Nyt fra
FLØNG KIRKE JUNI · JULI · AUGUST
17. ÅRGANG
• Nina går på pension • Pinse & picnic i præstegårdshaven Høje Taastrup 6. juni • Konfirmationer og konfirmationsdatoer 2023 • Friluftsgudstjeneste og –koncert 14. august
NR. 2 · 2022
Pinse & Picnic 2022
Kom til friluftsgudstjeneste 2. Pinsedag, 6. juni kl. 11.00
I præstegårdshaven ved Høje Taastrup Kirke afholdes »Pinse & Picnic«. Fem kirker: Taastrup Nykirke, Sengeløse, Rønnevang, Høje Taastrup og Fløng går sammen om at holde gudstjeneste. Lys, luft og duften af græs er rammen om denne særlige gudstjeneste i det fri. Det populære band, Boogaloo Brothers, spiller til salmerne. Desuden medvirker Rønnevang Kirkes børnekor under ledelse af organist Henny Holm. Der vil være stole, men medbring gerne selv tæpper eller stol. Efter gudstjenesten kan du nyde din medbragte mad, eller købe pølser og brød hos FDF Høje Taastrup. Der kan også købes lagkage - kaffen er gratis! Ballonkunstneren Trampolina laver ballondyr til børnene. Gudstjenesten finder sted i præstegårdshaven bag ved kirken og sognegården, Præstegårdsvej 3, 2630 Taastrup kl. 11.00. Kirken ligger ca. 10 minutters gang fra Høje Taastrup Station.
Sognepræst Anders Nilsen fra Taastrup Nykirke spiller saxofon i Boogaloo Brothers.
Forsiden øverst: Servicemedarbejder Nina Jørgensen får blomster ved sogneeftermiddag. Desuden ses sognepræst Britta Raakjær Vind og Per Krøis Kjærsgaard ved klaveret. Nederst: Hanne Moltesen, Trine May Knutzen og Anne Pedas synger i kor ved Trines jubilæum 2. Påskedag. 2
Nina går på pension »Nina, kære Nina«, sagde sognepræst Britta Raakjær Vind, da hun i pausen mellem de to afdelinger i sangforedraget af Per Krøis Kjærsgaard 23. marts, pludselig kaldte Nina op og overrakte en buket fra Fløng Menighedsråd. »Hvor mange år er det, at du har lavet kaffe her til sogneeftermiddagene?«, spurgte Britta. »Ja, jeg mener, at det er 11 år«, sagde Nina. Anledningen er, at servicemedarbejder Nina Jørgensen har meddelt, at hun går på pension. Efterfølgende har vi talt med Nina: »Det er det bedste arbejde, jeg har haft. Og det skulle jeg have haft fra starten. Jeg har haft så mange gode oplevelser, både med morgenbord Pinsemorgen, søndagsfrokoster, bisættelser, - jeg har lavet mad til højskoleaftnerne - og børnene!! Når jeg møder dem, spør’ de: Er det dig, der bager boller? - og så får jeg, du ved, to tommelfingre opad«. BLEV DRILLET I SKOLEN Det har ellers ikke altid været let. I skolen blev Nina drillet og kaldt »Flodhesten«. Engang havde drengene smurt klister på håndtagene af cyklen, så hænderne sad fast. »Nåh! Kan Flodhesten ikke komme hjem!«, råbte de. »Det var bare drengestreger«, siger Nina. »Men jeg lærte at bide fra mig. Vi var tre tøser, der slog os sammen. Og så kunne vi rigtig kanøfle dem…!« Engang hvor Nina gik til konfirmationsforberedelse, var hun og tre veninder gået ud på toilettet i gården. Der var sådan et udskåret hjerte på en grønmalet dør. Så stod de der og røg. Og røgen kom ud af hjertet i døren. Det opdagede pastor Bonnevie og han hev dem ud, én efter én. Men Nina begyndte nu aldrig at ryge. GIFT TO GANGE I FLØNG KIRKE »Jeg er både konfirmeret og gift i Fløng Kirke. To gange!«, fortæller Nina. Det var i 1959, hvor Nina mødte en rigtig flot fyr og de blev gift i 1960. Nina og hendes første mand var heldige at få lov til at købe en grund til en god pris i Fløng, og manden, der var murer, byggede selv hus på grunden. Imens havde Nina arbejde forskellige steder. Især hos købmand David på Fløngvej. Da han åbnede en ny butik på Vesterkøb, - der hvor der nu er Solcenter - hjalp Nina i starten med den nye butik. »Det var virkelige nogle søde mennesker«, husker Nina. »Senere mødte jeg Kaj og blev gift med ham i Fløng Kirke 16. august 2008. Det blev jo et helt andet liv«. DØBT I HØJBY KIRKE I september 2013 var der bustur fra Fløng Kirke til Højby Kirke. Det var spændende for Nina, som er døbt i kirken. Familien havde ikke engang boet et år i Nykøbing Sjælland, så flyttede de til Fløng. Og her har Nina boet lige siden. Nina kan fortælle meget om landsbyen Fløng. Skolen lå der, hvor det gamle Sognets Hus lå. På 1. sal boede lærer Rossen med sin tyskfødte kone. I det røde hus overfor boede lærer Bak. I huset ved siden af lærer Bak, havde Frøken Lundberg de små klasser. Landsbyen Fløng er der ikke så meget tilbage af, men Nina er én af dem, der kender hele historien.
Nina ved døbefonten i Højby Kirke.
Nina ønsker at takke, kolleger og præster for et fantastisk godt samarbejde gennem årene. Trine May Knutzen 3
&
Børn & Unge Tilmelding til konfirmation 2023 Fælles informationsmøde for kommende konfirmander og forældre afholdes Onsdag 1. juni 2022 i Sognets Hus. Vælg at komme enten kl. 16.00, 16.30 eller kl. 17.00. Der skal udfyldes en tilmeldingsblanket. Læs mere på Fløng kirkes hjemmeside: www.floengkirke/børnogunge/konfirmation Med venlig hilsen sognepræsterne
KONFIRMATIONER I FLØNG KIRKE 2024 Datoer for konfirmationerne i Fløng Kirke i 2024 er følgende: Bededag, fredag 26. april: unge fra 8.a, Fløng Skole Lørdag 27. april: unge fra 8.b, Fløng Skole Søndag 28. april: kan vælges af alle, også unge fra andre skoler De nævnte klasser er Fløng Skoles nuværende 6. klasser (1/6 2022) Afhængigt af hvor mange konfirmander, der melder sig, vil der blive afholdt op til tre konfirmationer samme dag med op til 12 konfirmander pr. gang. Klokkeslæt fastlægges senere. Bemærk, at man ikke kan forvente at få plads til mere end ca. 10-12 gæster pr. konfirmand. Ønsker I at have flere gæster med i kirke, anbefaler vi, at man vælger konfirmation søndag den 28. april, som er åben for alle. Undervisningen finder sted på 8. klassetrin, og den foregår inden for skoletiden. Tilmelding inden sommerferien 2023. Dato bekendtgøres senere. Med venlig hilsen Annika Pedersen og Britta Raakjær Vind, sognepræster
Gåture Onsdag 15. juni og onsdag 17. august kl. 14.00 – 15.30 I juni måned er der gåtur til Nærheden, hvor der findes et naturområde. I august måned er der rundvisning i Hedehusene. På begge ture vil der være lokale guider og undervejs kan deltagerne nyde medbragte boller og is-kaffe. Husk tilmelding til sognemedhjælper Trine May Knutzen senest tirsdag 14. juni og tirsdag 16. august på mail: sognemedhjaelper@floengkirke.dk 4
Nyt om sommerens gudstjenester Om sommeren tager vi mindre tøj på og det vil Fløng Kirke også prøve - bare ikke når det gælder tøj, men søndagens gudstjeneste. I ugerne 27-30 vil du derAf sognepræst for ikke kunne høre kyrie og gloria, som vi plejer at starte gudstjenesten med. Annika Pedersen Og du vil høre to læsninger fra Biblen i stedet for tre læsninger. Så kom og vær’ med til en sommer gudstjeneste og prøv en anderledes liturgi, end vi plejer at have. Du vil kun få chancen i de nævnte uger, hvorefter vi igen vil vende tilbage til den almindelige gudstjeneste i Fløng Kirke.
Friluftsgudstjeneste og friluftskoncert Søndag 14. august kl. 11.00 og kl. 13.00 på »Torvet« ved Sognets Hus
Gudstjenesten søndag 14. august kl. 11.00 bliver en friluftsgudstjeneste, som afholdes på »Torvet« uden for Sognets Hus. Efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde den medbragte mad, hvortil øl, vin og vand kan købes. I tilfælde af dårligt vejr går vi indendørs. Kl. 13.00 afholdes friluftskoncert ved Sognets Hus. Vi får besøg af Uptown jazzband. Bandet består af 7 musikere, som for de flestes vedkommende har spillet sammen gennem flere år. Musikken er traditionel dixielandjazz. Bandet har spillet mange steder, bl.a. på Chateau Caix, på Fredensborg Slot til Dronningens 75 års fødselsdag, og hvert år på Riverboat Jazzfestival i Silkeborg. Kapelmester for Uptown jazzband er Christian Eugen-Olsen. 5
Formandens Hjørne SOMMER Juni, juli og august betyder sommer med lange dage og korte nætter - de lyseste Af Vibeke Enghoff måneder i året. Og som årsJensen tiderne skifter, har tingene også ændret sig blandt medarbejdere og i menighedsrådet. Blandt medarbejderne har vi sagt farvel til Gunhild, vores gravermedhjælper, og Nina, vores serviceassistent. Tak for den tid og energi, I har brugt til glæde for os alle. Held og lykke fremover til jer begge. I menighedsrådet har vi sagt farvel til Hanne Moltesen Ravn, der er trådt ud af personlige årsager. Tak for din indsats og dit engagement i den tid, du har siddet i rådet. Da vi har haft en del udskiftning i rådet, er der ikke flere stedfortrædere nu, så der er en tom plads.
Stift og biskop afgør, om der skal holdes suppleringsvalg, eller om det kan vente til næste valg i 2024, og mens vi venter på besked, går arbejdet videre i sædvanlig gænge. Har du lyst til at give en hånd med som frivillig og blive del af et større fællesskab, så må du endelig sige til. Der er et bredt udvalg af frivillige tjanser: kirkebil, tekstlæsning til gudstjenester, kagebager til sogneeftermiddage, fotograf til aktiviteter, omdeling af kirkeblade. Vi glæder os til at se dig. Velkommen! OFFENTLIGE MØDER I FLØNG MENIGHEDSRÅD Onsdag 8. juni kl. 19.00 i Store Sal Tirsdag 9. august kl. 19.00 i Store Sal Tilhørere er velkomne, men har ikke taleret.
Fløng Kirke søger frivillige Fløng Kirke søger frivillige, der vil hjælpe med at løse praktiske opgaver som f.eks. madlavning og bagning Fløng Kirke søger frivillige, der vil lave spaghetti og kødsovs til familiegudstjenester samt frivillige, der vil bage til sogneeftermiddagene. Fløng Menighedsråd arrangerer hvert år en række foredrag, hvor der bydes på kaffe og kage. Kagen skal række til ca. 40 personer, altså en stor bradepande, eller to små bradepander. Henvendelse til sognemedhjælper Trine May Knutzen. Træffes dagligt i Sognets Hus på nær fredag. Du kan også sende en mail til sognemedhjaelper@floengkirke.dk, mobil 51305044.
KunstSPOT - Lene Skagen Frem til juli måned kan malerier af Lene Skagen ses i foyeren i Sognets Hus Lene har malet siden 1992, og har arbejdet som operationssygeplejerske på neurokirurgisk afdeling. Lene fortæller: Indimellem havde vi voldsomme oplevelser. Maleriet hjalp mig til at bearbejde dem. Kampen på lærredet fortrængte tankerne. Lene startede med billedtæpper og kollager i stof, og vendte så interessen mod maleriet. Inspiration hentes i naturen og det nære. Lene bruger også oplevelser fra rejser bl.a. i Sverige. Hun maler med akryl på lærred, er naturalist og arbejder mod det abstrakte. Lene forsøger også at flette fugle ind i motivet. 6
Torsdagscaféen åben hele sommeren
Den hyggelige café er åben hver torsdag kl. 10.00 - 12.00, også i sommerferien. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Caféen drives af frivillige.
Tak til alle, der bidrog til det flotte resultat Ved sogneindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp søndag 13. marts blev der i Fløng indsamlet 19.180 kr. kontant + 6.850 kr. på MobilePay i alt 26.030 kr., heraf var 472,46 australske dollars. Stor tak til alle indsamlerne og dem, som tog godt imod dem. Tak til indsamlingsleder Kurt Keldebæk Rasmussen og Kurts hustru, Hanne, der lavede suppe. Hovedårsagen til det flotte resultat er uden tvivl krigen i Ukraine, siger indsamlingskoordinator Knud Anker Iversen, som fortæller at Folkekirkens Nødhjælp egentlig havde lagt an til en indsamling, der rettede sig mod at afhjælpe katastrofer som følge af klimakrisen i Afrika, men efter krigens udbrud besluttede man, at 50% af det indsamlede beløb dedikeres til Ukraine.
De første mødedatoer efter sommerferien Sogneeftermiddag: 7. september kl. 14.30 med Lise Nees Glæd dig til en festlig sæsonstart på Sogneeftermiddagene, hvor sangerinden Lise Nees kommer og synger sange af Kai Normann Andersen. Lise Nees er uddannet klassisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium. Tidl. medlem af både Danmarks Radios Koncertkor og Den Jyske Operas Kor. Lise Nees er desuden forfatter til bøgerne »Syng Musical« og »Syng Mere Musical« udgivet på musikforlaget Wilhelm Hansen. Sogneudflugt onsdag 14. september kl. 9.00 – ca. 16.30 Læs mere om udflugtsmål og tilmeldingsfrist i næste nummer af Nyt fra Fløng Kirke. 7
Gudstjenester JUNI
JULI
Mandag 6. juni kl. 11.00 – Bemærk tidspunktet! 2. Pinsedag Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven Bag ved Høje Taastrup Kirke og sognegård, Præstegårdsvej 3. Medbring picnickurv, eller køb hos spejderne.
Søndag 10. juli kl. 10.00 4. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen
Søndag 5. juni kl. 10.00 Pinsedag Britta Raakjær Vind
Søndag 12. juni kl.10.00 Trinitatis søndag Annika Pedersen Søndag 19. juni kl. 10.00 1. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Søndag 26. juni kl. 10.00 2. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind
Søndag 3. juli kl. 10.00 3. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind
Søndag 17. juli kl. 10.00 5. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 24. juli kl. 10.00 6. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 31. juli kl. 10.00 7. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen
AUGUST
KIRKELIG VEJVISER
Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Duekær 8, Fløng, 2640 Hedehusene tlf. 46 56 31 47 · bkv@km.dk Træffes bedst tirs., ons. og fre. kl. 1112, tors. kl. 17-18, samt efter aftale Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 10 31 47 · Ape@km.dk Træffes tirs.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag.
Søndag 7. august kl. 10.00 8. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind
Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 46 56 42 38 / 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk
Søndag 14. august kl. 11.00 – Bemærk tidspunktet! 9. søndag efter Trinitatis Friluftsgudstjeneste Britta Raakjær Vind I tilfælde af regn går vi indendørs
Sognemedhjælper/ Provstikoordinator Trine May Knutzen tlf. 46 56 42 47 sognemedhjaelper@floengkirke.dk Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus.
Søndag 21. august kl. 10.00 10. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 28. august kl. 10.00 11. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind
NYT FRA FLØNG KIRKE Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Britta Raakjær Vind (ansv.), Orla Roed Jensen og Trine May Knutzen. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg.Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/9 - 2022. Deadline på stof til bladet 25/7 - 2022. 8 Layout & tryk: Team Lynderup/Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97173408
Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 46 56 42 39 / 23 69 28 26 graver@floengkirke.dk Træffes bedst tirs.- fre. kl. 10 - 11. Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge Birthe Bjerge Hovmarken 1, 2640 Hedehusene tlf. 28 10 62 80 birthebjerge@icloud.com Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk