kirkebladet.nu
Kirkenyt Nr. 2 · Juni - August 2019 · Årgang 60
FLADE
GÆ RU M
SOMMERUDFLUGT TIL LILLE VILDMOSE Læs side 6
flade-kirke.dk
gærum-kirke.dk
APROPOS
TRE VIGTIGE TRÆER I BIBELEN En del træer er omtalt i Biblen: Retfærdigheds eg, morbærfigentræ og flere andre. Hans Arne Jensen, der er doktor i arkæologisk botanik, siger følgende om tre af Bibelens træer: 1) Livets træ »I Bibelens allerførste tekst, Første Mosebog, kan man læse om, hvordan Gud skaber jorden og mennesket. Mennesket sætter han i Edens Have, hvor han har plantet Livets Træ og det berygtede Kundskabens Træ, som ender med at blive menneskets skæbne. Da Adam og Eva forbryder sig mod Guds regler og spiser af Kundskabens Træ, formenes de for evigt adgang til haven og til Livets Træ. For som Gud siger: ’Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende forskel på godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!’ Livets Træ finder vi faktisk også senere i Det Gamle Testamente, nemlig i Ordsprogenes Bog kapitel 3, hvor visdommen sammenlignes med Livets Træ. Der står:
2
»Den er livets træ for dem, der griber den, de, der holder fast ved den, prises lykkelige«. Fra at være kilden til evigt liv bliver Livets Træ nu kilde til visdom, og visdom spillede en meget stor rolle for datidens jøder. Gennem kunsthistorien har vi desuden set mange eksempler på, at Kristus skildres som Livets træ, fordi han gennem sin død og opstandelse er blevet den sande kilde til evigt liv. 2) Vintræet Et andet meget anvendt træ i de bibelske tekster er billedet af Jesus som det sande vintræ. I Johannesevangeliets kapitel 15 kan man læse: ’Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden (…) Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.’ Jesus betegner sig selv som vintræet og Gud som vingårdsmanden, mens vi er grenene på træet. Det er et fantastisk billede, fordi det fører os op i vores tid 2.000 år efter, hvor kirken og medlemmerne i den, stadig er grenene på det træ.«
DET SKER
3) Cedertræet »I Det Gamle Testamente spiller cedertræet en utrolig stor rolle – men det er træet som materiale, der er centralt her. Kong Salomon brugte nemlig det kostbare cedertræ til byggeriet af det mægtige tempel i Jerusalem. Træet var så dyrt, at han måtte betale for det med 20 landsbyer i Galil-landet. Jeg har i mange år funderet over, hvorfor der i Bibelen er så minutiøse beskrivelser af anvendelsen af det kostbare cedertræ og af, hvordan det fragtes til Jerusalem fra Libanon. Løsningen fandt jeg under et besøg i et kloster på sydspidsen af Sinaj. Forinden havde vi kørt hundredvis af kilometer gennem ørkenen, hvor der kun stod nogle få knudrede akacietræer. Men da jeg i klosteret så en kæmpe 1.400 år gammel cedertræsdør lavet af brede planker, forstod jeg: Cedertræ må have været et fantastisk syn for ørkenfolket, der kun var vant til det tørre landskabs forkrøblede træer.« Et fjerde træ, vi kunne tale om, er korsets træ. I Flade kirke er der et korbuekors fra middelalderen, hvor Jesus er afbildet på korset og hvor der vokser blade ud på siderne af korset. De fortæller, at dette, for Jesus dødens træ, blev til liv for enhver, som tror og at Jesus ER Livstræet og årsag til, at korset bliver til Livets Træ. Vi er ikke længere forment adgang til Livets Træ. BKS
I marken arbejder folkene med gamle veterantraktorer på at få høsten i hus.
Høst- og Foreningsdage på Knivholt Traditionen tro er der høstdage på Knivholt lørdag den 17. og søndag den 18. august og der holdes i den anledning gudstjeneste søndag eftermiddag kl. 14.00 i haven, hvor Flade sogn holder sin årlige høstgudstjeneste. Ældresagens sangkor medvirker samt Tina Siel, organisten og præsten. I år går høstindsamlingen igen til Barnets Blå Hus og til Orlogshjemmet her i Frederikshavn. Vi håber, at så mange af jer som muligt vil være med og man kan samtidig møde de mange foreninger, der holder til på Knivholt, nyde en kop kaffe og en forfriskning. Måske er en af foreningerne noget, du kunne interessere dig for. På gensyn!
SANGAFTEN GUDSTJENESTE PÅ MED NIELS OLE SØRENSEN
TUMLEPLADSEN
Torsdag den 14. marts kl. 19.30 kommer organist ved Bangsbostrand Kirke Niels Ole Sørensen til Gærum Selskabslokaler. Niels Ole er en dygtig pianist, og vi skal sammen med ham synge mange af de kendte salmer og sange. Der er gratis kaffe.
SØNDAG DEN 25. AUGUST KL. 10.30 Efter gudstjenesten serveres pizza m.m.
Menighedsrådet er vært ved traktementet. Flade og Gærum Menighedsråd
3
TILBAGEBLIK
LIBANON-REJSE 2018 I 2018 var jeg med på en studierejse til Libanon, der var arrangeret af Danmission og Aalborg Stift. Vi boede på et hotel i hovedstaden Beirut og tog derfra til forskellige steder primært i Beirut. Vi besøgte et protestantiske teologisk seminarium og marionitternes* universitet. Deltog i en armensk aftensang og hørte om deres til tider brutale historie. Vi mødte shiitter, sunnier og drusere samt mange kristne grupperinger. Alt i alt er der 18 anerkendte trossamfund i Libanon. Det meste af Libanons kyst er bebygget og virker til dels som et langt udstrakt byområde fra langt syd for Beirut og næsten til Tripoli i Nordlibanon. Trafikken er for det meste tæt og til tider er der trafikpropper forskellige steder. Folk er generelt venlige og på mange måder ikke så meget anderledes end europæere. Libanon har dog sine udfordringer. I øjeblikket bor der cirka 3,8 millioner mennesker i landet og af dem er hver fjerde flygtning fra Syrien. Selv om de taler samme sprog, er det alligevel en kæmpe udfordring og byrde for landet. De gamle palæstinensiske flygtningelejre findes stadig i landet til frustration for både libanesere og palæstinensere. De ligner lidt små indianer reservater i USA. En marionitisk præst fortalte, at de gerne vil have deres unge til at udføre hjælpearbejde, men at sende dem ind i en palæstinensisk flygtningelejr er utænkelig. Det vil være alt for farligt. De sender deres unge til Afrika i stedet. I dag er der cirka 40,5% kristne i landet, heraf 21% marionitter*, 8% græskortodokse, 5% græskkatolske, 6,5% andre kristne. Muslimer udgør 54% af befolkning, heraf er cirka 27% sunimuslimer og 27% shiamuslimer. Drusere udgør 5,6% af befolkningen. Desuden findes der nogle jøder, bahá'íer, hinduer og mormoner. Befolkning er cirka 95% arabisk, 4% armensk og 1% andre. De officielle sprog i Libanon er arabisk og fransk. Desuden tales engelsk og armensk. Der har været udkæmpet flere krige igennem tiden i Libanon. Derudover har Syrien haft stor indflydelse i landet og andre lande har også blandet sig i 4
Libanons anliggender. Tidligere havde de osmaniske tyrker herredømmet over landet i en lang periode. Frankrig så sig på et tidspunkt nødsaget til at gribe ind og sørgede for, at Libanon blev et selvstændigt land og ikke blot en provins i Syrien. I de senere år har både Syrien, Israel og Saudi Arabien blandet sig i Libanon og mens vi var der, blev den libanesiske præsident nærmest holdt som gidsel af Saudi Arabien. Libanesere kan finde på at sige: »Hvis udlandet vil holde op med at blande sig, kunne libaneserne nok finde ud af det selv«. Det har nok noget på sig. Libanon har tidligere været og er vel nok stadig i dag et tilflugts sted for kristne i Mellemøsten. Libanon har i øvrigt en form for demokrati tilpasset landet, hvor hver religion har sine poster i landets ledelse. Sunnier, shiitter og marionitter har hver deres faste poster. Præsidenten, udpeget af parlamentet, skal være kristen tilhørende den marionitiske kirke. Formanden for parlamentet skal være en shiamuslim, statsministeren skal være en sunnimuslim og lederen af militæret skal være en kristen marionit. Ikke rent demokrati, men en nødvendig sammensætning i Libanon. OPLEVELSER I LIBANON Det var dejligt at synge med på nogle af de gamle vækkelsessange oversat til arabisk i en lille protestantisk kirke i Tripoli, for siden samme søndag aften at være sammen med og høre den fantastiske lovsang i en marionitisk kirke, der var propfyldt med mennesker. En anden dag hørte vi nogle armenske munke messe deres smukke hyldest til en fantastisk Gud, hvor deres rene stemmer flettede sig sammen til en opløftende og nærmest himmelsk sfære. Det var et par af de gode minder, jeg har fra Libanon. Det var også rørende at høre om de kristnes forhold i Syrien og hvordan de forsøger at samle stumperne op efter, at ISIS er blev uddrevet. Kirker, menigheder, arkæologiske værdier og hele samfund er blevet smadret af disse grimme karle. Præsten var rejst fra Syrien til Beirut for at fortælle om forholdene i sit hjemland, hvor en dansk kvinde i sin tid startede et hospital primært for armenske flygtninge og en anden dansk kvinde startede et børnehjem i Libanon cirka samtidigt for at tage imod forældreløse armenske børn.
LIBANON OG BIBELEN Libanon er nævnt 103 gange i bibelen og ikke mindst landets vældige cedre er omtalt. Det var cedertræer sammen med enebær, som Solomon brugte til at bygge Guds vældige tempel i Jerusalem. Cedertræet er Libanons national symbol og er på landets flag. Ceder dufter godt og er en let og stærk træsort til byggeri. De vokser langsomt og har været en eftertragtet og kostbar træsort. Salomon måtte afgive 20 landsbyer for at betale for det cedertræ og enebærtræ han brugte til at bygge templet med.
Det religiøse Libanons-kort
DE KRISTNE I LANDET På grund af konflikterne her har især flere kristne valgt at forlade landet. Det er de tilbageværende kristne selvfølgelig kede af og ønsker at de vil flytte tilbage til landet, for der er hårdt brug for dem i menighederne. ET BESØG VÆRD Libanon, når den er fredelig, som den er lige for tiden, er i allerhøjeste grad et besøg værd. En af de ting, jeg savnede at se, var de mægtige Libanon cedre i deres naturlige omgivelser i bjergene, men disse majestætiske træer kan
✱
jeg måske få lov til at se en anden gang. Nogle få fik jeg dog at se tæt ved et marionitisk monument højt oppe på et helligt område. BKS
DEN MARONITISKE KIRKE
Den maronitiske kirke (eller maronitisk-katolske kirke; maronitisk græsk-katolske kirke) er en af den katolske kirkes 23 særkirker. Kirken følger det byzantinske ritual og bruger syrisk og arabisk som liturgisk sprog, men anerkender paven som religiøst overhoved. Den maronitiske kirke har omtrent 3.100.000 tilhængere, hovedsagelig i Mellemøsten, Syd- og Nordamerika. Kirken er en af de vigtigste religiøse grupper i Libanon, hvor ca. 21% af befolkningen er maroniter. Kirken skriver sig tilbage til St. Maron, som levede omkring år 400. Kirken begyndte med den klosterorden, han grundlagde. I 600-tallet udviklede maroniterne sig til en egentlig kirke, da de var tilhængere af monoteletismen**.
Patriarken, Johannes Maron, besejrede kejser Justinian II af Byzans. I 1100-tallet indgik kirken en kommunion med pavestolen. Kirken har politisk set spillet en stor rolle i Libanon i nyere tid. Borgerkrigen i 1975-1990 udspillede sig for en stor del mellem den og muslimerne. Ifølge den såkaldte Nationale pagt (al Mithaq al Watani), skal Libanons præsident være maronit. Kirken ledes af den maronitiske patriark af Antiokia, som nu har sit sæde i klosteret Bkerké i udkanten af Jounieh nord for Beirut. At leve i cølibat er ikke et krav til præsterne, men er det dog for biskopperne og patriarkerne. Fra Wikipedia ** Oldkirkelig lære om Kristi guddommelig og menneskelig natur.
5
DET SKER
SOMMERUDFLUGT TIL LILLE VILDMOSE OG DOKKEDAL
Onsdag den 26. juni er der sommerudflugt for Flade og Gærum sogne. Vi kører fra Selskabslokalerne i Gærum kl. 9.30 og regner med at være tilbage igen cirka kl. 18.30 til spisning i Heidis Spisehus (Selskabslokalerne).
Herefter drikker vi eftermiddagskaffe på centret. Måske vil det være en god idé at tage en kikkert med. Prisen på turen er 120 kroner og tilmelding sker til Birthe Larsen, tlf. 21 25 42 68 senest søndag den 16. juni.
På turen vil vi besøge den moderne og interessante Dokkedal kirke, hvor graveren vil fortælle om kirken. Derefter vil vi spise frokost på Lille Vildmosecentret og få en guidet tur med bus i området. Måske kan vi nå at få et kig på de relativ nyankommne elge eller nogle af de mange fuglearter, der holder til i Vildmosen, foruden at høre om stedets historie og den nuværende idé med stedet.
DEADLINE Stof til næste kirkeblad skal være sognepræsten i hænde senest den 25. juni.
6
En duehøg soler sig i Vildmosen
KIRKEBIL Ring helst 24 timer før arrangementet/ gudstjenesten finder sted. Flade Henning Dahl Jensen, tlf. 61 77 45 89 Gærum Niels Pedersen, tlf. 28 96 62 04
Foto: Torben Nielsen
Dokkedal kirke
ADRESSER
KONTAKT
Sognepræst Bruce Kent Steuer, Brønderslevvej 59, tlf. 98 48 60 09, bks@km.dk
TANKER TIL OVERVEJELSE Libanon-citater fra bibelen v13 »Den retfærdige skyder op som palmen og vokser sig stor som cedertræet på Libanon; v14 de er plantet i Herrens tempel, de skyder op i vor Guds forgårde.« Salmernes bog 92 »... med safir. v15 Hans ben er alabastsøjler, der står på fodstykker af guld; hans skikkelse er som Libanon prægtig som cedertræer. v16 Hans gane er sødme, alt ved ham er dejligt. Sådan er min elskede ...« Højsangen 5 »... v7 Hele jorden finder ro og hvile, den bryder ud i jubel. v8 Enebærtræerne glæder sig sammen med Libanons cedre: ’Nu er du faldet, ingen drager op for at fælde os’.« Esajas’ Bog 14 »... Farao og til hans larmende hob: Hvem ligner du i storhed? v3 Assyrien var en ceder på Libanon, dens grene var smukke og overskyggede skoven; dens stamme var høj og dens krone rakte op mellem skyerne...« Ezekiels Bog 31 Og endelig et Libanon-citat af Grundtvig i en adventssalme han skrev: Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange! Mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder.
Sekretær: Grethe Hostrup, træffes på kontoret tirsdag og fredag formiddag, tlf. 98 48 60 09 – og altid på tlf. 21 21 04 24. gmho@km.dk
FLADE Flade Kirke: Flade Kirkevej 1, 9900 Frederikshavn Hjemmeside: sogn.dk/flade-frederikshavn Facebook: Flade sogn Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Henning Dahl Jensen, Fladbjergvej 9, Kilden, 9900 Frederikshavn, tlf. 61 77 45 89, hdjensen@mail123.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Charlotte Møller, Stagstedvej 12, Brønden, 9352 Dybvad, tlf. 20 85 03 46. graver@fladekirke.dk Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 8.00-10.00 Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk
GÆRUM Gærum Kirke: Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn Hjemmesider: sogn.dk/gærum www.gærumsogn.dk Webmaster: Gert Andersen, tlf. 51 90 15 26 Facebook: Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Villy Kvist Hansen, Lindetvej 12, Gærum, tlf. 51 88 60 16, kvist45@gmail.com Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Bente Schioldann, Bredmosevej 41, Hørby, tlf. 40 36 44 31 Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com
DDS 78,1
Kirkeværge: Niels Christian Birkbak, Egevej 10, Gærum, tlf. 20 68 14 46 ingamoeller@webspeed.dk Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk 7
ID-nr.: 46879
Team Lynderup · 97 17 34 08
115 GUDSTJENESTER FLADE KIRKE
Pinsedag Søndag d. 9.
10.30 Joh. 14,22-31
2. pinsedag Mandag d. 10.
10.30 Fælles gudstjeneste i Plantagen v. Gurli Andreassen og Tove Brogaard Joh. 3,16-21
Trinitatis Søndag d. 16.
10.30 Joh. 3,1-15 09.00 Arne Holmgaard Luk. 16,19-31
2. s. e. trinitatis Søndag d. 30.
10.30 Luk. 14,16-24
JULI
10.30 Luk. 15,1-10
4. s. e. trinitatis Søndag d. 14.
09.00 Arne Holmgaard Luk. 6,36-42
5. s. e. trinitatis Søndag d. 21.
09.00 Arne Holmgaard Luk. 5,1-11
6. s. e. trinitatis Søndag d. 28.
19.00 Tove Brogaard Bangsbostrand på besøg Matt. 5,20-26
7. s. e. trinitatis Søndag d. 4.
10.30 Luk. 19,1-10
8. s. e. trinitatis Søndag d. 11. 9. s. e. trinitatis Søndag d. 18.
11. s. e. trinitatis Søndag d. 1. 12. s. e. trinitatis Søndag d. 8.
10.30 Matt. 5,20-26
10.30 Matt. 7,15-21 14.00 Høstgudstjeneste på Knivholt Se omtale side 3 Luk. 16,1-9
10. s. e. trinitatis Søndag d. 25.
SEPT.
09.00 Joh. 14,22-31
1. s. e. trinitatis Søndag d. 23.
3. s. e. trinitatis Søndag d. 7.
AUGUST
10.30 Joh. 15,26-16,4
10.30 Friluftsgudstjeneste ved legepladsen - Gud og pizza Se omtale side 3 Luk. 19,41-48 09.00 Arne Holmgaard Luk. 18,9-14 10.30 Høstgudstjeneste med udvidet kirkekaffe Mark. 7,31-37
Kirkebil
JUNI
6. s. e. påske Søndag d. 2.
GÆRUM KIRKE
Kirkekaffe
DATO