Nyt fra Fløng Kirke - 2-2021

Page 1

Nyt fra

FLØNG KIRKE JUNI · JULI · AUGUST

16. ÅRGANG

NR. 2 · 2021

• Ny kirkeværge • Skal din sociale muskel genoptrænes? • Forslag om lavere kirkegårdstakster • Konfirmationer og konfirmationsdatoer 2023 • Friluftsgudstjeneste og -koncert 29. august


Skal din sociale muskel

Af sognepræst Britta Raakjær Vind

GENOPTRÆNES?

Da Danmark første gang lukkede ned i foråret 2020, regnede vi ikke med, at krisen ville vare så længe. Der var en udbredt følelse af fælles kampgejst, og alle gik op i at holde ud og holde afstand, mens vi så frem til en genåbning. Men nu er der gået et helt år, og vi har haft endnu en langvarig nedlukning, med isolation og manglende nærhed til andre. Denne gang har mistrivslen og følelsen af ensomhed ramt hårdt blandt alle aldersgrupper, både hos unge, midaldrende og ældre, og det er værst for dem, der lever alene. Undersøgelser viser, at krisen har tæret på både det fysiske og psykiske helbred. De mange begrænsninger vækker en »livsforsigtighed,« som sniger sig ind på os, og gør os bange for andre mennesker. Efterhånden er mange af de mest udsatte vaccineret, men flere sagkyndige siger, at frygten for at blive smittet har sat sig dybt. Selvom vi savner at komme ud og møde andre, siger fornuften, at vi hellere må holde afstand. Derfor vil det for mange kræve en vis tilvænning igen at være sammen med mange. Nu kan vi heldigvis se frem til en genåbning, som forhåbentlig vil vare ved!

Når det sker, så gælder det om at komme ud af den sociale isolation. Nogle vil have sværere ved det end andre, f.eks. hvis man har mistet nogle relationer, og venskaber har været sat på pause. Men det betyder ikke, at det er bedre, at man bare bliver hjemme i den sædvanlige trummerum. Det er tid til at genoptræne den »sociale muskel« for at finde det gode liv igen. Når det bliver muligt, så gå derfor ud af din hule og vær med! Tag del i fællesskaberne. Gå i kirke. Find den forening, du var med i før coronaen. Gå til koncert eller på museum. Tag kontakt med dem, du kender, som ikke kan komme ud, og aftal et besøg eller en fælles tur. Vi trænger til at samles med andre! I Fløng Kirke kan vi nu igen synge frit og deltage i levende fysisk samvær i kirken og i Sognets Hus. Vi følger naturligvis altid de gældende retningslinjer. Der er gudstjeneste hver søndag, og i august har vi friluftsgudstjeneste og sæsonens første koncert. Torsdagscafeen er nu igen åben læs mere herom side 10. Efter sommerferien forventer vi at kunne genoptage arrangementerne i Sognets Hus. De første datoer for Sogneudflugt og sogneeftermiddag i september er planlagt, - se side 4.

Stemningsbilleder fra gåturen i Fløng Skoven 5. maj. Forsidebilledet: Kirkeværge Birthe Bjerge ved Magnolietræet på kirkens nordside. 2


Friluftsgudstjeneste & -koncert Søndag 29. august kl. 11.00 og kl. 13.00 på »Torvet« ved Sognets Hus Gudstjenesten søndag 29. august bliver en friluftsgudstjeneste, som afholdes kl. 11.00 på »Torvet« uden for Sognets Hus. Efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde den medbragte mad, hvortil øl, vin og vand kan købes. Kl. 13.00 afholdes samme sted en koncert med »Munch & Broderskabet«. I tilfælde af dårligt vejr går vi indendørs.

Friluftskoncert kl. 13.00

Munch & Broderskabet - spiller Kim Larsen Det er ikke nødvendigvis kirken, vi forbinder Kim Larsen med. Måske tænker vi, at hans sange passer bedre til værtshuset, koncertsalen eller bilradioen. Men Kim Larsen var om nogen folkets sanger, og netop derfor krydser han konstant de temaer, som optager os almindelige mennesker: kærligheden, livet, skønheden og evigheden - og det er spørgsmål, som også optager os alle, når vi besøger kirken, og som jo netop danner ramme om livets store øjeblikke fra fødsel til død.

Plakat med Broderskabet. Danmarks bedste gas & Larsen Show.

Munch & Broderskabet sætter stor pris på den »rene vare«. Med dynamik, intensitet og respekt for musikkens traditioner, leverer bandet et alsidigt program. Både Kim’s, Gasolin’s og egne sange bliver foldet ud under koncerten og giver et varmt indblik i Kim’s glæde for musikken.

Musiker Anders Munch krydrer koncerten med historier og anekdoter fra Kim Larsens lange musikerliv. Oplev en anderledes og nærværende koncert, der kommer ind under huden på tilhørerne. 3


De første mødedatoer efter sommerferien Der tages forbehold for ændringer. Alle arrangementer gennemføres kun hvis det er muligt pga. coronasituationen.

SOGNEUDFLUGT

15. september kl. 9.00 - ca. 16.30 til Helsingør Domkirke, Skt. Olai Kirkens mangeårige kirkeværge har gennem årene haft overblik over kirkens historiske arkiv. Dette har ført til bogudgivelser, og i kirken eller på kirkens kontor kan disse bøger købes i åbningstiden. Efter rundvisningen kører bussen til Hellebæk Skov, hvor der er frokostbuffet i den hyggelige Café Hammermøllen, der ligger ved en nedlagt vandmølle. Forventet hjemkomst i Fløng kl. 16.30 BILLETTER Der kan købes max. 2 billetter pr. person á 250 kr., som sælges fra torsdag 2. september kl. 12.30 i foyeren, og herefter på kirkekontoret, hvis der er overskydende billetter. Foto med interiør i Sct. Olai Kirke. Turen går til Helsingør Domkirke, Skt. Olai. Undervejs drikkes den medbragte kaffe på en rasteplads ved Grib Skov. Domkirken har navn efter sin værnehelgen, den norske kong Olav den Hellige, som faldt i slaget ved Stiklestad 1030. Indtil 1819 var kirken Helsingørs eneste sognekirke. Deltagerne kan glæde sig til rundvisning i det smukke kirkerum fra kl. 10.30 – 11.30 med kirkeværge Torben Bill-Jessen.

Den gamle vandmølle ved Café Hammermøllen.

SOGNEEFTERMIDDAG 8. september kl. 14.30 i Sognets Hus

KONCERT

19. september kl. 15.00 i Fløng Kirke Med Gorm Hovaldt, trompet, Christoffer Hovaldt, sang og Jan Reich, orgel. Gratis adgang. 4


Nye medlemmer i Fløng Menighedsråd Birthe Bjerge: Mit navn er Birthe Bjerge, jeg er gift med Jens og vi har boet i Fløng siden 1977. Vore børn er født og opvokset i Fløng og familien har altid deltaget aktivt i det lokale foreningsliv. Jeg har bl.a. gennem en 7-årig periode været formand for Musikskolen. Vi har 4 dejlige børnebørn, som vi ønsker at være aktive sammen med. Ligesom vi også prioriterer samvær med familie, venner og interessante rejsemål højt. Jeg har i mit aktive liv arbejdet inden for den finansielle verden. Jeg blev valgt som stedfortræder til Fløng Menighedsråd ved det seneste valg i oktober måned 2020, og nu er jeg indtrådt som medlem og har hvervet som Kirkeværge for sognet. De øvrige menighedsrådsmedlemmer og de ansatte ved Fløng Kirke har taget godt imod mig og været meget behjælpelige med mange informationer. Jeg er overbevist om, at vi i menighedsrådet vil hjælpes ad med de forskelligartede opgaver, og jeg glæder mig til samarbejdet med alle omkring Fløng Kirke. Hanne Moltesen Ravn: Ved menighedsrådsvalget i 2020 lod jeg mig opstille som suppleant. Jeg blev valgt som nr. 2. Det skulle dog hurtigt vise sig i starten af 2021, at der blev brug for min indtræden i menighedsrådet (MR). Jeg har boet i Fløng/ Hedehusene siden 1974, og Fløng Kirke har været min sognekirke i alle årene. Jeg er mor til 3 børn, som alle er døbt i Fløng Kirke. Jeg har endvidere 5 børnebørn. Da jeg flyttede til Hedehusene i 1997, løste jeg sognebånd, for jeg følte, at det var Fløng Kirke, jeg hørte til. Det er en stor glæde for mig, at jeg igen kan være med til at gøre et stykke arbejde for kirken, ligesom jeg gjorde for 20 år siden, hvor jeg første gang blev valgt som medlem af MR. I næsten 45 år har jeg været ansat i statens tjeneste. I 8 år var jeg med i skolearbejdet på Hedehusene Skole, da mine børn hørte til der pga. skoledistrikts-inddelingen. I 1995 blev jeg opfordret til at være vikar for kirkesanger i Fløng Kirke. På det tidspunkt sang jeg i Fløngkoret sammen med bl.a. kirkens graver. I år 2004 bestod jeg kirkesangeruddannelsen fra kirkemusikskolen i Roskilde. I 2007 blev jeg fast vikar, da kirkesangeren blev syg, og i 2008 fik jeg jobbet som kirkesanger og bestred dette job indtil 2017. For øjeblikket er jeg tovholder på IKON-holdet, som jeg håber, vi kan fortsætte med til efteråret. Min interesse for kristendom og kirke har altid været der, lige fra min barndom i Sønderjylland. Og nu er det så faldet i mit lod at være med til igen at samarbejde om Fløng Kirkes mange opgaver. Jeg vil gøre mit bedste for at være med til at løse opgaverne sammen med det øvrige MR og personalet ved kirken. For mig er samarbejde forudsætningen for et godt kirkeliv.

Birthe Bjerge og Hanne Moltesen drøfter planer ved lapidariet i den nordlige del af kirkegården.

5


Konfirmation i Fløng Kirke 2021 KONFIRMATIONER LØRDAG 14. AUGUST VED SOGNEPRÆST BRITTA RAAKJÆR VIND kl. 9.30 • Ida Falk Kæmpe • Julius Skallerup Lindahl • Signe Jacobsen • Lucas Falk Olsen

kl. 12.30 • Liva Persson Nimb • Rasmus Cimarosti Hendriksen • Kasper Rasmussen • Manilla Anaya Reib Nielsen

kl. 11.00 • Tobias Milo • Oskar Matthias Just Larsen • Emilie Hjort Kristoffersen • Luna Kathrine Winther Jensen

kl. 14.00 • Tilde Knigge Christensen • Thor Frederiksen Liliendahl • Valdemar Lysgaard Nielsen • Noah Bardenfleth Aastrøm

KONFIRMATIONER SØNDAG 15. AUGUST VED SOGNEPRÆST BRITTA RAAKJÆR VIND kl. 10.00 • Hannah Petersen • Alexander Vejlsted

KONFIRMATIONER LØRDAG 21. AUGUST VED SOGNEPRÆST ANNIKA PEDERSEN kl. 9.30 • Emilie Gravenslund Lützen • Mie Marie Vesterløkke • Mathilde Hingstrøm Graversen kl. 11.00 • Valdemar Moe Rasmussen • Victor Ragn Pfeffer • Isabella Ljungberg Sørensen • Jessica Dina Zartov Kustosz

6

kl. 12.30 • Kirsten Liv Christiansen • Lea Holm Benattia • Marcus Weber Zeyn • Nikolaj Gade-Jensen kl. 14.00 • Tobias Esmark Hansen • Sebastian Kjærsgaard Jensen • Lucas Juul Andersen • Felix Schytte Holmlund


Konfirmation 1. maj 2021: (fra venstre) Caroline Fuhrmann, Barbara Egelund Hansen, sognepræst Annika Pedersen og Tiffany Dupont Husted Laursen.

Tilmelding til konfirmation

2022

Fælles informationsmøde for kommende konfirmander og forældre afholdes Onsdag 2. juni 2021 i Sognets Hus. Vælg at komme enten kl. 16.00, 16.30 eller kl. 17.00. Der skal udfyldes en tilmeldingsblanket. Læs mere på Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke/børn og unge/konfirmation. Med venlig hilsen sognepræsterne

Konfirmationer i Fløng Kirke 2023 Bededag, fredag 5. maj: unge fra 8.a, Fløng Skole. Lørdag 6. maj: unge fra 8.b, Fløng Skole. Søndag 7. maj: kan vælges af alle, også unge fra andre skoler. Kristi himmelfartsdag 18.maj: unge fra 8.c, Fløng Skole. De nævnte klasser er Fløng Skoles nuværende 6. klasser (1/6 2021). Afhængigt af hvor mange konfirmander, der melder sig, vil der blive afholdt op til tre konfirmationer samme dag med op til 12 konfirmander pr. gang. Klokkeslæt fastlægges senere. Bemærk, at man ikke kan forvente at få plads til mere end ca. 10-12 gæster pr. konfirmand. Ønsker man mulighed for at have flere gæster med i kirke, anbefaler vi at man vælger konfirmation søndag den 7. maj, som er åben for alle. Undervisningen finder sted på 8. klassetrin og den foregår inden for skoletiden. Tilmelding inden sommerferien 2022 bekendtgøres senere. Med venlig hilsen Annika Pedersen og Britta Raakjær Vind, sognepræster 7


Af Orla Roed Jensen

Forslag om lavere KIRKEGÅRDSTAKSTER

Menighedsrådets formand har her i bladet flere gange gjort opmærksom på, at nye ideer fra borgerne er velkommen til behandling i menighedsrådet. For nogen tid siden modtog menighedsrådet et sådant forslag, Det drejer sig om prisen for vedligeholdelse af gravsteder. Forslaget tager udgangspunkt i den artikel, som tidligere har været bragt her i bladet om prisen for begravelser og urnenedsættelser. Det går på at nedsætte udgifterne til vedligehold for folkekirkens medlemmer, så man ikke afholder sig fra at blive begravet på kirkegården af økonomiske grunde.

Fløng Kirkegård med gravsteder mod syd.

8

Det er altså ikke udgifter ved selve begravelsen, hvor højtideligholdelsen i kirken samt gravkastning er gratis, lige som erhvervelse af et gravsted på Fløng Kirkegård er gratis i hele fredningsperioden for folkekirkens medlemmer. Sådan er det i øvrigt i hele Høje-Taastrup Provsti i modsætning til flere andre steder i landet. Det drejer sig udelukkende om det beløb, der skal betales, hvis man ikke selv er i stand til eller selv ønsker at vedligeholde gravstedet og overlader det til kirkegårdens personale.


Tulipantræer på den nye del af kirkegården.

FORSLAGET BLEV POSITIVT MODTAGET Ved beregningen af de nuværende takster er man gået ud fra, at kirkegården skal være selvfinansierende, men jorden har jo ligget rundt om kirken fra gammel tid og medfører kun udgifter til vedligeholdelse, som skal finde sted uanset om der er begravelser. Vedligeholdelsen foretages af graverne, som aflønnes af menighedsrådet, som igen får dækket sine udgifter via kirkeskatten, betalt af folkekirkens medlemmer. Hvis man ikke vælger at betale én gang om året, tegnes der en vedligeholdelseskontrakt, hvorefter beløbet opkræves af Helsingør Stift, hvor der oparbejdes en betydelig kapital, hvoraf menighedsrådene kan låne beløb til ombygning og

vedligeholdelse af bygninger. Når kontrakten udløber, tilbagebetales beløbet til menighedsrådet med den reducerede værdi, det som regel har efter 30 år. Det er altså Helsingør Stift, der har vedtaget og administrerer ordningen. Og derfor bliver det »ikke nogen let øvelse« at få forslaget gennemført, som det blev sagt på et sognemøde, før alt blev lukket ned. Men menighedsrådet ser positivt på sagen, som man har besluttet at arbejde videre med i Kirke- og kirkegårdsudvalget. Når der foreligger afgørende nyt, vil der blive orienteret om det her i bladet og på kirkens hjemmeside.

9


Formandens Hjørne Af Vibeke Enghoff Jensen

Sommertid. Åbne vinduer, lune vinde, duftende haver og fuglefløjt. Vi håber, det også betyder, vi kan mødes til gudstjenester, møder og aktiviteter igen, og vi følger naturligvis stadig anbefalingerne.

I menighedsrådet blæser der lidt nye vinde igen. Vi må sige farvel til Käthe Kristensen, formand for ejendomsudvalget og medlem af regnskabsudvalget. Käthe træder ud af menighedsrådet, da hun flytter fra sognet. Vi ønsker jer held og lykke i de nye omgivelser. Velkommen til Sara Enghoff Jensen, stedfortræder med 3 års erfaring i menighedsrådet.

Arbejdet i menighedsråd og udvalg trænger til at komme mere i gang. Menighedsrådet vil i den kommende tid se på regler og rammer - hvad er vi glade for, hvad kan ændres, og hvordan skal det se ud. Vi har fået et forslag om at se på kirkegården, begravelse og økonomi, og første trin er at gøre det mere gennemskueligt med en opdatering af takstbladet på hjemmesiden. Vi håber, det ligger klar til efteråret. I disse tider må vi tage dagene, som de kommer. Vi bestræber os på at være kirke, selv under så ekstraordinære omstændigheder. Gode forslag og idéer modtages som altid. Rigtig god sommer.

Offentlige møder i Fløng Menighedsråd Torsdag 10. juni og onsdag 11. august. Begge dage kl. 19.00 i Store Sal, Sognet Hus Tilhørere er velkomne, men har ikke taleret.

Torsdagscafé med folk ved borde i Store Sal

Torsdagscaféen er nu igen åben Den hyggelige cafe er er igen åben hver torsdag kl. 10-12. Også i sommerferien. Vi er kommet lidt ud af træning med at mødes, - og i den første artikel her i bladet, opfordrer sognepræst Britta Raakjær Vind alle til at genoptræne den sociale muskel. Det kunne jo f.eks. ske ved at begynde med at komme i Torsdagscaféen. Måske kan vi inspirere, sprede glæde og dermed give hinanden lidt krydderi på tilværelsen. Vi glæder os over, at det nu er muligt at mødes igen. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. 10


Menighedsrådets ni udvalg Fløng Menighedsråd har nedsat en række særlige udvalg, som arbejder med bestemte opgaver, og som har hver sin vedtægt for deres virksomhed. Alle større spørgsmål og beslutninger vedrørende det enkelte udvalgs område bliver forberedt i udvalget og derefter indstillet til drøftelse og beslutning i menighedsrådet. Herunder er en kort beskrivelse af de enkelte udvalg og deres medlemmer: Valgbestyrelsen arbejder med forberedelse og gennemførelse af valg til menighedsrådet, som finder sted hvert 4. år. Valgbestyrelsen består af 3 medlemmer: Vibeke Enghoff Jensen, Lizzie Hansen og Käthe Kristensen. Kirke- og Kirkegårdsudvalget (KKU) fører gennem kirkeværgen det daglige tilsyn med kirkens og kirkegårdens tilstand og vedligeholdelse samt udførelse af mindre arbejder ved kirke og kirkegård. Medlemmer er: Kenneth Landgren (udvalgsformand), Lizzie Hansen, Hanne Moltesen Ravn og Britta Raakjær Vind. Kirkeværge Birthe Bjerge og graver Gitte Andersen deltager i møderne. Møde- og Aktivitetsudvalget (MAU) arbejder med aktiviteter så som planlægning og gennemførelse af Sogneeftermiddage, Sogneudflugt, Julefest for pensionister, Torsdagscafé, Højskoleaftner m.v. Planlægning og tilrettelægning af koncerter hører under organisten. MAU har kontakten med de tovholdere, som i samarbejde med øvrige frivillige, planlægger og gennemfører en række aktiviteter i Sognets Hus, som holdes i Fløng Kirkes regi uden at være direkte planlagt af MAU. Medlemmer: Ole Nygaard (udvalgsformand), Käthe Kristensen, Britta Raakjær Vind, Annika Pedersen og Trine May Knutzen. Ejendomsudvalget (EU) fører tilsyn med drift og vedligeholdelse af Sognets Hus og Præsteboligen på Duekær. Det kan omfatte alt fra toiletter til nyt tag. Sognets Hus fik nyt tag i 2017. Medlemmer er: Käthe Kristensen, Kenneth Landgren, Ole Nygaard og kordegn Helle Johnsen. Regnskabsudvalget arbejder med Fløng Kirkes budget og regnskab, som udfærdiges én gang årligt til godkendelse i menighedsrådet, hvorefter

det skal godkendes af Høje Taastrup Provstiudvalg. Én gang om året skal menighedsrådet indkalde til et offentligt menighedsmøde, hvor man gør rede for sidste års regnskab og det kommende års budget. Medlemmer er: Käthe Kristensen og Kurt Keldebæk Rasmussen (kasserer). Bladudvalget arbejder med stof til kirkebladet, samt korrektur og forberedelse af bladet til tryk hos Videbæk Bogtrykkeri. Bladet er udkommet 4 gange årligt siden 2002. Udvalget består af Britta Raakjær Vind (ansv.) Lizzie Hansen, Orla Roed Jensen (frivillig) og Trine May Knutzen. Legatbestyrelsen for Verner Olav Anders Pedersens Legat. Det er en selvstændig bestyrelse, som i henhold til legatets fundats er nedsat af Fløng menighedsråd. Det er et lille legat, som råder over begrænsede midler og kan søges af ældre og andre værdigt trængende med bopæl i Fløng sogn eller med tilknytning til sognet. Bestyrelsen skal bestå af sognepræsten, menighedsrådsformanden og endnu et menighedsrådsmedlem, og udgøres af Britta Raakjær Vind (fmd.), Vibeke Enghoff Jensen og Lizzie Hansen. Forretningsudvalgets opgave er at hjælpe og understøtte menighedsrådsformanden i forbindelse med udformning af dagsordenen til menighedsrådsmøderne. Det består af Vibeke Enghoff Jensen, Kurt Keldebæk Rasmussen og Britta Raakjær Vind. Facebook/Mediegruppe: Udvalget tager sig af spørgsmål vedrørende kirkens hjemmeside, facebookside og andre IT-baserede informationsplatforme. Det består af Annika Pedersen, Vibeke Enghoff Jensen og Trine May Knutzen.

11


Gudstjenester JUNI

AUGUST

Søndag 13. juni kl. 10.00 2. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind

Søndag 8. august kl. 10.00 10. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen

Søndag 20. juni kl. 10.00 3.søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind

Lørdag 14. august Britta Raakjær Vind Konfirmationer kl. 09.30 Konfirmationer kl. 11.00 Konfirmationer kl. 12.30 Konfirmationer kl. 14.00

Søndag 6. juni kl. 10.00 1. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind

Søndag 27. juni kl. 10.00 4. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen

JULI

Søndag 4. juli kl. 10.00 5.søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Søndag 11. juli kl. 10.00 6.søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Søndag 18. juli kl. 10.00 7. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 25. juli kl. 10.00 8. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Alle planlagte tjenester gennemføres kun, hvis det kan ske i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger på det pågældende tidspunkt.

Søndag 1. august kl. 10.00 9. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen

Søndag 15. august kl. 10.00 11. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Konfirmation Lørdag 21. august Annika Pedersen Konfirmation kl. 09.30 Konfirmation kl. 11.00 Konfirmation kl. 12.30 Konfirmation kl. 14.00 Søndag 22. august kl. 10.00 12. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 29. august kl. 11.00 13.søndag efter Trinitatis – bemærk tidspunktet! Friluftsgudstjeneste Britta Raakjær Vind I tilfælde af regn går vi indendørs

NYT FRA FLØNG KIRKE Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen, Lizzie Hansen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg.Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/9 - 2021. Deadline på stof til bladet 1/7 - 2021. 12Layout & tryk: Team Lynderup/Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97173408

KIRKELIG VEJVISER

Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Duekær 8, Fløng, 2640 Hedehusene tlf. 46 56 31 47 · bkv@km.dk Træffes bedst tirs., ons. og fre. kl. 1112, tors. kl. 17-18, samt efter aftale Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 10 31 47 · Ape@km.dk Træffes tirs.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 46 56 42 38 / 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk Sognemedhjælper/ Provstikoordinator Trine May Knutzen tlf. 46 56 42 47 sognemedhjaelper@floengkirke.dk Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 46 56 42 39 / 23 69 28 26 graver@floengkirke.dk Træffes bedst tirs.- fre. kl. 10 - 11. Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge Birthe Bjerge Hovmarken 1, 2640 Hedehusene tlf. 28 10 62 80 birthebjerge@icloud.com Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.