ofte en tur,” smiler hun.
SLÆGT Det meste af sit liv har Betty bestilt noget og haft pligter. Det begyndte i barndomshjemmet, hvor hun skulle ordne en masse, mens hendes mor, der var eneforsørger efter faderens pludselige død, arbejdede og kom sent hjem om aftenen. Der var ikke tid til at pylre eller gå at daske. Siden arbejdede Betty blandt andet på gartneri. Derfor betyder det også noget med haven udenfor det hyggelige rækkehus, som hun sætter en ære i at passe.
"For at holde skroget i gang, går jeg til gymnastik," siger Betty. Hun er glad for flyveturen til København, fordi hun keder sig, hvis der ikke sker noget!
10
”Jeg er frisk og mener, jeg kan det meste,” lyder det kækt fra Betty. Det kan nu også være nødvendigt, når der er nok at rende til, senest blev fire oldebørn døbt. To hold tvillinger. Slægt følger slægters gang.
Særlige gudstjenester Adventsgudstjeneste med korklang Søndag den 5. december kl. 16.00 i Nøvling Kirke Det bliver rigtig julestemning med musik, korsang og fællessang. Oplev kirken bruse af glade børnestemmer denne skønne adventssøndag – både Nøvling Skolekor, kirkens børnekor, kirkekor og frivilligkor optræder. Og så skal vi høre læsninger om advent og Jesu fødsel. Musikgudstjeneste Søndag den 12. december kl. 10.30 i Gunderup Kirke Vi skal høre musik og tekster, der passer i adventstiden og leder frem mod jul. Medvirkende solist er saxofonist Pia Munch, som er uddannet i Danmark, Norge, Frankrig og Spanien. Pia mestrer repertoiremæssigt næsten alt fra barok til nykomponeret musik. Liturg: Mette Nøhr Shaw, saxofonist: Pia Munch, organist: Elisabeth Bech og kirkesanger: Andreas Mathias Gade. Nytårsaftensgudstjeneste Tirsdag den 31. december kl. 23.30 i Gistrup Kirke Sammen tager vi afsked med det gamle år. Ved midnat lader vi roen og eftertænksomheden sænke sig, mens vi lytter til kirkeklokkens 12 slag, der ringer det nye år ind. Efter gudstjenesten går vi ud i natten med et glas bobler og ser 2022 blive skudt ind.
Rytmisk gudstjeneste Søndag den 6. februar kl. 10.30 i Gistrup Kirke Kirkemusiker Simon Skytte Simonsen, andre musikere og kirkens kor medvirker. Askeonsdag Onsdag den 2. marts kl. 17.00 i Gistrup Kirke Askeonsdag er den første dag i fastetiden. I gudstjenesten indgår en ceremoni, hvor der tegnes et askekors på panden. Et smukt og stærkt ritual som indledning til fastetiden. Efter gudstjenesten serveres suppe. Palmesøndag - Gistrup Kirkes fødselsdag Søndag den 10. april kl. 10.30 i Gistrup Kirke Palmeindtog ved børn og voksne. For alle aldre.
JUL I BØRNEHØJDE Nøvling Kirke Jul for de mindste - Dagplejebørn Tirsdag den 21. december kl. 9.45 Børnehave-jul Tirsdag den 30. november kl. 9.00 og 10.30 Torsdag den 2. december kl. 9.00 og 10.30 Skole-jul - Nøvling Skole Tirsdag den 21. december kl. 8.15 Gunderup Kirke Skole-jul - Fjellerad Skole - alle andre er også velkomne fredag den 20. december kl. 11.00. Gistrup Kirke Onsdag den 18. december Kl. 9.30: For de 0-3-årige. Kl. 10.30: For børnehavebørn og andre 3-6-årige. Juleafslutninger: Den 20. december Tre juleafslutninger for elever fra Gistrup Skole.
11
Hvornår er du sidst blevet forundret over noget? For eksempel i naturen.
Uden ro bliver vi eksistentielt rastløse
Af Hanne Baltzer
- Brug forundringssansen og bliv mere væredygtig Vi har brug for roen til at tænke os om: ”Når mennesker mister sansen for det underfulde, og når det overses, bliver de eksistentielt rastløse. I Coronatiden fik vi chancen for at komme i kontakt med livet igen og finde en sjælfuld ro. Den skal vi holde fast i.” Ordene kommer fra Finn Thorbjørn Hansen, professor i anvendt filosofi, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han er blandt andet optaget af, hvorfor sjælero er afgørende for, at mennesket kan forundres, hvordan man forundres, og hvorfor forundring beriger et menneskeliv. Fx kan man tale om friheden fra noget eller friheden til noget. Friheden til noget udfordrer og stiller helt nye spørgsmål og nye ansvar, for hvad skal friheden så bruges til? Måske kan man tilsvarende tale om en negativ og positiv ro? spørger professoren.
HVIS MENNESKET VAR EN FLOD Han sammenligner mennesket med en flod: Det øverste vand i floden flyder hurtigt. Det er hverdagen, tjeklisterne, kalenderens mange aftaler og gøremål. Dykker vi lidt længere ned, er strømmen svagere og farten knap så hurtig. Her er vi af og til. Det kan være en teatertur, en god bog, et stykke frivilligt arbejde, en tur i kirke, en aften med vennerne. Det er her, man frisætter sin livsfilosofi. På bunden af floden bevæger vandet sig kun lidt. Her kan min sjæl bunde. Her kan jeg finde roen i mit eget indre liv. Det er her, jeg tænker og finder min egen stemme. ”Vi skal jævnligt ned på bunden for at bygge vores indre liv op, så vi kan magte de andre niveauer. Det er der en dyb mening i. På bunden kan man
12
også være sammen med andre, der vil dialogen og det legende, det ærbødige, det lovsyngende, det skønne. Det er et undringsværksted, som bygger liv og giver mennesker væredygtighed. Det er godt at kunne se det skønne og meningsgivende midt i det hverdagsagtige og absurde og håbløse.”
RO ER IKKE KUN RO Det er i den positive ro, man finder kræfter til at være den, man er. Negativ ro er, når vi længes efter at finde ro langt fra stress og jag: ”Vi længes efter at gå ned i tempo fra det ellers accelererende samfund, hvor alting styres af det ydre. I den negative ro kan man også tale om eksistentiel uro og en snigende rastløshed, for hvis bare jeg havde mere ro, så kunne jeg… Det kan imødegås af adspredelse, for så gør jeg noget. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad vi bruger tiden på. Det er som med fastfood. Spiser du en burger, er du hurtigt sulten igen. Sluger du en hurtig serie på Netflix, kan du føle en dybere uro bagefter, fordi den alligevel ikke gav dig noget. Det kan blive meningsløst,” forklarer Finn Thorbjørn Hansen. Positiv ro er nødvendige oaser i en travl hverdag: ”I hamsterhjulet fyldes vi op af alt det ydre, men mennesket har i høj grad brug for en indre ro, et indre liv.”
FORUNDRINGSSANSEN Under Corona fik flere tid til at tænke over livets dybere mening. I et hverdagsliv, der ellers var proppet med gøremål, blev der nu plads til at tage en ny indre styring og gøre sine egne greb. Fordi man
Gunderup · Nøvling · Gistrup begyndte at undre sig. Og det kunne foranledige en forandring: ”Den eksistentielle uro kan også være en meningsøgende uro. Nogle siger om hverdagen ”sådan er den jo”, og så taler man ikke mere om det. Men nej, vi kan gribe livet anderledes an. Søren Kierkegaard siger i en prædiken fra Christelige taler: Er der Noget, man i disse Tider har glemt, saa er det at forundre sig, derfor ogsaa at tro og at haabe og at elske.” Forundringssansen er en naturlig 6. sans. Den oplever vi, når vi føler en dyb glæde, en taknemmelighed, fordi livet er så meget større end vores forstand kan forstå og fatte. Derfor er forundringsparathed i høj grad knyttet til den indre positive ro,” mener Finn Thorbjørn Hansen.
Den sjælfulde ro er noget ganske andet. Det er noget, du ikke KAN VILLE. Den kommer til dig som en gave. At undres vil sige, at det kommer over en. At man sanseligt fornemmer at være i kontakt med noget større. Det kan være en metafysisk eller metapsykisk erfaring. Noget der kommer udefra, som man ikke kan forklare. Det forunderlige. ”
DEN ÅNDFULDE RO TÆNKER MED HJERTET Den åndfulde ro er, når man filosoferer, når man tænker med hjertet og skaber dybere sammenhænge i sit liv. Det kan vi fx også gøre gennem læsning, kunst, bøn osv.
I hamsterhjulet fyldes vi op af alt det ydre, men mennesket har i høj grad brug for en indre ro...
DEN SJÆLFULDE RO Forundringssansen er aktiv, når man forundres over det, man før tog for givet. Pludselig ser man efterårets flotte farver og ikke kun regnvejret. På gåturen får man øje på et egern og følger dens løb op af træstammen, regnbuen farver himlen helt fantastisk netop i dag osv. Så er man i en slags eksistentiel forbundethed. ”Undringsøjeblikket er et fint og skrøbeligt øjeblik, der med ét er væk igen, når ens refleksive bevidsthed rettes imod det, men samtidig står man ofte tilbage med efterklangen af at have erfaret noget vigtigt, noget underfuldt, der har talt til én på et sjæleligt plan. Det er, som var vi i berøring eller dialog med noget, som vi har længtes efter.” ”I forundringsøjeblikket bliver man helt stille, fordi man er ude af sig selv i positiv forstand. Den positive ro er en oplevelse af forbundethed, også i mødet med andre mennesker. Når forundringssansen er aktiv, oplever vi en større og større forståelse, tolerance, ydmyghed, kærlighed og ærbødighed til livet i det hele taget. Man kan jo skabe sig selv en teknisk ro fx med mindfulness for at komme af med en masse tankemylder, men det er midlertidig symptombehandling.
”Menneskeheden har i generationer givet bud på, hvad det gode liv er og bør være. De visdomstraditioner kan vi lære af. Det kan være med til at give en livgivende resonans, hvis vi inspireres af de store tænkere og kunstnere og løbende er i dialog med dem. I vores adspredelseskultur styrer det ydre liv mere og mere, hvilket trænger det indre liv i defensiven. Ser vi primært verden gennem skærmen, har vi alene vores egen konstruktion af verden. Sidder vi derimod over for et andet menneske, så får vi så meget mere. Dialogen er god for ens indre liv, fordi den er med til at åbne for nyt og forme ens livssyn. Venskabssamtalen er også befordrende for det indre liv. Ja, den er nok det allervigtigste, for i fællesskabet bliver det livfulde til.”
LIVSHÅB Finn Thorbjørn Hansen mener, det er afgørende, at mennesker har et livshåb: ”At elske, håbe og tro giver livshåb. Det ægte håb er, når vi håber, på trods af, det der umiddelbart synes umuligt. Som Luther, der, selvom nogen sagde, at jorden ville gå under i morgen, gik ud og plantede et træ. Det vigtigste, mennesker kan have, tænker jeg, er livshåb. Det er ikke, hvad vi mennesker vil og kan, der bærer håbet, men når vi giver os hen til livet, der kalder på os. Vi må have ro til at se det underfulde i den konkrete og nære hverdag og i fællesskab. Kilder til det kan være vennesamtalen, fællessangen, kunsten, kulturen, filosofien og troen.”
• ”At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær.” Hans Reitzels forlag. 2010
FAKTA
Finn Thorbjørn Hansen er professor i anvendt filosofi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Han har udgivet en lang række artikler og bøger, fx
• ”At møde verden med undren: Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv.” Hans Reitzels forlag. 2018.
13
Gunderup · Nøvling · Gistrup SOGNEPRÆST (KBF)
Kontakt
Mette Nøhr Shaw, kirkebogsførende Gunderupvej 1 · 9260 Gistrup mail: MNS@km.dk · tlf. 98 33 30 15 Fridag fredag
GUNDERUP KIRKE Hadsund Landevej 527 · Gistrup Gunderup Sognegård Gunderupvej 1 · Gistrup
SOGNEPRÆST
Graver Nicky Vestergaard mail: graver-gunderup@mail.dk Tlf. 20 81 55 57 · Fridag mandag
Ejnar Grønlund Splinten 16 · 9260 Gistrup mail: EJGR@km.dk · tlf. 98 31 52 26 Fridag mandag
Organist og korleder Elisabeth Bech mail: elisabeth@gistrup-kirke.dk Tlf. 26 24 97 06 · Fridag mandag
SOGNEPRÆST Lene Riger Kusk Nøvling Skolevej 10 · 9260 Gistrup mail: LRKU@km.dk · tlf. 96 36 66 66 Fridag mandag
NØVLING KIRKE Nøvling Kirkevej 40 · Gistrup Toften Brådalsvej 80 · Gistrup Graver Jens Sørensen mail: gravernoevling@gmail.com Tlf. 20 84 14 01 - kl. 8-15 · Fridag mandag Organist og korleder Gitte Rolighed mail: gitterolighed@icloud.com Tlf. 22 38 04 86 · Fridag mandag
GISTRUP KIRKE Gistrup Kirkevej 1 · Gistrup Tlf. 98 31 43 39 Kirketjener Annette Tøttrup mail: kirketjener@gistrup-kirke.dk Tlf. 98 31 43 39 · Fridag mandag Graver Gunnar Thrane mail: graver@gistrup-kirke.dk · Tlf. 40 11 05 14 Organist og korleder Elisabeth Bech mail: elisabeth@gistrup-kirke.dk Tlf. 26 24 97 06 · Fridag mandag
Sognemedhjælper Annette Tøttrup mail: smh@gistrup-kirke.dk Tlf. 40 22 83 33 · Fridag mandag
Gudstjenester 30/11 EG (altergang) 14/12 MNS 24/12 MNS 11/1 EG (altergang) 25/1 LRK
14
Ønsker du besøg i hjemmet eller fx i forbindelse med indlæggelse på hospitalet, er du altid velkommen til at kontakte en af præsterne. Man er også altid velkommen til at aftale en samtale på fx præstens kontor. Præsterne har stor erfaring i at tale med mennesker i sorg og krise. Man er velkommen med både små og store spørgsmål. Præsten har tavshedspligt.
KIRKEKONTORET Der er fælles kirkekontor for de tre sogne. Kordegn Helle Lo Sørensen Gunderupvej 1 · 9260 Gistrup mail: HELS@km.dk · Tlf. 98 33 35 52 Træffetid mandag - fredag kl. 9.30-13.00 Torsdag tillige kl. 15.30-18.00
KIRKELIGE HANDLINGER Ved dåb, vielse og begravelse/bisættelse: Henvendelse til kirkekontoret.
KIRKETAXA
Organist/kirkemusiker Simon Skytte Simonsen mail: simon@gistrup-kirke.dk Tlf. 21 90 01 81
SKOVBRYNET kl. 10.30:
SAMTALE MED PRÆSTEN
Ældre og gangbesværede fra Gunderup, Nøvling, og Gistrup sogne kan benytte taxa til gudstjenester, sognearrangementer og koncerter. Ring til Taxa tlf. 98 10 10 10.
HJEMMESIDE www.gunderup-noevling-gistrup.dk - Se gudstjenesteliste, arrangementer og meget andet.
MNS: Mette Nøhr Shaw · LRK: Lene Riger-Kusk · EG: Ejnar Grønlund
8/2 MNS (altergang) 22/2 EG 8/3 LRK (altergang) 22/3 MNS 5/4 EG (altergang) 19/4 LRK
BELTOFTEN kl. 10.00: 1/12 LRK (altergang) 24/12 LRK 5/1 MNS (altergang) 2/2 LRK 2/3 EG (altergang) 6/4 MNS
GUNDERUP
NØVLING
GISTRUP
14.00 MNS
10.30 LRK
10.30 MNS
NOVEMBER 28. nov.
1. s. i advent
DECEMBER 4. dec.
Lørdag
10.30 LRK Dåbsgudstj.
5. dec.
2. s. i advent
10.30 LRK
12. dec.
3. s. i advent
10.30 MNS Musikgudstj.
16.00 LRK Musikgudstj.
10.30 EG
19. dec.
4. s. i advent
10.30 LRK
10.30 MNS
16.30 MNS
24. dec.
Juleaften
14.30 MNS
13.00 EG 14.30 LRK
13.00 MNS 14.30 EG 16.00 LRK
25. dec.
Juledag
10.30 MNS
16.30 EG
10.30 EG
26. dec.
2. juledag
10.30 LRK
31. dec.
Nytårsaften
23.30 EG
10.30 EG Familiegudstj.
Minikonfirmand-afslutning
JANUAR 1. jan.
Nytårsdag
2. jan.
Helligtrekonger
9. jan.
1. s. e. h3k
16.30 EG 10.30 LRK
16.30 LRK
10.30 LRK
16.30 EG
10.30 EG 17.00 EG Spaghettigudstj.
12. jan.
Onsdag
16. jan.
2. s. e. h3k
16.30 MNS
10.30 EG
10.30 MNS
23. jan.
3. s. e. h3k
10.30 LRK
10.30 MNS
16.30 MNS
25. jan.
Tirsdag
30. jan.
4. s. e. h3k
14.00 MNS Familiegudstj.
16.30 LRK
10.30 LRK
10.30 LRK
10.30 EG Rytmisk gudstj.
MNS: Mette Nøhr Shaw · LRK: Lene Riger-Kusk · EG: Ejnar Grønlund
Gudstjenester
Gunderup · Nøvling · Gistrup
17.00 LRK
Kirke for småfolk
FEBRUAR Sidste s. e. h3k
16.30 EG
12. feb.
6. feb.
Lørdag
10.30 Dåbsgudstj.
13. feb.
Septuagesima
10.30 MNS
10.30 LRK
16.30 MNS
20. feb.
Sexagesima
10.30 MNS
16.30 MNS
10.30 EG
27. feb.
Fastelavn
16.30 LRK
10.30 LRK
10.30 EG Familiegudstj.
MARTS 2. marts
Askeonsdag
17.00 EG Askeonsdag
6. marts
1. s. i fasten
10.30 MNS
13. marts
2. s. i fasten
9.00 LRK
19. marts
Lørdag
20. marts
3. s. i fasten
23. marts
Onsdag
27. marts
Midfaste
10.30 MNS
9.00 EG
10.30 EG
3. april
Mariæ bebud.
14.00 MNS
10.30 LRK
9.00 LRK
10. april
Palmesøndag
9.00 LRK
10.30 LRK
10.30 EG Kirkens fødsels-
14. april
Skærtorsdag
19.00 MNS
19.00 EG
15. april
Langfredag
9.00 LRK
10.30 LRK
17. april
Påskedag
10.30 LRK
10.30 EG
18. april
2. påskedag
10.30 EG 9.00 MNS
9.00 MNS 10.30 MNS 10.00 EG
Dåbsfest/børnegudstj.
10.30 EG
10.30 LRK
9.00 LRK
17.00 LRK
Kirke for småfolk
APRIL
10.30 EG 10.30 MNS
dag. Minikonf. afslutn.
10.30 MNS
15
ID-nr.: 46879
184
Kyndelmisse sender lyset på vej
Af sognepræst Lene Riger-Kusk
Den mørke vintertid kalder til ro og eftertænksomhed. Ganske vist lever vi i en tid, hvor vi har travlt og kører på i næsten samme tempo året rundt, men det er alligevel som om, vinterens mørke kalder mere til ro. Kyndelmisse ligger midt om vinteren, og ved kyndelmissefejringen i Nøvling Kirke den 2. februar vil der være plads til netop roen. 40 dage efter jul, den 2. februar, er det Kyndelmisse – en gammel kristen tradition, der også har folkelige rødder. I den folkelige tradition markerer Kyndelmisse blandt andet det spæde forårs lys i vintermørket. Kyndelmisse blev også kaldt Kjørmes Knud, og er den dag, hvor halvdelen af vinterhalvåret mellem 1. november og 1. maj er gået. Kyndelmisse kaldes også for Marias renselsesdag. Ifølge jødisk tradition var en kvinde uren 40 dage efter fødslen. Netop da Jesus er 40 dage gammel, tager Maria og Josef ham med til templet i Jerusalem for at vise ham frem for Gud. Her møder de den gamle mand Simeon, som håber og venter på, at Messias skal komme og frelse jøderne. Helligånden har fortalt ham, at han ikke skal dø, før han har set Messias. Da Maria og Josef kommer ind i templet med Jesus i armene, ved Simeon, at dét er Messias. Og Simeon omtaler Jesus som et lys for alle mennesker. Kyndelmisse er den danske oversættelse af det latinske ord for lysmesse, Candelarum Missa. Candelarum betyder lys, og Missa betyder messe. Når vi fejrer Kyndelmisse i vores protestantiske kirke, er det med vægt på Jesus som hele verdens lys. Og i den folkelige tradition handler det om forårets lys i vintermørket. At vi tror på, det lysner.