Ide Politik Juni 2014 – nr. 2
Skilsmisser har store omkostninger
Nyt logo 0 lĂŚs side 1
Ide Politik
2
INDHOLD Tage Sørensen er ny partisekretær side 4
Egoismen bliver den helt store udfordring side 6
Skal vi bevare den danske model? side 11
En folkeskole for børnenes skyld side 12
Ide Politik Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt i 2500 ekspl. ISSN: 2246-4743
Redaktion: Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende) knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49 Egon Jakobsen Kristendemokraterne: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen Landskontor: Skindergade 24,1 th, 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK Næste blad udkommer sidst i august. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 2. august.
Hvad koster kærlighed? tillid, afhængighed
og fortrolighed er et gensidigt valg mellem to personer, som ikke kan gøres op i kroner. Men kærlighed har alligevel sin pris. Skilsmisser koster erhvervslivet 27 milliarder årligt. Og på trods af sparetider, betaler samfundet millioner for psykologbistand, lektiehjælp, retshjælp, domstole med videre, når først skaden er sket. Men den største omkostning er menneskelig. Statistisk set passer de, der har gennemgået en skilsmisse, bedre på et nyt forhold. De ved hvad det koster, når krav til karriere og selvudvikling spænder ben for fællesskabet på hjemmefronten. Og de kender prisen på børnenes usikkerhed og mistrivsel i kølvandet på bruddet. vil forebygge ved at investere i gratis parrådgivning. Familierne skal hjælpes til at løfte deres ansvar. Hovedparten af skilsmisser kan undgås eller gøres mindre traumatiske, ved at parterne lærer at tale sammen. Tid til eftertanke sikrer, at børnene ikke betaler prisen. kristendemokraterne
Folketinget går den stik modsatte vej. Har du 900 kroner og adgang til en computer, kan du blive skilt på få minutter. Det kaldes »borgerlig frihed«, men dækker over ligegyldighed for familien som grundstenen i borgernes liv. Krav om fleksibel arbejdstid skiller mor og far fra børnene, som på sin side bortføres af en statsopdragende helhedsskole til langt ud på eftermiddagen. sikres bedst gennem forældrene. KD vil give tid til samliv. Vi vil styrke de voksne til at løfte ansvaret, og hjælpe dem, for hvem skilsmissen er en realitet. Det er grundlæggende det, som dette nummer af Idé Politik handler om. God læselyst. en tryg opvækst
Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne
Ide Politik
3
Også et spørgsmål om vilje Knud Gaarn-Larsen Redaktør
af Idé Politik har jeg valgt at sætte fokus på skilsmisser. Politikere har en tendens til at gøre alt op i penge, og det kan undre, at der ikke allerede ligger beregninger på hvad skilsmisser koster samfundet. Kan det være fordi tilpas mange politikere selv er blevet skilt, så de slet ikke ønsker at vide hvad prisen er? Kristendemokraternes fokus er på de svage. Ved en skilsmisse er de svage hverken kvinden der ofte får børnene, eller mændene der får tålt samkvem med børnene, men børnene. Vi har til gode at se at børnene får lov at blive boende, og at mor og far så hver anden uge flytter ind og ud af huset. i dette nummer
må se deres faste støtter, og dem de holder mest af, mor og far, flytte hver til sit. Det giver tit børnene urimelig skyldfølelse. Ikke alle skilsmisser er ulykkelige siges der, og det er sikkert rigtigt, men mange gange er det for let at give op. Få steder i landet har kommuner lavet krisecentre, og her viser det sig at der er en lavere skilsmisseprocent. Ofte går forældrene ind i nye parforhold, og ofte viser det sig at »aben« flytter med. Altså at de problemer man havde i det gamle forhold også snart viser sig i det nye. Kærlighed er den stærkeste kraft, der får folk til at gøre urationelle ting, men man glemmer alt for ofte viljen. havde gennem de 13 år de havde været gift boet og levet sammen halvdelen af tiden. Mens de den anden halvdel havde boet hver for sig med forskellig uddannelse og forskellige venner. Nu besluttede de så at gøre noget mere ud af deres ægteskab. Flytte sammen og få børn. Det lykkedes. Jeg spurgte
gode venner
Det koster at blive skilt. Selv om Manu Saren nu vil have lavet det så man med et par klik på computeren kan blive skilt, så skal den ene eller måske begge flytte. Det regnestykke må kunne gøres op. Men det koster også mentalt og følelsesmæssigt. Ikke mindst for børnene, der nu
Parforholdets succes er også et spørgsmål om vilje.
undrende konen, hvordan det kunne lade sig gøre. De måtte da hver for sig have mødt andre, som de kunne falde for, og jeg glemmer aldrig svaret: »Knud. Det er også et spørgsmål om vilje!« man i Danmark meget ofte glemmer, at det også er et spørgsmål om vilje! Vilje til at ville hinanden – ikke mindst for børnenes skyld, men også viljen til at ville små enheder. Små landsbyer og landområder. Udviklingen går i retning af større bysamfund og at landdistrikter affolkes. Forretninger skal være store og have åbent hele tiden. Vi skal have mindre ansvar, og større valgfrihed – lukkeloven er afskaffet. Man sætter plaster på såret ved at tilbyde forskellige tilskudsordninger. Det er helt klart et sygdomstegn. Sådan er udviklingen, og udviklingen kan man ikke gå i mod, siges der. Er det rigtigt, så har vi ikke brug for politikere, for så skal udviklingen nok klare det selv. Jeg så gerne at vi fik en ny generation af politikere, der har vilje til at udvikle samfundet i en mere menneskelig retning. det er som om
Ide Politik
4
Tage klar til at tage fat Knud Gaarn-Larsen Redaktør
Der var lutter glade smil, da en enig hovedbestyrelse i april besluttede at ansætte den 58-årige Tage Sørensen som partisekretær fra 1. juni. Hovedbestyrelsens mange smil skyldtes, at man nu kunne se frem til at få en person centralt placeret, der kan varetage mange af de daglige opgaver, som i dag hviler på frivilliges skuldre. Tage Sørensens store smil skyldes, at han brænder for opgaven, og at han i en periode har været ledig.
Godt snakketøj Der sidder et godt snakketøj på Tage Sørensen, og han er hurtig i vendingen, og kommer gerne med en rap replik. En sjælden gang for rap, erkender han med et skævt smil. Tage stammer fra Århus, og han erkender blankt, at han er talnørd – så meget at han faktisk synes at matematik er både spændende og sjovt. Umiddelbart gik han efter en uddannelse som økonom, så det blev på Århus Universitet han brugte nogle år til master-udgaven af uddannelsen som cand.oecon som det hedder på latin. De første jobs efter de mange års teori var centreret omkring revision og
regnskab og her blev det inden for landbruget han startede, i en landboforening, hvor det blev hans opgave, at hjælpe foreningens medlemmer med en ofte skrantende økonomi. Men senere skiftede han til områder med et bredere klientel. - Det var et spændende og udfordrende arbejde, og jeg har snakket med mange forskellige mennesker mange steder i landet. Det blev dog hurtigt klart at interessen gik i en lidt anden retning. Specielt når talen kom på udvikling blandt unge i mindre heldigt stillede lande end Danmark. Tage taler med glødende interesse om udviklingen i den såkaldte 3. verden og i 1996 sagde han ja til sammen med kone og to børn at prøve kræfter med et arbejde som missionær i Bangladesh. Der kom de hjem fra i 2001 men udlandseventyret var ikke slut og turen gik pludselig fra varmen i Bangladesh til kulden i Grønland hvor han igen sammen med sin kone, gennem nu mere end 30 år, ledede et hotel i Sisimiut. Skoleleder Året efter blev han lokket til Sjælland, hvor han fik jobbet som viceleder på en nystartet friskole i Reerslev. - Det blev til ti dejlige år på skolen, hvor jeg endte som skoleleder, og her fik jeg virkeligt lov til at bruge mine evner på at få en skole til at fungere, hvor børnene og de ansatte havde det godt, og hvor økonomien kunne hænge sammen, fortæller Tage, der dog måtte forlade skolen efter en uoverensstemmelse med en ny skolebestyrelse. Et smerteligt brud, siger Tage Sørensen for det var virkelig et dejligt sted at være med til at udvikle.
Formand Stig Grenov bød Tage Sørensen velkommen.
Vil have KD i Folketinget - Du er lige ansat. Tillykke! Hvad vil du nu? - Jeg vil have partiet tilbage i Folketinget hurtigst muligt, og valg efter valg skal vi være en helt naturlig del af det danske politiske system. Der er nok at gå i gang med, siger en synligt engageret ny partisekretær Tage Sørensen, og han lister en række sager, som forholdet til EU, hel-
Ide Politik
Tage Sørensen bliver ny central figur i partiet dagsskolen, velfærdsturisme, kristendomsundervisning, ulandshjælp, de offentligt ansatte og meget andet i hurtig rækkefølge. Ekspertvælde - Alt for meget overlades i dag til eksperter. Det berøver både forældre og politikere indflydelse, og vi skal turde stille krav og også turde begå fejl, for det er jo det vi lærer af, siger Tage, der på skoleområdet synes at det er vigtigt at man lærer børnene at se muligheder, for begrænsningerne sætter vi selv, mener Tage. Idræt Når det gælder folkeskolen så slår Tage
Sørensen gerne et slag for at idræt prioriteres. - Idræt er ikke bare fyld. Det er skammeligt, at vi ikke tør tage konsekvensen at 150 års erfaring, der har vist, at en times idræt hver dag smitter positivt af på indlæringen og de øvrige fag. Hvorfor gør vi så ikke mere ved det? spørger Tage, der også ønsker at EU trimmes, så langt flere afgørelser træffes nationalt, så tæt på borgerne som muligt. Andre værdier - Der er stærkt behov for at parti, som KD, der har andre værdier. Et parti der sætter medmennesket i centrum og ikke kun tænker på penge, siger Tage, der også
5
Alt for meget overlades i dag til eksperter
mener at der er behov for at se nøjere på ulandshjælpen. - Vi skal hjælpe andre, så de kan passe sig selv, og ikke blot hjælpe, så de bliver afhængige, siger Tage, der har svært ved at skjule sin begejstring for sit nye job, og de udfordringer det giver. Selv om partiet lægger vægt på menneskelige værdier, så erkender man at økonomien også tæller, og det er generelt en meget vanskelig opgave at få et partiapparat op at stå. Men behovet for Kristendemokraterne i Danmark med vægt på og en tydelig erkendelse af det kristne grundlag er tindrende klart. Danmark er et kristent land – derom ingen tvivl.
Det var organisatorisk næstformand Bent Hansen, der overbragte Tage Sørensen nyheden om ansættelsen.
Ide Politik
6
TEMA: Skilsmisse
Egoismen bliver den helt st Knud Gaarn-Larsen Redaktør
Skilsmisse er så smertefuld og ødelæggende, så det kan undre at ingen politikere sætter det på dagsordenen, mener Steen Palmqvist, der er selvstændig familieterapeut. I jagten på at finde ud af hvad en skilsmisse koster har Ide Politik talt med familieterapeut Steen Palmqvist, der erkender at han har vanskeligt ved at sætte kroner og ører på, men til gengæld ikke er spor i tvivl om de følelsesmæssige omkostninger. Steen Palmqvist erkender, at ikke alle skilsmisser kan udgås, men anslår at langt de fleste par kan redde deres ægteskab, hvis de fik den rigtige rådgivning, og derfor foreslår han at samfundet skal tilbyde gratis terapi. Ganske enkelt fordi det kan betale sig samfundsøkonomisk. Børnene mærket En stor del af børnene fra skilsmissehjem er mærket af forældrenes skilsmisse. Det sætter sig spor i børnene, der tit har skyldfølelse og er deprimerede, og det betyder, at de klarer sig dårligere i skolen og den videre uddannelse. Jeg har i min virksomhed siddet med flere af sådanne børn 20 år efter skilsmissen, hvor de har fortalt mig om de problemer det har givet, siger Steen Palmqvist, der på børnenes vegne er så indigneret, at han ikke tøver med at sige at skilsmisse har så negative konsekvenser, at det er helt uforståeligt at regering og folketing ikke forholder sig til denne dybe alvorlige krise, men forholder sig tavse – selv om den har samfundsmæssige alvorlige konsekvenser. Det mindste de kunne gøre var at tilbyde par i krise gratis hjælp. Værre end dødsfald - Der er meget der tyder på at utroskab og skilsmisse rammer en familie hårdere, end hvis den ene ægtefælle dør, siger Steen og begrunder det med de mange samtaler han har haft med mennesker med den slags problemer i samlivet. De
forklarer, at ved en skilsmisse er samlivet afsluttet uden at være afsluttet. På den måde bliver man ved med at blive mindet om at være bedraget og valgt fra, uanset, at skilsmissen er overstået for længe siden, og har derfor svært ved at komme videre i livet. Sådan er det ikke ved et dødsfald, hvor den ene part er væk. Her kan relationen afsluttes, uanset at det gør frygteligt ondt at miste – og vedkommende kan derved komme videre i livet, efter overstået krise. Opmærksomhed - Det vi beskæftiger os med udvikles, siger Steen Palmqvist, der forklarer at det let kan gå sådan, at man bliver optaget af arbejde, venner og fritidsinteresser, og glemmer ægtefællen, eller tager ægtefællen for givet. - Det er afgørende vigtigt, at blive valgt til som første prioritet i ægteskabet. Det er jo selve grundlaget for forelskelsen. »Tænk nu er der et menneske for hvem
jeg er den vigtigste i hele verden« – det skaber en euforifølelse. Den følelse kan vi ikke leve uden, så når den ikke næres, kommer konflikterne snigende ind af bagdøren i form af kritik af ægtefællens gøren og laden. Men genskabes oplevelsen af at være valgt til som det vigtigste, kan konflikter altid håndteres, fortæller Palmqvist, og beretter om et ægtepar, der ifølge ægteparret havde skændtes i fem år. I den første samtale med terapeuten opdagede de, at de havde den samme længsel, efter at blive valgt til som den vigtigste, og gav hinanden løfte om at det ville de praktisere fremover. Det forandrede deres ægteskab til en kærlighedsfyldt relation med blot denne ene samtale. - Bryder vi kernefamilien? - Ja i meget høj grad. I dag spørger man: Hvad får jeg ud af dette forhold?, og føler man ikke at man får nok ud af det, så går man. Man skulle i stedet spørge: Hvad
H VA D KO S T E R E N S K I L S M I S S E ? Prisen kan deles op I tre kategorier. Hvad koster det familien der skal skilles, hvad koster det det offentlige og endelig hvad koster det følelsesmæssigt. Det sidste er behandlet i en anden artikel, og jeg vil derfor her kort og ganske uvidenskabeligt videregive nogle tal, fra en enkelt person. Tallene bør derfor tages med forbehold. Samfundsudgifter En mor der bor alene og alle tre børn havde adresse hos hende. Hun sad til leje, da manden fortsat boede i deres hus. Når der blev indregnet friplads i institutioner, forhøjet børnetilskud, boligsikring med videre, så kostede det samfundet et sted mellem 92.000 og 96.000 kroner pr år. Det er den umiddelbare samfundsmæssige økonomiske
udgift. Ud over det kommer alle de potentielle udgifter fordi vi ved at børn fra skilsmisse hjem kan have forøgede psykiske problematikker. Personlige udgifter Søger man prisen på nettet, så anslås prisen på en skilsmisse til mellem 100.000 og 250.000 kroner. Som tommelfingerregel anslår terapeuter en pris på 150.000 kroner for familien. Bare salg af et hus beløber sig jo let til et sted mellem 70.000 og 100.000 kr. Selvfølgelig har ikke alle ejerbolig, men så er der noget med indskud, køb af bil, møbler og så videre, og en del ting skal der være to sæt af til børnene. Der er altså penge at spare, både for samfundet, og for den enkelte skilsmissefamilie.
Ide Politik
7
ore udfordring om kort tid mulighed for at udvikle sig i en tryg kærlighedsrelation – og vil så være klar til livets mange udfordringer i institutionen – selv om han godt ved, at det ønske ikke sådan kan praktiseres lige nu. Men det kunne jo begynde med at der blev skabt mulighed for at kunne vælge den løsning, ved at lade pengene følge børnene. - Resultat kan ført aflæses om mange år, selv om vi allerede i dag danne os et billede, siger Steen Palmqvist.
Familieterapeut Steen Palmqvist kan jeg byde ind med i dette parforhold? siger Steen Palmqvist, der mener at man kan finde meget visdom i »Elsk din næste som dig selv«. - Det er vigtigt at være opmærksom på hvad jeg kan gøre for min ægtefælle, men også særdeles vigtigt at italesætte sine egne behov, for man kan ikke gå ud fra at ægtefællen er tankelæser, siger Steen Palmqvist med et smil. Giv og tag Steen Palmqvist har en ret klar overbevisning om at det starter tidligt. - »Jeg skal passe på mig selv, for det er der ikke andre til«. Sådan må mange børn komme til at tænke, når de tidligt afleveres i en institution, hvor de pludselig bliver en blandt mange. Her vil det let blive sådan, at den der råber højest bliver hørt, og den der er stille let bliver overset – og på den måde lærer man at man fokusere på egne behov, siger Steen Palmqvist, der mener at der er stor forskel på den kærlighedsrelation man får i et hjem, og den opmærksomhed man får på en institution. Derfor går han ind for, at børn først skal begynde i institutioner når de er tre år gamle, da de så har fået
Kærlighed - Kærlighedsrelationer er det bærende i ethvert menneske, og den kærlighed kan man først og fremmest få i en familie, og ikke af mere eller mindre tilfælde voksne, der tager sig af barnet, uanset at de holder meget af børn og gør det rigtig godt. Børn ønsker ikke en ny far eller mor – så de lærer at klare sig selv, og det smitter af
på mange andre ting – blandt andet at fokus i højere grad bliver »hvad får jeg ud af det« i stedet for »hvad kan jeg bidrage med.«, siger Steen Palmqvist, der ikke et øjeblik er i tvivl om at hvis man investerer i familien, så laver man en langsigtet og god investering. Sex Meget overraskende mener Steen Palm qvist ikke, at sex i samlivet har så stor betydning, som det ofte blæses op til. - Hvis kærligheden mellem to personer er det bærende element, så spiller sex en mindre rolle, selv om det stadigt er vigtigt at det fungerer. Det er min erfaring, efter samtaler med mange par, siger Steen Palmqvist, der mener at simple regler som ikke altid at sætte sig selv først, men spørge til hinandens trivsel, kunne være med til at løse mange problemer.
Børn har ofte skyldfølelse, når forældrene ikke kan enes.
Ide Politik
8
Første landsmøde i KDup Jacob Rabjerg Weekenden 26.-27. april var jeg for første gang med til landsmøde i KDup. Da det var mit første landsmøde, kom jeg uden de store forventninger. Jeg havde dog fået fortalt, at man i KDup havde god mulighed for at få indflydelse. Så jeg glædede mig til at lære mere om partiet og måske også være med til at lave noget for partiet. Det med at få indflydelse viste sig at være rigtigt. Vi skulle bruge lørdagen på at diskutere kirkepolitik. Her oplevede jeg god mulighed for at komme med mine synspunkter, og selvom jeg er ny i partiet, blev jeg hørt. Det var en opmuntrende oplevelse og en spændende debat vi havde.
Marketing Lørdag aften skulle vi så snakke om marketing og medlemshvervning. Her blev det klart for mig, at der skal kæmpes meget for at få nye medlemmer. For når partiet er så nyt, som det er, så kræver det hårdt arbejde at få nye medlemmer og et stort parti giver bare flere muligheder for at få indflydelse. Vi snakkede om flere tiltag. Blandt andet valgte vi at lave en facebook side, for at flere skal få kendskab til os. Den må I selvfølgelig gerne »like«, så vi kan blive set af flere. Søndag var det så tid til generalforsamling. Her fik vi vedtaget vores principprogram og også et arbejdsprogram blev vedtaget. Det var en god afslutning på en
spændende weekend, hvor der også var plads til masser af hygge. Jeg blev positivt overrasket over weekenden, og jeg glæder mig til også i fremtiden at være en del af KDup. Campingvogn Lige nu arbejder vi på at få en campingvogn som vi skal bruge når vi er ude og lave kampagner. Derfor har vi brug for penge til at købe en campingvogn for. Hvis du har lyst til at støtte vores projekt, skal du bare kontakte Simon Lavdal, og det kan ske på mail: simon@kdup.dk, eller ved at ringe til ham på mobil: 27 11 97 03. I må altid gerne ringe eller skrive til landsformand Isabella Arendt Laursen på telefon 60 83 30 67.
KD-MERCHANDISE Kuglepenne. . ......... Pr. stk. 5,Bolcher............... 100 stk. 90,Vindmøller.. ........ 100 stk. 150,Polo-shirt.............. Pr. stk. 130,Windbreaker........ Pr. stk. 200,Ring til KD’s Landskontor på 33 27 78 10 – eller send en e-mail til: kd@kd.dk
Ide Politik
9
Det koster at komme i Folketinget Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne
KD har lavet en handlingsplan for indsamling til det kommende folketingsvalg - Vi ved, at der inden for cirka et år vil blive udskrevet valg til Folketinget. Vi ved at der er et enormt tomrum i midten af dansk politik. Vi ved at rigtigt mange nu efterspørger en ny politik. Vi ved, at det er dyrt at køre en valgkampagne. Derfor vil Kristendemokraterne intensivere arbejdet for at skaffe de nødvendige midler til det kommende valg, siger Leif Thyssen fra Skjern, der er medlem af KD’s økonomiudvalg, og sammen med det øvrige udvalg har han lavet en plan. Planen går ud på, at der indsamles 1,2 mio. kroner. - Det kan lyde som et stort beløb, men er i virkeligheden et »skrabet« budget, hvor 25 procent går til storkredsene og de 75procent til valget på landsplan, siger Leif Thyssen. Hvordan kan man bidrage? Der er mange muligheder, som medlemmer og støtter af KD kan hjælpe med. - I uge 17 var der sammen med Torsdagsmailen vedhæftet en formular, som kan udskrives og udfyldes med støttebeløb, navn med videre, og indsendes til Landskontoret. Når det beløb, man ønsker at støtte partiet med, er modtaget på Landskontoret, får man tilsendt et gavebevis som en kvittering for det modtagne beløb, siger Leif. Hjemmesiden På KD’s hjemmeside kan man også gå ind under »Støt KD økonomisk« og markere, at gaven skal bruges til folketingsvalg. Det er også mulig at tilgodese partiet med arv eller arveforskud. Lokalt kan man samle penge ind ved sponsorløb, konkurrencer mellem udvalgte medlemmer og mange andre måder. Det gælder om at være kreative og tænke nyt, for at finde måder at hjælpe KD tilbage til Folketinget. - For erhvervsdrivende kan der være tale om at tegne flere annoncer i Idé Politik eller betale for porto til udsendelse af bladet, siger Leif Thyssen, der tilføjer, at det er hans erfaring, at personlig kontakt til medlemmer, venner og sympatisører er en rigtig god måde at få skaffet midlerne på. Så det er bare med at komme i gang, siger Leif, der tilføjer at det både for ledelsen af partiet og for partikontoret ville det være dejligt at få midlerne indsamlet, allerede inden valget udskrives. KD får kun få tilskud For nylig kunne man i aviserne læse, hvor meget de enkelte po-
litiske partier får i tilskud fra forskellige organisationer og erhvervsvirksomheder. For flere partier er der tale om store millionbeløb, der modtages i form af gaver og sponsorater. Desværre var KD ikke at finde på denne liste. Derfor må vi opfordre medlemmer, venner og sympatisører til at skaffe de nødvendige midler til valget, siger Leif Thyssen. Etisk stemme - Det er vigtigt for vort land og vort folk, at KD’s stemme igen kan lyde i Folketinget. Rigtig mange mennesker giver udtryk for, at den »etiske« stemme ganske enkelt mangler på Christiansborg. Vi er også på det økonomiske område ansvarlige for, at partiet kan føre en valgkamp, der fører KD tilbage til Folketinget, opfordrer Leif Thyssen, der siger at der vil blive udpeget en ansvarlig for opfølgning på projektet i de enkelte storkredse, og så gør han opmærksom på KD’s bankkonto: Reg. nr. 5470 konto nr. 20 37 886, hvor man allerede nu kan give et bidrag, som kan være med til at styrke partiet til det kommende folketingsvalg.
GAVEBEVIS 2014 Kristendemokraternes Valgkonto af K nhavn Købe 1159 1.th., 24, e Skindergad Dette gavebevis bekræfter, at
XXX s Valgkonto af 2014, der har som formål har givet en gave til Kristendemokraterne til Folketinget enden - Kristendemokraternes tilbagev -
Mere vægt på det kristne værdigrundlag
at sikre
i dansk politik
med følgende beløb:
1.000 kr. (Et tusinde kroner) for gaven. Hermed kvitteres med hjertelig tak 30. april 2014
Med venlig hilsen
Stig Grenov Formand
Bent Hansen Organisatorisk Næstformand
Ide Politik
10
KD får nyt markant logo Knud Gaarn-Larsen
Alle modtagere af Kristendemokraternes torsdagsmail torsdag den 8. maj kunne med undren se, at partiets sædvanlige logo var blevet afløst af et nyt og mere markant logo. Det nye logo er endnu ikke helt færdigudviklet, men det vil komme i den kommende tid. - I fremstillingen af det nye logo, har vi været så heldige, at vi har kunnet trække på en del frivillige, men det betyder så til gengæld også at det ikke helt kan gå så stærkt, som hvis man blot henvender sig til et reklamebureau, og bestiller der, siger Bent Hansen der er organisatorisk næstformand, og han er rigtig glad for det nye design, der vil kunne gøre Kristendemokraterne mere synlige i gadebilledet.
Redaktør
Med Bibelen som rejseguide Østtyrkiet i GT’s lys 10.9. - 20.9. Israel med Samaria 14.9. - 24.9. Rom og Assisi 18.9. - 26.9. Tyrkiet 22.9. - 1.10. Grækenland 25.9. - 4.10. Israel og Jordan 27.9. - 8.10. Cypern 3.10. - 10.10. Israel, løvhyttefesten 10.10. - 19.10. Israel, rundrejse 27.10. - 5.11. Israel – cykeltur 2.11. - 11.11.
50 års ek sper tis
e i Israelsrejser
farvevalg, fortæller Bent Hansen, og han fortæller, at designerne endnu ikke har det hele klar, men dog så meget, at man nu kan begynde at bruge det nye logo, så folk vil kunne genkende det til næste valg. - Det er meningen at vi nu gradvist vil begynde at indføre det nye logo på partiets hjemmeside www.kd.dk, men det er et kæmpe arbejde, for der er rigtigt mange steder man skal ind og ændre. Men nu har vi det nye logo, og så vil vi stille og roligt gå i gang, fortæller Bent, der ikke har et bud på hvornår arbejdet endeligt kan være færdigt. Klare farver Det nye logo har lidt andre, og mere tydelige og klare farver, der skal symbolisere et moderne parti med stærke holdninger, der er klar til at vise vejen frem for det danske samfund.
Indføres gradvist - Når man indfører et lyt logo, så hører der mange andre ting med som nyt
Bestil katalog med unikke rejser på 7592 2022 eller læs mere på:
KristenDemokraterne KristenDemokratern e Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !
Ko r n magasinet
esker om menn
og tro
LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE
aaRD Se nøRg
T: PoRTRæ
lI
SagenS keRne:
Aktiv livshjælp
r sogn e og Kølkæ
Kirkeblade
Juni Juli August 20XX
koRneT: lIge På
- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!
Magasiner
Tema:
Den goDe DøD?
Grafik
? e DøD goD en :D ma
Te
- Kollu nd for Rind
Online
nR. 2 -20 10 ·
DET
KIRKEBLA
gRaTIS
magasin
FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U
Foto/tekst
Ide Politik
11
Skal vi bevare den danske model? fentlige sektor og det kan gå hen og påvirke den private sektor.
René Kjær Cand.Oecon, Havrevej 4, Rødkærsbro Folketingskandidat for KD
at ske et skifte i dansk arbejdsmarkedspolitik. Et skifte der er ved at gå mere over i en europæisk model, som kun virker på papiret, men i sin praksis har vist sig at skabe ustabilitet og falsk håb. Det er vel at mærke et skifte som vi kan se begge sider af de politiske fløje ønsker at indføre. Men spørgsmålet er om vi ikke skal arbejde på at forbedre vores danske arbejdsmarkedsmodel, i stedet for at hælde den ud med badevandet? der er ved
førhen har det været således at man under overenskomstforhandlinger sørgede for at tage hensyn til begge parter, for derved at skabe konsensus, tillid og medejerskab. Konsensus, tillid og medejerskab er faktisk nogle af nøgleordene for den danske arbejdsmarkedsmodel, og er en som flere europæiske lande har misundt os for at have. Den har bl.a. betydet at strejker og arbejdsnedlæggelser har været meget sjældne i Danmark. Den har også medført at ansatte i den offentlige sektor har haft en hvis tillid til det offentlige som arbejdsgiver. Man har haft en oplevelse af at man blev respekteret og vist forståelse for ens arbejde hvad enten det har været i den offentlige administration, skolesektoren eller sundhedsområdet m.m.
finansminister Bjarne Cory don er kommet til og vist hvordan han mener tingene skal gøres, er der åbenbart kommet nye boller på suppen. Det er trist at se at en der kommer fra et parti som har været med til at skabe en så værdifuld model som den danske arbejdsmarkedsmodel, i dag er med til at undergrave den selvsamme. Men samtidig trist at se at Venstre står og klapper i hænderne af samme mand, imedens han udøver en langt mere borgerlig politik på det økonomiske område end vi nogen sinde har set før i dette land. Ikke fordi jeg har noget imod borgerlig økonomisk politik, jeg anser mig selv for at ligge mere på den fløj end den modsatte, men der er også grænser for hvor voldsom en sådan politik skal være.
men efter
René Kjær
Vi har i Danmark været kendt for at have et arbejdsmarked der var kendetegnet ved stabilitet, ro og samarbejde, hvis vi sammenligner med store dele af EU. Det ser indtil videre ud til at det private arbejdsmarked ønsker at fortsætte i den dur, og det skal vi være glade for. For lige netop dette betyder at vi kan beholde nogle konkurrencefordele som er nødvendige i den globale konkurrence. Men der hvor problemet er ved at opstå, hvis det ikke allerede er opstået, er i den of-
Bjarne Corydon har trynet lærerne til at sluge den dårligste overenskomst der er blevet påduttet dem i nyere tid, er der andre faggrupper i det offentlige som frygter at det samme snart vil ske for dem. Hvis det sker, vil vi formentlig efter at
endnu engang se at Venstre står og klapper i deres små hænder over at den danske model bliver knust. Hvilket er rigtig trist. For det er lige netop den danske mo del som vi har brug for, hvis vi skal have noget at byde på som er markant anderledes i forhold til andre veludviklede lande.
Venstre står og klapper i deres små hænder over at den danske model bliver knust Hvis Danmark skal have en reel chance i en globaliseret verden, så vinder vi ikke ved bare at følge efter de andre ved at efterligne deres modeller. Specielt ikke hvis vi kan se at de modeller kun virker i teorien, men empirisk har vist sig at være mangelfulde. Den danske arbejdsmarkedsmodel, bør i stedet gøres endnu stærkere ved at fokusere på fleksibilitet, medejerskab og gensidig forståelse. Der er brug for at Kristendemokraterne sidder i Folketinget og arbejder på at bevare og udvikle den model, når så mange andre modarbejder den. Vi vil gerne have et arbejdsmarked hvor der er plads til den enkelte og hvor der bliver forventet noget af den enkelte. Ikke kun på papiret, men også i virkeligheden.
Grundlovmøde ved Skovpavillonen i Tolne Skov kl. 14.00 Taler: KD’s landsformand Stig Grenov Debat, sang og musik Ude/inde efter vejret. Tag kaffe/brød med. Kristendemokraterne Hjørring Kommune
Ide Politik
12
En folkeskole for børnenes skyld Egon Jakobsen Kristendemokraternes politiske næstformand alt er inkluderet.
Så kan vi tage det roligt, for den oplysning gør det lettere at forholde sig til vilkår og faktiske omkostninger. Bare ikke når det gælder folkeskolen. Der blinker kraftige advarselslamper, for der betyder de tre ord uoverskuelighed, utryghed og utilstrækkelig økonomi. Der skal ingen tvivl herske om, at Kris tendemokraterne ønsker en fagligt velfunderet og favnende folkeskole, hvor lærerne er veluddannede og opdaterede. Og hvor de har den nødvendige tid til at forberede undervisningen. En folkeskole, der ser det som sin fornemste opgave at give børnene den bedst mulige dannelse og uddannelse, så de vokser op til dygtige, selvstændige og ansvarsfulde voksne. Kort sagt: Kristendemokraterne ønsker en folkeskole, der tager udgangspunkt i børnene og ikke i en politisk ideologi. desværre har folkeskolen fremover de mest urimelige vilkår for at løfte denne opgave. Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, indføres heldagssko-
len, enten skolerne er klar til det eller ej. En del kommuner har svært ved at få flere undervisningstimer ud af lærerne, fordi de i forvejen bruger størstedelen af deres arbejdstid på at undervise. halvdelen af landets kommuner melder, at de ikke kan få økonomien i skolereformen til at hænge sammen. Da forældrebetalingen til SFO skal indgå som en del af reformens økonomiske grundlag, sysler en del kommuner med tanker om at hæve det beløb. Det vil sige, at forældrene skal betale mere, for at deres børn kan være færre timer i SFO’en. Og når økonomien så alligevel ikke hænger sammen, finder socialdemokraterne det i orden, at kommunerne finder pengene ved at spare på andre velfærdsområder. næsten
Lærerne er dybt frustrerede. Kun 4% af dem tror på, at reformen vil medføre dygtigere elever, og 65% af dem overvejer at forlade deres fag på grund af reformen. Det gør de blandt andet, fordi de ikke tror på, at mindre forberedelsestid giver bedre kvalitet i undervisningen. Erfaringer fra Finland viser, at elevernes udbytte af undervisningen ikke er afhængig
T I L D E N S Ø D E TA N D
KD-KYS 100 g pasteuriserede æggehvider 300 g sukker Orange frugtfarve (eller bland rød/gul) Æggehvider piskes luftige (ikke stive). Tilsæt sukker undervejs og bliv ved med at piske til æggehviderne bliver stive og seje. Herefter puttes massen i en sprøjtepose og fordeles på en bageplade med papir i ca. 40 toppe på størrelse med en tokrone. Bag i forvarmet ovn v. 120 grader i en time.
af lange skoledage, men af niveauet på lærernes uddannelse. føje spot til skade indføres heldagsskolen oven i købet samtidig med inklusionen, der i sig selv er et kæmpe projekt. Målet er, at 96% af eleverne med særlige behov skal inkluderes i folkeskolens almindelige undervisning. Desværre er vilkårene for inklusionen ligeså urimelige som for resten af skolereformen. som for at
En vellykket inklusion kræver, at faciliteterne er i orden inden starten. Erfaringer fra Tyskland viser, at alle klasser skal have flere rum, eleverne kan være i. Og der skal altid være mindst to voksne om klassen. Og så skal lærere og pædagoger have kompetencerne på plads, inden den første elev med særlige behov inkluderes. Sådan får man de gode resultater syd for grænsen. Men i Danmark er inklusionen i fuld gang, selv om skolerne ikke er klar til det. Det svarer til, at man bygger skibet, mens man sejler. et stort problem, at både lokale politikere, lærere og forældre er bekymrede over skolereformen. Men det er en katastrofe, at rigtig mange af vore børn skal bære konsekvenserne af et projekt, der for enhver pris skal gennemføres for at tilgodese en politisk ideologi. Derfor kæmper Kristendemokraterne for en folkeskole, der reformeres for børnenes skyld. det er
Ide Politik
Mindeord
Fordommene blomstrer
Fredag den 24. januar døde Mogens Graversen, Sydthy, kort før han kunne være fyldt 50 år. Mogens var uddannet landmand, men for nogle år siden satte de køerne ud og drev så gården som »kvie-hotel«, mens Mogens fik arbejde uden for bedriften det sidste halvandet år som plejefar, en beskæftigelse, som han også var god til.
13
Det fremkaldte et ramaskrig, da Kristendemokraterne efter det europæiske melodigrandprix udfordrede den politisk korrekte holdning, og bad om at få Danmark ud af konkurrencen. Årsagen var, at den musikalske europæiske kappestrid var blevet en platform for et politisk budskab der promoverede kønsløshed.
Mogens Graversen er her fotograferet ved Landsmødet 2013
Gennem de mange år jeg fik lov at arbejde sammen med Mogens i amtsbestyrelsen i Viborg Amt, fik jeg lov til at kende ham som smilende, glad og udadvendt person der leverede et solidt stykke arbejde for Kristeligt Folkeparti og KD, en indsats, som vi blive savnet. 16. september 2013 fik familien at vide, at Mogens havde en alvorlig sygdom. Siden stødte flere komplikationer til, og sidst i januar kunne Mogens ikke mere. I 1991 blev Mogens gift med Lone, og sammen har de tre drenge på henholdsvis 22, 20 og 15 år. Vi vil savne Mogens og hans gode humør i partiet, men størst er savnet naturligvis hos den nærmeste familie. Æret være Mogens Graversens minde!
»Det kommer virkelig ikke Kristendemokraterne ved, hvilken seksualitet deltagerne har« udtaler landsformanden Stig Grenov. »Men i dette tilfælde bliver der jo netop spillet bevidst på køn og seksualitet, lige fra DR’s optakt om at det er en fest for de homoseksuelle, Københavns kommunes direkte støtte til at Gay Parade støtter foretagenet, til den orkestrerede buhen af Rusland. Det er pinligt at end ikke værterne greb ind til fordel for to unge teenagepiger, hvis »kriminelle handling« var, at de havde stillet op til noget de troede handlede om musiksmag. Hvor var mangfoldigheden og tolerancen blevet af her?« Stig Grenov pointerer, at KD ikke sympatiserer med Ruslands aktuelle politik over for seksuelle mindretal. »Men vi fastholder, at det er naturligt, at der findes køn, og bøjer os ikke for tesen om, at den slags kan modelleres. Hvis nogen mener det er intolerant, falder det tilbage på afsenderen selv. Fordommene om KD har desværre gode vilkår.«
Knud Gaarn-Larsen
KD grundlovsmøde i Midtjylland
Knud Gaarn-Larsen
Byens Kagemand
Den 5 juni kl. 14.00 taler tidl. byrådsmedlem Jens Ove Kjeldsen på Kjelsølejren, Bøgedal 4, 8643 Ans
Alt hvad der er værd at vide om fundraising
Medbring selv kaffe/te, kop og brød. Enhver er velkommen.
www.kirkefundraising.dk
Mødet er arrangeret af KD i Viborg og Silkeborg kommuner
v/ SUELL Team Tremhøjvej 45 · Tvingstrup 8700 Horsens
v. Lars Trier Nielsen
Søndergade 11, Frederiks 7470 Karup - Tlf. 86 66 22 11
Ide Politik
14
Folkefest for demokratiet Bjarne H. Kirkegaard Tidligere landsformand for KD, nuværende folketingskandidat på Bornholm, kommunalpolitiker på Bornholm og fmd. for KD Bornholm.
er Kristendemokraterne med ved demokratiets folkefest – Folkemødet her i Allinge. Ved det første Folkemøde i juni 2011 var Kristendemokraterne med på den store scene, da vi dengang havde plads i Folketinget. Og vi arbejder målrettet på igen at blive repræsenteret på tinge. De følgende år har vi samlet vælgererklæringer ved folkemøderne i 2012 og 2013. Her i 2014 vil Kristendemokraterne bruge årets Folkemøde til at samle sympati og politisk opbakning. Vi vil gerne snakke politik. selvfølgelig
Derfor er vi igen i år at finde på Cirkuspladsen i Allinge under Folkemødet. Når stort set hele den danske regering og alle Folketingets partier – foruden os, der gerne vil i Folketinget igen – er godt repræsenteret ved Folkemødet, så er den danske verdenspresse naturligvis også massivt repræsenteret. Politiske kommentatorer og politiske aktører lever af hinanden. Men så er her også alle organisationerne, NGO’erne, de kirkelige og folkelige foreninger og institutioner, alle de virksomheder – offentlige og private, som enten vil vise, hvad de har at byde på – eller bare gerne vil gøre deres hoser grønne i den ene eller den anden sammenhæng. Festligt, folkeligt og fornøjeligt!
Det er aldrig for sent at hulmursisolere
◆M ærkater og streamers ◆K reative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ I ndustri og special tryk
• Lavere energiforbrug - lavere varmeregning.
f. 9 Tl
◆ T ampon tryk er og streamers
Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde
5
73
visitkort ◆ S elvklæbende tekst og logo og special ◆ tryk H jerte og skjold til fest tryk ◆D igital print og Roll Up bende tekst og logo g skjold til fest rint og Roll Up
00
18
Tlf. 9735 1800
• Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi. • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk
Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk f. Tl 35
97 00 18
Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk
Tømrer og Snedkerforretning
initiativtager, på den daværende regerings vegne, Bertel Haarder (V), er også på Folkemødet i 2014. Derfor må jeg her kommentere, at Bertel Haarder har givet sit bud på, at Folketinget efter hans mening skal have færre medlemmer. Man skal nøjes med 149 i stedet for 179. Som kommunalpolitiker har jeg naturligvis en vis forståelse for forslaget – og så alligevel ikke. I mit stille sind har jeg somme tider tænkt – gennem mine snart 28 og et halvt år i bornholmsk politik, at flere af folketingets medlemmer hele tiden blander sig i kommunale enkeltsager. De har åbenbart ikke nok arbejdsopgaver, og skal så retfærdiggøre, at der stadig er 179 af dem. Bertel Haarder har naturligvis en pointe i, at EU-love og forordninger har taget en del af Folketingets arbejde siden 1972. Det er nok også rigtigt at stærke kommuner og regioner – og et forholdsvis selvkørende embedsværk – har fjernet andre af de nationale politikeres opgaver. Men inden man stirrer sig blind på, at dette er en blændende ide, og blind på, at de 149 efter Bertel Haarders tanker skal have en højere løn, så spis lige brød til! For vil det nu være en styrkelse af demokratiet at professionalisere de folkevalgte endnu mere? Jeg mener klart nej. Færre hoveder på tinge betyder ikke et mere demokratisk samfund. Specielt ikke højtlønnede, akademiske folketingsmedlemmer – som skal »matche embedsværket«. Her savner jeg mere jordnær snusfornuft og erfaring på tinge. altså ikke en styrkelse. Tværtimod. Her på Bornholm lagde vi et amt og fem kommuner sammen tre år før den store, danske kommunalreform. Vi gik fra 106 lokale og regionale politikere til 27. Herved blev mangfoldigheden mindre, og det har givet bornholmske centraliseringer. Sådan kan det også gå på landsplan. For som tidligere miljøminister Christian Christensen (KRF) sagde i sin tid: »Centralisering kommer helt af sig selv, men folkemødets
Ide Politik
på Bornholm Glimt fra tidligere års folkemøde
decentralisering skal der hele tiden arbejdes for«. Sådan ser jeg det også. Kristendemokraterne arbejder for det nære samfund. Vi skal have et mangfoldigt og rigt liv også uden for de største byer. Det er en vigtig debat Bertel Haarder rejser, i forhold til vores demokrati. Personligt håber jeg dog ikke, at han lykkes med en grundlovsændring. For det vil fjerne politikerne endnu mere fra det virkelige liv, som det leves rundt i landet. men hvis der skal være færre medlemmer af Folketinget på et eller andet tidspunkt, bliver man seriøst også nødt til at forholde sig til spærregrænsen og til den geografiske spredning af folketingets medlemmer. Se bare hvor galt det kan gå, når regeringens ministre stort set alle rekrutteres fra Storkøbenhavn og omegn. På Bornholm vil vi fortsat gerne have to folketingsmedlemmer som nu – og det skal være muligt med mange partier i folketinget. Ikke bare en håndfuld af de store partier. Så hvis antallet af folketingsmedlemmer sænkes, må også spærregrænsen sænkes – i demokratiets og mangfoldighedens tjeneste! Men lad os blot tage både denne og mange andre spændende debatter på Folkemødet i Allinge!
Det muntre hjørne ... To ældre ægtepar mødtes til spisning hos det ene par, og efter spisningen går kvinderne i køkkenet, mens mændene får sig en snak i stuen. Den ene siger: - I går spiste vi på restaurant. Fantastisk mad, fantastisk oplevelse. Det sted kan jeg varmt anbefale«. - Hvad hed restauranten? Ville den anden vide. Den første sidder og vrider hjernen en tid. - Hvad hedder den blomst som man ofte forærer kvinder. Den er tit rød, og har torne? Spørger den ene. - Er det en rose? spørger den anden. - Ja, siger den ene med glæde i stemmen; vender sig mod køkkenet, og råber. »Rosa, hvad hed den restaurant, vi spiste på i aftes?«
15
KD mere end bløde værdier Jens Kristian Nielsen Medlem af KD’s hovedbestyrelse
at jeg er aktiv som Kris tendemokrat, er, at det er det eneste parti, som repræsenterer de værdier, jeg står for; de bløde værdier rundet af de kristne tanker om menneskets værdi. En værdi, som ikke tager udgangspunkt i nytteværdi – i hvad et menneske kan bidrage til samfundet med – MEN i det, at hvert eneste menneske er unikt og villet af Skaberen!
grunden til,
Men KD er mere end det! Meget mere. KD er og skal være et parti, som tager del i alle politiske aspekter. KD ønsker et samfund, som kan hjælpe den, der har hjælp behov. For at det er muligt, skal alle vi, der kan, arbejde. Der skal skabes flere produktive jobs – ikke kun for højtuddannede. Det er nemlig ikke alle, der har evner eller lyst til at læse. Vi må genfinde glæden og stoltheden over håndens arbejde. Vi skal turde at blive beskidte og være fysisk trætte, når vi når fyraften. Lad os slide os selv op i arbejdslivet – når blot det tager hele livet!
Som landmand ser jeg masser af muligheder for job og vækst. Mange og besværlige regler umuliggør dog dette, og det ærgrer mig. I KD’s landbrugsudvalg er vi meget optaget af, hvordan vi skaber vækst, job og øget indtjening til samfundet samtidig med, at vi værner om miljø, dyrevelfærd og landområdernes herlighedsværdi. Vi ønsker ikke mega-landbrug ejet af pensionsselskaber og pengemænd, som ansætter en direktør og 10 underbetalte øst-arbejdere! Vi ønsker unge landmænd, der i pagt med naturen, vil ska-
»Jeg gør det ikke, fordi jeg tror, det vil lykkes, men fordi det er det rigtige at gøre« (frit citeret). Haldor Topsøe så på et tidspunkt sit livsværk smuldre. Ingen troede, han igen skulle blande sig i erhvervslivets top og slet ikke han selv!
i et dødvande! Men vi vi har kært. Vi må det, skal kæmpe for arbejde på det, vi ved, er det rigtige, mod alle ods. Fordi vi tror på en stor glorværdig valgsejr? Nej! Fordi det er det rigtige at gøre! Vi ved, at vi kan gøre en forskel for mennesker i Danmark. be vækst. Derfor, ikke fordi vi bliver populære, Jeg HB! af em medl t kendte og bliver ministre efter valget. jeg er netop bleve dat kandi Men, fordi der er noget, der skal siges,har været/er også aktiv som en opgave, der skal løses. for KD til kommune og Folketinget. du »Tror med: mødt igt jævnl Jeg bliver r Topsøe at generostadigvæk på ’projekt Kristendemokra- Det lykkedes Haldo i toppen af dansk erterne’..? Tror du virkelig, at I har en bre sin position hvervsliv! Ikke fordi han kunne tro det, chance til Folketinget? At du gider!« ede for det, han Helt ærligt – det kan godt være lidt men fordi han kæmp svært for mig! Jeg forstår dem egentlig havde kært. godt. Det kan godt knibe lidt med troen stå sammen og kæmpe for det, indimellem. Men, der er en kommentar lad os Danmark har brug for de fra den kendte og nylig afdøde er- vi har kært! som vi kender og ønsker genhvervsmand Haldor Topsøe, som har værdier, nemført. – Go for it! ramt mig: kd står lige nu
at Vi skal turde og blive beskidte e, ætt være fysisk tr n. afte når vi når fyr
Jens Kristian Nielsen er landmand – og kandidat til kommunal- og Folketingsvalg.