Gierslev, Ørslev og Solbjerg kirkeblad - Nr. 2-2022

Page 1

kirkebladet.nu

Kirkeblad Marts - Maj

2022

100 · 30. årgang

GIERSLEV, ØRSLEV og SOLBJERG SOGNE NYTÅRSHILSEN FRA MENIGHEDSRÅDET GODT NYTÅR TIL JER ALLE I SOGNENE Jeg vil oplyse lidt om arbejdet i menighedsrådet i perioden fra november 2016, hvor vi blev samlet til et menighedsråd (MR) for hele pastoratet.

Vester Løve Kirke

Gierslev Kirke

Solbjerg Kirke

Efter de formelle opgaver med nye vedtægter, samarbejdsaftaler m.m. tog vi fat på gennemgang af synsrapporter og en tilpasning og opdatering af de 4 kirkegårde. Der skulle laves nye kirkegårdskort, og alle gravsteder skulle gennemgås og registreres i et digitalt system. Registreringen blev foretaget af Sct. Olai, der nu står for den samlede graverfunktion, kirkebetjening og en del administrative kirkegårdsopgaver. På møder i MR lægges der planer om omlægning på kirkegårdene i takt med, at mange gravsteder er nedlagte, som det også sker andre steder i Danmark i disse år, hvor ønsker til begravelsesform ændres og kirkegårdene skal fremstå som »grønne« arealer. Samtidig gik der sygdom i mange gravstedshække, og en tør sommer i 2018 gjorde det ikke bedre. I haverne ved Ørslev Præstegård og Sognegården i Gierslev er der også arbejdet med både nye beplantninger og fældning/beskæringer af gamle træer og buske.

Ørslev Kirke

Der blev i 2017 og 2018 brugt og afsat en del penge til det grønne område, og der blev arbejdet meget på disse opgaver. Der er plantet flere

nye træer, buske og hække og anlagt græsplæner alle fire steder. Vi vil gerne have, at hver kirkegård får sit eget udtryk, og vi er nu, efter et par år, ved at være færdige. Nye kirkegårdskort er udarbejdet, og efter kirkegårdsyn i 2021 har vi lagt de sidste aktuelle planer på dette område. Disse bliver udført i 2022. Undervejs skete der et skred af østmuren på Solbjerg kirkegård, og i forbindelse med kraftig regn blev det en akutopgave, vi måtte tage hånd om. Der blev søgt om midler til udbedring, og Fredningsnævn og havearkitekt skulle inddrages. Et mindre areal mod øst, der var indkøbt til andet formål, er nu ved at blive omlagt til en blomstrende skråning med stendiger. Det forventes at stå færdigt i løbet af 2023. MR har i perioden også arbejdet med bygningerne og vedligeholdelse af materiel m.v. Udover den af provstiets udstukne turnus for kalkning af vore kirker og kirkegårdsmure, vil jeg nævne nogle af de større opgaver fordelt på vore lokationer: Vester Løve kirke: Ny kapeldør - ny kørelåge - udskift af kipdrager - malet vinduer m.m. Gierslev kirke: Nyt tag på toiletbygning - kørelåge malet - nyt bord/ bænkesæt - nyt vindue i kapel.

(fortsættes næste side)


(fortsat fra forsiden)

Solbjerg kirke: Altertavle har været på Nationalmuseet, er blevet renset og ordnet - gulvet foran alter er slebet og lakeret - der er sat spotlampe op, der lyser på den fine altertavle. Vinduer i kirken malet - udskiftet toiletdør - 4 stk. spotlamper skiftet til blødt lys udendørs

Himmelske dage 2022

Ørslev kirke: 4 stk. nye vinduer i kirken samt et par rammer udført præcis som de gamle vinduer af lokal håndværker. Indkøb af bænke - ny kørelåge - 5 stk. spotlamper skiftet til blødt lys udendørs + 1.stk. helt ny. Ørslev Præstegård: Radonudsug - forbedring/vedligehold af køkken m.m. Sognegården i Gierslev: Etablering af gennemgang mellem afdelingerne ved nedrivning af indervæg v/ bryggers. Nyt gulv i halvdelen af fælleslokale samt gangarealet. Indvendig maling. - Dræning af forpagtningsjord. Alle kirkerne har nu fået elektronisk klaver - affugtere digital varmestyring - LED elpærer - brandsikre lyseholdere i stolerækkerne m.m. Arbejdet foregår i samarbejde mellem kirkeværker, Sct. Olai og menighedsrådet. Vi har i MR arrangeret foredrag, sangaftener, hyggeklub, kor, koncerter, arrangementer omkring fastelavn, høst, dåbsjubilæum, konfirmander, pilgrimsvandring m.m. som man har kunne læse om i kirkebladene. Der bliver på møderne brugt tid på budget og regnskabsgodkendelse samt bygningsdrift og en hel del skrivelse af forskellig art og mange beslutninger skal træffes undervejs. Der har de sidste par år desuden været fokus på corona og restriktioner. Dette er blot en del af, hvad vi laver. I 2022 skal Gierslev kirke kalkes indvendig (senest foretaget i 1940’ erne) Senere bliver det Solbjerg og Ørslev, der står for tur. Midler skal søges i provstiet. Derudover har vi planer med Ladebygningen ved Ørslev Præstegård, som vi ønsker skal kunne bruges til nogle af de fælles arrangementer, vi har i fremtiden. Der søger vi om tilladelse i provstiet. Der er nok at se til, men det er også spændende at arbejde med. Hvis der ude omkring i sognene er personer med gode ideer eller spørgsmål, så kontakt mig endelig. Der er MR valg igen til efteråret og man vælges for 2 år frem. Mere følger senere, men tænk over det!

Mange hilsner og ønsker for et rigtig godt 2022. Lena Schiøtt

Den danske folkekirke er administrativt inddelt i sogne, provstier og som den øverste enhed: Stifter. Vores 3 sogne er f.eks. beliggende i Kalundborg Provsti, hørende under Roskilde Stift. Der findes i alt 10 stifter i Danmark, og i år fylder vores stift 1000 år. Det er i hvert fald historisk bevidnet, at i 1022 udnævnte Kong Knud den Store en vis biskop Gerbrand af Roskilde Stift. Vi er således indføjet i en lang tradition og historie. En tradition og historie, som vi alle er med til at føre videre i en levende kristendom, og i den forbindelse kommer festivalen Himmelske Dage i år til vores stift. Gennem koncerter, debatter og teater vil festivalen belyse den menneskelige eksistens og den kristne tro.

Man kan læse mere og købe billet på: www.himmelskedage.dk

Hyggeklub Vi står lidt i et vadested med hyggeklubben, for der er ikke mange fremmødte. Skal den fortsætte eller ophøre? Det er et virkelig hyggeligt strikke/nørkle fællesskab, og kunne du tænke dig at være med og gerne sætte dit præg, så kontakt tovholder på hyggeklubben Nancy G. Thomsen på tlf. 20582405.


ARRANGEMENTER

Fastelavnsgudstjeneste SØNDAG D. 27. FEBRUAR KL. 10 I ØRSLEV KIRKE

Konfirmationer 2022 »Som forårssolen morgenrød, stod Jesus op af jordens skød, med liv og lys tillige; Derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår, livsalig i Guds rige.« Sådan skriver Grundtvig i en af sine smukke påskesalmer. Og ordene er gode at huske på i denne tid, hvor vintermørket og kulden kan synes overvældende, - det bliver forår og påske igen. Det bliver også tid til konfirmationer, hvor de unge mennesker bekræfter deres kristne tro og samtidig får et bibel- eller salmebogsvers med videre på deres vej. Vi glæder os til at fejre dem, når foråret kommer. Søndag d. 1. maj er der konfirmation kl. 9 i Ørslev kirke og kl. 11 i Solbjerg kirke. Følgende konfirmeres ved gudstjenesten kl. 9 i Ørslev kirke: Benjamin Alexander Hansen Jasmin Johansen Toke Tufvesson Emil Elmedal Haar Jensen Følgende konfirmeres ved gudstjenesten kl. 11 i Solbjerg kirke: Jasmin Søgaard Olsen Ruben Schønberg Rasmussen Michael Pierre Vendelborg-Larsen Søndag d. 8. maj er der konfirmation kl. 11 i Vester Løve kirke. Følgende konfirmeres her: Sofia Scheffmann Maja Marie Hollænder Nikolaj Ingemann Kristiansen Selma Amalia Amstrup Langdahl

En gudstjeneste for børn og barnlige sjæle. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning i gymnastiksalen på Ørslev skole og masser af fastelavnsboller i samarbejde med Ørslev-Solbjerg idrætsforening.

Det er gratis at deltage, og alle er hjertelig velkomne.

Sangaften TORSDAG D. 10. MARTS KL. 19 I GIERSLEV SOGNEGÅRD Kom til en hyggelig aften i højskolesangbogens tegn. I 2020 udkom den 19. udgave af højskolesangbogen, den vil vi gå opdagelse i, og denne aften er der frit sangvalg. Pastoratets organist, Birger Andersen, spiller til, og undervejs er der kaffe, te og kage.

Alle er hjertelig velkomne lige fra brummere til skønsangere.


I DEN KOMMENDE TID… Aftengudstjeneste med koncert - Skærtorsdag SKÆRTORSDAG AFTEN D. 14. APRIL KL. 19 I SOLBJERG KIRKE Vi mødes i ly af forårsmørket og mindes den første skærtorsdag aften, hvor Jesus indstiftede nadveren og senere trak sig tilbage til Gethsemane have for at bede inden langfredags grufulde begivenheder. Sognekoret deltager i aftenens gudstjeneste. De har nu øvet i flere uger og vil undervejs fremføre smukke og stemningsfulde sange. Vi slutter af med kaffe og kage. Kom endelig!

Aftengudstjeneste - St. Bededagsaften TORSDAG D. 12. MAJ KL. 19 I GIERSLEV KIRKE Det er efterhånden blevet en fast tradition at fejre st. Bededagsaften her i pastoratet, og i år er ingen undtagelse. Vi mødes til aftengudstjeneste i Gierslev kirke og efterfølgende er der kaffe, te og varme hveder med smør. I første omgang beder vi da til, at mange har lyst til at være med.

Temaaften om lidelse og Guds kærlighed ONSDAG D. 18. MAJ KL. 19 I GIERSLEV SOGNEGÅRD

Hvorfor skal vi lide, hvis Gud elsker os? Det er et spørgsmål, som mennesker gennem årtusinder har taget livtag med. Denne aften vil vi også gøre et forsøg, hvor der først vil være et teologisk oplæg ved sognepræst Andreas Norbjerg, dernæst dialog og samtale med udgangspunkt i metoden Bibelsk Sjælesorg, som er udarbejdet af Det amerikanske bibelselskab, Trauma Healing Institute. Metoden bygger på Biblen, psykologisk indsigt og bøn, og anvendes overalt i verdens brændpunkter som en måde at bearbejde sår på sjælen og i det hele taget at udforske vigtige trosspørgsmål.

Alle er hjertelig velkomne.


TILLYKKE TIL DE DØBTE

TILLYKKE TIL DE VIEDE

Nohr Brauner Simonsen døbt d. 28. november i Gierslev kirke

Tina Balle og René Mortensen viet d. 11. december i Vester Løve kirke

Cleo Henckel Mortensen døbt d. 11. december i Ørslev kirke KIRKEBIL Vi henviser til Flextrafik. Sognepræsten hjælper gerne med vejledning i at bestille en flextur.

SCAN QR KODEN MED DIN SMARTPHONE Husk, at du altid kan følge med i, hvad der sker og er sket her i sognene på vores hjemmeside: www.1234kirker.dk Pastoratet har i øvrigt sin egen side på facebook, - søg under Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne, og bliv venner med os.

Kontaktoplysninger Sognepræst Andreas Norbjerg Ørslev præstegård Ørslev Hovedgade 2 4200 Slagelse, tlf. 58 26 70 50 Mail: andno@km.dk Træffes bedst på hverdage, undtagen mandag, som er fridag.

Organist Birger Andersen, tlf. 20 63 48 11

Graver Graverfunktionen varetages i hele pastoratet af Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning, der kan kontaktes på tlf. 59 51 27 85 eller e-mail: kontor@kalundborgkirkegaard.dk

Kirkesanger i Solbjerg Susanne V. Lund, tlf. 28 71 08 02

Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning har egen hjemmeside: www.kalundborgkirkegaard.dk

Kirkesanger i Vester Løve Susanne V. Lund, tlf. 28 71 08 02 Kirkesanger i Gierslev Marianne Andersen, tlf. 61 28 25 12

Kirkesanger i Ørslev Annette Kaae, tlf. 29 89 96 93 Menighedsrådsformand Lena Elisabeth Schiøtt, e-mail: lschiott@email.dk

Kirkeværge Ørslev kirke Tina Maj-Britt Jensen, tlf. 40 35 63 86 Kirkeværge Solbjerg kirke Lise Wichmann-Hansen, tlf. 51 74 10 33 Kirkeværge Gierslev kirke Rasmus V. Pedersen, tlf. 20 21 92 24 Kirkeværge Vester Løve kirke Rasmus V. Pedersen, tlf. 20 21 92 24 Fælles hjemmeside for kirkerne: www.1234kirker.dk


ID-nr.: 46879

124

KALENDER for Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne Gudstjenester

MARTS Søndag d. 6/3, 1. s. i fasten Søndag d. 13/3, 2. s. i fasten Torsdag d. 17/3 Søndag d. 20/3, 3. s. i fasten Søndag d. 27/3, Midfaste APRIL Søndag d. 3/4, Mariæ Bebudelsesdag Søndag d. 10/4, Palmesøndag Torsdag d. 14/4, Skærtorsdag Fredag d. 15/4, Langfredag Søndag d. 17/4, Påskedag Mandag d. 18/4, 2. Påskedag Søndag d. 24/4, 1. s. e. påske MAJ Søndag d. 1/5, 2. s. e. påske

Søndag d. 8/5, 3. s. e. påske Torsdag d. 12/5, St. Bededagsaften Søndag d. 15/5, 4. s. e. påske Søndag d. 22/5, 5. s. e. påske Torsdag d. 26/5, Kr. Himmelfartsdag Søndag d. 29/5, 6. s. e. påske

FEBRUAR Ørslev kirke kl. 10.00* * Familiegudstj. - Bemærk tidspunkt!

Gierslev kirke kl. 10.30 Solbjerg kirke kl. 10.30 Vester Løve kirke kl. 19 Ørslev kirke kl. 9* * Mogens Hagen Vester Løve kirke kl. 10.30 Ørslev kirke kl. 10.30 Gierslev kirke kl. 10.30 Solbjerg kirke kl. 19* * Aftengudstjeneste med koncert Vester Løve kirke kl. 10.30 Gierslev kirke kl. 9 Ørslev kirke kl. 10.30 Solbjerg kirke kl. 9* * Mogens Hagen Vi henviser til nabokirkerne Ørslev kirke kl. 9* Solbjerg kirke kl. 11* * Konfirmationer Vester Løve kirke kl. 11* * Konfirmation Gierslev kirke kl. 19 Ørslev kirke kl. 10.30 Vester Løve kirke kl. 10.30 Solbjerg kirke kl. 10.30 Vester Løve kirke kl. 9* * Mogens Hagen

Alle arrangementer og særlige gudstjenester er beskrevet inde i bladet. Alle gudstjenester er ved sognepræst Andreas Norbjerg, medmindre andet er nævnt. Gudstjenestelisten er udarbejdet af menighedsrådet. Der tages forbehold for ændringer.

Hvem kan forklare en solnedgang? Foredrag ved Anne Dorthe Michelsen Torsdag d. 24. februar kl. 19 i Gierslev kirke Fastelavnsfejring Søndag d. 27. februar kl. 10 med start i Ørslev kirke MARTS Sangaften Torsdag d. 10. marts kl. 19 i Gierslev sognegård APRIL Aftengudstjeneste med koncert - Skærtorsdag Skærtorsdag aften d. 14. april kl. 19 i Solbjerg kirke MAJ Aftengudstjeneste - St. Bededagsaften m. varme hveder Torsdag d. 12. maj kl. 19 i Gierslev kirke Temaaften om lidelse og Guds kærlighed Onsdag d. 18. maj kl. 19 i Gierslev sognegård

Videbæk Bogtrykker A·S

FEBRUAR Søndag d. 27/2, Fastelavn

Arrangementer


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.